Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sct. Jørgens Skole og Børneog skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sct. Jørgens Skole og Børneog skoleudvalget Sct. Jørgens Skole Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sct. Jørgens Skole og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. Sct. Jørgens Skole har følgende kerneydelser: Sct. Jørgens Skole er en folkeskole med 729 elever pr Sct. Jørgens Skole underviser i folkeskolens fag i klasse ifølge folkeskoleloven. Sct. Jørgens Skole har specialundervisning i følgende tilbud: Kompetenceklassen: et skoletilbud for elever fra klasse. Specialtilbuddet er rettet mod normaltbegavede elever med sociale eller adfærdsmæssige udfordringer. Elever kan have diagnoser som ADHD eller lignende. Tilbuddet giver mulighed for at kombinere specialundervisning med undervisning i almen-klasser eller særlige praktik-ordninger. SFO Griffen er Sct. Jørgens Skoles Skolefritidsordning. Der går ca. 250 børn. Hvert år i april modtager vi førskolebørn, der skal starte i skole 1. august. Griffen ligger i samme ende af skolen som indskolingen, hvilket betyder at børnene har nogle mindre områder at forholde sig til. Skolen er opbygget i sektioner med 6 lokaler i hver sektion. SFO en holder til i fire sektioner. 1. årgang i 1. sektion, 2. årgang i 2. sektion osv. Der er flere større legestativer, en minifodboldbane og et stort område til at lege på og køre på de mange cykler. Dagligdagen i SFO er en mellemting mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes egne lege. Der holdes hver dag samling for den enkelte børnegruppe, hvor børnene får mulighed at spise deres medbragte frugt/mad. Det er her, at de voksne har mulighed for at få talt samlet med børnene og eventuelt læse en historie eller lave en aktivitet. Vi udarbejder hver måned en plan for kreative aktiverer, bevægelsestilbud og strukturerede pædagogiske tiltag, kaldet månedsplan. Der er mange forskellige udfoldelsesmuligheder for børnene, og de lærer hurtigt at bruge disse. Sct. Jørgens Skole Side 2

3 Samarbejdet med undervisningsdel Til hver klasse er der tilknyttet en klassepædagog. Dette for at få et mere nuanceret billede af det enkelte barn, og styrke helhedssynet på barnet i fællesskab med underviseren. Læreren og pædagogen har sammen ansvaret for det enkelte barns læring og trivsel. Pædagogen deltager i årets første skole/ hjem samtale, første forældremøde samt klassekonferencerne. 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Sct. Jørgens Skole Side 3

4 Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Mål 1: Mål 2: Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål i overskrift: Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Fremme elevernes fremmøde i skolen Sikre implementering af folkeskolereformen (Politikområdemål 2015) Inklusion Flere elever skal inkluderes i folkeskolen 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Sct. Jørgens Skole Side 4

5 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Vi ønsker at nedbringe sygefraværet til under 5%. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Efter et skoleår med stigende sygefravær ønsker vi at nedsætte det gennemsnitlige sygefravær til 5% i løbet af skoleåret 14/15. Vi ønsker at nedsætte de lange sygeperioder, som enkelte medarbejdere har været ramt af og have færre drypvise sygemeldinger. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet kan aflæses i RI. Fraværsrapporter trækkes fast hver måned. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Arbejde med arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Løbende afholder vi trivsels- og omsorgssamtaler med potentielle sårbare medarbejdere. Vi har lavet gode rolige og ergonomisk rigtige medarbejderarbejdspladser. Vi har fokus på ledelsens rolle i et godt arbejdsmiljø og arbejder med tydelige arbejdsgange og mere kommunikation med positiv og anerkendende tilgang. Vi har skiftet kantinen ud med en mere inspirerende, sund og medarbejdervenlig madservice. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): I skoleåret 11/12 lå fraværsprocenten pga. af sygdom på 3,54 I skoleåret 12/13 lå fraværsprocenten pga. af sygdom på 5,36 I skoleåret 13/14 lå fraværsprocenten pga. af sygdom på 6,35 Sct. Jørgens Skole Side 5

