Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune"

Transkript

1 TIFO Guide Guide til Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune 0 18 år

2 Indhold Indledning...4 Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse?...4 Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse...5 Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang...5 Rettidig involvering...5 Forældresamarbejde...6 Ressourcesyn...6 Tværfagligt samarbejde...6 Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse...7 Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats?...7 Modellens målgrupper...8 Modellens samarbejdsstruktur...9 Geografisk model Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb Overgangen mellem dagtilbud og skole Forældresamtykke Underretning Familierettede indsatser Tidlig indsats tidligt i livet Familiehus Andre familierettede indsatser Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb Forebyggende arbejde generelt Forebyggende indsats Foregribende indsats Indgribende indsats Redskaber Links til andre aktører i Rudersdal Kommune Aktører, roller og ansvar Skoler og daginstitutioner (1. led ) Det pædagogiske team Leder i 1. led (områdeleder og skoleleder) Daglig leder/afdelingsleder Ressourceteam Tovholder i 1. led Det tværfaglige team Faste 2. leds ressourcer

3 Ad hoc team Psykolog med koordinerende ansvar led Fagledere i 2. led Tovholder i 2. led Specialressourcer i 2. led Mødestruktur Dialogmodel til mødeafholdelse Ressourceteammøde Indsatsmøde Indsatsmøde: Udvidede indsatsmøde: Ad hoc team møder Dialogmøder Statusmøder Områdemøder Tværfaglige møder Visitationsmøder

4 Indledning Denne guide er en samlet beskrivelse af den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel for arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse for børn og unge (0-18 år) i Rudersdal Kommune også kaldet TIFO. Formålet med denne guide er at skabe et fælles grundlag og sikre en fælles fremgangsmåde til at arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. TIFO guiden er skrevet til ledere og fagpersoner, der arbejder med børn og unge i daginstitutioner, dagpleje, skoler og fritidsordninger mv., og giver vejledning til, hvad du skal gøre, når der opstår en bekymring for et barn eller ung, og hvor du kan søge råd, vejledning og støtte. TIFO guiden henvender sig også til fagpersoner på Børneområdet og Skole- og Familieområdet og giver vejledning til, hvordan samarbejdet om hjælp til børn og unge forløber, når der er brug for støtte eller en særlig indsats. Guiden beskriver den faglige strategi og alle delelementer af den organisatoriske model. Indledningsvis beskrives de grundlæggende værdier og mål for Tidlig indsats og Forebyggelse. I den første del er der en kort oversigt over modellens målgrupper og beskrivelse af samarbejdsstrukturen samt en beskrivelse af det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb. Sidste del af TIFO guiden er en gennemgang af aktører, rolle- og ansvarsfordeling i samarbejdsmodellen og en gennemgang af formål og indhold for de enkelte mødetyper. Hvad er Tidlig indsats og Forebyggelse? Det helt centrale fokus i Tidlig indsats og Forebyggelse er at give støtte og en rettidig indsats, hvis der opstår bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. Målet for den Tidlige indsats og Forebyggelse er således at give den rette støtte, mens udfordringerne endnu er små, så færre børn og unge får brug for en mere indgribende indsats senere. De børn og unge der ikke trives, og som kommer i en vanskelig situation, skal vi have øje på så tidligt som muligt, så vi sikrer, at de får en rettidig indsats. Tidlig indsats og Forebyggelse er fælles retningslinjer for hvordan vi: kvalificerer en bekymring for et barn eller ung, før der igangsættes en indsats planlægger, gennemfører, følger op og evaluerer en indsats Tidlig indsats starter, når medarbejder(teamet), ressourceteam eller ledelsen beslutter, at der er behov for at planlægge og iværksætte noget andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige arbejde. Det vil sige, at der udarbejdes en indsatsplan, beskrives mål, indsatser og ansvarsfordeling. 4

