Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Lisbeth Ammitzbøll : MP sælger boliger hen over hovedet på lejere. Ny ejer berygtet hos LLO. MP Pension sælger til bedrageridømt Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 nr jannuar august 2007 magisterbladet Lukket og topstyret proces Når målinger bliver selve målet Bureau formidler job til dårlig løn Forskernes blogosfære side 6-7 side side side MP Pension sælger til bolighaj side 10-13

3 GODE BILISTER KØR ER SIG TIL EN BILLIGERE BILFORSIKRING fra kr. Hvert år deles overskuddet på bilforsikringerne mellem de gode bilister i GF-FORSIKRING. I år har hver bilist i gennemsnit fået kr. retur. Det kan man da kalde kontant belønning for god kørsel! Ring eller besøg billigere-bilforsikring.dk Den viste præmie dækker ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister med bopæl i mindre provinsbyer eller landområder. Det er en forudsætning, at der kan dokumenteres mindst 8 års skadefri kørsel, og at alle familiens forsikringer samles hos GF-FORSIKRING. Præmie i andre bopælsområder - ring Magistrenes Forsikringsgruppe Nimbusparken Frederiksberg Magistrenes Forsikringsgruppe Nimbusparken Frederiksberg AnnGodeBilister_215x280_aug.indd :59:39

4 : indhold 5 Ekspert til spotpris I hvert nummer 21 Ordensregler for offentligt ansatte 5 Styrk samarbejdet mellem seminarier og universiteter 4 Leder 21 En halv mio. kr. til tvog radiomedarbejdere 6 Lukket og topstyret proces Garage University 14 Boglisten 8 Tja... til ny overenskomst i DR 25 Beskeden stigning i erhvervslivets forskning 24 Boglisten 9 Højeste studieoptag nogensinde 26 Forskernes blogosfære 10 MP Pension sælger boliger hen over hovedet på lejere 32 MA-medlem nr Uddannelsesaktivering gav pote 12 MP Pension sælger til bedrageridømt 29 Det akademiske kvarter Det sidste rene cykelhold 8 DM støtter DR-medarbejdere 28 Debat Underskriftsindsamling for at bevare DR s public service-forpligtelse. 34 Boglisten 38 Nyt om navne 16 Bureau formidler job til dårlig løn 39 Jobsektionen Ledige stillinger Moment A/S søger efter akademisk arbejdskraft til spotpris. 64 Meddelelser 22 Magister med profil Når målinger bliver selve målet. Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Forside: Henrik Petit Direkte telefon: ISSN Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Oplag: eksemplarer SK NOR DI Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk 41 MILJØMÆR ING KN Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk 5 Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Tr y k s a g Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 31. aug. 20. aug. 21. aug. 15. aug. Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 14. sep. 3. sep. 4. sep. 29. aug. Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 28. sep. 17. sep. 18. sep. 12. sep

5 ! af Ingrid Stage leder Garage University Midt i den trøstesløse regntid kom Venstres forskningsordfører med en lidt overraskende invitation til udenlandske universiteter om at etablere sig i Danmark. Man kan kun gisne om årsagen til denne udmelding. For timingen er ganske besynderlig. Forslaget kommer i kølvandet på de fusioner, der reducerede antallet af universiteter fra 12 til 8. Det forekommer derfor temmelig inkonsekvent pludselig at advokere for flere nye universiteter for at sikre de studerende valgmuligheder. Mere overraskende end selve timingen fra Venstres forskningsordfører er dog den umiddelbare støtte fra flere af Folketingets partier. For forslaget kan kun karakteriseres som ren ideologi. Det bygger tilsyneladende på en opfattelse af, at privat er synonymt med kvalitet. Erfaringerne fra udlandet viser imidlertid med al ønskelig tydelighed, at privat absolut ikke er ensbetydende med stræben efter den højeste kvalitet. Privat kan ligesåvel betyde stræben efter den højeste profit. Det viser en ny institutionstype på det internationale uddan- DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk nelsesmarked, populært kaldet garage university. Det er private universiteter, der satser på lave etableringsomkostninger, lave lønninger, løse ansættelser samt adskillelse af forskning og undervisning. Resultatet er uddannelser langt under det niveau, vi ellers forbinder med en universitetsgrad. Sådanne institutioner er der ingen, der ønsker her i landet. Det er Harvard og Oxford, der er inspirationen. Men det er helt urealistisk at forestille sig den type non-profit private universiteter etableret her. For de store amerikanske og britiske universiteter kan trække på store private fonde og derudover opkræve stadig højere studentergebyrer. Det er det, der giver muligheden for den langt bedre lærer-studenterratio og topplaceringen på de internationale rankinglister. Hvis de skal operere på samme økonomiske vilkår som de offentlige danske universiteter, er der intet, der tyder på, at de kan levere højere kvalitet end deres danske kolleger. Derfor vil private universiteter naturligvis søge tilladelse til at opkræve studentergebyrer for at få et rimeligt økonomisk fundament for at udbyde kvalitetsuddannelser. Og regeringen vil næppe i længden kunne nægte dem denne mulighed. Etablering af private universiteter kan således ikke undgå at blive det afgørende Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Vi skal holde fast i, at uddannelse til det højeste internationale niveau er en investering i fremtiden, ikke en omkostning. skridt mod studenterbetaling. Det er uforståeligt, at man ikke åbent vil erkende, at dette er den logiske konsekvens. Når det første lille skridt på vejen mod betalingsuddannelser er taget, viser erfaringerne fra udlandet, at der vil blive skruet på gebyrknappen igen og igen, i takt med at de offentlige investeringer falder. I Australien betaler jurastuderende mere end de samlede omkostninger for hele uddannelsen. Studenterbetalingen er blevet en bekvem pengemaskine. Den udvikling skal vi ikke kopiere. Vi skal holde fast i, at uddannelse til det højeste internationale niveau er en investering i fremtiden, ikke en omkostning. Det skal fortsat være et offentligt ansvar og et offentligt gode, helt uden deltagerbetaling. Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl

6 ekspert til spotpris Det er en uartighed, tænker Ulla Weinreich, da hun surfer efter nyt job og lander hos Moment A/S. Moment, der formidler job, søger en cand.mag., cand.ling.merc. eller lignende til 130 kroner i timen. Kunden er Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning. 130 kr. i timen svarer til kr. om måneden. Ulla Weinreich er cand.mag. i tysk og anvendt sprogvidenskab. Hun opfylder også annoncens øvrige tårnhøje krav til viden, perfektion og engagement. 130 kr. er ikke en rimelig timeløn. Jeg ville være nervøs for, hvordan man i øvrigt bliver behandlet på sådan en arbejdsplads, der kræver meget høje akademiske kvalifikationer, men ikke vil betale mere end en ufaglært løn, siger Ulla Weinreich. Magisterbladet har kastet et kritisk blik på Moment A/S, der markedsfører sig som formidler af job til studerende og til nyuddannede og erfarne kandidater. Trods virksomhedens akademiske glasur vrimler det med tilbud om lagerarbejde og kontorjob på Moments hjemmeside. Magisterbladet gik alle annoncer igennem en tilfældig fredag i august. Ud af 41 såkaldte kandidatstillinger var kun 19 jobannoncer rettet mod ansøgere med akademisk baggrund. Kategorien studenterjob var stort set blottet for studierelevant arbejde. Moments informationschef, Thomas Telving, mener, at det er o.k. at formidle blandede job. I hvert fald er det lukrativt. Moment A/S har omkring 100 ansatte og havde sidste år et overskud efter skat på over 6 mio. kr. la fra styrk samarbejdet mellem seminarier og universiteter I forlængelse af Aarhus Universitets udmelding om at udbyde en uddannelse til folkeskolelærer i konkurrence med seminarierne siger Jette Schmidt, formand for seminarielærerne i DM: Vi får skabt den bedste skolelæreruddannelse ved at lade det faglige miljø vokse nedefra. Men samtidig kan vi skabe større og bedre faglige miljøer gennem et tættere samarbejde mellem seminarierne og universiteterne landet over. Jette Schmidt ser altså ikke et behov for endnu en skolelæreruddannelse, men for at få skabt ro omkring den ny læreruddannelse, som nu skal have tid og fokuserede ressourcer til at udvikle sig meget gerne i samarbejde med universiteterne: Lærerjobbet er vitalt for det danske samfund. Det skal være attraktivt at studere til lærer og arbejde som lærer, og det gøres bedst ved at skabe nogle tilstrækkeligt store faglige miljøer både omkring uddannelsen og i udviklingen af den. Her er et samarbejde med universiteterne oplagt, siger Jette Schmidt og fortsætter: Men kontakten skabes bedst af de mennesker, der har med uddannelsen at gøre. Seminarielærerne besidder den dobbelte kompetence, som er fundamental for at skabe en god og sammenhængende folkeskole: De har en lang videregående uddannelse inden for et specielt fag bag sig kombineret med en viden om hele folkeskoleområdet. Læs artiklerne på siderne Elisabeth Munksgaard Fonden STIPENDIER Fonden yder økonomisk støtte til studerende og yngre kandidater inden for fagene forhistorisk arkæologi, klassisk arkæologi, middelalderarkæologi og historie (fortrinsvis ældre historie). Der uddeles stipendier på normalt op til kr., fortrinsvist som dækning af udgifter i forbindelse med forskning (speciale- og ph.d.-studier i ovennævnte fag) publicering af forskningsresultater, herunder doktordisputatser studerendes og yngre kandidaters rejse- og studieophold, samt andre udgifter i forbindelse med forskning. Der ydes kun støtte, såfremt det kan sandsynliggøres, at projektet i øvrigt er fuldfinansieret. Der skal i ansøgningen vedlægges budget. Ansøgninger uden budget vil ikke blive behandlet. Søges publiceringsstøtte vedlægges faglig vurdering eller tilsagn om optagelse i tidsskrift eller serie. Ansøgninger sendes inden 1. oktober til: Direktøren, Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Svar på ansøgninger udsendes d. 23. december. Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Direktørens kontor, tlf , eller ved opslag på Nationalmuseets hjemmeside, (Om Nationalmuseet, Bevillinger og fonde). Håndskrevne ansøgninger modtages ikke. Nationalmus_86x123.indd 1 7/5/06 13:11:58

7 Universiteternes kvalitet lukket og topstyret proces Det er alligevel ikke helt enkelt at måle universiteternes kvalitet. Nu har Videnskabsministeriet udskudt premieren på et nyt finansieringssystem, der skal sende universiteterne ud i åben konkurrence om pengene. Drop lukketheden, og brug den ekstra tid til den åbne diskussion, der hidtil har manglet, lyder rådet til ministeren og universiteternes ledelser. af Benedikte Ballund bb@dm.dk foto: Søren Hartvig Kvalitet i forskningen. Kvalitet i undervisningen. Kvalitet i formidlingen og i samarbejdet med erhvervslivet. Der er ingen tvivl om, hvad kodeordet for universiteterne er i disse år. Hvordan man så måler kvalitet, er straks et mere kompliceret spørgsmål. Tre arbejdsgrupper under Universitets- og Bygningsstyrelsen har i de første måneder af året arbejdet hårdt for at besvare det. Sammen har de forsøgt at finde frem til såkaldte indikatorer, der skal måle universiteternes evne til at levere kvalitet på områderne forskning, undervisning og såkaldt vidensspredning. Samlet set skal indikatorerne udgøre rygraden i en helt ny model, der vil blive grundlaget for uddelingen af de såkaldte basismidler. Forskningspublicering, patenter og erhvervssamarbejde, studietid og kandidaternes beskæftigelsesgrad er nogle af de kriterier, som grupperne er nået frem til. På universiteterne ventede man i den første del af sommeren med spænding på et bud på, hvordan en model, der kan dække stort set hele et universitets virke, kunne skrues sammen. Planen var, at politikerne allerede med finansloven for 2008 ville begynde at fordele pengene efter den kvalitet, som universiteterne kan levere. Nu er premieren imidlertid blevet rykket. I starten af juli meddelte ministeriet, at hele igangsætningen var udskudt et år, fordi der var problemer med at nå at udvikle datagrundlaget til planlagt tid. Ifølge Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, er en yderligere forklaring, at arbejdet har været sværere, end embedsmændene først havde troet. Jeg tror måske, nogle havde regnet med, at det var lettere at finde indikatorer, siger han. Medarbejderne orker ikke Basismidlerne udgør cirka 6 milliarder kroner og dermed omkring en tredjedel af universiteternes budgetter. Det er altså ikke småører, der er på spil, når den store kvalitetskonkurrence går i gang. De universiteter, der scorer højt på indikatorerne, vil få ekstra penge. De, der scorer lavt, må til gengæld indstille sig på at få budgetterne barberet. Den samlede sum vil nemlig ligge fast på forhånd. Selvom Rektorkollegiet presser på for at få indbygget et 3 procents loft for, hvor meget den enkelte institutions budget må rykke sig, vil der ikke blot blive vindere, men også tabere. Den nye model vil med andre ord ikke kun få betydning for budgetlæggere og dataleverandører. Den vil i høj grad gribe ind i prioriteringerne for undervisning og forskning, og dermed vil både ansatte og studerende komme til at mærke konsekvenserne. Derfor kan den ekstra tid, som ministeriet har givet sig selv og institutionerne, passende kunne bruges til at få en ordentlig offentlig debat om hele projektet. Foreløbig har lukkethed nemlig præget arbejdet alt for meget. Det mener i hvert fald biolog og videnskabsteoretiker Claus Emmeche, der er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet. Det ville være rart, hvis eksempelvis det udvalg, der sidder og arbejder med indikatoren for forskningskvalitet, gad lave en portal på nettet, hvor man kunne læse mødereferater og andet materiale. Indtil nu har det været karakteristisk for processen, at den er meget topstyret. Der er simpelthen ingen offentlighed om tingene. Men det handler om meget vigtige dispositioner og ændringer i universiteternes vilkår. Reelt vil man indføre et automatisk rankingsystem, som man kender det fra England. Det er et helt nyt princip, og der er ingen, der har klarhed over, om det overhovedet er fornuftigt. Jeg havde gerne set en åben diskussion, hvor alle vidste, hvad der foregik, så de mennesker, der vil mærke konsekvenserne, kunne være inddraget fra starten. Der er en manglende viden om, hvor alvorligt dette her er. Men det er også klart, at når man har et topstyre uden reel medarbejderindflydelse, så er det begrænset, hvor meget medarbejderne, der i forvejen er tidspressede, orker at følge de her ting tæt, siger han. Risikabel forskning For de diskussionslystne, der orker, er der da også nok at tage fat på. Der lægges for eksempel op til, at høj forskningskvalitet er lig med mange artikler i ansete internationale tidsskrifter eller lig med bøger, som er udgivet ved prestigetunge forlag. Men hvordan undgår man, at kvalitet bliver til kvantitet, så antallet af artikler bliver vigtigere end indholdet af dem? Og hvad stiller man op med de fag, der traditionelt offentliggør deres forskningsresultater ad helt andre kanaler? På humaniora og samfundsfag frygter mange, at de naturvidenskabelige fag vil få en helt klar fordel. Også

8 Der arbejdes på højtryk for at finde ud af, hvordan universiteternes kvalitet skal måles. Men der har slet ikke været den nødvendige offentlige debat. Lukket, topstyret og præget af demokratiske underskud. Sådan karakteriserer lektor og videnskabsteoretiker Claus Emmeche den proces, der vil rokke grundlæggende ved universiteternes finansiering. Læs mere på Claus Emmeche blog forskningsfriheden kan komme i klemme, frygter Claus Emmeche. Ikke mindst fordi der samtidig lægges stigende vægt på universiteternes branding. Hvis en forsker påtager sig nogle langsigtede forskningsprojekter, hvor man må regne med, at der går 5-10 år, før der kan komme publikationer i ansete tidsskrifter, der boner i kvalitetsmålsindikatorer, så risikerer man, at en institutleder vil sige: Nej, det er for risikabelt. Bliv ved med det, du laver nu. På den måde er det sikkert, at du hvert år kan få en artikel ud i et tidsskrift, der trods alt tæller lidt, frem for at vente 10 år og så håbe på, at den kan komme i Nature eller Science. Hele idéen om, at et universitet skal brandes, og at der skal tages hensyn til de nye indikatorer, vil komme til at spænde ben for forskningsfriheden. Også i forhold til tech-transfer er der risiko for, at man vil pålægge forskerne at gå fra grundforskning over i retning af noget anvendt, der i sidste ende kan munde ud i patenter, siger han. Public service frem for management Hos Rektorkollegiet er der heller ikke udelt begejstring for den nye model. Mens kollegiet gerne ser et mål indført for forskningskvalitet, så har dets formand sværere ved at forstå idéen med at udvikle nye modeller for at vurdere kvaliteten af de andre områder. Vi er lidt mere lunkne tilhængere af kriterierne for uddannelse, formidling og vidensdeling, for det er ikke helt nemt at overskue, hvad de fremmer, siger Jens Oddershede. Man arbejder meget med et parameter, der handler om, at jo hurtigere de stu- derende kommer gennem studiet, jo flere penge får vi. Men det er jo ikke sikkert, at det giver den bedste kvalitet i uddannelsen. Vi har i forvejen et taxametersystem, som belønner dem, der producerer studenterårsværk og eksaminer, så hvorfor lave endnu et incitament? Jo flere man har, jo mere får det folk til at overveje at slække på kvaliteten for at få flere igennem, pointerer han og påpeger, at Danmark ifølge OECD allerede ligger i front, når det gælder om at drive universiteterne ved hjælp af økonomiske incitamenter. Men egentlig bør diskussionen starte et helt andet sted, mener Claus Emmeche. Frem for at snakke detaljer og enkelte indikatorer kunne man starte med at spørge, om den nye model har fordele, der overstiger ulemperne. Man burde spørge mere kritisk, om man skal køre videre med en idé, som har så mange problemer indbygget. Hvorfor ikke begrave projektet med det samme og erkende, at antallet af problemer overstiger de gode ting, det eventuelt ville bringe med. Men det er der ingen, der tør. Vi er domineret af en kvalitetsmanagementtankegang, som er svær at bryde ud af. Det er, som om universiteterne kommer til at efterligne det private erhvervsliv på en række områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Man skal have øjnene op for, at universiteterne er til for samfundets skyld og er en slags public service. De yder nogle basale ting, som ikke kan gøres op i kroner og øre på samme måde som i produktionssektoren.

