Gladsaxe Kommunes Beskæftigelsesstrategi

Transkript

1 Gladsaxe Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2012

2 1 Indledning Baggrund Frikommuneforsøg Fokus på effekt frem for proces Programforløb Jobplaner Samtaler Indsatsen for jobcentrets målgrupper som følge af frikommunestatus Unge ledige under 30 år INGEN UNG MÅ LAVE INGENTING! Jobklare ledige over 30 år Ledige med andre problemer end ledighed over 30 år Fleksjobvisiterede Sygedagpengemodtagere Borgere, der er/har været omfattet af integrationsloven Løntilskud til førtidspensionister Tværgående fokusområder Fokus på uddannelse Virksomhedsservice Inddragelse af civilsamfundet Evaluering Resultatindikatorer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.3 Kvalitetsindikatorer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 1

3 1 Indledning I forbindelse med Gladsaxe Kommunes deltagelse i frikommuneforsøget har Beskæftigelses og Integrationsudvalget udarbejdet en ny beskæftigelsesstrategi, der tager udgangspunkt i følgende overordnede principper: At ingen ung må lave ingenting, dvs. at alle unge løbende får et aktivt tilbud tilpasset deres individuelle behov og muligheder At flest mulige unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse At medvirke til at ledige opkvalificeres og uddannes via voksenlærlingeforløb, meritforløb mv. At prioritere ressourcerne efter et mindsteindgrebs princip, således at indsatsen for de borgere, der kan og vil, i høj grad baseres på selvansvar At sætte ind med kvalificeret aktivering, når der er erfaring for, at aktiveringen giver effekt, dvs. i videst muligt omfang give det rette tilbud på det rette tidspunkt inden for de rammer, de afsatte ressourcer giver mulighed for At gøre aktivt brug af virksomheder som træningsbane med henblik på opkvalificering af de ledige og bistå virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft At yde professionel bistand til virksomheder med henblik på at fastholde og rekruttere medarbejdere, og gennem dialogen med virksomheder opnå kendskab til virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar og ansætte personer i fleks eller skånejob At yde kvalificeret støtte til de borgere, der har andre problemer end arbejdsløshed, og i den forbindelse inddrage fagprofessionelle fra andre dele af den kommunale forevaltning i et koordineret, tværfagligt samarbejde om udredning, planlægning og iværksættelse af den nødvendige indsats Løbende at måle effekten af indsatsen og revidere indsatsen i forhold til forskningsresultater og erfaringer fra egne og andre kommuners udviklingsprojekter og udviklingen på arbejdsmarkedet generelt. Det er velkendt, at den kommunale økonomi er under pres. Det er derfor essentielt, at de ressourcer, der allokeres til aktiveringsindsatsen, anvendes, hvor de forventes at give bedst effekt. Beskæftigelsesstrategien er derfor baseret på den foreliggende viden om, hvad der virker i forhold til forskellige målgrupper. Hvad ved vi kort fortalt: At uddannelsespålæg og uddannelsesafklaring virker i forhold til uddannelsesparate unge uden uddannelse At unge ikke uddannelsesparate kan motiveres til uddannelse gennem praktik i virksomheder evt. med mentorstøtte At arbejdsmarkedsparate ledige ikke bør aktiveres i starten af ledighedsperiode, da de ofte selv finder job At udsigten til aktivering på et bestemt tidspunkt øger de arbejdsmarkedsparate lediges afgang til beskæftigelse J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 2

4 At virksomhedsaktivering med kortvarig opkvalificering er mest effektivt i forhold til arbejdsmarkedsparate ledige med en vis ledighedsperiode bag sig At en tidlig, koordineret, tværfaglig udredning, planlægning og iværksættelse af indsats har effekt i forhold til sygedagpengemodtagere og formentlig også over for ledige med helbredsproblemer ud over ledighed At en intensiv beskæftigelsesrettet indsats i forhold til ledige med problemer ud over ledighed ikke har nævneværdig effekt, men det har en individuelt tilpasset og håndholdt indsats med inddragelse af andre fagprofessionelle og tilbud efter anden lovgivning At parallelle forløb med indsatser fra forskellige sektorer kombineret med en beskæftigelsesrettet indsats giver effekt for ledige med problemer ud over ledighed, der ikke er for langt fra arbejdsmarkedet. Helt overordnet kan Beskæftigelses og Integrationsudvalgets prioritering af beskæftigelsesindsatsen i forhold til målgrupper beskrives således: Unge prioriteres frem for andre grupper Unge arbejdsløse vil få tilbudt en tidlig indsats, fordi unge ofte enten ikke har erhvervserfaring eller uddannelse. De unge vil derfor blive mødt med et aktivt tilbud i form af uddannelsesafklaring eller virksomhedsaktivering allerede i starten af deres ledighedsperiode. Jobcentret vil prioritere, at alle arbejdsmarkedsparate unge deltager i en virksomhedsrettet aktivering, når de er uddannelsesafklaret. Unge, der har problemer ud over ledighed, vil blive mødt med en tidlig indsats for at udrede deres aktuelle problemstillinger efterfulgt af et tilbud, som matcher deres individuelle udfordringer. Der skal anvendes færre ressourcer på de ledige, der selv kan: Jobcentret vil anvende færre ressourcer på de ledige, der selv kan, og flytte ressourcer til de målgrupper, der har behov for støtte. Arbejdsmarkedsparate lediges første møde med jobcentret vil helt overvejende bestå af motiverende samtaler for nyledige og jobklub/cafe for gentilmeldte. Hvis den ledige tilhører gruppen af langtidsledige eller er i risikogruppen for langtidsledighed, vil der derimod kunne tilbydes opkvalificering og/eller virksomhedsaktivering. Rehabiliterende indsats i forhold til ledige på kanten af arbejdsmarkedet I den anden ende af spektret de grupper, der er meget langt fra arbejdsmarkedet vil indsatsen koncentreres om behandlingstilbud og andre tilbud uden for jobcenter regi, der kan bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet eller afklaring til andet forsørgelsesgrundlag. Her vil indsatsen først og fremmest være møntet på at yde den rette indsats i forhold til den enkeltes behov, fx fysisk og psykisk behandling og (genop)træning, misbrugsbehandling mv. hvor indsatsen kobles med en beskæftigelsesrettet indsats (parallelindsats), når den ledige vurderes at kunne klare og profitere af et sådant tilbud. Gruppen af motiverede ledige med psykiske, fysiske og sociale barrierer Ved at omprioritere beskæftigelsesindsatsen og bruge færre ressourcer på de ledige, der selv kan, og på de ledige, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, ønsker Jobcentret at skabe rum til at yde en mere håndholdt beskæftigelsesindsats til de grupper af ledige med problemer ud over ledighed, der er motiverede for at ændre deres situation. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 3

5 På baggrund af projekterne Reload og Parat til job, er der erfaring for, at en håndholdt indsats gør en forskel i forhold til, om de ledige opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet eller alternativt afklaring til andet forsørgelsesgrundlag. Jobcentret vil derfor inkorporere denne metode i centrets daglige drift. Ved at prioritere en intensiv indsats i forhold til disse ledige, forventes det, at der vil være en øget progression, således at de hurtigere vil kunne matches op eller blive afklaret til andet forsørgelsesgrundlag, hvorved der forventes et større flow på den enkelte sagsstamme. Fælles for alle målgrupper Den normale kadence for opfølgende samtaler og tilbud ophæves for alle målgrupper. Det betyder, at der vil være ledige, der i forholdsvis lange perioder ikke vil blive indkaldt til samtale eller tilbud. Til gengæld vil de ledige opleve, at de kun indkaldes til samtaler og tilbud, når samtalen har et konkret indhold som fx job, afklaring, motivationsforløb, og tilbuddet har et relevant indhold for den enkelte. De ledige vil naturligvis selv kunne henvende til jobcentret, ligesom der vil være en minimumskadence for samtaler og tilbud, jf. afsnittet om de enkelte målgrupper. Forventet effekt: En bedre udnyttelse af Jobcentrets ressourcer Øget afgang til job, uddannelse eller andet forsørgelsesgrundlag Øget tilfredshed fra de ledige med jobcentrets indsats Øget medarbejdertilfredshed 1.1 Baggrund Gladsaxe Kommune har som en del af frikommuneprojektet fået større frihedsgrader til at tilrettelægge indsatsen over for kommunens borgere på en lang række områder. Med de øgede frihedsgrader vil Arbejdsmarkedsafdelingen tilrettelægge en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte eller grupper af lediges behov, således at JC eller andre dele af den kommunale forvaltning yder en aktiv indsats på de tidspunkter, hvor den forventes at give størst effekt. Hvor fokus for medarbejderne pga. lovgivningen hidtil i (for) høj grad har været rettet mod overholdelse af processuelle regler, vil JC fremover lægge vægt på at yde en indsats baseret på den foreliggende viden om, hvad der virker hvilken form for indsats, der er den rigtige og på hvilket tidspunkt. Dette stiller større krav til prioritering, styring og evaluering af indsatsen samt til udnyttelsen af de faglige kompetencer hos medarbejdere i og uden for Jobcenteret. Udfordringen er således også at give konsulenterne den fornødne støtte til at prioritere og vurdere indsatsen for de enkelte ledige. 1.2 Frikommuneforsøg Arbejdsmarkedsafdelingen har ansøgt om fire konkrete forsøg som led i Gladsaxe kommunes status som frikommune. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 4