5 Tidlig indsats og Forebyggelse understøtter inklusionsindsatsen, Den gode inklusion, og arbejdet med at understøtte, at alle børn og unge, i det omfang det er muligt, skal være en del af de faglige og sociale fællesskaber. Den faglige strategi og organisatoriske samarbejdsmodel skal sikre et fælles udgangspunkt, en ensartet fremgangsmåde og praksis i Rudersdal Kommune på Børne- og Skole- og Familieområdet. Modellen er grundlaget for alt samarbejde, når der opstår bekymring for et barn, som ikke kan håndteres i det almindelige arbejde. Den faglige strategi og værdier i Tidlig indsats og Forebyggelse Når der opstår en bekymring for et barn, og der er brug for at kvalificere, forstå og finde frem til hvad der skal gøres i det enkelte tilfælde, er den faglige strategi og de værdier, der står helt centralt i arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse, at der er nogle forhold at holde sig for øje, før der igangsættes en egentlig indsats. I nedenstående afsnit beskrives vigtige tilgange til at kvalificere processen omkring, hvad der skal gøres, når der opstår en bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. Helhedsperspektivet og den systemiske tilgang Arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse og inklusion i Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i en helhedsorienteret og systemisk tilgang, hvor trivsel, sociale og faglige vanskeligheder ikke kun kan forklares ud fra individuelle forhold, men også betragtes i forhold til de faktorer og situationer, som vanskeligheder opstår i. Hvis der er udfordringer omkring et barns trivsel og sociale eller faglige udvikling er tilgangen, at vi skal se hele vejen rundt om barnet. Der skal derfor anlægges et helhedsperspektiv i de situationer, hvor der i en periode kan være brug for støtte eller en særlig indsats. Læring, trivsel og udvikling hører den enkelte til, men foregår i et miljø og i interaktion mellem børn og voksne i en bestemt kontekst. Når en bekymring opstår, skal der være fokus på, at problemer ikke skal forstås som problemer iboende barnet, men også i forhold til de fællesskaber og den kontekst barnet indgår i. Rettidig involvering Ved den mindste tvivl er det vigtig at inddrage andre i den bekymring man har, så tvivlen ikke forsinker en eventuel støtte og hjælp til barnet/den unge. Det kan være af forældre, en kollega, nærmeste leder eller en anden fagperson fra forvaltningen, hvis de bekymringer eller problemer man oplever ligger uden for eget kompetenceområde. Der er også mulighed for at søge vejledning i Trivsels- og bekymringsguiden. Hvis bekymringen er omfattet af den skærpede og udvidede underretningspligt, skal underretning ske direkte til Forebyggelse og Rådgivning. Læs mere herom i Underretningsguiden. 5

6 Forældresamarbejde Tidlig indsats og Forebyggelse skal, fra den første bekymring opstår, ske i et tæt samarbejde mellem fagpersoner og forældre. Sammen med forældrene skal der udarbejdes en indsatsplan for barnet, som beskriver hvilken indsats, der sættes i værk, hvem der har ansvaret for de enkelte dele af indsatsen, hvad målet med indsatsen er og hvordan der bliver fulgt op. Det er vigtigt, at forældrene føler sig inddraget og vejledt gennem hele forløbet. Ressourcesyn I kvalificeringen og forståelsen af bekymringen for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, er det helt centralt, at der også ses på de ressourcer og kompetencer, der findes hos barnet/den unge, i familien og i de sociale og faglige fællesskaber barnet indgår i og at disse sættes i spil og indgår som en del af løsningen i den støtte eller indsats, der gives. Tværfagligt samarbejde I det tværfaglige samarbejde omkring Tidlig indsats og Forebyggelse vil tilgangen til børn og unge have variationer alt efter, hvilke børn og unge de fagprofessionelle arbejder med. Det er helt centralt, at der er faglig respekt og anerkendelse omkring den enkelte fagpersons arbejdsområde, samtidig med at der er nysgerrighed og en åben dialog, når et barns trivsel og udviklingen drøftes. Fælles for det tværfaglige samarbejde er, at der i forbindelse med drøftelser og diverse møder gøres klart fra starten, hvad mål og indhold er. Er der tale om faglig sparring, analyse, vejledning eller skal der træffes en beslutning? Der er udarbejdet en dialogmodel til mødeafholdelse, der giver inspiration og en konkret ramme for drøftelser og mødeafholdelse. 6