6 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: Pga. øget undervisningstid og lærernes tilstedeværelsestid forventer vi en stigning i energiforbrug. Målet er at vores i forvejen lave energiforbrug ikke må stige mere end 5% under skolereformen og lov 409. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er fortsat at sparre på energien, og som sideeffekt at kunne holde vores driftomkostninger i forhold til budgettet. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Vi laver månedlige aflæsning af forbrug på el, varme og vand. Succeskriteriet er, at vi ikke ser en stigning på mere end 5% i forhold til energiforbruget i skoleåret Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Udsugningsanlægget er forbedret og omlagt i større dele af vores bygning. Der er lavet nyt varmestyringsanlæg. I forbindelse med personalearbejdspladserne er der udskiftet større partier af vinduer til mere energirigtige vinduespartier. Der ud over er der efterisoleret i vægge ved 1. salen, omkring vinduer ved vores gymnastiksal og ovenlysvinduerne. Der er opsat nye armatur på alle skolens toiletter. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Skoleåret 13/14: Elforbrug: kwh Vandforbrug: 2132 m3 Fjernvarme: kwh Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Sct. Jørgens Skole Side 6

7 Selvforvaltningsmål 3: Fremme elevernes fremmøde i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Vi forventer at det ulovlige fravær vil være stigende i dette skoleår, da der er en øget tendens til, at forældre fritager elever til ferieafholdelse uden for skolens ferie. Vi vil også have en større fokus på korrekt fraværsregistrering. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Vi måler fraværet gennem daglig elektronisk elevregistrering og foretager løbende udtræk af fraværsprocenten. Succeskriteriet er at vi fastholder en ulovlig fraværsprocent på under 2 procentpoint. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Skolen orienterer om, at det er ulovligt fravær, hvis elever fritages fra undervisning i forbindelse med ekstraordinær frihed, der ikke skyldes en særlig familiær begivenhed. Fokus på klassernes antal af langtidsfriske elever Fokus på håndhygiejne Vi følger op på elever med mere end 10 dages samlet fravær Vi udarbejder en handleplan for opfølgning af elevfravær, som vil bliver oplyst til forældrene gennem forældremøder og intra Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sygdom 3,8 % Lovligt fravær 1,2 % Ulovligt fravær 0,5 % Bekymrende ulovligt fravær 0,1 % Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Sct. Jørgens Skole Side 7

8 Selvforvaltningsmål 4: Sikre implementeringen af folkeskolereformen på Sct. Jørgens Skole Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Alle elever skal blive så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi skal skabe den bedste skole for vores elever, som giver alle elever uanset baggrund mulighed for at lærer mest muligt og komme godt videre i vores uddannelsessystem og senere videre ud på arbejdsmarkedet. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Gennem bedre testresultater, højere gennemsnit ved afgangsprøver og årskarakter, samt forbedrede læseresultater. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): På de næste side ses vores udmelding omkring rammerne for skolereformen på Sct. Jørgens Skole: Sct. Jørgens Skole Side 8

9 Skolereform Elevernes mødetider Skolens ringetider Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolens fordeling af fagene Understøttende undervisning Bevægelse og motion Mødetider På Sct. Jørgen Skole har vi valgt, at eleverne skal møde til undervisning efter overskuelige og genkendelige mødetider. Vores ønske er samtidig, at sikre at vores børns muligheder for at dyrke fritidsinteresser ikke bliver begrænset af en dag, der er længere end til kl Derfor har vi besluttet følgende mødetider: Indskoling: Mandag fredag Mellemtrin: Mandag og fredag Tirsdag, onsdag og torsdag Udskoling: Mandag fredag Konfirmationsforberedelsen på 7. årgang ligger ud over den 35 timers lange skoleuge. Det betyder, at 7. klasse mødetider kan variere. 7. klasses elever vil torsdag gå til konfirmationsforberedelse kl for så til gengæld at have fri fra undervisning kl hver mandag. Ringetider Skal vi have ringetider og skema? Vi har talt meget for og imod et skema, der bliver styret af tid, og en klokke der ringer. På Sct. Jørgen Skole har vi besluttet, at vi har fælles ringetider og fælles pauser. Vi oplever i dag, at det skaber uro, når nogle klasser holder pauser, mens andre arbejder. Vi oplever samtidig, at eleverne har stor glæde af de fælles pauser, så de der har mulighed for at lege med venner fra i parallelklassen eller andre klassetrin. Det betyder meget for deres sociale relationer. Personalet og eleverne i udskolingen har ønsket en større fleksibilitet i forhold til fælles pauser. Derfor vil der i udskolingen være sat pauser i dagligdagen der kan variere i forhold til skolens ringeklokke. Selve spisepausen har vi valgt at gøre længere. Vi oplever i dag, at især de mindste elever, har svært ved at nå at spise inden for de nuværende 15 minutter. Sct. Jørgens Skole Side 9

