Forsvarets grundlag og styring Virksomhedsregnskabets struktur Årets hovedresultater Regnskabsmæssige resultater

Transkript

1 1 Beretning

2 Side Punkt Forsvarets grundlag og styring Forsvarets formål og opgaver Vision, planlægning og styring Virksomhedsregnskabets struktur Årets hovedresultater Forligsimplementering Operativ virksomhed Styrkeindsættelse. Kollektivt forsvar og krisestyring. Suverænitetshævdelse Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver. Fredstøttende opgaver Andre opgaver Opretholdelse af indsættelsesevnen Styrkeproduktion Støttevirksomhed Personel Materiel Etablissement Informatik Regnskabsmæssige resultater Samlet vurdering af Forventninger til de kommende år 7

3 Beretning Forsvarets grundlag og styring Forsvarets formål og opgaver Det lovmæssige grundlag for Forsvarets virke er Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation (Forsvarsloven). Heraf fremgår bl.a., at Forsvaret skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed og har til formål at: forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet, samt fremme en fredelig udvikling i verden, med respekt for menneskerettighederne. Forsvarsloven beskriver tillige Forsvarets seks overordnede opgaver: Kollektivt forsvar og krisestyring. Suverænitetsopgaver. Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver. Fredsstøttende opgaver. Andre opgaver. Opretholdelse af indsættelsesevnen. De detaljerede politiske retningslinier for Forsvarets udvikling er beskrevet i de flerårige forsvarsforlig. Hovedsigtet i Aftale af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning (Forsvarsforliget) er, at Forsvaret omstilles, så vægten forskydes fra forsvar af dansk område til løsning af internationale opgaver. Sammenlagt skal det øge Forsvarets evne til at deltage i dels NATO's kollektive forsvar i og uden for nærområdet, dels humanitære og fredsstøttende operationer i FN-, OSCE -, NATO- og koalitionsregi. Kapaciteten til løsning af internationale opgaver skal styrkes, materielinvesteringerne øges og større mobilitet prioriteres Vision, planlægning og styring Vision 2010 udgør Forsvarets militærfaglige sigte for udviklingen af Forsvaret frem mod Ligesom Forsvarsforliget og NATO's strategiske koncept fokuserer visionen på Forsvarets evne til at deltage effektivt i internationale operationer. I kort form er visionen følgende: Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. For at opfylde de mål og visioner, der er indeholdt i Forsvarsloven, Forsvarsforliget og Vision 2010, gennemføres en detaljeret planlægning af Forsvarets udvikling og aktiviteter. De politisk fastlagte opgaver er specificeret i Forsvarskommandoens seksårsplan, som er den overordnede plan for styring og udvikling af Forsvaret på mellemlangt sigt. Forsvarskommandoens seksårsplan operationaliserer de seks overordnede opgaver i en række konkrete hovedog delopgaver inden for hvilke, der foretages en prioritering af den operative virksomhed til brug for Forsvarets myndigheder og enheders planlægning og kapacitetstilpasning. Forsvarskommandoens årsprogram udspringer af det første år i seksårsplanen. Årsprogrammet nedbryder seksårsplanens hoved- og delopgaver i detaljerede opgaveanvisninger til underliggende myndigheder. Årsprogrammet beskriver endvidere de enkelte opgaver styringsmæssigt ved angivelse af krav, vilkår og kriterier for opgaveløsningen, kontrolmæssigt ved angivelse af målepunkter og ønskede vurderinger samt udmønter finanslovens bevillinger som økono- 8

4 miske rammer til opgaveløsning og rammer til kapacitetstilpasninger Virksomhedsregnskabets struktur Virksomhedsregnskabets kapitel 1 Beretning og 2 Resultatanalyse er opbygget efter opgaveopdelingen i Forsvarsloven og Forsvarskommandoens seksårsplan. Kapitel 3 udgør regnskabet. Virksomhedsregnskabet består desuden af et bind med 9 bilag Årets hovedresultater Forligsimplementering For at nå forligets mål om en forskydning fra territorialforsvar til krisestyring gennemfører Forsvaret i disse år den mest gennemgribende omstillingsproces i efterkrigstiden målt i sammenlægning af myndigheder og enheder, personelreduktioner, udfasning af skibe og våbensystemer, bortsalg af hele eller dele af etablissementer samt opbygning af nye kapaciteter til løsning af opgaver i forbindelse med international krisestyring. Omstillingsprocessen skal frigøre ressourcer til blandt andet øgede materielinvesteringer og bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem mål og midler. I forligsperioden er der sket en uforudset udvikling, der har påvirket sammenhængen mellem mål og midler i negativ retning: De store danske styrkebidrag til FN, NATO- og koalitionsoperationer (der forventes at fortsætte) medfører, at Forsvarsaftalens økonomiske ramme til internationale operationer ikke vil være dækkende. Grundet terroranslaget den 11. september 2001 har der været behov for en hurtigere og mere omfattende udvikling af enkelte af Forsvarets kapaciteter end forudset. Stigninger i valutakurser, specielt dollarkursen, og i brændstofpriserne har medført merudgifter i forhold til det forudsatte. For at Forsvaret kan overholde forligets samlede økonomiske ramme, er det nødvendigt at gennemføre driftstilpasninger og yderligere strukturtilpasninger i resten af forligsperioden, herunder at tilpasse årsværksrammerne til lønsumsrammerne. Strukturtilpasningsprojekterne som følge af forliget forløber tilfredsstillende Operativ virksomhed Den operative virksomhed omfatter hovedfunktionerne styrkeindsættelse, herunder opretholdelse af indsættelsesevnen (beredskab), og styrkeproduktion. Den operative virksomhed organiseres og dimensioneres med henblik på at varetage løsningen af Forsvarets opgaver i overensstemmelse med de overordnede krav til opgavevaretagelsen. I 2002 blev de militære styrkestrukturer i Danmark opdelt i Forsvarskommandoens Militære Grundstruktur (FMG), der omfatter alle enheder, og Forsvarskommandoens Aktiverede Styrkestruktur (FAS), der omfatter de dele af FMG, der er aktiveret for at deltage i styrkeopbygning, uddannelse, internationale missioner, nationale opgaver m.v. Herudover blev NATO s nye styrkestruktur (MC 317/1) godkendt. Den er trådt i kraft pr. 1. januar 2003 og indebærer blandt andet, at de hidtil anvendte begreber: Immediate Reaction Forces", Rapid Reaction Forces", Main Defence Forces og Augmentation Forces - som fx anvendes i forligsteksten, udgår. I stedet vil styrkestrukturen bestå af: 9

5 Deployable Forces (DF) med deployable hovedkvarterer (HQ), der skal være højmobile og til rådighed for Alliancen i forbindelse med løsning af det samlede spektrum af missioner. In Place Forces (IPF) med begrænset mobilitet og primært egnede til territorialforsvar. De nuværende forligsbestemte reaktionsstyrker vil indledningsvis blive tilmeldt som Deployable Forces på højt beredskab; øvrige styrker indledningsvis enten som Deployable Forces eller uden for kategori. Det er endnu ikke bestemt hvilke styrker, der herudover skal tilmeldes som Deployable Forces. I dette års virksomhedsregnskab anvendes primært de gamle begreber, idet de nye begreber først træder i kraft pr. 1. januar Styrkeindsættelse Styrkeindsættelse omfatter afsluttende forberedelse til indsættelse af enheder, indsættelse af enheder til løsning af Forsvarets aktuelle opgaver og afvikling af enheder efter endt opgaveløsning. Kollektivt forsvar og krisestyring Krisestyring Forsvarskommandoens krisestyringsorganisation følger udviklingen i trusselsbilledet i Danmark og i de områder, hvor dansk militært personel er eller planlægges udsendt. Organisationen koordinerer på den baggrund besvarelse af forespørgsler til Forsvaret, iværksættelse af afledte aktionspunkter for de underliggende kommandomyndigheder og bistår Forsvarschefen i dennes rolle som regeringens rådgiver. Håndteringen af situationen efter den 11. september 2001 viste, at Forsvarets krisestyringsorganisation generelt er forberedt på situationer som denne. Der blev dog konstateret problemer i relation til anvendelsen af Forsvarets sikkerheds- og beredskabsmæssige plankompleks. Forsvarsministeren nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der behandlede de af Forsvarets kapaciteter, som kan tænkes anvendt mod terrorisme. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger er Forsvaret i færd med at foretage strukturelle og organisatoriske justeringer, udbygge nogle af de eksisterende kapaciteter, etablere nye kapaciteter og foretage en gennemgribende justering af de sikkerheds- og beredskabsmæssige forhold i Forsvaret. Forsvarets nye sikkerheds- og beredskabsmæssige plankompleks forventes implementeret i midten af Der blev ligeledes konstateret problemer med det samlede nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige plankompleks (totalforsvarets plankompleks). Plankomplekset er baseret på et trusselsbillede, hvori der kalkuleres med et vist varsel i forbindelse med en krisesituation eller krig. Efter den 11. september 2001 er trusselsbilledet ændret, idet hændelserne den 11. september viste, at der ikke altid vil være tid til at søge formel politisk godkendelse af nødvendige militære foranstaltninger. Som følge heraf har det militære forsvar sammen med øvrige komponenter i totalforsvaret (Politiet, Beredskabsstyrelsen m.fl.) begyndt en gennemgribende redigering af det samlede plankompleks med henblik på at udarbejde en egentlig national beredskabsplan. Planen for totalforsvaret forventes færdig i midten af I kampen mod international terrorisme havde Danmark i 2002 indsat styrkebidrag i form af: Specialoperationsstyrker, C-130 transportfly, F-16 jagerfly, flylæsse- 10

6 kommando til den internationale indsats under amerikansk kommando mod terrornetværk i Afghanistan (Operation Enduring Freedom) samt forbindelsesled til den centrale amerikanske kommando. Ammunitionsryddere og forbindelseshold til den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan med FN-mandat under britisk kommando (ISAF). Et maritimt bidrag i form af en ubåd og en korvet til en NATOoperation i Middelhavet (Active Endeavour). I 2002 fortsatte etableringen af det dansk-polsk-tyske Headquarter Multinational Corps North East i Szczecin i Polen, som ifølge planen skal opnå fuld operativ status som Deployable Force hovedkvarter i NATO s styrkestruktur i International øvelsesvirksomhed. Det primære formål med den internationale øvelsesvirksomhed i 2002 var, at Forsvarets enheder ved at deltage i øvelsesvirksomheden fik mulighed for at træne og udvikle sig i et realistisk miljø i samarbejde med styrker fra nationer, der forventes at være fremtidige samarbejdspartnere i operationer. Samtidig skulle øvelsesaktiviteterne bidrage til, at de danske enheder opfylder beredskabskravene for deltagelse i såvel Artikel 5-opgaver som krisestyringsopgaver i internationalt regi. Den internationale øvelsesvirksomhed var koncentreret om to øvelsestyper: Øvelser, der trænede dansk indsættelse i internationale operationer i et multinationalt og værnsfælles (Combined/Joint) miljø. Øvelser, der fortsatte Forsvarets uddannelse af enheder og stabe i NATO s nye styrkestruktur. NATO s nye struktur er mere fleksibel og kræver derfor deployeringsevne, effektiv indsættelse i alle operationstyper og udholdenhed. Året blev præget af NATO-øvelsen STRONG RESOLVE 2002, hvor danske enheder fra alle tre værn deltog med et betydeligt styrkebidrag. Suverænitetshævdelse Forsvarets overvågning af land-, sø-, og luftterritoriet skaber grundlaget for at hævde dansk suverænitet. Gennem overvågning observeres uønsket aktivitet på dansk territorium, hvilket giver mulighed for at gribe ind og bringe aktiviteterne til ophør. Suverænitetshævdelsen kan betragtes som det fredstidsmæssige forsvar af territoriet. Til søs foretages overvågningen af Søværnets Operative Kommando under anvendelse af Kattegats og Bornholms Marinedistrikter, der med døgnbemandede operationsrum, skibe, kystradarer m.v. opretholder et opdateret situationsbillede over danske farvande med hovedvægt på farvandene inden for Skagen. Flyvertaktisk Kommando gennemfører under anvendelse af fly og radarer overvågning og suverænitetshævdelse af dansk luftrum. Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver. De tidligere Warszawa Pagt lande og nogle af de tidligere sovjetrepublikker er i dag enten NATO-medlemmer, inviteret til at blive optaget i NATO eller har forskellige samarbejdsrelationer til NATO. Rusland har på en lang række områder et formaliseret samarbejde med NATO. Det vurderes derfor som lidet sandsynligt, at der i den nærmeste fremtid vil opstå en omfattende konventionel territorialtrussel mod Danmark og nærområdet. Forsvarets ressourcer kan derfor i højere grad anvendes til løsning af andre overordnede opgaver, herunder tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver. Disse opgaver 11

7 omfatter bl.a. Forsvarets deltagelse i våbenkontrolaftaler og samarbejde med øst- og centraleuropæiske lande med henblik på at styrke stabilitet og fredeligt samarbejde i Europa. Internationale forpligtelser. Som medlem af OSCE deltager Danmark fortsat i samarbejdet indenfor rammerne af en række våbenbegrænsende traktater og konventioner, tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger og gensidige luftobservationsflyvninger. Danmark har således undertegnet en række våbenbegrænsende traktater og konventioner, under ét kaldet våbenkontrolaftaler. De centrale våbenkontrolaftaler er CFE-traktaten (om konventionelle våben i Europa), Wien dokumentet (tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger) og Open Skiestraktaten (gensidige luftobservationsflyvninger). Disse aftaler medfører såvel forpligtelser som rettigheder. Våbenkontrolaftalerne er alle af ubegrænset varighed og har således gyldighed indtil deltagerlandene beslutter sig for at ophæve dem eller udtræde af dem. Den 1. januar 2002 trådte Open Skies traktaten i kraft, og selv om Danmark endnu ikke har modtaget eller gennemført en observationsflyvning, har aktivitetsniveauet været højt i forbindelse med forberedelse, klargøring og uddannelse med henblik på at modtage og udsende observationsflyvninger. Danmark har i 2002 deltaget i 3 prøveobservationsflyvninger og 4 certificeringsflyvninger. Forsvarets østsamarbejde Forsvarets samarbejde med de central- og østeuropæiske lande er en integreret del af det brede danske østsamarbejde. Samarbejdet fokuserer på at bidrage til opbygningen af central- og østeuropæiske landes militære kapacitet og forsvarsevne samt til at fremme interoperabiliteten med NATO. Samarbejdet har bl.a. til formål at bringe de lande, som ønsker det, op på det militære niveau, der er nødvendigt for, at de kan samarbejde med NATO enheder og derved kvalificere sig til optagelse i NATO. Samarbejdet skal endvidere styrke stabiliteten og det fredelige samarbejde i Europa, herunder fremme samarbejdet mellem allierede og partnere inden for Partnership for Peace (PfP) for at styrke evnen til fælles operationer. I 2002 fokuseredes bl.a. på kampen mod terrorisme, hvor Danmark støttede de baltiske lande med rådgivning, uddannelse og logistik i forbindelse med deres kamp mod terrorisme. Fredstøttende opgaver I 2002 fortsatte Forsvaret det internationale engagement ved at deltage i en række fredsstøttende operationer. Forsvarskommissionens mål om kontinuerligt at have mand udsendt blev, som i de foregående år, overopfyldt med ca. 10%. Udover støtten til de fortsatte NATOoperationer på Balkan, var det de nye bidrag til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan, som krævede flest ressourcer. Tabel 1.1 Internationale opgaver I tabellen er antal udsendte fra 2000 et vægtet gennemsnit baseret på månedlige indberetninger, mens figuren Internationale engagementer viser den aktuelle status pr. 31. december Bidraget til SHIRBRIG er regnet fra opstillingstidspunktet 1. juli ) Fremgår af FMN årlige redegørelse Resultatmål og indikationer for: R 1999 R 2000 R 2001 B 2002 R 2002 B 2003 B 2004 Fredsstøttende operationer: I FN-regi (udsendte observatører) I FN-regi (udsendte personer) I EU-regi (udsendte personer) I OSCE-regi (udsendte personer) I NATO-regi (udsendte personer) I andet internationalt regi (personer)

8 Kosovo Gennem 2002 fortsatte Forsvaret sin støtte til NATO s militære sikkerhedsstyrke i Kosovo (KFOR) med en bataljon stationeret i den nordlige del af Kosovo. I slutningen af året blev bataljonens ansvarsområde udvidet til også at omfatte en del af byen Mitrovica. Makedonien I 2002 omfattede det danske bidrag til operation Amber Fox i Makedonien primært en spejderdeling. I perioden omkring det makedonske valg, fra august til oktober, bidrog Forsvaret yderligere med et helikopterdetachement. Operation Amber Fox blev afsluttet midt i december og afløst af operation Allied Harmony, der med reducerede styrker skal fastholde en fredelig udvikling i det nordvestlige Makedonien. Danmark indgår i operation Allied Harmony med forbindelses- og moniteringshold samt stabsofficerer i NATO s hovedkvarter i Skopje. Bosnien-Hercegovina I forbindelse med reduktionen af Stabilization Force (SFOR) besluttede Danmark sammen med øvrige deltagerlande i den Nordisk-Polske Kampgruppe (NPBG) i det nordlige Bosnien-Hercegovina at nedlægge NPBG ved udgangen af Ved siden af patrulje- og overvågningsopgaver forberedte den danske styrke i årets sidste måneder at lukke NPBG og nedlægge de danske lejre. Lejrene blev ved udgangen af 2002 overdraget til henholdsvis Portugal og Polen. Den danske kampvognseskadron oprettede nye faciliteter i Tuzla på den amerikanske Eagle Base, hvortil den flyttede ved udgangen af Stand-by High Readiness Forces for United Nations Operations (SHIRBRIG) SHIRBRIG var i 2002 ikke udsendt i en fredsbevarende operation, hvorfor SHIRBRIG alene gennemførte øvelses- og uddannelsesvirksomhed, herunder implementering af udviklingstiltag baseret på erfaringerne fra sidste indsættelse i UNMEE (Etiopien/Eritrea). Balkan Air Operation (BAO) Forsvarets bidrag til BAO bestod i fortsat opretholdelse af beredskabet fra Danmark og gennemførelse af en rutinemæssig redeployering til Grazzanise Air Base i Italien. Det blev i november 2002 besluttet, at der fra 2003 ikke længere skal gennemføres rutinemæssige redeployeringer. Forsvarets bidrag til bekæmpelse af international terrorisme På baggrund af Folketingets tilsagn om at støtte den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan deltog Danmark i 2002 militært med blandt andet specialoperationsstyrker, F-16 kampfly, C-130 transportfly samt stabspersonel. Danmark havde i 2002 også et forbindelseselement udsendt til den amerikanske militære kommando i Florida (USCENTCOM), som styrer de militære operationer mod terrorisme i Afghanistan. Desuden deltog danske flådeenheder i NATO s flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet. Indsættelsen af NATO s Stående Atlanterhavsstyrke og Middelhavsstyrke skete som led i NATO s deltagelse i indsatsen mod den internationale terrorisme. De stående flådestyrker gennemførte overvågnings- og patruljeopgaver med henblik på at registrere og kontrollere skibstrafikken og dens aktiviteter i den østlige del af Middelhavet. Kabul FN s sikkerhedsråd vedtog den 20. december 2001 resolution 1386 på grundlag af FN-pagtens kapitel VII, hvorved rådet gav bemyndigelse til 13

9 at indsætte en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan ISAF. Ifølge resolutionen skulle sikkerhedsstyrken i en periode på seks måneder bistå den midlertidige afghanske administration med at opretholde sikre rammer for administrationens og FN-personalets aktiviteter i Kabul og omkringliggende områder. FN har efterfølgende forlænget mandatet til udgangen af På grundlag af FN s resolution besluttede Folketinget den 11. januar 2002 at yde et dansk styrkebidrag på ca. 50 mand til International Security Assistance Force (ISAF). Bidraget indgik i Kabul Multinationale Brigade med tysk, hollandsk, østrigsk og dansk deltagelse fra 27. februar Den 6. marts 2002 omkom 3 danske og 2 tyske soldater i en sprængningsulykke i Kabul. Den 15. marts 2002 nedsatte Forsvarschefen i samarbejde med Generalinspekteur der Bundeswehr en fælles dansk-tysk undersøgelseskommission til at undersøge ulykken. Undersøgelseskommissionen afleverede sin rapport til Forsvarschefen den 11. november Rapporten, der kan læses på Forsvarets hjemmeside, er sendt til juridisk behandling hos Generalauditøren. FN- og EU-observatører og anden fredsstøttende virksomhed Forsvaret havde også i 2002 en række enkeltpersoner udsendt som observatører og stabspersonel til FNmissionerne i Bosnien-Hercegovina (UNMiBH), Den Demokratiske Republik Congo (MONUC), Eritrea Etiopien (UNMEE), Georgien (UNOMIG), Kashmir (UNMOGIP), Kosovo (UNMIK), Kroatien (UNMOP), Kuwait (UNIKOM), Mellemøsten (UNTSO), Sierra Leone (UNAMSIL) og Øst Timor (UNMISET). Der var ligeledes udsendt personel til EU observatørmissionen i det tidligere Jugoslavien (EUMM). OSCE grænseovervågningsmission i Georgien havde også i 2002 en dansk brigadegeneral som chef. Figur 1.1 Figuren viser, at der ved årsskiftet 2002/2003 var stillet 1114 personer til rådighed for det internationale engagement. 14

10 Forsvaret støttede Udenrigsministeriet gennem evaluering af danske nødhjælpsorganisationers projektforslag til humanitær minerydning i Nicaragua. Andre opgaver Forsvaret gennemfører - på permanent eller lejlighedsvis basis - en række opgaver for andre ministerier og myndigheder. De permanente opgaver er bl.a. eftersøgnings- og redningstjeneste, fiskeriinspektion og havmiljøopgaver; altså opgaver, der kan løses samtidig med den løbende overvågning af det danske territorium. De lejlighedsvise opgaver baserer sig primært på, at Forsvaret har et beredskab af materiel, personel eller ekspertise, som - når Forsvaret ikke selv har indsat disse kapaciteter - kan bruges til støtte for myndigheder, der har behov for, men ikke råder over tilsvarende kapacitet. Maritim miljøovervågning, maritim håndhævelse og forureningsbekæmpelse Forsvaret har siden 1. januar 2000 haft det samlede ansvar for den statslige maritime miljøovervågning og forureningsbekæmpelse. Herunder forestår Forsvaret den flybaserede havmiljøovervågning og udsteder forbud og påbud samt administrative bøder til skibsfarten ved konstaterede overtrædelser af havmiljølovens regler om ulovlige udledninger. Den omfattende forureningsbekæmpelse, der var påkrævet efter tankskibet BALTIC CARRIER s kollision med fragtskibet TERN i 2001, har givet såvel Forsvaret som Beredskabsstyrelsen væsentlige erfaringer i at bekæmpe olieforurening. Der var tale om den hidtil mest omfattende olieforurening på dansk område. Den forurenende olietype var en såkaldt "Heavy fuel". Erfaringerne med at bekæmpe denne olietype til søs blev brugt ved miljøskibet GUNNAR SEI- DENFADEN s deployering til Spanien den 29. november 2002 i forbindelse med tankskibet PRESTIGE s forlis. Fiskeriinspektion Forsvaret har gennemført fiskeriinspektion i farvandene omkring Grønland og Færøerne. Til trods for, at antallet af fangstrejser ved Grønland har været stigende, har fiskeriinspektionen ikke resulteret i en tilsvarende stigning i antallet af udstedte bøder. Det tilskrives bl.a. den præventive effekt af Forsvarets fiskeriinspektions kontinuerlige tilstedeværelse. Eftersøgnings- og redningstjeneste Flyveredningscentralen ved Flyvertaktisk Kommando indgår som en del af det samlede eftersøgnings- og redningsberedskab i Danmark. Redningscentralen råder over et beredskab, der omfatter 1 helikopter på hver af flyvestationerne Ålborg, Skrydstrup og Værløse samt på Bornholm under særlige vejrforhold. Helikopterne kan indsættes 24 timer i døgnet året rundt. Udover eftersøgnings- og redningsopgaver støtter helikopterberedskabet også civilsamfundet med syge-, patient- og organtransporter mellem hospitaler, øer og andre isolerede steder. Søredningscentralen ved Søværnets Operative Kommando indgår som en del af det samlede eftersøgnings- og redningsberedskab i Danmark. Søværnet har fast 3-4 sejlende enheder klar til indsættelse i forbindelse med søredning. Herudover kan alle skibe, der befinder sig i nærheden af en konstateret eller formodet søulykke, inddrages i eftersøgnings- og redningsopgaven. Eftersøgnings- og redningsorganisationen består af både statslige, kommunale og privatejede ressourcer, hvoraf flere, herunder kystredningstjenestens redningsskibe, er på konstant beredskab. 15

11 Forsvaret overdrog i 2002 ansvaret for ledelsen af søredningstjenesten på Færøerne til de færøske myndigheder. I perioden efter overdragelsen har Forsvaret ydet det nye Maritime Rescue Coordination Center (MRCC) Tórshavn støtte, jf. samarbejdsaftale. Ammunitionsrydning Ammunitionsrydning opdeles i to former: Rydning af kommercielt fremstillede eksplosiver og ammunitionsgenstande, herunder ilanddrevet eller opfisket gasammunition (EOD). Rydning af "hjemmelavede" eksplosiver og ammunitionsgenstande, herunder bomber, til støtte for Politiet (IEDD). Ammunitionsrydning finder sted både i Danmark og ved de udsendte styrker. Den mest omfattende indsats i EODrydning fandt i 2002 sted på Amager Fælled og Kalvebod, hvor Ingeniørregimentet har haft indsat ca. 80 mand til kontinuerlig rydning. Den fredsmæssige ammunitionsrydningskapacitet på land, der primært løser IEDD-opgaver, råder over udrykningshold, der er i permanent beredskab til udrykning på anmodning fra politiet. Til søs omfatter den fredsmæssige ammunitionsrydningskapacitet et antal minedykkere, som er organiseret i minørhold på 4 mand. Minørtjenesten har også døgnvagt. Siden terroraktionerne den 11. september 2001 har der været ekstra fokus på Forsvarets kapacitet til rydning af "hjemmelavede" eksplosiver og ammunitionsgenstande. Frygten i befolkningen for terrorangreb i Danmark har været stærkt stigende og vist sig i antallet af opgaver til ammunitionsrydningstjenesten forårsaget af mistænkelige pakker, tasker mv. Lejlighedsvise opgaver Forsvaret ydede i 2002, ud over generel hjælp til civile myndigheder (herunder støtte til bl.a. transport og eftersøgningsopgaver), støtte til Danmarks EU formandskab. Forsvaret støttede som underleverandør til politiet og enkelte ministerier den praktiske afvikling af Danmarks EU-formandskab. Denne støtte omfattede bl.a. lufttransport af Statsministeren og Udenrigsministeren i forbindelse med forhandlingsaktiviteter i Europa og Mellemøsten. I forbindelse med det danske EU-formandskab ydede Forsvaret således støtte til politiet for 15 mio. kr. Til støtte for politiets transport af de mange gæstende delegationer uddannede og opstillede Forsvaret i samarbejde med Hjemmeværnet 130 chauffører og dele af den samlede transportorganisation. Disse chauffører støttede den praktiske afvikling af en række ministeriers EU-møder. På logistiksiden modtog politiet desuden støtte fra Forsvaret i form af udlån af forskellige typer materiel og transportmidler. Dernæst støttede Forsvaret politiets sikkerhedsmæssige foranstaltninger på en række områder, bl.a. ammunitionsrydnings- og redningsberedskab. Forsvaret bidrog i samarbejde med det nyetablerede Center for Biologisk Beredskab ved Serum Instituttet til et særligt biologisk beredskab. Opretholdelse af indsættelsesevnen Forsvaret skal gennem hele omstillingsprocessen, hvor fokus er rettet mod evnen til at løse internationale opgaver, bevare evnen til at løse både kendte, veldefinerede opgaver og nye, uventede opgaver. Det stiller store krav til såvel planlægningen 16

12 som gennemførelsen af den operative virksomhed og støttevirksomheden. Forsvarets indsats i 2002 har vist, at indsættelsesevnen er opretholdt under de opgave- og organisationsmæssige omstillinger Styrkeproduktion Forsvarets styrkeproduktion omfatter opstilling og grunduddannelse af enheder, samvirkeuddannelse, øvelsesvirksomhed, resterende uddannelse, træning og kontrol m.m. Styrkeproduktionen tilpasses løbende forligets prioritering af opgaverne i internationalt regi. Det underbygges af resultaterne fra de internationale operationer. Forsvarets studie- og udviklingsvirksomhed præges ligeledes af omstillingen. I 2002 blev der således arbejdet med blandt andet direktiver for uddannelse og konceptuelle forhold, med henblik på at udvikle Forsvarets evne til at operere i internationalt regi. Forsvaret vil i stigende grad have en forbedret kapacitet, der både fokuserer på udholdenhed og fleksibilitet med henblik på at løse opgaver i international sammenhæng, til lands, til vands og i luften. Omstillingsprocessen stiller store krav til både de materielmæssige og de personelmæssige ressourcer. For personellet gælder, at en række nøglepersoner indgår i både styrkeindsættelsen og styrkeproduktionen. Det begrænser kapaciteten til styrkeproduktion Støttevirksomhed Personel Implementeringen af Forsvarsforliget, de mange internationale engagementer og implementeringen af De- Mars har stillet og stiller fortsat store krav til Forsvarets personel om omstillingsparathed, fleksibilitet og om at yde en ekstraordinær stor arbejdsindsats over lange perioder. Dertil kommer, at noget af stampersonellet er fraværende på grund af Civil Uddannelse (CU). I 2002 blev således afviklet i alt CU-uger. Resultatet er, at merarbejdet er blevet så omfattende, at det i mange tilfælde har været nødvendigt at kompensere økonomisk herfor. Situationen belaster personellet og økonomien i en udstrækning, der ikke er holdbar i længden, og som derfor må afhjælpes ved at skabe bedre balance mellem opgaver og ressourcer, herunder at tilpasse årsværks- og lønsumsrammerne. Forsvarets største reaktionsstyrkeenhed er Den Danske Internationale Brigade (DIB), der i alt omfatter ca funktioner, hvoraf 80 % - svarende til ca funktioner - forudsættes bemandet med rådighedspersonel, der er ansat på en reaktionsstyrkekontrakt. I 2002 fik hæren tildelt mulighed for at tegne yderlige 470 kontrakter. Disse kontrakter blev tildelt bl.a., for at få ophævet dobbeltdesigneringen for personel, der både er designeret til DIB og Stand- By-High-Readiness Brigade (SHIR- BRIG), samt for at opstille et CIMIC kompagni, dvs. en enhed, der kan indgå i et militærtcivilt samarbejde, f.eks. i genopbygningsopgaver i internationale operationer. Den 4-årige reaktionsstyrkekontrakt gør, at hæren har et gennemsnitligt rekrutteringsbehov på ca soldater pr. år til DIB og SHIRBRIG mv. Den 4-årige kontraktstruktur vil være fuldt implementeret i oktober Rekrutteringen blandt de værnepligtige lå i 2002 på ca. 13 %, svarende til ca. 830 kontrakter. Desuden blev 110 kontrakter gentegnet. 17

