Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen Kommunikation som teater ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Dramaturgi. 2. Uddannelsen introducerer til Dramaturgis forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer indenfor fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsen kvalificerer den studerende til at kunne anvende dramaturgisk teori og metode i analyse af et bredt udsnit af teater, scenekunst, medier samt andre former for kommunikationsprocesser og produkter. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Kommunikation som teater er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på Kommunikation som teater er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Dramaturgi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 2

3 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3-7 studerende. Prøvens omfang multipliceres med deltagernes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Studienævnet for Dramaturgi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Det kræves, at eksaminanden har kendskab til og færdigheder i et udvalg af teatrets teoridannelser og funktionsområder og er i stand til at applikere dramaturgiske metoder til et bredere udvalg af kommunikationsprocesser og produkter. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Udover holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Undervisningen udbydes som hhv. kursus og projektundervisning. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Studiet forudsætter kendskab til engelsk, tysk og/eller fransk og/eller et andet europæisk hovedsprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens moduler og prøver 22. Suppleringsuddannelsen Kommunikation som teater består af følgende to moduler: - Historisk-æstetisk analyse. Modulet vægter 30 ECTS i uddannelsen - Projektarbejde. Modulet vægter 30 ECTS i uddannelsen 3

4 Stk. 2. Modulet Historisk-æstetisk analyse består af følgende discipliner: - Dramaturgisk analyse - Konventionsstudier Stk. 3. Modulet Projektarbejde består af følgende discipliner: - Produktionsprojekt - Dramaturgiprojekt Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Normalstudieplan Dramaturgisk analyse Ekstern 15 ECTS 7-trinsskala 1. semester Konventionsstudier Intern 15 ECTS 7-trinsskala 1. semester Produktionsprojekt Intern 15 ECTS Bestået/Ikke bestået 2. semester Dramaturgiprojekt Ekstern 15 ECTS 7-trinsskala 2. semester 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 8: Undervisningen semester - Dramaturgisk analyse - Konventionsstudier 2. semester - Produktionsprojekt - Dramaturgiprojekt Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 26. Dramaturgisk analyse Disciplinbeskrivelse Disciplinen sigter på at give den studerende forståelse for grundlæggende problemer i forbindelse med dramaturgisk teori, metode og analyse. Begreber som teatralitet, iscenesættelse, roller, performativitet og kommunikation indgår i en dramaturgisk teori som centrale begreber. Der lægges vægt på, at den studerende kan anvende disse og andre tilsvarende begreber med henblik på analyse af værker indenfor teater, film, tv-fiktion, multimedier med videre. Undervisningen lægger op til, at dramaturgisk analyse også kan prøve sig på ikke-fiktions baserede hændelser som fx en politisk tale, en erhvervsmæssig samarbejdssituation eller et undervisningsforløb. Disciplinen udbydes som kursus med forelæsninger og afsluttes med en fri skriftlig opgave. Stk. 2. Faglige mål Der fordres elementært kendskab til dramaturgiske teorier og metoder, og den studerende skal demonstrere sin evne til at anvende disse i en analyse af et selvstændigt valgt objekt. 4

5 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, der består af en analyse af et objekt/et forløb. Analysen gør brug af udvalgte dramaturgiske teorier, metoder og begreber. Af opgavens litteraturliste skal det fremgå, at der er anvendt relevant litteratur på minimum 1500 sider. Prøven aflægges som: Fri, skriftlig opgave af et omfang på højst 20 sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 3 studerende per opgave. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 27. Konventionsstudier Disciplinbeskrivelse Disciplinen opbygger en elementær historisk og teoretisk viden om teatrets hovedkonventioner fra de tidligste til de nuværende, set i forhold til deres kulturelle kontekst. Disciplinen udbydes som kursus med forelæsninger og afsluttes med en bundet eksamensopgave. Stk. 2. Faglige mål Ved prøven skal det godtgøres, at den studerende har en elementær historisk og teoretisk viden om teatrets hovedkonventioner og deres kulturelle kontekst, således at han/hun kan forholde sig såvel analyserende som perspektiverende til et nøjere afgrænset emne her indenfor. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Mundtlig sagsfremstilling på baggrund af en bunden opgave. Opgaven stilles af eksaminator og tager udgangspunkt i eksamenspensum, som er bestemt af faglæreren. Ved eksamen skal den studerende kunne analysere og perspektivere et nærmere afgrænset emne på grundlag af en bred viden om teatrets hovedkonventioner. Stk. 4. Eksamenspensum Faglæreren fastsætter et pensum, der består af ca sider teaterhistorisk og teaterteoretisk stof. Prøveform: Individuel bunden mundtlig prøve med 30 minutters forberedelsestid Hjælpemidler: Den studerende må medbringe egne noter og papirer, der er udleveret i forbindelse med undervisningen. Elektroniske hjælpemidler, herunder computere og mobiltelefoner, må ikke medbringes Varighed: 65 minutter inkl. forberedelsestid og censur Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 28. Produktionsprojekt Disciplinbeskrivelse Formålet med produktionsprojektet er at give den studerende forståelse af teatral kommunikation i praksis gennem fordybet arbejde med de enkelte faser og funktioner i en teaterproduktion. Produktionen gennemføres inden for en fælles projektramme med en mindre teaterforestilling som mål. Der lægges vægt på at den studerende får kendskab til konceptudvikling, opbygger procesanalytisk forståelse, får kendskab til specialiserede funktioner (dramatik, instruktion, produktionsdramaturgi, skuespilkunst, scenografi, lys- eller lyddesign), kan anvende dramaturgisk analyse samt viden om teaterkonventioner og genrer i praksis og kan kommunikere fagligt reflekteret i kollektivt arbejde. Disciplinen udbydes som projekt med kortere seminarer og projektvejledning og afsluttes med en præsentationsopgave. 5

6 Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal deltage aktivt i en produktionsproces fra projektstart til forestilling og på grundlag af dette foretage en analyse af processen med perspektivering til relevant teori. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en individuel, mundtlig prøve og aflægges på baggrund af den studerendes deltagelse i en produktionsgruppes udarbejdelse af en forestilling (vejledende spilletid 30 min.) samt i gruppens portfolio. Der må max. være 7 deltagere i gruppen. Forestillingen produceres indenfor en af underviserne fastsat temaramme. Konceptet for produktionen formuleres og redigeres i en logbog, produktionsprocessens udvikling skal løbende evalueres heri, og der skal reflekteres over projektarbejdets indhold og metode. På et af eksaminator fastsat tidspunkt (vejl. 10 dage) før forestillingen vises, indleverer hver produktionsgruppe en portfolio bestående af redigerede logbøger og analysemateriale. Omfang 5 sider pr. deltager. Den mundtlige eksamen finder normalt sted 6 dage efter forestillingens visning (vejledende). På baggrund af portfolioen giver den studerende en analytisk redegørelse for og evaluering af proces- og projektresultater, herunder med inddragelse af relevant faglitteratur samt refleksion over forestillingen og dens idé. Der afsættes 10 min. til præsentation og 10 min. til dialog. Ved bedømmelsen er det den mundtlige prøve, som vægtes. Prøveform: Individuel mundtlig prøve på baggrund af portfolio og forestilling Varighed: 25 minutter inkl. censur fordelt på 10 min. til præsentation og 10 min. til dialog Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået Vægtning: 15 ECTS 29. Dramaturgiprojekt Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at lade den studerende få erfaring med at gennemføre et selvstændigt projektarbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling. Dramaturgiprojektet udvikles i tilknytning til et seminar med en temaramme, som er defineret af faglæreren. De enkelte projekters indhold aftales mellem faglærerne og de studerende. Gennem forelæsninger introduceres der til temarammen. Projektarbejdet sker under faglærerens vejledning og kvalificeres af gensidige fremlæggelser og kritik på holdniveau. Disciplinen udbydes som projekt med kortere seminarer og projektvejledning. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal med Dramaturgiprojektet demonstrere evnen til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger, der indtænker den studerendes grundfag i en dramaturgifaglig ramme. Dette indebærer, at den studerende er reflekteret i sit valg af teorier og metoder og kan begrunde anvendelsen. Det fordres, at eksaminanden selvstændigt og i et forpligtende samarbejde med andre kan arbejde konstruktivt med problemstillinger inden for projektrammen og kan formidle projektarbejdet. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som: Fri skriftlig projektopgave indenfor en af faglæreren fastsat temaramme af et omfang på højst 25 sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 4 studerende per opgave. Projektet skal indeholde et resumé på et europæisk hovedsprog efter aftale med faglæreren i omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala 6

7 Vægtning: 15 ECTS Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft De enkelte prøver meritoverføres som følger: Suppleringsudddannelsen af 1999 Suppleringsuddannelsen af 2005 Teaterhistorie Tekstanalyse eller Forestillingsanalyse Teaterpraksis 2 eller Bachelorprojekt Teaterpraksis 3 Konventionsanalyse Dramaturgisk analyse Dramaturgiprojekt Produktionsprojekt Følgende prøver kan kun overføres fra 1999 ordningen ved konkret vurdering: Teaterpraksis 1 Temastudium Kultur- og Teaterpolitik Periodestudium Mediedramaturgi 32. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med ½ års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med 1 års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009 Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 12, 22 stk. 3, 25, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 4, 28 stk. 2 og 3 og 29 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september

8 SKEMATISK OVERSIGT OVER INTERIM-SUPPLERINGSUDDANNELSEN KOMMUNIKATION SOM TEATER Disciplin Undervisningsform Undervisningssemester Eksamenssemester Pointvægtning Censur Individuel Bedømmelse Eksamensform Dramaturgisk analyse Kursus Ekstern I max. 3 7-trinsskala Fri, skriftlig opgave Konventionsstudier Kursus Intern I 7-trinsskala Bunden, mundtlig prøve Produktionsprojekt Projekt Intern I max. 7 Bestået/ Ikke bestået Forestilling og mundtlig dialog Dramaturgiprojekt Projekt Ekstern I max. 4 7-trinsskala Fri, skriftlig projektopgave inklusiv resumé 8