Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009
|
|
- Valdemar Aagaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Kontaktoplysninger Kontaktperson anføres på Skema eller i elektronisk indberetning, som returneres til Danmarks Statistik Eller send en mail til ekp@dst.dk husk at oplyse journal nr. Korrekte kontaktoplysninger er vigtige for eventuelle senere henvendelser vedrørende undersøgelsen. 1. Har Instituttet/afdelingen udført forskning og udvikling i 2009? DEFINITIONER PÅ FORSKNING OG UDVIKLING (FoU) Undersøgelsen er baseret på OECD's retningslinjer i "Frascati-manualen", hvorfra nedenstående definitioner er hentet. Forskning og udviklingsarbejde (FoU) kan defineres som: FoU-begrebet omfatter: Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund - samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Afgrænsningen mellem forskning og visse andre aktiviteter kan være vanskelig, men fælles for al FoUaktivitet er, at den skal indeholde et væsentligt nyhedselement. Nedenfor er der angivet eksempler på aktiviteter, der medregnes som FoU, og eksempler på aktiviteter, der ikke medregnes som FoU, medmindre disse aktiviteter direkte er knyttet til gennemførelse af konkrete forskningsprojekter. Medregnes som forskning og udviklingsarbejde (FoU): egne FoU-projekter ledelse af og assistance til andres FoU-projekter, herunder vejledning af f.eks. stipendiater forskningsadministration, f.eks. udarbejdelse af ansøgninger og kontrol med bevillinger gæsteforskere i det omfang de rent fysisk udfører FoU-aktivitet på instituttet/enheden egen forskningsrelateret uddannelse, samt planlægning af og deltagelse i forskningsseminarer, forskningskonferencer o. lign. større systematiske arbejder med henblik på væsentlig forbedrede afprøvningsmetoder og markante kvalitetsforbedringer Medregnes ikke som forskning og udviklingsarbejde (FoU): undervisning medlemskab af forskningsråd og forskningsudvalg samt uddeling af forskningsmidler dokumentation og informationsvirksomhed samt bibliotekstjeneste af almen karakter rutinemæssig indsamling af data afprøvning og standardisering specialiseret medicinsk behandling udredningsarbejde rutinemæssige tests
2 administrativt og lovmæssigt arbejde forbundet med patentansøgninger og licensaftaler indkøring af nyt apparatur kvalitetssikring/certificering/akkreditering FORSKNINGSPERSONALE OG -ÅRSVÆRK ANVENDT TIL FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE I Ansættelse efter stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Universiteter udfylder 2a og øvrige institutioner 2b Så vidt det er muligt udfyldes spørgsmål 2a. De institutioner, der ikke anvender stillingsstrukturen for universiteter udfylder 2b. Hvad skal medregnes? FoU-aktiviteten opgøres dels i antal FoU-personer dels i antal FoU-årsværk. Der er tale om to måder at opgøre FoU-ressourcerne på. Opgørelsen af antal personer er en optælling af hvor mange personer, der er beskæftiget med FoU. Opgørelsen af FoU-årsværk er en opgørelse af hvor megen tid, der er brugt på FoU ved instituttet/enheden. Kun den FoU-aktivitet, der rent fysisk er udført ved instituttet/enheden skal medregnes. Det er et grundprincip for statistikken, at både forskningspersonale og -årsværk registreres dér, hvor FoU-aktiviteten er udført rent fysisk. Det betyder fx, at ph.d.-studerende, der er indskrevet ved en højere læreanstalt, men som udfører hovedparten af deres FoU ved eksempelvis en sygehusafdeling, skal tælles med som FoU-personale ved sygehusafdelingen. Har de samtidig udført en del af deres FoU-aktivitet ved den højere læreanstalt, skal denne del af aktiviteten medregnes som FoU-årsværk på den højere læreanstalt under. Ved kun at medtælle personen til FoU-personalet på sygehusafdelingen og samtidig fordele FoU-årsværket mellem sygehusafdelingen og den højere læreranstalt, undgås en dobbelttælling af den ph.d.