10 Indskoling Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Mellemtrin Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Fri Undervisning Undervisning Undervisning Fri Udskoling Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Pause Pause Pause Pause Pause Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse er et nyt element som vi på Sct. Jørgen Skole ser frem til at få taget hul på. Da lektiehjælp og faglig fordybelse er et frivilligt tilbud til elever frem til næste folketingsvalg, er vi forpligtet på at lektiehjælpen ligger placeret i ydertimerne. Dermed kan de elever som ikke benytter sig af tilbuddet forlade skolen og tage hjem. På Sct. Jørgen Skole vil lektiehjælpen i udgangspunktet blive varetaget på årgangen. Der vil dog være variationer, hvor vi afprøver forskellige organisationsformer. Fx temalektiehjælp på tværs af klasser, hvor elever med engelsk lektier går i engelsk lektiecafé i deres sektion. Lektiehjælp og faglig fordybelser er frivillig. Hvis man ikke ønsker at ens barn modtager lektiehjælp skal der gives skriftlig besked til skolens kontor. Der kan laves tilmelding/framelding for perioder på 8 uger. 1. periode er fra skolestart til efterårsferien. Sct. Jørgens Skole Side 10

11 Fordeling af fag Skolebestyrelsen har drøftet den vejledende timeplan fra Undervisningsministeriet. Her på Sct. Jørgen Skole har vi valgt at tildele fagene dansk og matematik flere timer. Vores lokale timefordelingsplan er vedlagt som bilag. I skolereformen er der nye fag, og der er fag der starter tidligere i skoleforløbet end nu. Det nye er: engelsk fra 1. klasse, tysk fra 5. klasse. Hjemkundskab skifter navn til Madkundskab. Sløjd og håndarbejder bliver til et nyt fag håndværk og design. Det nye fag bliver i kommende skoleår udbudt som henholdsvis sløjd og håndarbejde. Understøttende undervisning er også et nyt element i reformen. Understøttende Undervisning På Sct. Jørgen Skolen vil understøttende undervisning ligge i slutningen af skoledagen. Det hænger sammen med lovkravet om, at lektiehjælp (som er en del af understøttende undervisning) skal placeres i ydertimerne. Ud over lektiehjælp har vi valgt, at bruge understøttende undervisnings til at understøtte dansk og matematik i indskolingen. På mellemtrinnet bliver den understøttende undervisning brugt til lektiehjælp. I udskolingen har vi valgt, at den understøttende undervisning skal bruges til at understøtte vores tre linjer, Innovation, Bevægelse og Sundhed samt den internationale linje. Motion og bevægelse Motion og bevægelse kan være: Selvstændige aktiviteter, evt. i samarbejde det lokale idrætsliv. Faget idræt Bevægelsesaktiviteter i fagene På Sct. Jørgen Skole vil eleverne opleve en vekselvirkning mellem selvstændige aktiviteter, faget idræt og i øvrigt bevægelsesaktiviteter i de enkelte fag. Sct. Jørgens Skole Side 11

12 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sct. Jørgens Skole Side 12