9 Public service født 1926 død??. En gruppe DRmedarbejdere rejste et kors ved DR Byen for public service, da DR s ledelse varslede nye besparelser og fyringer. Nu samler DR-medarbejdere underskrifter ind for et mangfoldigt DR. Foto: Henrik Petit DM støtter DR-medarbejdere Et mangfoldigt DR er målet for en gruppe DR-medarbejdere, der samler underskrifter ind for at bevare public service i den hårdt plagede medievirksomhed. Foreløbig har personer skrevet under på DR-medarbejdernes opfordring til at kæmpe for mangfoldighed midt i byggeskandaler, spareplaner og fyringer. Senere på sommeren vil alle underskrifter blive afleveret til kulturminister Brian Mikkelsen. DR-medarbejderne mener, at det er op til Folketingets politikere at redde mangfoldigheden i DR. Politikerne må komme DR til undsætning. Det synspunkt deler man i DM, der støtter indsamlingen af underskrifter. Vi er meget harme over de nedskæringer og fyringer, der sker i DR. Det er urimeligt, at medarbejderne kommer til at betale en væsentlig del af prisen for en gigantisk økonomisk miskalkulation, som de ikke har været indblandet i. Derfor opfordrer DM fortsat politikerne til at melde sig på banen og tage et økonomisk medansvar, siger DM s næstformand Frederik Dehlholm. DM har 155 medlemmer i DR, der inden de seneste fyringsrunder havde omkring medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger. Af dem var fastansat. To sparerunder i maj og juni i år skar 325 stillinger væk. 119 medarbejdere blev sagt op. Tredje sparerunde følger i september. De intelligente besparelser, som generaldirektør Kenneth Plummer har lovet, er besparelser, der rammer alt det intelligente stof på radio og tv. Når man fyrer en masse fagspecialister, der er fantastisk dygtige formidlere af det fag, de er uddannet inden for, vil det nødvendigvis betyde en stor forringelse af DR s public service, påpeger Frederik Dehlholm. Også andre DM-medlemmer har derfor en interesse i at bevare mangfoldigheden i DR. Jeg tror, at DM s medlemmer har en stor interesse i, at DR også fremover kan betjene de videbegærlige forbrugere, som i forvejen har en stor indsigt i deres fag, men som også ønsker at blive udfordret og ajourført i det, siger Frederik Dehlholm. Man kan støtte et mangfoldigt DR på la tja... til ny overenskomst DM s medlemmer i DR har sagt ja til en ny overenskomst for de næste tre år. De har i hvert fald sagt tja.... Ud af 155 stemmeberettigede har 58 DM-medlemmer stemt ja, syv har sagt nej. 90 nøjedes med at trække på skuldrene. DR s ledelse og de akademiske fagforeninger forhandlede overenskomst midt i en storm af fyringsvarsler og trusler om lockout. Resultatet blev derefter. Med tillidsrepræsentant Pia Borgwardts ord bliver det tre billige år for DR med beskedne lønstigninger. Til gengæld får DR-medarbejdere i løbet af de næste tre år det meste af den sjette ferieuge. la

10 højeste studieoptag nogensinde Rekordmange unge har i år søgt ind på landets universiteter. Næsten alle faglige hovedområder melder om stigning i antallet af optagne. Aalborg Universitet står for den mest markante fremgang på 30 procent i forhold til sidste år. af Franciska Lee Beckett flb@dm.dk Der har været godt gang i kuglepennene i forbindelse med underskrivelse af eksamensbeviser og anbefalinger til ansøgninger om studieoptag i år blev nemlig året, der slog alle rekorder i antallet af optag på universiteterne. I alt har mere end unge søgt optagelse på en universitetsuddannelse, og godt af dem er blevet optaget. Det er det højeste optag nogensinde og seks procent mere end i fjor. Syv ud af otte universiteter optager flere studerende i 2007 i forhold til Mest markant er fremgangen på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet med stigninger på henholdsvis 30 og 15 %. Ser man på fordelingen af hovedområder, er stigningen størst inden for naturvidenskab, der er vokset med 14 %. Dernæst kommer teknisk videnskab, der tager imod 12 % flere studerende. Med et fald på 10 % er teologi det fagområde, der har det største fald i optaget. It-uddannelser hitter Interessen for landets it-uddannelser har i år været særlig stor. I alt er 24 % flere blevet optaget på en it-uddannelse i forhold til sidste år. Det er særligt it-uddannelser som It og Digital design på Aarhus Universitet, der er populære og har øget optaget på it-uddannelserne med 42 % på Aarhus Universitet. På Aalborg Universitet kan en stigning på 37 % bl.a. tilskrives uddannelserne Informationsteknologi og Elektronik og it. Det tyder på, at oprettelsen af flere uni- versitetsuddannelser på dette område har givet pote, og at erhvervslivet kan se frem til flere højtuddannede inden for it. Det er et væsentligt skridt på vejen til at sikre, at udbuddet af stærke it-kompetencer i fremtiden kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet, siger Helge Sander. Helge Sander mener, at udviklingen skyldes regeringens indsats. Regeringens målrettede indsats for at få flere unge til at starte tidligere bærer nu frugt. For mange er det naturligt at tage et sabbatår eller to, men tidligere tiders tendens med fire-fem sabbatår var alt for meget. Flot start til nye uddannelser Pædagoguddannelsen er yt Mange af universiteternes nye bacheloruddannelser fik også en flot modtagelse. Det nye jura-studium på Aalborg Universitet fik et optag på 115 studerende, mens den nye uddannelse i molekylær medicin på Aarhus Universitet debuterer med 71 studerende. Godt 434 studerende skal i år starte på helt nye bacheloruddannelser på henholdsvis Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og IT-Universitetet. Begejstringen over regeringens indsats er mere behersket på pædagogseminarierne. Siden regeringen kom til i 2001, er ansøgertallet faldet støt. Faldet kan ikke alene tilskrives de små ungdomsårgange eller pædagoguddannelsens kvalitet. Udviklingen på det pædagogiske arbejdsmarked påvirker også ansøgernes interesse negativt jeg tænker især på de senere års økonomiske politik og strukturreformer, siger John Gulløv, der er formand for Pædagogseminariernes Rektorforsamling. I år er 15 % færre blevet optaget på pædagoguddannelsen i forhold til sidste år. Pædagoguddannelsen er dog med knap optagne stadig blandt de mest populære uddannelser overhovedet. Starter stadig tidligere Igen i år starter de studerende tidligere. 59 % af de nye studerende, der optages på en bacheloruddannelse, er 21 år eller yngre. Det er en stigning på 10 procentpoint siden Videnskabsminister Sa ra anio Hum skab iden dsv mfun kab dens rvi Natu 0 Antallet af optagne på universitetsuddannelser fordelt på naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora fra KILDE: DEN KOORDINEREDE TILMELDINGS SEKRETARIAT

11 MP sælger boliger hen over hovedet på lejere MP Pension har solgt en ejendom hen over hovedet på sine medlemmer. + Lejerne er vrede. For dårligt, udemokratisk, en helt uacceptabel handlemåde i medlemsdrevet organisation, lyder deres kritik. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Jeg troede faktisk, det var et svindelnummer, siger en lejer. Ligesom opgangens øvrige beboere modtager lejeren den 20. juni et brev fra virksomheden Rolf Barfoed A/S. I brevet står: Vi skal herved meddele dem, at Dansk Ejendomskapital A/S pr. 1. juli har overtaget den ejendom, hvori Deres lejemål er beliggende. Pr. 1. juli 2007 vil opkrævning af leje m.v. derfor blive foretaget af PBS betalingsservice... Vi vedlægger et indbetalingskort for lejen pr. 1. juli. Lejeren: Vi havde intet hørt fra ejeren, MP Pension, eller fra Kuben, som administrerer ejendommen. Så jeg tænkte, at det var et trick med et fiktivt firma og en konto, der ville blive lukket, så snart vi havde betalt huslejen. 6 x kroner er jo også en slags penge, siger lejeren. Først da flere lejere henvender sig til MP Pension, sender Kuben et kortfattet brev, der orienterer om handlen. Lejere vidste intet Brevet fra Kuben er dateret den 22. juni, altså to dage efter brevet fra den nye ejer, og kun en uge før selve handlen træder i kraft den 1. juli. Allerede tre uger tidligere, den 11. juni, kan alle og enhver dog læse om handlen på Rolf Barfoed A/S hjemmeside. Her står, at datterselskabet Dansk Ejendomskapital A/S har købt seks ejendomme på Frederiksberg indeholdende 77 boliger i flere størrelser. Sælger er nævnt ved navn. Det er MP Pension. 10 De mennesker, der bor i lejlighederne, får dog intet at vide. På kant med lejelov I brevet fra Kuben står desuden, at ejendommen ikke er omfattet af lejelovens regler om tilbudspligt i forbindelse med salg. Ifølge lejeloven skal udlejningsejendomme tilbydes lejerne til markedspris, hvis der er mindst 6 beboelseslejligheder i ejendommen. Opgangen på Yrsavej 3 indeholder seks beboelseslejligheder. Og beboerne vil gerne have mulighed for at købe deres lejligheder. Det er en problematisk holdning i en medlemsdrevet organisation, at man handler fuldstændig hen over hovedet på sine medlemmer. Jeg forstår ikke, at man kan glemme at informere os, og jeg forstår slet ikke, at man ikke har tilbudt lejlighederne til os, siger en anden lejer. Deres navne er redaktionen bekendt. En tredje lejer siger: Vi føler os snydt. I de andre ejendomme, som indgår i samme handel, har lejerne fået tilbudt at overtage deres lejligheder på andelsvilkår, hvis de kan matche den pris, pensionskassen har forhandlet på plads med den nye ejer. Vi vil ikke have rabat, og vi vil ikke have særbehandling. Men vi ønsker samme muligheder, som andre lejere har. MP beklager sen besked I handlen mellem MP Pension og virksomheden Rolf Barfoed A/S indgår ikke blot den ene ejendom på Yrsavej. Kort om Rolf Barfoed A/S Rolf Barfoed A/S ejes af Rolf, Frederik og Camilla Barfoed. Selskabet har hjemme i Odense og har flere end 10 datterselskaber. Et af dem er Dansk Ejendomskapital A/S, der er køber af MP Pensions seks ejendomme på Frederiksberg. Rolf Barfoed A/S ejede ifølge sidste års regnskab ejendomme for 3,4 milliarder kroner. De fleste ligger i Odense, Nyborg, Svendborg, Fredericia, Kolding, Aalborg og København. Rolf Barfoed A/S kom ud af 2006 med et overskud efter skat på 261 mio. kr. Handlen omfatter seks matrikelnumre på Frederiksberg. De fem øvrige ejendomme bliver nu tilbudt til lejerne på andelsbasis, hvis de kan matche prisen, som Dansk Ejendomskapital A/S vil give. Derefter har lejerne 10 uger til at acceptere eller forkaste tilbuddet. Det er MP Pension, der ifølge lejeloven skal tilbyde lejlighederne til lejerne. Selv om fem ud af seks ejendomme i samme handel nu skal i udbud, gælder det ifølge brevet fra Kuben ikke for ejendommen på Yrsavej. Og pensionskassen vil ikke frivilligt tilbyde ejendommen til lejerne. Vi skal beklage, at lejerne fik så sent besked. Det var en klar fejl fra vores side. I spørgsmålet om udbudspligt må vi følge

12 MP Pension har solgt en ejendom hen over hovedet på sine medlemmer. Lejerne får først besked om handlen, da den nye ejer sender et girokort til huslejen. Jeg troede, det var et svindelnummer, siger en lejer. Foto: Henrik Petit Ny ejer berygtet i LLO Lejernes Landsorganisation har masser af sager med Rolf Barfoed A/S. Jeg ville være bekymret, hvis jeg var lejer, siger formand for LLO i hovedstaden. I Lejernes Landsorganisation er Rolf Barfoed A/S og ejendomsmastodontens datterselskaber velkendte virksomheder. De er ikke kendt for det gode. Vi kender dem fra et bredt spektrum af sager, fortæller Helene Toxværd, der er formand for Lejernes Landsorganisation i hovedstadsområdet. Sagerne drejer sig om ulovlige huslejeforhøjelser, mangler ved ejendommene, ukorrekte varmeregnskaber og urimeligt høje regninger ved fraflytning. Alene på Fyn, hvor Barfoed-imperiet har hjemme, har der gennem de senste år været tilsammen omkring 50 sager ved huslejenævnet i Odense, boligretten i Odense, boligretten i Nyborg samt i Østre Landsret. I ni ud af ti sager har lejerne fået medhold. Vi slæber dem i huslejenævnet den ene gang efter den anden. Jeg ville selv være bekymret, hvis jeg boede til leje i et Barfoedfirma, siger Helene Toxværd, der er formand for Lejernes Landsorganisation i hovedstaden. Hun råder lejerne til at holde et vågent øje med varslede huslejestigninger og med store regninger i forbindelse med fraflytning. 11

13 MP Pension Jeg vil tage det op i bestyrelsen, om vi skal ændre praksis, så lejere fremover kan få deres bolig tilbudt på markedsvilkår også i de tilfælde, hvor vi ikke er forpligtet til det ifølge lejeloven, siger Bjarne Andresen, der er medlem af MP Pensions bestyrelse og af DM. MP Pensions handelspartner er tidligere dømt for forsøg på bedrageri over for flere tusinde lejere. Vi har ingen oplysninger, der kunne medføre, at vi ikke skulle sælge til ham, lyder det fra Magistrenes Pensionskasse. Foto: Janneke Abildsakov reglerne som professionelle forvaltere af medlemmernes formue. Andet kan vi ikke gøre. En ejendom, der er omfattet af tilbudspligt, er mindre attraktiv for en køber end en ejendom, der ikke er omfattet af tilbudspligt, siger Uffe Wang. Går efter pengene MP Pensions direktør understreger, at MP Pension kun har ejendomme for at opnå et afkast. Vi er forpligtet af lovgivningen til at arbejde for den bedst mulige forrentning af medlemmernes pensionspenge. Pensionskassens formål er formuepleje. Vi skal overholde lejeloven, men vi har derudover ingen særlige forpligtelser over for folk, vi har som lejere, siger Uffe Wang. At lejerne samtidig er medlemmer af MP Pension, gør ingen forskel, mener han. De medlemmer, der også er lejere, skal ikke opnå fordele på bekostning af andre medlemmer, der ikke er lejere. Vi er ikke sat i verden for at løse medlemmernes boligproblemer, men for at forvalte deres pensionsopsparing, siger Uffe Wang. DM-mand vil rejse debat Næstformand i MP Pensions bestyrelse Bjarne Andresen er enig i, at afkastet er eneste formål med pensionskassens ejendomme. Bestyrelsen er fuldstændig enig om den kurs, man fører. Den eneste grund til, at man har ejendomme er afkastet. Som sidegevinst udlejer vi ejendommene med præference for vore medlemmer, siger Bjarne Andresen, der er medlem af DM Kort om MP Pension MP Pension er pensionskasse for magistre, psykologer og gymnasielærere. MP Pension hed tidligere Magistrenes Pensionskasse. Pensionskassen ejer cirka boliger på Sjælland og i Jylland. MP Pensions egne medlemmer har fortrinsret til at leje boligerne. MP Pension har gennem de seneste år solgt ud af sine ejendomme i Aalborg, Odder, Roskilde, Frederiksberg og København. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Lejerne på Yrsavej på Frederiksberg flyttede ind i lejligheder, der var ejet af deres pensionskasse. Nu bor de i lejligheder, der er ejet af en ejendomsmatador med en dom for forsøg på bedrageri. Ingen har spurgt dem undervejs, om de selv ville købe lejlighederne. MP Pensions medlemmer og lejere føler sig dårligt behandlet. En enkelt søgning på Google er faktisk nok til at blive urolig. Oplysningerne ligger jo frit fremme, konstaterer en lejer. Og sådan er det. Søgemaskiner og avisarkiver giver et billede af Rolf Barfoed A/S som en ejendomsmastodont med rigtig mange penge, projekter og sponsorater. Og rigtig mange sager i huslejenævnet. Køber dømt for forsøg på bedrageri Alligevel vil han tage spørgsmålet om salg til egne medlemmer op i MP Pensions bestyrelse. Vi har ikke eksplicit diskuteret, om den ene ejendom skulle udbydes til lejerne. De fleste købere vil finde det yderst ubekvemt med en 10 ugers forsinkelse. Men jeg vil tage det op i bestyrelsen, om vi skal ændre praksis, så lejere fremover kan få deres boliger tilbudt på markedsvilkår også i de tilfælde, hvor vi ikke er forpligtet til det ifølge lejeloven, siger Bjarne Andresen. Ved retten i Odense i januar 2006 blev både Rolf Barfoed og sønnen Frederik Barfoed idømt hver syv måneders fængsel og en bøde på kroner. To måneder skulle afsones. Boligretten fandt det bevist, at de havde fuppet flere tusinde lejere i en forsikringsfidus. Østre Landsret ændrede sidste år dommen. Faderen Rolf Barfoed blev frifundet. Sønnen, Frederik Barfoed, der i dag tegner virksomheden, blev dømt for forsøg på bedrageri. Dommen var uden straffastsættelse og blev samtidig gjort betinget. Også en tidligere Codan-assurandør fik sin dom ændret

