Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Den boligsociale helhedsplan for Søndermarkskvarteret Aftalens parter: Kundechef i FFB: Kim Geertsen Vicedirektør for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet: Martin Roed Direktør for Børn- og Ungeområdet: Inger Andersen Problemkompleks for indsatsområdet: Et af de områder hvor Søndermarkskvarteret adskiller sig negativt fra både Frederiksberg og resten af landet, relaterer sig til uddannelse og beskæftigelse. Graden af beskæftigelse blandt voksne er lav og generelt faldende for boligområdet. Således er i gennemsnit 45 % af beboerne mellem år udenfor arbejdsmarkedet. Andelen af beskæftigede er faldet fra at være 58 % i 2010 til 55 % i Ledigheden er dobbelt så høj for boligområdet som for kommunen set under et. Uddannelsesniveauet i boligområdet er også lavt. Mere end hver fjerde beboer har kun grunduddannelse mod hver 10. på Frederiksberg, og kun hver 10. har en mellemlang/videregående uddannelse mod hver tredje på Frederiksberg. Den lave beskæftigelsesgrad og det lave uddannelsesniveau afspejler sig i indkomstniveauet, der er 1/3 lavere for området, end i kommunen som helhed. Tilflyttere har en lavere gennemsnitlig indkomst end fraflyttere og der er siden 2011 sket en stigning i antallet af tilflyttere på offentlig forsørgelse. Forældrenes sociale og økonomiske status har stor betydning for det miljø som en betydelig del af områdets børn og unge vokser op i. Det er således et problem, at så mange børn og unge kommer fra familier med lavt uddannelsesniveau og mangel på arbejdsmarkedstilknytning, da socialøkonomisk status i høj grad reproduceres til de næste generationer. Disse børn og unge er derfor i stor risiko for at overtage deres forældres sociale status. 1 Der skal derfor igangsættes initiativer, der understøtter, at også børn og unge fra Søndermarkskvarteret får kvalificeret støtte til skole, uddannelse og job, da de ofte kommer fra familier, som ikke er i stand til at give dem den støtte enten på grund af manglende overskud eller mangel på viden omkring skole, uddannelsessystem og arbejdsmarked. Tendensen til, at Søndermarkskvarterets børn og unge klarer sig dårligere i forhold til skole og uddannelse end børn fra det øvrige Frederiksberg, kommer bl.a. til udtryk, når vi 1 1

2 ser nærmere på områdets børn og unges karakterer i folkeskolen, andelen af udskolingseleverne fra området, der vurderes uddannelsesparate, samt andelen af unge som ikke er i uddannelse: Børnene fra 9. klasse fra Søndermarkskvarteret har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end det øvrige Frederiksberg. Karaktergennemsnittet var for områdets børn i ,6, hvor det var 7,8 på Frederiksberg. 2 Andelen af børn og unge, der vurderes ikke uddannelsesparate, er markant højere i Søndermarkskvarteret end på det øvrige Frederiksberg. 42,2 % af de årige elever fra Søndermarkskvarteret vurderes ikke uddannelsesparate mod 19,2 % på Frederiksberg. 3 Unge fra Søndermarkskvarteret har en markant lavere gennemførelsesgrad af ungdomsuddannelse i forhold til det øvrige Frederiksberg. 24,5 % af de årige har ikke gennemført ungdomsuddannelse og er ikke i gang mod 7,9 % på Frederiksberg. 4 Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange af områdets børn og unge, der har et fritidsjob, men det er de boligsociale medarbejderes og øvrige lokale parters indtryk, at der er tale om en betydelig del, som ikke har eller har haft fritidsjob. En undersøgelse fra CFBU fra 2011 konkluderer, at kun hver fjerde unge i udsatte boligområder har et fritidsjob mod hver anden unge på landsplan. 5 Dette billede gør sig med stor sandsynlighed også gældende for boligområdets børn og unge. Ungecenteret på Frederiksberg beskæftiger sig med målgruppen af unge mellem år. Centret tilbyder en række indsatser med fokus på; vejledning om uddannelse, møde med uddannelsesvejledning, kontakt med job- og uddannelseskonsulenter, hjælp til at søge uddannelseshjælp eller kontanthjælp, råd og vejledning. Herudover har Ungecentret en række udviklingsprojekter med fokus på fastholdelse af unge i ungdomsuddannelse og en særlig helhedsorienteret indsats til udsatte unge, bosat i de almene boligorganisationer. Frederiksberg Kommune har via Ungecentret mulighed for at tilknytte en fastholdelseskonsulent til en ung, som vurderes at være i fare for at frafalde en eller flere uddannelser. Gentagende frafald fra ungdomsuddannelser er en problematik på landsplan og vurderes derfor også at være en problematik for områdets unge. Hvilke konkrete unge, der kan tilbydes en fastholdelseskonsulent vurderes selvstændigt i Ungecentret. Helhedsplanens medarbejdere har dog med deres tætte samarbejde med UU vejledningen, mulighed for at rette henvendelse om konkrete unge med behov for en særlig tilrettelagt indsats. Uddannelses og beskæftigelsesindsatsen i Søndermarkskvarteret tager udgangspunkt i, at en betydelig del af områdets børn og unge vokser op i socialt udfordrede familier med lavt uddannelsesniveau og med forældre som er udenfor arbejdsmarkedet. De vokser derfor op i et miljø, hvor det er normen ikke at gå på arbejde. Af samme årsag har de ikke mulighed for kompetent hjælp og støtte i forbindelse med skole og uddannelse. Det 2 Boligsociale data på Søndermarkskvarteret, fra Landsbyggefondens portal 3 Data fra Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling, UU-Frederiksberg 4 Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal 5 CFBU s Inspirations og videnskatalog til boligsociale indsatser Fritidsjobprojekter s. 99 2

3 er en udfordring, da uddannelse og job er vigtige faktorer i forhold til at bryde den negative sociale arv. Derfor sættes der i denne boligsociale indsats fokus på at understøtte børn og unge i forhold til skolegang, uddannelse og senere arbejdsmarkedstilknytning. Det skal gøres gennem en række aktiviteter, som tager udgangspunkt i tætte samarbejder med centrale kommunale parter, lokalt erhvervsliv, samt ved at engagere og vejlede forældrene i bedst muligt at støtte deres børn og unge. Det vil øge chancerne for, at disse børn klarer sig godt i grundskolen, kommer i gang med og fastholdes i uddannelse og senere i job, med henblik på selvforsørgelse. Ungecentret beretter, at der i 2016 er registreret 42 unge i aldersgruppen år bosiddende i Søndermarkskvarteret, som er i gang med en ungdomsuddannelse. 74 unge har ikke og er ikke i gang med en uddannelse. Herudover har 9 unge afbrudt deres uddannelse. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Formålet med uddannelse og beskæftigelsesindsatsen er at understøtte at den negative sociale arv brydes ved at sikre, at børn og unge fra Søndermarkskvarteret, får kvalificeret støtte til skolegang, uddannelse og senere arbejdsmarkedstilknytning. Dette for at øge deres chancer for at gennemføre en uddannelse og på sigt blive selvforsørgende. Målsætninger: Sikre at flere unge kommer i gang med, og gennemfører en uddannelse og dermed får styrket deres arbejdsmarkedstilknytning Sikre at børn fra Søndermarkskvarteret får kvalificeret støtte til skole og lektier Understøtte at flere unge bliver vurderet uddannelsesparate Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 3

4 Vi vil måle på: Graden af uddannelsestilknytning blandt unge i Søndermarkskvarteret. Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal. Andelen af de årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og som ikke er i gang med en uddannelse. Succeskriterie: Andelen af årige som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse skal ved udgangen af 2020 mindst være nedbragt til niveauet for den almene sektor i Udviklingen følges årligt. Baseline 2015: Frederiksberg: 7,7 % Den almene sektor: 21,9 % Søndermarkskvarteret: 24,5 % Vi vil måle på: Graden af uddannelsesparathed blandt udskolingseleverne fra Søndermarkskvarteret (14 16 år) på Søndermarkskolen Andelen af udskolingselever fra Søndermarkskvarteret som går på Søndermarkskolen, og som vurderes ikkeuddannelsesparate Succeskriterie: Andelen af unge fra Søndermarkskvarteret som vurderes ikke uddannelsesparate, skal i 2020 minimum være nedbragt til niveauet for hele Søndermarkskolen i Baseline 2016: Data fra Frederiksberg Ungecenter og Frederiksberg Kommunes Social-, Sundheds-, og Arbejdsmarkedsområde. Udviklingen følges årligt. Hele Søndermarkskolen: 27,2 % Søndermarkskvarteret: 44,4 % Vi vil måle på: Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever fra Søndermarkskvarteret. Succeskriterie: Ved udgangen af 2020 skal karaktergennemsnittet for 9. klasses elever fra Søndermarkskvarteret været steget til min. landsgennemsnittet i Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal Udviklingen følges årligt 4

5 Baseline 2015: Frederiksberg Kommune: 7,8 Landsgennemsnit: 7,0 % Søndermarkskvarteret: 5,6 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Fremskudt UU-vejledning i boligområdet Fritidsjobformidling Lektie og uddannelsescafe i Kvarterhuset Skole/hjem samarbejde udskoling Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Ungeindsatsen har de seneste år været politisk høj prioritet på Frederiksberg og er det fortsat. Med kontanthjælpsreformen 2014 er der også på nationalt plan kommet større fokus på ungegruppen. Et af hovedmålene med reformen er, at flest muligst unge skal påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Frederiksberg Kommune har tilsvarende landets andre kommuner en udfordring med en gruppe af unge, som har brug for en ekstra indsats, der kan hjælpe dem videre i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. Her kan der være tale om elever i udskolingen, der har nogle sociale, personlige eller faglige udfordringer, som gør, at de er risiko for ikke at kunne fortsætte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der kan lige såvel være tale om unge, der har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, eller unge, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som har behov for en særlig indsats og koordination på tværs af forvaltningsområder. 6 Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Arbejdsmarkedsområdet er i høj grad nationalt reguleret, hvilket betyder, at en lang række af de indsatser, som Frederiksberg Kommune gennemfører i relation til ungegruppen, er lovpligtige og derved obligatoriske. Her er der blandt andet tale om mentorforløb, ressourceforløb, koordinerende sagsbehandler, udskrivningskoordinator m.v. I tillæg til de lovpligtige indsatser har Frederiksberg Kommune særligt fokus på gruppen af udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng gennem nedenstående initiativer, der således supplerer de lovpligtige indsatser 7 : Brobygning til uddannelse og etablering af Ungecenter-satellit på TEC Frafaldstruede unge Sårbare unge med behov for voksenstøtte den frivillige mentorordning Unge med svære psykiatriske diagnoser IPS metoden Unge med psykiske lidelser - Ny koordineringsmodel til tværgående koordinering 6 Unge godt på vej En plan for uddannelse og beskæftigelse for unge på Frederiksberg. 7 Unge godt på vej En plan for uddannelse og beskæftigelse for unge på Frederiksberg. 5

6 Unge uden kontakt til kommunen Ungecenter-bussen Hjemløse unge De gode erfaringer fra etableringen af en lokalforankret lektiecafe, skal være et fortsat supplement til den lokale folkeskoles tilbud om lektiehjælp. Delaftalens aktiviteter forventes samlet set at bidrage til at sikre social mobilitet og tidlig opsporing af fagligt svage elever i boligområdet. I samtlige af delindsatsens aktiviteter vil der blive arbejdet på at optimere samarbejdet mellem de involverede aktører til gavn for områdets beboere og byen som helhed. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: De aktivitetsansvarlige har pligt til løbende at afrapportere om fremdriften i projekterne, blandt andet i form af statusnotater til projektleder, den lokale følgegruppe, koordinationsgrupperne og helhedsplanens bestyrelse. Her skal det tydeligt fremgå, om der er forhold, der kan komme til at udgøre barrierer i forhold til målopfyldelsen. Såfremt der er uenighed/konflikt mellem de samarbejdspartnere, der står for gennemførelsen af helhedsplanens aktiviteter, søges disse først løst af de involverede parter. Lykkes dette ikke, involveres parternes nærmeste ledelsesniveau. Er der tale om en uenighed/konflikt af mere principiel eller politisk karakter, kan sagen forelægges for helhedsplanens bestyrelse. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Eventuelle strategiske diskussioner omkring indholdet i delaftalen tages i helhedsplanens bestyrelse. Diskussioner af principiel karakter tages i den lokale følgegruppe. Det er herefter boligorganisationens ansvar, at den reviderede aftale uploades i Landsbyggefondens driftsstøtteportal. Såfremt der foretages væsentlige ændringer, skal Landsbyggefonden inddrages. Delaftalen gælder fra: 1. januar 2017 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): 6