6 Forsøgsansøgningerne er delvist imødekommet ved forsøgsbekendtgørelse nr. 215 af 1. marts 2012 og bekendtgørelse nr. 328 af 10. april 2012 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige. Med forsøgshjemlerne har JC mulighed for at lægge samtaler med de ledige, herunder ledige, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, når konsulenten vurderer, at der er størst behov. Frikommuneforsøget indebærer således, at kravene til kontaktforløb med en bestemt kadence for samtaler ophæves. Forsøgsbekendtgørelsen ophæver herudover: formelle krav til jobplaner reglerne om minimums varighed af tilbud samt maksimum varighed for visse typer af tilbud regler for, hvornår henholdsvis dagpenge og kontanthjælpsmodtagere senest skal påbegynde et tilbud ophævelse af krav til opfølgningsforløbet og opfølgningsplaner i forhold til sygedagpengemodtagere. Forsøgsbekendtgørelserne indebærer nok så vigtigt, at kommunen ikke straffes økonomisk, når ret og pligt reglerne ikke overholdes. Gladsaxe kan desuden placere dele af beskæftigelsesindsatsen uden for Jobcentret fx i andre dele af den kommunale organisation eller at lade Jobcenter Gladsaxe udføre kommunale opgaver, som ikke fremgår af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, og som Jobcentret hidtil derfor ikke har måttet udføre. Dette giver meget bedre muligheder for at yde en tværfaglig, rehabiliterende indsats over for arbejdsløse med andre problemer end ledighed. Forsøgsperioden løber indtil udgangen af 2015, og Gladsaxe Kommune kan i 2012 anmode om yderligere forsøgshjemler ved behov herfor eller anvende andre frikommuners forsøgshjemler. 1.3 Fokus på effekt frem for proces Med den øgede fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af kontaktforløbet (afholdelse af samtaler) og aktivering af de ledige vil JC lægge vægt på at tilrettelægge en indsats, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte (gruppe af) lediges behov. Udgangspunktet for kontakten skal være den lediges aktuelle behov. Derfor skal der være større fokus på, at kontakten gør en forskel frem for overholdelse af procedurer i forhold til tidsfrister. På denne måde vil man i højere grad kunne opprioritere indsatsen over for bestemte grupper, f.eks. unge, og i øvrigt anvende medarbejdernes ressourcer på de borgere, der har behov for en særlig indsats. 1.4 Programforløb Arbejdsmarkedsafdelingen vil udnytte frihedsgraderne i forsøgsbekendtgørelserne til at udarbejde ideelle forløb som ramme for konsulenternes tilrettelæggelse og prioritering af indsatsen. Forløbene J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 5

7 skal således medvirke til at tydeliggøre de prioriteringer og indsatser, der er vedtaget i beskæftigelsesstrategien. På baggrund af eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til forskellige målgrupper, skal forløbene overordnet beskrive indsats med hensyn til type, intensitet og tidspunktet for afgivelse af tilbud. Ved udarbejdelsen af forløbene vil aktiveringens motivations, fastholdelses og opkvalificeringseffekt indgå overvejelserne om, hvordan indsatsen tilrettelægges bedst muligt i forhold til de forskellige grupper af ledige. 1.5 Jobplaner De ideelle forløb fastlægger den overordnede ramme for og prioritering af indsatsen i forhold til de forskellige målgrupper, mens jobplaner/opfølgningsplaner udgør rammen for den enkelte lediges eller sygemeldtes forløb. I jobplanerne/opfølgningsplanerne fastlægges indsatsens nærmere indhold i samarbejde med den ledige/sygmeldte. Det er tanken, at jobplaner/opfølgningsplaner skal anvendes på tværs af målgrupperne i jobcentret som redskab for koordineringen af indsatsen for den enkelte ledige/sygemeldte både i forhold til tilbud efter beskæftigelseslovgivningen og andre tiltag som intensive samtaleforløb, mentorordninger, behandling mv. Jobcenteret er pt. via projekt Parat til Job i gang med at undersøge, hvorvidt Jobplaner/opfølgningsplaner kan anvendes tværs af forvaltningerne med henblik på at understøtte en tværgående koordineret indsats i de mere komplekse sager, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af borgeren. 1.6 Samtaler Udgangspunktet for afholdelse af samtaler er, at de skal udgøre en forskel for den ledige. På linje med de forsøg, der aktuelt gennemføres i en række a kasser, vil arbejdsmarkedsafdelingen sætte fokus på samtalen som et redskab til at vejlede og motivere borgeren. Den første samtale skal være afholdt inden for den første måned, således at konsulenten kan vurdere (visitation) den enkeltes behov for indsats. Udfaldet af samtalen registreres fortsat i matchmodulet. Denne samtale vil være en pligtsamtale, dvs at der vil blive sanktioneret økonomisk, hvis den ledige uden rimelig grund udebliver fra denne samtale. Jobcentret samarbejder i øvrigt med Gentofte om, at forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere selv kan melde sig til samtaler, der gennemføres gruppevist om udvalgte emner som fx jobsøgning via sociale medier, efter og videreuddannelse, beskæftigelsesmuligheder i Sverige,muligheder som iværksætter mv. Jobcentret påtænker endvidere at anvende den frihed, som frikommuneforsøget giver, til at lade jobplanens opfølgningstermin(er) blive afsæt for minimumssamtalefrekvensen. Konkret betyder det, at der som minimum vil blive afholdt samtale ved påbegyndelse af en aktivitet, hvor jobplanen bliver udarbejdet, og ved afslutningen af en aktivitet. Disse samtaler vil være pligtsamtaler, dvs at der vil blive sanktioneret økonomisk, hvis ledige uden rimelig grund udebliver fra disse samtaler. Da det er tanken, at alle former for indsatser indeholdes i jobplanen, herunder uden for beskæftigelseslovgivningen, som fx fysisk og psykisk behandling og (genop)træning, misbrugsbehandling mv., vil også ledige i match 3 blive indkaldt til samtale. For denne gruppe af ledige vil opfølgende samtaler dog J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 6

