Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
|
|
|
- Rune Gabriel Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav på 4 som Venstre og de Konservative foreslår vil le have afskåret 9 procent af studenterne fra 14, men blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil mere end hver fjerde student blive afskåret. Karakterkrav vil komme til at afskære mange tusinde studenter i almindelighed og især ramme integrationsindsatsen. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient. Troels L. Jensen 1. februar 16 Analysens hovedkonklusioner AE har set på, hvor mange af den seneste årgang at studenter fra de gymnasiale uddannelser, er ikke ville kunne komme ind, hvis man indførte forskellige adgangskrav. Regeringens og de konservatives ønske om et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil afskære 9 procent af sidste årgangs studenter, men blandt indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande vil mere end hver fjerde blive afskåret. Liberal Alliance, der ønsker mindst 7 i dansk og, vil afskære 46 procent af studenterne fra den seneste årgang, hvilket vil ramme tre-fjerdele af indvandrerne og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Dansk Folkeparti, der har meldt ud, at man skal have 6 i samtlige fag vil ramme 62 procent af studenterne fra seneste årgang, og hele 8 procent med ikke-vestlig baggrund. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Regeringens karakterkrav vil afskære hver 4. student med indvandrer-baggrund AE har undersøgt karaktererne fra folkeskolens afgangsprøve blandt studenter, der færdiggjorde deres gymnasiale eksamen i 14. Vi har set på partiernes forskellige bud på adgangskrav til de gymnasiale uddannelser 1 i forhold til den senest tilgængelige studenterårgang i registerdataene for at tegne et billede af, hvem der ikke ville kunne komme direkte ind i gymnasiet, hvis man ser på de senest tilgængelige data. Der er således ikke tale om en prognose for, hvor man, der i fremtiden ikke ville kunne komme ind, men en opgørelse af, hvor mange studenter fra seneste årgang af studenter på alle gymnasiale uddannelser, der ikke ville kunne komme ind ud fra forskellige krav. Mere om metoden kan ses i boks 1 sidst i analysen. Hvis man indfører et karakterkrav på mindst 2 i både dansk og ved folkeskolens afgangsprøve som Socialdemokraterne og De Radikale har lagt op til - ville 1 procent af studenterne fra 14 ikke kunne være kommet i gymnasiet, jf. figur 1. Hvis kravet er 4 i både dansk og som Regeringen og de konservative har foreslået - ville det afskære 9 procent af studenterne, hvilket svarer til 4. studenter. Hvis kravet er 7 i både dansk og som Liberal Alliance har foreslået vil 46 procent af studenterne fra 14 ikke kunne være kommet ind på baggrund af deres karakterer fra grundskolen svarende til 21. studenter. Dansk Folkeparti har været fremme med et krav om mindst 6 i alle fag. Det vil afskære 62 procent af alle studenter fra 14, hvilket svarer til hele 28. studenter 2. Figur 1. Andel studenter, der ikke ville kunne komme i gymnasiet ved med forskellige karakterkrav 62, 5 45, ,3 2 i dansk og 9,1 4 i dansk og 7 i dansk og 6 i gennemsnit for alle fag 1 Andel med gymnasial eksamen (14) Anm.: Tabellen viser andelen af studenterne fra 14, der ikke opfylder forskellige karakterkrav fra afgangsprøverne i enten 9. kl. eller 1. kl. Det er kun personer, der optræder i registeret for folkeskolekarakterer der er med i analysen. Derudover skal personen være i landet, det år grundskolen er fuldført. 1 Offentliggjort på dr.dk 8. april 15 i en samlet oversigt over partiernes karakterkravforslag 2 Hvis 6-kravet fra DF i stedet tolkes som det skal være det samlede gennemsnit af alle fag, så vil det være 18 procent, der ville blive afskåret. 2
