Prioriteringer af indsatser i folkeskolereform

Transkript

1 Prioriteringer af indsatser i folkeskolereform Forvaltningen havde i forlængelse af fasegruppearbejdet, forskellige arbejdsgrupper samt analyserapporten vurderet, at implementering af reform over 4 år samlet ville beløbe sig til kr. Forvaltningen havde lagt til grund at skolevæsenet kunne disponere over alle midler fra omstillingspuljen til reformarbejdet, som efter rådgivning fra økonomiafdelingen i juni udgjorde kr. Forvaltningen ansøgte derfor kr. for kommende 4 år til reformarbejdet. Ressourcerne i omstillingspuljen er efterfølgende forhøjet, derfor udgør de ledige omstillingsmidler kr. Derudover har Kommunaldirektøren bevilget kr. til kompetenceudvikling af ledere fra kompetenceudviklingspuljen. Byrådet besluttede på budget 2015, at finansieringen af ipads skulle afholdes af omstillingspuljen og at skolerne ikke fik tildelt ekstra ressourcer til reformarbejdet. Udgifterne til leasing af ipads udgør kr. Det betyder, at skolevæsenet samlet over 4 år har kr til reformarbejdet, hvilket er kr mindre end forvaltningen havde vurderet som behov. I tabel 1 illustreres i oversigtform de større indsatser, som der skulle afsættes ressourcer til. Farverne markerer, hvor forvaltningen vurderer, at der kan reduceres. Den røde farve markerer tiltag, som udgår. Den grønne farve markerer indsatser, hvor tildelingen reduceres. Den gule farve markerer indsatser, hvor ressourcerne er uændrede. De understregede tal markerer den nye bevilling. Tabel 1: Prioritering af ledige omstillingsmidler i oversigtsform Arbejdsgrupper anslået 500/ / /100 Den åbne skole Linjefag anslået / / Synlig læring/mål og evaluering 1.508/ Faglig og didaktisk opdatering/småkurser anslået / / Ledelseskurser 350/ /100 Ledelse på små skoler 500 Projektmedarbejder 450/198 Det tværprofessionelle samarbejde anslået

2 I tabel 2 uddybes forvaltningens vurderinger. Tiltagene beskrives og der redegøres for mulige konsekvenser. Under kolonnen reduceringer er de oprindelige vurderinger af udgiftsniveau anført. Herudover fremgår med understregning det udgiftsniveau, som forvaltningen anbefaler. Endelig har forvaltningen i kolonnen anden finansiering vurderet muligheder for alternative finansieringsforlag Tabel 2 Redegørelse for prioriteringer Type Tiltag Bemærkninger Konsekvens af reducering Reduceringer I 1000 kr. Anden finansiering Skoleudvikling Den åbne skole: Der afsættes en forsøgs- og udviklingspulje til arbejdet med den åbne skole, som skoler, forenings-, kultur og erhvervsliv kan ansøge til udvikling af nye samarbejder til fordel for elevernes læring og trivsel 3, stk. 4. Den åbne skole er et vigtigt element i en mere varieret skoledag. De afsatte midler skal sikre at skoler og samarbejdspartnere har ressourcer til at udvikle og afprøve nye samarbejdsformer som fremmer elevernes læring og trivsel. Forsøgspuljen skal sikre at de fælles kommunale mål Odder Kommune opstiller for den åbne skole har rod i erfaringer og praksis Skolereformen definerer det tværprofessionelle samarbejde som en grundforudsætning i arbejdet med at fremme elevernes læring og trivsel. De afsatte midler skal sikre at skolerne har ressourcer til at afprøve nye tværprofessionelle samarbejder, både mellem lærere og pædagoger og med andre kompetenceprofiler. Pilotprojekterne skal sikre ny viden og erfaringer, der kan bruges i hele skolevæsenet. Det tværprofessionelle samarbejde er i øjeblikket udfordret af omlægning af arbejdstid og det øgede undervisningstimetal. BUPL og DLF har begge udtrykt bekymring for det Der etableres ikke kommunalt støttede forsøg. Ressourcer skal findes i skolernes nuværende budgetrammer. Der igangsættes ikke lokale aktiviteter fordi der ikke kan afsættes ressourcer indenfor den afsatte ramme. Det kan øge alternative finansieringsformer med fordele og ulemper Der etableres ikke pilotprojekter. Ressourcer til nyudvikling og styrkelse af det tværprofessionelle samarbejde skal findes på den enkelte skole. Der igangsættes ikke lokale aktiviteter fordi der ikke kan afsættes ressourcer indenfor den afsatte ramme. De mange nye opgaver i folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler kan bevirke at det tværprofessionelle samarbejde ikke får det nødvendige lys. 600/0 Skoler, foreninger, kulturaktører og erhvervsliv må selv bidrage til finansieringen af udviklingsarbejdet Skoleudvikling Det tværprofessionelle samarbejde: Der afsættes en forsøgspulje til arbejdet med det tværprofessionelle samarbejde 900/0 Der kan søges midler til enkelte pilotprojekter fra blandt andet Egmont Fonden og/eller Tryg Fonden. Der skal være tale om små innovative pilotprojekter med fokus på et lille udsnit af det tværprofessionelle samarbejde.