- studerende under forskningspersonale, mens det faktiske tidsforbrug brugt på FoU er afspejlet i fordelingen af FoU-årsværkene mellem sygehusafdelingen og den højere læreanstalt. FoU-personale Ved opgørelsen af FoU-personale medregnes kun det personale, der var ansat pr og som i 2009 brugte mindst 5 % af deres arbejdstid på forskning og udviklingsarbejde på selve instituttet/enheden. Personale på orlov eller udstationering ved udgangen af året skal ikke medregnes. Eventuelle vikarer skal derimod medregnes. FoU-personale opgøres i heltal. Deltidsansatte opgøres derfor som hele personer. FoU-årsværk FoU-årsværk er en opgørelse af den tid der i 2009 blev brugt på forskning og udviklingsarbejde ved instituttet/enheden. FoU-årsværk opgøres som det samlede antal FoU-årsværk, der er udført ved instituttet/enheden i løbet af 2009, uanset om personalet stadig var tilknyttet instituttet/enheden ved årets udgang. For antal FoU-årsværk gælder det endvidere, at der ønskes et skøn for den faktisk anvendte tid - ikke et normtal for forskningens omfang. Ved et årsværk forstås en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år. Således vil 4 personer, hvoraf 3 er hel- og 1 er halvtidsbeskæftiget med FoU, udføre 3,5 FoU-årsværk. Husk at udenlandske gæsteforskeres FoU-aktivitet på instituttet/enheden også skal medregnes. Antal FoU-årsværk opgøres med max. 2 decimaler. 2
3 Inddeling af FoU-personale i Videnskabeligt Personale (VIP) og Teknisk Administrativt Personale (TAP) FoU-personalet inddeles overordnet i to grupper: Forskere (VIP)og Teknisk-administrativt personale(tap), som derefter underopdeles. Forskere opdeles på baggrund af deres stillingskategori, og teknisk-administrativt personale efter jobfunktion (se nedenstående tabel). Kun det tekniske og administrative personale, der direkte har medvirket i konkrete FoU-projekter medregnes som forskningspersonale. De medregnes i både FoU-personale og FoU-årsværk. Ved angivelse af FoU-årsværk afspejles i hvilket omfang personalet direkte har medvirket i FoU-projekter. Direkte medvirken i FoU-projekter omfatter f.eks. laboratoriearbejde, databehandling, skrivning af forskningsrapporter og publicering af forskningsresultater. Personalegruppe Forskere er beskæftiget med udvikling og frembringelse af ny viden, produkter, processer, metoder og systemer samt i ledelsen af konkrete FoUprojekter Scholarship Teknisk personale assisterer forskerarbejde, der kræver teknisk viden og uddannelse. De deltager i FoU-aktiviteter ved at udføre videnskabelige og tekniske opgaver oftest under ledelse af forskere Administrativt personale kan både være akademikere og kontoruddannet direkte tilknyttet forskningsprojekter Eksempler på stillingskategorier Professor, lektor, seniorforsker, seniorrådgiver, docent, adjunkt, post.doc., ph.d. og kandidatstipendiat. Forskere, der ikke har ansættelse, som følger stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, bedes fordelt efter deres uddannelses niveau 2b.: Ph.d. uddannet personale omfatter personer med en doktorgrad, ph.d. grad, erhvervsforskergrad, licentiatgrad eller tilsvarende. Kandidatuddannet personale omfatter personer med en kandidatuddannelse eller tilsvarende. Scholarstipendiater og andre studerende uden kandidateksamen, som udfører lønnet FoU, medregnes under denne særskilte kategori Laborant, laboratorietekniker, bioanalytiker, miljøtekniker, systemudvikler, programmør, IT-medarbejder, bibliotekar med bibliografisk arbejde. Ingeniør som kun udfører hjælpefunktioner AC-fuldmægtig, AC-medarbejder, sekretær, kontorfuldmægtig, korrespondent Hvordan skal spørgsmål 2a eller 2b besvares? Besvarelsen skal afspejle den samlede forskning og udviklingsaktivitet på instituttet/enheden i 2009 uden hensyntagen til, hvorledes aktiviteten er finansieret. 1. Således medregnes: personale finansieret af Ordinære bevillinger, personale finansieret af Eksterne midler og aflønnet af instituttet/enheden og personale finansieret af Eksterne midler og aflønnet udenom instituttet/enheden 2. Oplys, hvor mange af de ansatte professorer, lektorer, adjunkter etc. (pr ) der i 2009 brugte mere end 5 % af deres arbejdstid på FoU-aktivitet. Desuden bedes det oplyst, hvor mange af disse der er kvinder, hvor mange personer der er under 35 år og hvor mange personer der har udenlandsk statsborgerskab. 3. Den faktiske tid, der blev brugt på FoU-aktivitet, angives som FoU-årsværk med max. 2 decimaler. Eksempel 1: Indplacering af en mandlig adjunkt, der har forsket halv tid de 2 første kvartaler af 2009 (svarer til 0,25 FoU-årsværk). Adjunkten var ikke længere ansat d , 2/3 af lønnen blev finansieret af eksterne midler og 1/3 del af ordinære bevillinger. Der skal kun angives FoU-årsværk. I spørgsmål 2 angives 0,25 FoUårsværk. Eksempel 2: Indplacering af en kvindelig professor, der endnu ikke er fyldt 35 år, som opfylder betingelsen om ansættelse d : Professoren medregnes med 1 under Personer i alt og medregnes med 1 i kolonnen: kvinder og medregnes med 1 i kolonnen Under 35 år Professoren har forsket 50 % af sin arbejdstid i FoU-årsværket angives til 0,50. HUSK, at hvis der anføres personer i et felt, skal der anføres FoU-årsværk svarende til den anvendte tid. 3
