SÆRLIGE TEKNISKE KORREKTIONER

Transkript

1 SÆRLIGE TEKNISKE KORREKTIONER Nr. Driftsændringer i hele kr X = Forslag er prioriteret I ALT PRIORITEREDE KORREKTIONER Heraf servicedrift Udvalget for Skole, Familie og Børn SK 2.1 Folkeskolen Specialskoleelever - tilpasning til udvikling Inkl. betaling til staten for efterskoleelever på special skoler X SK 2.2 Familie og børn Budgettilpasning på familieområdet i forhold til kendte og kommende anbringelser Borgmesterens forslag: Ændrede beløb i 2020 og X Øget refusion på SDE(Særlig dyre enkeltsager) X Udvalget for Ældre og Handicappede SK 3.1 Handicap og Psykiatri Tilretning af udgiftsbehov på botilbud til voksne med særlige behov Borgmesterens forslag: Ændrede beløb i 2020 og X Øget refusion på SDE(Særlig dyre enkeltsager) X SK 3.2 Takstanalyse på Botilbuddene - Budgettilpasning som konsekvens af budgetudfordringer på Midgården Økonomiudvakget Afledt indtægt på Administrationen X X SK 3.3 Ældre Tilpasning af rammen i forhold til opgaverne i hjemmesygeplejen X Sociale Ydelser SK 3.4 Budgettilpasning vedr. forsorgshjem og krisecentre X Udvalgte tekniske korrektioner i alt - Oprindelige forslag

2 Udvikling i specialtilbud på skoleområdet Dette notat er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over udviklingen i elevtal og forbruget til specialtilbud på skoleområdet. Når der etableres et tilbageblik på årene , står det klart, at registreringspraksis og budgettildelingen ikke har været hensigtsmæssig i forhold til muligheder for efterfølgende at etablere et overblik over de enkelte år eller udviklingen mellem årene. Det gælder både i forhold til antal elever og økonomien i forbindelse hermed. Der er således et behov for, at der fremadrettet udvikles metoder, som kan sikre denne information. Nedenfor redegøres der for de udfordringer, der har været med registrering og budgettering i forhold til at udarbejde et overblik over udviklingen i antal og økonomi. Derefter fremgår et overblik i det omfang, det har været muligt at opgøre. Sidst beskrives en fremtidig metode til opfølgning på såvel antal som økonomi. Budgettildeling og registreringspraksis i årene I år 2017 og tidligere, er det ikke muligt at lave udtræk fra økonomisystemet, som direkte viser udgiftsniveauet til specialbørn internt og eksternt i kommunen. Dette skyldes flere forhold gældende for perioden til og med sommeren 2016: Budgetter til specialelever: Budgetterne til specialelever var fordelt som en central pulje på skoleområdet samt budgetter på de enkelte skoler. Elever anbragt via familieafdelingen blev som hovedregel betalt centralt, mens alle andre elever primært blev betalt på skolerne langt de fleste elever blev delvist betalt centralt. Budgettildelingsmodellen på skolerne: Budgetterne til specialbørn var placeret på skolerne sammen med budgetterne til normalområdet. De bagvedliggende budgettildelingsmodeller var dog opdelt på hhv. specialbørn og normalområdet, og giver en indikation af, hvad der var forventet af budget til hver af de to grupper. Konteringspraksis på skolerne: Udgifter til såvel specialbørn som normalbørn blev konteret på skolerne, og skolernes opgave var ikke at overholde de to budgetter særskilt men samlet. Der er således ikke skelnet mellem udgifterne til hver af grupperne, og det er derfor ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af skolernes samlede budget der reelt er benyttet til specialelever og normalområdet. Budgettildeling som lønkroner på skolerne: Budgetterne har i disse år været tildelt som lønkroner på skolerne, sammen med øvrig løn, og skolerne har selv bestemt om de blev brugt til løn eller til køb af pladser. Det fremgår således ikke entydigt, hvilke midler der er blevet brugt til køb af pladser i andre kommuner, hvad der er blevet brugt til egne tilbud eller til tilbud på andre af kommunens skoler. Omplacering af budgetter: I løbet af året er der sket omplacering af midler mellem den centrale pulje og de enkelte skoler, men pga. konteringspraksis er det usikkert, hvilke tilbud midlerne konkret er benyttet til. Dertil kommer at der blev gennemført halvårlige reguleringer af budgettet med baggrund i nye visitationer, flytninger mm, som vanskeliggjorde økonomistyringen og planlægningen. Fra skoleåret 2016/2017 ændredes metoden, således at midler, der ikke var tildelt et af kommunens specialtilbud direkte blev budgetteret centralt på skoleområdet. Men også i 2017 har det vist sig vanskeligt at følge forbruget, da midlerne løbende er blevet budgetomplaceret til skoler 1

3 og andre tilbud, hvor konteringen af de konkrete udgifter ikke har kunnet følges eksplicit, så som ekstra støttetimer til elever i egne tilbud. Fra 1. januar 2018 budgetteres midlerne forsat som i 2017, men de centrale budgetter omplaceres ikke længere, idet alle udgifter finansieret af denne pulje betales direkte af skoleområdet opdelt efter om det er tilbud i andre kommuner, nye/ekstra pladser i egne tilbud eller støttetimer. Derved skabes der et meget klarere og mere sikkert overblik over udviklingen i specialskoleelever og udgifterne i forbindelse hermed, som suppleres med et overblik over antallet af elever i forskellige tilbud jf. sidste afsnit i notatet om Opfølgning på specialskoleområdet fremadrettet. Metodevalg ved opgørelse af antal elever og økonomi til specialtilbud Af ovenstående grunde knytter der sig en række metodiske valg til at udarbejde et overblik over både antallet af specialelever og den økonomi, der er blevet brugt i forbindelse hermed. Nedenstående metodevalg vurderes at give det mest realistiske billede af udviklingen om end det er forbundet med en hvis usikkerhed. Den største usikkerhed vurderes at være i det økonomiske overblik. Overblikket over antal specialskoleelever og økonomi i forbindelse hermed tager udgangspunkt i 2 hoveddatakilder: - Prognosemodeller på specialområdet, som anvendes af Børn, Unge og Læring og som giver et overblik over økonomien til specialtilbud uden for kommunen - Budgettildelingsmodeller til specialtilbud internt i kommunen (basen, inklusionsklasser, bøgebjerggård m.fl.) Prognosemodellerne på specialområdet udenfor kommunen er de data, der er mest detaljerede ift. at kunne identificere udgiftsudviklingen på de enkelte tilbud. Ved anvendelsen af prognosemodellerne er der dog usikkerhed om, hvad udgiften til de enkelte visiterede elever dækker. Eksempelvis er det usikkert, hvor lang en periode, eleven har gået i et tilbud, og dermed hvor lang en periode, udgiften til eleven dækker over. Ved korrekt anvendelse af prognosemodellen vil denne usikkerhed blive fjernet. Budgettildelingerne til specialtilbud internt i kommunen er anvendt, idet vi ikke har tilgængelige data på det faktiske forbrug på de enkelte interne specialtilbud, fordi forbruget på de enkelte tilbud ikke holdes adskilt fra skolens forbrug på normalområdet. De interne specialtilbud kan således være delvist finansierende på almentilbuddet, hvor det pågældende specialtilbud er placeret. Eller omvendt kan almentilbuddet være medfinansierende på det interne specialtilbud. Endelig har flere af skolerne haft et merforbrug i perioden, som kan have tilknytning til forbruget i specialtilbuddet. Budgettildelingen er således det bedste bud på den kommunale udgift, som der har været til det interne tilbud og det antal pladser, som tilbuddet har. I forhold til elevtallet er der den generelle usikkerhed i overblikket, at eleverne kan være i et tilbud i en periode af året. Alle elever tæller med i oversigten. Det vil sige, at hvis en elev udelukkende har gået i et tilbud i 3 måneder i 2015, så tæller eleven som en elev. Udgiften afspejler dog, at det kun er en udgift på 3 måneder. Det hører til sjældenheder, at elever er inde i tilbud i så korte perioder, men i mange tilfælde er elever i et tilbud i 5 eller 7 måneder i forbindelse med opstart eller afslutning på et skoleforløb. 2

4 For år 2017 er der 3 forskellige scenarier: A indeholder alene de i forsommeren visitererede elever B er de i forsommeren visiterede elever + de elever der er på venteliste C er de aktuelt visiterede elever + elever på ventelister + de elever som PPR pt. forventer også skal have et tilbud Elever på venteliste, er i de scenarier, hvor de er indregnet, indregnet med tilbud fra august I fremskrivningerne for 2017 betyder indregningen af ventelisten og den forventede tilgang, at antallet af pladser i de interne specialtilbud overskrides markant. Derfor er der tilføjet en forventet merudgift til udvidelse af tilbuddet pr. plads svarende til udgiften for de øvrige pladser ved fuld anvendelse af tilbuddet. Ved fremskrivningerne er der både med venteliste og med forventet tilgang taget udgangspunkt i en merudgift med effekt pr. august Dette vurderes at være højt sat, idet flere af de elever sandsynligvis ikke opnår at få plads i tilbuddene allerede fra august Men der kan i stedet være andre udgifter i den midlertidige periode til disse elever, indtil de får en plads i specialtilbud, hvorfor udgifterne til et tilbud er indregnet fra august 2017 uanset om det opnås eller ej. Udvikling i elevtal Nedenfor fremgår udviklingen i elevtal. Udviklingen er opgjort i elevtallet inden for forskellige hovedområder af særlige behov. Som det fremgår, er der et stigende behov for specialtilbud indenfor: - Autismeområdet - Skoletilbud ifm behandlingstilbud og lign. (behandlingstilbud er tilbud hvor eleverne får undervisning og anden hjælp/behandling - disse tilbud bliver visiteret af familieafdelingen, men undervisningsdelen i forbindelse med tilbuddet betales af skoleområdet). Samtidig kan der konstateres et faldende behov for specialtilbud indenfor: - Generelle indlæringsvanskeligheder - Udviklingsforstyrrelser/ADHD - Andre skoletilbud Hovedområder A 2017 B 2017 C Autisme Generelle indlæringsvanskeligheder Dysleksi, tale vanskeligheder Udviklingsforstyrrelser/ ADHD Skole ifm. behandlingstilbud Andre tilbud Venteliste eksterne tilbud 1 1 Venteliste støttetimer mm Forventet tilgang 3 specialskoler I alt I alt uden behandlingstilbud

5 Faldet i behovet for specialtilbud indenfor generelle indlæringsvanskeligheder er sammenfaldende med nedlæggelsen af specialklasser på Hundested Skole i sommeren Ved nedlæggelsen af tilbuddet blev en gruppe af elever overført til inklusionsklasserne, mens en anden gruppe af eleverne enten blev inkluderet på Hundested Skole eller visiteret til mere vidtgående tilbud. Faldet i behovet for specialtilbud indenfor udviklingsforstyrrelser/adhd er sammenfaldende med reduktionen på 35 pladser på Bøgebjerggård. Oversigten nedenfor viser hvor eleverne fra Bøgebjerggård blev visiteret hen: Som det fremgår af ovenstående, har 20 elever afsluttet folkeskolen, er blevet udsluset i folkeskolen, startet på efterskoler eller fraflyttet kommunen. 13 elever er blevet visiteret til et andet specialtilbud i de fleste tilfælde til et mere specialiseret tilbud, særligt i tilknytning til et behandlingstilbud. Udvikling i økonomien Nedenfor fremgår den økonomiske udvikling i forbruget til specialskoleelever. Hovedområder A 2017 B 2017 C Beløb i kr. Autisme Generelle indlæringsvanskeligheder Dysleksi, tale vanskeligheder Udviklingsforstyrrelser/ ADHD Skole ifm behandlingstilbud Andre tilbud Venteliste eksterne tilbud Venteliste støttetimer mm Forventet tilgang 525 specialskoler I alt I alt uden behandlingstilbud Som det fremgår nedenfor, har der været et betydeligt fald i udgifterne til specialtilbud fra 2015 til Det er i 2016, at nedlæggelsen af specialklasserne på Hundested Skole har fuld effekt, det er i 2016 at Bøgebjerggård reduceres i antallet af pladser, og det er i 2016, at der er gennemført en effektivisering på rammen til specialtilbud på skoleområdet på 1,0 mio. kr. 4

6 Effektiviseringen på 1 mio. kr. skulle hentes gennem forhandling af priser på eksterne tilbud. BUL har dog reelt ikke muligheden for at forhandle pris i mange af tilbuddene, idet prisen er reguleret centralt, og der hvor vi har muligheden, er kommunen udsat for en bevægelse i forhold til udbud/efterspørgsel på eksterne tilbud, der stiller udbyder stærkt på markedet. Som udgangspunkt skal der betales en grundtakst, som ligger fast gennem KKR forhandlede priser, men de eksterne tilbud (kommunerne) har mulighed for at lægge et beløb oveni prisen for en tillægsydelse, som de anser for nødvendig i forhold til den enkelte elev. Det sker i mange tilfælde. Det primære fald i udgifter i 2016 kan ses specifikt på udgifterne til Bøgebjerggård. I 2017 ses en stigende udgift på området. Der kan konstateres stigende udgifter på følgende områder: - Autismetilbud - Skoletilbud ifm. behandlingstilbud og lign. - Udgifter forventet til børn på venteliste til eksterne tilbud og støttetimer, hvor det specifikke område ikke er identificeret endnu Der kan konstateres faldende udgifter på følgende områder: - Generelle indlæringsvanskeligheder - Udviklingsforstyrrelser/ADHD - Andre skoletilbud De faldende udgifter modsvarer dog ikke tilnærmelsesvis de stigende udgifter til autismetilbud, skoletilbud ifm. behandlingstilbud og ventelister. Der er forholdsvis stabilt udgiftsniveau til tilbud til elever med dysleksi og talevanskeligheder. Sammenholdt med antal elever, kan det konstateres, at der ikke er en betydelig stigning i antallet af elever i specialtilbud i alt. Det er således særligt prisstigningen på nogle typer af tilbud, der øger udgiftsniveauet, samtidig med at der er flere elever på de dyre typer af tilbud og færre elever på de billigere tilbud. Den årlige udgift pr. elev er således steget fra gennemsnitligt kr. til mellem og kr. (gennemsnittet af hhv. kolonne 2017 A og 2017 C). Udgifter til skoletilbud ifm. behandlingstilbud er det tilbud, der er steget mest. Tilbuddene er således steget fra kr. til kr. pr. elev (i 2017 C). I opstillingen for 2015 er der 92 børn i behandlingstilbud, i 2017C (inkl. forventede børn) er der 99 børn i behandlingstilbud. Prisen for behandlingstilbud er steget med kr. i gennemsnit pr. plads. Dette svarer til en stigning til behandlingstilbud på 3,96 mio. kr. fra 2015 til Behandlingstilbud er tilbud hvor eleverne får undervisning og anden hjælp/behandling. Disse tilbud bliver visiteret af familieafdelingen, men skoleområdet betaler for undervisningsdelen i budgettet til specialskoleelever. Det betyder at skoleafdelingen ikke har indflydelse på udgiften. Et samarbejde mellem de to områder, er således væsentligt for en god styring af området for specialskoleelever. En anden overvejelse er, at flytte budgetansvaret på dette område til afdelingen for Social Service og Familier, således at den der visiterer, også betaler. 5

7 Budgetkorrektioner 2016, 2017 og 2018 samt forventet regnskab 2017 Der er ikke blevet tilført ekstra midler til specialbudgettet i budget I forbindelse med udarbejdelsen af budget blev der tilført 7,2 mio. kr. årligt til specialskolelever, som skulle dække såvel merudgifter til tilbud i andre kommuner som i vores egne tilbud. Pr. 31. juli 2017 forventes der i 2017 på trods af ovennævnte budgetkorrektion et merforbrug på 7,7 mio. kr. Dette inkluderer en udvidelse af Basen og nyt inklusionsprojekt i Ølsted. Der er således i 2017 oprettet flere interne tilbud, autismepladser og finansieret af specialskolebudgettet, hvilket reducerer betalinger til andre kommuner, men forøger udgifterne til vores egne tilbud. I budget forventes der en forsættelse af udgiftsniveauet i 2017 samt yderligere visitationer fra både familie- og skoleområdet til specialskolepladser. Derfor er der under særlige tekniske korrektioner i budget indarbejdet et årligt merbudget på 12,1 mio. kr. Opfølgning på specialskoleområdet fremadrettet For at der fremadrettet kan laves opfølgning på specialskolebudgettet, foreslås der en ændret registreringspraksis jf. ovenfor under afsnittet Budgettildeling og registreringspraksis i årene Konkret vil det centrale specialskolebudget fremadrettet være opdelt i konti til hhv. eksterne tilbud, støttetimer og nye/ekstra pladser i egne tilbud, og der vil blive konteret på de pågældende konti svarende til de tre typer af udgifter, så det er tydeligt, hvad der afholdes udgifter til. Samtidig laves der en løbende opfølgning som indeholder både vores interne tilbud, eksterne tilbud, venteliste og støttetimer. Denne opfølgning bruges til at lave en løbende prognose for det forventede forbrug, som kan benyttes både i forbindelse med de forventede regnskaber og budgetlægningen. Børn, Unge og Læring arbejder i øjeblikket på at lave en model til fremtidig opfølgning, som tager højde for alle specialtilbud og tildelinger til specialelever. 6

8 Økonominotat for Familieområdet Notatet redegør for årsager til det nuværende økonomiske pres på familieområdet i Halsnæs Kommune. Først præsenteres generelle forklaring med tilbageblik fra Dernæst gennemgås de udgiftstungeste områder. Familieområdets samlede budget og forbrug Familieområdets udgifter har været stigende, hvis man ser tilbage fra 2013 og frem. Fra 2013 til midten af 2015 lå forbruget under budgettet. I 2015 blev der indlagt en række effektiviseringer, mens udgifterne steg markant og har siden ligget ca. 15 millioner over budgettet. Nedenstående graf og tabel viser budget og forbrug fra 2013 til forventet 2017 for hele familieområdet. Samlet driftbudget for hele familieområdet i mio. kr. 110, , ,000 95,000 90,000 85,000 80,000 75, F.R Forbrug Oprindeligt budget Korrigeret budget F.R. betyder forventet resultat. Tabel over samlet driftsbudget og forbrug for hele familieområdet. I mio. kr F.R Forbrug 84,2 89,9 90,7 97,9 107,4 Oprindeligt budget 85,9 88,6 89,7 82,7 92,0 Korrigeret budget 90,1 92,7 88,9 81,9 94,6 Nedenstående tabel viser budgetændringer fra 2013 til På en lang række områder er der sket budgetreduktioner. For fremadrettet at have budgetter, som matcher det forventede forbrug er der lagt tre millioner ind til merudgifter, 2,1 million til tilbageførsel af effektiviseringsforslag og 9,5 million i teknisk korrektioner i De tekniske korrektioner er faldende til 6,5 million i

9 Familieområdet/tekniske korrektioner i mio. kr Inkluderende dagbehandling ,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90 Områdegennemgang -2,50-4,00-6,00-6,00-6,00-6,00 Div. Effektiverseringsforslag ,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64 Konsekvens vedr. Analyse vedr. specialiseret socialområde -1,40-3,50-5,60-5,60-5,60-5,60 Forebyggende tiltag på familieområdet -0,15-3,00-3,00-3,00-3,00-3,00-3,00 Reduceret udgift til unge på sikrede afdelinger -1,20-1,20-1,20-1,20-1,20-1,20-1,20 Efterslæb underbudgettering 3,50 Budgetrevision ,50 3,50 3,50 3,50 3,50 3,50 3,50 Budget til Voksen som led i organisatiosændring -3,30-3,30-3,30-3,30-3,30-3,30-3,30 Budget overført til voksen -1,00-1,60-1,60-1,60-1,60-1,60-1,60 Flyttet løn fra fam. behandlerteamet til udfordringen -0,35-0,35-0,35-0,35-0,35-0,35-0,35 Merudgifter 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 Tilbageførsel af effektiveringsforslag 2,10 2,10 2,10 2,10 2,10 Teknisk korrektion ,50 8,50 7,50 6,50 6,50 Demografiregulering forebyggende foranstaltninger -0,30-0,40-0,40-0,50-0,60-0,60-0,60-0,60-0,60 Ungehybler -3,30-3,30-3,30-3,30-3,30 I alt -0,30-0,44-6,44-13,89-6,29-11,39-12,39-13,39-13,39 Indarbejdet akkumulerede ændringer ,00-7,45 7,60-5,10-1,00-1,00 0,00 Generel forklaring på stigningen på forbruget Fra 2013 til 2015 gennemgik Familieafdelingen i Halsnæs Kommune et forløb med Social- og Ankestyrelsens Task Force for at genoprette Familieafdelingen. Forløbet blev iværksat på baggrund af en undersøgelse fra Task Force, som viste alvorlige fejl og mangler i sagsbehandlingen. 2

10 Genopretningen blev fulgt økonomisk i forhold til bemandingen i Familieafdelingen og udgifter til foranstaltninger. I forhold til bemanding fik man en ekstra bevilling på kr. 3,8 million til opnormering af sagsbehandlerstaben med otte årsværk pr. 1. januar Det var kun på sagsbehandlerniveau, at man øgede normeringen. Der blev ikke truffet beslutning om samtidig at etablere en fremskudt forebyggende og tidlig indsats. Nedenstående tabel viser opnormeringen, og at der efterfølgende er sket en nednormering. Årstal Opnormering i mio. kr. 3,8 3,3 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 På foranstaltningssiden var forventningen, at udgifterne ville stige på grund af efterslæb og underforanstaltning. Ved udvalgsmøde den 30. oktober 2013 oplyses der om, at man forventer et udgiftspres. Det blev redegjort for, at genopretningen både kan medføre billigere, dyrere og flere indsatser, hvis samlede størrelse var svær at forudsige. Derudover påpeger man, at gennemslaget er svært at forudsige hen over årene. Notatet konkluderer: Worst case scenariet er et udgiftspres på 21,7 mio. kr. Best case scenariet kunne være 7-11 mio. kr. for 2014 (svarende til 33-50% af worst case), henset til, at dele af udgiftspresset formentlig forplanter sig ind i 2015 (ligesom i Esbjerg Kommune). Esbjerg Kommune havde gennemgået et Task Force-forløb året før. Man anbefaler derfor, at udviklingen følges tæt, så der løbende kan iværksættes de nødvendige tiltag. Som grafen øverst viser, så kom stigningen i udgiftspresset senere, end man havde forventet. Fra 2013 til 2014 steg udgifterne med kr. 5,5 million, mens udgifterne fra 2013 til 2016 steg med kr. 13,7 million. Forklaringer på dette er gennemgås nedenfor. Genopretning og implementering af lovpligtig og socialfaglig kompetent sagsbehandling Forløbet med Task Force havde fokus på en juridisk genopretning af sagsbehandlingen. Der var fokus på at få håndteret alle liggende underretninger og håndtering af nye underretninger. Derudover blev sagerne ajourført med børnefaglige undersøgelser, handleplaner og iværksat nye foranstaltninger som en konsekvens af den tidligere under-foranstaltning. Alle medarbejderne var igennem et omfattende kompetenceløft, hvor de blev uddannet i judiske forhold til sagsbehandlingen, samtaleteknik i forhold til samtaler med børn og familier og opkvalificering i at afdække børns behov. Task Force-forløbet gav forudsætningerne for god og lovmedholdelig sagsbehandling, som Familieafdelingen fra har arbejdet for at få implementeret i hverdagen. Det er i denne periode, at udgifterne er steget markant. God og lovmedholdelig sagsbehandling giver en øget opmærksomhed på barnet og familien. Flere besøg, grundigere undersøgelser, flere børnesamtaler gør, at flere og de reelle - behov kommer frem. God og lovmedholdelig sagsbehandling giver også større tillid mellem barn/familie og sagsbehandler, som derfor fortæller mere. Der er derfor en bedre mulighed for større kendskab til barnets liv, udfordringer og omsorgssituation. I denne proces er der f.eks. blevet opsporet mistrivsel hos mindst 8-10 anbragte børn og unge, som derefter er blevet omplaceret. Det medfører udgifter til omplacering samt udbetaling af feriepenge og nogle gange dobbeltudgifter i opsigelsesperioden, hvis børnene er omplaceret med det samme. Før genopretningen var der sket et svigt både fra Familieafdelingen og almenområdets side. Familieafdelingen har svigtet ved ikke altid at handle på underretninger, hvilket bl.a. har bevirket, at almenområdet holdt op med at underrette. Samtidig ser det ud til, at der i almenområdet har været et andet normalitetsbegreb i forhold til, hvornår børn var i en social udsat position. Det har sandsynligvis bevirket, at man ikke konsekvent har reageret, hvis børn har haft brug for hjælp og 3

11 støtte. Dette er også en del af en landsdækkende tendens, hvor der er langt mere fokus på børns trivsel, og hvor der underrettes i langt højere grad end tidligere. Det tager meget lang tid at ændre historien om Familieafdelingen og genoprette tilliden til, at bekymringer rent faktisk bliver undersøgt og handlet på, hvor det er nødvendigt. Derfor sker genopretningen af samarbejdet med almenområdet først senere end Task Force-forløbet. Man ser desværre stadig konsekvenserne ved dette, ved at der bliver underrettet om børn og familier, hvor man kan se, at der for mange år siden også er underrettet, uden at der dengang blev fulgt op og handlet, hvor det var nødvendigt. Eller der bliver underrettet nu om børn og familier, hvor man ud fra deres fortælling kan se, at der burde have været underrettet for mange år siden. De økonomiske konsekvenser er, at børn som mange år har levet i omsorgssvigt er skadede og kræver derfor større og dermed langt dyrere foranstaltninger. F.eks. har man i en række sager været nødsaget til at skride direkte til anbringelse, fordi det har været vurderet, at det er for sent at sætte en forebyggende indsats i gang i familien. Flere underretninger, sager og sager med foranstaltninger Som rapporteret flere gange tidligere har Halsnæs Kommune som mange andre kommuner de senere år, oplevet en kraftig stigning i antallet af underretninger. Det giver et stort arbejde i Familieafdelingen at vurdere og evt. handle på baggrund af underretningerne. Sagstallet er også steget, men ikke i samme omfang, da der er fokus på kun at oprette sager, når det er nødvendigt, og at få lukket sager, hvor barn og familie ikke længere har behov for støtte. Derudover regnes 11-forløb ikke længere som sager, da det ikke er en foranstaltning. Antallet af foranstaltninger er steget fra 202 sager i 2014 til i vinteren at være på 223 sager. Desværre kan man se, at tendensen slår igennem på antallet af anbringelser, som efter et år af været nedafgående, begynder at stige igen i løbet af Fra foråret 2016 til foråret 2017 er der tyve flere anbragte børn og unge. Anbringelsesmønstre Samtidig med de senere par års implementering af god og lovmedholdelig sagsbehandling i Familieafdelingen er brug af indsatstrappen også indført. Indsatstrappen kan ikke forklare udgiftsstigningerne, men den kan være med til at forklare omlægningen i typen af udgifter. Når man arbejder efter indsatstrappen, søger man at finde løsninger så tæt på en almindelig opvækst som mulig og dermed så langt nede af indsatstrappen som muligt. Det betyder, at man gør en stor indsats for at forebygge anbringelser, og i de sager, hvor det er nødvendigt at anbringe, sker det hvis muligt hos barnets netværk eller i plejefamilie. Dette sker på baggrund af forskning, som viser, at opvækst i så familielignende forhold som muligt giver barnet mulighed for at danne nære og stabile relationer til voksne. Ovenstående var en generel forklaring på den overordnede udvikling på familieområdet de seneste år. Nedenfor gennemgås de udgiftstungeste områder på familieområdet for at forklare de konkrete forhold grundigere. Gennemgang af de udgiftstungeste områder De tungeste poster på udgiftssiden på familieområdet er: Udgifter til opholdssteder Udgifter til forebyggende foranstaltninger Udgifter til plejefamilier 4

12 Udgifter til døgninstitutioner Udgifter til sikrede institutioner Udgifter til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Indtægter via refusion Nedenstående graf er en samlet oversigt over budgettet mv. på ovenstående funktioner i perioden 2013 til forventet regnskab Frem til 2015 var der det meste af tiden et lille mindreforbrug i forhold til det budgetterede. Man havde en forventning om, at der efter Task Force-forløbet ville være færre udgifter, hvorfor budgettet blev nedjusteret. Som redegjort ovenfor har det vist sig, at udgiftspresset først kom efter forløbet med Task Force, hvorfor forbruget ligger langt over det budgetterede også på trods af tilførsler af ekstra midler. Nedenfor gennemgås de udgiftsområderne enkeltvis. 105, ,000 95,000 90,000 85,000 80,000 75,000 70,000 65,000 60,000 Grafen i tal: Budget i mio. kr F.R Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget I mio. kr F.R Forbrug 80,8 84,8 82,8 89,1 99,0 Oprindelig Budget 83,4 83,7 84,8 74,8 84,8 Korrigeret budget 86,9 87,4 81,4 74,0 80,9 5

13 Opholdssteder Opholdssteder i mio. kr. 23,000 21,000 19,000 17,000 15,000 13,000 11,000 9,000 7, F.R Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget Et opholdssted er et privat anbringelsessted, der yder en socialpædagogisk indsats over for socialt udsatte børn og unge. Fra 2014 og frem til 2017 ligger udgiften og antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder stabilt. Når man arbejder efter indsatstrappen, kunne man forvente en nedgang i antallet af anbragte på opholdssteder, men på grund af de førstnævnte forhold er dette ikke sket. Grafen i tal: I mio. kr F.R Forbrug 19,8 14,0 13,5 12,7 14,8 Oprindelig Budget 21,2 20,1 15,5 9,3 16,9 Korrigeret budget 21,2 23,3 13,6 9,3 16,9 Nøgletalsrapport: Antallet af børn anbragt på opholdsteder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit

14 Forebyggende foranstaltninger 40,000 Forebyggende foranstaltninger i mio. kr. 35,000 30,000 25,000 20,000 Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget 15,000 10, F.R Forebyggende foranstaltninger er de indsatser, som sættes i værk for at forebygge anbringelser. I Halsnæs Kommune er de oftest benyttede forebyggende foranstaltninger familiebehandling, døgnophold for både forældre og børn, aflastning, kontaktpersoner, økonomisk støtte, støtteperson til forældre ved anbringelse og brug af børnehus. Ovenstående graf viser, at forbruget siden 2013 har været kraftigt stigende og omfattet langt flere borgere. Grafen i tal: I mio. kr F.R Forbrug 19,6 24,9 33,6 35,8 34,7 Oprindelig Budget 13,6 16,6 22,6 27,5 33,2 Korrigeret budget 20,2 18,4 28,6 27,1 34,5 Årstal Antal borgere har modtaget en indsats Gennemsnitsudgift Forbrug i mio kr , kr , kr , kr ,8 Familieområdet bruger i højere og højere grad interne leverandører. Dette sker ud fra tre begrundelser: Bedst mulighed for tæt opfølgning, så indsatsen løbende tilrettes og afsluttes, når behovet er slut. Bedst mulighed for tilretning af indsatsen efter det konkrete barn Ofte den billigste løsning Det er i høj grad Familiestøtten i Familiehuset, som leverer de forebyggende foranstaltninger i form af familiebehandling og kontaktpersoner. Der er også indgået et samarbejde mellem familieområdet 7

15 og Indkøb om at undersøge muligheder for at forhandle lavere priser hos vores eksterne leverandører. En af udgifterne under forebyggende foranstaltninger er udgifter til Børnehus. I sager hvor der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for vold eller overgreb har kommunen siden den 1. oktober 2013 været forpligtet på at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse. Halsnæs Kommune var i 2016 den kommune i Nordsjælland med flest sager i børnehuset i Hillerød. Udgifterne er steget år for år, og pr. 1. juni er udgifterne for 2017 har allerede oversteget udgiften for hele Der er budgetteret med kr for 2017 svarende til 31 sager fra januar til primo juni Plejefamilier 26,000 24,000 22,000 20,000 18,000 16,000 14,000 12,000 10,000 Plejefamilier i mio. kr F.R Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget En plejefamilie er i udgangspunktet en ganske almindelig familie, der giver plads til et barn, der har behov for særlig støtte og omsorg. Ifølge indsatstrappen søges der så vidt muligt at anbringe barnet under familielignende forhold. Derfor undersøges det altid først, om anbringelsen kan ske i plejefamilie eller hos barnets eget netværk. Udgiften til plejefamilie er steget på grund af: Implementering af indsatstrappen, hvor man søger så familielignende en anbringelse som muligt En stigning i antallet af anbringelser det sidste års tid En stigning i udgiften per anbringelse, som tabellen over gennemsnitspriser viser. Hvor man før anbragte behandlingskrævende børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner, anbringes flere i familiepleje. Så selvom der er stort fokus på at forhandle antal vederlag med plejeforældrene, så kan følgeudgifterne til supervision, aflastning og kursus være høje, fordi opgaven er mere krævende for plejeforældrene. 8

16 Grafen i tal: I mio. kr F.R Forbrug 15,9 18,2 21,2 20,5 25,4 Oprindelig Budget 14,8 14,9 17,0 16,8 19,5 Korrigeret budget 14,7 14,9 17,0 16,8 19,5 Nøgletalsrapport: Antallet af børn anbragt hos plejefamilier Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit Ud over de 47 i 2017 første måneder, forventes yderligere anbringelse af fem børn i familiepleje. Gennemsnitsudgift i tusind: Årstal Kr. pr. anbringelse

17 Døgninstitutioner Døgninstitutioner i mio. kr. 31,000 29,000 27,000 25,000 23,000 21,000 19,000 17,000 15, F.R.2017 Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget En døgninstitution er en offentlig institution, der kan have forskellige målgrupper. Ofte er støttebehovet hos de børn og unge, som er anbragt på døgninstitution større end ved anbringelse på opholdssted. Det er ofte meget behandlingskrævende børn enten fysisk eller psykisk. Udgiften til døgninstitution har været kraftigt stigende fra 2015 til 2016, hvorefter den er faldet igen. Samtidig er der ikke store udsving i antallet af anbragte børn og unge på døgninstitution. Som gennemsnitspriserne viser, er stigningen knap kr pr. anbringelse. Udgiften er steget på grund af stigende priser via takstreguleringer. Derudover kan udgiften pr. anbringelse også stige, hvis den unges behov ændres. Ligesom med udgifterne til opholdssteder kunne man forvente en nedgang i antallet af anbragte på døgninstitution, men dette er ikke sket. Grafen i tal: I mio. kr F.R.2017 Forbrug 22,9 24,4 24,4 29,7 27,9 Oprindelig Budget 28,5 26,7 27,1 24,1 17,0 Korrigeret budget 26,8 26,7 27,1 24,4 17,0 Nøgletalsrapport: Antallet af børn anbragt på døgniinstitutioner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit

18 Det er inklusiv unge anbragt i Ungehyblerne Halsnæs. Årstal Gennemsnitspris i mio. pr. anbragte 1,1 1,0 1,1 1,2 Sikrede institutioner 4,500 4,000 3,500 3,000 2,500 2,000 1,500 1, Sikrede institutioner i mio. kr F.R.2017 Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget En sikret institution er en døgninstitution, hvor der er låste yderdøre og vinduer, og som modtager borgere i henhold til dom eller retskendelse. Udgiften pr. ung pr. måned er ca. kr Fra december 2016 til april 2017 har Halsnæs Kommune kontinuerligt haft borgere på sikrede institutioner. Det er første gang siden 2013, at vi har haft anbragt unge på sikrede institutioner længere tid end to måneder. I 2017 forventes i alt tre anbringelser på sikret institution. Grafen i tal: I mio. kr F.R.2017 Forbrug 1,6 1,1 0,8 0,7 1,2 Oprindelig Budget 4,1 4,1 3,2 2,1 0,9 Korrigeret budget 4,1 4,1 2,0 2,1 0,9 11

19 Nøgletalsrapport: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec På grund af de lave tal er der ikke udregnet gennemsnit. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste mv. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i mio. kr. 4,500 4,000 3,500 3,000 Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget 2,500 2, F.R Kommunen skal dække nødvendige merudgifter ved forsørgelse af handicappede børn og unge i hjemmet. Det samme gælder i forhold til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap. Forbruget har været meget stabilt i perioden fra 2013 til 2017, og det forventes at holde året ud. Grafen i tal: I mio. kr F.R Forbrug 3,5 3,7 3,8 3,7 3,7 Oprindelig Budget 3,5 3,5 3,4 3,4 4,0 Korrigeret budget 3,5 2,3 3,4 3,4 4,0 Kommunen modtager 50 % i refusion på dette område, som er fratrukket ovenstående tal. Det vil sige, at tallene afspejler kommunens reelle udgift. 12

20 Årstal Antal børn Gennemsnitsudgift Forbrug i mio kr , kr , kr , kr ,7 Refusion: Refusion i mio. kr. - -2,000-4,000-6, F.R Forbrug Oprindelig Budget Korrigeret budget -8,000-10,000-12,000 Kommunerne har ret til refusion på en række områder deriblandt på særligt dyre enkeltsager. Man skal være opmærksom på, at refusion på særligt dyre enkeltsager ikke påvirker servicedriftsrammen. Ovenstående graf viser indtægter ved refusioner. Indtægterne er stigende, fordi familieområdet har fået flere omkostningstunge sager. Grafen i tal: I mio. kr F.R Modtaget -7,7-3,2-8,4-9,2-11,0 Oprindelig Budget -7,6-4,1-2,9-2,9-6,7 Korrigeret budget -8,8-4,1-4,9-2,9-6,7 Uafklarede potentielt dyre sager På familieområdet er der i øjeblikket to uafklarede sager, som potentielt kan give Halsnæs Kommune store udgifter. Den første sag handler om to børn, hvor det er uafklaret, hvorvidt de har opholdstilladelse i Danmark. Familien har klaget over afgørelse om udvisning til Udlændingestyrelsen. Halsnæs Kommune søger om ikke at skulle betale for udgifter til de to børn i klagetiden. Det er i alt kr , som Halsnæs Kommune i så fald vil få betalt tilbage. Børnene er anbragt, og hvis de får 13

21 opholdstilladelse har Halsnæs Kommune fremadrettet en månedlig udgift på kr for anbringelserne. Den anden sag drejer sig om et barn, som tidligere har boet i Halsnæs, senere flyttet til en anden kommune og nu boende i en tredje kommune. Her er barnet over et år efter tilflytningen blevet anbragt, og kommunen mener, at Halsnæs Kommune skal holde udgiften, da kommunen mener, at barnet allerede dengang burde have været anbragt. Kommune har fået medhold i Ankestyrelsen, men Halsnæs Kommune har klaget og kræver en genbehandling. Hvis Halsnæs Kommune taber sagen, skal der betales kr. 2,7 millioner bagudrettet og for anbringelsen fremadrettet. Budget 2018 Nedenfor vises det forventede forbrug i Det anslås til at være kr Det oprindelige budget er på kr Som det blev vist først i notatet foreslås en tilførsel af midler, så det korrigerede budget når kr Det forventes, at der kan hjemtages yderligere refusioner. I mio. kr. FR. budget 2018 Forbrug 99,2 Oprindeligt budget 84,9 Korrigeret budget incl. teknisk korrektion 98,6 14

22 Notat Sagsnr.: G Dato: 21. august 2017 Titel: Økonomien på det specialiserede voksenområde Sagsbehandle Hanne Astrid Jørgensen Lise Møller Jensen Økonomikonsulent Specialkonsulent Økonomien på det specialiserede voksenområde Dette notat redegør for det nuværende økonomiske pres på det specialiserede voksenområde i Halsnæs Kommune og årsager hertil. Der ses på historikken tilbage til Notatets grafer og tabeller omfatter økonomien for SSF voksen eksklusiv virksomhederne (Sølager Værksteder, Botilbuddene og Familie-og Voksenstøtte). Udfordringer på Botilbuddene indgår selvstændigt i notatet. Voksenområdets samlede budget og forbrug Voksenområdets samlede udgifter har været stærkt stigende i perioden og højere end budgettet, som illustreret i nedenstående graf og tabel. I forbindelse med vedtagelsen af budget blev budgettet for 2017 øget, så det afspejlede udgiftsniveauet ved udgangen af Imidlertid viser det forventede regnskab pr. 30. april et forventet merforbrug i 2017 i forhold til det korrigerede budget på ca. 4,5 mio. kr. 1 Dertil kommer et merforbrug på Botilbuddene på 3,5 mio. kr. i En forventet prognose på forbrug 2018 på voksenområdet viser, at det forventede forbrug vil ligge 5 mio. kr. over det fremskrevne budget for 2018 (se tabel 1). Prognosen er udarbejdet med udgangspunkt i kendte dispositioner på igangværende og kommende borgere på området. 1 Budgettet er i forbindelse med oprettelsen af Ungehyblerne korrigeret nedad med 3 mio. kr., men til gengæld er forbruget på efterværn også tilsvarende mindre. Side 1 af 8

23 Figur 1: Samlet driftsbudget på SSF voksenområdet 180, , ,000 Forbrug Oprindeligt budget Korrigeret budget 150, , FR 2017 pr. 30/4 Tabel 1 Samlet driftsbudget på SSF voksenområdet, kr FR 2017 pr. 30/4 FR 2018 Forbrug Oprindeligt budget Korrigeret budget FR = forventet regnskab Forventet regnskab 2018: Forbrug er en prognose baseret på kendte borgere. Det økonomiske pres for 2017 skyldes primært: - Stadig stigende udgifter til massiv bostøtte (massiv støtte i eget hjem og botilbud). Botilbud i bare en enkelt meget dyr og vanskelig sag er fra 1. maj 2017 blevet 1,7 mio. kr. dyrere i år, da Socialtilsynet lukkede botilbuddet med øjeblikkeligt varsel. Udgiften på sagen i alt i 2017 er 5 mio. kr. og helårsudgiften i det nye tilbud er 5,9 mio. kr. Denne sag har stor indvirkning på den samlede økonomi. I alt er der for massiv bostøtte en udfordring på 3,7 mio. kr. - Stigende udgifter til krisecentre og forsorgshjem samtidig med markant budgetreduktion i 2016 og Udfordringen er på 1,6 mio. kr. for Efterværn har også haft stærkt stigende udgifter over de seneste år på ca. 5 mio. kr., hvilket er medvirkende til de stigende udgifter på det samlede voksenområde. - Botilbuddene/Midgården økonomisk udfordring i det skyldes primært Midgården - her er pt. 3 ledige pladser. Den 3. plads er ledig pr. 13. maj pga. dødsfald. Udfordringerne og tiltag på enkeltområder uddybes i det efterfølgende. Det forventede merforbrug er udelukkende baseret på ydelser til borgere, som bevilges på baggrund af servicelovens/anden lovgivnings bestemmelser og Halsnæs Kommunes serviceniveau. Det vil sige, at det er ydelser, som lovgivningsmæssigt ikke kan stoppes med begrundelser i Side 2 af 8

24 økonomien. På området for massiv bostøtte vedrører udfordringerne kendte borgere, der har behov for hjælp i en længere årrække og udfordringerne fortsætter derfor ind i Det nuværende udgiftspres skyldes ikke, at budgettet er reduceret i perioden Som nedenstående tabel viser, er der samlet set tilført midler til voksenområdets budget Tabel 2: Indarbejdet ændringer i budget Budgethåndtag Tilpasning af rammen på SSF voksen Overgang fra Familieområdet 18 årige Budgethåndtag Områdegennemgang Konsekvens af genåbning af budget Merudgifter pga. øgede tilgange/priser Teknisk korrektion øget tilgange SSF Voksen Finansiering af SSF voksen andel til Ungehybler Indarbejdet akkumulerede ændringer Gennemgang af udvalgte områder Nedenfor gennemgås de områder, som er de primære årsager til det nuværende udgiftspres: massiv bostøtte, efterværn samt ophold på krisecentre og forsorgshjem. Der gives et overblik over den økonomiske udvikling, forklaringer og tendenser for hvert område samt handlinger for at imødegå presset. Massiv bostøtte 130, , , , , , ,000 95,000 90,000 Fig 2: Massig bostøtte, 2013-forventet regnskab FR 2017 pr. 30/4 Regnskab Opr. Budget Korr. Budget Side 3 af 8

25 Massiv bostøtte: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA, SEL 96), Botilbud efter SEL 85, 107 og 108 Tabel 3: Massiv bostøtte, gennemsnitligt antal borgere og pris FR 2017 pr. 30/4 Gns. antal borgere pr. år Gns pris pr. år, kr Voksenområdets økonomi er primært udfordret af de stigende udgifter til massiv bostøtte. Særligt i har der været en stærk stigning i udgifterne. I 2015 skyldtes de stigende udgifter en kraftig tilgang af borgere, mens det i 2016 skyldtes stigende priser. Stigningen i udgifter er aftaget i 2017, og antallet af borgere er stabiliseret, men en fortsat stigning i gennemsnitsprisen betyder, at der er en udfordring i forhold til korrigeret budget for massiv bostøtte på 3,7 mio. kr. Udgiftspresset på voksenhandicapområdet ses ikke kun i Halsnæs Kommune. KL har i maj 2016 udarbejdet et notat, som viser at udgifterne til botilbud og socialpædagogisk støtte på landsplan er steget med 1 mia. kr. fra 2013 til Notatet peger på to årsager, der er medvirkende til udgiftsstigningen og det fortsatte pres på økonomien: - Et øget antal borgere med et diagnosticeret handicap, som må formodes at have behov for kommunale ydelser. I tillæg til de undersøgte diagnoser (sklerose, udviklingshæmning, rygmarvsskade, cerebral parese, muskelsvind) har der været en meget kraftig stigning i voksne borgere med diagnoserne ADHD og autisme, ligesom det også på børneområdet er diagnoser i vækst. - Et øget antal patienter i hospitalspsykiatrien, som også sætter socialpsykiatrien under pres. I løbet af perioden er andelen af befolkningen, som har været i kontakt med hospitalspsykiatrien steget med 38%. Det er tendenser, der genkendes i Halsnæs Kommune. Presset på hospitalspsykiatrien mærkes, hvor borgere med tungere behov er hjemme og har et støttebehov. Familie- og Voksenstøtte har også oplevet en stigning på ca. 50% over de sidste 5 år i antallet af modtagere med autismespektrum-forstyrrelser, senhjerneskader og ADHD. Derudover oplever de et stigende antal udviklingshæmmede borgere, der bliver ældre, så de har brug for støtte i en længere periode af deres liv. Det er ikke nødvendigvis alle disse borgere, der får massiv bostøtte. Men blandt andet presset på hospitalspsykiatrien med manglende eller meget kortvarige indlæggelser er medvirkende til, at nogle borgere ikke kan blive boende i eget hjem som tidligere, men må tilbydes botilbud i stedet for. På samme måde kan stigende antal borgere med handicaps og stigende alder også forventes at resultere i et stigende antal borgere med behov for støtte ud over, hvad der kan klares i eget hjem. Side 4 af 8

26 Efterværn Fig. 3: Efterværn, 2013-forventet regnskab ,000 23,000 22,000 21,000 20,000 19,000 18,000 17,000 16,000 15, FR 2017 pr. 30/4 Regnskab Opr. Budget Korr. Budget Budget 2017 er inklusiv den afgivne beløb til Ungehyblerne. Tabel 4: Efterværn, gennemsnitligt antal borgere og pris FR 2017 pr. 30/4 Gns. antal borgere pr. år Gns pris pr. år, kr På efterværn viser figur 3, at der et mindreforbrug i alle årene, men efter et fald i udgiften fra , er der siden sket en kraftig stigning i udgiften fra på 4,7 mio. kr., svarende til ca. 1/3 af det samlede budget for efterværn. Udgifts- og budgetniveauet for efterværn 2017 kan ikke sammenlignes med de foregående år, da budgettet er korrigeret med - 3 mio. kr. i forbindelse med etableringen med Ungehyblerne. Derfor er Ungehyblerne medtaget i budget og regnskab 2017 for at gøre det sammenligneligt. Det viser en stabilisering af udgiftsniveauet. Den samlede stigning i forbruget skyldes kraftig stigning i gennemsnitsprisen fra og mindre stigning i prisen fra samtidig med en stigning i antallet. Efterværn er et område som er under stadig bevågenhed, da det har været med til at belaste økonomien på et samlede voksenområde gennem stigende udgifter Der arbejdes på at nedbringe udgifterne yderligere gennem et systematisk samarbejde omkring overgangen mellem barn og voksen, som er igangsat i Samarbejdet omfatter både gennemgang af konkrete sager samt at sikre et fælles mind-set til at arbejde mod så selvstændig en voksentilværelse som muligt på tværs af områder/afdelinger. Etableringen af Ungehyblerne forventes også at medføre en yderligere reduktion af udgifterne på efterværn, når det er i fuld drift. Det forventes, at der kan hjemtages eller forebygges anbringelser Side 5 af 8

27 på dyrere opholdssteder, ligesom der kan etableres et tættere samarbejde omkring overgang til en selvstændig voksentilværelse, når myndighed og udfører kan arbejde tæt sammen ud fra samme principper. Der er på nuværende tidspunkt hjemtaget/forebygget alternative efterværns-ophold for tre unge med en helårsudgift på i alt 3,6 mio. kr. og tre andre unge i efterværn er visiteret direkte til Ungehyblerne. Ophold på forsorgshjem og krisecenter Fig. 4 Forsorgshjem/Krisecentre, 2013-forventet regnskab ,000 2,500 2,000 1,500 1,000 Regnskab Opr. Budget Korr. Budget FR 2017 pr. 30/4 Udgifterne til krisecentre og forsorgshjem er med et udgiftsniveau på 2 mio. kr.(forventet regnskab 2017) ikke et af de udgiftstunge områder på voksenområdet. Men fra 2013 til 2016 er der sket en stigning på 0,5 mio. kr. i udgifterne, samtidig med at er der indarbejdet ændringer i budgettet, som har bevirket at det har bevæget sig den modsatte vej. Dette betyder for forventet regnskab 2017 et merforbrug på 1,6 mio. kr. Der er ved genåbningen af budget 2015 indarbejdet et forslag om hyppigere og tættere opfølgning på borgere på forsorgshjem og krisecenter, der forventedes at give reduktioner for 0,6 mio. kr. Fra blev der overført et merforbrug på 0,5 mio. kr. Som det ses, er det ikke lykkedes at opnå de forventede reduktioner ved opfølgning eller at indhente merforbruget. Antal borgere og helårspersoner på krisecenter og forsorgshjem FR 2017 pr. 30/4 Antal borger pr. år Omregnet til helårspersoner 5,3 7,5 8,3 10,0 9,0 Antallet af borgere, der tager ophold på krisecenter og forsorgshjem er stabilt i perioden , men omregnet til helårspersoner ses en væsentlig stigning over årene. Det betyder at borgerne i gennemsnit har et længere ophold på krisecenter/forsorgshjem. Side 6 af 8