Afrapportering af projekt Literacy-udvikling i alle fag

Transkript

1 Afrapportering af projekt Literacy-udvikling i alle fag Anita Lindquist Projektoplysninger Skole: Københavns VUC Projektnummer: Projektansøger: Københavns VUC, Udviklingschef Anita Lindquist (ali@kvuc.dk) Fag som indgår i projektet: Historie: 18 hf-lærere og Matematik: 16 hf-lærere Projektperiode 1.aug juli 2013 Bilag: A: Beskrivelse af kursusforløb for historielærerne B: Beskrivelse af kursusforløb for matematiklærerne C: Oversigt over projektets kernegruppe ) Baggrund og formål KVUC har en stor andel af gymnasiefremmede kursister. En del af dem (ca. 20% på hf) har en anden sproglig baggrund end dansk. Vi oplever generelt, at manglende sproglige kompetencer både hos de dansksprogede gymnasiefremmede og tosprogede kursister er en alvorlig hindring for læring i en lang række fag. På KVUC har vi i de seneste år arbejdet systematisk med kompetenceudviklingsindsatser for lærerene omkring hhv. faglig læsning, ny skriftlighed og andetsprogspædagogogik i fx faget dansk. Vi ønsker nu at integrere disse indsatser, der er rettet mod den sproglige dimension i fagene, i en samlet literacy-indsats. Formålet er at sikre, at lærerne på KVUC har de rette værktøjer/kompetencer til at understøtte kursisternes (fag)sproglige kompetencer. Målet er at understøtte den faglige læring blandt kursisterne ved at øge deres (fag)sproglige kompetencer. Ønsket med projektet er, at det sproglige fokus bliver en integreret del af den faglige undervisning og den pædagogiske praksis i alle fag på KVUC. 2) Ideer og aktiviteter I projektet har alle lærerne i faggrupperne historie og matematik gennemgået et kompetenceudviklingsforløb, der klæder dem på til at tilrettelægge undervisningen med et sprogligt fokus. Omfanget af forløbet var på 40 timer, og begge forløb blev gennemført i skoleåret

2 Tiltag og planer i oversigtsform Kursus for historielærerne efteråret 2012 Kursus for matematiklærerne foråret 2013 Om kurset Kompetenceudviklingsforløbet har haft til formål at gøre lærerne i stand til målrettet og eksplicit at fremme det sproglige fokus i deres undervisning. En indsigt i kursisternes forskellige forudsætninger er nødvendig. En grundpræmis i projektet har været, at sprogudviklingen bør foregå som en integreret del af et fag. Vi startede med et kompetenceudviklingsforløb for historielærerne (16 personer) og derefter for matematiklærerne (12 personer). Historielærernes kursus havde primært fokus på faglig læsning. Der blev afholdt en enkelt kursusgang om andetsprogspædagogik. Konceptet var 3-timers oplæg + ½ times refleksion og aftaler om arbejdet mellem kursusgangene. Forløbet blev tilrettelagt af KVUCs egne ressourcepersoner inden for områderne andetprogspædagogik, faglig læsning og ny skriftlighed. Den gennemgående underviser i forløbet var ekstern: Elisabeth Arnbak (faglig læsning). Desuden underviste Anne Holmen i andetsprogspædagogik og KVUCs lærer Hanne Svensson, som er ph.d. i ordforrådstilegnelse, underviste også en fuld kursusdag. I matematiklærernes forløb underviste desuden KVUC-lærer Helle Borup i skriftlighed og Susanne Simoni Hedegård (viauc) i sprog og matematik. Lærerne afprøvede løbende de konkrete metoder, som de lærte på kurset, i holdundervisningen. De samarbejdede desuden om at udarbejde støttematerialer og studietekniske materialer, der skal supplere de faglige materialer, som normalt anvendes i fagene. De enkelte grupper udarbejdede papirer med konkrete ideer til den daglige praksis og mere generelle overvejelser vedr. planlægningen af undervisning på forløbsplan og den enkelte undervisningsgang. Se kursusbeskrivelserne og litteraturlister (og dermed teoretisk ophæng): Bilag A og B Succesmål og kriterier Forløbene havde som formål: At give lærerne indblik i læseprocesteori At give lærerne indblik i effektive læseforståelsesteorier i faget At give lærerne kompetencer til at undervise i ord-og begrebsforråd At give lærerne viden om fagets genrer At give lærerne redskaber til at kunne vurdere en teksts sværhedsgrad 2