7 Målet for Tidlig indsats og Forebyggelse Det overordnede mål med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune er: At give børn og unge en tidlig og tværfaglig indsats, der understøtter deres udvikling, læring, trivsel og sundhed bedst muligt Dette gøres bl.a. via en helhedsorienteret og systemisk tilgang gennem: At kvalificere bekymringen i forhold til det enkelte barns eller unges situation med inddragelse af barnet/den unge, forældre samt relevante fagpersoner At der arbejdes konsultativt i forhold til den pædagogiske og faglige praksis i dagtilbud/skole At tilstræbe der bygges videre på allerede kendt viden, når barnet/den unge skifter daginstitution/skole At sikre at samarbejdsstrukturen understøtter et tidligt tværfagligt koordineret sagsforløb At sørge for der er klarhed om ledelsesansvar og rollefordeling At sikre der udpeges en tovholder i alle tidlige indsatsforløb At pålægge der udarbejdes en indsatsplan og foretages løbende opfølgning i alle tidlige indsatsforløb At understøtte dagtilbud og skoler i deres arbejde med Tidlig indsats og Forebyggelse gennem nem og hurtig adgang til konsultativ støtte fra Forebyggelse og Rådgivning Hvad vil vi opnå med en tidlig og forebyggende indsats? I Rudersdal Kommune ønsker vi, at alle børn og unge og deres familier, der har behov for støtte, oplever at få en tidlig og forebyggende indsats. Vi tilstræber i arbejdet med tidlig indsats, at: 1. Det enkelte barn er i trivsel og i stand til at udnytte og udvikle sine sociale og faglige kompetencer fuldt ud 2. Forældrene oplever et professionelt forløb i dagtilbud/skolen (1. led) og i kontakten med forvaltning (2. led), som er: Medinddragende Koordineret Fagprofessionelt Resultatorienteret 3. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunens mange ressourcer: Tidlig opsporing af børn og unge i manglende trivsel/vanskeligheder Tidlig tværfaglig koordineret sagsforløb og indsats Systematisk og metodisk kvalificering af bekymring Fælles rammer og redskaber og hermed mere ensartet inklusionspraksis 7

8 Modellens målgrupper Med Tidlig indsats og Forebyggelse ønsker vi at skabe et fælles grundlag for kommunens indsats på tværs af institutioner, skoler og forvaltningen og styrke en samarbejdsstruktur til tværfagligt samarbejde. Målgrupperne for selve modellen kan opdeles i følgende grupper: 1. leds ressourcer i daginstitution og skole: Områdeleder eller skoleleder Daglig leder eller afdelingsleder Det pædagogiske team i daginstitutioner og klasseteam på skoler Ressourceteamet på skoler og daginstitutionsområder Tovholder i 1. led (når en indsats omkring et barn påbegyndes, udpeges en tovholder) 2. leds ressourcer i Forebyggelse og Rådgivning (Forvaltning) Sundhedsplejesker (Børneområdet) Psykologer Logopæder Fys-ergoterapeuter Socialrådgivere Tovholder i 2. led Forældre og pårørende til børn og unge Ovenstående figur er en samlet oversigt over de ressourcer, der er på skoler og daginstitutioner, der arbejder med Tidlig indsats og Forebyggelse i Rudersdal Kommune. Ansvars- og rollefordeling mellem målgrupperne i modellen beskrives nærmere s

9 Den øverste blå ring symboliserer daginstitutions- og skoleområdet (1. led). I den mørkeblå cirkel vises hvilke ledelsesmæssige ressourcer og teamressourcer, der er i dagtilbud og skoler. Den røde ring symboliserer forvaltningen herunder Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. led) og den røde cirkel viser de faste 2. leds ressourcer, som er sundhedsplejersker, psykologer, logopæder, fys-ergoterapeuter og socialrådgivere. Modellens samarbejdsstruktur I dette afsnit præsenteres de overordnede strukturer og sammenhænge i modellen, herunder den geografiske model for opdelingen af de tværfaglige team. De enkelte delelementer i modellen er beskrevet fra hhv. s. 24 og s. 29. Ovenstående figur illustrerer mødestrukturen for Tidlig indsats og Forebyggelse illustreret med grønne, lilla, orange og gule kasser. De grønne kasser viser de møder, som er forankret i dagtilbud og skole med deltagelse af både 1. og 2. leds ressourcer: Dialogmøde med forældre 9

10 Ad hoc møder Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder De lilla kasser er møder, hvor det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler og Forebyggelse og Rådgivning drøftes en gang årligt: Områdemøder Statusmøder Den orange og gule kasse er tværfaglige mødefora i forvaltningen: Tværfaglige møder Visitationsmøder Den nærmere beskrivelse af de enkelte møder findes som nævnt fra s. 29. Geografisk model Faggrupperne i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen (2. leds ressourcer) er inddelt i tre geografiske områder og udgør et tværfagligt team for hvert område. De tre geografisk områder omfatter en række institutionsområder og skoler, som det tværfaglige team servicerer. Figuren herunder illustrerer de tre geografiske områder og de faste 2. leds ressourcer i de tre tværfaglige team. Hvert team har et tæt tværfagligt samarbejde om kvalificering af bekymringer og indsatser i det enkelte område. Figur: Geografisk model Hver daginstitution og skole i et område har tilknyttet faste fagpersoner fra hver faggruppe fra det pågældende område. 10