14 sælger til bedrageridømt fra bedrageri til forsøg på bedrageri. Landsretten fandt det sandsynliggjort, at Frederik Barfoed havde forsøgt at snyde lejerne til at betale for meget i husleje. MP: Vi følger loven til medlemmernes holdning i fastlæggelsen af pensionskassens investeringsstrategi, siger Bjarne Andresen, der er medlem af DM. Magisterbladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Frederik Barfoed til ejendomshandlen med MP Pension. + Etiske investeringer På aktiemarkedet har MP Pension dog opstillet et sæt etiske retningslinjer for investeringer. Med risiko for et lavere afkast af kapitalen. Pensionskassen vil for eksempel holde medlemmernes penge væk fra virksomheder, der producerer atomvåben, klyngebomber og tobak. Alt sammen lovlige og lukrative industrier. Bjarne Andresen: Det er rigtigt, at vi tager andre hensyn end økonomiske, når vi investerer. Men det er hensyn, som har været diskuteret på MP Pensions generalforsamlinger i en åben, demokratisk proces. Medlemmerne har på generalforsamlinger diskuteret investeringer i våbenindustrien, og bestyrelsen har lyttet Sidste nyt: MP Pension ændrer afgørelse Umiddelbart inden Magisterbladets deadline og efter at have læst artiklerne på disse sider har MP Pension følgende tilføjelse til sagen om ejendomssalg på Frederiksberg: MP Pension oplyser, at lejerne på Yrsavej nu alligevel vil blive tilbudt at købe deres lejligheder som en konsekvens af reglerne om tilbudspligt i lejeloven. Foto: Johnny Wichmann I MP Pension afviser direktør Uffe Wang, at man bør undersøge, hvem man sælger ejendomme til. Vi har hverken i forbindelse med salget eller senere fået oplysninger, der kunne medføre, at vi ikke skulle sælge til ham. Vi har handlet gennem ejendomsmæglerfirmaet Sadolin & Albæk, der har gode erfaringer med køber. Desuden har andre pensionsinstittutter solgt boligejendomme til ham, siger Uffe Wang. Heller ikke næstformand i MP Pensions bestyrelse Bjarne Andresen mener, at pensionskassen bør kaste et særligt kritisk blik på potentielle købere af medlemmernes boliger. En køber skal selvfølgelig drive en lovlig virksomhed. Landets love og regler skal være overholdt uden skyggen af tvivl. Men vi vil ikke formulere et sæt parallelle regler. Vi sælger til højest bydende køber inden for lovens grænser. Hvis vi i stedet solgte til den køber, der bød næsthøjest, ville MP s medlemmer få et dårligere afkast af deres opsparing. Og det ville være i strid med pensionskassens formål, siger Bjarne Andresen. MP Pension har solgt seks ejendomme på Frederiksberg til et datterselskab af Rolf Barfoed A/S. Firmaets frontfigur, Frederik Barfoed, er tidligere dømt for forsøg på bedrageri over for flere tusinde lejere. 13

15 boglisten ARBEJDSMARKED Ene mod alle en bog om mobning på arbejdspladsen John Graversgård Arbejde er i sig selv en underkastelse af både krop og psyke, for arbejdet kræver noget af dig, både fysisk og psykisk. Men skal dit arbejde også medføre, at du skal underkaste dig andre menneskers vilkårlige og ligegyldige holdninger til dig som person og selvstændigt væsen? Har du ikke krav på respekt og anerkendelse som selvstændig person?. Bogen handler om de situationer, hvor grænser overskrides, hvor personen krænkes på sit selvværd og udsættes for nedværdigende behandling enten af kolleger eller ledelse. Bogforlaget Frydenlund, 2007, 189 sider, 189 kr mm Ja_k`gkhalYd]l Zd]n _jmf\dy_l kge <]l cgf_]da_] a )/-/& HYla]fl]jf]k Ja_k`gkhalYd ^gjl«dd]j `aklgja]f ge hyla]fl]jf]& e]dd]ejme a j]f] )/1/$ )01/ g_ )11/$ g_ cgee]j h f«jl `gd\ Y^ la\]fk hyla]fl]j$ \]j]k kq_\gee] g_ Z]`Yf\daf_kemda_`]\]j& A )/1/ af\d«]k lgd\z]lb]fl J jna_$ \]j `Yj kl«jc] Zjqklke]jl]j g_ cmj]j]k e]\ ±?]ff]e hjglgcgdd]j g_ bgmjfyd]j ^ d_]j Zg_]f hyla]fl]j$ \]j Zd]n af\dy_l e]\ )(( jk j]dy\faf_]j g_ Y^^ jaf_kea\d]j& Lg j`mf\j]\]j k]f]j] a )11/ ^ j ÌB j_]f¼ ]l fql `b]jl]& 9ff] D cc] `Yj mf\]jk _l *-( jk dan h Ja_k`gkhalYd]l2 HISTORIE mm + 4 mm --- HYla]fl]jf]k Ja_k`gkhalYd )/-/%*((/ Ê ( Ê Ê* / Ê ( HYla]fl]jf]k Ja_k`gkhalYd `n]e nyj hyla]fl]jf]$ `n]e e ll] cgee] af\$ g_ `n]e Zd]n `gd\l m\]$ `ngj\yf nyj \] kq_]$ `ny\ Ç c \] Yl khak]$ `ny\ cmff] `gkhalyd]l _ j] ^gj \]e$ g_ kdyh \] d]n]f\] nyd_ `Yj hyla]fl]jf] `Y^l$ g_ `ngj\yf `Yj \] e ll]l ladhykk] ka_ ^gj Yl n«j] h `gkhalyd]l7 14 -Ê ", mm X 296 mm --- SAMFUNDSVIDENSKAB Teknikker i samfundsvidenskaberne Lars Fuglsang, Peter HagedornRasmussen og Poul Bitsch Olsen (red.) Bogen præsenterer et udvalg af forskningsteknikker, der kan bruges i det problemorienterede forsknings- og projektarbejde inden for samfundsvidenskab, og giver et indblik i både kvalitative og kvantitative teknikker såvel som i kombinationer mellem -Ê, - "-* / Ê 60798_smu_patienter rigs.ind mm + 4 mm --- SUNDHED Sundhedens veje Grundbog i sundhedsantropologi Vibeke Steffen (red.) Sundhedsantropologien eller den medicinske antropologi som den også kaldes beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? Hans Reitzels Forlag, 2007, 280 sider, 298 kr. GekdY_]lk addmkljylagf]j2 >gjka\]f2 )+ j$ gh]j]j]l ^gj `Yj]kc j n]\ )1(*& A ZY jmf\]f gh]jylagf n]\ > \k]dkkla^l]dk]f$ Y^\& :$ Ja_k`gkhalYd]l$ m\yl]j]l& :] ] E]\a[afkc Emk]agf& :Y_ka\]f2 =f ^ \]f\] Yfcgee]j lad > \k]dkkla^l]dk]f$ )1)(& E]\a[afkc Emk]agf& DANKSUNDERVISNING Stort format: En historie om det udvidede værkbegreb Nikolaj Frydensbjerg Elf: Bogen handler om værker, der kombinerer ord og billeder, og henvender sig bl.a. til dansklærere. Læs mere om bogen på Springs hjemmeside. Forlaget Spring i 2006, 159 sider, 298 kr. dem. Forskningsarbejdets praktiske problemstillinger søges tydeliggjort. Roskilde Universitetsforlag, 2007, 365 sider, 298 kr. )/-/%*((/ -Ê ", og deres behandlingsmuligheder. Gads Forlag, 2007, 120 sider, 229 kr. Nordatlanten og Troperne. Forvaltningshistoriske kilder fra Færøerne, Grønland, Island og Tropekolonierne (Kilder til dansk forvaltningshistorie bind V) Redigeret af Erik Nørr og Jesper Thomassen En håndbog over administrationshistoriske kilder fra Færøerne, Grønland, Island, Ostindien, Guinea og Vestindien. Bogen er udarbejdet af færøske, grønlandske, islandske og danske arkivarer med stort kendskab til områdernes forvaltningshistorie. I alt bringes 71 forskellige kildeeksempler, der både stammer fra landenes regionale og lokale forvaltning og fra den danske centralforvaltning i København. Kildeskriftselskabet, 2007, 415 sider, 195 kr. (efter 1. april 2008 er prisen 275 kr.) Gensidig tålsomhed Helmuth Schledermann Forfatteren giver i bogen en kritisk analyse af de to kulturers retshistorie og samfundsfilosofi siden islams grundlæggelse for snart 1400 år siden. Der behandles emner som islam og demokrati, islamisk ret og vestlige menneskerettigheder, kvinders retsstilling, blodpenge, moskébyggeri, skoler med tosprogede, Muhammedtegninger m.m. Forlaget Hovedland, 2007, 320 sider, 269 kr mm --- 9FF= D CC= ^ \l )1-/!$ \j&h`ad&$ ]j d]clgj a `aklgja] n]\ KYpg%Afklalmll]l$ C Z]f`Ynfk ^gj% kc]j g_ mf\]jnak]j a kg[ayd%$ cmdlmj% g_ e]\a[af `aklgja] a <YfeYjc g_ \]f n]klda_] n]j\]f ]^l]j )/-( g_ `Yj ZdYf\l Yf\]l kcj]n]l < \]f a ZYjf\gee]f )110! ge kh«\z jfk\ \]da_`]\]f a <YfeYjc )0((%)1*( kyel Za\jY_]l lad <j ee] ge ljq_`]\ *((/! ge kg[ayd jakacg g_ ^gjkacjaf_]fk n]b ^jy ^gdc]da_] ^gj]faf_]j lad ^gjj]lfaf_ )0-(%)1-(& 15/02/07 16:03:52 Patienternes Rigshospital Anne Løkke I 1757 blev Rigshospitalet grundlagt som Det kongelige Frederiks Hospital. Bogen er historien om patienterne gennem næsten tre århundreder: om det hospital, patienterne mødte, om deres sygdomme KOMMUNIKATION Krisekommunikation Winni Johansen og Finn Frandsen Bogen er det første større værk på dansk om kriser, kriseledelse og krisekommunikation. Omdrejningspunktet i bogen er en ny model for krisekommunikation kaldet den retoriske arena, der skal indfange den kompleksitet og dynamik, som kendetegner et kriseforløb, og de mange stemmer, som kommunikerer til, med, imod eller forbi hinanden under en krise. Forlaget Samfundslitteratur, 2007, 388 sider, 498 kr. Kommunikation og skabelsen af sociale verdener W. Barnett Pearce, oversat af Tom Bøgeskov En præsentation af kommunikationsteorien CMM (Coordinated Management of Meaning), der viser, hvordan kommunikation består af talehandlinger, episoder, relationer og selvet i specifikke kulturer, og hvordan vi som medarbejdere, ledere, konsulenter, lærere eller forældre kan gøre en forskel via vores valg af kommunikation. Bogen er skrevet specifikt til et dansk publikum og henvender sig til alle typer af kommunikationspraktikere. Dansk psykologisk Forlag, 2007, 225 sider, 398 kr. flere bøger på side 24 >>

16 <VaVeV\dh &, YV\Zh ZkZcing ^ :XjVYdg Den ultimative rejseoplevelse i Darwins verden Galapagos: 8 dages krydstogt med førsteklasses yacht Besøg på de mest interessante øer. Landgang flere gange om dagen med kyndig guide. Fuld pension. Få nærkontakt med blåfodede suler, søløver, leguaner og et væld af andre arter. En paradisagtig oplevelse, hvor mennesker og dyr mødes på lige vilkår. Vi har kombineret rejsen med: 8 dages rundrejse i Ecuador Sydamerikas mindste land Atlanterhavet, Andesbjergene og regnskoven præger landet. Afrejse 3/10 Få pladser...kr ,- Dag 1: København - Quito. Dag 2-4: Rundrejse i Ecuador. Besøg ved Ækvator og i de bjergrige områder over byen. Dag 5-11: Galapagos krydstogt: Santa Cruz, Española, Floreana, North Seymor, Rabida, Santiago, Fernandina, Isabela og Bartolome. Dag 12-16: Rundrejse i Ecuador. Dag 17: Hjemrejse til Danmark. Fly fra København t/r Alle transfers 8 dages krydstogt Rigt udflugtsprogram Arrangementer De fleste måltider Drikkepenge Alle overnatninger Skatter & afgifter Dansk rejseleder Den Franske Riviera 8 dage på en anderledes facon Oplev Côte d Azur på en rejse, hvor vi besøger Nice, Saint Tropez, Port Grimaud, Gorges du Verdon, Monaco og Monte Carlo. Inkluderet er også Marc Chagalls museum og Mentons botaniske have. Afrejse 13/10 fra... kr ,- Sutanatet Oman 13 dages rejse til den arabiske halvø 1001 nats eventyr i Mellemøstens fredelige og smukke land, Oman. En sanselig oplevelser med skarpe farver og store kontraster. Oplev Muscat, Sur og Nizwa på en rejse, som ikke mange danskere har foretaget. Afrejse 5/11 Få pladser...kr ,- 65-Ferie Telefon: Sølvgade København K info@65-ferie.dk 15

17 bureau formidler job til dårlig løn Rekrutteringsfirmaet Moment A/S har ingen faste regler for annoncering. Virksomheder kan frit søge efter akademisk arbejdskraft til spotpris. af Lisbeth Ammitzbøll Tårnhøje kvalifikationer. Superlav løn. Moment A/S leder via sin hjemmeside efter en redaktionsmedarbejder med gode tyskkundskaber. Vi forstiller os, at du har læst en cand. mag. i tysk eller en cand.ling.merc. eller an- den relevant uddannelse, da det er et krav, at du taler flydende dansk og tysk. Du har ligeledes forståelse for skandinaviske sprog og kan oversætte tekster fra svensk og norsk. Derudover brænder du for at skrive korrekte, forståelige og flydende tekster. Lønnen er 130 kr. i timen. Det er uanstændigt, siger konsulent i DM Liselotte Jespersen. Hun mener ikke, at DM s medlemmer bør acceptere så dårlige vilkår. Ifølge DM s seneste lønstatistik får nyuddannede humani- Tårnhøje kvalifikationer. Superlav løn. Uanstændigt, siger DM-konsulent om jobannonce. For 130 kr. i timen søger Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning en redaktionsmedarbejder, der er cand. mag. cand.ling.merc. eller lignende. 16 ster i private virksomheder kr. om måneden. Det svarer til 200 kr. i timen. DM har ingen overenskomst eller andre aftaler med Moment A/S. Derfor har DM ingen indflydelse på løn eller andre arbejdsvilkår i de stillinger, som virksomheden formidler. Helt lovligt Moment skal ikke selv bruge redaktionsmedarbejderen med de perfekte tyskkundskaber. Moment lever af at finde medarbejdere til andre virksomheder. Den arbejdsgiver, der skal bruge en ekspert i tysk til 130 kr. i timen, bliver ikke nævnt ved navn. Firmaet beskrives blot i annoncen som Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning. Et gæt kunne være Novasol, der på sin egen hjemmeside kalder sig for Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning. Heller ikke Novasol har en overenskomst med DM. Dermed er der ingen formelle regler eller aftaler, der kan forhindre virksomheden i at

