Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2004

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2004 Senest revideret september 2004

2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsuddannelsen i Multimedier ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Informations og Medievidenskab, Studienævnet for Informationsvidenskab. Stk. 2. Suppleringsuddannelsen skal, som led i enten en bacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse, skabe indsigt i det hastigt ekspanderende computerbaserede multimedie, mediets æstetik og dets funktion i forhold til den kulturelle og arbejdsmæssige kontekst. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig analytiske, metodiske og praktiske kvalifikationer, så vedkommende får et grundlæggende kendskab til multimediesystemer og specielt har mulighed for at relatere multimedier til de grundfaglige kvalifikationer. Multimediesystemer dækker såvel enkeltstående systemer som distribuerede, netbaserede systemer. Udover indsigt i planlægning og produktion af systemer skal uddannelsen også kvalificere den studerende til opgaver af analyserende og kritisk vurderende art. 2. Suppleringsuddannelsen varetages i tæt samarbejde mellem Institut for Æstetiske fag, Informations- og medievidenskab samt Datalogi. Suppleringsuddannelsen tilbyder et multimedie-perspektiv i forhold til de studerendes grundfag. Uddannelsen giver de studerende en afrundet BA-uddannelse i den forstand, at den skal give de studerende mulighed for at arbejde med multimedieproblemstillinger i relation til den faglige uddannelse grundfaget omfatter. Desuden kvalificerer suppleringsuddannelsen til optagelse på kandidatuddannelsen i multimedier. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at inddrage problemstillinger i forhold til IT og specielt multimedier i forhold til den studerendes grundfaglige uddannelse. Mere konkret kvalificerer uddannelsen de studerende inden for følgende fagområder: Design, produktion og programmering af multimediale systemer, æstetiske teoridannelser, specielt vedrørende computermediet, hypermedier, herunder distribuerede hypermedier, samt interaktionen mellem mennesker og informationsteknologi. Fagligt søger uddannelsen at integrere teknologiske og æstetiske fagområder. KAPITEL 2: UDDANNELSESSTRUKTUR OG OPTAGELSESKRAV 4. Suppleringsuddannelsen i Multimedier er normeret til 1 årsværk (60 ECTS points). 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelse i Multimedier er en 2-årig grundfaglig uddannelse inden for et humanistisk fagområde eller tilsvarende kvalifikationer. 6. Uddannelsen består af tre faglige søjler, som afspejler de brede fagområder, som uddannelsen bygger på: En æstetisk søjle, som refererer til de æstetiske fag og medievidenskab, hvis formål er at reflektere multimediers æstetik set i lyser af æstetiske teorier og mediernes formsprog,

3 En datalogisk, hvis formål er at give de studerende indsigt i hvorledes multimedier kan realiseres til kørende systemer, En informationsvidenskabelig, hvis formål er at sætte fokus på processen i skabelsen af multimedieprodukter og på relationen mellem produkt og brugskontekst. På suppleringsuddannelsen introduceres centrale og grundlæggende teori-dannelser indenfor disse områder, og dette videreføres efterfølgende på kandidatuddannelsen. Stk. 2. Uddannelsens fag og struktur kan beskrives således: 1. semester 2. semester Multimedieproduktion (se 24) Multimedieæstetik (se 27) Multimediedesign (se 25) Human Computer Interaction (HCI) (se 28) Multimedieprogrammering (se 26) Hypermedier (se 29) Computerspils-teori (se 30) Game Engine programmering (se 31) Hvert af ovenstående undervisningsforløb vægter 10 ECTS (se 23), hvorfor de studerende skal vælge 3 ud af 4 (se 23 for nærmere bestemmelser). KAPITEL 3: ALMENE EKSAMENSBESTEMMELSER 7. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 8. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Informationsvidenskab kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9. Prøverne kan være enten Intern eller Ekstern bedømte. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 10. Ved bedømmelsen af prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke-bestået. 11. Prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 12. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende.