11 Dagtilbudsområde Skole Figuren herover illustrerer område 1, der består af fem skoler og to institutionsområder, som hver har et fast hold af 2. leds ressourcer tilknyttet. Den geografiske model er opbygget med fokus på, at der skabes et sammenhængende forløb for så mange børn som muligt, hvor de fagpersoner i forvaltningen, der er tilknyttet det enkelte barn eller ung, får mulighed for at følge barnet i forbindelse med overgangen fra daginstitution til skole. Dette hensyn betyder, at de geografiske områder så vidt muligt er sammenhængende, således at flest mulige børn flytter mellem daginstitution og skole indenfor det samme geografiske område. 11

12 Skoler og daginstitutioner i de tre geografiske områder I tabellen herunder ses hvilke daginstitutioner og skoler, der hører til de tre geografiske områder: Geografiske områder Område 1 Område 2 Område 3 Skoler Dronninggårdskolen Ny Holte skole Skovlyskolen Vangeboskolen Rudersdal Lilleskole Bistrupskolen Birkerød skole Toftevangskolen Sjælsøskolen Høsterkøb Birkerød privatskole Trørødskolen Vedbæk Nærum Nærum Privatskole Daginstitutionsområde Ny Holte Skovkanten Birkehaven Hestkøb Bøllemosen Børnehuse Skovlyhuset Dronninggård/ Sneglehuset Elverhøj Karethen Mælkebøtten Frederik Clausens Vænge Ravnholm Tusindbenshuset Troldehøj Mølleåen Søvej Vangebovej Abildgården Lyngborghave Pilegården Smørhullet Gerners Børnehus Birkemosen Børnehuset Sjælsø Kastaniebakken Kongebroen Stenhøjgårdsvej Flintehøj Gøngehuset Bøgehøjen Kohavehuset/ Grønærten Mariehøj Selvejende institutioner / Private Myretuen Vængebo Skovmærket Skovlytoften Rudolf Steiner (Rønnebærvej) Sct. Georggårdens vg. Fredsholm Keilstruplund Skovstjernen Rudolf Steiner (Sommerfuglen) Montersori (privat) Gøngehesten (Privat) Ellesletten Vedbæk børnehus Skyttebjerg Tudsen/Nærum Menighedsbørnehaven Honningkrukken Tryllefløjten Egebækskolen og Rudegårds Allé indgår ikke i geografien, men betjenes af faste fagpersoner fra forvaltningen, da betjeningen på de to skoler er en integreret del af tilbuddet. 12

13 Samarbejdet mellem dagtilbud/skoler og fagpersoner i forvaltningen I dagtilbud og skoler er der i det daglige arbejdet fokus på børn og unges læring, trivsel og udvikling. I forhold til Tidlig indsats og Forebyggelse er dette en del af det generelle forebyggende arbejde. Hvis et barn eller ung får personlige, sociale eller faglige udfordringer er indsatsen forankret hos det pædagogiske team/klasseteamet, som både arbejder med at støtte det enkelte barn eller ung og den klasse/gruppedynamik, barnet indgår i. Det pædagogiske team/klasseteamet kan søge faglig sparring hos ressourceteamet i institutionsområdet eller på skolen, hvor der udarbejdes en indsatsplan, ligesom forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Der er også mulighed for at søge vejledning i Trivsels- og bekymringsguiden, som du finder her Ledere, pædagoger/lærer eller det pædagogiske team/klasseteamet kan også få konsultativ bistand fra en psykolog, logopæd, fys-ergoterapeut, socialrådgiver eller sundhedsplejerske (faste 2. leds ressourcer) ved direkte henvendelse til de fagpersoner, der er tilknyttet det enkelte institutionsområde eller skole. Hvis der er behov for at indlede et forløb med en psykolog, logopæd eller fys-ergoterapeut i Forebyggelse og Rådgivning, skal der udarbejdes en skriftlig henvisning. Henvisningsskemaet til PPR finder du her. Både forældre, ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler kan udarbejde en henvisning med henblik på at få støtte, rådgivning og behandling. Hvis bekymringen for barnet er omfattet af reglerne om underretningspligt, skal der sendes en underretning til Forebyggelse og Rådgivning. Se afsnit om Underretning på side 16. Det generelle forebyggende arbejde i dagtilbud og skole og samarbejdet mellem dagtilbud/skole og fagpersoner i Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er altafgørende ift. at sikre, at vi opdager de børn og unge i tide, der ikke trives eller udvikler sig optimalt, således: At der udarbejdes en indsatsplan, med henblik på at den samlede indsats i dagtilbud eller skole bliver optimalt ift. det enkelte barns behov At der udarbejdes en henvisning til PPR At der udarbejdes en underretning til det psykosociale område eller handicapområdet Samarbejdsstrukturen i det tværfaglige forløb Områdelederen på Børneområdet eller skolelederen (leder i 1. led) har det overordnede ansvar for et forløb omkring et barn eller ung (indsatsen i 1. led). Hvis der er behov for at iværksætte noget andet, end det der hidtil har været forsøgt i det daglige arbejde, er sagen forankret hos områdelederen eller skolelederen, og der udpeges en tovholder (tovholder i 1. led). 13