3 Kompetence udvikling Kompetenceudvikling for ledere. tværprofessionelle arbejdsmiljø. Ledelsen har en nøglefunktion i den nye skole. Det er væsentligt, at lederne kan lede omstillingen af skolen og har viden og handlekompetence ift. de nye facetter i reformen og arbejdstidsreglerne. Der er lavet et særskilt kompetencekatalog for lederne baseret på målsætning fra KL og Undervisningsministerium. Skoleudvikling Arbejdsgrupper Implementeringen af skolereformen bygger på en høj inddragelse af medarbejderne. Deres viden om praksis og tiltag har haft en særlig plads i Odder Kommunes arbejde med reformen. Strategien har medført et stort ejerskab til udviklingen af skolerne. Skoleledelse Ekstra ressourcer til ledelse på de 4 små skoler De fire små skoler er blevet tilført ekstra ressourcer til ledelse i årene 2014 og Intentionen er at understøtte det ekstra arbejde som reform og arbejdstidsregler medfører. Det har i 2014 givet mere tid til ledelsesteams således at der er mulighed for sparring på alle skoler omkring opgaver og udfordringer. Herudover sikres tilstedeværelse af ledelse på skolen i en tid hvor det Det personlige lederskab og ledelse af tværprofessionelle læringsmiljøer bliver vanskeligere at understøtte. Det bliver grundlæggende vanskeligere at støtte den enkelte leder i nye roller. Der nedsættes færre arbejdsgrupper. Aflønning af medarbejdere/finansiering af vikarer reduceres. Der er risiko for at ejerskabet samt ledernes og medarbejdernes engagement reduceres fordi skolen ikke kompenseres økonomisk for faste medarbejders fraværd i forbindelse med bidrag til reformarbejdet. Muligheden for at sparre om udviklings- og ledelsesopgaver forringes lokalt fordi skolelederne på de mindre skoler har 8-10 ugentlige undervisningstimer. Lederne er ansat uden øverst arbejdstid, hvorfor de ekstra opgaver der knytter sig til implementeringsarbejdet, også på en lille skole, skal løses samtidig med 600/200 Forvaltningen er vidende om at der muligvis bevilges kompetenceudviklingsmidler fra undervisnings-ministeriet til lederkurser. Anslået: kr /300 Skoler og institutioner dækker i betydelig grad omkostningerne til vikardækning. Sammentælling af udgifterne til arbejdsgrupper og workshops i 2014 overskrider udviklingskonto med kr., hvorfor der reelt kun resterer kr. til årene /0 Det kan ikke forventes at der kan findes ekstern finansiering til ledelsesarbejdet.

4 Kompetence udvikling Kompetence udvikling fælles skolevæsen også trækker på ledelsernes arbejdskraft. Fuld kompetencedækning Byrådet er lovmæssigt forpligtet til jf. 40, stk.7 at sikre, at 95 % af alle undervisningstimer i 2020 er dækket af lærere med undervisningskompetencer (linjefag) eller tilsvarende kompetencer. I 2014 er dækningsgraden 78 %. Der er indgået et samarbejde med Horsens Kommune og der ansøges om jobrotationsmidler til vikardækning Synlig læring I henhold til 13, stk. 2 og 18, stk. 4 er målstyretundervisning lovpligtig. Undervisningsministeriet har udfærdiget et nyt sæt af kompetencemål som er gældende fra august Den største kulturforandring i skolereformen er, at lærerne skal arbejde med kompetencemål og feedback. Mål og feedback bidrager til at gøre læreprocesser synlige for elever og lærere. Synlig læring handler om at måle og synliggøre effekten af læringstiltag hos medarbejdere, ledere og forvaltning. Forskere over hele verden er enige i, at arbejdet med synlig læring, er det tiltag, som har den undervisningsopgaven. Uden midler fra jobrotationsordningen vil der mangle ca kr. til vikardækning over en 4årig periode. Det betyder at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at leve op til 40, stk.7 om fuld kompetencedækning. De seneste års erfaringer med at frigøre ressourcer til medarbejdernes kompetence udvikling ikke er særlig gode. Dette billede forstærkes af at reformen båndlægger yderligere ressourcer som tidligere har kunnet allokeres. Kulturforandringsprojekter tager flere år. Skolerne har arbejdet intenst med LP i tre år, digitale læringsmiljøer i tre år. Det tager tid for en organisation at omstille sig. I oplægget understøttes tiltaget fra omstillingspuljen i tre år. Det reduceres til et år. Det reducerede forløb vil betyde svækket effekt af indsatsområdet. Udgiften på kr. forudsætter afholdelse af kurser i egne lokaler. Skolerne dækker vikarudgifter. Reduktionen betyder halvdelen 6.500/5.539 Der ansøges om ressourcer til vikardækning via jobrotationsordningen. I A.P. Møller Fonden ansøges om kr. til dækning af kursusudgifter i (Den samlede udgift anslået til kr. i årene 2015 og 2016, hvis ansøgningen imødekommes reduceres kommunens udgifter i de pågældende år til kr.) 3.158/1.300 Der ansøges om jobrotationsmidler til vikardækning. I A.P. Møller Fonden ansøges om kr. til dækning af kursusudgifter (Den samlede udgift anslået til , hvis ansøgning imødekommes reduceres kommunens udgift til ). Det bemærkes at der allerede har været sendt en ansøgning af sted. Hvis der ikke bevilges

5 Kompetence udvikling (De næstkommende 4 forslag var oprindeligt indbefattet i den samlede ramme på kr.) Fagfaglig og didaktisk opkvalificering: Nye lovkrav i fagene som følge af skolereformen: Engelsk i 1. og 2. kl., tysk og fransk for 5. og 6. kl., håndværk- og design 4.kl. og frem. Løbende strategisk kompetenceudvikling af Odder Kommunes lærere og pædagogers kompetencer som opfølgning på MUS og organisatoriske behov. største effekt på elevernes læring. Der forelægger et godkendt kursusforløb for ledere og medarbejdere som indledes primo februar Der ansøges om jobrotationsmidler til vikardækning i forbindelse med uddannelse af Mål og effekt supervisere. I henhold til 5 indføres engelsk i 1. og 2. klasse, tysk og fransk i 5. og 6. klasse samt sammenlægning af fagene håndarbejde og sløjd til faget Håndværk og design. Med en decentral styret pulje til kompetenceudvikling understøttes skoleledernes strategiske arbejde med at kompetenceudvikle deres medarbejdere og fremtidssikre organisationen. Fasegrupperne anbefalede at der afsættes midler til individuel faglig og didaktisk kompetenceudvikling for medarbejderne. Det er bekræftet i de politiske rammebeslutninger ved vedtagelse i byrådet d.9.dec.2013 Forskning i skoleledelse viser at når skolelederen kan arbejde strategisk med anvendelse af ressourcer optimeres elevernes udbytte af undervisningen. Før den foreslåede reduktion af rammen ville hver enkelt pædagogisk medarbejder i skolevæsenet kunne få tildelt ca kr. pr år. Dette svarere af kursustimerne til den enkelte lærer og pædagogs uddannelse bortfalder. En yderlig konsekvens er at skolerne inden for den enkelte skoles budgetramme i år 2 og 3 skal aflønne de mål og effekt supervisere, der i forløbets første år er finansieret af omstillingspuljen. Ledernes strategiske råderum mindskes. Den løbende utilstrækkelige individuelle kompetenceudvikling af det pædagogiske personale som er en konsekvens af reduktionen af kompetenceudviklingsmidler i budgetvedtagelsen i 2010 fastholdes. Ledelsens mulighed for at handle på udfordringer i organisationen reduceres og er betinget af den enkelte skoles mulighed for at frigøre midler til den enkeltes kompetenceudvikling. midler fra A.P. Fonden vurderer forvaltningen at det er nødvendigt at genansøge om ressourcer i budget /2.400 Hvis der skal kunne søges eksterne midler til formålet forudsætter det koordinering af ansøgning på tværs af skolevæsenet eller særligt innovativ forløb på den enkelte skole eller i samarbejder mellem flere skoler. Opgaven må som udgangspunkt opfattes som en kerneopgave for arbejdsgiveren.