8 kunne afholdes af en støttekontaktperson, mentor eller andre, som den ledige har kontakt til via behandlingsforløb eller lignende efter aftale med konsulenten i Jobcenteret. Samtalerne med udgangspunkt i jobplanen har afhængig af samtalens placering i forløbet til formål at igangsætte aktivitet, vurdere den lediges udbytte af aktivitet eller planlægge efterfølgende eller parallel aktivitet. I de tilfælde, hvor der ikke iværksættes yderligere indsats, aftales dato for den næste samtale individuelt. 2 Indsatsen for jobcentrets målgrupper som følge af frikommunestatus I dette afsnit beskrives indsatsen for jobcentrets forskellige målgrupper som følge af Gladsaxes frikommunestatus. Afsnittet beskriver den påtænkte indsats over for følgende målgrupper: Unge ledige under 30 år Jobklare ledige over 30 år Ledige med andre problemer end ledighed over 30 år De fleksjobvisiterede Sygedagpengemodtagere Borgere der er/ har været omfattet af integrationsloven Løntilskud til førtidspensionister 2.1 Unge ledige under 30 år ingen ung må lave ingenting! Ungeindsatsen afhænger af om: Den unge har andre problemer end ledighed Indsatsen skal være orienteret mod uddannelse eller mod beskæftigelse Jobcenteret vil fastholde målsætningen om, at ingen ung må lave ingenting. Det indebærer, at alle nyledige får et aktivt tilbud inden for de første 10 dage, og at der sættes ind med sammenhængende forløb for alle grupper. Dvs. at de unge ikke slippes, og at der altid er en plan for næste skridt i indsatsen, men at denne kan have en varierende intensitet ud fra mindste indgrebs princip. For unge uden uddannelse er målet, at de påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse. De unge, der har en uddannelse, hjælper Jobcenteret ud i job. Til begge formål anvendes virksomhedsrettede aktiviteter, som kan uddannelsesafklare og opkvalificere unge og give unge ledige dimittender deres første joberfaring. Her spiller Jobcenterets partnerskabsaftaler med private virksomheder og Gladsaxe Kommune som arbejdsgiver en væsentlig rolle. I det følgende beskrives først jobcenterets tilbud til unge uden andre problemer end ledighed, dernæst indsatsen for unge med andre problemer end ledighed og slutteligt indsatsen for unge med psykiske og fysiske handicap Unge uden andre problemer end ledighed (LAB målgruppe 2.1 og 2.2) J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 7

9 Afsnittet skitserer først indsatsen for den noget brogede gruppe af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne gruppe unge rummer både unge, der er rustet til uddannelse og unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate. Dernæst præsenteres indsatsen for den del af målgruppen, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse For unge uden uddannelse vil Jobcentret fortsat gøre brug af uddannelsespålæg og uanset uddannelsespålæg eller ej visitere unge til uddannelsesmodnende og afklarende tilbud i form af Uddannelsesviften og eksterne leverandører. Nyledige unge inviteres til informationsmøde maksimalt en uge efter, de er tilmeldt Jobcenteret. Straks derefter starter de i uddannelsesafklarende tilbud, hvor der vejledes om uddannelsessystemet, SU, elev og lærepladssøgning mv. Tilbuddet sikrer, at de unge, der har uddannelsespålæg, søger ind på en uddannelse inden for den givne frist. For gruppen af uddannelsesparate unge, som ikke kan gives uddannelsespålæg på grund af deres alder eller forsørgerstatus, vil vejledningen bestå i motivationsarbejde samt information om voksenlærlingeordningen, voksenuddannelsessystemet og muligheder for uddannelses forkortende merit på baggrund af realkompetencer fra tidligere beskæftigelse. Unge, som ikke umiddelbart er udannelsesparate, kommer i uddannelsesmodnende aktiviteter fx virksomheds og skolebesøg samt i særdeleshed virksomhedspraktik. For unge med faglige udfordringer kan praktik øge motivationen for at forbedre grundlæggende læse, skrive, og regnekundskaber, hvis den unge fx oplever at have problemer med at læse manualer eller udføre enkle udregninger i forbin J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 8

10 delse med konkrete arbejdsopgaver. Sideløbende kan den unges boglige kompetencer forbedres via VUC, forløb på erhvervsskolerne og evt. lektiecafe. Med disse virkemidler forsøges det at vende tidligere nederlag i skolemæssig henseende til en motivation for uddannelse og en erkendelse af at uddannelse er nødvendigt for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Så snart de unge har søgt ind på en uddannelse, skifter indsatsen fokus fra uddannelse til beskæftigelse. De unge går direkte i Jobviften eller lignende, hvor de får hjælp til at søge ordinært arbejde eller alternativt et virksomhedsrettet tilbud. Hvis det ikke lykkes temmelig hurtigt, anvendes jobcenterets partnerskabsaftaler med offentlige og private virksomheder til at få den unge i virksomhedsrettet aktivering, der kan bidrage til at fastholde den unge i sit uddannelsesvalg frem til uddannelsesstart. Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse Model: Indsatsen for unge med erhvervskompetencegivende uddannelse For de unge, der har en uddannelse, er deres manglende erhvervserfaring en barriere for at komme i job. Disse vil i første omgang blive henvist til et hurtigt i gang forløb, som består af individuelle samtaler de første 13 uger, med det formål at støtte den nyledige og øge motivationseffekten. Hvis deltagerne efter forløbet fortsat ikke er i beskæftigelse, vil de i en periode selv blive sat til at søge job, praktik og løntilskud, imens de er tilknyttet en jobklub, hvor de kan danne netværk og få støtte efter behov. Giver søgningen ikke afkast udsøger Jobcentret virksomheder, der kunne tage en ung i praktik eller støttet beskæftigelse, herunder trainee forløb eller videnspilotordningen under Forsknings og Innovationsstyrelsen. Endelig vil Jobcentret via kommunens Erhvervssekretariat kunne tilbyde de unge, der har lyst og evner til at starte egen virksomhed, et kursus i iværksætteri. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 9

11 2.1.2 Unge med problemer ud over ledighed (LAB målgruppe 2.3) Denne målgruppe har meget varierende udfordringer på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse. Det kan være behandlingskrævende problematikker som depression, social angst, ADHD, misbrug af rusmidler og/eller medicin. Desuden er mange unge hæmmet af manglende sociale kompetencer, der skal trænes i praksis, fx kontaktevne, konflikthåndtering og hygiejne. Jobcenteret arbejder målrettet på at nedbryde disse barrierer for beskæftigelse eller uddannelse. Det gøres ved at: Identificere barriererne (Tværfaglig udredning, jf. figuren herunder) Give værktøjer til at mestre barriererne (Afklarings og mestringstilbud, jf. figuren herunder) Tilbyde Virksomhedsrettet aktivitet, Uddannelsesmodnende aktivitet samt Øvrige eksterne tilbud, jf. nedenstående figur ) Model: Typer af indsatser En forudsætning for at skabe varig progression er individuelt tilrettelagte indsatser, der kombinerer behandlings og mestringstilbud med beskæftigelsesrettede aktiviteter. Jobkonsulenten arbejder derfor tværfagligt og rehabiliterende i samspil med Afklaringsviften på Gammelmosevej, Rehabiliteringsog træningsenheden, Rusmiddelcenteret og øvrige relevante tilbud, hvor relevant sundheds og socialfaglig ekspertise inddrages. Det afgørende for at nå i mål med denne gruppe er ikke intensiteten af beskæftigelsesindsatsen, men snarere indholdet og timingen af den samlede rehabiliterende indsats, da der kan være perioder, hvor der udelukkende pågår indsats efter serviceloven eller i henhold sundhedslovgivningen, jf. nedenstående figur. Med afsæt i ovenstående overblik over typer af tilbud giver nedenstående figur et konkret eksempel på, hvordan disse tilbud kan sammensættes i et uddannelsesmodnende forløb. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 10

12 Programforløb 1: Uddannelsesmodnende indsats for ung med angst problematikker. Selvom figuren tager udgangspunkt i en ung med social angst, gælder programforløbets struktur også i indsatser for unge med andre problematikker blot er behandlings og mestringstilbuddene nogle andre. De første dele af programforløbet er også gældende for de unge, som skal beskæftigelsesvejen, fordi de ikke undervejs bliver uddannelsesparate. Her erstattes de sidste trin med traditionelle virksomhedsrettede aktiviteter (virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud evt. suppleret med korte AMUkurser), som leder frem mod beskæftigelse. Hovedlinjerne i dette programforløb, vil således være gældende for størstedelen af unge med andre problemer end ledighed. For en del af målgruppen gælder det dog, at der frem til marts 2013 kobles intensiv støtte fra en social mentor og praktik i virksomhedscenter til ovenstående programbeskrivelse, hvilket uddybes i boksen herunder. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 11

13 Programforløb 2: Virksomhedsrettet parallelindsats med intensiv mentorstøtte En særlig intensiv mentorindsats kan tilbydes 40 af de 200 unge i matchgruppe 2, fordi Jobcenteret stadig er med i det AMS financierede KVIK projekt. Dette muliggør en tæt opfølgning, hvilket er forudsætning for at gruppen kan gennemføre virksomhedsrettet tilbud parallelt med behandlings og mestringstilbud. Jobcenteret ønsker at tilbyde denne type indsats til alle i målgruppen, da forløb i virksomhedscenter parallelt med behandling for misbrug eller psykiske lidelser giver en hurtigere og mere varig mestring af sidstnævnte i. Inden for de økonomiske rammer, Jobcenteret har i dag, er dette dog ikke muligt, hvorfor forvaltningen har udarbejdet et budgetønske, hvis indfrielse ville muliggøre den optimale indsats. Inden for den nuværende økonomiske ramme vurderes det, at Jobcenteret kan drive 4 virksomhedscentre for i alt 16 borgere, efter at KVIK projektet afsluttes. Resten af gruppen af unge med problemer ud over ledighed vil få indsatsen som beskrevet i programforløb 1, hvor de unge ikke kommer i parallelforløb og ikke får intensiv mentorindsats. Med indsatsen i programforløb 1 må dog forventes en vis mænge afbrudte virksomhedsforløb. Der opleves nemlig ofte vanskeligheder med at sikre den unges fremmøde til praktiktilbuddene, fordi de sygemelder sig eller udebliver. Da der ikke er tilstrækkelige ressourcer til en håndholdt opfølgende indsats, er sygeopfølgning og rådighedsvurdering jobcenterets eneste reaktionsmulighed. Således vil vi opleve forløbsafbrud fordi den unges afmeldes Jobcenteret grundet manglende rådighed eller fordi virksomheden giver op og beder jobcenteret afbryde praktikken. Med ressourcer til en tæt opfølgning kan vi altså opnå en forkortelse af de unges sager og en reduceret frustration hos virksomhederne resulterende i et bedre samarbejde Unge handicappede (LAB målgruppe 2.3) Denne målgruppe er kendetegnet ved at have betydelige funktionsnedsættelser oftest grundet alvorlige psykiske diagnoser eller udviklingshæmning. Helt overordnet kan man tale om, at gruppen består af borgere, hvor der er en overvejende risiko for, at de heller ikke på sigt kan indgå på det ordinære arbejdsmarked. Disse borgere vil oftest tidligere have haft foranstaltninger i Familieafdelingen. En del vil være blevet bevilget STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), mens andre befinder sig i målgruppen mellem STU og EGU (Erhvervsfaglig Grunduddannelse). Også for denne målgruppe efterstræbes sammenhængende forløb, hvor de unge ikke slippes, og der er en plan for næste skridt i indsatsen. Næste skridt vil dog ofte være behandlingsorienteret og intensiteten af indsatsen kan variere afhængigt af borgerens behov. Der er etableret en formaliseret, forpligtende aftale mellem Børne og Kulturforvaltningen og Social og Sundhedsforvaltningen, som sikrer et J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 12

14 koordineret, tværfagligt samarbejde om overgangen mellem forvaltningerne, hvor de unge handicappede og deres forældre (hvis fuldmagt) inddrages. I arbejdet med denne målgruppe skal der balanceres mellem to hensyn. På den ene side skal de unge, som er berettigede til pension eller fleksjob afklares og indstilles til dette. På den anden side er det også et væsentligt mål, at så få som overhovedet muligt af de unge indstilles til permanent offentlig forsørgelse. Derfor må alle realistiske udviklingstiltag afprøves. Jobcenter Gladsaxe samarbejder i dag med en række højt specialiserede udbydere på området. Forløbene hos disse bliver ofte langvarige. Dette skyldes, at borgernes funktionsnedsættelser er mange og alvorlige, men at der stadig er et udviklingspotentiale at forfølge på grund af borgernes unge alder. Hvis man via et udviklingsforløb kan hjælpe en ung til et fleksjob i stedet for en førtidspension, skaber det stor værdi for både kommunen og den unge. De langvarige udviklingsforløb er dog en udfordring for aktiveringsbudgettet. Markedet er præget af en række højt specialiserede udbydere med lille indbyrdes konkurrence. Nogle gange er forvaltningen mere eller mindre tvunget til at samarbejde med konkrete udbydere, fordi de er knyttet an til et konkret botilbud, mens andre udbydere er så højt specialiserede, at konkurrencen på markedet er nærmest ikke eksisterende. 2.2 Jobklare ledige over 30 år De forsikrede ledige er trods lavkonjunktur fortsat kendetegnet ved en forholdsvis høj afgang til beskæftigelse i starten af ledighedsperioden og bør derfor som udgangspunkt ikke straksaktiveres. Dels er der risiko for, at aktiveringen forlænger ledighedsperioden, dels indebærer for tidlig aktivering, at jobcentrets ressourcer ikke anvendes tilstrækkeligt effektivt og målrettet. Indsatsen for de dagpengeberettigede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år vil bestå af tre trin; en tidlig indsats, bestående af samtaler og jobklub, en indsats i midten af ledighedsperioden, bestående af afklaring og virksomhedsaktivering evt. med opkvalificering samt en særlig indsats for de grupper, der er langtidsledige (udfaldstruede). Nyledige HIG Jobsøgning og virksomhedsrettet aktivering Arbejdsmarkedsparate ledige over 30 år Gentilmeldte Jobklub/risikogrupper Afdækningstilbud efterfulgt af virksomhedsrettet aktivering J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 13 Udfaldstruede

15 Der er fra de regionale Hurtig i gang forsøg evidens for, at intensive samtaleforløb i starten af ledighedsperioden afkorter ledigheden. Tilbuddet til nyledige dagpengemodtagere over 29 år er derfor et Hurtigt i gang lignende forløb, som består af individuelle samtaler, der har til formål at øge coache og motivere de selvhjulpne ledige til selv at skaffe sig et job. For de ledige, der efter samtaleforløbet fortsat ikke har opnået beskæftigelse, vil aktiveringsindsatsen blive intensiveret jo længere tid, de har været ledige. Jobcentret vil på forsøgsbasis anvende samme forløb for nyledige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere som for nyledige dagpengeberettigede ledige. Forskningsresultater viser, at udsigten til aktivering på et nærmere bestemt tidspunkt generelt øger de forsikrede lediges afgang til beskæftigelse. For de ledige, der ikke opnår beskæftigelse inden for den første ledighedsperiode, skal et efterfølgende jobsøgningsforløb derfor både øge motivationseffekten og opkvalificere de ledige, dvs. give borgerne nye jobsøgningskompetencer og færdigheder, som alt andet lige stiller dem bedre ift. at komme tilbage i job. Jobsøgningforløbet/klubben afsluttes med en samtale. I jobklubben kan de ledige danne netværk samt i øvrigt deltage i de aktiviteter, der foregår som fx oplæg om jobsøgning via sociale medier, jobsøgning i Norden mv. De ledige vil desuden kunne få individuelle samtaler, hvis de udtrykker ønske herom. Manglende deltagelse i aktiviteten vil blive sanktioneret Langtidsledighed For de ledige, der ikke kommer i arbejde eller uddannelse i den tidlige indsats, og for ledige gentilmeldte, herunder kontanthjælpsmodtagere, vil Jobcentret ved hjælp af en klar aktiv linje sikre, at ledighed ikke bliver til langtidsledighed for den enkelte borger. For dagpengeberettigede og kontanthjælpsmodtagere med mindst 9 mdr. s ledighed vil Jobcenteret etablere et 2 ugers tilbud, der skal afdække den lediges barrierer for at komme ud på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal have fokus på at afdække den lediges personlige og faglige kompetencer og munde ud i en plan for, hvad der kan bringe den ledige ud på eller tættere på arbejdsmarkedet. Der kan være tale om brancheskift eller korterevarende opkvalificering målrettet brancher med jobåbninger. Jobcenteret vil således have et større fokus på, hvordan opkvalificerende kurser i kombination med virksomhedsrettet aktivering kan understøtte den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Risikogrupper og jobnær uddannelse Gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige, der er i risiko for langtidsledighed pga. manglende uddannelse og/eller manglende personlige og faglige kompetencer, vil være en gruppe, hvor en intensiv indsats forholdsvist tidligt i ledighedsperioden vil være relevant. Hvis der på baggrund af objektive kriterier som uddannelse, køn og etnicitet mm. er erfaring for, at den ledige tilhører risikogruppen for langtidsledighed, vil der blive iværksat en tidlig indsats med henblik på at opkvalificere den ledige til et erhverv med jobåbninger. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 14

16 En nylig gennemført undersøgelse viser, at, at Jobcentre skal være opmærksom på, at ledigheden kan vare længere for ledige, der foretager brancheskift. Jobcenteret vil derfor have fokus på, hvornår et brancheskift er nødvendigt, fx fordi den tidligere branche er i krise, og hvilken branche der i givet fald vil være den bedste at skifte til, fordi den lediges kompetencer i et vist omfang kan genanvendes. Er der tale om en ledig med lang erhvervserfaring, skal det afdækkes, hvorvidt den ledige kan opnå merit (afklaring af den lediges realkompetencer via fagudvalg) og med efteruddannelse kan blive faglært eller via kortvarige kurser mv. kan foretage et brancheskift til brancher med bedre jobmuligheder. Der kan også være tale om ledige med specifikke kompetencer eller særlige personlige karakteristika, hvor det vil være relevant at igangsætte en indsats, hvor Jobcenteret aktivt søger en arbejdsgiver, der har brug for disse specifikke kompetencer og/eller kan rumme den ledige, og hvor den ledige via praktik eller løntilskud understøttet af opkvalificering forventes at kunne opnå beskæftigelse efterfølgende (omvendt formidling) Åben rådgivning For alle ledige vil der være åben rådgivning i jobcentret på nærmere fastsatte tidspunkter, således at de kan bruge jobcentrets faciliteter til at søge job samt få råd og vejledning som støtte for deres jobsøgning, fx ved at udvide det geografiske område for deres søgning til hele Øresundsregionen mm. Særlige udviklingstiltag og indsatsområder Udfaldstruede Med henblik på at intensivere indsatsen over for langtidsledige har Jobcenteret for indsatsåret 2012 fået midler ved det Lokale Beskæftigelsesråd til en særlig indsats over for de arbejdsmarkedsparate ledige over 30 år med mere end 16 måneders ledighed. De foreløbige resultater er positive. Projekt Nålestiksmetoden opkvalificeringspakker til ufaglærte langtidsledige indeholdende sammenhængende forløb bestående af bl.a. GVU plan, opkvalificering via AMU samt virksomhedsrettede forløb. Projektet løber fra 1.juli november Særligt for Akademikere Arbejdsmarkedsstyrelsen har opsagt de nuværende rammeaftaler vedrørende akademikerindsatsen. JC har derfor indgået aftaler med anden aktør om denne målgruppe, da der pt. ikke er tilstrækkelige ressourcer i JC til at varetage denne indsats. Jobrotation Jobcentret vil deltage i jobrotationsprojekter i det omfang, der etableres jobrotationsprojekter som led i udmøntningen af overenskomsterne inden for byggeriet og det kommunale område. 2.3 Ledige med andre problemer end ledighed over 30 år Undersøgelser viser (Rosholm og Svarer, 2009), at en intensiv beskæftigelsesrettet indsats i forhold til ledige med problemer ud over ledighed ikke har nogen nævneværdig effekt. I forhold til de langvarige kontanthjælpsmodtagere er det således ikke intensiteten af indsatsen, men snarere en mere individuel og håndholdt indsats, der giver effekt. I de fleste tilfælde er motivationseffekten og programeffekten således meget lille eller slet ikke eksisterende for de ikke arbejdsmarkedsparate med lang ledighedshistorik. Hans Hummelgaard, AKF har så J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 15

17 ledes udtalt: For store grupper af svage ledige vil det derfor formentlig forkorte deres ledighedsperiode at lade dem være i fred, i forhold til at trække dem igennem en ufleksibel aktiveringsindsats. Omvendt er der er der på sygedagpengeområdet, herunder TTA forsøget, erfaring for, at en tidlig, koordineret tværfaglig udredning, planlægning og iværksættelse af indsats forkorter sygeperioden og medfører en tidligere tilbagevenden til arbejdet. Formentlig gælder det også for arbejdsløse med (helbreds)problemer ud over ledighed. Indsatsen i forhold til ledige med andre problemer end ledighed skal derfor tage udgangspunkt i den lediges aktuelle problemer, og det skal vurderes, hvilken form for støtte der er bedst egnet i forhold til at øge den enkeltes ressourcer. Det kan være behandlingskrævende problematikker som depression, social angst, ADHD, misbrug af rusmidler og/eller medicin. Desuden kan der være tale om manglende sociale kompetencer, der skal trænes i praksis, fx kontaktevne, konflikthåndtering og hygiejne. Jobcenteret arbejder målrettet på at nedbryde disse barrierer for beskæftigelse eller uddannelse. Det gøres ved at: Identificere barriererne (Tværfaglig udredning, jf. figuren herunder) Give værktøjer til at mestre barriererne (Afklarings og mestringstilbud, jf. figuren herunder) Tilbyde Virksomhedsrettet aktivitet, Uddannelsesmodnende aktivitet samt Øvrige eksterne tilbud, jf. nedenstående figur ) For ledige med problemer ud over ledighed vil Jobcenteret derfor anvende kortvarige afklaringsforløb, der skal munde ud i en helhedsplan for, hvilken beskæftigelses, social, sundheds og/ eller behandlingsmæssig indsats, der vurderes at være mest effektiv i forhold til at få den ledige i hel eller delvis selvforsørgelse eller afklaret til andet forsørgelsesgrundlag. Alle borgere, der modtager kontanthjælp og er matchet 2 eller 3, starter i visitationsteamet. I visitationsteamet vil der blive taget stilling til, om der er behov for en tværfaglig udredning. Hvis dette er tilfældet, visiteres borgeren videre til ressourceteamet, der har til opgave at udrede borgerens problematikker. Er der ikke behov for en tværfaglig udredning, vil visitationsteamet visitere borgeren videre i et relevant virksomhedsrettet tilbud. Arbejdet med borgeren i ressourceteamet og i de efterfølgende afklarings og mestringstilbud tager afsæt i en tværfaglig rehabiliteringsindsats. Målet med denne metode er at lægge en helhedsorienteret og arbejdsmarkedsrettet plan, som tager udgangspunkt i den enkelte borgeres ressourcer, barrierer og udviklingspotentiale. En forudsætning for at skabe varig progression er individuelt tilrettelagte indsatser, der kombinerer behandlings og mestringstilbud med beskæftigelsesrettede aktiviteter. Jobkonsulenten arbejder derfor tværfagligt og rehabiliterende i samspil med Afklaringsviften på Gammelmosevej, Rehabiliteringsog træningsenheden, Rusmiddelcenteret og øvrige relevante tilbud, hvor relevant sundheds og socialfaglig ekspertise inddrages. Det afgørende for at nå i mål med denne gruppe er som tidligere nævnt ikke en intensiv beskæftigelsesindsats, men snarere indholdet og timingen af en tværgående rehabiliterende indsats, som J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 16

18 adresserer borgerens problemer ud over ledighed. Der kan således være perioder, hvor der udelukkende foregår indsats efter serviceloven eller i henhold sundhedslovgivningen. Forløbene i Afklaringsviften vil kunne munde ud i andre projekter i Jobcenter regi, tilbud i andre afdelinger i Social og Sundhedsforvaltningen eller hos eksterne leverandører og/eller virksomhedsrettet aktivering. Endelig vil der være en gruppe, hvor det ikke aktuelt er muligt at iværksætte egentlige beskæftigelsesrettede forløb. Her vil andre tiltag som motiverende samtaler, behandling mv. blive bragt i anvendelse. Da problemstillingerne i målgruppen er meget forskellige og ofte sammensatte, vil varigheden, intensiteten og typen af den efterfølgende indsats bero på den enkelte lediges udfordringer. Jobcenteret vil først og fremmest prioritere sin indsats i forhold til de ledige, der er eller bliver motiverede for at ændre deres situation. Disse borgere vil efter forløbet i afklaringsviften kunne få et virksomhedsrettet tilbud med intensiv støtte, fx i et virksomhedscenter (se afsnit 5.2.), virksomhedspraktik via Jobcentrets partnerskabsaftaler med støtte fra en konsulent i Jobcenteret, mentor eller anden aktør eller lign. Ved at prioritere en intensiv indsats i forhold til disse ledige, forventes det, at der vil være en øget progression, således at flere hurtigere vil kunne komme i virksomhedsrettet aktivering, blive jobklare eller blive afklaret til andet forsørgelsesgrundlag. For de øvrige ledige vil der først og fremmest blive arbejdet med den pågældendes evne til og motivation for at deltage i arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger. Der vil i startfasen primært være tale om tilbud uden for beskæftigelseslovgivningen som fx sundhedsfremmende tiltag, socialpædagogisk støtte, misbrugsbehandling mv. evt. i kombination med en mentorordning, hvor opfølgende samtaler planlægges i forhold til den indsats, der ydes udenfor Jobcentrets regi. Gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere vil, i det omfang de ikke har været omfattet af en eller anden form for indsats indenfor de seneste 12 måneder, som minimum modtage et afklarings og/eller motivationsforløb. Forløbet skal afdække den lediges aktuelle evne til og motivation for at deltage i et udviklingsforløb eller, når dette vurderes at være behovet, i en rådighedsafprøvning. Forløbet afsluttes med en samtale og evt. en plan for den videre indsats, såfremt konsulenten vurderer, at dette vil give effekt. Særlige udviklingstiltag og indsatser KVIK: Jobcenter Gladsaxe har modtaget økonomisk støtte til et projekt med fokus på en ekstraordinær arbejdsmarkedsrettet indsats overfor borgere i matchgrupperne 2 & 3. Det er meningen, at der skal deltage 330 borgere i projektet. Projektet løber over 18 måneder med opstart i oktober Målgruppen for projektet er borgere i alderen år med fire specifikt definerede barrierer, som den primære årsag til, at de ikke har kunnet genindtræde på arbejdsmarkedet eller indgå i uddannelsesforløb: 1) Opmærksomhedsforstyrrelser, 2) Angst/depression, 3) Manglende sociale kompetencer, 4) Misbrug. Projektdeltagelsen indebærer at borgerne kan deltage i et tre ugers motivationsforløb inden de efterfølgende indtræder i en virksomhedspraktik af mindst 13 ugers varighed eller sideløbende med virksomhedspratikken. Sideløbende med virksomhedspraktikken kan op til 1/3 af borgere i projektet deltage i forløb på Forebyggelsescentret i Gladsaxe med fokus på enten kost/motion eller psykoedukation, hvert forløb af 13 ugers varighed. Der er tale om et udviklings og læringsprojekt, der på sigt både skal forankres som kompetencer i Jobcenter Gladsaxe. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 17

19 2.4 Fleksjobvisiterede Som led i et projekt finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen deltager nye fleksjobvisiterede i Gladsaxe som hovedregel i en jobklub efterfulgt af virksomhedspraktik, forløb hos anden aktør eller følger 6 ugers selvvalgt uddannelse. Jobcentret har gode erfaringer med denne indsats, som derfor vil blive fastholdt, således at der afholdes individuelle samtaler og/eller tilbydes forløb i jobklub i starten af ledighedsperioden. Ved første samtale vurderes det, hvor intensiv indsatsen skal være: Er borgeren i stand til selv at søge job, fx via netværk? Eller er der behov for, at borgeren skal deltage i jobklub? Telefonkontakt hver 3 måned Flekds 1 Forløb over max. 3 måneder, hvor borger selv søger job Informationsmøde for nyvisiterede Individuel samtale efter 9 måneder med tilbud om afklaring og opkvalificering Fleks 2 Forløb over max 3 måneder med jobklub, individuelle samtaler og evt. opkvalificerende Individuel samtale efter 3 måneder og tilbud om opkvalificering og afklaring. Herefter Individuel samtale efter 9 måneder med tilbud om opkvalificering og afklaring I det omfang Jobklub ikke fører til fleksjob, iværksættes der yderligere foranstaltninger som fx praktik i virksomhed med det formål at opkvalificere den fleksjobvisiterede til at finde et passende fleksjob. Indsatsen over for fleksjobvisiterede er således forholdsvis konstant, og samtaler med fleksjobvisiterede kan derfor følge den samme kadence som beskrevet i afsnittet om jobplaner og samtaler. Det betyder, at konsulenterne i forbindelse med samtaler med borgeren som minimum hver 9. måned skal opdatere ressourceprofilen med de relevante oplysningerog tage stilling til, om borgeren fortsat er berettiget til fleksjob. Hvis det vurderes, at opkvalificering ikke fører til fleksjobansættelse, kan en afklaring af rådighed/ret til pension sættes i værk. Med regeringens udspil til førtidspensionsreform foreslås reglerne om fleksjob og reglerne om dagpengeberettigede ledige harmoniseret. Hvis udspillet bliver til lov, vil det bl.a. betyde, at fleksjobvisiterede kun vil have ret til ledighedsydelse i 2 år og dermed vil have et stærkt incitament til selv at søge job. Når/hvis udspillet gennemføres, påtænker Jobcentret at lade fleksjobvisiterede i matchgruppe 1 følge samme forløb som dagpengeberettigede ledige. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 18

20 2.5 Sygedagpengemodtagere Sygedagpengeopfølgningen har gennem en tidlig og aktiv indsats til formål at støtte borgeren i at bevare eller genvinde deres arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Alle nysygemeldte borgere bliver ringet op af jobcentrets raskmeldingsvifte, som forestår en tidlig, målrettet indsats med henblik på at få oplysninger, som kan føre til raskmelding eller aftale om raskmeldingsdato med de sygedagpengemodtagere, for hvem dette er relevant. Hvis de sygenmeldte oplyser, at de har genoptaget arbejdet delvist, eller at de har en alvorlig sygdom, foretages opfølgningen telefonisk. De borgere, der har udsigt til længerevarende sygdom, indkaldes til informationsmøde, hvor lovgivningen på området bliver gennemgået, og til en personlig samtale, hvor der bliver lagt en plan for det videre forløb. Herefter visiteres fra Raskmeldingsviften til aktuel matchgruppe som skitseret i nedenstående figur. Raskmeldingsvifte Match 1 Match 2 Match 3 Match 1 (raskmelding nært forestående) bliver i raskmeldingsviften, hvis forventet raskmelding er indenfor 6 uger. Forventes raskmeldingen indenfor 3-4 måneder, henvises til aktivt tilbud. Ellers visiteres sagen til konsulent i opfølgningsgruppen. 75 % af de borgere, der matches i matchgruppe 2 (indsatsparate) bliver udtrukket til TTA. Der arbejdes med delvist genoptagelse af arbejdet eller anden aktiv indsats for de resterende 25 % borgere De borgere der matches 3 (langvarigt og ofte alvorligt sygdomsforløb) følges løbende i opfølgnings-gruppen, med henblik på vejledning og vurdering af hvornår en aktiv indsat kan blive relevant for borgeren. Nogen når aldrig til aktivitet. Nogen indstilles til førtids-pension af helbredsmæssige årsager. Andre afklares til fleksjob, i de tilfælde hvor der er en restarbejdsevne. Jobcentret ønsker at fastholde nuværende aktive indsatser, fordi sammensætningen og anvendelsen af aktive tilbud blandt andet har været medvirkende til at opnå de nuværende gode resultater på sygedagpengeområdet. Som frikommune har Jobcenter Gladsaxe fået mulighed for selv at fastlægge kadencen for at afholde samtaler, ligesom Jobcentret er undtaget fra reglen om udarbejdelse af opfølgningsplaner i sygedagpengesagerne. Jobcenteret ønsker på denne baggrund at ændre opfølgningens hyppighed og form, således at der i højere grad tages hensyn til at etablere et kontinuerligt og trygt forløb for borgeren og lade opfølgningshyppigheden bero på den plan, der er lagt for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 19

21 Alle førstegangssamtaler skal være personlige. Dette kan kun fraviges i 2 situationer: Når arbejdet er genoptaget delvist med 20 timer om ugen eller mere, eller når der er tale om eller mistanke om alvorlig sygdom, der bevirker, at borgeren ikke er i stand til at medvirke personligt i opfølgningen. Senest 6 uger efter førstegangssamtalen foretages anden opfølgning personligt, telefonisk, pr. brev, ved lægelige akter eller ved at tage kontakt til aktivitetsstedet. I alle sager, hvor der enten ikke foreligger en klar plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, eller det ved henvendelse bliver klart, at den plan, der er lagt, ikke følges, foretages der personlig opfølgning i sagen. Hyppigheden af opfølgningssamtaler efter anden samtale fastsættes individuelt i planen for det videre forløb, og alle opfølgninger afsluttes med en ny aftale om, hvornår der skal afholdes samtale igen, dog foretages individuel opfølgning igen senest 6 uger efter sidste kontakt. 1 I alle sager, hvor der enten ikke foreligger en klar plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, eller det ved henvendelse bliver klart, at den plan, der er lagt, ikke følges, foretages personlig opfølgning i sagen Opfølgningsplaner Som opfølgningsplanerne aktuelt fungerer, skal der i opfølgningsplanerne under selvstændige punkter beskrives: Årsag til sygemelding Diagnose Samlet lægelig vurdering Borgers opfattelse På baggrund af dette skal konsulenten i opfølgningsplanerne under selvstændige afsnit vurdere i alt 15 punkter, der tilsammen udgør anvisningerne i Sygedagpengelovens kapital 6 for indholdet af en opfølgningsindsats. Fremover ønskes derfor et forenklet værktøj, hvor konsulenten ikke skal forholde sig til 15 selvstændige punkter. Der ønskes et værktøj med 5 punkter, der lægger mere regelret op til at indhente og vurdere de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om retten til sygedagpenge er opfyldt og samtidig få iværksat tilbud, der fremmer borgerens arbejdsdygtighed. 1 Nuværende opfølgningshyppighed er hhv. 4 uger og 13 uger. De 4 uger opleves ofte at være et for kort tidsperspektiv, da konsulenten lige har talt med borgeren, eller der ikke er nye oplysninger siden sidst. Omvendt er 13 uger for nogle borgere et alt for langt tidsperspektiv. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 20

22 Fremtidige opfølgningsplaner Oplysninger om uarbejdsdygtighed borgerens ressourcer i form af uddannelse og erhvervserfaring, oplysninger om sygefraværet både på baggrund af oplysningsskemaet og samtalerne samt de lægelige oplysninger Vurdering af ret til sygedagpenge uarbejdsdygtighedskriteriet jf. 7 det skal af planen være tydeligt at der efter hver samtale er foretaget en smal eller bred vurdering iht. dagpengelovens 7.3, samt vurdering af medvirken efter kriterierne jf. 21. Foranstaltninger vurdering af, hvilke aktive tilbud der skal gives med begrundelse herfor. Hvis der ikke gives tilbud, skal det begrundes, hvorfor det ikke findes relevant, og hvornår det eventuelt kan blive relevant. Plan en overordnet plan for, hvornår sygedagpengesagen kan afsluttes. Der skal som udgangspunkt anføres et tidspunkt / en dato for, hvornår det forventes, at borgeren igen kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne plan er i de mere komplicerede sager af midlertidig karakter og ved ændringer (som må forventes at forekomme) ses borgeren som beskrevet vedrørende opfølgningskadence til personlig samtale. Aftale om ny opfølgningsdato og form anføres sidst i punktet plan. 2.6 Borgere, der er/har været omfattet af integrationsloven Flygtninge modtager et fuldt integrationsprogram, mens gruppen af familiesammenførte modtager danskuddannelse, kursus i samfundsforståelse og kan modtage beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de henvender sig om det, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Personkredsen af indvandrere, der har fået ophold efter 1/8 10, tilbydes et introduktionsforløb bestående af danskuddannelse og kursus i samfundsforståelse og skal, som det gælder for selvforsørgende familiesammenførte udlændinge, have beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de ønsker det. Det gælder også her, at tilbuddet skal medvirke til at forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder Med ændringen af integrationsloven i 2010 oplever teamet et øget pres fra indvandrergruppen i forhold til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud. Samtidig har/vil Gladsaxe Kommune i medfør af integrationslovens kvotesystem modtage 23 flygtninge i 2012, som medfører et yderligere behov for at afsætte personalemæssige ressourcer til en integrationsindsats i forhold til disse familier. Med henblik på at prioritere ressourcerne til de nyankomne flygtninge, der har størst behov for en integrationsmæssig indsats, har Jobcentret derfor valgt at samle rådgivningen af indvandrere til en ugentlig mødetid, hvor de kan modtage rådgivning om jobsøgning og evt. tilbud om virksomhedsrettet aktivering. Det kan i den forbindelse oplyses, at de nyetablerede Work in Denmark centre også yder rådgivning om jobsøgning til udlændinge. Jobcentret ønsker på denne måde at skabe rum for at kunne yde en kvalificeret og intensiv indsats over for flygtningegruppen, herunder familiesammenførte til flygtninge. Indsatsen vil først og fremmest koncentrere sig om danskundervisning i startfasen, hvorefter danskundervisning kombineres med virksomhedsrettede tiltag. Særlige tiltag og indsatser J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 21

23 Flere nydanskere i job/uddannelse Jobcentret deltager i et projekt Flere nydanskere i job/uddannelse et intensivt forløb, der sætter spot på nydanskerens kompetencer og udviklingsmuligheder og som gennem coachende samtaler skal munde ud i en udviklingsplan, der kan sikre varig beskæftigelse eller uddannelse. Mentor For at sikre den bedst mulige start for nyankomne flygtninge er der afsat midler til mentorstøtte til de nytilkomne flygtninge. Mentoren skal især i startfasen hjælpe med det praktiske omkring boligetablering og andre praktiske forhold som f.eks. orientering i kommunen og det kommunale system, offentlig transport mv. Værtsfamilier Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder endvidere med Dansk Flygtningehjælp Netværk for flygtninge og indvandrere om at etablere en værtsfamilieordning baseret på frivillighed. Målgruppen vil primært være nyankomne flygtninge. 2.7 Løntilskud til førtidspensionister Jobcenteret har en almindelig vejledningsforpligtigelse over for alle ledige, der ønsker at komme i beskæftigelse, herunder ledige der modtager førtidspension. Særligt f.s.v.a. ledige med handicap har jobcenteret en handicapkonsulent, der kan rådgive om de muligheder, loven giver, for at yde hjælpemidler, personlig assistance mv. Udgangspunktet for tilkendelse af førtidspension er, at arbejdsevnen er nedsat varigt til det ubetydelige. Rådgivningsforpligtigelsen være begrænset til at vejlede om de muligheder, lovgivningen rummer for ledige, der har en realistisk restarbejdsevne. Hvis en førtidspensionist har et konkret job på hånden, vil jobcenteret derfor hjælpe den pågældende med at få oprettet løntilskudsjobbet og bevilget hjælp til arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger, hvis den pågældende opfylder betingelserne herfor. I forbindelse med regeringens oplæg til en reform af førtidspensions og fleksjobområdet påtænker Arbejdsmarkedsafdelingen at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til den konkrete udmøntning af de forventede ændringer, herunder forslag til ressourceforløb for personer i målgruppen for pension. 3 Tværgående fokusområder Der er behov for at nytænke samspillet mellem det private erhvervsliv, det offentlige og civilsamfundet. Det drejer sig blandt andet om en større inddragelse af civilsamfundet, om udvikling af virksomhedernes sociale ansvar og om øget ansvar for selv at skaffe sig job for de ressourcestærke ledige. Ved udviklingen af nye indsatser og tiltag vil Jobcentret derfor have fokus på, hvordan de øvrige sektorer kan inddrages og bidrage til løsningen af Jobcentrets opgaver. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 22