4 13. Følgende prøveformer er mulige: 1) Individuel prøve. 2) Gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 4 studerende, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Ved gruppeprøver multipliceres prøvens omfang med deltagernes antal. 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 15. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal, ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed, som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Der er i studieordningen ikke et fast defineret pensumkrav for de enkelte discipliner. Studienævnet fastsætter ved hver eksamenstermin pensumkrav til den enkelte disciplin efter indstilling fra eksaminator. 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: typeenheder (tegn + mellemrum). 20. Studienævnet for Informationsvidenskab kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. KAPITEL 4: GENERELLE EKSAMENFORDRINGER 21. Det kræves, at eksaminanden har indsigt i såvel teoretiske som praktiske discipliner inden for humaniora og datalogi som grundlag for at kunne planlægge, fremstille, analysere og reflektere over multimediesystemer samt kritisk vurdere multimediernes funktion og status i et bredere kulturelt og arbejdsmæssigt felt.

5 Stk. 2. Ved bedømmelsen af skriftlige opgaver skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. KAPITEL 5: UNDERVISNINGSFORMER 22. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger for hele årgangen og øvelser i mindre hold (større årgange) eller som forelæsninger og klasseundervisning (mindre årgange). Endvidere indgår mundtlige oplæg og skriftlige opgaver, ligesom der i nogle discipliner vil være obligatoriske opgaver. Stk. 2. Den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af studiet uden tilknyttet undervisning. KAPITEL 6: OVERSIGT OVER UDDANNELSENS PRØVER 23. Suppleringsuddannelsen indeholder 6 ud af følgende 8 prøver og de tilhørende kurser strækker sig alle over 1 semester: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalplan MM-produktion intern 10p Best/ikke-best 1. semester MM-design ekstern 10p 13-skala 1. semester MM-programmering intern 10p 13-skala 1. semester Computerspilteori intern 10p 13-skala 1. semester MM-æstetik ekstern 10p 13-skala 2. semester HCI/MMI intern 10p 13-skala 2. semester Hypermedier ekstern 10p 13-skala 2. semester Game engine progr. ekstern 10p 13-skala 2. semester Stk. 2. Den studerende har i hvert semester mulighed for at vælge 3 ud af 4 kurser. Mindst 20p skal aflægges med ekstern censur. Stk. 3. Forudsætningen for Game engine programmering er MM-programmering eller tilsvarende kompetencer. Stk. 4. Hvis den studerende ønsker optagelse på kandidatuddannelsen i multimedier skal vedkommende tage MM-programmering. Hvis den studerende ønsker optagelse på linien i computerspil er der specielle optagelseskrav.

6 KAPITEL 7: BESKRIVELSE AF DE ENKELTE DISCIPLINER OG PRØVER 24. Multimedie-produktion Formålet med disciplinen er at give den studerende en introduktion til centrale problemstillinger i planlægningen og fremstillingen af multimedieproduktioner og at belyse multimediers former og materialer, herunder ikke mindst de værktøjer som kan bruges til konstruktion De studerende skal opnå grundlæggende færdighed i og forståelse for at bruge relevante værktøjer til f.eks. billedbehandling, lydmontage, animation, filmredigering og fremstilling af web-site på et grundlæggende niveau. Undervisningen skal endvidere give de studerende en forståelse af, hvorledes tingene kan spille samme i et multimedieprodukt. Endelig skal de studerende kunne reflektere over anvendelsen af værktøjer, virkemidler og teori-dannelser, som disse spiller sammen med. Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger og demonstrationer samt praktiske øvelser med vejledning, dvs. de studerende arbejder med udvalgte programpakker til illustration af udvalgte teoridannelser. Stk. 3 Eksamensfordringer Eksaminanden skal ved hjælp af udvalgte værktøjer fremstille et interaktivt multimedieprodukt af en vis kompleksitet, placere systemets opbygning i en æstetisk teoretisk ramme, samt redegøre for produktionens tænkte målgruppe, dens intentioner og opbygning. A. Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, aflægges prøven gennem fremstilling af et mindre multimedieprodukt samt udarbejdelse af en kort redegørelse for produktionens tænkte målgruppe, intentionerne med denne, samt dens opbygning. Emnet for produktionen aftales med eksaminator og omfanget af redegørelsen er ca. 5 sider pr. studerende. Prøveform: Gruppeprøve eller individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået B. Prøven er en bunden hjemmeopgave i fom af fremstilling af et multimedieprodukt samt en skriftlig refleksion over dette. Omfanget er sider. Forberedelse: 3 uger. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået

7 25. MM-design Der arbejdes med relevante teorier, metoder og teknikker fra forskellige designtraditioner, f.eks. film, dramaturgi, kunsthistorie, arkitektur, systemudvikling og grafisk design. Endvidere introduceres der til de stilarter og den stilhistorie, som forskellige traditioner indskriver sig i. Fokus i kurset er proces-aspektet, samt kombinationen af proces-aspektet med stil-begrebet. Den studerende skal dokumentere et kendskab til forskellige designtraditioner og stilarter. Endvidere skal den studerende kunne reflektere og diskutere egen praksis i forhold udvalgte af disse traditioner og stilarter. A. Under forudsætning af aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb tilrettelagt af studienævnet består prøven i en fri skriftlig hjemmeopgave, hvis omfang er ca. 15 sider pr. studerende. I opgaven, hvis emne fastlægges efter aftale med eksaminator, skal den studerende reflektere over fremstillingsprocessen af et multimedieprodukt i relation til den i pensum opgivne teori og metode, samt over designets æstetiske og stilhistoriske udtryk. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel eller gruppe. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala B. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, hvis omfang er ca. 25 sider. I opgaven, hvis emne fastlægges efter aftale med eksaminator, skal den studerende reflektere over fremstillingsprocessen af et multimedieprodukt i relation til den i pensum opgivne teori og metode, samt over designets æstetiske og stilhistoriske udtryk. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel prøve Forberedelse: 3 uger Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala

8 26. MM-programmering Stk. 2 Disciplinbeskrivelse Disciplinen omhandler principper for og teknikker til systematisk konstruktion af programmer, specielt objektorienterede programmer. I disciplinen behandles teknikker til to forskellige abstraktionsniveauer og overgangen herimellem, dels modelniveau, hvor der behandles emner som begrebsmodellering, struktureringsformer og designmønstre, dels programniveau, hvor fokus er på hvorledes programmer realiseres ved hjælp af forskellige teknikker. Eksaminanden skal være fortrolig med objektorienteret modellering og programmering og have kendskab til fundamentale programmeringssproglige udtryksmidler samt principper og teknikker for deres brug til konstruktion af programmer. Endvidere skal den studerende have kendskab til klassebiblioteker og frameworks, herunder collection- og GUI-frameworks, samt have erfaring i beskrivelse, løsning og programmering af mindre opgaver. A. Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, herunder tilfredsstillende besvarelse af en obligatorisk opgave, er prøven en mundtlig eksamination og består i diskussion og modificering af et mindre program den studerende selv har udarbejdet. Prøveform: Individuel mundtlig prøve Forberedelse: Ingen forberedelse Varighed: 30 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala B. Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig eksamination. Den skriftlige opgave består i udarbejdelse af et program til løsning af en på forhånd specificeret opgave. Den mundtlige eksamen er en efterfølgende diskussion og modificering af den studerendes løsning. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave og mundtlig individuel prøve Forberedelse: Der gives en måned til den skriftlige opgave Varighed: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala

9 27. Multimedie-æstetik Multimedie-æstetik indfører i kritisk æstetisk analyse og reception af multimedier, herunder digitale kunstformer og spil. Desuden indfører disciplinen i multimediets kulturog æstetikhistoriske forudsætninger. Multimedier udvikler sin æstetik i en udforskning af digitale mediers formsprog, og kan derfor betragtes som medieæstetik på linje med filmen. Multimedier er kendetegnet ved at benytte sig af flere æstetiske udtryksformer. Dermed trækker analysen af multimedier på de æstetiske særdicipliner samt overvejelser over, hvad der sker i sammenkoblingen og modstillingen af disse. Endelig rettes opmærksomheden mod en kritisk diskussion af multimediers digitale strukturer såsom interaktive elementer og hypertekst. Parallelt med etableringen af dette teoretiske grundlag vil undervisningen gennemgå en række multimedieæstetiske værker indenfor forskellige genrer og med forskellig vægtning af ovennævnte karakteristika. Eksaminanden skal kunne analysere, fortolke og reflektere over æstetiske problemstillinger i et multimedieprodukt på baggrund af de gennemgåede teorier og metoder. A. Under forudsætning af aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb tilrettelagt af studienævnet består prøven i en fri skriftlig opgave, hvis emne aftales med eksaminator. Omfanget er sider.. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala B. Prøven består i en bunden skriftlig opgave og en mundlig eksamen. Den studerende opgiver til eksamen 4 multimedieværker samt 120 siders tekster (mindst 6 enheder) udover det under prøve A fastlagte pensum, fordelt på æstetiske multimediers analytiskmetodiske og kritik- og formidlingsmæssige problemstillinger. Omfang sider. Forberedelse: 3 uger til den skriftlige opgave Varighed: Den mundtlige eksamen varer i 30 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala

10 28. Human Computer Interaction Kurset omhandler forståelse af computerens rolle i brug med særlig fokus på interaktion og brugergrænseflader. Det vil lægge særlig vægt på metodologiske spørgsmål vedrørende design og evaluering af brugergrænseflader, herunder specielt multimediegrænseflader. Kurset vil give en historisk oversigt over udviklingen i menneske-maskin interaktion (HCI = human-computer interaktion) og brugergrænseflader med speciel vægt på teorier, metoder og praktiske problemstillinger. Blandt emnerne vil være: brugsmodeller, metaforer, interaktionsteknikker, direkte manipulation, designværktøjer, evalueringsteknikker, designmetoder og samarbejdsaspekter. Kurset vil give de studerende muligheder for at få erfaring med udvalgte metoder og teknikker gennem praktiske eksperimenter. Eksaminanden skal kunne redegøre for de væsentlige problemstillinger og teorier inden for HCI området samt dettes historiske udvikling. Eksaminanden skal kunne analysere en konkret brugergrænseflade og placere denne teoretisk og historisk. A. Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb tilrettelagt af studienævnet, herunder tilfredsstillende besvarelse af et obligatorisk opgaveforløb, består prøven i en individuel mundtlig eksamen. Den studerende eksamineres i et af 8 12 spørgsmål, som offentliggøres senest 4 uger inden eksamen. Prøveform: Individuel mundtlig prøve Forberedelse: 30 min. Varighed: 30 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala B. Prøven består af en bunden skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig eksamen. Opgaven består i en redegørelse for et i samråd med eksaminator afgrænset problemfelt. Omfanget er sider. Den mundtlige prøve foregår som under prøve A. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave og en mundtlig individuel prøve Forberedelse: Der gives 1 måned til den skriftlige opgave og 30 min. til den mundtlige prøve Varighed: Den mundtlige prøve varer i 30 min. incl. censur Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala. Der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve.

11 29. Hypermedier Disciplinen introducerer til hypermedieteknologi. Hypermedier er en teknologi, der kan kombinere heterogene medier i avancerede strukturer. Det basale princip er at organisere informationer i et netværk af knuder og links. Links kan repræsentere mange forskellige typer af relationer (en association, en aktiv handling, osv.) mellem knuder og dele af knuders indhold. Kurset giver en introduktion til begreber og emner som links, ankre, organisering af informationer i netværk, kompositionsstrukturer, og synkronisering af tidsbaserede data (lyd og film), browsing og navigation, informationssøgning og filtrering, samarbejdsstøtte og fælles skrivning. Der diskuteres forskellige principper for implementering af hypermedier og deres styrker i forskellige anvendelsesområder. Herunder gennemgås også emner som distribuerede hypermedier (f.eks. WWW), åbne hypermedier til integration af vilkårlige applikationer og hypermedier, der understøtter samarbejde. Eksaminanden skal kunne redegøre for de grundlæggende begreber i hypermedie-teknologien samt for deres praktiske og teoretiske anvendelser. A. Under forudsætning af aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb tilrettelagt af studienævnet, herunder tilfredsstillende besvarelse af et obligatorisk opgaveforløb, består prøven i en mundtlig eksamen. Der lægges i den mundtlige eksamination vægt på, at der kan inddrages eksempler fra de obligatoriske opgaver. Prøven er med forberedelse og med hjælpemidler. Forberedelse: De mundtlige spørgsmål offentliggøres senest en uge før eksamen. Varighed: 30 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skalaen. B. Prøven er en individuel bunden skriftlig opgave og en mundtlig eksamen. Omfanget af den skriftlige opgaven er sider. Den mundtlige eksamen er tilsvarende prøve A. Den studerende opgiver til eksamen det pensum som fastlægges for prøveform A samt den anviste baggrundslitteratur. Forberedelse: Der gives tre uger til den skriftlige besvarelse og en uge til den mundtlige prøve. Varighed: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala. Der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve.

12 30. Computerspilteori og metode Kurset introducerer til grundlæggende begreber og problemstillinger indenfor computerspilsæstetik og design, herunder genrer og historie, og vil diskutere særlige forhold i spillenes interface. Kurset giver desuden en introduktion til konkrete arbejdsprocesser i udviklingen af computerspil. Eksaminanden skal dokumentere et kendskab til forskellige teorier og metoder i forbindelse med computerspil. A. Under forudsætning af aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb tilrettelagt af studienævnet, herunder tilfredsstillende besvarelse af spildesign-opgaven, består prøven i en fri skriftlig opgave, hvis omfang svarer til sider pr. studerende. Opgaven, hvis emne fastlægges efter aftale med eksaminator, skal afspejle den studerendes refleksion over emnet i relation til den i pensum opgivne teori og metode.. Prøveform: Individuel eller gruppe Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala. B. Prøven består i en fri skriftlig opgave med tilhørende spil-design, hvor den skriftlige opgaves omfang svarer til sider pr. studerende. Opgaven, hvis emne fastlægges efter aftale med eksaminator, skal afspejle den studerendes refleksion over emnet i relation til den i pensum opgivne teori og metode samt den anviste baggrundslitteratur. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel prøve Forberedelse: Eksaminator offentliggør opgavens ordlyd 4 uger før afleveringsfristen. Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala.

13 30 Game engine programmering Kurset skal kvalificere den studerende til at anvende en Game engine til produktion af spil. Hovedparten af de Game engines der anvendes i dag er baseret på programmeringssproget C++, hvorfor færdigheder i at anvende dette sprog er i fokus. Faciliteterne i en typisk Game engine diskuteres, og de anvendes til at producere et 2D spil. Det forudsættes at deltagerne har kendskab til objektorientering og programmering i Java. Eksaminanden skal kunne arbejde med en Game engine i C++ og programmere sig frem til en kørende bane i et spil. A. Under forudsætning af aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb tilrettelagt af studienævnet, herunder tilfredsstillende besvarelse af et obligatorisk opgaveforløb, består prøven i aflevering af et kommenteret segment af et spil, efterfulgt af en mundtlig prøve. Varighed: Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, 13-skala. B. Prøven er en individuel bunden skriftlig opgave med tilhørende spil-segment. Omfanget af den skriftlige opgave er sider. Forberedelse: Der gives tre uger til den skriftlige opgave. Varighed: Der gives tre uger til den skriftlige opgave. Den mundtlige prøve varer 30 min. incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala. Der foretages en helhedsvurdering af den afleverede opgave og den mundtlige prøve. KAPITEL 8: IKRAFTTRÆDEN 32. Studieordningen træder i kraft den 1. september Stk. 2. Studerende, som er indskrevet efter tidligere ordninger, kan efter ansøgning og individuel vurdering overflyttes til den nye ordning. GODKENDT AF DEKANEN JULI Ikrafttræden 1. september 2004.