3 Lærerne har kompetencer til at undervise i ord- og begrebsforråd, viden om fagets genrer, redskaber til at kunne vurdere en teksts sværhedsgrad, viden om læseprocesser og andetsprogspædagogik og redskaber til at aktivere kursisternes sprogudvikling i undervisningen. 3) Udfordringer Matematiklærerne i en humanistisk faglighed Det har klart været lettest at tilrettelægge uddannelsesforløbet for historielærerne. De eksterne undervisere har, på trods af grundig briefing og forberedelse (blandt andet har de fået materialer fra matematikfaggruppen på forhånd) haft svært ved at målrettet deres oplæg til matematik-lærerne. Matematiklærerne har ikke i tilstrækkelig grad følt sig talt til. De har oplevet kurset som meget humanistisk. Desuden har de kritiseret at der var for meget teori i forhold til konkrete what to do-værktøjer. Det har været svært for dem at omsætte viden fra kurset til praksis. Ny overenskomst samt balance mellem krav og frivillighed Planen var at gå videre med kurset og udbyde det for hele dansklærergruppen i efteråret Pga. stor uro omkring implementeringen af den nye overenskomst har vi valgt at vente med nye krav til lærergruppen. Vi håber, at der er oevrskud og motivation til at gennemføre denne form for strategisk kompetenceudvikling i kursusåret Det er generelt en udfordring at finde balancen mellem at stille krav til undervisernes kompetenceudvikling og frivillighed. I forbindelse med matematiklærerkurset opfordrede vi kraftigt lærerne til at deltage, men de lærere, der direkte var modstandere af kurser deltog ikke. Det er et dilemma, for vi ved at der erbehov for kompetenceudvikling på området, men vi ønsker samtidig at bibeholde en høj grad af medbestemmelse og motivation blandt lærerne. Uroen omkring den nye overenskomst har også medført, at evalueringen af matematiklærernes kursusforløb kun har været mulig at gennemføre i begrænset omfang. Interne undervisere En anden væsentlig udfordring er, at det har været overraskende svært at bruge egne lærerkræfter i undervisningen. KVUC har højt specialiserede lærere inden for ordforrådstilegnelse, læsning, andetsprogspædagogik og skriftlighed. Det er helt oplagt at bringe disse lærerkræfter i spil blandt kollegerne, og de er optimale undervisere, fordi de kender både kursister, faglige krav, kontekst osv. rigtig godt. De kan dermed målrette undervisningen. Desuden er de gode til at være redskabs-/metodeorienterede i deres undervisning. De pågældende personer bryder sig imidlertid ikke om at være profeter i egen by. De vil ikke være kloge over for kollegerne, og de er nervøse over ikke at være 3

4 dygtige nok til opgaven. På trods af, at deres undervisning er blevet yderst positivt modtaget af lærerne på kurset, har flere af efterfølgende meldt ud, at de ikke ønsker at fortsætte som kursusundervisere næste gang. Det trækker for mange kræfter mentalt. Utrolig ærgerligt. 4) Resultater Forløbene er evalueret via et skriftligt spørgeskema for historielærerne og via et fokusgruppeinterview med matematiklærerne. Historielærerne: 9 deltagere svarede på det skriftlige evalueringsark. Evalueringen tog udgangspunkt i følgende temaer: Lærernes kompetencer til at undervise i ord- og begrebsforråd Viden om fagets genrer Redskaber til at kunne vurdere en teksts sværhedsgrad Viden om læseprocesser og tosprogspædagogik Redskaber til at kunne aktivere kursisternes sprogudvikling i undervisningen. Hvis man spørger jeres kursister, kan de så mærke, at du har været på dette kursus? Sammenfattende udtrykte alle historielærerne, at kurset har været en øjenåbner, som har styrket deres opmærksomhed på vigtigheden af at beskæftige sig med læse-forståelse, læseprocesser, læsestrategier, ordforråd og teksters sværhedsgrad. Historielærerne er enige, at indsigten i ordforrådsindlæring har været meget værdifuld. Samtlige skriver, at de har fået større fokus på feltet/problemet og vil arbejde videre med det i deres daglige planlægning og undervisning. Konkrete eksempler på, hvordan lærerne bruger viden fra kurset i undervisningen: - De har større opmærksomhed på målgruppen i både deres egen forberedelse og i introduktion af lektien. Fokusspørgsmål til lektien. - De har opmærksomhed på for- og begrebsforståelse, bl.a. via orsforrådsøvelser - Større fokus på hvilke tekster der præsenteres for kursisterne - Øvelser før, under og efter læsningen - Fokus på kursisternes forforståelse Lærernes beskrivelse af, hvordan deres sprogfokus påvirker kursisterne: - Kursisterne er blevet mere opmærksomme på, hvor meget og hvad der skal til for at forstå en tekst. Fokus på orddelingsøvelser, begreber, argumentation, forklaringstyper - De svage kursister er blevet opmærksomme på/bevidste om, at det ikke nødvendigvis er dem, der er dumme/ikke kan overskue store mængder lektier, men at det faktisk er noget, underviseren er klar over. (Altså at elever er forskellige) - Giver struktur til dem, der ikke selv arbejder struktureret 4

5 Alle lærene giver i evalueringen udtryk for, at kursusformen med en blanding af teoretiske oplæg/foredrag og konkrete opgaver relateret til den daglige praksis har været både udbytterig og idégivende. M.h.t. kursusgangen om andetsprogspædagogik nævner nogle, at de er blevet mere bevidste om at betragte de tosprogede kursister ikke som svage kursister, men som kursister med en særlig ressourse. Andre giver udtryk for, at gruppen som sådan ikke adskiller sig fra læse-svage etnisk danske kursister, mens enkelte synes, at der i alt for mange år har været fokuseret på denne gruppe, hvis problem ikke er til at skelne fra vores læse-svage etnisk danske elever. Matematiklærernes mundtlige evaluering viser, at der er et behov for at have sprogligt fokus i matematikundervisningen. Lærerne har enige om, at det er et vigtigt fokus, og de været glade for de værktøjer, som de har fået via kurset. Det tyder dog på, at de i mindre grad har været i stand til at oversætte viden og øvelser fra kurset til deres undervisningspraksis. De giver udtryk for, at der har været for meget humanistisk præget teori, og at de har savnet en mere direkte hands on tilgang med bedre og mere introduktion af konkrete metoder. En af lærerne siger i evalueringen, at det bedste ved kurset var samarbejdet og sparringen med kolleger, men at det faglige input omkring sprogtilegnelse mv. var almindelig sund fornuft, som nogle forsøger at ophøje til forskningsbaseret viden. Der har ikke været gennemført en opfølgende evaluering i efteråret 2013 som planlagt. Sammenfattende: Hvad virkede? Hvad virkede ikke? For historielærerne har kurset været yderst udbytterigt. En opfølgende evaluering (et par måneder efter kursets afslutning) viser, at lærerne bruger både viden og metoder i deres praksis. Historielærerne har desuden været glade for at samarbejde om den sproglige bearbejdning af undervisningsmaterialerne. Det har været en langt større udfordring at nå ud til matematiklærerne. Sandsynligvis fordi underviserne på kurset har en humanistisk baggrund. Vi indkaldte midtvejs i forløbet en matematikdidaktiker som underviser på én af kursusgangene netop for at sikre, at der blev talt samme sprog som lærerne. Alligevel har denne lærergruppe oplevet, at de fik for lidt med hjem. Det er vigtigt at være opmærksom på denne udfordring for kommende tilsvarende forløb for de naturvidenskabelige faggrupper. Repræsentanter fra kemifaggruppen har netop henvendt sig med et ønske om et skræddersyet forløb for dem. 5) Anbefalinger fremadrettet og opfølgning på KVUC Som nævnt forventer vi på KVUC at genoptage kompetenceudviklingsforløbene i det 5

6 kommende kursusår. Både forskning, erfaring på KVUC samt historielærernes meget konkrete tilbagemelding efter kursusforløbet viser, at udvikling af kursisternes sprogkompetencer er meget grundlæggende for kursisternes læring. Området er derfor skrevet ind som et indsatsområde i KVUCs strategi for de kommende to år. Samtidig mener vi, at det er både spændende, givende og rationelt, at arbejde bredt med den sproglige dimension i stedet for at arbejde med kompetenceudviklingsforløb inden for de enkelte områder (skriftlighed, læsning, andetsprogspædagogik) hver for sig. Selv om de udgør forskellige og relativt opdelte forskningsområder er der en høj grad af metodisk overlap, når man skal omsætte til undervisningspraksis. Det har klart været en fordel at flere lærere fra samme faggruppe deltager i kurset sammen. Gerne hele faggrupper sammen med henblik på at kunne samarbejde og sparre mellem kursusgangene, dele materialer osv. Konkrete forbedringer i de kommende forløb: Lærerkurserne skal have afsæt i metode og være praktisk/konkret orienteret (mere induktiv end deduktiv). Teorien er absolut relevant, men den vil i de kommen de kurser være sekundær. Der skal være mange øvelser og en høj grad af sprogliggørelse på kurset. Øvelser, der anvendes på kurset skal være direkte overførbare til undervisningen. Der skal udarbejdes et samlet kompendium med de centrale artikler inden for området, tjeklister ifm. forberedelse og materialevalg, metoder til introduktion af læsestrategier mv. Der vil indgå aktionslærings-/supervisionsforløb i trio-/duo-grupper 6