18 give en løn, der set med DM s øjne er alt for lav. En timeløn på 130 kroner til en højtuddannet ekspert i tysk bryder ingen overenskomst. Den er heller ikke ulovlig, for i Danmark afgøres løn ikke ved lov, men gennem aftaler. Både Moment og Nordeuropas største virksomhed inden for sommerhusudlejning er i deres gode ret til at annoncere efter høje kvalifikationer til lav løn.. Som fagforening kan vi ikke gøre andet end at fortælle, hvad en rimelig løn er, og vi kan råde vores medlemmer til at bruge deres kvalifikationer og engagement i virksomheder, der vil betale en rimelig løn, fremhæver DM-konsulent Liselotte Jespersen. Moment: Titel kun signal Moment A/S formidler både studenterjob og job til færdige kandidater. Jobbet som redaktionsmedarbejder er slået op som et seksmåneders vikariat med mulighed for fastansættelse. Alligevel er det placeret under studiejob på Moments hjemmeside. Det skal man nu ikke lægge for meget i, forklarer Moments informationschef, Thomas Telving. Han er på ferie, da Magisterbladet taler med ham, og kan ikke på stående fod huske den konkrete annonce. Midlertidige stillinger havner nogle gange ved en fejl i kategorien for studiejob. Det er et teknisk problem, vi har, men det fremgår jo af annoncen, om der er tale om et studiejob eller en kandidatstilling. Generelt går vi dog ikke så højt op i, om en ansøger er helt eller næsten færdig med sit studium. For os handler det om at matche kundernes behov og de jobsøgendes kvalifikationer. Timelønnen på 130 kr. er heller ikke nødvendigvis for lav, mener Telving. Vi stiller sjældent eksakte krav om akademiske titler. Cand.mag. i tysk er mere et signal om karakteren af de kvalifikationer, som er nødvendige i jobbet, siger han. Ifølge Telving har Moment ingen faste krav til løn eller indhold i de job, man formidler. Vi vurderer hvert enkelt jobopslag. For eksempel afviser vi de telemarketingfirmaer, der kun tilbyder provisionsløn. Vi siger også nej til firmaer, der har ry for ikke at betale feriepenge. Vi vil gerne spille efter reglerne på arbejdsmarkedet, siger Moments informationschef. 17

19 Moment A/S markedsfører sig som formidler af job til både studerende og til nyuddannede og erfarne kandidater. Alligevel myldrer firmaets hjemmeside med tilbud om lagerarbejde og kontorjob. af Lisbeth Ammitzbøll Cand.receptionist Dagens første tilbud til jobhungrende akademikere er en stilling som butikschefaspirant. Andet jobopslag søger en receptionist til en professionel og dynamisk virksomhed på Strandvejen. I tredje jobannonce efterlyser FujitsuSiemens en Country Assistent, der især skal: assistere ledelsesteamet, planlægge firmaarrangementer, bestille kontorartikler, julegaver mv. og varetage diverse blæksprutteopgaver i huset. Sådan lyder toppen af listen med jobopslag på fredag den 3. august. Alt sammen udmærkede job, men ikke særlig akademiske. Og dermed i strid med det billede, som virksomheden Moment A/S forsøger at give af sig selv. Moment A/S er ifølge virksomhedens egen hjemmeside: Markedsleder inden for vikar- og rekrutteringsydelser med fokus på studerende på videregående uddannelser i Danmark samt færdiguddannede kandidater med op til 10 års erfaring. Akademiske job i mindretal Dagens fjerde opslag: En erhvervsmægler søger en assistent, der har en baggrund 18 som markedsføringsøkonom, HA eller BA. Femte opslag: Projektassistent-spire søges til administration på bureau i Rødovre. Sjette: Dexia Bank Denmark søger en bankuddannet medarbejder til bankens kundeservice. Syvende: Berlingske Tidende søger en administrativ medarbejder. Jobannoncen fremhæver, at man skal have styr på Office-pakken og i øvrigt have det godt med rutineprægede opgaver. Og så videre. Ud af fredagens 41 jobopslag i kategorien for kandidatstillinger kræver kun 19 annoncer, at ansøgeren har en akademisk uddannelse. Selv i de 19 annoncer er der i flere tilfælde tale om forslag snarere end krav om akademisk baggrund. For eksempel mener virksomheden Intelliplan, at det er en fordel, men ikke et krav, hvis deres nye applikationskonsulent har en mellemlang til lang videregående uddannelse. Tilsvarende efterlyser rekrutteringsvirksomheden Alexander Mann en konsulent med a degree or commensurate experience. Vil du arbejde med musik, spil, bøger og film?, spørger en jobannoncen hos Moment. Jobbets indhold er lagerarbejde for en virksomhed i Ballerup

20 Butikschef-aspirant, receptionist, projektassistent-spire. Gode job, men ikke særlig akademiske. Fredag den 3. august havde højst 19 ud af 41 såkaldte kandidatstillinger hos Moment A/S akademisk indhold. + at drive en virksomhed, forklarer Thomas Telving. Kort om Moment Moment A/S er et vikar- og rekrutteringsfirma, der er vokset ud af virksomheden Studenterhjaelpen. dk. Den ene af Studenterhjælpens to stiftere, Morten T. Højberg, er i dag direktør i Moment A/S. Moment er vokset kraftigt og har nu omkring 100 medarbejdere fordelt på afdelinger i København og Århus. Moderselskabet Moment A/S, der ejer Moment Kommunikation A/S og Moment Kandidatrekruttering A/S, havde i 2006 en omsætning på næsten 35 mio.kr. og et overskud efter skat på over 6 mio. kr. Over halvdelen af Moments kandidatstillinger fredag den 3. august er dog helt uden omtale af akademiske kvalifikationer. Moment afviser kritik Ifølge informationschef Thomas Telving er der ingen konflikt mellem virksomhedens Hænger sig ikke i titler branding af sig selv som formidler af kandidatjob og det reelle udvalg af jobannoncer på hjemmesiden. Studiejobbene er en meget blandet kategori. Tre ud af fire job har ikke noget akademisk indhold. Men de job, vi formidler som kandidatjob, vil typisk kræve en videregående uddannelse som tommelfingerregel i hvert fald en 3-årig uddannelse, siger Telving. Jobbet som receptionist og butikschefaspirant ændrer ikke på, at Moment har fokus på rekruttering af kandidater, mener Telving. Vi formidler primært kandidatjob, men ikke udelukkende. Hvis vi for eksempel har formidlet et kandidatjob til en kunde, der spørger, om vi også kan finde en anden medarbejder, så gør vi da det. Sådan er det Ifølge Moments hjemmeside er virksomhedens mission enkel: Moment er den foretrukne samarbejdspartner i jobrelationen mellem studerende, kandidater og virksomheder. Moment tager altid ansvar for at levere begavede og fleksible løsninger. Virksomhedens fire kerneværdier er dynamik, bundlinjetankegang, troværdighed og fokus. Om troværdighed hedder det blandt andet: Både studerende, kandidater og kunder skal opleve, at Moment rent faktisk leverer det, vi siger, vi leverer. Moments informationschef Thomas Telving ser ingen problemer for virksomhedens troværdighed, selv om man formidler andre job end kandidatjob. Vi har tilfredse kunder, fordi vi koncentrerer os om at formidle de rigtige kompetencer. Vi finder den medarbejder, som kunden bliver mest glad for. Typisk ser vi mere på kompetencer end på uddannelsen. Vi tænker ikke kun i titler. Vi tænker i kompetencer, personligheder og i hele mennesker, siger Thomas Telving. 19

21 DM efteruddannelse for højtuddannede Kompetencegivende efteruddannelse Med et kompetencegivende kursus får du mulighed for at tage et enkeltfag på et halvt år. Besøg os på og læs mere om de enkelte kurser og vores samlede kursusudbud. Du afslutter dit kompetencegivende kursus med eksamen og får papir på dine nye kvalifikationer. Vi tilrettelægger og gennemfører kurserne i samarbejde med Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Learning Lab Denmark. Facilitering (10 ECTS-point) På kurset vil du komme til at arbejde med en række forskellige faciliteringsmetoder, herunder facilitering af møder, facilitering i værdsættende samtale (appreciative inquiry) samt facilitering i forandringsledelse og ved videndeling. Kursusstart 21. september 2007 Ledelseskommunikation og virksomhedsretorik (10 ECTS-point) Vi kombinerer retorikkens tanker om overbevisende kommunikation med moderne kommunikationsforskning og tager fat på nutidens grundlæggende ledelsesudfordring. Kursusstart 24. september 2007 Information og kommunikation (15 ECTS-point) På kurset kan du fordybe dig i den nyeste forskning på området, få indblik i kommunikationsteori og sprogbehandling og få en række konkrete redskaber og nyttige metoder. Kursusstart september 2007 Human Resource Management (5 ECTS-point) På kurset vil du blive trænet i at analysere og evaluere personalemæssige nøgleproblemer og udviklingsfelter. Hvad betyder fx en HRM tankegang for virksomhedens rekruttering og udvælgelse? Kursusstart 25. september 2007 Ekstern kommunikation (5 ECTS-point) Kurset giver med udgangspunkt i bl.a. teorierne om Integreret Markedskommunikation (IMC) et overblik over de værktøjer, man kan anvende i arbejdet med formidling og kommunikation. Kursusstart 24. september 2007 DM efteruddannelse for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg tlf dme@dm.dk 20

22 ordensregler for offentligt ansatte Et adfærdskodeks, der mest minder om et gammeldags ordensførste egentlige kapitel om instruktionsbeføjelse, et næsten uddødt reglement, og som er lavet uden inddragelse af medarbejderne, får levn fra fortiden, siger DM s faglige konsulent. næppe nogen nævneværdig betydning. Arbejdet med vejledningen blev startet af Personalestyrelsen Sådan lyder vurderingen fra DM s faglige konsulent, Klaus Liehelt tilbage i Emnerne er blandt andre habilitet, loyalitet, bing, efter at Personalestyrelsen, Kommunernes Landsforening bibeskæftigelse, modtagelse af gaver osv. Til en begyndelse var en (KL) og Danske Regioner i starten af august række personaleorganisationer med i arudsendte en vejledning til ansatte om God bejdet, men uenigheden om indholdet blev adfærd i det offentlige. uoverstigelig, og de trak sig. Allerede i januar i år var DM ude med Klaus Liebing tror, at den 42 sider lange God adfærd i det offentlige riven i det høringssvar, som var foreningens publikation hurtigt vil blive henvist til den umiddelbare respons på udkastet til en lange række af mapper med vejledninger, vejledning, der har været mere end to år unsom samler støv hos personalecheferne i Juni 2007 dervejs. Og i den endelige tekst finder Klaus staten, regionerne og kommunerne. Liebing ingen formildende formuleringer. Vejledningen er mest relevant for en Idéen om et fælles sæt spilleregler for snæver skare af embedsmænd i den ofledere og ansatte i det offentlige er ellers fentlige sektor og tager ikke højde for den fortræffelig. Men den vejledning, som nu mangfoldighed af medarbejdere og arbejdssendes på gaden, minder mest af alt om opgaver, som sektoren omfatter. Alene af ordensreglementet i min gamle skole, hvor den grund får den næppe nogen nævneværman kunne risikere at få et rap over fingrene, dig betydning, vurderer Klaus Liebing. hvis man var uartig. Også prioriteringen af psi stoffet demonstrerer tydeligt, at teksten ikke er aftalt med personalet. Fx handler det En halv mio. kr. til tvog radiomedarbejdere Nu er der igen penge at hente, hvis du laver tv eller radio og har en akademisk uddannelse. I samarbejde med DM (Dansk Magisterforening) vil Akademikernes Centralorganisations Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) i 2007 udlodde kr. Pengene er en del af de midler, som UBVA modtager fra COPY-DAN, hvor en individuel udlodning til rettighedshaverne ikke er mulig. Legatportionerne er på maksimalt kr. Legatet kan søges til længerevarende efter- og videreuddannelse, studierejser, deltagelse i internationale konferencer samt forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Legatet administreres af DM. Ansøgningsfristen er den 17. september Yderligere oplysninger om legatet til tv- og radiomedarbejdere samt ansøgningsskemaet kan hentes på /sw70020.asp KUrsEr EFTERÅR 2007 Efteruddannelseskurser på DPU i efteråret 2007 Pædagogiske læreplaner Pædagogik for miljømedarbejdere Skab bedre møder Folkeskolen i spændingsfeltet mellem medborgerskab og dannelse Visuel kulturpædagogik - for undervisere i værkstedsfag, billedkunst og medier Filosofisk vejledning Information og tilmelding: 21

23 når målinger bliver selve målet Livet som ultrafleksibel gazelle på arbejdsmarkedet har en række negative konsekvenser, som vi alt for ukritisk accepterer. I en debatbog går antropolog Karen Lisa Salamon i brechen for relationer uden bagtanker, for levemænd og for klidmostre ude i 7. kartoffelrække. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Henrik Petit Magister med profil Magistre altså medlemmer af DM har med sikkerhed én ting til fælles: De er højtuddannede. Men derfra breder mangfoldigheden sig: De underviser, de udvikler, de administrerer, de forsker, de markerer sig, de kommunikerer, de skriver, de skaber resultater, de debatterer, de finder nye veje, og de er kreative. Denne bredde i beskæftigelse i DM s medlemsskare vil vi demonstrere gennem en ny serie i Magisterbladet: Magister med profil. I serien vil du kunne læse om en af dine kolleger, der har gjort en forskel, har fundet nye veje og måske endda sat verden lidt på den anden ende. 22 Såvel som konsulent og som forsker har Karen Lisa Salamon færdedes i erhvervskredse, siden hun forlod Københavns Universitet med en magistergrad i social antropologi i Da hun for nylig sagde farvel til Copenhagen Business School efter otte års ansættelse, havde en bog hobet sig op i hendes baghoved. En bog, der tager sit udspring i hendes forskning i ledelsestendenser og mere grundlæggende i hendes totale afsky for alle former for totalitære systemer. Managementtænkningen er vor tids totalitære system, og det er ved at ændre vores fokus i livet fundamentalt, mener antropologen. Ønsket om selvudvikling er blevet til en slags moderne religion. Derfor har vi langt ind i den højtuddannede middelklasses rækker taget målinger, selvevalueringer og en evig dokumentation af vores gøren og laden til os, som var det en samfundsformel og ikke et spørgsmål om værdier. Den tænkning smitter os langt ind i sjælen. Vi er langsomt blevet vænnet til at tænke på os selv og hinanden som investeringer, der skal forvaltes og styres effektivt, hvis ikke der skal komme røde tal på den personlige bundlinje, siger Karen Lisa Salamon. Der er hib til både erhvervslivets spidser og toneangivende politikere i hendes debatbog Selvmål det evaluerede liv. Men egentlig er det allermest en undren over den stiltiende accept af managementtænkningen i hendes eget segment af højt uddannede og velbetalte lønmodtagere, der har foranlediget hende til at omtænke et stringent, videnskabeligt og upolitisk formidlingsprojekt til en kritisk essayistisk beretning fra den danske dagligdag. Det er jo ikke mindst folk som mig selv, der oplever stressen, depressionerne og de dysfunktionelle familier alle de negative konsekvenser af, at vi styrer vores liv efter moderne managementprincipper. Alligevel ser jeg ingen værdipolitiske diskussioner af nævneværdig betydning komme fra vores kant. Det tager jeg som et udtryk for, at det indflydelsesrige flertal har annekteret managementtænkningen næsten uden at kny, siger Karen Lisa Salamon. Hvor græsset er grønnest Hun synes, det er bekymrende så dybe spor, den moderne livsanskuelse trækker. Venskaber bliver omdefineret til strategiske netværk, der er blevet meget længere imellem de kaffepauser, som ikke har anden bagtanke end den uformelle hyggesnak, og samtidig svinder vores tolerance over

24 Blå Bog for levemanden eller klidmosteren uden timemanager og kaskoforsikring, skriver hun i bogen. Men det er ikke kun i forhold til omverdenen, at vi forhærdes. Selvevalueringen er lige så ubarmhjertig. Overvægt, uønsket hårvækst, slinger i karrierevalsen den går ikke. Vi skal helst marchere forrest gennem arbejdslivet som slanke og muskelspændte gazeller, der hurtigt og fleksibelt kan flytte os hen, hvor græsset er grønnest. Det er heller ikke tilfældigt, at kvalitetsreformen eller debatten om fx borgernes selvansvarlighed bliver lanceret af regeringen lige nu. Idealet at kunne styre sig selv mest effektivt er selvfølgelig et væsentligt anliggende for en nyliberal regering, der gerne vil nedgradere velfærdsstaten mest muligt. Og borgernes sjæl er blevet bearbejdet så længe og så grundigt, at vi er med på at skære en skive mere af, vurderer antropologen. Målefrie zoner Det er ikke, fordi målinger og effektiviseringer i sig selv er af det onde, pointerer hun. Tværtimod er det i de rette sammenhænge selve grundlaget for både videnskab og civilisation. Men kontroliveren er gået i selvsving, og Karen Lisa Salamon savner, at vi i langt større grad diskuterer, hvad der skal dokumenteres, hvor brugen af vores måleredskaber skal nuanceres, og hvorvidt der måske endda for vildt! bør indføres helt målefrie zoner. Når vi måler, evaluerer og dokumenterer så intenst, ender vi med at reducere verden til det, vi kan se med det blotte øje. Er man stærk, kan man sideløbende have sit eget lille regnskab kørende, hvor man gør sine egne immaterielle værdier op, som fx morskab, tryghed, venskab. Men mange vil få et knæk, fordi effektivitet og selvkontrol er de allervigtigste succesparametre, mener hun. Når eftertiden engang skal sætte et gravmæle over os, vil det slå dem, at vor tids mange nye teknologiske muligheder forførte os til at blive en generation af evaluatorer. I dag er der ingen grænser for, hvor hurtigt tingene kan gøres. Kan det gå et nanosekund hurtigere i år end sidste år, Navn: Karen Lisa Goldschmidt Salamon. Alder: 42 år. Job: Siden 2004 lektor i designværdier på Danmarks Designskole i København. Uddannelse: Student fra United World College of the Atlantic i Wales, ph.d. i ledelse fra Copenhagen Business School i København, mag.scient. i social antropologi fra Københavns Universitet med feltarbejde i Vestnorge. Har tidligere arbejdet otte år som forskningsstipendiat og siden som adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen. Har desuden arbejdet som freelancekonsulent en årrække med basis i Frankrig. Er medstifter af Humanistisk Forum. Privat: Gift, bor i Virum nord for København og har to døtre på 12 og 14 år. Kendetegn: Skeptisk, empatisk og nysgerrig. går jagten øjeblikkeligt ind for at hente det sekund. Vi homogeniserer og administrerer og værdisætter hinanden med smileyer og strenge tidsmålinger og bliver menneskeligt fattigere i processen. Eftertiden vil også undre sig over, at vi lod det ske uden at stille mange flere kritiske spørgsmål, mener Karen Lisa Salamon. 23

