Arbejdsgruppe 1. Bilag A. (Politiske principper og målopfyldelse) Sagsnummer.:

Transkript

1 Arbejdsgruppe 1 (Politiske principper og målopfyldelse) Bilag A Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: Den 2. juli 2013

2 Arbejdsgruppens ansvarlige enhed Fagsekretariat Undervisning Motivation og sammenhæng Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret og dermed bliver dygtigere. Det handler om børnenes og de unges fremtid. Regeringen har sammen med et bredt udvalg af partier den 7. juni 2013 vedtaget en folkeskolereform, som træder i kraft fra august Samtidig er der kommet en ny læreroverenskomst. Samlet set bliver der tale om en stor kulturforandring i folkeskolen, som skal ledes igennem i kommunerne. Reformen vil betyde ændringer af den faglige og økonomiske styring af folkeskolen og vil påvirke organisering og indhold af dagtilbud, SFO, klubber og kultur- og fritidstilbud til børn og unge. Omstillingen vil involvere mange aktører. Forberedelsesprocessen skal i gang nu og spille sammen med drøftelserne om budgettet for Den nuværende kommunalbestyrelse skal træffe en række beslutninger om indhold, styring, økonomi og proces. En ny folkeskole Folkeskolen er den mest betydningsfulde institution i det danske uddannelsessystem. I et samfund i rivende udvikling er det derfor helt nødvendigt, at folkeskolen er i front med at udvikle læring og undervisning, så alle elever får kompetencer til at videreuddanne sig til et liv som aktive og demokratiske borgere. Det betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. Når den nye folkeskole skal udvikles, er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen angiver retning for, hvordan den kommunale skole skal udvikle sig fremover, og hvor- Side 2

3 dan der skal følges op på, om de kommunale skoler lever op til den ønskede udvikling. Omstilling til en ny skole En reform er en større planlagt ændring på et udvalgt område, og af reformvedtagelser følger altid et implementering- og udviklingsarbejde. Folkeskolereformen er en reform, der lægger op til betydelige ændringer for, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Formålet med reformen af folkeskolen er, at eleverne skal lære mere, end de gør i dag, uanset baggrund, og at både elever og medarbejdere trives. Det vil betyde, at der indføres følgende måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Det er også en intention bag reformen, at fokus flytter sig væk fra processer og tidslogikker og mod elevernes læring. Sagt på en forenklet måde: fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Vedtagelsen af loven om lærernes arbejdstid kan også betragtes som en reform. Det er en radikal ændring, der skaber muligheder for en helt anderledes anvendelse af lærernes arbejdstid og dermed for, hvordan opgaver prioriteres, og arbejdet tilrettelægges. Disse to reformer giver tilsammen en enestående mulighed for, at kommunerne kan udvikle deres lokale folkeskoler. Hvis det skal lykkes, skal alle led deltage i arbejdet om den lokale folkeskole. Den enkelte skole kan ikke alene implementere reformerne. Reformerne giver mulighed for at skabe et brud i den stærkt traditionsbundne folkeskole. Dette brud skal ikke dækkes til med genbrug af traditionerne. Når man skal lave grundlæggende forandringer, skal man turde leve med en høj grad af usikkerhed i omstillingen. Hvis usikkerheden er konstruktiv, vil den skabe grundlaget for en ny skole baseret på tillid og en ny form for sikkerhed. I denne proces er det vigtigt at medtænke kommunens ungdomsskole, da den vil kunne bidrage konstruktivt til nytænkning i overbygningen. Desuden vil mulighederne for at knytte tættere bånd mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne være til stede. Side 3

4 Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppe 1 skal komme med retningslinjer for, hvordan folkeskolereformen skal udmøntes lokalt i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dette kan blive en meget kompleks opgave, og for at reducere kompleksiten i opgaven, skal arbejdsgruppe 1 forholde sig til de vigtigste temaer i folkeskolereformen og beskrive, hvordan de ønskes omsat lokalt i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det gøres ved følgende metode: Vi vil i Faaborg-Midtfyn kommune kendes på Kommissorium 1. Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive fagligt dygtigere uanset social baggrund, og elevernes trivsel skal øges. De skal blive bedre til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it samtidig med, at de lærer at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge i højere grad har brug for både i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund. I afsnittet Motivation og sammenhæng er måltallene for folkeskolereformen beskrevet, men det forhindrer ikke, at kommunalbestyrelsen sætter overliggeren højere, hvis elevforudsætninger i kommunen i øvrigt berettiger til dette. Vi vil i Faaborg-Midtfyn kommune kendes på 2. Flere undervisningstimer og en anden skoledag Folkeskolereformen betyder, at eleverne får flere undervisningstimer, men flere timer er i sig selv ikke nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Man kan ikke løse folkeskolens udfordringer med mere af det samme. Hvis elever, der i dag har svært ved at indfri skolen faglige krav, skal lykkes bedre i fremtiden, skal de møde en anden skoledag. Det skal være en skoledag som er længere, men frem for alt en skoledag, som motiverer og aktiverer alle elever i kraft af en varieret undervisning. Skolen skal i tanke og handling modsvare elevgruppernes forskelligheder, så alle elever lærer mere fagligt; at være sammen socialt og hvem de er som personer (identitetsdannelse). Vi vil i Faaborg-Midtfyn kendes på Side 4

5 3. Evaluering af undervisningens effekt Der ligger i sig selv en stor udfordring i at kunne påvise elevernes læring i bredeste forstand, men denne udfordring er endnu større, når man samtidig skal afdække sammenhængen mellem elevenes læring og den struktur, systematik og det læringssyn, der ligger til grund for skolens virksomhed. Det vil ikke alene dreje sig om det, man almindeligvis forstår ved evalueringer, hvor man måler elevernes faglighed gennem test, afgangsprøver og andre former for målinger. Det vil også dreje sig om, hvordan man kan se en sammenhæng mellem skolens resultater og de parametre, som Faaborg-Midtfyn Kommune har lagt til grund for sin styring af skoleområdet. Det vil med andre ord også handle om, hvordan kommunalbestyrelsen kan varetage sin tilsynsopgave. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan tilsynet skal gennemføres. Kvalitetsrapporten i sin nuværende form bør gentænkes, så denne både bliver det faste og væsentligste feedback-system og således, at den samtidig giver mulighed for et reelt tilsyn med indfrielsen af lovens mål og de kommunalpolitiske mål. Vi vil i Faaborg-Midtfyn kendes på 4. Ledelsesopgaven Kommunalbestyrelse, direktion, undervisningschef og skoleledere skal være opmærksomme på skolelederens fremtidige rolle. De vilkår, som skolelederen skal lede under, vil være meget forandrede. Den nye arbejdstidsaftale på lærerområdet stiller i højere grad krav til, at skolelederne tilrettelægger lærernes arbejdstid individuelt og ikke som tidligere i lyset af regler og aftaler på området. Tilrettelæggelsen skal fremover begrundes i, hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt. Rammevilkår og styringsbestemmelser skal være helt tydelige, og skolelederen skal være den væsentligste garant for en vellykket reformproces på den enkelte skole. Vi vil i Faaborg-Midtfyn kendes på 5. Tilliden til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Forældre må ikke fravælge folkeskolen, fordi tilliden til personalet og ledelsen ikke er til stede. Folkeskolen skal være stærk og et attraktivt valg for alle forældregrup- Side 5

6 per. Det kræver høj faglighed, trivsel og tillid til skolen, som sker gennem udvikling af professionel viden og praksis. Når forældre vælger friskole, skal det være et tilvalg af en anderledes skolegang og ikke et fravalg af folkeskolen. Udvikling af professionel viden og praksis vil kræve kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Der bør derfor overvejes en lokal kompetenceudviklingsstrategi, som både tager højde for både det fælles udviklingsbehov og for, at kommunens skoler kan være forskellige steder fagligt og udviklingsmæssigt Det kan i den sammenhæng være væsentlig at få inklusionsdebatten ind i den nye skoles kontekst, og i øvrigt være opmærksom på, at kompetenceudviklingen bliver praksisnær. Visionen for fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune skal være en del af den nye folkeskole. Den kommer med ideer til, hvordan læringscentrene kan understøtte ledelserne og vejledning/facilitering af lærere og elever. Hvis kompetenceudviklingen indenfor egen og på tværs af faggrupper skal blive praksisnær, kræver det fælles tilstedeværelse på arbejdspladsen. F.eks. skal lærere og pædagoger kompetenceudvikler sig sammen lærerne forbereder sig sammen. Vi vil i Faaborg-Midtfyn kendes på 6. Rammer og principper for samarbejdet internt og eksternt Skolen skal åbne sig endnu mere mod omverdenen, som kan være med til bygge bro mellem skolen, kultur, fritid og ungdomsuddannelse. Undervisning og læring foregår i forskellige faglige fællesskaber, som kræver, at lærere og pædagoger kompetenceudvikler og forbereder sig sammen, og dermed og derfor skal de bedste rammer for samarbejde være til stede. For at nå reformens målsætninger, bliver forældrene en meget vigtig part, og de bør medtænkes i et større omfang og på nye måder end hidtil. Side 6

7 Vi vil i Faaborg-Midtfyn kendes på Arbejdsgruppens målsætning(-er) Arbejdsgruppens vision skal vise retningen for det videre arbejde på centralt og decentralt niveau, således at de kommende landspolitiske målsætninger nås. Det drejer sig om følgende målsætninger: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel øges. Arbejdsgruppens interessenter Hvem? Børne- og Undervisningsudvalget I hvilken grad og hvordan sker involvering? Er der tale om: orientering, input, godkendelse eller andet? Godkendelse af procesplan og produktet samt løbende drøftelser Hvornår? August 2013 juni 2014 Skoleledergruppen Løbende drøftelse Efteråret 2013-foråret 2014 Resten af ledergruppen Løbende drøftelse Efteråret 2013-foråret 2014 (afdelingsledere, SFOledere) Andre fagsekrertariater Løbende orienteringer og drøftelser Efteråret 2013-foråret 2014 og stabe på koncernledermøderne Direktionen Løbende orientering Efteråret 2013-foråret 2014 Skolebestyrelser Drøftelser på 3 dialogmøder August 2013, oktober 2013 og april 2014 Eksterne samarbejdsparter Løbende Efteråret 2013-foråret 2014 Side 7

8 Arbejdsgruppens organisation Arbejdsgruppen refererer til Arbejdsgruppeleder Sekretærfunktion Arbejdsgruppemedlemmer Ad hoc funktion Børne- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsudvalgsformand Jakob Holm Undervisningschef Tonni L. Jørgensen, Fagsekr. Undervisning Funktionsleder Helle Kjærhus Nørgaard, Fagsekr. Undervisning Pædagogisk konsulent Palle Olesen, Fagsekr. Undervisning Deltagere: 3 politikere fra B&U Skoleleder Flemming Mortensen, Broskolen Skoleleder Bjarne Nielsen, Tingagerskolen Skoleleder Annemette Sodtmann Laursen, Svanninge Skole SFO-leder Helle Greve, Brobyskolerne Ungdomsskoleleder Susanne Sommer DLF repræsentant BUPL repræsentant 2 forældrerepræsentanter Ungdomsuddannelsesrepræsentant rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Fritidskonsulent Hasse Winther, Plan og Kultur Musikskolerepræsentant Vicekommunaldirektør Finn G. Johansen i spørgsmål af kommunalstrategisk betydning. Opstart og afslutning August 2013: Arbejdsgruppen igangsættes ved et dialogmøde den 27. august 2013 mellem Børne- og Undervisningsudvalget og skolebestyrelserne. September oktober 2013: Møder i arbejdsgruppen Oktober 2013: Arbejdsgruppens produkt præsenteres på et dialogmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget, skolebestyrelserne og skolernes arbejdsgrupper. November 2013: Produktet behandles politisk Side 8