14 Et forløb omkring et barn kan drøftes på de faste samarbejdsmøder, Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder, i det enkelte daginstitutionsområde eller skole, hvor de faste fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen deltager. Hvis tovholder i 1. led eller anden fagperson ønsker at drøfte en sag på et Indsatsmøde eller Udvidet indsatsmøde gives besked til områdelederen eller skolelederen, der har ansvaret for afholdelse af Indsatsmøder og Udvidede indsatsmøder. Her er der mulighed for at drøfte indsatsplan, forældresamarbejde og hvilke handlemuligheder, der er omkring det enkelte barn eller ung. Når der drøftes forhold omkring et barn eller ung på indsatsmøder, skal der altid indhentes samtykke fra barnets forældre forinden. Se afsnit om forældresamtykke næste side. Der er også mulighed for at drøfte en sag anonymt eksempelvis på et indsatsmøde. Hvis der igangsættes en indsats i Forebyggelse og Rådgivning (2. leds indsatsen), skal der udpeges en tovholder i 2. led, således en sag omkring et barn eller en ung både er forankret i dagtilbud og skole (1. led) samt i Forebyggelse og Rådgivning (2. led). Tovholder i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning (1. og 2. led) har til opgave at koordinere og sikre fremdrift i den enkelte sag og tilrettelægge processen omkring det enkelte barn eller ung. Tovholder i 1. og 2. led har mulighed for at have en tæt kontakt og koordinere indsatserne i både dagtilbud/skole og Forebyggelse og Rådgivning, således at der både i 1. og 2. led støttes op om den samlede indsats til det enkelte barn eller ung. Dette sker også selvom dagtilbuddet eller skolen ikke altid har fuldt kendskab til indsatsen i forvaltningen, der kan være omfattet af tavshedspligt i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger. Du kan læse mere om tovholderfunktionen i kapitlet om Aktører, roller og ansvar. Hvis tovholderen i dagtilbud eller skole oplever udfordringer i forhold til at følge med i en sags udvikling, kan man ringe til Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: , der kan henvise til, hvem der er tovholder i 2. led. Der er også mulighed for at spørge psykologen tilknyttet den enkelte daginstitution eller skolen, der kan henvise til tovholderen i 2. led. I et forløb, hvor fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning og Sundhedsplejen er involveret i en længere periode fx ved en foregribende eller indgribende indsats, skal der nedsættes et Ad hoc team, hvor tovholderen i 1. led mødes med de faste fagpersoner fra Forebyggelse og Rådgivning, Sundhedsplejen og tovholderen i 2. led. Her drøftes og udarbejdes bl.a. en udvidet indsatsplan 1. Ad hoc teamet er således et væsentligt forum for at koordinere og følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling og samarbejdet med forældrene. Et forløb eller en indsats omkring barnet eller den unge er altid forankret i institutionsområdet eller på skolen, så længe barnet eller den unge er tilknyttet skolen eller daginstitutionen også selvom barnet er indstillet eller visiteret til et andet tilbud. 1 Indsatsplan og udvidet indsatsplan er værktøjer, der bruges i 1. led i daginstitution eller skole. Hvis der er behov for at sagen tages op i Forebyggelse og Rådgivning og det besluttes at der skal laves en børnefaglig undersøgelse i det Psykosociale team eller Handicapteamet, vil der efterfølgende blive udarbejdet en handleplan for det videre forløb. Tovholder i 1. og 2. led skal sørge for, at der er sammenhæng mellem Udvidet indsatsplan og Handleplan. 14