7 Aktivitetsnavn: Fremskudt UU-vejledning og rådgivning i Søndermarkskvarteret CFBU s Inspirations-og videns katalog - Uddannelsesvejledning for unge Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): En betydelig del af de unge fra Søndermarkskvarteret er ikke i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Denne gruppe benytter sig ikke af de eksisterende vejledning og rådgivningstilbud, der eksisterer i de lokale folkeskoler eller i Frederiksberg Kommunes Ungecenter. På trods af en generel positiv udvikling i retning af at flere unge i udsatte boligområder og på landsplan 8 påbegynder ungdomsuddannelse, er der stadig alt for mange af Søndermarkskvarterets unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse. 9 Der er derfor et stort behov for en opsøgende uddannelsesvejledning og beskæftigelsesrådgivning for at nå de unge, som bor og opholder sig i Søndermarkskvarteret. Vejledningsindsatsen varetages på Frederiksberg af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der er integreret i Ungecentret. I ungecentrets uddannelsesvejledning integreres også eksisterende viden om arbejdsmarkedets fremtidige behov for arbejdskraft. 10 Den fremskudte indsats i Søndermarkskvarteret vil i udgangspunktet foregå i perioden 2017 til og med Der vil på baggrund af en evaluering af indsatsen blive truffet beslutning om, i hvilket omfang indsatsen forventes at fortsætte i Søndermarkskvarteret. Vejledningsindsatsen har ekstra opmærksomhed på de unge, som er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der bliver således på et tidligt tidspunkt indledt en dialog mellem eventuelle lærere, UU-vejledere og boligsociale medarbejdere omkring understøttelsen og fastholdelsen af disse unge. I 2016 har UU-vejledningen registreret 9 unge som er frafaldet deres uddannelse. Der skal således også være et særligt fokus på at understøtte de unge i at gennemføre deres uddannelse, når de er kommet i gang. De unge, der er særligt frafaldstruede, vil der være et ekstra fokus på. Her skal der laves en plan for at understøtte fastholdelsen, som indbefatter aftaler om, hvem der gør hvad i forhold til den unge og familien. Ved at koordinere samarbejdet mellem UU-vejlederne, de boligsociale medarbejdere og øvrige relevante aktører, skal en helhedsorienteret indsats sikres, og det skal være klart og tydeligt for alle, hvem der påtager sig hvilke opgaver. Udsatte børn og unge i udsatte boligområder er ofte karakteriseret ved at have et dårligt fagligt niveau, de har dårlige erfaringer fra deres skoleforløb og er skoletrætte. Desuden har nogle unge ringe viden om, hvilke uddannelsesmuligheder de har, og de har måske heller ikke realistiske forventninger til, hvad det kræver at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mange af dem har ovenikøbet forældre, som ikke er i stand til guide og støtte dem i forhold til uddannelsesvalg. 11 Den boligsociale indsats er med sit lokale kendskab en god platform for fremskudte indsatser i boligområdet. Den fremskudte indsats gør det muligt for Ungecentrets UUvejledere, socialrådgivere og jobcenteransatte at få kontakt til nogle af de mest udsatte 8 Pr. 24. august 2016 var der 74 som er registrerede i Ungecentrets database (UV data) som ikke havende en ungdomsuddannelse. 9 CFBU s Inspirations og videnskatalog Uddannelsesvejledning for unge s Frederiksberg Kommune Unge godt på vej, Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg 2015 ( ) s CFBU s Inspirations og videnskatalog Uddannelsesvejledning for unge s

8 familier i boligområdet, og dermed en gruppe unge som er i betydelig risiko for at blive tabt i uddannelsessystemet. Ungecentrets vejledere og socialrådgivere har gode muligheder for at blive synlige i området samt skabe kontakt til de unge gennem helhedsplanens øvrige aktiviteter. Der vil derfor i alle relevante boligsociale aktiviteter, være fokus på at spotte unge, som har behov for uddannelsesvejledning. Den lokale tilstedeværelse skaber et godt fundament for at få en god relation til de unge, som befinder sig på kanten af uddannelsessystemet samt sikre målrettet rådgivning og vejledning til de unge, som er i målgruppen. Ungecentrets data, om hvilke unge der ikke er i uddannelse, vil sikre kendskab til målgruppen for indsatsen. Vejlederne vil arbejde opsøgende og henvende sig direkte til familierne og de unge. Forældrene har stor indflydelse på de unges valg af uddannelse, og det er derfor vigtigt, at forældrene inddrages og orienteres om uddannelsesmuligheder, så de kan støtte op om de unge og for at understøtte, at uddannelsesvalgene ikke begrænses til f.eks. kun at være gymnasierne. UU-vejledningen deltager derfor ved alle forældremøder i udskolingen. Dertil arbejder UU med at give fælles udmeldinger til forældre, lave præsentationer mv. med henblik på at indbyde forældre til dialog og formidle om uddannelsesmuligheder. UU-vejledningen vil desuden indgå i et netværk bestående af boligsociale medarbejdere, SSP, skole mv., som alle skal indgå i at motivere de unge. Derudover kan de i det omfang det er foreneligt med den øvrige drift i Ungecentret blive tilknyttet helhedsplanens øvrige aktiviteter som forældrekurser, lektie- og uddannelsescafé og sociale arrangementer, således at adgangen til målgruppen styrkes yderligere. De boligsociale medarbejdere vil være meget opmærksomme på at motivere de unge, som de har/får kendskab til i forhold til at de tilbydes uddannelsesvejledning. Således er brobygning til UU-vejledningen tænkt ind som en integreret del af de aktiviteter, der retter sig mod børn og unge. Målgruppen for indsatsen er unge mellem år. Aktiviteten vil således bestå af fremskudt UU-vejledning med kommunale UU-vejledere og socialrådgivere. Vejledningen vil bl.a. foregå i Kvarterhuset, hvor også den boligsociale helhedsplan vil have til huse. Der kan både være tale om egentlige møder med de unge, men også snakke med unge om uddannelse i mere uformelle rammer. UU-vejledningen har i nedenstående citat beskrevet et eksempel på, hvordan et vejledningsforløb kan se ud. Eksemplet er fra et andet boligområde på Frederiksberg med fremskudt UUvejledning: I løbet af efteråret 2014 og foråret 2015 besøgte to UU-vejledere drengeklubben XX i det boligsociale område XX. Der mødte typisk unge op hver gang, hvor de samledes omkring Champions League i fjernsynet. Her mødte de en ung mand på 25 år. Lad os kalde ham Ali. Ali havde taget 10. klasse og havde efterfølgende i en del år kørt taxa for sin far. Han havde også taget et sikkerhedsvagtkursus, men havde ikke taget en ungdomsuddannelse. Vi kom i klubben ca. hver 14 dag, og Ali var der hver gang. Ali havde ansvaret for klubben, havde opdraget drengene til at passe godt på tingene og havde været med til at skabe et godt miljø blandt de unge. Hver gang vi traf Ali i klubben, spurgte vi til, om han snart skulle i gang med en uddannelse. Han trak lidt på skuldrende og sagde, at han nok snart skulle i gang. Motivationen var ikke så stor. Ali var dagpengemodtager, og hans dagpengeret stod til at udløbe med udgangen af I maj 2015 talte vi uddannelse med Ali. Forinden havde den boligsociale medarbejder også 8