6 til budgettildelingen til pædagogisk personale i dagtilbuddene. Reduktionen betyder at der tildeles i gennemsnit 2300 kr. pr. medarbejder årligt i 4 år. Bevægelse og motion Alle skoler er af folkeskolelovens 15 forpligtede til at give alle elever 45 min daglig motion eller bevægelse. Et vigtigt element i den længere og mere varierede skoledag. Det er et ønske fra fasegrupperne at alle lærere og pædagoger får tilbuddet om at deltage i korte inspirationskurser, der kan understøtte deres arbejde med at inddrage bevægelse og motion i den faglige undervisning og i planlagte aktivitetsforløb, som understøtter elevernes læring og trivsel. Det er bekræftet i de politiske rammebeslutninger ved vedtagelse i byrådet d.9.dec En arbejdsgruppe er i gang med at udarbejde et kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere. Fagdidaktisk opkvalificering: Pædagogernes rolle i undervisningen (didaktik) Med folkeskolereformen har pædagoger fået en ny og større rolle ind i undervisningen, derfor er det nødvendigt at de får tilbudt didaktisk kompetenceudvikling til faggruppen. Målet med indsatsen er at igangsætte et diplomlignende forløb for skolepædagoger i skolevæsenet. Alle medarbejdere vil få ét 3-4 timers inspirationskursus i praksis inddragelse af motion og bevægelse i den faglige undervisning. Der er ikke øremærkede ressourcer til pædagogernes kompetenceudvikling. Det er pædagogernes generelle holdning at de ikke får den, for dem, nødvendige kompetenceudvikling. Det tværprofessionelle samarbejde understøttes ikke tilstrækkeligt, hvilket vil skabe ulighed i organisationen. 100 Skolerne betaler selv for nødvendig vikardækning. (Det er muligt at afsætte til formålet fordi Kommunaldirektørens pulje er bevilget kr. til kompetenceudvikling af skolelederne) Det er forvaltningen vurdering at det er klogt at prioritere fondsansøgningerne omkring de store og udgiftstunge tiltag. 100 I A.P. Møller Fonden ansøges om kr. til dækning af kursusudgifter. Der ansøges om ressourcer kr. til vikardækning via jobrotationsordningen.

7 Skoleudvikling Fagdidaktisk opkvalificering: Inklusion Nytænkning af pædagogisk læringscenter BUK-udvalget har i forbindelse med vedtagelsen af det politiske rammebeslutning påpeget at der fortsat skal etableres kompetenceudvikling på inklusionsområdet. Der er nedsat en styregruppe og tre arbejdsgrupper som arbejder med børnenes fællesskaber (inklusion) på området Arbejdsgruppernes arbejde udmøntes i et forslag til fælles kompetenceplan for Der påtænkes et samlet indsatsområde i skoleåret 2016/17 hvorfor det vil være nødvendigt at afprøve små forsøgsprojekter i skoleåret 2015/16. De afsatte kr. anvendes til forsøges projekter i det kommende skoleår. Ny bekendtgørelse. Fasegrupperne anbefalede at der oprettes et fælleskommunalt vejleder/ressourceteam, der kan sikre at alle skoler og derved alle elever får den samme faglige støtte og udvikling. Det er bekræftet i de politiske rammebeslutninger ved vedtagelse i byrådet d.9.dec En arbejdsgruppe kvalificerer i Forvaltningen vurderer ikke at skolerne kan frigøre midler til formålet og i en stram prioritering vil fagfaglig opkvalificering til nye opgaver formentlig blive prioriteret af den enkelte skoleledelse. Delelementer i den fælles kompetenceplan er uafprøvet. Projektets gennemførsel afhænger af at der tilføres ekstra ressourcer på budget Der er ikke afsat ressourcer til at understøtte arbejdet med en mulig implementering af et fælles kommunalt kompetenceteam. 100 Skolerne skal frigøre midlerne indenfor rammen til formålet. Forvaltningen vurderer at det er nødvendigt at ansøge om ressourcer i budget Det er muligt at afsætte til formålet fordi Kommunaldirektørens pulje er bevilget kr. til kompetenceudvikling af skolelederne 0 Ressourcer skal findes i de enkelte skolers rammebevilling. En færdig model for Det pædagogiske læringscenter vil kunne gøres til genstand for en ansøgning hos eksterne fonde. Forvaltningen vurderer at