15 I forvaltningen kan der udover Børneområdet og Skole- og Familieområdet være andre fagområder involveret i den tværfaglige indsats. Det kan fx være Psykiatri og Handicap eller Beskæftigelse i forhold til barnets forældre. Overgangen mellem dagtilbud og skole Der er udarbejdet en rammebeskrivelse for overgangen mellem dagtilbud og skole - Den gode overgang - der giver konkrete anbefalinger og retningslinjer for det brede tværfaglige samarbejde og den videndeling, der skal til for at alle børn oplever en god overgang fra dagtilbud til skole. Forældresamtykke Når et barns eller en ungs forhold drøftes på et tværfagligt møde, skal du som fagperson indhente samtykke fra forældrene og fra den unge, hvis de er 15 år eller derover, til at drøfte deres forhold på et tværfagligt møde. Et samtykke sikrer, at forældre og evt. den unge ved og er indforstået med, at deres forhold drøftes i et tværfagligt forum. Samtykket sikrer samtidigt, at fagpersoner får de bedste betingelser for at kunne drøfte forholdene omkring et barn eller en ung. Det er vigtigt, at forældre og evt. den unge er informeret om, at der holdes et tværfagligt møde om deres forhold og efterfølgende får at vide, hvad der blev talt om på mødet. Når der er givet samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger mellem fagpersonerne på det tværfaglige møde, der er relevant og nødvendig for den fælles indsats. Kravene til samtykke: Samtykket skal som hovedregel være skiftligt Samtykket skal indeholde information om, hvilken type oplysninger, der må videregives til hvem og til hvilket formål Samtykket gælder for et år og skal herefter indhentes igen I helt særlige tilfælde, fx ved mistanke om seksuelle overgreb, kan fagpersoner med kendskab til barnet eller den unge mødes én gang, uden der er indhentet samtykke, og indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende personlige og familiemæssige omstændigheder som led i det tidlige og forebyggende arbejde og for at kunne kvalificere bekymringen. Du kan finde skabelon til forældresamtykke samt læse mere om samtykke og deling af fortrolige oplysninger i Socialministeriets pjece Hvad må du sige? via dette link. 15

16 Underretning Hvis et barn eller ung mistrives, er i fare og ved akutte forhold, skal der udarbejdes en underretning til Forebyggelse og Rådgivning. Det kan ske gennem en mundtlig 2 eller skriftlig henvendelse til Forebyggelse og Rådgivning, tlf.: Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider her. Uden for kommunens åbningstid og i weekenden henvises til Den sociale rådighedsvagt, der skal kontaktes gennem Nordsjællands Politi, tlf Du kan søge råd og vejledning i Underretningsguiden. 2 Hvis henvendelsen er mundtlig, skal der efterfølgende udarbejdes en skriftlig beskrivelse af problematikken. 16

17 Familierettede indsatser Til familier med behov for støtte eller hjælp er der i Rudersdal Kommune forskellige områder, der understøtter arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse til børn og unge. Tidlig indsats tidligt i livet I Rudersdal Kommune udgør Fødselssamarbejdet et særligt tilbud for gruppen af familier, der i tiden omkring graviditet, fødsel eller i barnets første leveår har behov for en særlig indsats, der ligger ud over den, som jordemoder, egen læge eller sundhedsplejerske kan yde som standardydelse. Find mere information om hvordan der henvises til Fødselssamarbejdet her Med udgangspunkt i at barnets personlighed grundlægges i de første leveår eller og at egenskaber som kontakt, selvværd og indlevelsesevne udvikles i samspillet mellem forældre og barn, er fødselssamarbejdet primært målrettet barnets forældre. Fødselssamarbejdets tilbud til familier med behov for en særlig indsats foregår hovedsageligt i perioden før, barnet starter i et dagtilbud. Familiehus Familiehuset i Rudersdal Kommune tilbyder en vifte af tilbud til at understøtte den tidlige og forebyggende indsats til børnefamilier, der har behov for rådgivning, støtte eller behandling med henblik på at sikre børn og unges trivsel og udvikling. Familiehuset skal bl.a. arbejde med at understøtte 1. leds indsatsen i dagtilbud og skole gennem tidlig rådgivning og indsats med et forbyggende og foregribende sigte. Adgangen til Familiehuset kan enten foregå gennem direkte henvendelse via den åbne anonyme rådgivning eller ved at familien henvender sig til Forebyggelse og Rådgivning. Andre familierettede indsatser I specialbørnehaver og specialskoler ydes der også familierettede indsatser med fokus på at støtte barnets udvikling og familien som helhed. PPR yder rådgivning og kortere behandlingsforløb til barnet og dets familie, hvor der er fokus på barnets vanskeligheder og hvordan familien bedst kan understøtte barnets udvikling. Det Psykosociale team og Handicapteamet yder både anonym rådgivning samt længere rådgivningsforløb til barnet og dets familie. Derudover kan der ydes forebyggende foranstaltninger til familien med henblik på eksempelvis at undgå, at barnet anbringes uden for hjemmet. 17