24 3.1 Fokus på uddannelse I takt med at de ufaglærte arbejdspladser forsvinder, vil ufaglærte have stadig sværere ved at finde arbejde. Dette gælder ikke mindst ufaglærte unge, der i sagens natur ikke har nogen særlig erhvervserfaring at tilbyde. Samtidig har unge med uddannelse, men uden erhvervserfaring vanskeligt ved at få adgang til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil derfor have fokus på: Hvor ligger fremtidens arbejdsmarked? Hvilke brancher er i vækst og hvilken opkvalificering er nødvendig for at få adgang til disse brancher? Hvor er de konkrete jobåbninger i kommunen, regionen/ørestaden? Hvilke metoder kan få flere unge til at tage og ikke mindst afslutte deres uddannelse? Konkret vil Jobcenteret anvende de muligheder, som deltagelsen i frikommuneforsøget giver, til at tilbyde opkvalificering/uddannelse tidligt i ledighedsforløbet for udvalgte målgrupper (se de enkelte målgrupper). Udvalgte medarbejdere i jobcentret vil derfor blive opkvalificeret, således at de i højere grad er bekendte med og kan rådgive de ledige om de muligheder, der er i uddannelsessystemet. Samtidig skal medarbejderne have viden om og øget adgang til at bevilge kortvarig opkvalificering i forbindelse med konkrete jobåbninger. På lidt længere sigt påtænker Jobcenteret endvidere at igangsætte et arbejde, der skal komme med forslag til, hvordan længerevarende ressourceforløb kan etableres fx ved anvendelse af socioøkonomiske virksomheder, der kan opkvalificere de unge. 3.2 Virksomhedsservice Kontakten til virksomhederne er afgørende for, om Jobcenteret kan levere varen, dvs. matche den ledige med de job, virksomhederne tilbyder, og opkvalificere ledige i forhold til de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Samtidig er virksomhederne Jobcentrets væsentligste samarbejdspartner i forhold til at vedligeholde de lediges kompetencer og optræne/opkvalificere/skaffe job til de ledige. Jobcentret har derfor opprioriteret dialogen med virksomhederne og i særlig grad de private virksomheder, hvor effekten i forhold til afgang til arbejdsmarkedet er størst med henblik på at øge antallet af løntilskuds og virksomhedspraktikpladser. Gennem det opsøgende arbejde over for virksomhederne har virksomhedsteamet allerede på nuværende tidspunkt fået værdifulde kontakter til det lokale erhvervsliv og ikke mindst åbnet mulighed for konkrete pladser på virksomhederne via partnerskabsaftaler. Samtidig giver kontakten til virksomhederne sidegevinster i form af ordinære jobtilbud, fordi virksomhederne i højere grad bliver opmærksomme på de services, jobcentret kan tilbyde. Jobcentret vil derfor arbejde på at udbygge kontakten med virksomhederne med særligt fokus på at skaffe flere pladser til især dimittender, langtidsledige og unge, der ikke har erhvervserfaring og har brug for uddannelsesmodnende tiltag. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 23

25 Jobcentret påtænker endvidere at etablere flere virksomhedscentre, der kan tage grupper af ledige med særlige udfordringer, hvor jobcentret via en udvidet støtte til virksomheden og ved brug af mentorordninger gør det muligt for virksomheden at håndtere disse ledige. 3.3 Inddragelse af civilsamfundet Der er mange eksempler på at partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet, herunder frivillige foreninger, medvirker til at forbedre den service, det offentlige yder. Jobcentret vil derfor arbejde på at udvikle samarbejdet med civilsamfundet ved: en øget inddragelse af frivillige kræfter fra lokalområdet inklusion af ledige på kanten af arbejdsmarkedet i frivilligt arbejde Frivillige fra lokalområdet kunne anvendes som mentorer for unge, som arrangører af lektiecafeer, som oplægsholdere, hvor de kunne videregive deres særlige erfaringer, som værtsfamilier for flygtninge, som mentor/mentee for unge iværksættere mm. Formålet med lediges inklusion i frivilligt arbejde er, at ledige med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet gennem det frivillige arbejde kan opleve, at der er brug for dem, at det betyder noget om de møder op. Det medvirker til at de kan genvinde deres tro på egen formåen samtidig med, at de bidrager til ekstra aktiviteter i den institution, forening eller andet, hvor de yder en frivillig indsats. Der kan være tale om inddragelse i arbejde på væresteder, besøgsvennetjenester, hjælpetræner i sportsklubber, lokalguide for nytilflyttere eller nyankomne flygtninge, unge bruger deres særlige tekniske viden til at lære ældre at bruge SMS, maile til familie o. lign. Ledige skal naturligvis fortsat stå umiddelbart til rådighed for ordinært arbejde og relevant aktivering, som kan forbedre deres mulighed for at få arbejde, men for de ledige, der er på kanten af arbejdsmarkedet, vil deltagelse i frivilligt arbejde kunne træde i stedet for et aktiveringstilbud efter LAB loven. 4 Effektvurdering Gladsaxe og Gentofte søgte om deltagelse i frikommuneforsøget for at få frihed til at tilrettelægge en mere differentieret beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på effekt frem for proces, og hvor der ikke er lovmæssige barrierer for en helhedsorienteret indsats. I frikommuneansøgningerne beskrev Gentofte og Gladsaxe, at de med frikommunestatus forventede at kunne levere en mere effektiv beskæftigelsesindsats end kommunerne i deres sammenligningsklynger, og at borgere og medarbejdere ville opleve beskæftigelsesindsatsen som mere meningsfuld, fordi det blev muligt at differentiere og prioritere indsatsen i forhold til de forskellige målgrupper og deres behov. Effektvurderingen vil primært blive foretaget på grundlag af følgende: J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 24

26 Resultatindikatorer (den observerbare effekt) Effekten af indsatsen måles i form af objektive, kvantitative data som selvforsørgelsesgrad, andel ydelsesmodtagere i forhold til arbejdsstyrken, varighed på ydelse og tilbagefald til ydelse m.m. Kvalitetsindikatorer (den vurderede og den oplevede effekt) Indsatsens kvalitet, progressionsmålinger måles via bruger og medarbejdertilfredshedsundersøgelser 4.1 Resultatindikatorer Resultatindikatorer er objektive, kvantitative data, som primært vil blive trukket fra den nationale database jobindsats.dk og sekundært fra kommunens it systemer (KMD Opera og KMD Aktiv). Resultatindikatorerne kan anvendes til at foretage en vurdering af den umiddelbart observerbare effekt af frikommuneforsøget, hvis udviklingen i resultatindikatorer for de enkelte målgrupper i Gladsaxe og klyngekommunerne sammenlignes med 2011 som nulpunkt (før frikommuneforsøget) undervejs og ved afslutningen af frikommuneforsøget. Den månedlige resultatovervågning og kvartalsstatistikken, som Beskæftigelses og Integrationsudvalget får forelagt, vil fra oktober 2012 blive suppleret med data, så udvalget kan følge, om Gladsaxe opnår bedre umiddelbart observerbare resultater end sammenligningskommunerne under frikommuneforsøget. Kommunernes Landsforening vil under frikommuneforsøget understøtte frikommunerne med effektmåling af alle 9 frikommuners resultater. Kommunernes Landsforening vil på samtlige typer af overførselsindkomst måle på 3 resultatindikatorer (fuldtidspersoners andel af arbejdsstyrken, varighed på ydelse og tilbagefald til ydelse). Målingerne vil på hvert område blive delt op på ydelsesmodtagere over og under 30 år. Der udsendes resultater til kommunerne første gang, når registerdata for 1. kvartal foreligger i jobindsats.dk i en valideret udgave. 4.2 Kvalitetsindikatorer Med henblik på at kvalitetssikre Gladsaxes beskæftigelsesindsats vil Jobcenteret som tidligere nævnt efter hvert afsluttet tilbud afholde en samtale med den ledige, hvor det blandt andet skal drøftes, hvilket udbytte den ledige har haft af tilbuddet. I den forbindelse vil kvalitetsindikatorerne blive indsamlet. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 25