25 boglisten 24 ikke hører om så ofte: Hvor mange københavnere mistede livet? Hvad skete der med de englændere, der boede i byen? Om englændernes belejringstaktik, om bombning af særlige kvarterer og om fattigdommen i kølvandet på bombardementet. Jyllands-Postens Forlag, 2007, 352 sider, 349 kr. ler af medarbejderne, kan sætte ansigt på fagligheden i virksomheden og styrke relationerne til kunder, til potentielle medarbejdere og til den relevante omverden i øvrigt. Bogen gennemgår trin for trin, hvordan virksomheder selv kan gå i gang med at anvende weblogs. Børsens Forlag, 2007, 120 sider, 175 kr. HISTORIE #JOE 7FKF UJM EBOTLIFEFO #JESBH UJM EFO NPEFSOF OBUJPOBMF TFMWGPSTUÇFMTF 3FE BG 1BMMF 0WF $ISJTUJBOTFO *4#/ #JOE 5SBEJUJPOFO USP )WFSEBH PH GFTU HFOOFN ÇS VOEFS GPSCFSFEFMTF "G &MTF.BSJF,PGPE #JOE (SFW 3BCFOT EBHCPH )WFSEBHTMJW J FU BEFMJHU NJMK J UBMMFU "G +FOT )FOSJL,PVEBM *4#/ #JOE &O SJHUJH GBNJMJF.FMMFN OZF PH HBNMF JEFBMFS 3FE BG -FOF "OEFSTFO 1BMMF 0WF $ISJTUJBOTFO *4#/ The Historiography of Contemporary Science, Technology, and Medicine Ronald!Ë- 0 E. Doel og Thomas Söderqvist (red.) j j Ë ßjË ~Ë~? jë aj? já Videnskab, teknologi og medicin er en af de stærkeste historiske forandringskræfter, og der findes en omfattende historieskrivning på området. Men samtidshistorien er stort set uudforsket. Denne bog lægger vægt på de metodologiske udfordringer at skrive videnskabens samtidshistorie. Se også Routledge, 2006, 26 GBP 3&%*(&3&5 "' -&/& "/%&34&/ 1"--& 07& $)3*45*"/4&/ 'BNJMJFO FS UJM EJTLVTTJPO #ÇEF CMBOEU EFN EFS PWFS OPHMF ÇS MFWFS TPN GBS NPS PH C SO PH CMBOEU EFN TPN JLLF H S EFU 'PS MBOHU GSB BMMF JOEHÇS J FO USBEJUJPOFM LFSOFGBNJMJF PH OPHMF QBS m IFSJCMBOEU C TTFS PH MFTCJTLF m OTLFS TJH SFU UJM BU GÇ C SO WFE BEPQUJPO FMMFS LVOTUJH CFGSVHUOJOH * EBH WJM O TUFO BMMF W SF FO TÇLBMEU SJHUJH GBNJMJF.FO IWBE FS FO SJHUJH GBNJMJF.BOHF IKFN PNGBUUFS TÇLBMEUF SFTFS WFN ESF QBQG ESF PH EFMFC SO "MMJHFWFM FS EFU Pѫ F EFO CJPMPHJTL CFTM HUFEF LFSOFGBNJMJF EFS JEFBMJTFSFT #PHFO IBOEMFS PN NFOOFTLFST GPSFTUJMMJOHFS PN EFU SJHUJHF GBNJMJF MJW * TFLT TNÇ TUVEJFS EJTLVUFSFT OPHMF BG OVUJEFOT GPSTLFMMJHF NÇEFS BU MFWF QÇ TPN GBNJMJF 4BNUJEJH TFT QÇ EF IJTUPSJTLF PQGBUUFMTFS PH USBEJUJPOFS EFS IPMEFT PQ TPN JEFBMFS GPS TBNMJWFU #PHFOT JEÊ TUBNNFS GSB %BOTL 'PMLF NJOEFTBNMJOHT UFNBEBH TPN J TBUUF GBNJMJFO UJM EFCBU 1Ç UFNBEBHFOF GPLVTFSFS 'PMLFNJOEFTBNMJOHFO IWFSU ÇS QÇ FU BLUVFMU FNOF JOEFO GPS LVMUVS GPSTLOJOHFO #ÇEF OVUJEJHF PH IJTUPSJ TLF UFNBFS UBHFT PQ PH CFMZTFT VE GSB GPSTLFMMJHF GBHUSBEJUJPOFS Pesten Europa i katastrofens tegn Lone Leegaard Tankevækkende beretning om pesten i Europa. I middelalderen udrydder pesten over en tredjedel af Europas befolkning. Chokket ryster Europa og udløser religiøs fanatisme og en grusom jagt på syndebukke. Pesten vender tilbage igen og igen, og det stiller nye krav til magthaverne, til kirken og lægerne. Jyllands-Postens Forlag, 2007, 256 sider, 299 kr. København 1807 Peter Henningsen I september 1807 overfaldt Storbritannien København og udsatte byen for et bombardement af hidtil usete dimensioner. I København 1807 fortæller en ny generation af historikere sider af bombardementets historie, vi -FOF "OEFSTFO PH 1BMMF 0WF $ISJTUJBOTFO FS IFOIPMETWJT BSLJWBS PH TFOJPSGPSTLFS WFE %BOTL 'PMLFNJOEFTBNMJOH ISBN ± ±- 0=.Ë #- IT OG TEKNOLOGI Y]`b bwz dwrs\ Weblogs Trine-Maria KrisTensen ThoMas Madsen-Mygdal Weblogs Trine-Maria Kristensen og Thomas Madsen-Mygdal Hvad er weblogs egentlig? Og hvorfor er der mere end 50 millioner af dem? Lær i denne bog, hvordan weblogs, som skrives af ledelsen el- KULTURHISTORIE ± ±- 0=.Ë #- FORSKNING Viden giver velstand Udredning om dansk forskning hvidbog med bilag Jørgen Burchardt Det danske samfund mister hvert år store muligheder, da forskningsformidlingen ikke fungerer optimalt dokumenteres det i denne hvidbog. Løsningen er dog nærliggende: Mere end forskere kan som redaktører og faglige bedømmere i tidsskrifter og forlag og som medlemmer af bestyrelsen i faglige forenin- ger formidler til alle kredse i samfundet. Hvidbogen giver sit bud på, hvordan forskersamfundet bedst kan benytte internettet og de andre digitale muligheder. Videnssamfundet, 2007, 56 sider, 48 kr. Bilagsbindene er på hhv. 186 og 484 s. og koster respektivt 175 kr. og 484 kr. 3&%*(&3&5 "' -&/& "/%&34&/ 1"--& 07& $)3*45*"/4&/ FORSKNING Håbets teknologi Lene Koch og Klaus Høyer Bogen belyser stamcelleforskningen fra et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt perspektiv og undersøger denne teknologis introduktion og etablering i Danmark. Stamcelleteknologi anskues i bogen som et socialt fænomen, der bygger på og samtidig forandrer de sociale rammer og relationer, den udfolder sig i. Forlaget Munkgaard Danmark, 2007, 288 sider, 218 kr. fortsat fra side 14!Ë- 0 Ë BIOGRAFI The History and Poetics of Scientific Biography Thomas Söderqvist (red.) Biographies of scientists play an important role in the public understanding of science. In recent years there has been an increasing number of books about biography as a genre. However, biographies of scientists have rarely been the topic of scholarly inquiry. This volume charts the reoccurring conceptual problems and devices that have influenced the genre of scientific biography from classical antiquity to the present day. Ashgate, 2007, 55 GBP '0-,&.*/%&4".-*, %*&3 #JOE, SMJHIFEFOT BOTJHUFS UJM WPSF EBHF 3FE BG 1BMMF 0WF $ISJT 4WFOE /JFMTFO *4#/ #JOE.JO IKFSUFOT BMMFSEFKMJH UJPOFMMF EBOTLF MZSJTLF L "G 4WFOE /JFMTFO *4#/ #JOE 'PSTLFMMJHF NFOOFTLFS TLFMMF PH LVMUVSFMMF T SU 3FE BG *OHF "ESJBOTFO $ISJTUJBOTFO *4#/!Ë- 0 Ë j j Ë ßjË ~Ë~? jë aj? já 3&%*(&3&5 "' -&/& "/%&34&/ 1"--& 07& $)3*45*"/4&/ ± ±- 0=.Ë #- En rigtig familie. Mellem nye og gamle idealer Lene Andersen og Palle Ove Christiansen (red.) Antologien handler om menneskers forestillinger om det ideale familieliv. I seks små studier diskuteres nogle af nutidens forskellige måder at leve på som familie. Samtidig ses på de historiske opfattelser og traditioner, som menneskene trækker frem som idealer. C.A. Reitzels Forlag, 2007, 176 sider, pris kr. 175 flere bøger på side 32 >> #JOE -BOETCZMJW "ѧ BOEMJOH TPDJBMF SFMBUJPOFS J MBOE UBMMFU UJM J EBH "G 1BMMF 0WF $ISJTUJBOT *4#/ #JOE 'PMLFNJOEFS PH EBHMJHMJ *OEG SJOH J %BOTL 'PMLF BSLJW "G +FOT )FOSJL,PVEBM *4#/ #JOE.VTJL PH EBOTLIFE 'FN UJM EFCBUUFO PN OBUJPOB 3FE BG +FOT )FOSJL,PV *4#/ #JOE %FO TUJMMF JOUFHSBUJPO / PN BU I SF UJM J %BONBS 3FE BG.BSJBOOF )PMN.JLLFM 3ZUUFS *4#/

26 beskeden stigning i erhvervslivets forskning Danske virksomheders udgifter til forskning og udvikling steg kun svagt i Det viser den seneste opgørelse fra Dansk Center for Forskningsanalyse. Målt i faste 2005-priser satsede virksomhederne en ekstra halv milliard på at forske og udvikle nye produkter. Dermed nåede erhvervslivets investeringer i ny viden op på lige under 26 mia. kr. Og det er alt for lidt, hvis Danmark skal leve op til en fælles EUmålsætning, der blev vedtaget i Barcelona for fem år siden. Dengang lovede EU s regeringschefer sig selv og hinanden, at de hver især ville bringe landenes investeringer i forskning og udvikling op på tre procent af bruttonationalproduktet. Tre procent har siden mødet i Barcelona været det magiske tal, der skal bringe nyt liv til Europas gamle virksomheder. Tre procent til forskning er blevet grænsen mellem succes og fiasko for europæisk økonomi i konkurrencen med USA og Asien. Fristen, som EU-cheferne gav sig selv i Barcelona, hed I år 2010 skulle erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling være to procent, og de offentlige investeringer skulle runde en hel procent. For Danmark bliver begge mål svære at nå. De seneste tal for erhvervslivets forskning og udvikling viser, at danske virksomheder brugte 1,67 procent af BNP på at udvikle og anvende ny viden. Det er mindre end i 2004, hvor erhvervslivets udgift til forskning og udvikling var 1,69 procent Målt i forhold til landets samlede husholdning gav 2005 ikke en stigning, men et fald i danske virksomheders satsning på forskning og udvikling. Det går den forkerte vej. Præcis samme billede tegner sig i den offentlige sektors investeringer. Heller ikke regeringen satser på forskning og udvikling. Regeringens skåltaler og pressemeddelelser er fulde af lovord og løfter til dansk forskning. Reelt er investeringerne faldet. Fra 2004 til 2005 faldt de offentlige udgifter til forskning og udvikling fra 0,80 procent til 0,78 procent af BNP. Fagforeninger, universiteter, forskningsråd, videntunge virksomheder og nationaløkonomer har i årevis længe sendt SOS på forskningens og velfærdssamfundets vegne. Som de seneste tal for erhvervslivets forskning viser, er der al mulig grund til at fortsætte. la Lad din personlige jobagent på magisterjob.dk finde de jobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer. Opret hurtigt og nemt din jobagent på magisterjob.dk. Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende s med de nyeste jobannoncer. Jobagenten giver dig tid til at slappe af. Magisterjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper dig til at planlægge din karriere. Magisterjob.dk er en del af netværket Profiljob.dk, der er et samarbejde mellem 14 af Danmarks mest betydningsfulde faglige organisationer. HOLD FRI MENS JOBAGENTEN FINDER ET JOB TIL DIG Opret en jobagent på magisterjob.dk Deltagelsen i Profiljob.dk betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra magisterjob. dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på magisterjob.dk. Magisterjob.dk er Dansk Magisterforenings egen jobportai, der er tilpasset dig, din situation og dine jobønsker. Mere end personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket. magisterbladet RELEVANTE JOB RELEVANTE PROFILER MAGHalvsides_123x176mm(HxB).indd 1 PARTNER I PROFILJOB.DK 02/06/05 14:34:20 25

27 forskernes blogosfære Tager du ikke imod de nye værktøjer for videndeling, kan du blive sejlet agterud af dem, som gør. Sådan lyder budskabet fra to aktive akademiske bloggere. De bruger blogosfæren til at holde sig ajour på specialiserede områder og åbner gerne for, at andre kan læse og kommentere deres tanker før de bliver til videnskab. af Helle Bogø foto: Kim Nielsen, POLFOTO Ryst fordommene af dig, og glem argumenterne om, at det er der da ingen, der har tid til, og hvad skal man som forsker dog bruge den information til. Blogs er et nyt videnskabeligt værktøj, som får stigende betydning for den kollektive videndeling. Det mener i hvert fald Lisbeth Klastrup, adjunkt ved IT-Universitetet i København, og lektor Carsten Jessen, lektor ved Mærsk Instituttet på Syddansk Universitet. Begge opfatter blogosfæren som en uundværlig kilde til ny information. Så uundværlig, at man burde undervise ph.d.studerende i at benytte den nye kommunikationsform, mener Carsten Jessen. Han bruger dagligt minutter til at følge med i, hvad der sker på mellem 50 og 70 blogs. Det er et element i at blive en god forsker, at man kan finde blogs og kunne blogge. Vi kan ikke opretholde det gamle system med videndeling, hvor der går lang tid, før forskningsresultater bliver publiceret i en videnskabelig artikel. Hvis du for eksempel beskæftiger dig med produktudvikling, som jeg gør, kan du ikke sidde i månedsvis og vente på, at ny viden bliver offentliggjort. Vi er nødt til at prøve at finde et nyt system, og det er her, blandt andet blogs kommer ind i billedet, siger Carsten Jessen. Ukendt terræn Som videnskabsmand i krydsfeltet mellem humaniora og teknologi bevæger Carsten Jessen sig ofte på ukendt terræn. Han er derfor stærkt afhængig af at kunne dele 26 tanker med andre, der sidder i små celler overalt på kloden og tænker i samme baner, som han gør. De digitale netværk har enorme fordele, fordi de gør forskeren i stand til nemt og hurtigt at mødes med eksperter inden for samme felt uden at skulle drage til forskerkonferencer i dagevis. Hvis ikke man bruger blogs, risikerer man simpelthen at kommer bagefter, siger Carsten Jessen. Selv har han fundet sine blogs ved mund til mund-metoden og også Googlet sig frem til de interessante. Ved at søge på relevante emneord har jeg fundet en del blogs drevet af spændende personer, der er med på beatet. Finder man en god blog, henviser den ofte til andre gode blogs, og på den måde udvides netværket af sig selv, siger Carsten Jessen. Carsten Jessen har i øjeblikket ikke sin egen personlige blog, men blogger internt i de projekter, som han er med i. De drives af mennesker, som er ansat mange forskellige steder, og her fungerer bloggen som en løbende opdatering af, hvad der foregår i alle de enheder, som er gået sammen om projektet. Kollektiv intelligens Lisbeth Klastrup startede sin bloggerkarriere som ph.d.-studerende. Hendes første oplevelser i blogosfæren handlede om at dele sine frustrationer og galde med andre ph.d. er over hele verden. I dag kommunikerer hun på sin en- gelsksprogede blog med forskere på samme fagområde. Det er egentlig meget enkelt. Man kan lægge tanker og idéer ud og spørge: Hvad synes du, og hvad ved I om dette? Der sker så meget, at jeg ikke kan holde mig orienteret hele tiden. Hvis ikke du kan nå at følge med på hele dit eget fagområde, er der kolleger, som kan bidrage. Blogging er noget for noget, og så har vi tilsammen denne berømte kollektive intelligens, siger Lisbeth Klastrup. Men er forskerne ikke bange for, at andre nupper deres gode idéer, når de lægger dem åbent ud på bloggen? Nej, i virkeligheden er det modsat. Hvis du lufter noget på en forskerkonference, kan andre bære det videre og tage æren, uden at du har kontrol over det. På bloggen kan man copyrighte sine idéer på et tidligt tidspunkt, så man kan dokumentere det og sige: Hej, jeg fik idéen først, siger Lisbeth Klastrup.

28 Sådan kommer du i gang med at blogge: 1. Du kan oprette en blog på nogle af de gratis bloggingtjenester, som udbydes på online-aviserne herhjemme, fx Nyhedsavisen: Tjek også (koster penge), www. wordpress.com (gratis) og (gratis). At oprette en blog burde være enkelt. Men er du usikker, kan du eventuelt spørge dine studerende eller dine børn om de vil give support undervejs. Det er et element i at blive en god forsker, at man kan finde blogs og kunne blogge. Vi kan ikke opretholde det gamle system med videndeling, hvor der går lang tid, før forskningsresultater bliver publiceret i en videnskabelig artikel. Hvis du for eksempel beskæftiger dig med produktudvikling, som jeg gør, kan du ikke sidde i månedsvis og vente på, at ny viden bliver offentliggjort, siger Carsten Jessen, lektor ved Mærsk Instituttet på Syddansk Universitet. Lisbeth Klastrup gør reklame for sin egen blog ved at bruge den som et visitkort, når hun er ude og holde foredrag om digitale medier. Hun følger aktivt med i blogudviklingen i Danmark og har oprettet en liste på sin hjemmeside med links til danske forskerblogs: Jeg bruger også min egen blog som en udvidet hukommelse og søger på den, når jeg skal genopfriske et indlæg om en bestemt udvikling eller tendens, fortæller hun. Hånd i hanke Både Lisbeth Klastrup og Carsten Jessen erkender, at man som forsker skal have hånd i hanke med de informationer, man lægger ud. Den viden, der lægges ud i en blog, er ikke videnskabelig. Det er noget, som foregår undervejs i et forskningsprojekt. Selvfølgelig ligger der en fare i det her, hvis studerende og andre begynder at henvise til blogs, hvor man kun er på vej med et resultat, siger Carsten Jessen. Grundlæggende skal man ligesom i al anden kommunikation gøre sig klart, hvad man vil med sin blog, siger Lisbeth Klastrup: Der er en risiko for, at du kan komme til at publicere noget, som ikke er helt gennemtænkt. Du skal også fra starten beslutte, om du vil kommunikere med andre forskere eller med folk, der ikke ved noget om din forskning. Og indrette din måde at skrive på efter det. Blogging er ikke akademisk skrivning, men foregår i en mere uformel kort form. Derfor kan en blog være en god øvelse i at skrive kort og præcist og i at formulere sig på engelsk. 2. Du skal gøre dig klart, hvilken type indhold du vil lægge på din blog, og hvem du henvender dig til. 3. Du markedsfører din blog ved at gøre dit netværk opmærksom på den ved at sende dem et link. Husk at skrive din blogadresse ind i dine kontaktoplysninger på din , og sørg for at få blogadressen trykt på dit visitkort. 4. Du kan søge på nettet for at finde blogs, der er interessante for dig. Brug fx Google blogsøgetjeneste: blogsearch.google.com. 5. Du linker på din egen blog til andre, som du finder interessante, og håber, at de vil gøre det samme med din. 6. Det sidste er lidt nørdet: Du abonnerer på RSS feeds fra de blogs, du gerne vil følge med i. Så kan du nemmere overskue den daglige nyhedsstrøm. Læs fx Berlingske Tidendes artikel om RSS og bliv klogere: 27

29 ÛÊ }iài &Í LIV I DIT BLAD $U SKRIVER ELLER REDIGERER ET BLAD MEN DET ER FOR KEDELIGT (ER L RER DU HVORDAN DU G R DET BEDRE MED JOURNALISTISKE TEKNIKKER DAGES KURSUS KRONER &Í STYR PÍ DIT BLAD &OR KOMMUNIKATIONSFOLK SOM HAR ANSVAR FOR ET BLAD (ER FÍR DU NYE TEKNIKKER TIL AT STYRE BLADPROCESSEN BEDRE DAGES KURSUS KRONER 3KRIV KORREKT n FJERN FEJLENE OG STYR KOMMAET &OR ALLE DER KOMMUNIKERER SKRIFTLIGT 4ILH RER DU GENERATIONEN SOM ALDRIG lk HELT STYR PÍ GRAMMATIKKEN I SKOLEN SÍ FÍR DU HER EN HURTIG OPDATERING KORTE DAGE KRONER +OMMUNIKER TIL MOBILEN &OR KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERE SOM OVERVEJER AT INDDRAGE OG ANDRE FORMER FOR MOBILTEKNOLOGI I VIRKSOMHEDENS KOMMUNIKATIONS OG MARKEDSF RINGSSTRATEGI DAGE KRONER &OTOGRAFER TIL DIN ARTIKEL %N KOMPETENCEGIVENDE ÍBEN UDDANNELSE HVOR DU L RER AT T NKE BILLEDET IND I DIN JOURNALISTISKE ARBEJDSPROCES TAGE BEDRE BILLEDER OG BEHANDLE DEM I COMPUTEREN $U SKAL KUNNE VINKLE OG SKRIVE JOURNALISTISK PÍ FORHÍND X DAGE PLUS HJEMMEOPGAVER KRONER *OURNALISTIK FRA EN ANDEN VERDEN %N REJSEUDDANNELSE FOR PROFESSIONELLE FORMIDLERE SOM VIL SK RPE DE JOURNALISTISKE KOMPETENCER VED AT PR VE DEM AF UNDER EKSTREME FORHOLD 6I FORBEREDER OG GENNEMF RER EN REPORTAGEREJSE TIL 'AMBIA KURSUSDAGE PLUS EN UGES REJSE KRONER INCL REJSE "Ûi CÛ ÌiÊv À LÊv Ài}FÀÊ Ê Li >Û Ê ÊivÌiÀFÀiÌÊÓääÇ Ê- À ÛÊ ÀÀi ÌÊÌ LÞ`iÀÊÛ Ê }ÃFÊ Ê À ÕÃ, S MERE OG lnd ANS GNINGSSKEMA PÍ WWW DJH DK KURSER +OMMUNIKER TIL MOBILEN LIGGER DOG PÍ WWW DJE DK +ONTAKT OS PÍ 28 KURSER DJH DK ELLER

30 det akademiske kvarter Det er vigtigt, at ferien er et pusterum og ikke bare en udskydelse af arbejdet. Ferien bør planlægges sådan, at man kan dele arbejde det kan være små ting som for eksempel at slette overflødige mails for sin kollega. Carlo Søndergaard, faglig chef i HK/Privat, i artiklen Ferie giver dobbelt arbejde. (TV 2 s netnyheder 8. august 2007) Der er helt klart et behov for at fokusere mere på balancen mellem arbejds- og privatliv, hvis vi skal forebygge stress. Vi kan passende starte med at slå et slag for at holde fri i ferien. Ole Høyer, IDA, i artiklen Arbejdet tager magten over ingeniørernes ferie. (Ingeniøren 24. juli 2007) Vi ser alt for ofte, at vores klienter efter endt ferie vender tilbage til en stresset hverdag og på den måde hurtigt får tappet det overskud, som ferien har givet. Katja Bøggild Qwist, leder af StressBeredskabet hos StressEksperterne i artiklen Undgå stress efter ferien. (StressEksperterne 3. august 2007) J Det sidste rene cykelhold Vi lever i en tid, hvor enhver positiv nyhed om cykelsporten må hilses velkommen. Her kommer en af slagsen. Om det rent danske cykelhold Team Rynkeby. Team Rynkeby blev dannet i 2001 over den obligate kop øl. Nuværende Team Manager for Team Rynkeby, Knud Vilstrup fra Rynkeby Foods A/S, sad sammen med Rynkebys tekniske direktør i dag forhenværende og snakkede om løst og fast. Det var om sommeren i Tour de France-tiden, så de fik den idé at cykle til Paris, nærmere bestemt til Champs-Elysées. Rynkeby Foods A/S dem med æblemosten og en del af virksomhedens underleverandører sponsorerede holdet i en sådan grad, at det gav overskud. Det blev hurtigt besluttet, at overskuddet skulle gå til børneafdelingen på Odense Universitetshospital. Siden har Team Rynkeby cyklet fra Ringe på Fyn til Paris hver sommer og altså i år for sjette gang. En tur på km. I år er overskuddet blevet på ca. 1/2 mio. kr., som er gået til Børnecancerfonden. Hvad kommer det nu Magisterbladets læsere ved? Se, det er sådan, at en af Team Rynkebys helt store profiler det udnævner vi ham i hvert fald til er medlem af DM, nemlig den 60-årige Verner Nissen, lektor på CVU Sønderjylland. Verner har gennemført løbet for anden gang: i 2005 og igen i år. Det er Verner, der kalder holdet for det sidste rene hold i cykelsporten altså ingen brug af kunstige præstationsfremmende midler på holdet. Magisterbladets research afslører også ganske rigtigt, at æblemost ikke står på Anti Doping Danmarks liste over forbudte stoffer. Verner foretrækker nu selv at drikke vand undervejs til Paris. (En anden af holdets profiler er vores indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, som jo er kendt for at tage en smøg i ny og næ, men nikotin er ikke forbudt i hvert fald ikke i cykelløb). Verner Nissen fortæller, at alt omkring holdet fungerer professionelt: fire følgebiler med bl.a. proviant til de nogle og fyrre cykelryttere, otte servicemedarbejdere til at servicere cykelryttere med defekt (sådan hedder det i cykelsproget), fx en punktering. Verner er holdets trubadur: Han spiller på sin guitar og giver gerne et Hausgaardnummer om aftenen, når gækken slås løs efter dagens etape. Som i det rigtige Tour de France er der opløb på Champs-Elysées foran Det danske Hus. Jeg vil godt indrømme, at jeg må knibe en tåre, når vi kører ind på ChampsElysées, siger Verner Nissen. På billedet ser vi Verner Nissen på selveste Champs-Elysées efter de km på cykel fra Ringe til Paris. Hvem kvinden ved hans side er, har vi ikke fået oplyst, men de er begge fortjent glade. Hvis du vil læse mere om løbet og også læse nogle af deltagernes blog kan du gå ind på Bl.a. har Rasmus Bech, sportschef på Politiken, og Reimer Bo Christensen, TV-vært på DR, hver deres underholdende blog om løbet. mt 29

31 debat _ Sidste frist for debatindlæg til nr. 13 er mandag den 20. august kl. 10. Et debat indlæg kan sendes med post eller magisterbladet@dm.dk. Debatindlæg må ikke være på over ca tegn inklusive mellemrum. Er et debat indlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktionen. Håndskrevne indlæg optages ikke. Længere indlæg i form af faglige kommentarer eller kronikker bringes efter aftale med redaktøren. Helmuth Nyborg frikendt? Den 4. juli meddelte flere medier, at Helmuth Nyborg var frikendt for en anklage fra Aarhus Universitet for videnskabelig uredelighed. Sagen drejer sig om, at Helmuth Nyborg i en artikel havde fremlagt et forskningsresultat, der viste, at drenge var mere intelligente end piger. Jyllands-Posten havde dagen efter en leder, hvor de skrev, at nogle på Aarhus Universitet må have røde ører. TV 2 Nyhederne havde en kvindelig psykolog i studiet, som på det grundlag accepterede, at drenge var mere intelligente end piger. Der var bare et alvorligt men ved det her. Aarhus Universitet har anklaget Helmut Nyborg for at lave et alt for dårligt arbejde, så dårligt, at det kan betragtes som grov skødesløshed, hvilket er uredeligt. Han er aldrig blevet beskyldt for at være direkte uærlig. Nyborg har så klaget til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). UVVU har så truffet den afgørelse, at der ikke var tale om uredelighed. Kvaliteten af forskningen tog de ikke stilling til. Det har de ikke mandat til, og det skal de heller ikke have, men det betyder altså også en svækkelse af deres bedømmelsesgrundlag. Tre professorer har på anmodning fra Aarhus Universitet gennemgået Nyborgs artikel, og deres resultat er sønderlemmende. Det er især statistikken, det er galt med. Kort sagt har Nyborg fremsat sine påstande på et datagrundlag, der var alt for lille og af tvivlsom kvalitet, samt noget statistisk teori, som han ikke kendte godt nok, og som rent faktisk ikke gjorde det, han troede, den gjorde. Nyborg forsvarede sig med, at han ikke var statistiker, og at han derfor på det punkt måtte stole på andre i det spørgsmål. Det er der selvfølgelig en hel del om, men det ændrer jo ikke ved, at arbejdet er meget dårligt. Er drenge så mere intelligente end piger? Jeg er absolut ikke ekspert på det område, men ud fra det, jeg har læst i forbindelse med Nyborg-sagen, tror jeg ikke på, at det kan afgøres. I dag regner man med otte forskellige intelligenser. Drengene er bedre i nogle af disse intelligenser, pigerne i andre. Det mest kendte er nok, at drenge i gennemsnit er bedre til matematik, og piger i gennemsnit er bedre til sprog. En lille gruppe forskere, som bl.a. tæller Nyborg, mener, at man kan trække en generel intelligens ud af disse faktorer, men uden at klargøre, hvordan dette skal gøres. Uden sådan en klargøring er sådan en teori uanvendelig. Enhver beregning forudsætter meget præcise forudsætninger, og disse forudsætninger skal selvfølgelig stå klar for brugerne. Nyborg har overladt dette til en sort boks i form af et statistikprogram og statistikteori. Jeg kan ikke med min begrænsede fantasi se anden mulighed end at vægte de forskellige intelligenser mod hinanden, men hvordan skal dette gøres retfærdigt? Nyborg advarer selv imod sådan en vægtning, men brugte faktisk vægtning i sine beregninger. Han vidste det bare ikke, og hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. 30 Et andet problem er, at statistik kun kan sige noget om sammenhænge og ikke noget om årsager. En åbenlys grund til målte forskelle i IQ er miljøet. Drenge og piger har forskellige interesser og lever derfor ikke i helt samme miljø. Nyborg anerkender i teorien, at miljøet kan påvirke den målte intelligens, men i praksis tror han på, så vidt jeg kan se, at forskellene skyldes genetik. I stedet for sådan en mudderkastning mod hinanden synes jeg, at man skal acceptere hinandens forskellighede, og lade hver især gøre det, de er bedst til. Peter Lind Jensen Dyr invalidedækning i MP Pension Egentlig ville jeg have taget dette op i MP Pensions medlemsblad MP Nyt, men det er ikke lovligt for medlemmerne at tage ting op til debat i dette blad, så jeg fik manuskriptet retur. Hvilket i mit periskop er en smule besynderligt. Men det kunne vi medlemmer jo blive enige om at lave om på. Men lad det nu ligge for denne gang. Mit ærinde er et andet, nemlig at jeg synes, at jeg betaler rasende meget til forsikringen mod invaliditet i MP Pension. Det er selvfølgelig rart for os alle at vide, at vi har en god dækning mod invaliditet, men som med alle forsikringer er det altid en afvejning op mod omkostningerne. Jeg betalte i 2006 i invalidepræmie kr., og det synes jeg egentlig er meget. Desuden kan jeg konstatere en stigning i præmien på ikke mindre end 168 % på de sidste 10 år. Så jeg satte mig for, at jeg ville prøve at finde ud af, hvordan denne præmie egentlig er beregnet, og om den så fornuftig ud. Nedenfor er så, hvad jeg kom frem til. Det er ikke sikkert, at min analyse er korrekt, og at tallene passer helt, men jeg håber med dette udspil at kunne starte en debat om emnet blandt os medlemmer. Man skal huske på, at der er sket meget omkring tilbagetrækning i samfundet de seneste årtier. Jeg tænker på ting som efterløn, folkepensionsalder, forhøjet ATP, SP, mursten og private pensionsopsparinger. Vores invalidedækning skulle gerne matche disse ændringer. Oprindeligt var tanken i mange pensionskassers invalideordninger vist den, at hvert medlem skulle betale den samme præmie hvert år hele livet igennem for en given dækning, uafhængigt af at risikoen varierer betydeligt med alderen. På en invalidedækning er risikoen typisk større senere i livet, og det betyder, at man i de unge år betaler mere til sin invalidedækning, og i de senere år betaler man mindre. Så det er kan man sige en fuld solidarisk dækning, hvor alle i pensionskassen hvert år betaler det samme livet igennem. MP Pension og andre pensionskasser har dog ikke en sådan løsning. Her har vi så vidt jeg kan se invalidedækninger med en

32 såkaldt naturlig præmie, dvs. at man betaler en præmie svarende til invaliderisikoen ved den aktuelle alder. Dette gør, at præmien er meget lav i de unge år, men stiger dramatisk, når man er i 50 erne, og topper omkring de 60 år. Fra man er 25 år til man bliver 60 år stiger præmien til det 7 dobbelte fra ca kroner om året som 25-årig til kr. om året som 60-årig for en dækning på kroner om året i invalidepension. Er dækningen jf. dit pensionstilsagn den dobbelte, skal tallene selvfølgelig ganges med to. For at se en fuld kurve med pæmierne bliver du, kære læser, nødt til at gå til internettet og indtaste adressen pdf eller blot Din indbetaling af den årlige præmie kunne hvis du kunne fravælge noget af den høje invalidedækning oppe i årene alternativt være gået ind på din pensionskonto, så du ville få en højere livsvarig alderspension. På baggrund af denne analyse kan man så stille en række spørgsmål. Skal vi medlemmer selv være med til at vælge dækningsniveuaet? Kunne man tænke sig, at vi medlemmer selv kunne vælge os ind på forskellige niveauer kroner, kroner, kroner eller noget andet? Skal invalideforsikring virkelig løbe, til vi bliver 67 år? Kunne den ikke efter individuelle valg slutte ved 50, 55 eller 60 år? Skal et medlem helt kunne fravælge invalidepensionen? Og skal MP Pension helt gå over til en fast præmie, hvor unge og ældre betaler det samme beløb hvert år, baseret på de rene totalomkostninger til invalidepensioner for dette år? Jeg forstår, at MP Pension med den nye markedsrente-ordning, som vi alle bliver tilbudt her til efteråret, vil åbne for muligheden af at reducere/forhøje præmien til invalidedækningen. Men for medlemmer, der er omfattet af obligatorisk medlemskab, skal der være en invalidedækning, så her kan man altså ikke helt undlade at betale til invalidedækningen (det kan man som privatansat uden for overenskomst). Pensionskassens ledelse mener, at man vil kunne reducere sin betaling til invalidedækning til et godt stykke under halvdelen mod en tilsvarende reduceret dækning. Men alt dette gælder altså ikke for dem, der forbliver i den gamle ordning, og hos JØP var det trods alt under 17 %, der valgte deres nye ordning. Men som sagt lad os få en livlig og fordomsfri medlemsdebat om dette. Det er forhåbentlig medlemmerne, der bestemmer, hvilke ordninger vores penge skal bruges på. Lars Kalsen '3%',/967)6 'l UFPSJ PH US OJOH J BU DPBDIF LPMMFHFS NFEBSCFKEFSF PH UFBN Ql "553"$503T DPBDILVSTFS $PBDIJOH * OV PHTl Ql FOHFMTL $PBDIJOH BG UFBN "WBODFSFU JOEJWJEVFM DPBDIJOH IR HIP EJ I Z PM F o Y SKW RMX ] (Y OER R 'SEGLMRK 'SQQY 36W %886 %'8 $FSUJ¾DFSJOH TPN TZTUFNJTL DPBDI -FEFMTFTCBTFSFU DPBDIJOH ² %FU WBS FU GBOUBTUJTL DPBDILVSTVT PH KFH IBS BOWFOEU EF M SUF NFUPEFS Ql NBOHF NlEFS G FLT J EBHMJHEBHFO WFE.64 TBNUBMFS PH Ql UFHOFTUVFOT UP lsmjhf EBHTTFNJOBS +FH G MFS NJH CFSJHFU PH JOTQJSFSFU PH (- %&3 NJH UJM O TUF LVSTVT UJM FGUFSlSFU ³ -FOF #SJY "SLJUFLU."" $MBVT #KBSSVN "SLJUFLUFS FS MBOEFUT TU STUF VECZEFS BG DPBDIJOHLVSTFS 8PJ MRJS$EXXVEGXSV HO [[[ EXXVEGXSV HO 8PJ MRJS$EXXVEGXSV HO [[[ EXXVEGXSV HO 31

33 MP Pension tager medlemmernes informationsbehov alvorligt MP negligerer medlemmers informationsbehov. Under denne overskrift rettede Therkel Stræde i Magisterbladet nr. 11/2007 en skarp kritik af MP s informationsindsats efter den voldsomme brand i Kanalhuset på Christianshavn. Therkel Strædes indlæg indeholder nogle forkerte påstande, som jeg vil give en kommentar med på vejen. MP ejer Kanalhuset, og vi har i MP s administration været meget bevidste om vigtigheden af både hurtig og effektiv krisekommunikation til alle lejere i Kanalhuset. Derfor gjorde vi følgende i de første døgn efter branden: 1) Vi afholdt informationsmøder i samarbejde med Kuben, 2) MP s formand sendte et informationsbrev til alle Kanalhusets lejere, herunder Therkel Stræde, og 3) vi publicerede al tilgængelig information på blandt andet og Kubens hjemmeside er løbende blevet opdateret med information om genhusning og genopbygning, og denne information er desuden tilgængelig på ejendommen. Hertil kommer, at både Kuben og MP deltog i beboerforeningens generalforsamling to dage efter branden for at give en opdateret information og svare på spørgsmål. MA-medlem nr Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) har netop rundet medlem nr I modsætning til mange andre a-kasser har MA s medlemstal igennem mange år været støt stigende. Mens LO-kasserne har set faldende medlemstal, har de akademiske a-kasser haft fremgang. MA er den akademiske a-kasse, der har haft den største relative medlemsfremgang i de seneste mange år. MA-medlem nr , Helene Merete Rasmussen, er medlem af DM (Dansk Magisterforening). Hun er nyuddannet fra RUC med fagene kommunikation og psykologi. Jeg er medlem af DM og er tilfreds med det. For mig var MA et naturligt valg. Men jeg tror ikke, at alle unge er vokset op med, at sådan gør man bare. I anledning af medlem nr havde MA inviteret bl.a. Helene Merete Rasmussen ind til champagne, lagkage, en lille snak og en buket blomster. mt 32 Samtlige af de spørgsmål, Therkel Stræde stiller i Magisterbladet nr. 11, blev besvaret ved flere lejligheder allerede i de første dage efter branden både mundtligt og skriftligt. Og vi har løbende tilpasset vores informationsindsats efter branden. Takket være et yderst velfungerende samarbejde mellem de involverede parter blev alle berørte beboere genhuset på rekordtid. Det er ellers en opgave for forsikringsselskaberne og Københavns Kommune, men her trådte MP til i de tilfælde, hvor der ikke kunne skaffes hurtig genhusning. Knud Kielgast, som er formand for Kanalhusets beboerrepræsentationen, har da også givet udtryk for, at MP har optrådt på en absolut god og hensynsfuld måde efter den voldsomme brand. Vi har allerede fra dag 1 efter branden tænkt hele vejen rundt og ageret ud fra en tværfaglig vurdering af, hvordan vi bedst muligt kunne håndtere den ulykkelige situation rent kommunikationsmæssigt. Pernille Mølgaard Toft, medlems- og kommunikationschef i MP Pension

34 uddannelsesaktivering gav pote Et 20 uger langt uddannelsesforløb med fokus på nye kommunale miljøopgaver har givet job til flere ledige biologer, geologer og agronomer. Ud af 36 deltagere har11 fået fast arbejde, syv er blevet projektansat og en enkelt har fået job med løntilskud. Det er Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA), der sammen med NIRAS-konsulenterne har gennemført forløbet for ledige DMmedlemmer. Fire ugers undervisning og 16 ugers praktik har fået ikke mindst de nye kommunale teknik- og miljøafdelinger, men også konsulentvirksomheder og et enkelt hospital til at ansætte de akademiske medarbejdere, hvoraf mange er forholdsvis nyuddannede. Konsulent Karin Kolding fra Magistrenes A-kasse er meget tilfreds med projektets udfald. Selvfølgelig er konjunkturerne på arbejdsmarkedet med os lige nu. Men på lige præcis miljøområdet ligger biologerne og de andre DM-faggrupper i skarp konkurrence med både ingeniører og landskabsarkitekter, så det har betydning, at kursusdeltagerne er blevet klædt målrettet på til de nye kommunale opgaver, siger hun. Ikke mindst praktikforløbet har i flere tilfælde været udslagsgivende, vurderer MA s konsulent. Parterne har fået mulighed for at føle hinanden på tænderne i en periode, og det har især betydet noget for de DM ere, der ikke En erfaren ingeniør havde formentlig fået jobbet, hvis afdelingen havde slået stillingen op på sædvanlig vis. Kommunal arbejdsgiver har meget joberfaring på deres cv. En kommunal arbejdsgiver sagde direkte til mig, at en erfaren ingeniør formentlig havde fået jobbet, hvis afdelingen havde slået stillingen op på sædvanlig vis. Så praktikken er afgørende, siger Karin Kolding. Hun vil ikke afvise, at MA og NIRAS går sammen om flere uddannelsesforløb af samme karakter. For selvom ledigheden er faldende, også for de naturvidenskabelige medlemmer af DM, kunne MA s statistik for maj fortælle om 375 arbejdsløse kandidater alene blandt biologerne. psi Pensionskassen for magistre og psykologer Dækning hele livet og hvad betyder det så? Som magister eller psykolog bliver cirka 17 % af din løn indbetalt til MP Pension. Ved du, hvad du får for dine penge? Du får dækning hele livet... Så du kan sagtens leve livet hele livet. Du kan trygt blive meget gammel. Din MP pension er nemlig pension for livet. Du kan få pension resten af livet, hvis du bliver syg og ikke længere kan passe dit arbejde som magister eller psykolog. Du kan sikre din ægtefælle eller samlever og dine børn økonomisk, så de nemmere kan komme videre i livet, hvis du dør i utide. Du kan forsøde livet med en økonomisk håndsrækning, hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom. Du kan få hjælp til at komme ud af et alkohol- eller pillemisbrug, så du kan leve livet videre. Dit behov ændrer sig, når dit liv ændrer sig. Har du de rigtige dækninger? Ring til os på og få svaret. Med venlig hilsen MP Pension MP Pension Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø tlf fax mp@mppension.dk 33

35 boglisten fortsat fra side 24 spændende over analyser af Dannebrog som nationalt symbol, Frølichs alt andet end nationale illustrationer til H.C. Andersen, dansk-nazistisk digtning og den danskeste af dem alle, skabssvenskeren Svante. Litteraturhistorisk er tyngdepunkterne renæssance, barok, romantik, romantisme og det 20. århundrede. C.A. Reitzels Forlag, 2007, indb. 326 s., 350 kr. LEDELSE Fri os fra dårlig ledelse Anita Mac Ledelse går i dag på at skabe sunde miljøer, gennem hvilke ivrige og kompetente medarbejdere kan udvikle processer og resultater. Desværre er dårlig ledelse et alt for hyppigt fænomen, og undersøgelser har vist, at stressende arbejdsforhold i høj grad kan tilskrives dårlig ledelse. Bogens formål er at komme bagom statistikkerne om stress og udbrændthed og at belyse, hvad der er på spil, når medarbejdere ikke trives på deres arbejdsplads. Det er bogens sigte at skabe debat om, hvordan vi kan komme frem til god ledelse. Bogforlaget Frydenlund, 2007, 172 sider, 229 kr. LITTERATURHISTORIE Tænkesedler 20 fortællinger af fædrelandets litteraturhistorie Festskrift til Flemming LundgreenNielsen Henrik Blicher, Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen (red.) Festskriftet samler sig tematisk om det dansk-nationale som litterært anliggende. Fra spændingsfeltet mellem det nationale og det litterære præsenteres en række artikler med et meget vidt perspektiv 34 MATEMATIK The Geometry of an Art. The History of the Mathematical Theory of Perspective from Alberti to Monge. Kirsti Andersen Bogens hovedemner er, hvordan forståelsen af den geometri, der ligger bag et perspektivisk billede, udviklede sig fra 1435 til omkring slutningen af 1700-tallet, og hvordan den voksende indsigt i den matematiske baggrund kom til udtryk i lærebøger i perspektiv. I den forbindelse behandler forfatteren en række centrale spørgsmål, blandt dem: Hvordan opstod de geometriske konstruktioner af perspektiviske billeder? Og hvordan gav de anledning til en matematisk teori? Var der nogen vekselvirkning mellem udviklingerne af perspektivlæren og andre geometriske discipliner? m.m. Springer, New York, 2005 xxxvii pages SOCIOLOGI I samfundets sprækker studier i upassende sociologi II Michael Hviid Jacobsen Præsenterer en lang række mikrosociologiske og mikroøkologiske undersøgelser af livsformer, lokaliteter og mennesker, der befinder sig i samfundets margin, eller som i deres dagligdag må søge at håndtere deres anderledeshed gennem en række forskellige strategier eller praksisser. Vi møder blandt andet prostituerede, infantilister, indsatte i fængsler, højreradikale sympatisører, vagabonder, dødsarbejdere, transvestitter og medvirkende i intim-tv. Fælles for alle kapitlerne er deres fokus på identitet og interaktion og deres metodisk kvalitative og eksplorative forskningsvinkel. Aalborg Universitetsforlag, 2007, 298 sider, 299 kr. SPROG Rettelse Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Nina Grønnum Bogen er en grundig gennemgang af de forskellige aspekter ved udtale af dansk. Den er beregnet for studerende i logopædi, studerende ved danskfaget, lærere, der underviser i dansk som andetsprog, og skandinavistikstuderende ved udenlandske universiteter. Akademisk Forlag, 2007, 212 sider, 249 kr. MUSIK Det legende musikalske samvær med små børn Ingrid Oberborbeck og Bodil Ørum Bogen er dokumentation af et såkaldt FoKu-projekt (FoKu = forskning og kunstnerisk udvikling). I de indledende teoretiske kapitler tages udgangspunkt i et udvidet legebegreb. Dernæst belyses to forskellige traditioner eller opfattelser af improvisation i elementær musikpædagogik, nemlig Carl Orffs og Bernhard Christensens. Hoveddelen beskriver forfatternes empiriske samarbejde med 4 musikundervisere fra Fyn, som alle arbejder med musik med mindre børn (0-8 år). Det Fynske Musikkonservatorium, 2007,117 sider, 150 kr. Bogen kan bestilles via Musikken fortæller, Elementær improvisation 2 Ingrid Oberborbeck En videreførelse af Stemmen danser.... Her er udganspunktet 44 korte musikeksempler fra forskellige tidsperioder og stilarter (klassisk, jazz, etnisk). Musikundervisere opfordres til at vælge ud og eksperimentere med musikkens muligheder sammen med elever eller studerende: Man kan lytte, danse eller tage musikken som model til egen improvisation med stemme og instrument. Man kan også bruge den som ramme for fortælling og billedproduktion. Folkeskolens Musiklærerforening, 2007, 117 sider, 320 kr., Med dobbelt-cd 280 kr.

36 ORGANISATIONSKONSULENTEN Du har lyst til at få noget til dig selv x x x At blive bedre til at acceptere og udvikle dig selv, dine opgaver, dine kunder og relationer At kunne forstå organisationer, udvikle dem, løse konflikterne, kunne leve godt med dem Blive bedre til at tage ansvar for det, du synes, der er vigtigt, sætte mål og inspirere andre til at være med Integreret personlig og professionel udvikling for konsulenter og ledere Et program på 20 dage Din organisation får løst opgaver på et nyt niveau Modul 1: november 2007 Modul 3: april 2008 Modul 4: juni 2008 Dit professionelle udgangspunkt! Forandringsprocesser At skabe indre styrke Du er på! Hvordan er du blevet den du er? Aktørorientering. Skabe kontakt og holde den. Forsvar, overføringer og projektioner. At samarbejde. Coaching. Organisationsudvikling i teori og praksis. Design af storgruppe og OUprocesser. Klassiske fejl i OU. Open space. Involvering og commitment hvordan? Håndtering af kaotiske følelser og høj grad af kompleksitet. Procesledelse versus proceskonsultation. Konkurrence og misundelse i organisationer. Konflikters værdi og løsning. Dannelse af praksisfællesskaber. Meningen med dit liv. At finde identitet i et praksisfællesskab. Skærp intuitionen: brug kroppen, hovedet, følelserne. Aktør i eget liv. At møde en autoritet. At tabe eller påtage sig sin autoritet. Vi udvikler konsulentprogrammet som organisation At skabe resultater, og slippe dem Refleksion og erfaringslæring. Træning i proceskonsultation. Modul 2: februar 2008 På konsulentjob hos kunden Organisationsanalyse - virkelige kunder. Dataindsamling. Værdsættende undersøgelse - design og intervention Træning i High Performance Team at bedrive lederskab og følgeskab. Ledelse af resultatskabelse. Refleksion. Træning i proceskonsultation Invitation til besøg fra egen arbejdsplads. Refleksion. Træning i procesledelse og konsultation. Modul 5: august 2008 Træd i karakter blandt lige m/k. Deltagerstyrede workshops. Konsulentens etik. High Performance team 2. At knytte bånd, bryde dem, bevare dem. At sige ret farvel og tak. Programmet er et intensivt udviklingsforløb, hvor du i praksis kommer i & på spil - og får teori til at forstå og handle ud fra. En del af læringsfilosofien er, at viden og kompetencer nu og i fremtiden skabes gennem netværk, og dette understøttes gennem hele forløbet. Programmet ledes af Henrik Adler (cand.mag., medejer, uddannet organisationskonsulent) I staben indgår: John Frost, ingeniør, medejer, lærer og HD i organisation Britt Jul Andersen, cand.psych. arbejds- og org.psykologi, Market Economist Anders Trillingsgaard, cand.psych.aut. i klinisk psykologi. Alle løbende efteruddannet i ind- og udland Kursusafgift: pr. 1. september 2007: kr Pr. 15. marts 2008: (ekskl. ophold i alt ca ) Vi har mere end 10 års erfaring med at uddanne og træne ledere og konsulenter. Programmet udbydes af Udviklingskonsulenterne ApS se mere på www@udviklingskonsulenterne.dk og rekvirer udførligt program på tlf eller info@udviklingskonsulenterne.dk 35

37 DM fagforening for højtuddannede Efterårets tilbud Færdig med studiet? Velkommen på arbejdsmarkedet! og til DM s tilbud til nyuddannede. Vi har i efteråret sammensat et udvalg af arrangementer, hvor du får inspiration til jobmuligheder og brancher, hjælp til kompetenceafklaring og inputs til hvordan du kommer godt i gang med din karriere. Tilmeld dig på Deltagelse er gratis for DM s medlemmer. DM Nyuddannet Nyt netværk! DM introducerer i efteråret 2007 et nyt netværk for nyuddannede, NOVA. Netværket er til dig, som er i dit første job, eller som er på vej til det, og som er blevet kandidat inden for de seneste par år. Det første job er som regel spændende og med garanti svært. Hvad skal man kræve i løn? Hvornår skal man fortælle chefen, at man er gravid? Hvilke overvejelser bør man gøre sig om den retning ens karriere skal tage? Og hvad med efteruddannelse? Disse spørgsmål og mange flere vil være omdrejningspunktet i dette netværk. Netværket NOVA vil primært være medlemsstyret og virtuelt, men vi lægger ud med to opstartsseminarer i henholdsvis Århus og København. På opstartsseminarerne vil vi bl.a. sætte fokus på, hvordan man får mest ud af netværket. Der vil komme en personalechef, som vil tale om Udfordringer og forventninger til dig, som er nyuddannet. Vi slutter af med et glas vin og lidt lækkert at spise. Tid og sted 5. oktober kl , Århus 12. oktober kl , København Se det fulde program for opstartsseminarerne på tilbudtilnyuddannede, hvor du kan tilmelde dig enten NOVA Århus eller NOVA København T_Mag12.indd 2-3 Naturvidenskab, sundhed og cykel Hvad er der egentlig af scient-arbejdspladser i cykelafstand fra Rådhuspladsen? Det bliver du klogere på, når vi denne septemberdag bliver inviteret indenfor hos nogle arbejdspladser, hvor naturog sundhedsvidenskab er i fokus. Vi hører om, hvordan man arbejder som akademiker, og hvordan man kan bruge sin faglighed i det daglige arbejde. Vi får også mulighed for at stille spørgsmål og diskutere mulige karriereveje med hinanden. Frokost og kaffe indtages undervejs på en café. For at kunne deltage skal du have adgang til en cykel. Tid og sted 3. september, kl. 9-16, København Uopfordret jobsøgning Metoden med at henvende sig uopfordret til en arbejdsgiver skriftligt, telefonisk eller personligt har en meget høj succesrate. Denne dag bliver en blanding af forskellige øvelser for at udforske og optimere din teknik på dette område. Du skal indsende en uopfordret ansøgning for at blive optaget på kurset. Tid og sted 19. september, kl. 9-15, Odense Kapitaliser dit speciale Ligger dit speciale og samler støv på specialebibliotekerne i stedet for at blive brugt og udnyttet af andre? Ved dette arrangement får du ideer til, hvordan du transformerer din viden til penge gennem SURFF, en unik metode, udviklet af DM Karriere. Tid og sted 20. september, kl , Århus 27. september, kl. 9-15, København Ord på kompetencerne Hvad er det egentlig jeg kan og hvad hedder det? Det er ganske almindelige spørgsmål at stille sig selv, når man skal formulere sine kompetencer for en potentiel arbejdsgiver. Sammen med en makker og et sæt kompetencekort får du på denne workshop mulighed for at diskutere, argumentere for og konkretisere dine kompetencer. Tid og sted 18. oktober, kl. 9-15, København

38 til nyuddannede Morgenmøder med branchekendskab På disse morgenmøder stiller DM skarpt på to populære arbejdsfelter. I løbet af to intensive morgentimer får du mere at vide om branchen, de typiske arbejdsopgaver og løn- og ansættelsesforhold. Til møderne inviterer vi oplægsholdere, der har fingrene i mulden og kommer med personlige betragtninger og giver gode råd. Kommunikationsbranchen Kommunikations- og informationskonsulent, webredaktør, journalist, PR-medarbejder Der er mange muligheder for at arbejde med kommunikation. Vi ser nærmere på hvad der ligger i udvalgte jobfunktioner indenfor branchen, således at du kan finde frem til om et sådan job kunne være en mulighed for dig. Tid og sted 1. oktober, kl. 9-11, København Finanssektoren På dette morgenmøde vil DM stille skarpt på jobmuligheder i finanssektoren. Flere magistre har fundet vej til branchen, og samtidig er branchen også begyndt at efterspørge akademikere. Men hvad laver man egentlig i banken? Handler det kun om tal og kolonner, eller er der andre måske mere spændende muligheder. For at få svar på disse spørgsmål, vil vi invitere én fra finanssektoren, til at fortælle om branchen og hvilke arbejdsopgaver der findes. Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål, dialog og debat om branchen. Tid og sted 24. oktober, kl. 9-11, Århus Du er i dit 1. job hvordan skal din fremtidige karriere se ud? Denne workshop er for dig, som har været i dit 1. job et stykke tid. Den første forvirrede periode og det daglige bombardement af aha og uha oplevelser ligger bag dig. Du har overskud til at tænke over, hvilke opgaver du synes er spændende, og måske hvilke kompetencer du bruger, udvikler og evt. savner? På denne workshop får du mulighed for at omsætte dine erfaringer fra dit 1. job til kompetenceafklaring, så du bedre kan foretage valg og navigere i dit kommende arbejdsliv. Tid og sted 11. september, kl , Århus 22. november, kl , København Spilindustri og iværksætteri temadag på IT-Universitetet Rollespil, interaktivitet, e-learning, Second Life Spilbranchen har udviklet sig til en industri der er i konstant vækst og levner arbejde til kreative sjæle indenfor design, storytelling, konceptudvikling og brugervenlighed. Et center for denne bevægelse er 5te på IT-Universitetet. Samme sted finder vi Dansk Iværksætterforening, hvor animatører, forfattere og designere kan få gode råd når de starter deres virksomhed op og finde samarbejdspartnere når ideerne skal realiseres. På dagen vil vi besøge et skønsomt udvalg af disse arbejdspladser og få en vurdering af potentialet rent beskæftigelsesmæssigt. Tid og sted 9. oktober, kl. 9-15, København Konsulentrollen Uanset om du er ansat i en stor virksomhed som konsulent eller du er freelancer, vil du hele tiden veksle mellem at være opgaveløser og sælger. Du skal både fokusere på at løse de opgaver du allerede har fået og på at skaffe dig nye. Samtidig skal du være god til at se forretningsmuligheder og få nye kunder. Workshoppen henvender sig til dig, som gerne vil være konsulent som freelancer eller som ansat i et konsulenthus. Vi sætter fokus på hvordan du formidler og udvikler ydelser, opdyrker forretningsområder samt på hvordan du opsøger og plejer en kundekreds. Tid og sted 6. november, kl , København Virksomhedsbesøg Vi besøger nogle forskelligartede virksomheder i Odense, der ansætter højtuddannede og får indblik i deres arbejdspladskultur, ansættelsespolitik og behov for nyansættelser i de kommende år. Tid og sted 6. november, kl. 9-15, Odense Den inspirerede ansøgning En anderledes workshop i kunsten at skrive den ultimative ansøgning. Frækheden, nærværet, humoren, visualiteten og det overraskende. Bryd reglerne, men gør det begavet og med sans for modtageren. Tid og sted 6. december, kl. 9-15, Aalborg 37 03/08/07 13:54

39

40 nyt om navne NYT JOB DE HØJERE LÆREANSTALTER Klastrup, Lisbeth, cand.mag. og ph.d.: Lektor, Forskningsgruppen for Innovativ Kommunikation ved IT Universitetet i København PRIVATANSAT Kjøller Nielsen, Anne Agerbæk, cand.comm.: Projektkonsulent, Nykredit, NYINDMELDTE PR Al-Hayali, Annam Naji, ph.d.: ph.d., Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Andersen, Lotte Kjeldskouv, b.a.: Salgs- og marketingkoordinator, Forlaget Carlsen Andersen, Rikke Fredenslund, stud.scient.: Kemiker, Vejle og Give Sygehus Andersen, Thomas, cand.scient. Andersen, Thomas Klostergaard, cand.scient.soc.: Adjunkt, CVU Storkøbenhavn Andrasevic, Mile, cand.scient.: Akademisk medarbejder, Sundhedsstyrelsen. Bang, Hans Vilhelm: A-tap, SDU Odense Institut for litteratur Baasch, Annika, master of arts: Master of Arts, Glostrup Kommune Bach, Marianne, cand.theol,: Ledelseskoordinator, Sankt Lukas Stiftelsen Barchalia, Susanne, cand.scient.kons., Cand.scient.kons.: Selvstændig. Beehlen-Beeftink, Gabriële, cand.mag.: Musikterapeut og medarbejder, Solgården områdecenter Berthelsen, Jesper Fevre, cand.scient. Bjerre, Peter Siliam, cand.mag. Blom, Karen, cand.scient: marketingmanager, FORCE Technology Bojsen, Jon, cand.mag.: Selvstændig Borberg, Johan Laurits, cand.mag.: Arkæolog, Skive Museum Borup, Sine, cand.mag.: Cand.mag.: Butikskompagniet ApS Brewer, Ketty Berrit: Studielektor, DTU adgangskursus Brynskov, Cecilia, cand.mag.: ph.d., AU Psykologisk Institut Butt, Sadia Asghar, cand.scient.: Cand.scient., Hvidovre Hospital Bune, Kirsten Strædahl, master.: Projektkoordinator, Sundhedscenter vest. Bykær-Jørgensen, Jane, cand.mag.: Forstander, Errietsøhus, Børne- og ungdomspension Børsting, Margrethe, cand.phil.: Kursus- og udviklingskonsulent, Uddannelsescenter Herning. Chortsen, Jakob Shreepal, mag.art. Christiansen, Lotte, cand.mag.: EU-medarbejder, KU Niels Bohr Institutet Clausen, Kirsten Hessellund, cand.mag.: Kontorassistent, Museum Sønderjylland. Coff, Christian, cand.agro, ph.d.: Adjunkt, CVU Sjælland Ankerhus Seminarium Cordes, lene bach, mag.art.: Assistant, Codan Forsikring Corydon-Petersen, Lene, cand.scinet.san.: Adjunkt, CVU Sønderjylland Coxeter, Runa, cand.mag.: Udviklingskonsulent, Region Nordjylland Dixgaard, Anne Lykke, cand.mag.: Konsulent, Jobcenter Århus. Djakowska, Alina, cand.mag., Socialfilosofisk medarbejder, Gaderummet Rengbuen Dose,Claudia, cand.mag.: Lektor, Ungdommen uddannelsesvejledning Duhn, Kasper, cand.it. Düring, Louis, cand.scient.: Post.doc., KU Institut for molekylærbiologi og fysiologi 38 magisterbladet 11/07 kontingenter og satser DM - fagforening for højtuddannede: (Alle satser er pr. kvartal) Din kontingentsats er afhængig af din situation. Er du fx fuldtidsansat, deltidsansat, selvstændig eller arbejdsløs, betaler du forskellige satser. Derfor er det vigtigt, at du giver DM besked om ændringer i din situation, så snart disse er kendt for dig. Vi gør opmærksom på, at kontigentet kun kan tilbagereguleres for de sidste to fulde kalenderkvartaler. Fuldtidsansatte samt deltidsansatte med mere end 18 timer pr. uge kr ,25 Deltidsansatte med højst 18 timer pr. uge kr. 520,50 Arbejdsløse, herunder deltidsansatte med mindre end 10 arbejdstimer pr. uge, der mod tager supplerende dagpenge kr. 520,50 Ansat i udlandet (på dansk kontrakt) kr ,25 (på udenlandsk kontrakt) kr. 520,50 Selvstændige kr. 915,75 Værnepligtige med løn kr. 440,25 Civilværnepligtige kr. 213,75 Pensionister kr. 213,75 Studerende kr. 125,00 Studerende (bachelorer med akademisk studenterjob) kr. 164,75 Studerende DALF kr. 137,50 Studerende SUL kr. 137,50 Passive kr. 213,75 Langtidsledige henvist til bistandshjælp/børnepasningsorlov kr. 107,25 Børnepasningsorlov (60 % af dagpengemaks.) kr. 107,25 Abonnenter på Magisterbladet kr. 213,75 Magistrenes Arbejds løshedskasse: (Satser er pr. kvartal) Fuldtidsfors. inkl. efterløn kr ,00 Fuldtidsfors. ekskl. efterløn kr ,00 Deltidsfors. inkl. efterløn kr ,00 Deltidsfors. ekskl. efterløn kr. 867,00 Arbejdsløshedsdagpenge: (Satser er pr. uge) Fuldtidsfors., maks.sats: kr ,00 Deltidsfors., maks.sats: kr ,00 Fuldtidsfors., dim.sats: kr ,00 Deltidsfors., dim.sats: kr ,00 Arbejdsgivergodtgørelse, pr. dag: kr. 683,00 Dyrby, Pia Vinther, cand.pæd.: Evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut Egeland, Ann-Kristin Clemmesen, cand.scient.: Postarbejder, Post Danmark A/S Ejbye-Ernst, Johanne, cand.mag: Ph.d.-stipendiat, El-Gendi, Nadia Birgitte, cand.pæd.: Antropolog, Århus Kommune Børn og unge Emgren, Helle: Højskolelærer, Gerlev Idrætshøjskole Emgren, Steen: Lærer, Gerlev Idrætshøjskole Faurby, Christina Maria, cand.comm.: Cand.comm., Kursus for udlændinge Fleixcher, Naja Rossing: Afdelingschef, Grønlands Hjemmestyre Personaledirektoratet Fogh, Annemette, cand.phil.: Freelance Friborg, Claud, cand.mag.: Fuldmægtig, beskæftigelseregion Hovedstad og Sjælland Friis, Claus Seeberg, cand.merc.: Ekstern lektor, IT-universitetet Friis, Lars, cand.scietn.: Projektmedarbejder, Ishøj Kommune Groth-Hansen, Stine, cand.scient.: Røngtenfysiker, Region Midtjylland. Guldager, Lars, cand.mag.: Arkæolog, Nordjyllands Historiske Museum Hansen, Birgitte Dahl, cand.mag., cand.pæd. Hansen,. Peter, master.: Projektkoordinator, Region Syddanmark. Hansen, Rune Piil, cand.scient.: Ph.d.-studerende, AU institute for fysik og astronomi. Hansen, Signe Westergaard, cand.mag.: Adjunkt, CVU Sjælland Holbæk Seminarium Harreby, Siska, cand.mag. Heape, Elin Møller: Underviser, Kolding Pædagogseminarium Hempel, Casper, cand.scient Henningsen, Anette, cand.mag. Henningsen, Kamilla Heden, cand.mag.: Associate Programmer Officer, Kenya Hoffmann, Anne Ghazouani, cand.mag.: Cand.mag.: Kyocera Mita Danmark A/S

41 DM - Fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg ID-nr Kør bil med LB lige så tit og lige så langt du ønsker Har du styr på din bilforsikring? Eller er det din bilforsikring, der styrer dig. Er de kørte antal km afgørende for, hvad du skal betale i forsikring? Det er IKKE tilfældet i LB. Prisen for din bilforsikring er uafhængig af, hvor meget du kører. Du behøver altså ikke være begrænset i brugen af din bil hos LB. Nedenstående priseksempler er helårlig betaling som elitebilist, med bopæl under f.eks. postnr. 6040, 7900, 8300 og 9240: Kia Picanto 1,1 EX Dania årlig pris = kr. Suzuki Swift 1,0 årlig pris = kr. Toyota Avensis Verso 2,0 årlig pris = kr. Peugeot 206 1,6 årlig pris = kr. Med i prisen er dækning for ansvar- og kaskoskader med en selvrisiko på kr. Forsikringen er en fastpræmieordning, hvilket betyder, at forsikringen ikke stiger i pris efter skader. Ovenstående priser er inklusive vejhjælp. Det er en forudsætning, at der også oprettes Familiens Basisforsikring i selskabet. Tlf.: LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Kør bil med LB(215x238)_Magister1 1 18/07/07 14: