Dialogmøde 13, referat

Transkript

1 Dialogmøde 13, referat Tid 27. november 2014 kl Sted Ørnen, Erritsø Deltagere Navn Aktør Henrik Hornum Dansk Energi Torben Møller Pedersen Dansk Energi Yvonne Kaysen DONG Energy Diana Monberg DONG Energy Ane Rask Energi Fyn Søren Ilum Andersen Energimidt Tine Kildemoes Taisbak EnergiMidt Jesper Meik Nielsen NEAS Frank Bengtsson Nettopower Roberto Bentsen/Berit Jessen NRGI Elsalg A/S Tom Pedersen SE Henrik Bach OK Mette Vestergaard Scanenergi Flemming Silius Nielsen SEAS-NVE Lone Ejdorf SEF Net A/S Pia Conradsen TREFOR EL-NET A/S Jørn Christophersen Vestforsyning Net Jens Poulin Modstrøm Anders Dalgaard Verner Jensen Tina Lykke Skafsgaard Hentze Energi Danmark Annemette L. Carlsen Energi Fyn Martin Christensen Nina Viktoria Hedelin 5. december 2014 NVH/XVJE Fraværende Navn Aktør Jesper Meik Nielsen NEAS Torben Møller Pedersen Dansk Energi Kopi Referent Næste møde Engrosmodelprojektets hjemmeside Nina Viktoria Hedelin 17. december 2014, onlinemøde Dok. 14/ /7

2 Dagsorden 1. Referat fra sidste møde 2. Status på projektet a. E2E-test b. Datakonsistensprojektet c. Risikoanalyse 3. Den nye lov - betydning for projektet 4. Revision af tids- og aktivitetsplan (Udkast til plan udsendes til mødedeltagerne tirsdag) 5. Det videre arbejde 6. Eventuelt 1. Referat fra sidste møde Ingen kommentarer. 2. Status på projektet (Ref.bem.: henvisning til generel mødepræsentation). a) E2E-test Vi har en forsigtig opstart, men det er positivt, at der er hul igennem til de få, der er kommet på. Da der fortsat kun er moderat aktivitet, opfordres itleverandørerne til at intensivere E2E-testen. De få fejl, der er fundet ind til videre, kan der ikke vurderes meget ud fra, før der ses flere aktive it-leverandører. forventer, at aktivitetsniveauet på E2E-testen er en smule lavere pga. udsættelsen af idriftsættelsesdatoen for Engrosmodellen. b) Datakonsistensprojekt ser stadig udfordringer med få elleverandører, der mangler at give en tilbagemelding. Der ses flest uoverensstemmelser på disponentfeltet, men der tages ikke action på dette, da der er en vis uenighed mellem elleverandøren og netvirksomheden om, hvem der skal angives som disponent. Når Engrosmodellen implementeres, er det elleverandøren, som bestemmer, hvem der skal angives som disponent. Kan det være de krydsende processer som spiller ind? Det tror vi ikke, men det kan ikke udelukkes, at også dette kan spille en rolle i uoverensstemmelserne på disponentnavn. I forhold til tjek af måledata er i gang med at udvikle et system, der snarligt forventes i produktion. Ny kontrolmetode til datakonsistenstjek Den nye kontrolmetode for datakonsistenstjek har været drøftet i Teknikog Implementeringsgruppen. Der forventes, at kontrolmetoden kan igangsættes til test medio december og sættes i produktion fra den 1. februar. Denne deadline afhænger dog af, at it-leverandørerne er klar. Dok. 14/ /7

3 Vi har defineret de hårde felter for både elleverandøren og netvirksomheden, som der skal testes på. Det primære fokus for de hårde felter er, at de felter som har betydning for afregningen er med. (Ref.bem: henvisning til generel mødepræsentation for oversigt over de hårde felter). Frekvensen fremadrettet, hvordan skal tjekket foregå? Vi forventer et månedligt datakonsistenstjek, men tidspunktet er lige nu til diskussion. Processen fastlægges herefter. Hvorfor er stopdato for elleverandøren ikke med i hårde felter? Der kan ikke gives en stopdato, da det er et øjebliksbillede som tjekkes. Action : Undersøger om der kan laves en anden form for kontrol for stopdato. Hvordan er dataformaterne for indmelding? Systemet udvikles i samarbejde med it-leverandøren. De aktører, som ønsker at anvende egen metode for datakontrolkonsistens, skal give besked til herom. c) Risikoanalyse Udsættelsen af idriftsættelsesdatoen på fem måneder medfører, at der skal laves en ny risikovurdering. I øjeblikket ser risikobilledet ikke alarmerende ud, men billedet kan ændre sig, når vi kender elafgiftsloven. Nogle af de manglende bekendtgørelser er nu sendt i høring, men der mangler stadigvæk et par stykker. Før vi kender indholdet af bekendtgørelserne, kan vi ikke give et klarere eller mere præcist risikobillede. Når vi kender de sidste bekendtgørelser og elafgiftsloven, sættes processen for en ny risikovurdering i gang. 3. Den nye lov betydning for projektet (Ref.bem.: for at læse en mere detaljeret beskrivelse henvises til den generelle mødepræsentation). Væsentligste ændringer for netvirksomheder og elleverandører Elafgiftsloven, som forventes i ekstern høring den 5. december, kan betyde yderligere ændringer for netvirksomheden i forhold til det, der fremgår af høringsforslaget til ny elforsyningslov. Skal momsnummeret angives som ja/nej? Det forventes at skulle angives på denne måde, men der kan muligvis også stå noget i elafgiftsloven, som kan påvirke dette. Netvirksomheden kontrollerer i dag, hvilke virksomheder der er afgiftsfritaget, hvorfor ændrer vi på det? Fremadrettet vil netvirksomheden ikke kende kunden, så derfor er det helt naturligt, at ansvaret for at holde styr på afgiftsfritagelserne ligger hos elleverandøren. Må netvirksomheden fortælle til elleverandøren hvilke virksomheder, der er afgiftsfritaget, inden idriftsættelsen af Engrosmodellen? Dok. 14/ /7

4 Action : Kan gøres som en del af migreringen. Vi afventer elafgiftsloven, før vi ser nærmere på det. Elleverandøren har med lovforslaget fået en ekstra cut-over opgave (CVR og afgiftsforhold). Der vil være en dokumentationsopgave, som vi først kan få en afklaring på, når elafgiftsloven kommer. Væsentligste ændringer for gøres ansvarlige for korrekt prisangivelse af elafgifterne. I forhold til 4 virksomhederne indleder en drøftelse med SKAT om, hvordan afgiftsfritagelsen konkret skal styres. forventer, at der vil komme en del kontrolopgaver, der skal sikre sammenhæng i afgiftshåndteringen. afventer en præcisering af kontrolopgaverne i elafgiftsloven. Varsling af prisændringer og de dertilhørende vilkår aftales i branchen. Hvis branchen ikke når til enighed, vil Klima- Energi- og Bygningsministeriet opsætte varslingsreglerne. I bemærkningerne står det ikke helt klart, om det kan være tilstrækkeligt som varsling blot at ændre priserne i DataHub. Væsentligste it-ændringer Hvis elafgifter og tariffer kan opkræves efter den samme proces, vil der primært tilkomme nye aggregeringer. Kan netvirksomheden klare sig med summer på fakturaen? Dette forventes præciseret i elafgiftsloven. Hvordan håndteres elvarme? Trappekurvemodellen for opkrævning af elafgifter overfor varmekunder er kompleks. Det skal afklares med SKAT, om det er den model, som vi skal arbejde videre med. Vi forventer, at elafgiftsloven vil tydeliggøre dette. Valg af model kan kræve yderligere it-udvikling. Der arbejdes med forskellige modeller, og alle spørgsmålene til selve implementeringen af en beregningsmodel, vil vi kigge på, når elafgiftsloven er sendt i ekstern høring. Hvorfor skal det være CVR-nummeret, der er knyttet til målepunktet? Kan det fx ikke være P-nummeret (det gamle SE-nummer)? Action : Vi skal have undersøgt, hvordan dette hænger sammen med SKAT, idet der primært er behov for en effektiv kontrolmulighed. Til at håndtere varslingsreglerne forventer at lave en sprede webform, hvor det tænkes, at der kan sendes en med en meddelelse om evt. prisændringer. Herefter vil elleverandøren via netvirksomhedens eller s hjemmeside kunne hente relevante detaljer. Potentielle it-ændringer afledt af flexafregningsgruppen Dok. 14/ /7

5 Resultaterne fra flexafregningsgruppen kan komme til at påvirke fx indsendelsesmønsteret, diverse beregningsændringer eller KPI erne for indsendelser. Residualkurven vil fx heller ikke nødvendigvis kunne beregnes som hidtil. Ønskelisten til andre it-ændringer (Ref.bem: ting der ikke er vedtaget, men som gerne ville forsøge at få lavet, når RSM erne alligevel åbnes) For stamdatafelterne er der pt. fire bud på forbedringer. Angivelse af hemmelig adresse kan ikke ses i DataHub. Hvordan skal elleverandøren håndtere dette ved leverandørskift fx hvis elleverandøren søger i markedsportalen som potentiel leverandør? Dansk Energis datakvalitetsgruppe vil lave en skrivelse om, hvordan dette kan håndteres. I Teknik- og Implementeringsgruppen i sidste uge blev det besluttet, at det vil være i nævnte forum, at ændringerne til BRS erne håndteres. Ændringerne skal være klar til den 1. februar. Ændringerne præsenteres løbende for Dialogforum, således at den forretningsmæssige vinkel også tages med. Væsentlige ændringer til it-udvikling (Ref.bem.: intern vurdering lavet uden kendskab til elafgiftsloven). E2E-pilot af den reviderede Engrosmodel kan startes den Aktørerne ønsker en hurtig tilbagemelding på de it-ændringer, der kommer til BRS erne. Hvis der kommer ændringer efter ny aftalt baseline ( ), vil dette blive meldt ud jf. de regler, der er aftalt i Teknik og Implementeringsgruppen for sådanne ændringer. 4. Revision af tids- og aktivitetsplan Den nedsatte Task force har gennemgået og lagt rammerne for den overordnede plan. Planen har efterfølgende været drøftet i Teknik og Implementeringsgruppen. Primært fokusområde for Task force har været startdatoen for idriftsættelsen af Engrosmodellen. Den 1.april (ved kvartalsskifte) var den dato som Task force var mest stemte for. Argumenterne for denne dato er, at kunden vil få tilsendt to regninger, hvis skæringen ikke er ved starten af et nyt kvartal. Der laves et fælles høringssvar fra Dansk Energi og med forslag om start den 1. april Ny master tidsplan v.3 V/Verner Jensen, - Forskrifterne ændres, hvis det er nødvendigt. Omfanget af nødvendige ændringer til forskrifterne skal være afklaret i løbet af januar måned. - BRS/RSM- udviklingsgrundlaget afklares i Teknik- og Implementeringsgruppen inden har ikke forventning om, at der skal laves helt nye BRS er, men det forudsætter, at elafgifter kan håndteres som en engrosydelse. Dok. 14/ /7

6 Hvor er de væsentligste ændringer i tidsplanen - hvordan er udsættelsen på 5 måneder anvendt? - Aktør E2E-test er rykket fra 1. februar 2015 til 1. juni Aktørgodkendelsen kan først ske fra den 1. september, da vi skal forsøge at undgå en ekstra E2E-test i tilfælde af sene ændringer i itsystemerne. - Datamigreringsarbejdet er blevet nuanceret en smule pga. nye målepunktstyper. Tidsplanen fastholdes, hvilket betyder, at alle netvirksomheder kan gå i gang med migrering den 1. februar. Der er tilføjet lidt flere milepæle end i den nuværende plan. Der er ingen ændring til måden hvorpå, at data skal indsendes, men de nye BRS er kan betyde, at der tilføjes et par ekstra felter i migreringen. - Afregningsgrundlaget for aktørerne vil blive testet i de sidste 5 måneder inden idriftsættelsen gennem udsendelse til aktørerne. - Cut-over-processen skal gennem en re-planlægning, når den endelige idriftsættelsesdato er på plads. Teknik- og Implementeringsgruppen ønsker, at der migreres så mange data som muligt, inden vi indleder post-migrering perioden. Dette skal sikre en så lav ændringslog som mulig til, når Engrosmodellen idriftsættes. Overordnet set vil cut-over aktiviteterne kun blive parallelforskudt. - Uddannelsesaktiviteterne er drøftet i Task force og Teknik- og Implementeringsgruppen. Der er enighed om at fastholde de eksterne kurser, der allerede er planlagt. Cut-over-uddannelsen er som den eneste blevet aflyst, men forventes afholdt i maj måned I forhold til forretningsaktiviteterne skal elleverandørerne og netvirksomhederne i de næste par måneder afdække, hvilken betydning ændringerne har for forretningsprocesserne. Der kan muligvis komme ændringer til it-systemerne. - Datakonsistens skal være helt på plads den Konsistensmodellen bliver opdateret med nye stamdatefelter inden Engrosmodellen idriftsættes, således at den også kan anvendes i Engrosmodellen forventes alle netvirksomheder at indsende timemålinger for skabelonafregnede kunder. De timemålte data vil senere være nødvendige for at lave flexafregning. Planen for opstart af indsendelsen af timedata følger den oprindelige aftale, der blev indgået i forbindelse med s sizing-projekt, dvs. at indsendelsesprojektet genoptages i foråret Flexafregningsgruppen kigger lige nu på, hvordan flexafregning bedst implementeres. Flexafregning skal funktionelt være på plads ved Engrosmodellens start, men den praktiske implementering falder ikke nødvendigvis sammen med idriftsættelsen af Engrosmodellen. - It- leverandør E2E- testen er forlænget, til den 1. juni, hvilket vil betyde, at it-systemerne er grundigt testet, inden aktørtesten indledes. Ses der andre kontroversielle issues til planen? En enkelt aktør har på Teknik og Implementeringsmødet udtrykt ønske om at have mulighed for at komme med i E2E-testen tidligere end den Dette kan håndteres gennem aktørens it-leverandør ved at indgå i dennes pilot E2E-test. Dok. 14/ /7

7 Der efterspørges i brancheregi en større grad af forandringsledelse i projektet, hvor der er i højere grad er fokus på kommunikationen på organisationsniveau. Aktørerne kan ved at deltage på Dansk Energis kurser få viden herom og er selv ansvarlige for at få omsat denne viden til resten af deres organisation. Det er Dansk Energi, som har fået ansvaret for at afdække branchens fælles kommunikationsbehovet overfor slutkunderne m.m. i relation til Engrosmodelprojektet. Aktørerne ønsker en officiel udmelding på, hvornår Dansk Energi kan komme med en udmelding i forhold til en kommunikationspakke der indeholder strategi og interessentanalyse. Action Henrik (DE): aktørerne skal have en opdatering om status på dette punkt. Aktørerne efterspørger en beslutningslog. henviser til BRS-ændringsloggen på hjemmesiden og til referaterne. Alle forretningsmæssige beslutninger drøftes i Dialogforum. Derudover holder løbende regionale møder, hvor alle, der ikke deltager i Teknik- og Implementeringsgruppen og Dialogforum, er inviteret. Hvordan følges der op på E2E- aktørtesten og it-leverandør E2E-testen? følger meget tæt op på begge tests og har gennem hele E2Esetuppet god indsigt i fremdriften på aktørniveau. Hvis der sker ændringer til it-systemerne, skal man så aktørgodkendes igen? Det drøftes lige pt. i Teknik- og Implementeringsgruppen hvilke ændringer, der kan føre til en ny aktørgodkendelse. Kan aktørerne få en adgang til en sandkasse i aktør E2E-pilottestperioden? Og er der kommunikeret om dette? Ja, det er en mulighed, men i princippet giver det ikke mening at have en sandkasse på nuværende tidspunkt, når systemet ikke er færdigudviklet. Aktørerne er blevet informeret om, at de kan teste både før og efter aktørgodkendelsen - altså bliver der mulighed for at teste i mere end 8 måneder før drift start. Er der et krav om, at it-leverandøren skal deltage i ATS-testen, når itleverandøren også deltager i E2E-pilottesten? Ja, det er der, der er flere testcases i ATS-testen end i E2E-pilottesten. Er der mulighed for en GO-LIVE-test? Ja, den er lagt i planen under cut-over. Der er planlagt to muligheder for en test. Verner understreger, at aktøren skal være bevidst om, at det kræver en stor indsats og de nødvendige testmiljøer for at kunne deltage i denne test. 5. Det videre arbejde Sidste møde inden jul er et LYNC-møde den 17. december. Næste fysiske møde vil blive primo januar, hvor vi forhåbentlig har en afklaring på elafgiftsloven og elforsyningsloven. 6. Eventuelt Møderækken i det nye år foretrækkes fortsat onsdag eller torsdag. Dok. 14/ /7