3 Tabel 1 viser, hvor mange studenter, der ikke ville kunne være kommet ind i på de gymnasiale uddannelser fordelt på herkomst, når man ser på seneste årgang. Uanset hvilket karakterkrav man ser på, så ville flere indvandrere og efterkommere end etnisk danske unge blive afskåret fra at kunne komme ind på de gymnasiale uddannelser, hvis man indfører karakterkrav set ud fra seneste årgang. Tabel 1. Andel, der ikke ville kunne komme ind på de gymnasiale uddannelser fordelt på krav og Alle Dansk Indvandrere og efterkommer, vestlige Indvandrere og efterkommer, ikke-vestlige 2 i dansk og 1,3 1, 4,1 4,5 4 i dansk og 9,1 7,5 17, 26,8 7 i dansk og 45,9 43,4 55,9 74,6 6 i gennemsnit inden for alle fag 62,,4 65,9 8,5 Anm.: Tabellen viser andelen af studenterne fra 14, der ikke opfylder forskellige karakterkrav fra afgangsprøverne i enten 9. kl. eller 1. kl. Regeringens foreslåede krav på mindst 4 i dansk og ville afskære i gennemsnit 9 procent af studenterne, mens hele 26,8 procent eller mere end hver fjerde student med indvandrer-baggrund fra ikke-vestlige lande ikke ville kunne komme ind. Dermed vil næsten fire gange så mange med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande blive afskåret sammenliget med etnisk danske unge ved Venstres og De Konservatives foreslåede krav, og Liberal Alliances krav på 7 vil afskære hele 75 procent af studenterne med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande. Stor forskel på, hvem man rammer Nedenfor ses i figur 2, at der er stor forskel på, hvilken farve hue man rammer med de forskellige krav, når man ser på seneste års studenterårgang. Der er en tendens til at forholdsvis mange HF-studenter, men også HTX og de andre grupper som HHX og studenterkursus ville blive ramt hårdere end det almene gymnasium. Det betyder dog ikke, at mange ikke vil blive ramt på det almene gymnasium (STX). Regeringens krav på 4, der ville ramme 9 procent af studenterne fra 14 i gennemsnit, ville ramme 5 procent af eleverne på STX svarende til over 4. elever. På de andre retninger ville 1-25 procent blive ramt. Liberal Alliances krav vil ramme mere end hver tredje fra det almene gymnasium (35 pct.) og mere end hver anden fra HHX, HTX og øvrige, mens mere end tre ud af fire fra HF vil blive ramt, når man ser på de senest tilgængelige tal for studenterne. Dansk Folkepartis krav om mindst 6 i alle fag vil ramme over hver anden fra det almene gymnasium og -87 procent på de andre retninger. 3 3 Hvis man tolker DF s krav som gennemsnit på 6 set over alle fag og ikke i alle fag så vil det ramme 1 pct. på STX, 5 pct. på HF og pct. på de resterende retninger. 3
4 Figur 2. Andel studenter, der ikke ville kunne komme i gymnasiet ved med forskellige karakterkrav fordelt på type af eksamen STX HF HTX Øvrige i dansk og 4 i dansk og 7 i dansk og 6 i gennemsnit for alle fag Anm.: Tabellen viser andelen af studenterne fra 14, der ikke opfylder forskellige karakterkrav fra afgangsprøverne i enten 9. kl. eller 1. kl. Ser man på samme fordeling blandt studenter med indvandrer- og efterkommerbaggrund fra ikke-vestlige lande jf. figur 3, så vil hver femte fra det almene gymnasium ud fra sidste årgangs studenter ikke være kunnet komme ind og hver anden HF-student, hvis man ser på regeringens krav på 4. På de øvrige retninger, der mestendels dækker HHX og HTX vil 27 procent af studenterne ikke være kunnet komme ind. Det ses at mere end procent af indvandrerne fra ikke vestlige lande vil blive afskåret fra en gymnasial uddannelse ved krav på 7 i dansk og eller 6 i alle fag, og helt op til 9 ud af 1 på HF. Figur 3. Andel studenter med ikke-vestlig baggrund, der ikke ville kunne komme i gymnasiet ved med forskellige karakterkrav fordelt på type af eksamen STX HF Øvrige i dansk og 4 i dansk og 7 i dansk og 6 i gennemsnit for alle fag Anm.: Tabellen viser andelen af studenterne fra 14, der ikke opfylder forskellige karakterkrav fra afgangsprøverne i enten 9. kl. eller 1. kl. 4
5 Karakterkrav til gymnasierne vil øge antallet af unge uden uddannelse Som resultaterne i denne analyse har vist vil flere af partiernes bud på karakterkrav til gymnasierne betyde at mange tusinde unge ikke ville kunne komme ind, når man ser på seneste årgang af studenter, og deres vej fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser. Et krav på 2 i dansk og vil efterlade 1 procent, et krav på 4 vil efterlade 9 procent, mens 7 eller 6 i alle fag vil efterlade procent. Selvom det i sig selv vil afskære vejen for tusindvis af unge, der vel og mærke har fuldført gymnasiet, og hvoraf mange finder vej til de videregående uddannelser 4, så er det ikke det mest beskæmmende. Karakterkrav rammer nemlig ikke lige. Tidligere har AE vist, at det især er studenter med lav