4 3. Omkostninger, finansieret af det samlede budget i 2009 Her spørges til instituttets samlede omkostninger og heraf samlede omkostninger til forskning og udvikling i kalenderåret Heri skal følgende medregnes: De midler, som instituttet/enheden får tildelt via budgettet. midler opnået ved markedsstyret virksomhed indtægtsdækket virksomhed tilskudsfinansiering Der angives i hvilket omfang, de samlede midler er anvendt til forskning og udvikling i De lønomkostninger til FoU, som angives i spørgsmål 3, skal modsvare det samlede antal FoU-årsværk, der er oplyst i spørgsmål 2. De midler, der er brugt til forskning og udviklingsarbejde i løbet af 2009 skal medregnes - uanset bevillingsår, indtjeningsår eller tilskudsår. I forbindelse med FoU-samarbejde på tværs af institutter/enheder bedes man skønsmæssigt angive den andel af forskningen, som rent fysisk er udført ved eget institut/enhed. Et af grundelementerne i OECD s internationale retningslinjer for forskningsstatistik er nemlig, at alle FoU-aktiviteter opgøres det sted, hvor de fysisk er udført. De samlede lønomkostninger i spørgsmål 3 omfatter alle lønomkostninger til alle instituttets/enhedens ansatte (inkl. tillæg, pensionsbidrag, feriepenge m.v.). Lønomkostninger til FoU er den del af de samlede lønomkostninger, der er brugt på løn i forbindelse med de FoU-årsværk, der er angivet i spørgsmål.2. Lønomkostninger til service for FoU omfatter lønomkostninger til rengøring, kantinedrift, biblioteksog betjentarbejde, pasning af forsøgsdyr mv. For institutter/enheder, der varetager andre opgaver end FoU og/eller indgår i en større enhed, bør en skønsmæssig andel af lønomkostningerne til den generelle administration, rengøring m.v. medregnes under Lønomkostninger til service for FoU svarende til, hvad der normalt henregnes til overhead. Bemærk, at instituttets/enhedens andel af universitetets fælles driftsomkostninger anføres eventuelt i spørgsmål 4a. Øvrige driftsomkostninger omfatter instituttets/enhedens øvrige omkostninger, f.eks. til køb af mindre apparatur, andre varer samt tjenesteydelser, edb-kørsler, tjenesterejser mv. Bemærk, at de øvrige driftsomkostninger ikke omfatter lønomkostninger til service for FoU (se ovenfor). Anlægsomkostninger omfatter omkostninger til nye bygninger samt forbedringer og større reparationer af eksisterende bygninger. Omkostninger henføres til det år, hvor de er afholdt. FoUandelen af anlægsomkostningerne skønnes ud fra i hvor høj grad bygninger og anlæg benyttes til FoU. Bemærk, at instituttets/enhedens andel af universitetets fælles anlægsomkostninger anføres i spørgsmål 4a. Omkostninger til større apparatur omfatter instituttets/enhedens omkostninger til større apparatur, dvs. apparatur med en købspris over kr., som har en flerårig levetid og dermed karakter af en investeringsanskaffelse. Forskningsomkostningernes andel skønnes på grundlag af apparaturets forventede anvendelse til forskning. 4. Er instituttet/afdelingen en del af en større institution? Det er vigtigt at få medregnet instituttets/enhedens andel af fællesomkostninger og heraf omkostninger til FoU, for at de samlede omkostninger til FoU ikke bliver undervurderede 4
5 5. Har instituttet/afdelingen FoU aktiviteter i mere end en region eller et område? Kun i de tilfælde hvor den enkelte forskningsenhed har medarbejdere i andre regioner end hjemme regionen skal fordelingen i spørgsmål 5a udfyldes. Dette spørgsmål skal sikre en korrekt fordeling af forsknings og udviklingsaktiviteter på regioner! 6. Eksterne kilder der dækker omkostninger til forskning og udviklingsarbejde i 2009 Her skal medregnes tilskudsmidler, gaver o.l. til instituttet/enheden fra eksterne kilder. Der medregnes også tilskud til uddannelsesomkostninger til ph.d.-studerende. Desuden skal medregnes et skøn over aflønningen af FoU-personale lønnet uden om instituttet/enheden, f.eks. erhvervsforskere og udenlandske gæsteforskere. Indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning: Her skal medtages de midler fra eksterne kilder, der er modtaget som betaling for rekvirerede forskningsopgaver. Finansieringskilder Virksomheder defineres som enheder hvis primære aktivitet er afsætning af varer og serviceydelser på markedsvilkår. Danske virksomheder er enheder, hvor det sted midlerne kommer fra, ligger i Danmark. Udenlandske virksomheder er enheder, hvor det sted midlerne kommer fra, ligger uden for Danmark. Det er således finansieringskildens fysiske placering i eller udenfor Danmark, der er væsentlig - ikke ejerforholdet. Private danske fonde og organisationer omfatter enheder der er private og som ikke er erhvervsdrivende - dvs. har et nonprofit formål som eksempelvis Carlsbergfonden og Kræftens Bekæmpelse. Kriterierne for at medtage organisationer i denne kategori er, at de ikke må tjene penge på deres aktiviteter. En eventuel modydelse skal derfor være økonomisk ubetydelig. 7. FoU årsværk i 2009 procentvis fordelt på fag og forskningstype Der ønskes en skønsmæssig procentfordeling af den samlede forskningsaktivitet på fag. Lodretfordeling skal give summen 100. FoU-aktiviteten bør henføres til fag under det videnskabelige hovedområde, der bedst karakteriserer forskningen. Fordelingen på fag har betydning for institutionens/afdelingens placering på hovedområde i statistikken. Forskning og udviklingsaktiviteterne fordeles vandret efter 3 forskningstyper og skal for hver enkelt fag give summen 100 pct. Grundforskning; er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Grundforskning kan både være fri forskning, hvor forskeren vælger sit emne helt uafhængigt af den finansierende myndighed, og strategisk forskning, hvor forskeren vælger sit emne inden for et område, som den finansierende myndighed har bestemt. Anvendt forskning; er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde; er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 5
6 8. Instituttets/afdelingens samlede forskningsaktiviteter i 2009 efter formål Der ønskes en skønsmæssig procentfordeling af institutionens/afdelingens samlede forskningsaktivitet på formål, dvs. de samfundsmæssige områder den pågældende forskning har umiddelbar betydning for. Denne klassifikation benyttes bl.a. som grundlag for indberetninger til OECD. KLASSIFICERING EFTER FORMÅL Aktiviteter, der har karakter af grundforskning, henføres til formål "Almen videnskabelig udvikling" indenfor et af de nævnte videnskabelige hovedområder. Landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri. FoU med henblik på disse aktiviteter, inklusive relevant forskning i forbindelse med kemiske produkter og mekanisering. FoU i forbindelse med forarbejdning af landbrugs- og fiskeriprodukter m.v. medtages ikke, men anføres under formål 2. Industri, råstofudvinding samt handel og service-erhverv. FoU, hvis formål er at bidrage til den industrielle udvikling, dvs. finde frem til, udvikle og markedsføre industriprodukter, rationalisere produktionen etc. Desuden FoU med relation til andre erhverv, herunder også handel og service, bank- og forsikringsvæsen etc. Endvidere FoU i relation til udvinding af mineraler, olie og gas, men ikke prospektering, der anføres under formål 14. Tilsvarende bør FoU vedr. industriel udvikling inden for rumforskning, forsvar samt transport og telekommunikation anføres under disse formål. Produktion og fordeling af energi. Alle FoU-aktiviteter med relation til produktion og distribution af alle energiformer, herunder vand. FoU vedrørende fremtidigt energibehov og FoU vedrørende energibesparelser og energikilder medtages. Atomenergi indgår, hvorimod FoU vedrørende fremdriftsmidler for befordringsmidler og raketter ikke indgår, men anføres under formål 4 eller 16. Transport og telekommunikation. FoU med henblik på bedre og mere sikre transportsystemer - bortset fra FoU, der er integreret i FoU i forbindelse med samlet fysisk planlægning (formål 5). Desuden FoU med henblik på telekommunikation. FoU inden for disse områder udført ved hjælp af satellitter medtages under rumforskning (formål 16). Boligforhold og fysisk planlægning. FoU med henblik på en samlet planlægning af by- og landområder, bedre boligforhold og fælles faciliteter. FoU vedrørende by-, region- og landsplanlægning samt den overordnede trafikplanlægning indgår således. Forebyggelse af forurening. FoU med henblik på at forebygge forurening fra de aktiviteter, som kan forårsage forurening. Det omfatter al forurening af luft, jord og vand (herunder grundvand), inkl. forurening pga. støj, fast affald og stråling. Identifikation og bekæmpelse af forurening. FoU med henblik på at identificere årsager til og udbredelse af forurening samt FoU med henblik på at bekæmpe eksisterende forurening og dens virkninger på mennesker og miljø. Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse. FoU med henblik på beskyttelse og forbedring af den menneskelige sundhed. Der medtages FoU angående fødevarehygiejne og ernæring. Ligeledes FoU med hensyn til stråling i medicinsk øjemed, biokemisk ingeniørvirksomhed, medicinsk information, rationalisering af behandlingsmetoder samt farmakologi inklusive medicin og opdrætning af forsøgsdyr. Desuden FoU vedrørende epidemiologi og narkotikamisbrug. 6
7 Sociale forhold. FoU vedrørende sociale relationer, familie-spørgsmål, offentlig forsorg, sociale sikrings-ordninger, revalidering, ligestilling etc. Kultur, massemedier og fritid. FoU i forbindelse med forskellige kulturelle aktiviteter. Desuden FoU vedrørende masse-medier (TV, radio, dags- og ugepressen etc.) samt fritidsaktiviteter som sport, hobby og rekreation. Uddannelsesforhold. FoU vedrørende undervisning og uddannelse. Arbejdsbetingelser. FoU vedrørende arbejdssygdomme og arbejds-miljø. Økonomisk planlægning og offentlig forvaltning. FoU vedrørende økonomisk politik, konjunktur-vurderinger, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesproblemer samt regionaludvikling. Desuden FoU med henblik på varekvalitet, -prøvning og -kontrol samt andre forbrugerspørgsmål. Endvidere FoU med direkte tilknytning til og betydning for den offentlige forvaltning, men som ikke umiddelbart kan henføres til nogen af de forrige grupper, f.eks. almen statistik, politi og retsvæsen, freds- og konfliktforskning. Desuden FoU vedrørende organiseringen af den offentlige virksomhed, herunder rationaliseringsforanstaltninger. Udforskning og udnyttelse af jorden og atmosfæren. FoU vedrørende naturressourcer inklusive geologiske undersøgelser vedr. mineraler, olie, gas etc., hvorimod FoU vedr. udvindingen heraf medtages under formål 2. FoU vedrørende jordbrugs- og fiskerispørgsmål samt forurening medtages ikke, men anføres under henholdsvis formål 1 og 6 eller 7. Meteorologi medtages, bortset fra FoU udført ved hjælp af satellitter, der anføres under rumforskning (formål 16). Rumforskning. Al civil FoU med relation til rumfart og rumteknik etc. Forsvar. FoU-aktiviteter, der er iværksat af militære grunde uanset indhold og eventuelle sekundære civile anvendelser. Atom- og rumforskning med et militært sigte medregnes Almen videnskabelig udvikling. FoU, der primært er iværksat for at skaffe dybere indsigt inden for et bestemt fagområde, og som ikke umiddelbart har betydning for nogle af de øvrige samfundsmæssige områder. Det vil hovedsageligt dreje sig om grundforskning inden for et af nedenstående videnskabelige hovedområder: Naturvidenskab Teknisk videnskab- Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humanistisk videnskab FoU som ikke kan fordeles 9. Forskning og udvikling indenfor strategiområder Besvarelse af spørgsmål 9 skal udelukkende omfatte forskning og udvikling, der er formuleret direkte i relation til et eller flere af de nævnte strategiområder. 7
8 Nogle forskningsprojekter kan henføres til flere af de nævnte områder og skal i så fald medregnes alle steder ("tælles dobbelt"). Andre forskningsområder findes ikke nødvendigvis på listen. Angiv skønsmæssigt hvor stor en andel de nedenstående udvalgte strategiområder udgør af institutionens/afdelingens samlede forskningsaktivitet målt i årsværk. Den samlede procentsum kan være større end 100. Formålet med spørgsmål 9 er at synliggøre FoU-indsatsen inden for områder, som ikke umiddelbart kan udledes af de traditionelle klassifikationer efter fag og formål. Såfremt forskningsaktiviteten eller dele deraf kan henregnes til nogen af ovenstående udvalgte områder, anføres her et skøn over procentandelen af det samlede antal FoU-årsværk i 2009, der kan henføres til hvert område. 10. Formaliseret FoU-samarbejde i 2009 Formaliseret FoU-samarbejde er aktiv deltagelse I fælles projekter vedr. forskning og udvikling med andre institutioner/afdelinger og virksomheder. Samarbejdet skal desuden være formaliseret I form af en kontrakt eller lignende og med aftaler om publicerings- og rettighedsdeling. Offentlige institutioner uden forskning kan i Danmark være institutioner ved stat, region og kommuner.i udlandet kan det være forskellige internationale organisationer som EU og WHO eller tilhørende institutioner. Det afgørende er hvor FoU-samarbejdspartneren fysisk er placeret. Der eksisterer i dag ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - Teknologisk Institut - DFM Dansk Fundamental Metrologi - DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik - DHI - FORCE Technology - Bioneer - AgroTech - Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation - Alexandra Instituttet 8
Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015
Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2015 Besvarelse Besvarelse sker via elektronisk indberetning. Kontaktoplysninger Korrekte kontaktoplysninger er vigtige for eventuelle senere henvendelser
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler 2016
Forskning og udvikling ved hospitaler 2016 Besvarelse Besvarelse sker via indberetning på regneark. Kontaktoplysninger Korrekte kontaktoplysninger er vigtige for eventuelle senere henvendelser vedrørende
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler 2012
Forskning og udvikling ved hospitaler 2012 Besvarelse Besvarelse sker via elektronisk indberetning eller tilsendt skema, som returneres til Danmarks Statistik. I nødstilfælde kan indberetning ske via mail
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler 2009
Forskning og udvikling ved hospitaler 2009 Kontaktoplysninger Kontaktperson anføres på Skema, som returneres til Danmarks Statistik Eller send en mail til jep@dst.dk husk at oplyse journal nr. Korrekte
Læs mereForskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009
Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende
Læs mereKun til kladde - kan ikke bruges til indberetning
Navn Adresse Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2017 Vejledning I skemaets lyseblå felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere
Læs mereForskning og udvikling i offentlige institutioner, 2017
Journal nr. Navn Adresse CVR-nr. Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2017 Vejledning I skemaets lyseblå felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål.
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler, 2015
Journal nr. CVR-nr. Navn Afdeling Adresse Forskning og udvikling ved hospitaler, 2015 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål.
Læs mereForskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007
Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende
Læs mereTabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler, 2009
Journal nr. Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler, 2017
Journal nr. CVR-nr. Navn Afdeling Adresse Forskning og udvikling ved hospitaler, 2017 Vejledning I skemaets lyseblå felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål.
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler, 2007
Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende definitioner
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui
Læs mereVejledning: Beskrivelse af fokuserede forskningsgrupper i IRS-centre ved Institut for Regional Sundhedsforskning
Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Forsking og Økonom TDJ/ April 2008 Vejledning: Beskrivelse af fokuserede forskningsgrupper i IRS-centre ved Institut for Regional Sundhedsforskning I aftalen mellem
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION
ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING FoI-statistik 2002 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION 2002 Reference nummer: «LBNR» «NAVN»
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998
ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS
Læs mere3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?
Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er
Læs mereTildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011
Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen
Læs mereForskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning FFL2002s bevillinger og budgetoverslag for forskning og udvikling 2002-05 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Notat 2001/7 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereMetode og datagrundlag. Institutionsliste
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Metode og datagrundlag Institutionsliste Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1997
ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1997 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2005 Statistikken
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser 27.06.08 (markeret med gult): S.
Læs mereSundhedsforskning i Danmark
Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014 Analyse lavet af tto a/s for Danske Regioner Denne analyse er lavet for at forsøge at svare på følgende spørgsmål Dansk sundhedsforskning hvordan kan det defineres?
Læs mereNyindskrevne ph.d.-studerende
Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1999
ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1999 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: Virksomhedens navn: Ref.nr.: (Se
Læs mereForskningsstatistik med fokus på køn
Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax: 89 42 23 99 afsk@afsk.au.dk www.afsk.au.dk Forskningsstatistik 1967 1997 med fokus på køn Karen Siune Jacob Jensen Notat
Læs mereVEJLEDNING TIL INDBERETNINGSSKEMA FOR ERHVERVSLIVETS FORSKNINGSSTATISTIK 2002
VEJLEDNING TIL INDBERETNINGSSKEMA FOR ERHVERVSLIVETS FORSKNINGSSTATISTIK 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE: GENERELLE OPLYSNINGER... 2 BAGGRUND OG FORMÅL... 2 SVARFRIST: SE FORSIDEN AF INDBERETNINGSSKEMAET!...
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE
Dansk Center for Forskningsanalyse Forskningsstatistik 2005 Finlandsgade 4 8200 Århus N DANSK ERHVERVSLIV Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE 2005 Reference nummer:
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereStatistikdokumentation for Det offentlige forskningsbudget 2016
Statistikdokumentation for Det offentlige forskningsbudget 2016 1 / 14 1 Indledning Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem.
Læs mereUndersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002
Metodeafsnit Undersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 Den præsenterede statistik vedrørende grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 er sammenstykket
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE
Dansk Center for Forskningsanalyse Forskningsstatistik 2003 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE 2003 Reference nummer:
Læs mereOversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt personale ved universiteter pr
HR-afdelingen Niels Jernes Vej 12. 1. 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.hr.aau.dk Oversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt ale ved universiteter pr. 1.4.2015 Indhold Ph.d.-stipendiat
Læs mereVejledning - filindberetning
Fondes aktiviteter Vejledning - filindberetning Om denne vejledning Nærværende vejledning omfatter filindberetning til Danmarks Statistik til statistikken Fondes aktiviteter. For mere overordnede spørgsmål
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2001 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1999 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik
Læs mereBudgetskabelon til brug ved projekter
Budgetskabelon til brug ved projekter Projektnavn: Kort beskrivelse af projektets mål og leverancer: Vejledning til udfyldelse : Program/Pulje-tilknytning Ansvarlig afdeling Projektleder: Start dato Slut
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereStatistikdokumentation for Det offentlige forskningsbudget 2019
Statistikdokumentation for Det offentlige forskningsbudget 2019 1 / 15 1 Indledning Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem.
Læs mereBudgetskabelon MOVE. Vejledning til udfyldelse : NB. Brug drop-down menuerne ved udfyldelse af felterne Kommentar. Projektnavn:
Budgetskabelon MOVE Projektnavn: ID nr. fra Teamdesk Program/Pulje-tilknytning Ansvarlig afdeling: Projektleder: Start dato Slut dato NB. Brug drop-down menuerne ved udfyldelse af felterne Vejledning til
Læs mereForskning og udvikling i offentlige institutioner, 2012
Navn Adresse Journal nr. CVR-nr. Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2012 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000
Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2004 AU i tal 2004 På tredje år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 2019
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 019 I det nedenstående er det beskrevet, hvem der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler i Klinisk Institut. Alle
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereForskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt
Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereForskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde
Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereVejledning oprettelse projekt-sager i NAV
Vejledning oprettelse projekt-sager i NAV Der henvises ud over nedenstående vejledning til dokumenterne: Budgetstyring af midler til Forskning, innovation & udviklingsaktiviteter Retningslinjer for oprettelse