9 haft fat i Ali flere gange og opfordret ham til at komme i gang med uddannelse. Vi holdt et uformelt møde sammen med Ali og den boligsociale medarbejder. Ali ville gerne uddanne sig i en pædagogisk retning. Han havde gode erfaringer med arbejdet med de unge i klubben og tænkte, at det kunne være en god uddannelsesvej. Vi talte om virksomhedspraktik, så han kunne prøve området af. UU-vejleder fik kontakt med hans sagsbehandler i jobcentret, og Ali tog selv kontakt til sin A-kasse. UU-vejleder kontaktede lederen af den nærliggende kommunale ungdomsklub og aftalte et 4 ugers virksomhedspraktikforløb med start midt i maj Den boligsociale medarbejder og UU-vejleder holdt kontakten til klubben og Ali under praktikforløbet. Vi talte om flere muligheder for uddannelse efter praktikken. En mulighed var at søge ind på den pædagogiske assistent uddannelse og derefter læse videre til pædagog. Efter praktikforløbet var personalet og lederne i ungdomsklubben blevet så glade for Ali, at de foreslog, at han kom i gang med en akademiuddannelse i ungdomspædagogik og samtidig blev ansat i klubben. Det er en 3-årig efteruddannelse, hvor man typisk arbejder samtidig med, at man går i skole 1 dag om ugen. Ali manglede nogle adgangskrav for at komme ind på akademiuddannelsen, og UU-vejleder kontaktede UCC og tilmeldte ham nogle AMU-kurser, som var adgangsgivende til uddannelsen sammenholdt med Alis erfaringer med klubarbejdet i boligafdelingen. I januar 2016 startede Ali i ungdomsklubben 20 timer om ugen og 1 dag i skole på akademiuddannelsen. I juni gik Ali op til den første ud af 6 eksamener og fik 7 i karakter. Ovenstående er et godt eksempel på, hvordan man ved et lokalt og velkoordineret samarbejde kan understøtte, at en ung, som Ungecentret ikke er i dialog med, og som er langt fra uddannelse, får mulighed for og støtte til at komme godt i gang med en uddannelse. I tæt samarbejde med den unge, som inddrages aktivt, lykkes det at identificere en uddannelsesretning og lægge en realistisk og håndgribelig plan. Eksemplet viser meget tydeligt, hvilke muligheder de fremskudte indsatser giver i forhold til at arbejde med de unge fra flere sider og på flere måder. Der vil 3-4 gange årligt blive afholdt statusmøder mellem Ungecentret, de boligsociale medarbejdere og øvrige relevante aktører, således at der sikres fokus og opfølgning på unge med særlige udfordringer, samt at indsatsen tilpasses, hvis dette viser sig nødvendigt. Statusmøderne skal endvidere give mulighed for at drøfte og udvikle nye metoder og tilgange i arbejdet med de unge. Formål: Aktiviteten skal bidrage til følgende målsætninger: Via uddannelsesvejledning og beskæftigelsesrådgivning give den gruppe af unge i Søndermarkskvarteret, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, et varigt alternativ via introduktion til uddannelsesmuligheder, der kan lede til ordinær beskæftigelse og derigennem selvforsørgelse. Udvikle og optimere samarbejdet mellem Ungecentret på Frederiksberg, de boligsociale medarbejdere, Frederiksberg Kommunes gadepiloter, SSP samt øvrige interessenter indenfor området til gavn for de unge. Bidrage med ny viden om hvordan der skabes god kontakt til gruppen af unge, som 9

10 står udenfor det ordinære system, og som bevæger sig på kanten af det ordinære system. Aktiviteten bidrager til at indfri målene i den strategiske samarbejdsaftale ved at understøtte, at flere unge fra boligområdet er i gang med en erhvervsrettet uddannelse eller i job ved udgangen af Målgruppe(r): Den primære målgruppe er unge mellem år, som er bosiddende i Søndermarkskvarteret. Pr. 24. august 2016 var der 74 unge mellem år, som i UUvejledningens data står registrerede som ikke havende en uddannelse. 12 Ungecentret påviser, at der er en overrepræsentation af unge, hvor det er tvivlsomt hvilket fokus de har i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og hvor frafald fra uddannelser er større end på det øvrige Frederiksberg. Ungecentret kan på baggrund af deres adgang til oplysninger om målgruppen tegne nedenstående karakteristik af dennes typiske udfordringer. Der er tale om unge: Som ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Som er frafaldstruede på uddannelsesinstitutioner Der er familieforsørgede (særligt årige) Der er fra uddannelsesfremmede hjem og hvor en eller begge forældre har en historik på offentlig forsørgelse Som mangler faglige forudsætninger Som har misbrug Der er socialt marginaliserede og som danner ikke-robuste relationer Der har diagnoser, psykiske udfordringer, er magtesløse, gældsplagede og opleves som havende manglende selverkendelse i forhold til egne evner, kundskab etc. Der er kriminalitetstruede eller tidligere straffede Den sekundære målgruppe er forældre og øvrigt umiddelbart netværk til de unge i målgruppen. Her skal der især være fokus på at give forældre og øvrigt netværk viden om uddannelsesretninger og fremtidige beskæftigelsesmuligheder, således at den unge kan støttes i uddannelsesvalg fra sit netværk. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: 33 % af de unge i målgruppen (74 personer mellem år i 2016) skal opsøges og inviteres til samtale/samarbejde om uddannelsesstart. Det svarer til 24 unge. Af de 24 unge skal mindst 8 unge i et vejledningsforløb, som gør dem klar til uddannelsesstart, start af uddannelse og fastholdelse i uddannelse. Datakilde: Frederiksberg Kommunes Ungecenter evaluerer indsatsen. Frederiksberg Kommunes Ungecenter evaluerer indsatsen. 12 Frederiksberg Kommunes Ungecenter UU-vejledningen. 10

