Kapacitetsprognose på ældre- og sundhedsområdet 2017

Transkript

1 Kapacitetsprognose på ældre- og sundhedsområdet 2017

2 Ældreområdet... 3 Borgere i eget hjem nuværende serviceniveau... 4 Borgere i eget hjem fremtidigt behov... 5 Borgere i plejeboliger nuværende serviceniveau... 6 Fremtidig kapacitet plejeboliger... 7 Sundhedsområdet... 9 Oversigt over genoptræning i Kapacitet i Fremtidig kapacitet... 11

3 Ældreområdet Nærværende afsnit omhandler hvordan stigningen i befolkningsgruppen over 60 år i perioden påvirker denne gruppes efterspørgsel på velfærdsydelser. Borgere der er yngre end 60 år medtages således ikke, selvom de måtte modtage ydelser, der normalt forbindes med den ældre del af befolkningen. Da gruppen under 60 år er meget lille, vurderes dens fravær i nedenstående analyse ikke at være udslagsgivende for afsnittets konklusioner. Afsnittet fokuserer på 5 aldersgrupper begyndende med de årige borgere. Disse er interessante, da de så småt begynder at trække på aldersbetingede velfærdsydelser, selvom hovedparten fortsat er fysisk aktive og på arbejdsmarkedet. Derefter følger de årige, de årige, de årige, samt gruppen af borgere over 90 år. De sidste 4 grupper er opdelt efter livsfaser, hvor funktionsniveauet erfaringsmæssigt er forskelligt. Disse aldersgrupper er også blevet anvendt i de foregående befolkningsprognoser. Tabel 1: Prognose over udviklingen af borgere i aldersgruppen i Køge Kommune Alder år år år år 90+ år I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Af tabel 1 fremgår det, at der samlet set forventes at komme nye borgere over 60 år i Dette er en stigning på 31,7%. Resten af Køge Kommunes befolkning (0-59-årige) stiger i samme periode med 9,1%, svarende til ,6% af befolkningstilvæksten i hele kommunen vil med andre ord være i grupperne over 60 år. 4 ud af de fem aldersgrupper oplever i perioden vækst. Den klart størst voksende gruppe er de årige, som vokser med personer frem til 2029 (122,8%), mens gruppen af årige stiger med personer (49,2%). De årige og de 90+-årige vokser med hhv. 643 og 228 borgere (30,0% og 61,8%), mens de årige, som den eneste gruppe, falder lidt med 23 borgere (- 0,3%). De respektive aldersgruppers udvikling ses i tabel 2: Tabel 2: Oversigt over stigningen i 60+-årige i Alder Stigning i personer Stigning i procent år ,2% år ,3% år ,0% år ,8% 90+ år ,8% I alt ,7% Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose

4 Afslutningsvist kan det bemærkes, at aldersgrupperne, som vokser i perioden , ikke har en ensartet vækst. Grupperne mellem år, år og 90+ år vokser således støt gennem hele perioden, mens gruppen mellem år vokser frem til 2024, hvorefter der opleves et fald frem til Alle 4 aldersgrupper vokser dog sammenlagt i forhold til udgangspunktet i Med udgangspunkt i ovenstående prognose vil befolkningstilvækstens påvirkning på serviceniveauet for henholdsvis de hjemmeboende ældre og ældre i plejeboliger blive gennemgået nedenfor. Borgere i eget hjem nuværende serviceniveau I nedenstående tabel ses andelen af hjemmeboende borgere over 60 år, som modtager varig hjemmehjælp. Ydelserne er opdelt i 4 kategorier: Personlig pleje (Dag), Personlig pleje (Øvrig tid), Indkøb, samt Rengøring & Tøjvask. Opdelingen af kategorien Personlig Pleje afspejler, hvornår ydelsen leveres (henholdsvis i dagtimer på hverdage og om aftenen/natten/weekend). Tabel 3: Andel af hjemmeboende borgere, der modtager varig hjælp pr. 1. januar 2017 Alder Personlig pleje (Dag) Personlig pleje (Øvrig tid) Indkøb Rengøring & Tøjvask Samlet andel af borgere, som modtager hjælp år 1,0% 0,7% 0,3% 2,5% 2,7% år 1,9% 1,5% 0,6% 3,2% 3,9% år 5,3% 4,1% 1,7% 9,2% 11,0% år 11,8% 9,1% 3,4% 23,9% 26,4% 90+ år 30,9% 24,7% 9,2% 48,2% 54,7% Sammenlignes de forskellige ydelser på tværs af aldersgrupper fremgår det, at andelen af borgere, der har brug for kommunal hjælp, stiger med alderen. Samtidig er rengøring og tøjvask den ydelse, som flest borgere i hver alderskategori efterspørger hjælp til. Ift. de tilsvarende tal for 2016 ligger andelene, der modtager personlig pleje (både i dagtimer og øvrig tid), relativt stabil med små udsving. Kun for de 90+-årige er andelene for personlig pleje stigende (med 2,9 procentpoint for personlig pleje i dagstimerne og 0,6 procentpoint i øvrig tid). For de resterende alderskategorier er andelene svagt faldende eller stabile. For indkøb forholder det sig omvendt: Alderskategorierne år stiger alle svagt (0,1-0,4 procentpoint), mens de 90+-årige oplever et lille fald (0,8 procentpoint). Udviklingen i andelene, der modtager rengøring og tøjvask, er mere differentieret med mindre stigninger for aldersgrupperne år, år og 90+ år, mens andelene af årige og årige, der modtager hjælp, falder lidt. Samlet set er andelen af borgere, der modtager hjælp, også stabil ift Andelen af årige, der modtager en form for hjælp, faldt med 1 procentpoint fra 12% til 11%, mens andelen af 90+ -årige steg fra 48,8% til 54,7%. De resterende aldersgruppers andele udviklede sig kun beskedent. Den relativt ensartede andelsfordeling ift prognosen står i kontrast til andelenes udsving i prognoserne for , som var mere markante. I disse prognoser faldt andelene af borgere over 80 år, som modtog hjælp, kontinuert. Dette er ikke tilfældet for ovenstående, hvor andelen af 90+årige, som modtager hjælp er stigende i alle kategorier på nær indkøb, mens de modsatte dog er gældende for årige. 4

5 For de årige er der med andre ord en faldende andel med behov for hjælp i næsten alle kategorier fra Borgere i eget hjem fremtidigt behov Såfremt det nuværende serviceniveau bibeholdes, vil stigningen i borgere over 60 år, som befolkningsprognosen viser, afføde et stigende behov for kommunale ydelser. Fremskrivningen af antallet af borgere, der har brug for hjælp, kan beregnes ved at anvende andelen der modtager hjælp, som fremgår i tabel 3, og sammenholde disse med stigningerne i de respektive aldersgrupper, som fremgik i tabel 1. Fremskrivningen præsenteres nedenfor i tabel 4. I tabellen er der desuden indlagt en sundhedsfaktor, der afspejler, at befolkningens sundhedstilstand bliver bedre. Over 50 år vil de årige således få en sundhedsprofil, der er 10 år yngre end deres nuværende. 1 De årige, som har den bedste sundhedsprofil, ændres ikke, mens de 90+-årige, der har den dårligste sundhedsprofil kun forbedres med 5 år. Tabel 4: Fremskrivning af antallet af borgere, som har brug for kommunal hjælp Personlig pleje (Dag) år år år år år I alt Personlig pleje (Øvrig tid) år år år år år I alt Indkøb år år år år år I alt Rengøring og tøjvask år år år år år I alt Hjemmehjælp i alt år år år år år I alt samt Køge Kommunes befolkningsprognose Forventningen om en 10 års forbedring i sundhedstilstanden bygger på tal fra DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra august 2015, hvor middellevetiden afrundet forventes at vokse med ca. 10 år frem til

6 Som det fremgår af tabellen vil der være betydeligt flere ældre, som vil have brug for hjælp, når antallet af borgere over 60 år stiger mellem flere borgere vil således have brug for personlig pleje i dagtimerne (en stigning på 44,6%), 208 flere borgere vil have brug personlig pleje i øvrig tid (en stigning på 43,5%), 541 flere borgere vil have brug for rengøring og tøjvask (en stigning på 47,7%), mens 80 flere borgere vil efterspørge hjælp til indkøb (en stigning på 43,1%). Såfremt der fokuseres på borgere og ikke enkelte ydelser, vil der være 602 nye borgere, der efterspørger én eller flere former for hjælp i Dette er en stigning på 46,1%. Sammenlignes fremskrivningen med den tilsvarende fremskrivning sidste år er der en marginal stigning i behovet. I 2016 forventedes der således at være borgere, der efterspurgte hjælp i 2028, mens tallet i år er Sammenlignes antallet af borgere, der har brug for hjælp indenfor de fire forskellige kategorier med tallene fra fremskrivningen i 2016, vil færre efterspørge personlig pleje og flere indkøb, rengøring og tøjvask. Dette var ligeledes tilfældet i fremskrivningen fra Sammenlagt ses der således en stigning i behovet for praktisk hjemmehjælp med stigningen i antallet af ældre og en relativ stabil udvikling i behovet for personlig pleje. Borgere i plejeboliger nuværende serviceniveau Køge Kommune råder i dag over 396 plejeboliger under Det frie boligvalg for ældre, som reguleres efter 5 i Lov om Almene boliger og plejehjemspladser og 192 i Lov om social service. Det frie boligvalg betyder, at borgere, der af deres bopælskommune er visiteret til en plejebolig, frit kan vælge imellem de plejeboliger, der indgår i bopælskommunens tilbud. Endvidere har borgeren ret til frit at vælge et lignende botilbud i en anden kommune. En borger kan med andre ord afslå et boligtilbud, hvis vedkommende foretrækker en anden bolig i Køge Kommune eller i en anden kommune. Køge Kommunes plejeboliger er inddelt i tre kategorier: Plejeboliger, der ligger i regulære plejecentre, plejeboliger for demensramte, som ligeledes ligger i plejecentre, men som er skærmet af, samt centerboliger. Sidstnævnte ligger ikke i et plejecenter, men tæt på ét og kan derfor trække på samme personale. Tabel 5 viser fordelingen af de tre typer boliger: Tabel 5: Oversigt over Frit valgs boliger til ældre fordelt på plejeboligtype Plejeboliger Plejeboliger for demente Centerboliger Antal pladser plejeboliger er blevet omdimensioneret til demensboliger i 2016, hvilket tabellen afspejler. Da efterspørgslen konstant er højere end antallet af plejeboliger, anvendes der en venteliste, hvorfra Velfærdsforvaltningen løbende besætter boliger der bliver ledige under hensynstagen til den rækkefølge borgerne visiteres til en bolig i, samt borgernes individuelle behov. I 2017 var der gennemsnitligt 57 borgere på venteliste på tværs af de 4 kvartalsopgørelser. Forbruget følger tendensen i forbruget af kommunal hjælp, hvor ældre borgere i højere grad efterspørger en plejebolig end yngre. I tabel 6 ses andelen af de respektive aldersgrupper, som bor i en plejebolig fordelt på plejeboligtype: 6

7 Tabel 6: Andel af borgere over 60 år, som bor i plejebolig pr. 1. januar 2017 Plejeboliger Plejeboliger for Centerboliger I alt demente år 0,2% 0,2% 0,0% 0,4% år 0,4% 0,2% 0,2% 0,8% år 1,3% 0,5% 0,9% 2,7% år 3,9% 2,0% 2,2% 8,0% over 90 år 14,7% 9,2% 3,1% 26,9% Udover Køge Kommunes egne plejeboliger købes og sælges der en række pladser mellem kommunerne. Køge Kommune har en netto tilgang af udenbys borgere, som ønsker en plads i Køge, hvilket illustreres i tabel 7: Tabel 7: Køb og salg af plejeboliger * Salg af pladser Køb af pladser Obs: Køb og salg mellem er opgjort i helårspladser. Tallene for 2017 udgør et øjebliksbillede pr. 1. januar Sammenlagt er plejeboligkapaciteten således lavere end efterspørgslen. Med et øget antal ældre må der forventes et øget kapacitetspres, hvilket vil blive afdækket i næste afsnit. Fremtidig kapacitet plejeboliger Som det fremgår af ovenstående afsnit er plejeboligkapaciteten lavere end efterspørgslen på plejeboliger i Køge Kommune. Med det stigende antal ældre, må dette pres forventes at stige yderligere. Baseret på de forskellige alderskategoriers nuværende efterspørgsel efter plejeboliger og befolkningsprognosens fremskrivning af antallet af ældre, kan der laves en fremskrivning af merbehovet for plejehjemspladser. Fremskrivningen bygger på en formodning om, at ventelistens størrelse og efterspørgslen på plejeboliger ved årsskiftet bibeholdes gennem Derefter fremskrives plejeboligbehovet ud fra aldersgruppernes respektive vækst og plejeboligfrekvens. Resultatet kan ses i tabel 8, som både indeholder en fremskrivning, hvor alderskategorierne bibeholder deres nuværende sundhedsprofil og med en forbedret sundhedsprofil, som også blev anvendt i tabel 4: Tabel 8: Venteliste på en plejebolig Efterspørgsel ved samme sundhed Efterspørgsel ved forbedret sundhed samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Som det fremgår af tabel 8 skulle Køge Kommune råde over yderligere 57 plejehjemspladser i år for at kunne imødekomme den nuværende efterspørgsel. Var det tilfældet, ville der ikke være en venteliste. I 2029 er dette behov steget til 346 boliger, hvis borgerne bibeholder deres nuværende sundhedstilstand og 260, hvis sundhedstilstanden forbedres. 7

8 Det reelle behov for nye plejeboliger vil dog være mindre, da planlagt ny- og ombyggeri i samme periode vil udvide den nuværende kapacitet og således imødegå behovet. Tabel 9 viser dette samtidig med, at tabellen opgør det antal borgere, som Velfærdsforvaltningen vurderer maksimalt kan stå på venteliste, såfremt plejeboliggarantien skal overholdes. Den maksimale ventelistestørrelse er fastsat til 10% af det samlede plejeboligbehov. Ventelisten indregnes både fordi ventelisten kan ses som et udtryk for det politisk valgte serviceniveau og fordi det ikke vil være fordelagtigt eller realistisk at bygge efter en kapacitet på 100% af efterspørgslen. Tabel 9: Oversigt over behovet for nybyggeri ud fra plejeboligbehovet i sammenholdt med ventelistestørrelse og nybyggeri Merbehov ved forbedret sundhed Samlet plejeboligbehov Max ventelistestørrelse Nødvendigt antal boliger Boliger til rådighed Manglende antal boliger samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Som det fremgår af tabel 9, er der i 2029 behov for 133 nye plejeboliger, hvis ventelisten udnyttes maksimalt. Tallet fremkommer ved indledningsvist at se på fremskrivningen af plejeboligbehovet ved forbedret sundhed, som blev fastlagt i tabel 8. I 2017 er det samlede plejeboligbehov på 453 borgere (396 borgere i plejebolig, samt 57 på venteliste), mens dette i 2029 vil være stegt til 656 (396 borgere i bolig, samt 260 på venteliste). Dette behov tager dog ikke højde for, at ventelisten kan stige i takt med efterspørgslen, så længe andelen af borgere på venteliste ikke overstiger 10% af det samlede plejeboligbehov. Såfremt dette serviceniveau bibeholdes, kan 66 borgere (10% af de 656 borgere med et plejeboligbehov i 2029) stå på venteliste. Derved bliver det nødvendige antal boliger der kræves for at sikre denne andel 590 (656 fratrukket de 66). Samtidig råder Køge Kommune over 61 nye boliger ifølge Anlægs- og Investeringsplanen for 2016, hvorved den samlede plejeboligkapacitet i 2029 er på 457 boliger (de nuværende nye boliger). Forskellen mellem det reelle boligbehov på 590 og de 457 boliger til rådighed er 133 boliger, som således vil behovet for nybyggeri. Samlet set er der således et behov for at udvide kapaciteten udover de allerede planlagte ny - og ombyggerier, såfremt den nuværende relative ventelistestørrelse skal bibeholdes. Dette gør sig især gældende efter 2020, hvor kapaciteten rammes af et krydspres mellem befolkningstilvækst og nedlæggelse af forældede plejeboliger. Kommunens muligheder for at opskrive andelen af borgere med et plejeboligbehov, som står på venteliste, kan desuden hjælpe, men er begrænset af plejeboliggarantien. Afslutningsvist bør det bemærkes, at fremskrivningen bygger på en konstant fordeling af de tre typer plejeboliger på tværs af årene og en forbedret sundhed for ældre borgere. Såfremt disse forhold forandres, kan fremskrivningen ændre sig, hvorfor der løbende bør være fokus på, hvorvidt en større andel af borgere med et plejeboligbehov henvender sig grundet f.eks. demens. Denne gruppe er svær at fremskrive grundet manglende nationale og lokale informationer om udbredelse, diagnosticering og boligbehov, mens en bedre sundhedstilstand ikke nødvendigvis vil skabe et mindre behov for plejeboliger. 8

9 Sundhedsområdet Køge Kommune har fra år 2007 haft myndighedsansvaret for at yde genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, og har pr. 1. august 2008 overtaget myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Genoptræningen efter sygehusudskrivelse er kategoriseret i fire niveauer: Genoptræning på basalt niveau, genoptræning på avanceret niveau, genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. De to førstnævnte udføres i kommunalt regi, genoptræning på specialiseret niveau udføres i hospitalsvæsnet, mens rehabilitering udføres på særlige rehabiliteringsenheder i og udenfor hospitalsvæsnet. Den vederlagsfri genoptræning er et lægehenvist tilbud, hvor behandlingen i dag udelukkende varetages af Køge Kommunes private fysioterapiklinikker. Køge Kommune varetager således genoptræning på basalt og avanceret niveau efter sygehusudskrivelse, og nedenstående fremskrivning og kapacitetsbeskrivelse vil derfor koncentrere sig om dette område. Det skal bemærkes, at mange kommuner også er begyndt at udbyde vederlagsfri genoptræning med baggrund i, at nogle diagnosegrupper ikke altid kan modtage et dækkende træningstilbud i privat regi grundet f.eks indretning eller udstyr. Dette er ikke overve jet i Køge Kommune grundet den nuværende lokalesituation, men vil være en relevant overvejelse fremadrettet. Hvis kommunen blev en aktør på området, ville det både kunne gøre udgiften til vederlagsfri fysioterapi lettere at styre og genoptræningen for bestemte grupper ville blive fremmet. Sidstnævnte fremgår af Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at børn med svære fysiske handicap og progressive sygdomme, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, bør henvises til kommunale tilbud, da monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene, ofte er et utilstrækkeligt tilbud. Visiteringen til genoptræning har vist sig meget svær at forudsige, da den hænger tæt sammen med sygehusenes produktivitet, som Køge Kommune ikke kan påvirke. Nærværende fremskrivning vil derfor basere sig på befolkningsprognosen og antallet af genoptræningsplaner fra 2016 til at estimere visiteringen frem mod Derudover vil sidste års forbrug gennemgås fordelt på alderskategorier. Modsat ældreområdet dækkes alle aldersgrupper, da der i høj grad også visiteres til de 0-59-årige. Oversigt over genoptræning i I 2016 blev borgere visiteret til genoptræning med baggrund i en række forskellige lidelser. Såfremt det nuværende visitationsniveau på genoptræning holdes konstant på tværs af alder, vil antallet af genoptræningsplaner stige med befolkningstilvæksten. Dette vises i nedenstående tabel: Tabel 1: Prognose for antallet af borgere, som visiteres til almindelig ambulant genoptræning år år år år år år år I alt samt Køge Kommunes befolkningsprognose

10 Som det fremgår af tabellen vil antallet af borgere, der vil visiteres til almindelig ambulant genoptræning stige for alle aldersgrupper, men ujævnt. Dette illustreres i nedenstående tabel: Tabel 2: Oversigt over stigningen i borgere, som visiteres til almindelig ambulant genoptræning i Alder Stigning i genoptræning Stigning i procent 0-18 år ,3% år ,1% år ,3% år ,3% år ,8% år ,6% 90+ år ,2% I alt ,8% Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Sammenlagt stiger antallet af genoptræningsplaner med 652, svarende til 28,8% fra 2017 til Stigningen er størst blandt de årige, hvor 351 (127,6% stigning) flere borgere forventes at ville indgå i et genoptræningsforløb i De næststørste grupper er de årige, som stiger med 84 borgere, efterfulgt af de årige, som stiger med 81 borgere. Derudover forventes der 69 borgere flere mellem år og 56 flere borgere over 90 år. Blandt de 0-18-årige er stigningen mere beskeden med 12 borgere, mens der forventes 2 færre genoptræningsforløb for de årige. Fremskrivningen i tabel 1 ligger betragteligt højere end fremskrivningen i 2016, hvor der forventedes genoptræninger i 2016 og i 2028 baseret på tal fra Denne fremskrivning viste sig dog at ligge for lavt og i 2016 var der således genoptræninger, mens den nye forventning til antallet i 2028 er Stigningen i antallet af genoptræningsplaner i forhold til forventningen i 2016 skyldes en stigning i visiteringen på tværs af aldersgrupper. I tabel 3 ses antallet af genoptræningsplaner pr indbyggere i : Tabel 3: Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner pr indbyggere 0-18 år år år år år år 90+ år I alt Genoptræningsplaner pr indbyggere i Genoptræningsplaner pr indbyggere i Genoptræningsplaner pr indbyggere i Stigning fra 2015 til ,5% 9,3% 2,5% 2,5% 13,4% 4,0% 11,3% 8,0% Som det fremgår af tabel 3 er der visiteret mere for alle aldersgrupper, men mest for de årige, de 0-18-årige og de 90+-årige. Den samlede stigning i genoptræningsplaner pr borgere er på 8%. Selvom stigningen er markant højere end forventet, var den dog lavere end den tilsvarende stigning mellem 2014 til 2015, som lå på 9,1%, mens stigningen mellem 2013 og 2014 var på 19%. Tabel 3 viser en oversigt over, hvad der blev genoptrænet for i 2015 fordelt på aldersgrupper: Tabel 4: Fordeling af genoptræningsplaner på hoveddiagnoser og alder i år år år år år år 90+ år I alt Forandring Forandring i % 2015/2016 Reumatologi ,5% Ortopædkirugi ,4% Neurologi ,3% 10

11 Medicin ,6% Kirugi ,0% Gynækologi ,1% Geriatri ,5% Andre ,5% I alt ,2% Stigningen i genoptræninger mellem 2015 og 2016 var især forbundet med ortopædkirurgi og medicin, som tegner sig for hhv. 113 og 93 flere genoptræningsplaner. Alle områder oplevede dog stigninger på nær neurologi, gynækologi og kirurgi. For neurologi faldt antallet af genoptræningsplaner med 23, mens de tilsvarende fald for hhv. gynækologi og kirurgi var 3 og 1. Kapacitet i 2017 Køge Kommune yder almindelig ambulant genoptræning på Kommunens tre genoptræningscentre: Borup Plejehjem, Møllebo og Tingstedet. Genoptræningen foregår både som individuel træning og som holdtræning. For at sikre de mest hensigtsmæssige genoptræningsforløb fordeles genoptræningen på de tre centre efter hoveddiagnoser. Dette sikrer til dels at de relevante terapeutkompetencer samles på de givne centre og at unødig terapeuttransport mellem centrene minimeres. Fordelingen på hoveddiagnoser p å centrene er oplistet i tabel 5. Tabel 5: Specialisering på hoveddiagnoser på kommunens tre genoptræningscentre. Ældrecenteret i Borup Møllebo Tingstedet Ortopædkirugi Ortopædkirugi Ortopædkirugi Medicin Medicin Medicin Geriatri Geriatri Geriatri Neurologi Gynækologi Neurologi Psykiatri Gynækologi Børneområdet Psykiatri Fremtidig kapacitet Med udgangspunkt i både den tekniske udvikling og det stigende behov på området, er opførelsen af et nyt genoptræningscenter påbegyndt. Centeret, som står klar i 2017, skulle oprindeligt erstatte de tre nuværende centre, men grundet den stigende efterspørgsel på genoptræning overvejes det hvorvidt, at kapaciteterne på ét af de tre centre fortsat skal anvendes. Hvilket center vil afhænge af praktiske hensyn, som logistik, økonomi og kapacitetsplanlægning på andre områder i Velfærdsforvaltningen. 11