Læs mereForskelle mellem Hovedfag
Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab
Læs mereArbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner. Spørgeskema
Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner Spørgeskema Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi Skovgaard
Læs mereErhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003
Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereSide 1 af 11. Løn i staten LØNSTATISTIK 2018
Side 1 af 11 Løn i staten LØNSTATISTIK 2018 DECEMBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Gennemsnitsløn uden pension for akademisk ansatte uden ledelsesansvar... 4 1.1. Alle kandidater... 4 1.2. Humanistiske
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken
Læs merePolitik for frikøb til forskning
Politik for frikøb til forskning Baggrund og formål Bestræbelsen på at opnå yderligere ekstern finansiering af instituttets aktiviteter er et af de vigtigste strategiske mål for Institut for Æstetik og
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Foreløbigt offentligt forskningsbudget 2002 Peter S. Mortensen Carina Sponholtz Oktober 2001 Notat 2001/6 The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy
Læs mereDefinition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler
Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2003 AU i tal 2003 For andet år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereFinanslovsforslag 2002 s bevillinger og budgetoverslag vedrørende forskning og udvikling
Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 DK-8200 Aarhus N Tel +45 8942 2394 Fax: +45 8942 2399 Mail: afsk@afsk.au.dk Web: www.afsk.au.dk Finanslovsforslag 2002 s bevillinger og budgetoverslag 2003-05
Læs mereUdbud af tre forskningsprojekter om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
9. oktober 2015 Udbud af tre forskningsprojekter om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Med satspuljeaftalen for 2015 afsatte satspuljepartierne en økonomisk ramme på 60,9 mio. kr. til at styrke
Læs mereVIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab
VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereForskning og udvikling ved hospitaler, 2012
Journal nr. CVR-nr. Forskning og udvikling ved hospitaler, 2012 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere
Læs mereInterne retningslinjer vedr. udenlandske stipendiater
Notat Interne retningslinjer vedr. udenlandske stipendiater Aarhus Universitets retningslinjer vedr. tildeling af opholdsstipendier, traineestipendier mv. skal sikre en afgrænsning i forhold til ansættelser
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mereInterne retningslinjer vedr. udenlandske stipendiater
Notat Interne retningslinjer vedr. udenlandske stipendiater Aarhus Universitets retningslinjer vedr. tildeling af opholdsstipendier, trainee-stipendier mv. skal sikre en afgrænsning i forhold til ansættelser
Læs mereBlanket til registrering af udviklings- og forskningsprojetker i UCL
Blanket til registrering af udviklings- og forskningsprojetker i UCL Nedenstående oplysninger er nødvendige for at få oprettet hhv. projektnummer og sag (Smart-klik). Oplysningerne udfyldes, sendes til
Læs mereBudgetvejledning for ansøgere til Kulturministeriets Forskningsudvalg
Budgetvejledning for ansøgere til Kulturministeriets Forskningsudvalg Generelt om tilskud og budget Der kan søges tilskud til at dække de udgifter, som direkte kan henføres til det søgte projekt, og som
Læs merePengestrømsanalyse Udgivet november 2016
Pengestrømsanalyse 2007-2013 Udgivet november 2016 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 5 3. Pengestrømme i dansk forskning fordelt på hovedområder 6 3.1 De samlede forskningsudgifter 7 3.2 Interne og eksterne
Læs mereA. Beskrivelse af hvad økonomibilaget omfatter
Bilag 1. Økonomibilag til Aftale om generelle vilkår for forskningssamarbejde indgået mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland Indledning A. Beskrivelse af hvad økonomibilaget omfatter Nærværende
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2018 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2018 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal A: Indtægtsfordeling
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet
Læs mereHjerteforeningens nye bevillingsstruktur
1 Hjerteforeningens nye bevillingsstruktur Soetkin Versteyhe, Forskningskonsulent https://hjerteforeningen.dk/forskning/soeg-stoette-til/ https://www.boernehjertefonden.dk/sygdomsinformation/forskning/ansogning-om-forskningsstotte
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T REG L E R V E D R Ø R E N D E F O R S K N I N G S - B E V I L L I N G E R O G D E L E S T I L
Læs mereTidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T XXX. FEBRUAR 2012 Vedr.: Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns
Læs mereFREMTIDIG STIPENDIESTRUKTUR
FREMTIDIG STIPENDIESTRUKTUR LISE WOGENSEN BACH, PRODEKAN TALENT, PH.D.-SKOLELEDER præsen TATION 1 PRISSÆTNING (FINANSMINISTERIET) Personhenførbare udgifter (løn) Direkte uddannelsesrelaterede omkostninger
Læs mereVidenstærke erhvervsakademier
Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2017 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2017 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998
Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mere