11 Organisering, ansvar og rollefordeling: Den fremskudte vejledning i Søndermarkskvarteret er et selvstændigt projekt, som er forankret i Ungecentret på Frederiksberg. Projektet har eget budget og vil blive evalueret selvstændigt i regi af Ungecentret. Den boligsociale helhedsplan understøtter indsatsen ved at sætte medarbejdertimer af til at understøtte samarbejdet samt sikre en koordinering med helhedsplanens øvrige aktiviteter, således at der skabes en synergieffekt, og så det understøttes, at målgruppen for indsatsen nås. Den boligsociale helhedsplan har det overordnede ansvar i forhold til at sikre, at aktivitetens effekt dokumenteres i forhold til Landsbyggefonden. Ungecentret leverer statistikken og har ansvar for, at informationerne tilgår helhedsplanen. Frederiksberg Kommunes Ungecenter har ansvar for, at der er vejledere og rådgivere i boligområde i det omfang, det er dokumenteret effektfuldt for Ungecentrets arbejde og drift. Ungecentrets fremskudte indsats er foreløbigt berammet til og med Sammen med projektlederen for helhedsplanen, de boligsociale medarbejdere og Ungecentret skal der sikres fremdrift i aktiviteten. Dette indbefatter, at aktiviteten ændres og justeres, såfremt dette har betydning for opnåelse af de opstillede mål. Der vil blive afsat 8 timer ugentlig hos hver af de 3 medarbejdere fra Ungecentret (to UUvejledere og en socialrådgiver) til at løfte opgaven. Dette skal dække koordination, vejledning, rådgivningssamtaler samt øvrige aktiviteter. Udgifterne til medarbejdertimer til UU-vejledere og rådgiver forestås af Ungecentret og indgår ikke som en del af den kommunale medfinansiering. De fremgår således ikke af den boligsociale helhedsplans budget. Den boligsociale helhedsplan afsætter medarbejderressourcer hos beskæftigelsesmedarbejderen til koordineringsmøder, opsøgende arbejde samt øvrige opgaver i relation til aktiviteten svarende til 6 timer ugentligt. Frederiksberg Kommunes Ungecenter: Torben Kofoed-Nielsen Den boligsociale helhedsplan for Søndermarkskvarteret: Projektleder Louise Cohn Jacobsen Den boligsociale beskæftigelsesmedarbejder: Hildur Thorisdottir Aktivitetsnavn: Fritidsjobindsats i Søndermarkskvarteret CFBU s Inspirations-og videns katalog - Fritidsjobprojekter Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Kun hver fjerde unge i udsatte boligområder har et fritidsjob mod hver anden på landsplan. 13 Ifølge boligsociale medarbejdere og øvrige lokale medarbejdere er der også et betydeligt antal unge i Søndermarkskvarteret, der ikke har eller har haft et fritidsjob. Et fritidsjob kan styrke de unges arbejdsmarkedskompetencer, ligesom det kan styrke deres ansvarsfølelse og selvstændighed at opleve, at andre har brug for dem. Endelig får de unge konkrete faglige kompetencer, som de kan få glæde af i forhold til senere 13 CFBU s Inspirations og videnskatalog s. 99 Fritidsjobprojekter 11

12 uddannelse og beskæftigelse. Som en del af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen i Søndermarkskvarteret vil der derfor blive etableret et tilbud om støtte til at få og fastholde et fritidsjob. Der er tale om ordinære fritidsjob, som i udgangspunktet søges på helt normale vilkår. Der er således ikke tale om et støtteprojekt, og arbejdsgiverne står selv for de udgifter, der er forbundet med de unges ansættelse, herunder lønudgifter. De unge opfordres til selv at finde fritidsjob f.eks. på nettet, men beskæftigelsesmedarbejderen vil også opsøge og indgå aftaler med lokale erhvervsdrivende, daginstitutioner mv. om eventuelle fritidsjob. Medarbejderen vil oprette sin egen jobbank og matche jobbene med de unge, som henvender sig/vedkommende har kontakt til. I nogle tilfælde vil beskæftigelsesmedarbejderen indgå i dialog med arbejdsgiver, såfremt det drejer sig om en ung med særlige udfordringer. I de tilfælde er det vigtigt, at arbejdsgiveren er indforstået med situationen og er indstillet på at yde en indsats, der er lidt større end normalt. To målgrupper Indsatsen vil være individuel tilpasset den enkelte unges behov og vil tage afsæt i den enkelte unges ressourcer, således at chancen for et succesfuldt forløb øges. Der vil være stor forskel på, hvor meget støtte den enkelte unge har brug for: Målgruppe 1: For nogle unge går udfordringerne primært på mangel på netværk, mangel på erfaringer med at skrive en ansøgning og/eller mangel på overblik over egne muligheder og kompetencer. Dertil lægges, at en del af denne målgruppe har forældre, der ikke har kompetencer, som gør dem i stand til at hjælpe de unge med at skrive en ansøgning. De mest ressourcestærke unge vil blive tilbudt vejledning og støtte i forhold til at finde ud af, hvad de gerne vil, hjælp til at finde ud af hvor de kan søge job samt hjælp med at øve jobsamtaler, skrive ansøgninger og CV. Målgruppe 2: De mindre ressourcestærke unge vil have brug for en mere understøttende indsats. Også her vil de blive tilbudt et afklaringsforløb for at afdække deres ønsker og ressourcer samt hjælp og støtte i forbindelse med at skrive ansøgninger og CV. Derudover vil beskæftigelsesmedarbejderen indgå aktivt i at hjælpe den unge med at få en forståelse for, hvilke forventninger der er på en arbejdsplads i forhold til at møde til tiden, melding af sygdom og ferie mv. Medarbejderen kan også bidrage ved at kontakte arbejdsgivere. I nogle situationer vil der blive indgået aftaler med lokale erhvervsdrivende, som er indforståede med den unges udgangspunkt. Her vil ansættelsesforholdet blive fulgt tæt, og der vil være løbende dialog med arbejdspladsen samt jævnlig opfølgning, som understøtter et godt forløb for både den unge og virksomheden. For alle unge, der formidles i fritidsjob, gælder det, at forældreopbakningen er vigtig i forhold til at lykkes som fritidsjobber. Derfor vil der være fokus på at være i dialog med forældrene, så de er indforståede med, at deres unge søger et fritidsjob, og så de er bevidste om, hvilke muligheder det giver de unge samt bakker aktivt op, så chancerne for, at de unge fastholder et fritidsjob, øges. Hvis den unge vurderes som værende ikke klar til at varetage et fritidsjob, vil der blive arbejdet yderligere med den unges forståelse af arbejdskultur, ansvarsfølelse, attitude mv. for at klæde den unge på, så de får en succesoplevelse med at have et senere fritidsjob. For begge målgrupper gælder det, at beskæftigelsesmedarbejderen vil følge op på de 12

13 unges ansættelsesforhold med henblik på at støtte op om de unge, såfremt der er noget, der skal justeres/være fokus på. Selve forløbet for de unge vil også variere. Beskæftigelsesmedarbejderen vil kunne opsøges og have træffetid i Kvarterhuset. Her afholdes en indledende snak, som pejler medarbejderen ind på omfanget af støttebehov. På den baggrund aftales forløbet med den unge. I nogle tilfælde vil det formentlig også indebære en opsøgende indsats, som sikrer kontakt til målgruppen, da erfaring viser, at det ofte er de ressourcestærke unge, som selv er opsøgende i forhold til fritidsjob. 14 Dette vil ske gennem den opsøgende gadeplansindsats, samarbejdet med Frederiksberg Kommunes Ungecenter samt via helhedsplanens øvrige aktiviteter som rådgivning for piger, fritidsaktiviteter for unge samt via forældrene ved familiekurser, bydelsmødre, Fædrenetværket Baba mv. Deltagelsen i det lokale SSP-netværk vil desuden give mulighed for at identificere unge, som er sårbare og ressourcesvage, og som kan have særlig gavn af et fritidsjob. Samarbejdspartnere og øvrige aktiviteter vil således fungere som platforme til at rekruttere unge til fritidsjobindsatsen. Der vil derudover blive annonceret om tilbuddet i opgange, via mund-til-mund metoden, og der vil blive informeret om tilbuddet i forbindelse med temaarrangementer, lektie- og uddannelsescafe samt i forbindelse med sociale arrangementer for og med de unge. De unge vil have mulighed for at aftale en tid med den boligsociale beskæftigelsesmedarbejder, hvor behovet for støtte identificeres, og hvor der lægges en individuel plan for den enkeltes forløb. Der vil blive fulgt op på alle de unges ansættelser efter 3 måneder. Dette for at understøtte, at de unge fastholdes i fritidsjobbet. I de tilfælde hvor der er tale om ressourcesvage unge, vil der løbende være dialog med arbejdsgiver og den unge for at sikre et godt forløb og komme eventuelle udfordringer i forkøbet. På den måde er chancen for succes størst. Formål: Aktiviteten skal bidrage til følgende målsætninger: Sikre at alle unge uanset baggrund har mulighed for kompetent fritidsjobvejledning. Rådgive og støtte unge i at få og fastholde et fritidsjob. Gennem fritidsjobindsatsen at understøtte, at flere unge passer deres skole og kommer i uddannelse. Det overordnede formål med fritidsjobindsatsen er således at understøtte, at flere unge fra Søndermarkskvarteret får et fritidsjob, der kan tilføre dem en række vigtige erfaringer og kompetencer i forhold til senere uddannelse og job. Det vil øge deres chancer for at komme i uddannelse og job og på sigt blive selvforsørgende. Målgruppe(r): I Søndermarkskvarteret var der pr. 1. januar børn i alderen 7-17 år. Indsatsens primære målgruppe er børn og unge i alderen år. Indsatsen vil dog i det omfang det er muligt og giver mening også støtte op om at hjælpe unge over 18 år med fritidsjob. Det er dog vores erfaring, at det kan være en stor udfordring, da mange erhvervsdrivende afskediger unge inden de fylder 18 år. Der skelnes ikke mellem køn og etnicitet. Der vil være to overordene målgrupper for 14 CFBU s Inspirations og videnskatalog s.100 Fritidsjobprojekter 13

14 indsatsen: 1. Unge i alderen år som har særligt brug for en understøttende og helhedsorienteret indsats i forhold til at få og fastholde et fritidsjob. Disse unge identificeres i samarbejde med SSP, skole, Ungecentret mv. 2. Unge i alderen år som ikke har brug for en særligt understøttende indsats, men blot skal have ordinær støtte til at finde et fritidsjob og skrive en ansøgning. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Mindst 6 unge fra målgruppe 1 skal årligt hjælpes til at få og fastholdes i et fritidsjob i mindst 3 mdr. Mindst 6 unge fra målgruppe 2 skal årligt hjælpes til at få og fastholdes i et fritidsjob i mindst 3 mdr. Datakilde: Dokumenteres af den boligsociale helhedsplan. Dokumenteres af den boligsociale helhedsplan. Organisering, ansvar og rollefordeling: Den boligsociale helhedsplan har det overordnede ansvar i forhold til organisering, økonomi og dokumentation af indsatsen. Den boligsociale helhedsplans beskæftigelsesmedarbejder står for den praktiske gennemførelse af aktiviteten og vil have følgende opgaver: Fungere som vejleder og coach i forhold til at afklare den unges ønsker og muligheder i forhold til at få et fritidsjob. Hjælpe de unge med at skabe overblik over mulige fritidsjob og tage kontakt i de tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt Hjælpe de unge med at skrive ansøgninger og CV Skabe kontakt til og lave aftaler med lokale virksomheder omkring fritidsjob Fungere opsøgende for at opnå kontakt til ressourcesvage unge som ikke selv henvender sig Følge op på ansættelsen efter 3 mdr. Have løbende kontakt til unge og virksomhed i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt. Der afsættes ugentligt 18 timer af beskæftigelsesmedarbejderens arbejdstid til opgaven. Der skal være tæt koordination og samarbejde med Ungecentret, skolerne og SSP, så fritidsjobindsatsen kan fungere som en del af en helhedsorienteret indsats i de tilfælde, hvor der skal arbejdes hele vejen rundt om den unge. Den boligsociale helhedsplan: Projektleder Louise Cohn Jacobsen Beskæftigelsesmedarbejder: Hildur Thorisdottir Frederiksberg Kommunes Ungecenter: Torben Kofoed-Nielsen Søndermarkskolen, pædagogisk afdelingsleder: Thomas Dermund SSP Søndermarkskolen, konsulent: Kenneth Skamby Axelsen 14

15 Aktivitetsnavn: Lektiecafe og uddannelsescafe i Kvarterhuset CFBU s Inspirations og videnskatalog - Lektiecafeer Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Lektie- og uddannelsescafeen i Kvarterhuset vil fungere som et kvalificeret supplement til de eksisterende lektiehjælpstilbud på skolerne. Den skaber en mulighed for at lave sine lektier i en mindre gruppe, hvor der er adgang til at få 1:1-hjælp af en lærer. Der vil være en lærer fra Søndermarkskolen tilknyttet tilbuddet. Dette på baggrund af at langt de fleste grundskoleelever i boligområdet er tilknyttet denne skole, og der derfor er et tæt samarbejde. Det forventes endvidere, at der ansættes en lærer på gymnasieniveau med henblik på at understøtte de ældste brugere. Der afsættes midler i helhedsplanens budget til aflønning af lærere. Aktiviteten er for alle områdets børn og unge på grundskolens mellemtrin og udskolingen samt gymnasieelever. Tilbuddet er målrettet dem, der har behov for ekstra støtte, og som boligsociale medarbejdere, skolerne og øvrige samarbejdspartnere peger på har særlige behov for opmærksomhed. Over dobbelt så mange af boligområdets udskolingselever vurderes ikke uddannelsesparate (fokuselever) i forhold til det øvrige Frederiksberg. Disse elever vil der være et særligt fokus på i aktiviteten. Men også elever som bliver vurderet uddannelsesparate, eller hvor det endnu ikke er afklaret, hvorvidt de er uddannelsesparate, kan have behov for derfor særlig støtte til lektierne, såfremt de ikke har mulighed for dette i hjemmet. Målgruppen er således defineret for at understøtte både såkaldt fokuselever samt de børn og unge, som er i risiko for ikke at komme videre i systemet efter grundskolen. Det er erfaringen, at problemerne ofte viser sig i denne alder særligt ved skiftet til udskolingen. Derfor skal lektie - og uddannelsescaféen både have fokus på såvel den faglige udvikling samt på afklaring af fremtidige uddannelsesmuligheder, hvor dette er et behov. Af samme årsag vil der være et tæt samarbejde med Ungecentret, SSP og skolerne om at identificere de elever, der har brug for ekstra støtte og opmærksomhed, og der vil være uddannede lærere tilknyttet lektiecaféen, således at der sikres støtte og hjælp på et højt fagligt niveau. UU-vejledningen vil endvidere være knyttet til lektiecaféen, så muligheden for vejledning sikres. På den måde kan lektiecaféen ses som en platform for mange forskellige parters adgang til og dialog med målgruppen, og der skabes fundament for en helhedsorienteret indsats. Rekrutteringen til aktiviteten vil foregå på flere måder. Dels mund-til-mund-metoden som ofte fungerer meget effektivt, dels ved at lærere er opmærksomme på, hvilke af deres elever der kunne have gavn af tilbuddet. I forhold til fokuseleverne vil lærerne kunne formidle tilbuddet meget målrettet til denne gruppe, da de har lister over, hvem der ikke er vurderede uddannelsesparate. Udover lektiehjælp vil der også være mulighed for opkvalificering i forhold til konkrete fag, hvor eleverne eller deres lærere oplever, at de står svagt, og der vil være mulighed for eksamensforberedelse. For at sikre opbakning til indsatsen samt dialog med forældrene vil der løbende blive arrangeret åbent hus for unge og forældre samt øvrige relevante samarbejdspartnere. 15

16 Lektie- og uddannelsescaféen skal foregå i Kvarterhuset, hvor den boligsociale helhedsplan har til huse. Det sikrer nem adgang og danner en god synergieffekt i forhold til helhedsplanens øvrige aktiviteter. Aktiviteten vil foregå 2½ time to gange ugentligt i perioden Opgaven vil blive løftet af lokale lærere, da det er vores erfaring, at det sikrer en høj kvalitet i lektiehjælpen. Endvidere sikrer det en mere stabil tilknytning, da frivillige lektiehjælpere ofte er tilknyttet lektiecaféerne i kortere perioder ad gangen. Det er desuden ofte en fordel, at en stor del af børnene (fra Søndermarkskolen) kender de tilknyttede voksne og føler sig trygge ved dem, ligesom lærerne kan rekruttere elever til tilbuddet. Formål: En betydelig del af boligområdets børn og unge i grundskolen vurderes ikke uddannelsesparate, og formålet er således at understøtte deres chancer for at blive vurderet uddannelsesparate og for at komme godt i gang med uddannelse og senere job. Men også børn og unge, som vurderes uddannelsesparate, har erfaringsmæssigt et behov for hjælp og støtte til lektier samt mulighed for vejledning omkring fremtidige uddannelsesmuligheder. Aktiviteten skal bidrage til følgende målsætninger: Sikre at områdets børn og unge på grundskolens mellemtrin og udskoling samt i gymnasiet har mulighed for kompetent lektiehjælp, som kan højne deres faglige niveau. Sikre at ikke-uddannelsesparate elever får mulighed for at højne deres faglige kvalifikationer og få vejledning i forhold til fremtidig uddannelse. Aktiviteten bidrager til indfrielsen af de strategiske mål ved at understøtte, at færre elever fra Søndermarkskvarteret vurderes ikke-uddannelsesparate i 2020, samt at karaktergennemsnittet for områdets 9. klasser i dansk og matematik højnes. Målgruppe(r): Der er to målgrupper for indsatsen. Den primære målgruppe for indsatsen er: Børn og unge fra Søndermarkskvarteret, som går på grundskolens mellemtrin eller udskoling og er vurderet ikke-uddannelsesparate. Den sekundære målgruppe for indsatsen er: Børn og unge fra Søndermarkskvarteret, som går på grundskolens mellemtrin eller udskoling eller på gymnasiet, og som har brug for ekstra støtte og hjælp med lektierne. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Lektiecafeen har i hele perioden åbent to gange ugentligt Datakilde: Dokumenteres af den boligsociale helhedsplan som fører logbog 16

17 Lektiecafeen i Kvarterhuset har gennemsnitligt 10 brugere pr. gang Dokumenteres af den boligsociale helhedsplan som fører logbog Organisering, ansvar og rollefordeling: Den boligsociale helhedsplan har det overordnede ansvar for aktivitetens organisering, økonomi og dokumentation. Helhedsplanens beskæftigelsesmedarbejder faciliterer rammerne for lektiecafeen, og har ansvar for løbende at være i dialog med de tilknyttede lærere i lektiecafeen. Der afsættes til denne opgave 4 timer ugentligt. Der afsættes midler til aflønning af lærerne i budgettet for den boligsociale helhedsplan. Frederiksberg Kommune har øget sin oprindelige medfinansiering, således at der i perioden er midler til at holde lektie- og uddannelsescafé to gange ugentligt. Såfremt indsatsen viser gode resultater, vil der arbejdes på at rejse midlerne, så der også i 2020 kan være åbent to gange ugentligt. Såfremt dette ikke kommer til at gøre sig gældende, vil der i 2020 være åbent en gang ugentligt i 2½ time. Der vil være tilknyttet en lærer fra Søndermarkskolen i 2½ time to gange ugentligt. Derudover forventes det, at der ansættes en gymnasielærer i et tilsvarende timeantal. Såfremt dette ikke kommer til at gøre sig gældende, vil der blive ansat yderligere en lærer fra grundskolen. Derudover vil Ungecentrets vejledere indimellem være til stede i det omfang, det er muligt i forhold til den øvrige drift og opgaver. Dette for at sikre brugerne af lektiecaféen mulighed for kompetent uddannelsesvejledning. For at sikre at målgruppen for aktiviteten rent faktisk benytter tilbuddet, er det vigtigt, at de lokale skoler formidler tilbuddet om lektiecaféen, særligt til de 8. klasses-elever der vurderes ikke-uddannelsesparate samt til deres forældre, så de bakker op om deltagelsen. Aktiviteten skal således følges løbende for at sikre, at de opstillede succeskriterier for aktiviteten indfries. Der skal løbende afholdes koordineringsmøder mellem skoler, UUvejledning og de boligsociale medarbejdere med henblik på at skabe fremdrift i projektet samt sikre, at målgrupperne nås. Aktivitetsnavn: Forældremøder med UU vejledningen- udskolingen på Søndermarkskolen CFBU s Inspirations og videnskatalog Brobygning mellem skole og forældre Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): En stor del af børn og unge fra Søndermarkskvarteret kommer fra familier med et lavt uddannelsesniveau og lav arbejdsmarkedstilknytning. Det betyder for nogle forældres vedkommende manglende viden bl.a. omkring uddannelsessystemet, hvorfor de har vanskeligt ved at støtte deres børn i forhold til valg af uddannelse. Derudover er det vores erfaring fra den hidtidige boligsociale indsats, at det også gør sig gældende for de relativt ressourcestærke familier, hvor børnene klarer sig godt i skolen, men hvor forældrene ikke har gået i en dansk folkeskole. Sammenholdt med at en stor del af de unge fra Søndermarkskvartret ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er det også vigtigt, at forældrene bliver bevidste om deres rolle i 17

18 forhold til at hjælpe og støtte den unge i at gennemføre, når første den unge er kommet ind på en ungdomsuddannelse. Om ikke andet ved at vide hvor der er hjælp at hente, hvis der er noget, som volder problemer. Samarbejdet med UU-vejledningen i forhold til udskolingen bygger videre på de gode erfaringer, der er opnået i den tidligere helhedsplan med familierne, der har børn, som skal starte i 0. klasse, hvor vi har oplevet gode resultater og stor interesse fra forældrene i at deltage. Der skal på den baggrund holdes forældremøder for forældre i Søndermarkskvarteret, som har børn, der skal starte i 8. og 9. klasse dog hver klassetrin for sig. Dette fordi det er her, eleverne skal til at tage stilling til uddannelsesvalg. Endvidere bliver eleverne i starten af 8. klasse vurderet, om de er uddannelsesparate. Forældremødet er for forældre, som ikke selv har gået i en dansk folkeskole og/eller har erfaring med det danske uddannelsessystem. Forældremøderne holdes i efteråret, inden de unge skal foretage deres uddannelsesvalg. Omdrejningspunktet på møderne er både at give forældre mere viden omkring, hvilke uddannelsesvalg og -muligheder der er efter folkeskolen, og hvordan de som forældre støtter op omkring deres barns valg af ungdomsuddannelse og taler med barnet om det. Eks. hvordan vægter den unges interesse for et særligt job eller en særlig uddannelse kontra den unges faglige udgangspunkt og omvendt. UU-vejlederne fortæller om processen for, hvordan man søger ind og/eller bliver erklæret egnet/uddannelsesparat, og hvad begreberne egnet/uddannelsesparat egentlig betyder. Det er også vigtigt, så tidligt som muligt efter at 8. klasses eleverne er blevet erklæret uddannelsesparate eller ej, at der bliver talt om, hvordan skolen og forældrene i fællesskab kan samarbejde om at få gjort en ung uddannelsesparat, hvis dette ikke er tilfældet. Hvad kan skolen gøre, og hvad er forældrenes egen rolle. Forældrene får viden om, hvordan de kan søge yderligere hjælp og vejledning, hvis de er i tvivl om noget, men også hvad alternativet kan være, hvis deres barn ikke kommer ind på den ønskede uddannelse. Indholdet på møderne vil overordnet være som beskrevet ovenfor, men vægtningen på møderne for hhv. 8. og 9. klasse bliver lidt forskellig, idet selve uddannelsesvalget er tættere på for 9. klasses-forældrene. Forældrene vil blive inviteret personligt til at deltage i møderne. De unge er velkomne til at deltage sammen med deres forældre. Dette vil ske ved personlig kontakt enten ved et besøg i hjemme eller på telefon, hvor de får en personlig invitation. Hvis tolk eller børnepasning er påkrævet, vil der blive sørget for det. For hele projektperioden skal der holdes 8 forældremøder, hvilket vil sige 2 møder årligt. Formål: Aktiviteten skal bidrage til følgende målsætninger: 18

19 Sikre at forældre med anden etnisk baggrund får information om studievalg. Sikre dialog med forældrene så de kan støtte deres børn og unge i forhold til uddannelsesvalg og til at blive erklærede uddannelsesparate. Understøtte at unge kommer i gang med men også gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Målgruppe(r): Aktivitetens primære målgruppe er forældre fra Søndermarkskvarteret, som har børn, der er begyndt i hhv. 8. og 9. klasse, og hvor forældrene ikke selv har taget en uddannelse i Danmark og derfor ikke kender til det danske uddannelsessystem. Når forældrene er en særskilt målgruppe, er det fordi, vi anerkender betydningen af forældrenes rolle, støtte og opbakning i forhold til den unges skole og uddannelse. Dermed understøttes også det aktive forældreskab, som der også arbejdes med i forhold til forældre generelt. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: 75 % af de inviterede fra målgruppen deltager. Dette gælder for både 8. og 9. klasse. Der følges op på at etablere kontakt til de forældre, der ikke deltager i møderne med henblik på, at de informeres på anden måde eller deltager ved et senere møde (2 møder årligt). Datakilde: Helhedsplanens beskæftigelsesmedarbejder registrerer deltagelsen på mødet. Listen over inviterede danner grundlag for at konstatere, hvem der ikke har deltaget. Der lægges en plan for opfølgning blandt de forældre, der ikke deltager. Opgaves varetages efter fælles aftale af den part med bedst kontakt til forældrene. Organisering, ansvar og rollefordeling: Aktiviteten gennemføres i et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan og UUvejledningen og er organisatorisk en del af den fremskudte indsats i boligområdet, herunder også økonomisk. Der er således ikke nogen selvstændige lønudgifter forbundet med aktiviteten, da disse er skitserede under aktivitetsbeskrivelsen UU-vejledning i Søndermarkskvarteret. UU-vejlederne udarbejder lister over de familier i Søndermarkskvarteret, som har unge, der skal starte i henholdsvis 8. og 9. klasse. Listerne tilføres den boligsociale helhedsplan, som koordinerer invitation af forældrene. Helhedsplanens beskæftigelsesmedarbejder er ansvarlig for at invitere de lokale familier til mødet og følge op omkring mødedeltagelsen. Ligeledes registrerer beskæftigelsesmedarbejderen, hvor mange af de inviterede familier som efterfølgende deltager. UU-vejlederne står primært for det faglige indhold på 19