18 Det tidlige indsats- og forebyggelsesforløb Den Tidlige indsats og Forebyggelse starter i barnets eller den unges nærmiljø: i hjemmet, i dagtilbuddet eller på skolen. Det er i langt de fleste tilfælde de voksne, der er tæt på barnet dvs. forældre, pædagoger og lærere, der kan gøre den største forskel. Det pædagogiske team/klasseteamet i daginstitutionen og skolen har den daglige kontakt med barnet eller den unge og har derfor en vigtig rolle i den tidlige og forebyggende indsats. Det samme gælder Sundhedsplejen, som kommer ud i alle spædbørnshjem og møder familien, ligesom Sundhedsplejen har kontakt med børn og unge i daginstitutioner og skoler. Nedenfor ses en model for det samlede indsatsforløb, der viser de forskellige indsatstyper, og hvor indsatserne er forankrede. Det er hensigten, at arbejdet med en tidlig og forebyggende indsats skal hjælpe til, at færre børn og unge kommer op i de orange og røde områder og så vidt muligt hjælpes tidligt, hvor de har behov for en mindre indgribende indsats. Indsatserne er inddelt i følgende fire kategorier: Forebyggende indsats generelt Forebyggende indsats Foregribende indsats Indgribende indsats I det følgende beskrives de fire indsatsforløb, og hvordan arbejdet med børn og unge foregår i de enkelte forløb. 18

19 Hver indsats er beskrevet ud fra: Indikatorer Forankring og ansvarsfordeling Indholdet i indsatsen Indsatsforløbene er beskrevet med udgangspunkt i barnets eller den unges situation. Arbejdet med indsatserne i de enkelte forløb kan med fordel suppleres med Trivsels- og bekymringsguiden, der kan hjælpe med at skabe refleksion og vejledning til vurdering af børn og unges trivsel og udvikling. Til sidst i kapitlet er vist en liste med links til redskaber, der kan understøtte arbejdet med Tidlig indsats og Forebyggelse, samt en liste med links til andre relevante aktører i Rudersdal Kommune, der arbejder med børn og unge. Forebyggende arbejde generelt Indikatorer Børn og unge i generel trivsel. Familien, daginstitutionen, skolen m.fl. ser ikke tegn på, at der er behov for støtte. Forankring og ansvar Det generelle forebyggende arbejde er forankret hos det pædagogiske team/klasseteamet i 1. led Sundhedsplejen arbejder med det generelle forebyggende arbejde gennem aktiviteter og samtaler med børn og unge og deres forældre Indsats Det pædagogiske team/klasseteamets forebyggende arbejde har fokus på læring, trivsel, sundhed og udvikling. Det er væsentligt, at der løbende er fokus på ændringer i det enkelte barns trivsel og udvikling. Det pædagogiske team/klasseteamet skal være opmærksomme på, hvilke faktorer de skal holde øje med og skal vide: Hvem tager jeg kontakt til hvornår? Hvilke faglige ressourcepersoner kan jeg trække på? Hvilken betydning de relationelle og kontekstuelle forhold, som barnet indgår i, har. Sundhedsplejens forebyggende arbejde har fokus på børn og unges sundhed i forhold til både helbred, trivsel og udvikling. Det foregår gennem sundhedsplejerskernes og kommunallægens løbende kontakt med alle børn og unge i kommunen, ved hjemmebesøg hos spædbørnsfamilier og de årlige besøg i dagtilbud og i skolen med både individuelle samtaler og aktiviteter i grupper. 19

20 Forebyggende indsats Indikatorer: Børn og unge der viser tegn på faldende trivsel. Barnet eller den unge viser tegn på at være udsat for lette (men konstante) belastninger eller en større (men forbigående) belastning. Barnet kan fx være påvirket socialt, fagligt og udviklingsmæssigt fysisk eller psykisk. Forankring og ansvar Indsatsen er forankret i 1. led i dagtilbud eller skole Lederen i 1. led har det overordnede ansvar for indsatsen i 1. led. Indsats Det pædagogiske team/klasseteamet giver hinanden sparring omkring et barn, en ung eller en gruppe af børn/unge, samtidig med at teamet indgår i tæt samarbejde med de involverede forældre. Herudover kan det pædagogiske team eller klasseteamet får monofaglig sparring hos institutionsområdets eller skolens ressourceteam. Her arbejdes der bl.a. med betydningen af den pædagogiske praksis i forhold til barnets adfærd og de relationelle og kontekstuelle forhold, som barnet indgår i. Der udarbejdes en indsatsplan til det videre forebyggende arbejde. Forældrene inddrages i indsatsen, og der holdes Dialogmøder. Når der arbejdes med en forebyggende indsats i forhold til et barn eller en ung, kan det pædagogiske team/klasseteamet søge konsultativ bistand hos fagpersoner som psykolog, logopæd, sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver (de faste 2. leds ressourcer). Dette sker gennem direkte kontakt til de fagpersoner, der er tilknyttet daginstitutionsområdet eller skolen. Forældrene kan søge råd og vejledning hos pædagoger, lærere, psykolog, logopæd, sundhedsplejerske, fys-ergoterapeut eller socialrådgiver. Familien kan også søge anonym rådgivning i Familiehuset. Fagpersoner i PPR i Forebyggelse og Rådgivning kan inddrages og tilbyde støtte, vejledning og behandling til børn og unge. Der skal udarbejdes et skriftligt henvisningsskema, hvis forældre, leder eller fagpersoner i 1. led ønsker at søge om hjælp. Sagen kan drøftes på Indsatsmøder eller Udvidede indsatsmøder. Ledere og medarbejdere skal løbende tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en henvisning eller underretning til Forebyggelse og Rådgivning 20

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

foregribende sigte, samt rådgivning og konsulentbistand efter Servicelovens 11, som er forankret i andet led (forvaltningen).

foregribende sigte, samt rådgivning og konsulentbistand efter Servicelovens 11, som er forankret i andet led (forvaltningen). Notat om Rudersdal Familiehus 1. Indledning Rudersdal Kommunes indsats til børn, unge med særlige behov er forankret i Skole og Familie samt Børneområdet. 25. februar 2014 Skole og Familie Forebyggelse

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Arbejdsmiljø- og MED-organisation Oktober 2014 Læsevejledning Organisationen herunder har; 1 Område-MED, der dækker samtlige enheder 1, der dækker 2 enheder, som samtidig har 1 fælles Arbejdsmiljøgruppe

Læs mere

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams: NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion

Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: 2014-000233-41 Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn,

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk. Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.dk Hjemmeside: www.boernehuse.dk/hovedstaden Leder Pernille P.

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber. SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien

Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien Fællesteam for dobbelt diagnoser i Ringkøbing-Skjern Kommune og Regionspsykiatrien Formål Formålet med Fællesteam er, at forbedre og sikre kvaliteten i behandlingen for borgere med dobbeltdiagnoseproblematik

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge

Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge Den tværfaglige model Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge Forord I Børn & Unge i Viborg Kommune er der stor opmærksomhed på de krav, der i dag stilles til landets kommuner. I takt med

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Behovsprognose Pasningsområde 1 Behov er april måneds behov, hvert år. Behovsprognose Pasningsområde 2+3 Behov er april måneds behov, hvert år.

Behovsprognose Pasningsområde 1 Behov er april måneds behov, hvert år. Behovsprognose Pasningsområde 2+3 Behov er april måneds behov, hvert år. Behovsprognose Pasningsområde 1 Behov er april måneds behov, hvert år. Data fra Befolkningsprognose 2015, og Børneområdets prognose marts 2015 Birkehaven 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kvalitetsstandard vedr. sagsbehandling i forhold til borgere, der søger ydelser i Psykiatri og Handicap.

Kvalitetsstandard vedr. sagsbehandling i forhold til borgere, der søger ydelser i Psykiatri og Handicap. Kvalitetsstandard vedr. sagsbehandling i forhold til borgere, der søger ydelser i Psykiatri og Handicap. Målgruppe: Sagsbehandlere i Rådgivning og Bevilling. Formål med ydelsen: Formålet med ydelsen er,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forord. Kære veteran.

Forord. Kære veteran. Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere