Aarhus Kommune. Lokalplan nr Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. Navitas Park. Marts 2011

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 894 Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. Navitas Park. Marts 2011

2 Aarhus Kommune Lokalplan nr.: Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. Navitas Park. Indeholder tillæg nr. 26 til Kommuneplan Nørreport Kystvejen Skolebakken Åboulevarden Statistikområde/distrikt nr.: Registreringskortblad nr.: 46 Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Marts 2011

3 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet Kalkværksvej, Aarhus C planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Tlf Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset samt Risskov, Viby og Åby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C samarbejde med: Plusform Arkitekter Fiskerivej 12, 8000 Aarhus C Tlf

4 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 894 Byggeri til undervisningsformål, Pier 2, Aarhus. INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 26 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLANKORT Vedtagelsespåtegninger Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 894

5 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold og beskrivelse af området Denne lokalplan gælder for et område i inderhavnen af Aarhus Havn. Området er placeret mellem Grenåbanen og havneområdet og strækker sig fra krydset Nørreport-Kystvejen-Skolebakken til krydset Skolebakken-Sct. Olufs Gade og omfatter en del af arealet mellem Grenåbanen og Bassin 2, en del af Pier 2 samt en del af Bassin 2. Lokalplangrænsen mod nord er fastlagt af lokalplangrænsen til Lokalplan nr. 891, Kontorbyggeri ved Nørreport, Pier 2, (Bestseller), og mod syd og vest af lokalplangrænsen til Lokalplan nr. 876, Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus. Lokalplanområdet er ca m 2, hvoraf vandarealet udgør ca m 2. Området var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet og landarealerne beliggende i byzone. Landarealerne mellem Grenåbanen og kajkanterne har tidligere været anvendt til havneformål, men er i dag under afvikling. I lokalplanområdet findes der eksisterende bebyggelse, Pakhus nr. 35 som nedrives. Luftfoto, der viser del af Aarhus City og Aarhus Havn med angivelse af lokalplanområdet. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

6 3 Planens baggrund og mål Denne lokalplan muliggør opførelse af Navitas Park, som er en ny bebyggelse, der skal indeholde undervisningsfaciliteter til Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Aarhus Maskinmesterskole og forskerparkfaciliteter til Incuba Science Park samt et underjordisk offentligt parkeringsanlæg. Lokalplanlægningen har baggrund i en langsigtet planlægning for Aarhus Havn med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af aktiviteter fra de ældre havnearealer til Østhavnen. Som opfølgning på Masterplan, regionplantillæg med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev byrådet i 1999 en byplanidékonkurrence for De Bynære Havnearealer, som skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. I 2003 fulgtes op med Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og i 2005 med Kvalitetshåndbog, der indeholder Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 og fastlægger kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. Illustration fra Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer, der fra venstre mod højre viser bebyggelsen ved Pier 2, det centrale havnebyrum og Multimediehuset. I 2006 udarbejdedes Dispositionsplan for de nordlige områder, som fastlægger en mere præcis anvendelse af Nordhavnen. Nærværende lokalplans område omfattes dog ikke af denne plan. Dispositionsplanen har været grundlaget for kom- Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

7 4 munens udbud og salg af arealer i Nordhavnen og den gennemførte lokalplanlægning i perioden Nærværende lokalplan omfatter landarealer og vandområder i Inderhavnen. For området fastlægger Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen to grundelementer, som skal medvirke til at styrke samspillet mellem byen, havnen og bugten. Det ene er en rekreativ forbindelse, der skal forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd og som afgrænser lokalplanområdet mod vest. Det andet er etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for domkirken og som afgrænser lokalplanområdet mod syd. Havnebyrummet dannes ved ombygning af de indre havnebassiner og etablering af to markante bastioner, som vil danne en nordlig og en sydlig indramning af havnebyrummet og den fremtidige nye havneplads. Nærværende lokalplan er en del af den nordlige bastion. De to bastionsbebyggelser i havnebyrummet skal fremstå som markante bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter. Bygningerne skal skabe samspil på tværs af havnebassinet og åbnes mod hinanden og mod havnebassinet. Illustration af vinderprojektet, fugleperspektiv set fra syd-øst. Navitas Park Oktober 2008 præsenterede Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Aarhus Maskinmesterskole og Incuba Science Park planerne for et videns og innovationsmiljø, Navitas Park. Samtidig blev det meddelt, at et konsortium bestående af Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Aarhus Maskinmesterskole og Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

8 5 Incuba Science Park af Aarhus Kommune ville købe en byggegrund på Den Nordlige Bastion på De Bynære Havnearealer, hvor Navitas Park kunne opføres som et samlet bygningskompleks. Derudover bliver der opført en p-kælder til brug for Navitas Park, og i tilknytning til byggeriet vil Aarhus Kommune opføre en p-kælder, som skal udgøre en selvstændig ejerlejlighed og indeholde ca. 450 offentlige parkeringspladser. December 2008 vedtog Aarhus Byråd salget af Den nordlige bastion på De Bynære Havnearealer til konsortiet samt igangsættelse af totalentreprisekonkurrence. Den 30. juni 2009 blev totalentreprisen sendt i EU-udbud. Oktober 2009 blev fem hold prækvalificeret til totalentreprisekonkurrencen. Totalentreprise konkurrencen blev afsluttet i juni 2010, og bedømmelsesudvalget valgte, at forslaget fra E. Pihl & Søn A/S med tilknyttede rådgivere: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, Christensen & Co. Arkitekter a/s, Marianne Levinsen Landskab ApS og Alectia A/S skal stå for realiseringen af Navitas Park. Planens hovedtræk Denne lokalplan muliggør opførelse af Navitas Park, som er en ny bebyggelse, der skal indeholde undervisningsfaciliteter til Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Aarhus Maskinmesterskole og forskerparkfaciliteter til Incuba Science Park, samt et underjordisk offentligt parkeringsanlæg. Planen opdeler området i 3 delområder og 6 byggefelter, som vist på lokalplankortet bagerst i hæftet. Delområde I Består af Byggefelterne 1-6, og inden for byggefelterne, kan der opføres et maksimalt etageareal på m 2 med et varieret etageantal fra 1 til 8 etager, og med en maksimal bygningshøjde der varierer fra kote 8,50 til kote 37. Herudover kan der opføres et underjordisk parkeringsanlæg. Ud over maksimal bygningshøjde kan der etableres tekniske installationer, trappe- /elevatortårne m.v. De tekniske installationer på taget må højst have et areal svarende til 10 % af tagfladen og må, bortset fra tekniske installationer og aggregater i forbindelse med afprøvning og forskning i energiformer, maksimalt opføres med en højde på 4,0 m over tagfladen. Der kan etableres tagterrasser på en mindre del af tagfladerne. På taget kan der desuden etableres ovenlys og anlæg for indvinding af solenergi, f.eks. ved solceller eller solvarmepaneler. Taget skal i øvrigt inklusive tekniske installationer udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Der kan, som en ekstra etage, inden for byggefelterne 2 eller 4 opføres maksimalt 200 m 2 bebyggelse til brug for et klima- og dagslyslaboratorium. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

9 6 Illustration af vinderforslaget, Navitas Park set fra syd. Delområde II Er udlagt til områdets færdsels-, plads- og opholdsarealer. Området udformes med både biltrafik og let trafik, og det indrettes med opholdsarealer af varieret karakter. En mindre del af opholdsarealet skal udformes som en vandtrappe med et niveau ned til kote 0,25 så der bliver mulighed for kontakt til vandoverfladen. Vandtrappen vil være delvist oversvømmet ved højvande. Inden for delområdet findes desuden færdselsarealer, for både kørende, gående og cyklende, samt adgangsveje, brand- og redningsveje, der skal etableres på terræn. Delområde III Lokalplanens delområde III er udlagt til vandområde og omfatter en del af Inderhavnen. På vandområdet kan der foregå rekreative, sports- og fritidsmæssige aktiviteter. I forbindelse med arrangementer i det samlede havnebyrum havnepladserne og vandområdet kan der foregå aktiviteter af forskellig art, der er knyttet til vandfladen. Langs kajkanten mod øst vil der være mulighed for anløb og fortøjning af større eller mindre skibe, vanddybden vil dog blive reduceret i forhold til den nuværende på grund af en konstruktion, der indgår i kajkanten og det underjordiske parkeringsanlæg. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

10 7 Illustration af vinderforslaget, Navitas Park kantine udsigt mod øst. Vandarealet mod nord er et spejlbassin med lille vanddybde, bassinet kan ikke besejles, men kan ud over funktionen som et arkitektonisk og rekreativt element, evt. anvendes som soppebassin og til sejlads med modelskibe og lign. Bebyggelsens udseende Navitas Park danner det nordlige modstykke til Multimediehuset ved Europa Plads og placeres på sin egen ø omgivet af havnebassinet mod syd og øst, en kanal mod vest samt et spejlbassin mod nord. Området afgrænses således af havnen, Kystvejen samt det kommende byggeri for Bestseller mod nord. Øen forbindes til det omkringliggende byområde med broer for gang- og cykeltrafik. Mod syd indeholder byggeriet i de nederste planer udadvendte funktioner som café og kantine. Hele den sydlige afgrænsning af øen mod havnen, udgøres af en stor vandtrappe beklædt med beton og træ og pladsen beplantes med træer. Bygningsvolumet spændes ud over størstedelen af den kommende ø og bygningens hjørner markeres sådan, at bygningens overordnede volumen korresponderer med Multimediehusets skala og udtryk. Mens hjørnerne markeres, trækkes de mellemliggende facader tilbage, så der skabes rumligheder langs alle fire facader, som bryder skalaen på byggeriet op og giver bygningen en skulpturel karakter. Byggeriet er opdelt i to overordnede dele: En bastion, som udføres med facader i puds eller beton, mens de øvre dele af byggeriet udføres med facader primært i glas. Byggeriet får et samlet etageareal over terræn på ca m 2. Bygningsvolumenet af hovedbygningen får en højde på mellem 24,5 og 34,5 m over terræn og holdes lavest i det sydøstlige hjørne, så kigget ud over havnen og bugten åbnes op og højden tiltager herfra i et varieret forløb henover bygningen, for at kulminere i 34,5 meters højde over terræn ved Nørreport, således at byggeriet harmonerer med den høje bygning i Bestsellers byggeri. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

11 8 Adgangen til Navitas Park for cykler, afsætning og vareleverancer sker via broerne over spejlbassinet mod nord. Adgangen for biltrafik sker fra krydset mellem Kystvejen og Nørreport og herfra ind under Bestseller byggeriet, hvorfra der etableres tunnelforbindelse til både det offentlige parkeringsanlæg og til den separate parkeringskælder for Navitas Park. Det offentlige parkeringsanlæg omfatter 450 pladser. Fra parkeringsanlægget er der adgang til de offentlige kajarealer ad ramper, trapper og elevatorer. Illustrationsplan Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

12 9 Snit gennem lokalplanområdet set mod nord vinkelret på Skolebakken. Beplantning Lokalplanområdets udendørs arealer er et urbant område med faste belægninger og byinventar. Der skal etableres træplantning i form af opstammede træer i et omfang ca. som vist på illustrationsplanen på side 8. Veje, stier, kollektiv trafik og parkering Adgangsveje, biltrafik Området vejbetjenes fra Bernhardt Jensens Boulevard via Inge Lehmanns Gade, (se illustration side 25) adgangsvejen føres under bebyggelsen inden for Lokalplan nr. 891 videre til Navitas Park. Hovedadgangen er vejforbindelsen, der via en rampe inden for Lokalplan nr. 891 føres under spejlbassinet videre til parkeringskælderen under Navitas Park. På terræn føres vejforbindelsen via to broer over spejlbassinet og videre til et område til særlige parkeringsformål. Varelevering sker fra en centralt placeret afskærmet gård på terræn. Let trafik Området har en høj grad af tilgængelighed for gående og cyklister. Områdets stier for lette trafikanter tilsluttes Den rekreative forbindelse som forløber langs Grenåbanen, hvorfra der er forbindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City. Der er herudover forbindelse i nord til stisystemet langs Bernhard Jensens Boulevard, som giver adgang til den nye bydel på Østhavnen, og mod syd er der adgang til Det centrale havnebyrum. Kollektiv trafik Nordhavnsarealerne planlægges betjent med kollektiv trafik både i form af busser på Kystvejen og en planlagt letbane, der i princippet følger det eksisterende spor for Grenåbanen. Der planlægges etableret 3 standsningssteder for letbanen tæt på lokalplanområdet ved Nørreport, Skolegyde og Multimediehuset. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

13 10 Parkering Parkeringsanlægget under Navitas Park etableres både med et parkeringsanlæg for bebyggelsen i lokalplanområdet og med et offentligt tilgængeligt parkeringsanlæg. Parkeringsanlægget til Navitas Park indrettes med minimum 235 og maksimum 255 bilparkeringspladser og det offentligt tilgængelige anlæg med 450 bilparkeringspladser, der tilsluttes kommunens samlede p-infosystem. Arealet, hvorpå de 450 parkeringspladser vil blive placeret, vil have status som offentligt vejareal. Arealet ophører dog med at have status som offentligt vejareal, hvis Aarhus Kommune i medfør af 90 i Lov om offentlige veje træffer beslutning om, at det offentlige vejareal helt eller delvist nedlægges. I givet fald vil Aarhus Kommune i overensstemmelse med Lov om offentlige veje 91, stk. 3, kunne råde frit over vejarealet. Cykelparkering i området sker i bebyggelsen. Adgangen til cykelparkering i bygningen og kælderen skal ske fra separate ramper med adgang til cykelforbindelsen i områdets vestlige del. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 894

14 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at at at området anvendes til ny bebyggelse til city-, undervisnings-, forsknings- og forskerparkformål for Navitas Park, på grundlag af vinderprojektet fra projektkonkurrencen, der fastlægges retningslinier for bebyggelsens omfang og placering, de dele af området, der landvindes, overføres til byzone, og at de dele der overgår til vandarealet tilbageføres fra byzone, der er offentlig adgang til alle landarealer langs vandområder, og at der langs kajkanter etableres et sammenhængende promenadeforløb, der frem til kajkanter med anløbs- og fortøjningsmuligheder er kørende adgang for særlige kørselsformål, der i tilknytning til Navitas Park etableres et underjordisk parkeringsanlæg til bil- og cykelparkering samt parkering til særlige formål på terræn, og der via udendørs opholdsarealer sikres direkte gående adgang til de underjordiske cykel- og bilparkeringsanlæg. 2. Område og opdeling Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet del af følgende matrikelnumre: 2148a, 2148k og 7000dk Aarhus Bygrunde samt alle parceller, der efter den 1. juli 2010 udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II og III som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

15 12 Stk. 3. Med den offentlige bekendtgørelse af byrådets endelige vedtagelse af planen er det på matrikelkortet viste område overført fra vandområde til byzone. Matrikelkort mål 1:4000 Lokalplangrænse 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1. Delområdet er udlagt til cityformål i form af offentlige formål og erhvervsformål. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

16 13 Offentlige formål omfatter undervisnings- og forskningsformål samt sådanne offentlige funktioner, der med fordel kan placeres i et center af regional betydning. Erhvervsformål omfatter liberale erhverv, kontorer, mindre butikker, restaurationer, caféer, udstillings-, kultur-, undervisnings- og konferencevirksomhed og lignende. Stk. 2. Inden for delområdet skal der under terræn indrettes underjordisk parkeringsanlæg. Delområde II Stk. 3. Stk. 4. Delområdet er udlagt til udendørs opholdsareal med veje, stier og pladser, afskærmet gård samt underjordisk parkeringsanlæg. Der må over terræn etableres ramper, elevatorer og mindre bygninger indeholdende adgangsveje til den underliggende p-kælder, samt byinventar og mindre bygninger og pavilloner til brug for udstillings- og informationsformål. Delområde III Stk. 5. Delområdet er udlagt til vandområde. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 6. Placering af mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning skal godkendes af Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen. 4. Udstykning Stk. 1. Der må i princippet ikke ske yderligere udstykning inden for lokalplanområdet. 5. Trafikforhold Stk. 1. På lokalplankortet er med signatur vist arealer, der er udlagt til: Vej- og stibro A-B: Minimum 28,5 m bred Underjordisk vejtunnel/rampe til p-kælder, varierende bredde, min. frihøjde 2,50 m. C-D: Minimum 8,0 m bred Cykel- og gangstier a-b, c-d, e-f, g-h og i-j Minimum 6,0 m bred Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

17 14 Brand- og redningsvej Minimum 2,8 m bred Herudover skal delområde II indrettes som et kombineret opholds- og færdselsareal. Området skal indrettes med hensyntagen til, at både biltrafik og lette trafikanter kan færdes sikkert i området. Området skal samtidig indrettes med byinventar og rekreative elementer. Stk. 2. Stk. 3 Stk. 4. Inden for vejudlæg A B etableres der som adgangsvej i terræn to ensrettede vejbroer. Adgangen til lokalplanområdets underjordiske parkeringsanlæg sker fra et rampeanlæg, som er udlagt i Lokalplan nr På lokalplankortet er tilslutningspunktet angivet, og rampeanlægget uden for lokalplanområdet er vist. Bilparkering skal etableres som fælles parkering i parkeringsanlæg under terræn inden for delområde I og II. Der skal sikres gående adgang til parkeringskælderen direkte fra udendørs terræn - mindst én adgang skal placeres i tilknytning til stibro g-h - og fra adgange inden for byggefelterne. I parkeringsanlægget under terræn skal der etableres minimum 685 og maksimum 705 bilparkeringspladser, heraf skal 450 parkeringspladser etableres i et offentligt tilgængeligt parkeringsanlæg. 2 Stk. 5. Inden for lokalplanområdet skal der minimum etableres cykelparkeringspladser. Cykelparkering kan placeres i bebyggelsen - herunder i underjordiske parkeringsanlæg. Adgangen til de underjordiske cykelparkeringsanlæg skal ske via separat rampe placeret centralt i forhold til den nord-sydgående cykel- og gangforbindelse gennem det kombinerede færdselsog opholdsareal. Stk. 6. Stk. 7. I delområde II kan der på terræn indrettes pladser til særlige parkeringsformål, herunder handicapparkering og vendeplads med korttidsparkering for af- og påstigning. Se illustrationen side 8. Inden for delområde I skal der reserveres areal til en overdækket varegård, og inden for område II skal der etableres mulighed for adgang og vendemulighed for lastvogne, renovationsvogne og servicekøretøjer. 2 Arealet, hvorpå de 450 parkeringspladser vil blive placeret, vil have status som offentligt vejareal. Arealet ophører dog med at have status som offentligt vejareal, hvis Aarhus Kommune i medfør af 90 i Lov om offentlige veje træffer beslutning om, at det offentlige vejareal helt eller delvist nedlægges. I givet fald vil Aarhus Kommune i overensstemmelse med Lov om offentlige veje 91, stk. 3, kunne råde frit over vejarealet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

18 15 Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Alle færdselsarealer, hvor der er forskelle i terrænniveau, skal udformes med rampe eller elevator. Ved kajkanter, hvor der er mulighed for anløb og fortøjning af både og skibe, skal der sikres mulighed for kørende adgang for særlige kørselsformål. Der skal til godkendelse hos Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, særskilt fremsendes projekt for indretning af alle vej-, sti-, plads-, færdselsog parkeringsarealer samt varegård. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Nybyggeri skal opføres som lavenergihuse i klasse 2015 i henhold til Bygningsreglement Se fodnote 3. Tekniske anlæg og forsyningsledninger i lokalplanområdet skal etableres under jorden. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, skal disse indpasses i bebyggelse eller anlæg og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. Der skal inden for lokalplanområdet anvises tracé for fjernvarmeledningers fremføring til kælder. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Delområde I Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med de på lokalplankortet viste byggefelter 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Der skal inden for området opføres et underjordisk parkeringsanlæg. Bebyggelse inden for byggefelterne skal etableres på et terræn/dæk over det underjordiske parkeringsanlæg i kote 2,5 m af hensyn til højvandsbeskyttelse. Der må i delområdet opføres maksimalt m 2 etageareal. Inden for delområdet må der etableres butikker med et samlet maksimalt bruttoetageareal på 300 m 2. Den enkelte kiosk/dagligvarebutik må højst have et bruttoetageareal på 100 m 2. 3 Da byggeri skal opføres som lavenergihuse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

19 16 Stk. 6. Inden for byggefelt: 1, må bebyggelsen maksimalt opføres med 8 etager, og med en maksimal højde i kote 37,00. 2, må bebyggelsen maksimalt opføres med 7 etager, foruden evt. tagterrasse, og med en maksimal højde i kote 34,00. 3, må bebyggelsen maksimalt opføres med 6 etager, og med en maksimal højde i kote 30,50. 4, må bebyggelsen maksimalt opføres med 5 etager, foruden evt. tagterrasse, og med en maksimal højde i kote 27,00. 5, må bebyggelsen maksimalt opføres med 1 etage, og med en maksimal højde i kote 8,50. 6, må bebyggelsen maksimalt opføres med 1 etage, og med en maksimal højde i kote 8,50. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Inden for byggefelterne 2 eller 4 må der, som yderligere én etage og over den maksimale kote, opføres én bygning med en maksimal højde på 4,00 m over tagfladen og med et maksimalt areal på 200 m 2 til brug for et dagslys- og klimalaboratorium, Ud over maksimal bygningshøjde kan der på taget etableres tekniske installationer, trappe/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende, De tekniske installationer på tag må højst have et areal svarende til 10 % af tagfladen og må maksimalt opføres med en højde på 4,00 m over tagflade. Der kan etableres maksimalt 4 fritstående installationer eller aggregater med en maksimal højde på 5,00 m. og hver med et maksimalt areal på 10 m 2, i forbindelse med undervisning, afprøvning og forskning i energiformer, herunder mikrovindmøller. Delområde II Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Der skal inden for området opføres et underjordisk parkeringsanlæg. Der skal fra udendørs terræn etableres direkte gående adgang til det offentligt tilgængelige parkeringsanlæg. Der må på terræn opføres ramper og mindre bygninger indeholdende elevatorer, adgange, flugtveje og installationer til ventilering af det underjordiske parkeringsanlæg samt en afskærmet gård. Se illustrationsplanen side 8. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

20 17 Stk. 12. Der må over terræn opføres maksimalt 3 bygninger til brug for udstillings- og informationsformål, bygningerne må opføres som permanente eller mobile pavilloner med en maksimal højde på 3,00 m og hver med et maksimalt areal på 25 m 2. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 13. Terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Regulering på indtil 0,50 m i forhold til eksisterende terræn i forbindelse med byggemodningen kan dog finde sted uden tilladelse fra bygningsmyndigheden. 8. Bebyggelsens udseende Delområde I Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsen skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning i princippet udformes i et formsprog, som vist på illustrationerne på side 4, 6, og 7. Se fodnote. 4 Bebyggelsens facader skal som hovedprincip fremstå med en lys, åben og transparent karakter. Bebyggelsens facader i stueetagen kan udfor mes efter andre principper, men stadig med en lys, åben og transparent karakter. En mindre del af de sydvendte facader, kan udføres til indvinding af solenergi. Stk. 3. Bebyggelsens facader må som hovedprincip kun opføres af følgende materialer og kombinationer heraf: Glas almindeligt og farvet. Beton og fiberbeton. Natursten. Stål, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede, perforerede plader og strækmetal. Stk. 4. På tagfladen og en mindre del af de sydvendte facader kan der etableres anlæg til indvinding af solenergi. På tagfladen kan der desuden opstilles tekniske installationer og aggregater i forbindelse med afprøvning og forskning i energiformer. Disse anlæg må ikke udføres i reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener. Anlæggene skal udformes, så de indgår på en harmonisk måde i det samlede arkitektoniske formsprog. 4 Udgangspunktet for bestemmelsen er vinderprojektet fra projektkonkurrencen for Navitas Park. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

21 18 Stk. 5. Såfremt der på taget etableres teknikhuse, opholdsterrasse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima og lignende, samt det i 7 stk. 7 nævnte dagslys- og klimalaboratorium, skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i det samlede arkitektoniske formsprog. Se 7 Stk. 8 og 9. Delområde II Stk. 6. Stk. 7. Der må jf. 7 stk. 11 opføres ramper/rullefortov og mindre bygninger indeholdende elevatorer, adgangsveje, flugtveje og installationer til ventilering af den underliggende p-kælder. Bygningerne og installationerne skal udformes, så de indgår på en harmonisk måde i det samlede arkitektoniske formsprog. Bygninger til brug for udstillings- og informationsformål skal udformes, så de indgår på en harmonisk måde i det samlede arkitektoniske formsprog. 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. På arealer, som på lokalplankortet er udlagt til plads- og opholdsareal, må der ikke opføres bebyggelse, bortset fra de i 3, stk. 4 nævnte mindre bygninger og anlæg. Inden for lokalplanområdet skal der etableres et terræn i kote 2,5 m af hensyn til højvandsbeskyttelse. En mindre del af opholdsarealet skal udformes som en vandtrappe med et niveau ned til kote 0,25. Der skal sikres offentlig adgang til alle landarealer langs vandområder. Langs kajkanter kan der etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af skibe og både m.v. Alle opholdsarealer, hvor der er forskelle i terrænniveau, skal udformes med rampe eller elevator. Ubebyggede arealer i øvrigt skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Oplagring uden for bygninger og den afskærmede gård mod nord må ikke finde sted. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

22 19 Stk. 9. Til sikring af ovenstående bestemmelser skal der indsendes planer for beplantning, indretning og udformning af ubebyggede arealer, opholdsarealer, kanaler og kajanlæg til godkendelse i Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, jf. også 5, stk Støjforhold Trafikstøj Stk. 1. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomme erhverv, såsom kontorerhverv på facaden ikke overstiger 63 db L den på døgnbasis. Såfremt det udendørs støjniveau overstiger 63 db L den skal det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i støjfølsomme opholds- og arbejdsrum ikke overstiger 38 db L den. Stk. 2. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomme offentlige formål, såsom undervisningsformål på facaden ikke overstiger 58 db L den på døgnbasis. Såfremt det udendørs støjniveau overstiger 58 db L den skal det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i støjfølsomme opholds- og arbejdsrum ikke overstiger 33 db L den. Virksomhedsstøj Stk. 3. Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Letbane-/jernbanestøj og vibrationer Stk. 4. Stk. 5. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbane- /jernbanestøj påfører bebyggelse til støjfølsomme erhverv og offentlige formål (f.eks. kontor- og undervisningsformål) ikke overstiger 69 db L den på døgnbasis. Bebyggelse skal godkendes i overensstemmelse med myndighedernes krav og skal udføres og indrettes således, at brugere i fornødent omfang afskærmes mod vibrationsgener fra letbane og jernbane. 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

23 20 Tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk. 2. De i 5 nævnte veje og stier og de nævnte bil- og cykelparkeringsanlæg samt varegård er anlagt. Det ved beregning er dokumenteret at de i 10 nævnte støjkrav er opfyldt. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 894

24 21 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan For området ved Pier 2 er der udlagt byggefelter, hvor ny bebyggelse skal placeres. Byggefelternes endelige afgrænsning fastlægges i lokalplanlægningen. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er, som vist, beliggende i rammeområde CY. Anvendelsen er cityformål, herunder offentlige formål som f.eks. kultur- og undervisningsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Bruttoetagearealet inden for området må ikke overstige m2. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. I Kommuneplan 2009 er der ikke angivet en maksimal højde for byggeri i rammeområdet, men beskrevet at et kommende byggeri med hensyn til volumen og højde skal afstemmes med bebyggelsen på Den sydlige bastion - Multimediehuset - og med den eksisterende havnefrontbebyggelse, herunder Aarhus Domkirke. Navitas Park som forslag til Lokalplan 894 skal muliggøre er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen for så vidt angår bygningens højde og omfang. Folder om kommuneplanændring udsendt til orientering og debat Fra den 14. juli til den 18. august 2010 blev der fremlagt en folder som orientering og oplæg til debat om en ændring af kommuneplanens rammer for lokalplanområdet. Ændringen af kommuneplanen drejede sig primært om en forøgelse af højden af bebyggelsen samt det samlede bruttoareal. Kommuneplantillæg nr. 26 til Kommuneplan 2009 Med kommuneplantillægget ønskes at muliggøre byggeri i op til en højde på 34,5 m og med en bebyggelse i rammeområdet på i alt m² (der redegøres for fordelingen inden for rammeområdet i det følgende). Endvidere ændres rammeområdets afgrænsning så det svarer til den aktuelle planlægning for området. De hidtidige bestemmelser knyttet til havnevirksomhed udgår. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

25 22 Andre aktuelle kommuneplantillæg der berører rammeområde CY Lokalplan 876 for Nyt havnebyrum og Multimediehuset med tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009 omhandler det samme rammeområde, CY, som nærværende Lokalplan 894. Der er netop gennemført en offentlig fremlæggelse af Lokalplan 876 med et tilhørende kommuneplantillæg, hvor det foreslås at rammeområdet i alt kan bebygges med m², hvoraf de m² var tiltænkt Navitas Park. Da Navitas Park omfatter m² er det nødvendigt at hæve etagearealet yderligere med m 2 til i alt m 2. I forbindelse med vedtagelsen af Lokalplanforslag 876 foreslås det at give mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker på op til m 2 i Pakhus 13 og Toldkammerbygningen, hvorfor grænsen for den enkelte butiks bruttoareal hæves fra 500 m 2 til m 2. Derudover foreslås afgrænsningen af rammeområde CY justeret, så den er i overensstemmelse med det aktuelle projekt. Forslag til Lokalplan 891 for kontorbyggeri ved Nørreport og Pier 2 med tilhørende tillæg nr. 21 til Kommuneplan Lokalplanområdet er beliggende i rammeområde CY. Der er gennemført en forudgående offentlig høring om at ændre den gældende kommuneplans rammer for området med henblik på at muliggøre et højt byggeri til kontorformål ud mod Nørreport krydset. Med Lokalplan 891 er det hensigten at gøre det muligt at opføre et byggeri, der kan blive et pejlemærke for den nye bydel på Nordhavnen samt at introducere Bernhardt Jensens Boulevard, der bliver rygraden og hovedfærdselsåren i den nye bydel på Nordhavnen. I tillægget fastlægges de nye byggemuligheder og højder. Endvidere foreslås afgrænsningen af rammeområdet justeret, så den svarer til den aktuelle planlægning. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2009 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet bagerst i hæftet. Kortet på næste side er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

26 23 Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet VVM forhold Det samlede projekt, der ligger til grund for lokalplanen, er blevet screenet i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3 med henblik på en stillingtagen til, om projektet er VVM-pligtigt. Det er vurderet, at Navitas Park projektet, med etablering af uddannelses- og forskningsinstitutioner, parkeringsanlæg og kanaler ved Pier 2, ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet kan således etableres uden Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

27 24 forudgående udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse, jf. planlovens 11 g, stk. 1 og 4 samt Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning. Kystdirektoratet har særskilt for søterritoriet afgjort, at der ikke skal ske en miljømæssig vurdering af det i lokalplanen indeholdte projekt. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foreta-ges en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uøn-skede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering på side 34. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører lokalplanområdet: - Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer med Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Aarhus Byråd. Overordnede vej- og stiforhold Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

28 25 Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlag for den overordnede trafikplan for området. Nørrebrogade/Nørreport vil fremover være hovedadgang til de store byomdannelsesområder på Nordhavnen. Det overordnede trafikale mål for Midtbyen er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. I planerne indgår endvidere en trafikdæmpning og ombygning af Kystvejen med henblik på at begrænse den trafikale barriere mellem City og den nye bydel. Nørrebrogade/Nørreport vil være hovedadgangen til de store byomdannelsesområder på Nordhavnen. Herfra vil den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel primært ske via Bernhardt Jensens Boulevard, som udformes med en tosporet vej, et dobbeltsporet kollektiv trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er planlagt en sekundær adgang i forlængelse af Hjortholmsvej via en ny tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse vil sammen med Dagmar Petersens Gade, som er en parallelgade til Bernhardt Jensens Boulevard, også indgå i trafikbetjeningen. I en længere periode vil Nordhavns-området midlertidigt være trafikbetjent via Dagmar Petersens Gade. Trafikstrukturkort Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

29 26 Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bebyggelsen i underjordiske anlæg. Da det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken, resulterer det i, at der ikke skal etableres parkering på terræn inden for nærværende lokalplanområde. Ved en fuld udbygning af det samlede Nordhavnsområde forventes en biltrafik på i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. Der planlægges en højklasset kollektiv trafikbetjening med en højfrekvent drift. Lokalplanområdet skal vejbetjenes via en videreførelse af Inge Lehmanns Gade, der tilsluttes Bernhardt Jensens Boulevard umiddelbart øst for Nørreportkrydset. Inge Lehmanns Gade føres under bygningen inden for Lokalplan nr. 891 og føres i terræn videre til betjening af den Nordlige Bastion samt via vejforbindelse i kælder videre til betjening af parkeringsanlæg under Den Nordlige Bastion. Langs kajkanterne rundt om bebyggelsen etableres der stiforbindelser der via stibroer mod syd, vest og nord har forbindelse til områdets øvrige stisystem. Mod syd til Det Centrale Havnebyrum, mod vest til den rekreative forbindelse og mod nord til stier inden for Lokalplan nr. 891, hvorfra der er videre forbindelse til stierne langs Bernhardt Jensens Boulevard. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen er en kombineret sporvogn og nærbane og skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet principbeslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aarhus City og Lisbjerg/Elev. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes, og der planlægges en gren mod Nord-havnsområdet. I forudsætningerne for letbanen langs havnen indgår, at der er tale om dobbeltspor, og at det ene spor kan trafikeres af godstog til Grenå. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Multimediehuset, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Letbanetrafikken påregnes at omfatte tog i timen i hver kørselsretning. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Den vestlige del af lokalplanområdet er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinien (naturbeskyttelseslovens 18), der findes omkring Skt. Oluf s Kirkegård. Det byg- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

30 27 geri lokalplanen giver mulighed for vil bevirke at udsigt fra og indsigt til fortidsmindet vil blive påvirket. Bebyggelse inden for beskyttelseslinien kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18, Natur og Miljø, Aarhus Kommune er myndighed. Det er derfor vigtigt, at der er arbejdet på, at skabe sammenhæng mellem det gamle Aarhus og det nye byggeri på havnen f.eks. ved at etablere en udsigts- /indsigtskile fra kirkegården ud over havnen, så påvirkningen på beskyttelseslinien indskrænkes. Omdannelsen af det indre af Aarhus Havn har baggrund i en langsigtet planlægning for havnen, hvor de bynære arealer overgår til byformål samtidig med at havneaktiviteterne flyttes til Østhavnen. En overordnet hensigt med omdannelsen er at forbinde det centrale Aarhus med havnen ved at etablere nye pladser og byrum ved havnebassinet. Den eksisterende kajkant omformes med nye kajanlæg og opholdsterrasser, der nedtrappes mod vandspejlet. Dette nye byrum indrammes af to bastioner, mod syd af det kommende Multimediehus og mod nord af Navitas Park. Der er lagt en overordnet plan for at fastholde vigtige udsigtskiler, som det fremgår af illustrationen nedenfor. IlIllustration fra kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer, der viser havnebyrummet med de to bastionsbebyggelser. Skt. Olufs Kirkegård er markeret med rødt. I forbindelse med miljøvurdering af Lokalplan 876 Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus, der fastlægger anvendelsen af arealet, der grænser op til Skt. Oluf s Kirkegård, er det vurderet, at når havnegaderne (Dynkarken, Europa Plads, Havnegade, Skolebakken og Kystvejen) indsnævres fra 4 til 2 spor, når Grenåbanen ombygges til letbane og når området indrettes, så vilkårene for den lette kryd- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

31 28 sende trafik forbedres markant, samt når havnearealerne omdannes til offentligt tilgængelige arealer, der indrettes til rekreativ anvendelse, vil det have en væsentlig positiv indvirkning på miljøet. Det forventes, at ombygningen af havnegaderne vil medføre en væsentlig reduktion af den samlede trafikmængde på strækningen. Langs havnen vil ombygningen af Grenåbanens indhegnede spor på skærver, til spor uden hegn og med fast belægning tilpasset omkringliggende færdselsarealer og pladser, reducere den oplevede barriere ligesom det vil medføre en væsentlig forbedring af byrummet, herunder et bedre indkig til Skt. Olufs Kirkegård fra Grenåvej og hele havneområdet samt en bedre udsigt over havnen og Aarhus Bugten. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af ovennævnte område, med det formål at lokalisere eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens 27, dvs.: Strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt (jævnfør Museumslovens 27 stk. 1). Området er placeret i, hvad der førhen var åbent vand. Det kan derfor ikke udelukkes, at der ved anlægsarbejder kan påtræffes skibsvrag eller rester efter pælespærringer. Moesgård Museum vil anbefale, at anlægsarbejdet overvåges. Det anbefales, at kontakte Moesgård Museum i god tid inden arbejdets udførelse. Aarhus Kommuneatlas Der er ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdig i Aarhus Kommuneatlas. Vandindvindingsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende eller fremtidige vandindvindingsinteresser. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ifølge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet som et led i omdannelse af størstedelen af Inderhavnen af Aarhus Havn. Et af grundelementerne i planlægningen af De Bynære Havnearealer er etablering af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet dannes ved ombygning af de in- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

32 29 dre havnebassiner og etablering af to markante bastioner, som vil danne en nordlig og en sydlig indramning af havnebyrummet og den fremtidige nye havneplads. Nærværende lokalplan er en del af den nordlige bastion. De to bastionsbebyggelser i havnebyrummet skal fremstå som markante bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter. Bygningerne skal skabe samspil på tværs af havnebassinet og åbnes mod hinanden og mod havnebassinet. Lokalplanen fastlægger et byggefelt på den nordlige bastion. Projektet vil fremstå som et markant og skulpturelt bygningsværk med særlige arkitektoniske kvaliteter. Sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse skabes byens nye profil mod havnen og vandet som en væsentlig og bevidst tilstræbt påvirkning af kysten. Navitas Park er med hensyn til etageantal og maksimal bygningshøjde afstemt efter den eksisterende havnefrontbebyggelse. Bygningen åbner sig mod alle verdenshjørner, hvorved der skabes visuel forbindelse til byen, havnen og vandet, herunder med attraktive opholdsarealer, der aftrappes helt ned til vandspejlet. Under den tidligere anvendelse af Inderhavnen til havneerhvervsformål har der været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området og kontakt til vandet. Ved realisering af Navitas Park vil der i samspil med planlægningen af de nord og syd for beliggende arealer blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. Følgende vises visualiseringer af Navitas Parks påvirkning af den kystnære byzone. På visualiseringerne er gengivet vinderprojektet fra projektkonkurrencen. Fotostandpunkterne for visualiseringerne er vist på kortet på næste side Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

33 30 Kort der viser placeringen af de anvendte fotopunkter. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

34 31 Fotopunkt 1. Fotopunkt 2. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

35 32 Fotopunkt 3. Fotopunkt 4. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894

36 33 Forureningsforhold - Jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 17. maj 2010 oplysninger om, at Aarhus Amt/Region Midtjylland den 14. april 2006 har kortlagt matr.nr. 2148k Aarhus Bygrunde på vidensniveau 1 og 20. april 2006 har kortlagt matr.nr. 2148a og 7000dk Aarhus Bygrunde på vidensniveau 1, begge jf. Lov om forurenet jord. Matrikel 2148k er kortlagt, fordi der har været korn- og foderstofvirksomhed, og fordi området tidligere er blevet opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Matrikel 2148a og 7000dk er kortlagt, fordi der har været autoværksted, og fordi at området tidligere er blevet opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Matriklerne er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er gennemført forureningsundersøgelser på en del af matr. nr. 2148a, 2148k og 7000dk Aarhus Bygrunde. Her er påvist forurening af oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller. Der er desuden konstateret slagge og byggeaffald i enkelte boringer. Bygge- og anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Da matr.nr. 2148a, 2148k og 7000dk Aarhus Bygrunde er kortlagte, skal Aarhus Kommune, Bygningsinspektoratet samt Natur og Miljø, Virksomheder og Jord kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde. Endvidere må der på de kortlagte matrikler ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse, før Aarhus Kommune, Natur og Miljø har meddelt tilladelse jf. Lov om forurenet jord, 8. Jf. 72 b i Lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Det bør tilstræbes, at bortskaffelse af overskudsjord koordineres med øvrige bygge- og anlægsprojekter på De Bynære Havnearealer. Det bør endvidere tilstræbes, at den overvejende del af overskudsjorden genbruges som opfyld i havnearealet. Før der fjernes jord fra ejendommene, skal jordflytningen jf. Lov om forurenet jord, 50 anmeldes til Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 894