13 Materiel Materielfunktionen skal tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel internationalt som nationalt regi på både kort og langt sigt. Området omfatter materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed. Ressourceanvendelsen inden for materielvirksomheden blev prioriteret mod opgaver i internationalt regi. Fokus på løsning af opgaver i international sammenhæng medførte en ekstra belastning af både forsyningsog vedligeholdelsesvirksomheden Etablissement Etablissementsvirksomheden skal opfylde behovene fra Forsvarets operative virksomhed og øvrige støttevirksomhed gennem en driftsøkonomisk tilrettelæggelse af produktion og forvaltning inden for statens forvaltningsmæssige rammer. Forsvarskommandoen satte i 2002 fokus på det vedligeholdsmæssige efterslæb, der er opstået som følge af, at området hidtil har været nedprioriteret. Miljø og energi Forsvarskommandoens miljørapportering, bilag 8, viser en fortsat reduktion af miljøpåvirkningerne. Ved beregning af nøgletal, dvs. forbrug pr. kvadratmeter eller pr. person, viser der sig ligeledes et fald for så vidt angår energiforbrug til opvarmning. Indsatsen i 2002 har bl.a. koncentreret sig om at udarbejde en affaldsstrategi, som skal give en bedre kildesortering af affaldet, generelt reducere affaldsmængderne og give økonomiske besparelser ved bortskaffelsen af affaldet. Implementering af forsvarsforliget har ændret aktivitetsniveauet på en række øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Miljøstyrelsen har i 2002 i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen udsendt en revideret bekendtgørelse, der regulerer støjforholdene på de nævnte områder Informatik Alle Forsvarets myndigheder er tilkoblet Forsvarets Integrerede Informatiknetværk (FIIN). Muligheden for at tilkoble samtlige Forsvarets myndigheder til FIIN var en forudsætning for at sætte DeMars i drift. Via De- Mars har sagsbehandlere og chefer adgang til styringsdata og ledelsesinformation lagret på centrale servere. DeMars skal erstatte ca. 90 it-systemer, der tidligere blev anvendt til registrerings- og styringsopgaver både centralt og decentralt. FIIN gør det tillige muligt at effektivisere Forsvarets it-drift ved, at drift og vedligehold af Forsvarets servere og it-arbejdspladser kan foretages centralt. Efter nogle års forarbejde blev den midlertidige Projektorganisation Koncernfælles IT-driftsmyndighed (POKDM) formelt godkendt af Forsvarsministeriet den 25. november POKDM skal indtil 30. juni 2004 opbygge den koncernfælles itdrift. Parallelt hermed skal it-infrastrukturen gøres homogen og styrbar. POKDM forventes ved udgangen af 2004 transformeret til en egentlig koncernfælles it-driftsmyndighed, som skal varetage driften og vedligeholdelsen af den samlede it-infrastruktur, dvs. netværk, servere, arbejdspladsudstyr, programmel mv., 1.4. Regnskabsmæssige resultater Kapitel 3 Regnskab indeholder den detaljerede regnskabsaflæggelse. Det endelige regnskab viser et mindreforbrug på i alt 362,1 mio. kr. på driftsbevillingen og et mindreforbrug 18

14 på 10,2 mio. kr. på anlægsbevillingen efter, at videreførselsadgangen på 4% er udnyttet fuldt ud (det vil sige, at årets bevillingsramme er teknisk forhøjet i forhold til forligsforudsætningerne). Hovedparten af det reducerede forbrug i 2002 skyldes udskydelser og forsinkelser på materielanskaffelsesområdet Samlet vurdering af 2002 Forsvaret måtte i løbet af driftsåret konstatere, at der havde været en række uforudsete forhold, der havde influeret negativt på Forsvarets økonomi i forsvarsforligets første tre år. Det var derfor nødvendigt at iværksætte en række drifts- og strukturtilpasninger, der i løbet af 2003 og 2004 skal sikre, at Forsvaret har balance i økonomien ved udgangen af forligsperioden. Det endelige regnskabsresultat for 2002 understreger nødvendigheden af de iværksatte og planlagte driftsog strukturtilpasninger Forventninger til de kommende år Den økonomiske balance for forligsperioden opnås først og fremmest ved at skabe sammenhæng mellem årsværks- og lønsumsrammerne. Det er ikke ønskeligt at skære yderligere i aktivitetsniveauet og kvaliteten. Konsekvensen er, at Forsvarets bemanding må reduceres yderligere med lønbudgetterne dimensioneret i overensstemmelse hermed og strukturen afledt heraf reduceres. Lønbudgetterne for 2003 og 2004 er derfor forhøjet på baggrund af erfaringerne fra 2002 og vil blive tilpasset i takt med, at det afklares, hvorledes den fremtidige struktur skal være. Antallet af medarbejdere i Forsvaret skal altså reduceres. Reduktionen skal ske ved frivillig fratræden, ved omplaceringer og ved en restriktiv ansættelsespolitik. I 2004 bliver det nødvendigt at fjerne et antal stillinger. Det er helt afgørende for, at der kan opnås balance mellem struktur og økonomi ved udgangen af 2004 samtidig med, at aktivitets- og kvalitetsniveauet bevares eller forbedres. Fokus vil fortsat være rettet mod evnen til at deltage i internationale operationer og følgelig konsolidere og udbygge grundlaget for at opstille og udsende styrkebidrag, der effektivt kan løse opgaver i internationalt regi. Forventningerne til udviklingen inden for de mange forskellige områder af Forsvarets virksomhed er mere detaljeret beskrevet i respektive afsnit i Resultatanalysen i kapitel 2. 19