Samlet driftbudget for hele familieområdet

Transkript

1 Økonominotat for Familieområdet Notatet redegør for årsager til det nuværende økonomiske pres på familieområdet i Halsnæs Kommune. Først præsenteres generelle forklaring med tilbageblik fra Dernæst gennemgås de udgiftstungeste områder. Familieområdets samlede budget og forbrug Familieområdets udgifter har været stigende, hvis man ser tilbage fra 2013 og frem. Fra 2013 til midten af 2015 lå forbruget under budgettet. I 2015 blev der indlagt en række effektiviseringer, mens udgifterne steg markant og har siden ligget ca. 15 millioner over budgettet. Nedenstående graf og tabel viser budget og forbrug fra 2013 til forventet 2017 for hele familieområdet Samlet driftbudget for hele familieområdet F.R Oprindeligt budget F.R. betyder forventet resultat. Tabel over samlet driftsbudget og forbrug for hele familieområdet F.R Oprindeligt budget Nedenstående tabel viser budgetændringer fra 2013 til På en lang række områder er der sket budgetreduktioner. For fremadrettet at have budgetter, som matcher det forventede forbrug er der lagt tre millioner ind til merudgifter, 2,1 million til tilbageførsel af effektiviseringsforslag og 9,5 million i teknisk korrektioner i De tekniske korrektioner er faldende til 6,5 million i

2 Familieområdet/tekniske korrektioner Inkluderende dagbehandling ,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90 Områdegennemgang -2,50-4,00-6,00-6,00-6,00-6,00 Div. Effektiverseringsforslag ,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64 Konsekvens vedr. Analyse vedr. specialiseret socialområde -1,40-3,50-5,60-5,60-5,60-5,60 Forebyggende tiltag på familieområdet -0,15-3,00-3,00-3,00-3,00-3,00-3,00 Reduceret udgift til unge på sikrede afdelinger -1,20-1,20-1,20-1,20-1,20-1,20-1,20 Efterslæb underbudgettering 3,50 Budgetrevision ,50 3,50 3,50 3,50 3,50 3,50 3,50 Budget til Voksen som led i organisatiosændring -3,30-3,30-3,30-3,30-3,30-3,30-3,30 Budget overført til voksen -1,00-1,60-1,60-1,60-1,60-1,60-1,60 Flyttet løn fra fam. behandlerteamet til udfordringen -0,35-0,35-0,35-0,35-0,35-0,35-0,35 Merudgifter 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 Tilbageførsel af effektiveringsforslag 2,10 2,10 2,10 2,10 2,10 Teknisk korrektion ,50 8,50 7,50 6,50 6,50 Demografiregulering forebyggende foranstaltninger -0,30-0,40-0,40-0,50-0,60-0,60-0,60-0,60-0,60 Ungehybler -3,30-3,30-3,30-3,30-3,30 I alt -0,30-0,44-6,44-13,89-6,29-11,39-12,39-13,39-13,39 Indarbejdet akkumulerede ændringer ,00-7,45 7,60-5,10-1,00-1,00 0,00 Generel forklaring på stigningen på forbruget Fra 2013 til 2015 gennemgik Familieafdelingen i Halsnæs Kommune et forløb med Social- og Ankestyrelsens Task Force for at genoprette Familieafdelingen. Forløbet blev iværksat på baggrund af en undersøgelse fra Task Force, som viste alvorlige fejl og mangler i sagsbehandlingen. 2

3 Genopretningen blev fulgt økonomisk i forhold til bemandingen i Familieafdelingen og udgifter til foranstaltninger. I forhold til bemanding fik man en ekstra bevilling på kr. 3,8 million til opnormering af sagsbehandlerstaben med otte årsværk pr. 1. januar Det var kun på sagsbehandlerniveau, at man øgede normeringen. Der blev ikke truffet beslutning om samtidig at etablere en fremskudt forebyggende og tidlig indsats. Nedenstående tabel viser opnormeringen, og at der efterfølgende er sket en nednormering. Årstal Opnormering i mio. kr. 3,8 3,3 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 På foranstaltningssiden var forventningen, at udgifterne ville stige på grund af efterslæb og underforanstaltning. Ved udvalgsmøde den 30. oktober 2013 oplyses der om, at man forventer et udgiftspres. Det blev redegjort for, at genopretningen både kan medføre billigere, dyrere og flere indsatser, hvis samlede størrelse var svær at forudsige. Derudover påpeger man, at gennemslaget er svært at forudsige hen over årene. Notatet konkluderer: Worst case scenariet er et udgiftspres på 21,7 mio. kr. Best case scenariet kunne være 7-11 mio. kr. for 2014 (svarende til 33-50% af worst case), henset til, at dele af udgiftspresset formentlig forplanter sig ind i 2015 (ligesom i Esbjerg Kommune). Esbjerg Kommune havde gennemgået et Task Force-forløb året før. Man anbefaler derfor, at udviklingen følges tæt, så der løbende kan iværksættes de nødvendige tiltag. Som grafen øverst viser, så kom stigningen i udgiftspresset senere, end man havde forventet. Fra 2013 til 2014 steg udgifterne med kr. 5,5 million, mens udgifterne fra 2013 til 2016 steg med kr. 13,7 million. Forklaringer på dette er gennemgås nedenfor. Genopretning og implementering af lovpligtig og socialfaglig kompetent sagsbehandling Forløbet med Task Force havde fokus på en juridisk genopretning af sagsbehandlingen. Der var fokus på at få håndteret alle liggende underretninger og håndtering af nye underretninger. Derudover blev sagerne ajourført med børnefaglige undersøgelser, handleplaner og iværksat nye foranstaltninger som en konsekvens af den tidligere under-foranstaltning. Alle medarbejderne var igennem et omfattende kompetenceløft, hvor de blev uddannet i judiske forhold til sagsbehandlingen, samtaleteknik i forhold til samtaler med børn og familier og opkvalificering i at afdække børns behov. Task Force-forløbet gav forudsætningerne for god og lovmedholdelig sagsbehandling, som Familieafdelingen fra har arbejdet for at få implementeret i hverdagen. Det er i denne periode, at udgifterne er steget markant. God og lovmedholdelig sagsbehandling giver en øget opmærksomhed på barnet og familien. Flere besøg, grundigere undersøgelser, flere børnesamtaler gør, at flere og de reelle - behov kommer frem. God og lovmedholdelig sagsbehandling giver også større tillid mellem barn/familie og sagsbehandler, som derfor fortæller mere. Der er derfor en bedre mulighed for større kendskab til barnets liv, udfordringer og omsorgssituation. I denne proces er der f.eks. blevet opsporet mistrivsel hos mindst 8-10 anbragte børn og unge, som derefter er blevet omplaceret. Udgifterne til omplacering med udbetaling med udbetaling af feriepenge og nogle gange dobbeltudgifter i opsigelsesperioden, hvis omplaceringen er sket med det samme. Før genopretningen var der sket et svigt både fra Familieafdelingen og almenområdets side. Familieafdelingen har svigtet ved ikke altid at handle på underretninger, hvilket bl.a. har bevirket, at almenområdet holdt op med at underrette. Samtidig ser det ud til, at der i almenområdet har været et andet normalitetsbegreb i forhold til, hvornår børn var i en social udsat position. Det har sandsynligvis bevirket, at man ikke konsekvent har reageret, hvis børn har haft brug for hjælp og 3

4 støtte. Dette er også en del af en landsdækkende tendens, hvor der er langt mere fokus på børns trivsel, og hvor der underrettes i langt højere grad end tidligere. Det tager meget lang tid at ændre historien om Familieafdelingen og genoprette tilliden til, at bekymringer rent faktisk bliver undersøgt og handlet på, hvor det er nødvendigt. Derfor sker genopretningen af samarbejdet med almenområdet først senere end Task Force-forløbet. Man ser desværre stadig konsekvenserne ved dette, ved at der bliver underrettet om børn og familier, hvor man kan se, at der for mange år siden også er underrettet, uden at der dengang blev fulgt op og handlet, hvor det var nødvendigt. Eller der bliver underrettet nu om børn og familier, hvor man ud fra deres fortælling kan se, at der burde have været underrettet for mange år siden. De økonomiske konsekvenser er, at børn som mange år har levet i omsorgssvigt er skadede og kræver derfor større og dermed langt dyrere foranstaltninger. F.eks. har man i en række sager været nødsaget til at skride direkte til anbringelse, fordi det har været vurderet, at det er for sent at sætte en forebyggende indsats i gang i familien. Flere underretninger, sager og sager med foranstaltninger Som rapporteret flere gange tidligere har Halsnæs Kommune som mange andre kommuner de senere år, oplevet en kraftig stigning i antallet af underretninger. Det giver et stort arbejde i Familieafdelingen at vurdere og evt. handle på baggrund af underretningerne. Sagstallet er også steget, men ikke så samme omfang, da der er fokus på kun at oprette sager, når det er nødvendigt, og at få lukket sager, hvor barn og familie ikke længere har behov for støtte. Derudover regnes 11-forløb ikke længere som sager, da det ikke er en foranstaltning. Antallet af foranstaltninger er steget fra 202 i 2014 til i vinteren at være på 223. Desværre kan man se, at tendensen slår igennem på antallet af anbringelser, som efter et år af været nedafgående, begynder at stige igen i løbet af Fra foråret 2016 til foråret 2017 er der tyve flere anbragte børn og unge. Anbringelsesmønstre Samtidig med de senere par års implementering af god og lovmedholdelig sagsbehandling i Familieafdelingen er brug af indsatstrappen også indført. Indsatstrappen kan ikke forklare udgiftsstigningerne, men den kan være med til at forklare omlægningen i typen af udgifter. Når man arbejder efter indsatstrappen, søger man at finde løsninger så tæt på en almindelig opvækst som mulig og dermed så langt nede af indsatstrappen som muligt. Det betyder, at man gør en stor indsats for at forebygge anbringelser, og i de sager, hvor det er nødvendigt at anbringe, sker det hvis muligt hos barnets netværk eller i plejefamilie. Dette sker på baggrund af forskning, som viser, at opvækst i så familielignende forhold som muligt giver barnet mulighed for at danne nære og stabile relationer til voksne. Ovenstående var en generel forklaring på den overordnede udvikling på familieområdet de seneste år. Nedenfor gennemgås de udgiftstungeste områder på familieområdet for at forklare de konkrete forhold grundigere. Gennemgang af de udgiftstungeste områder De tungeste poster på udgiftssiden på familieområdet er: Udgifter til opholdssteder Udgifter til forebyggende foranstaltninger Udgifter til plejefamilier 4

5 Udgifter til døgninstitutioner Udgifter til sikrede institutioner Udgifter til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Indtægter via refusion Nedenstående graf er en samlet oversigt over budgettet mv. på ovenstående funktioner i perioden 2013 til forventet regnskab Frem til 2015 var der det meste af tiden et lille mindreforbrug i forhold til det budgetterede. Man havde en forventning om, at der efter Task Force-forløbet ville være færre udgifter, hvorfor budgettet blev nedjusteret. Som redegjort ovenfor har det vist sig, at udgiftspresset først kom efter forløbet med Task Force, hvorfor forbruget ligger langt over det budgetterede også på trods af tilførsler af ekstra midler. Nedenfor gennemgås de udgiftsområderne enkeltvis. Budget F.R Oprindelig Budget I mio. kr F.R Oprindelig Budget

6 Opholdssteder Opholdssteder F.R Oprindelig Budget Et opholdssted er et privat anbringelsessted, der yder en socialpædagogisk indsats over for socialt udsatte børn og unge. Fra 2014 og frem til 2017 ligger udgiften og antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder stabilt. Når man arbejder efter indsatstrappen, kunne man forvente en nedgang i antallet af anbragte på opholdssteder, men på grund af de førstnævnte forhold er dette ikke sket. I mio. kr F.R Oprindelig Budget Nøgletalsrapport Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit

7 Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger Oprindelig Budget F.R Forebyggende foranstaltninger er de indsatser, som sættes i værk for at forebygge anbringelser. I Halsnæs Kommune er de oftest benyttede forebyggende foranstaltninger familiebehandling, døgnophold for både forældre og børn, aflastning, kontaktpersoner, økonomisk støtte, støtteperson til forældre ved anbringelse og brug af børnehus. Ovenstående graf viser, at forbruget siden 2013 har været kraftigt stigende og omfattet langt flere borgere. I mio. kr F.R Oprindelig Budget Korrigeret budget Årstal Antal borgere har modtaget en indsats Gennemsnitsudgift i mio kr kr kr kr Familieområdet bruger i højere og højere grad interne leverandører. Dette sker ud fra tre begrundelser: Bedst mulighed for tæt opfølgning, så indsatsen løbende tilrettes og afsluttes, når behovet er slut. Bedst mulighed for tilretning af indsatsen efter det konkrete barn Ofte den billigste løsning Det er i høj grad Familiestøtten i Familiehuset, som leverer de forebyggende foranstaltninger i form af familiebehandling og kontaktpersoner. Der er også indgået et samarbejde mellem familieområdet 7

8 og Indkøb om at undersøge muligheder for at forhandle lavere priser hos vores eksterne leverandører. En af udgifterne under forebyggende foranstaltninger er udgifter til Børnehus. I sager hvor der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for vold eller overgreb har kommunen siden den 1. oktober 2013 været forpligtet på at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse. Halsnæs Kommune var i 2016 den kommune i Nordsjælland med flest sager i børnehuset i Hillerød. Udgifterne er steget år for år, og pr. 1. juni er udgifterne for 2017 har allerede oversteget udgiften for hele Der er budgetteret med kr for 2017 svarende til 31 sager fra januar til primo juni Plejefamilier En plejefamilie er i udgangspunktet en ganske almindelig familie, der giver plads til et barn, der har behov for særlig støtte og omsorg. Ifølge indsatstrappen søges der så vidt muligt at anbringe barnet under familielignende forhold. Derfor undersøges det altid først, om anbringelsen kan ske i plejefamilie eller hos barnets eget netværk. Udgiften til plejefamilie er steget på grund af: Implementering af indsatstrappen, hvor man søger så familielignende en anbringelse som muligt En stigning i antallet af anbringelser det sidste års tid En stigning i udgiften per anbringelse, som tabellen over gennemsnitspriser viser. Hvor man før anbragte behandlingskrævende børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner, anbringes flere i familiepleje. Så selvom der er stort fokus på at forhandle antal vederlag med plejeforældrene, så kan følgeudgifterne til supervision, aflastning og kursus være høje, fordi opgaven er mere krævende for plejeforældrene. 8

9 F.R Oprindelig Budget Nøgletalsrapport: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit Ud over de 47 i 2017 første måneder, forventes yderligere anbringelse af fem børn i familiepleje. Gennemsnitsudgift: Årstal Kr. pr. anbringelse

10 Døgninstitutioner Døgninstitutioner F.R.2017 Oprindelig Budget En døgninstitution er en offentlig institution, der kan have forskellige målgrupper. Ofte er støttebehovet hos de børn og unge, som er anbragt på døgninstitution større end ved anbringelse på opholdssted. Det er ofte meget behandlingskrævende børn enten fysisk eller psykisk. Udgiften til døgninstitution har været kraftigt stigende fra 2015 til 2016, hvorefter den er faldet igen. Samtidig er der ikke store udsving i antallet af anbragte børn og unge på døgninstitution. Som gennemsnitspriserne viser, er stigningen knap kr pr. anbringelse. Udgiften er steget på grund af stigende priser via takstreguleringer. Derudover kan udgiften pr. anbringelse også stige, hvis den unges behov ændres. Ligesom med udgifterne til opholdssteder kunne man forvente en nedgang i antallet af anbragte på døgninstitution, men på grund af de førstnævnte forhold er dette ikke sket. I mio. kr F.R Oprindelig Budget Nøgletalsrapport: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit

11 Det er inklusiv unge anbragt i Ungehyblerne Halsnæs. Årstal Gennemsnitspris i mio. pr. anbragte Sikrede institutioner Sikrede institutioner F.R.2017 Oprindelig Budget En sikret institution er en døgninstitution, hvor der er låset yderdøre og vinduer, og som modtager borgere i henhold til dom eller retskendelse. Udgiften pr. ung pr. måned er ca. kr Fra december 2016 til april 2017 har Halsnæs Kommune kontinuerligt haft borgere på sikrede institutioner. Det er første gang siden 2013, at vi har haft anbragt unge på sikrede institutioner længere tid end to måneder. I 2017 forventes i alt tre anbringelser på sikret institution. I mio. kr F.R Oprindelig Budget Nøgletalsrapport: 11

12 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec På grund af de lave tal er der ikke udregnet gennemsnit. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste mv Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Oprindelig Budget F.R Kommunen skal dække nødvendige merudgifter ved forsørgelse af handicappede børn og unge i hjemmet. Det samme gælder i forhold til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap. et har været meget stabilt i perioden fra 2013 til 2017, og det forventes at holde året ud F.R Oprindelig Budget Kommunen modtager 50 % i refusion på dette område, som er fratrukket ovenstående tal. Det vil sige, at tallene afspejler kommunens reelle udgift. Årstal Antal børn Gennemsnitsudgift i mio kr

13 kr kr kr Refusion: Refusion F.R Oprindelig Budget Kommunerne har ret til refusion på en række områder deriblandt på særligt dyre enkeltsager. Man skal være opmærksom på, at refusion på særligt dyre enkeltsager ikke påvirker servicedriftsrammen. Ovenstående graf viser indtægter ved refusioner. Indtægterne er stigende, fordi familieområdet har fået flere omkostningstunge sager. I mio. kr F.R Modtaget Oprindelig Budget Uafklarede potentielt dyre sager På familieområdet er der i øjeblikket to uafklarede sager, som potentielt kan give Halsnæs Kommune store udgifter. Den første sag handler om to børn, hvor det er uafklaret, hvorvidt de har opholdstilladelse i Danmark. Familien har klaget over afgørelse om udvisning til Udlændingestyrelsen. Halsnæs Kommune søger om ikke at skulle betale for udgifter til de to børn i klagetiden. Det er i alt kr , som Halsnæs Kommune i så fald vil få betalt tilbage. Børnene er anbragt, og hvis de får opholdstilladelse har Halsnæs Kommune fremadrettet en månedlig udgift på kr for anbringelserne. 13

14 Den anden sag drejer sig om et barn, som tidligere har boet i Halsnæs, senere flyttet til en anden kommune og nu boende i en tredje kommune. Her er barnet over et år efter tilflytningen blevet anbragt, og kommunen mener, at Halsnæs Kommune skal holde udgiften, da kommunen mener, at barnet allerede dengang burde have været anbragt. Kommune har fået medhold i Ankestyrelsen, men Halsnæs Kommune har klaget og kræver en genbehandling. Hvis Halsnæs Kommune taber sagen, skal der betales kr. 2,7 millioner bagudrettet og for anbringelsen fremadrettet. Budget 2018 Nedenfor vises det forventede forbrug i Det anslås til at være kr Det oprindelige budget er på kr Som det blev vist først i notatet foreslås en tilførsel af midler, så det korrigerede budget når kr Det forventes, at der kan hjemtages yderligere refusioner. FR. budget Oprindeligt budget incl. teknisk korrektion