uddannelsesbaggrund i hjemmet, der rammes 5, og som denne analyse viser, så er det især unge med indvandrerog efterkommer baggrund fra ikke-vestlige lande, der vil blive ramt af karakterkravene. Ifølge Ministeriet for børn, undervisning og ligestillings officielle tal for de unges uddannelses niveau ligger unge med indvandrerbaggrund stadig efter danske unge om end det går den rigtige vej. Hvis man indfører karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil det ødelægge integrationsindsatsen og de gode takter, der trods alt har været. Boks 1. Sådan har vi gjort Indeværende analyse er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, herunder register over fuldførteog igangværende uddannelser (KOTRE) og karakterregister (UDFK). Populationen er alle der har fuldført en gymnasial uddannelse i perioden 1.okt. 13 til 3.sep.14. Gymnasiale uddannelser dækker over STX, HF, HTX, HHX, Studenterkursus, International Baccalaureate, og Dansk-Fransk Bacalaurétte. Det er kun personer, der optræder i registeret for folkeskolekarakterer der er med i analysen. Derudover skal personen være i landet, det år grundskolen er fuldført. De i analysen udvalgte adgangskrav er på baggrund af politiske udmeldinger, se evt. -betyde-dit-gymnasium. Adgangskravene er defineret som følgende: 2: Eleven skal mindst have opnået et gennemsnit på 2 i afsluttende eksamen i både dansk og. 4: Eleven skal mindst have opnået et gennemsnit på 4 i afsluttende eksamen i både dansk og. 7: Eleven skal mindst have opnået et gennemsnit på 7 i afsluttende eksamen i både dansk og. 6: Eleven skal mindst have opnået et gennemsnit på 6 i afsluttende eksamen i alle fag. Har en elev både gennemført 9.klasse og 1.klasse, skal eleven blot have opnået de ovenstående krav til mindst én af eksamenerne. 4 Se AE-analysen Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver fra 12. marts 15 5 Se AE-analysen Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest fra 3. februar 15 5
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet
4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
unge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
Mange unge med får ikke en ungdomsuddannelse Unge med et psykisk eller fysisk klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med jævnaldrende unge. Således er unge med i væsentlig lavere
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Flere lærere uden uddannelse
Analysen viser, at 16, procent af de kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Andelen af læreruddannede i lærerstillinger er faldet fra 89, procent til 83,8 procent
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Faglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Indsigt om gymnasiale uddannelser
DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Analyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen
Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav
Tusindvis af elever bremses af de nye optagelseskrav I 2019 bliver der indført nye krav for at komme ind på landets gymnasier, og i løbet af de seneste år er der også indført krav for at blive optaget
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch
Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch I perioden 8-1 er der lukket mere end folkeskoler i Danmark. Hvordan man håndterer en skolelukning, afhænger i høj grad af ens sociale og geografiske
Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er
AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Milliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
børn ramt af skolelukninger
24. børn ramt af skolelukninger Siden 8 har 24. folkeskoleelever oplevet, at deres skole er lukket. Geografisk er det især børn fra Fyn, Syd- og Nordjylland, som har oplevet skolelukninger. Skolelukningerne
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Sværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Milliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Hver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Folkeskolen taber terræn i hele landet
Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går
Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse
Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-
Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.