13 Sct. Jørgens Skole Side 13

14 Inklusion Flere elever skal inkluderes i folkeskolen Max 3 % af eleverne fra SJS skoledistrikt undervises i eksterne specialtilbud Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): For at følge politiske udmeldinger og i tråd med Salamanca-erklæringen ønsker vi på SJS at SJS er skolen for alle elever i skoledistriktet. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Vi kan måle resultatet ved slutningen af skoleåret, hvor vi gerne skulle have max 3 % i eksterne specialtilbud. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Baggrund For at tilgodese Næstved Kommunes principper for den vidtgående specialundervisning om mindste indgreb, nærhed, helhed og integration organiseres særlige ressourcer i et Kompetencecenter på Sct. Jørgens Skole. Kompetence Center SJS består af specialpædagogiske og inkluderende aktiviteter. Visionen Kompetencecenter SJS arbejder ud fra skolens vision, men herudover er visionen for eleverne i skolens specialklasserække, at de på sigt inkluderes i en almen klasse på Sct. Jørgens Skole. Aktiviteter Specialpædagogiske tilbud (Visitation) Specialklasserække klasse med SFO for klasse Enkeltintegration Tværfagligt team Inkluderende aktiviteter i almen undervisningen AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel SSP Skole, Socialforvaltning og Politi Læse- og matematikvejledning DA2 Dansk som andetsprog Faglige kursusforløb Klassekonferencer Specialpædagogiske tilbud Specialklasserækken og enkeltintegration Visitation De specialpædagogiske tilbud henvender sig til elever med behov for specialundervisning jf. bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 380 af 28/04/2012). Eleverne visiteres af skolens ledelse til et tilbud på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering. I forbindelse med visitation af elever på årgang deltager SFO-lederen. Sct. Jørgens Skole Side 14

15 Målgruppe for specialklasserækken Tilbuddet omfatter elever med vidtgående behov: Elever der ikke er udviklet alderssvarende kognitivt Normaltbegavede elever med adfærds- og koncentrationsproblemer Elever med sociale og emotionelle vanskeligheder, og tidlige tilknytningsforstyrrelser Arbejdsgrundlag for specialklasserækken Mål Strategi At leve op til Næstved Kommunes principper om mindste indgreb, nærhed, helhed og integration Der arbejdes med løbende dokumentation. Udgangspunktet er elevens individuelle handleplan. Den enkelte elev skal forsøges inkluderet i en almen klasse. Evaluering Elevens handleplan revideres hver 8. uge, hvor der laves en skriftlig redegørelse for elevens falige, sociale og personlige udvikling i perioden. Der benyttes faglige tests som Nationale tests. Der afholdes skole/hjem samtaler efter behov - dog min. to gange årligt. Revisitation sker mindst en gang årligt. Der opstilles individuelle handleplan med mål, handlinger og evaluering. Der arbejdes med dokumentation for elevens faglige, sociale og personlige udvikling. Udgangspunktet er forudsigelighed, struktur, tydelige voksne og en anerkendende tilgang til eleven. Supervision af PPR. For de ældste elever er der et tæt samarbejde med UU. Praksis Inklusion Der arbejdes med inklusion i skolens almenklasser. Inklusionen finder sted i tæt samarbejde med medarbejderne i den klasse eleven ønskes inkluderet i. Inklusionen tilrettelægges ud fra følgende plan. Sct. Jørgens Skole Side 15

16 Før Under Evaluering Teamet kontakter skolens ledelse med henblik på at få planlagt et inklusionsmøde. Teamet orienterer forældrene om overvejelserne omkring inklusionen. Skolens ledelse indkalder til et inklusionsmøde med forældrene. Her deltager repræsentanter fra teamet og fra klassen hvor elevens ønskes inkluderet. Teamet udarbejder en inklusionsaftale. Der arbejdes med inklusion ud fra inklusionsaftalen. Specialteamet og klasseteamet er i hyppig dialog omkring inklusionsforløbet. Vigtige observationer dokumenteres og bruges i den kommende inklusionsplan, samt elevens individuelle handleplan. Der afholdes møde jf. inklusionsaftalen, hvor forløbet evalueres og der laves aftaler om den fremadrettede inklusion. Medarbejderne Som udgangspunkt er medarbejderne uddannet i specialpædagogik, eller har et omfattende kendskab til specialpædagogik. Det er en forudsætning, at medarbejderne har kompetencer inden for klasserumsledelse, relationskompetence, fagdidaktik og specialpædagogiske undervisningteknikker og metoder, som eksempelvis brug af visuelle støttesystemer og kompenserende IT-værktøjer. Medarbejderne har kendskab til konfliktløsning og forebyggelse af konflikter. De har erfaring med at håndtere udfordringer i forbindelse med bl.a. adfærds- og kontaktformer. Dokumentation for specialklasserækken og enkeltintegration Der udarbejdes individuel handleplan for den enkelte elev. Denne plan revideres hver 8. uge, hvor der skriftligt redegøres for barnets udvikling med henblik på at sætte nye mål og handlinger, eller der justeres i forhold til gældende mål. Arbejdet med den individuelle handleplan indgår i det materiale der udarbejdes til revisitationen. Sct. Jørgens Skole Side 16

17 Tværfagligt team Omdrejningspunktet for inklusionsarbejdet på SJS er det tværfaglige samarbejdet, hvor der afholdes møde hver 14. dag. AKTkoordinator Kompetencecenterkoordinator SFO-leder Daginstionsleder Skolepsykolog Sundhedsplejerske Sagsbehandler Pædagogiskleder Daginstitutionsleder, sundhedsplejerske og sagsbehandler deltager i møderne hver anden gang. De tværfaglige møder behandler: Konkrete sager fra dagtilbud Konkrete sager fra skolen Anonyme bekymringssager/før-indsatssager generelt Brobygning konkrete sager om børn tæt på skolealderen og nylige skolestartere Problemstillingen skal være skriftligt beskrevet inden den tages op på et tværfagligt møde, så mødetiden i højere grad kan bruges på at vejlede frem for at undersøge problemstillingen (Skemaet til Indstilling til tværfagligt team udfyldes og sendes til Kompetencecenterkoordinatoren). Se nærmere i Forretningsorden for det Tværfaglige Team. Sct. Jørgens Skole Side 17

18 Inkluderende aktiviteter i almen undervisningen AKT / SSP Trivselsarbejde - individ, gruppe eller klasse. Kollegial supervision, rådgivning og vejledning. Forebyggende AKT/SSP-forløb. Faglige kurser Læsning, stavning, matematik og engelsk. Særlige faglige tilrettelagte forløb med behov for ekstra faglig kompetencer. Faglig træning. Tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Læse- og matematikvejledning og DA2 - Dansk som andetsprog Vejledning af medarbejdere. Dansk-, Matematik- & DA2-didaktik. Faglig udvikling i fagene. Læsetest, matematiktest og sprogtest. IT-rygsæk. Klassekonference Drøftelse af elevernes faglighed ud fra tests. Vejledning med henblik på øget faglighed. Drøftelse af elevernes trivsels. Vejledning med henblik på øget trivsel. Alle medarbejdere i Kompetencecenter SJS arbejder opsøgende ifht. kolleger, og planlægger aktiviteter direkte med kolleger. Alle pædagogiske medarbejdere kan også kontakte Kompetence Center SJS direkte for planlægning af aktiviteter/sparring. AKT og testning af elever aftales primært på de Tværfaglige teammøder på nær forebyggende AKT/SSP-forløb, som planlægges direkte med kollegerne. DA2 og faglig træning tilbydes som kursusforløb i 4-6 uger. Kursusforløbene aftales nærmere mellem kollegerne. Der kan også ydes sparring for kolleger i planlægningen af undervisningen. Sct. Jørgens Skole Side 18

19 Klassekonferencer har til formål, at have fokus på hvordan vi øger elevernes faglighed og trivsel. Læse- og matematikvejleder samt AKT-medarbejder deltager med henblik på at rådgive om tiltag teamet kan/skal benytte sig af for at opnå større faglighed og øget trivsel. Testresultater omkring dansk, matematik og trivsel skal være sendt til de deltagende vejledere og skolens ledelse minimum en uge før klassekonferencen. Dokumentation Alle inkluderende aktiviteter dokumenteres med en skriftlig redegørelse efter endt forløb. Der hvor det vurderes aktuelt, indledes og afsluttes der med en relevant test/evaluering. Handleplaner, tests og evalueringer er fortrolige dokumenter, som arkiveres efter gældende regler, så de kan hentes frem når det er relevant. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Pt. Har Sct Jørgens skole 638 distriktsbørn hvor af de 24 undervises i eksterne specialtilbud. Dvs. at 3,77 % af vores elever bliver undervist i eksterne specialtilbud. Sct. Jørgens Skole Side 19