8 øjeblikket forskellige scenarier for, hvordan et fælles kommunalt kompetenceteam bedst understøtter skolevæsenets behov. Det fælles kommunale team skal sammen med de lokale læringscentre understøtter skoleledelsens strategiske arbejde med skole- og kompetenceudvikling. Fasegrupperne anbefalede ansættelse af en sprogvejleder. Forvaltningen har besluttet, at vejlederfunktioner drøftes under gentænkningen af læringscenteret. Administration Projektmedarbejder Der er ansat en projektmedarbejder i en toårigansættelse til at varetage opgaver vedr. implementering af reform for det fælles skolevæsen. Den ansatte projektmedarbejder går på barsel januar-september I fald kommunen ikke prioriterer at ansætte en barselsvikar i perioden vil flere opgaver skulle lægges ud på den enkelte skole. Herudover vil der ikke være mulighed for at ansøge fonde. Trivselsundersøgelsen, der følger effekten af implementeringen af skolereformen vil ikke kunne gennemføres. Forvaltningen vurderer ikke at det er en mulighed at undvære en barselsvikar. Denne kan ansættes i en 30 timers stilling, med ansættelse fra december og frem til juli. I alt / Til budget 2015 ansøgte forvaltningen om driftsmidler til indsatser i regi af Odder Fælles Elevråd. Neden for bliver betydningen af afslaget på nye driftsmidler kort præsenteret. det er nødvendigt at ansøge om ressourcer i budget / Det er forvaltningens vurdering at der også efter projektperiodens ophør er behov for en medarbejder til at løfte det ekstra arbejde i forbindelse med implementeringen af skolereformen. Det forventes at det ikke er muligt at finde ekstern finansiering.

9 Tabel 3 Driftsmidler til OFE Type Tiltag Bemærkninger Konsekvens af reducering Reduceringer I 1000 Elevdemokrati Elevdemokrati Trivselsdag: Odder Fælles Elevråd har ønsket at der skal etableres en årlig trivselsdag for alle. Ekstra ressourcer til kontaktlærere funktionen i OFE OFEs ønske med Trivselsdagen er at arrangementet skal understøtte elevdemokratiet og udviske skellet mellem elever fra de enkelte skoler. Desuden er ønsket at vise, at skolebørnene i Odder Skolevæsen er en aktiv del af borgerne i Odder Kommune. Fasegrupperne ønskede at der afsættes ekstra ressourcer til kontaktlærernes arbejde med Odder Fælles Elevråd. Vedtaget i de politiske rammebeslutninger Der bliver ingen trivselsdag for alle elever i Odder Skolevæsen Eleverne i OFE skal stoppe det planlægningsarbejde de er i gang med. OFEs kontaktlærere kan ikke i det omfang det er ønsket at understøtte OFEs arbejde og dermed elevdemokratiet I alt Anden finansiering 90/0 Ansøgning om midler hos Lions Club Odder (90.000) Skolerne skal vurdere hvorvidt de ønsker at finansiere trivselsdagen 22/0 Skolerne har dog fortsat kr. til aflønning af de to kontaktlærere som vil forestå betjeningen af OFE Scenarier for økonomisk råderum til kompetence- og skoleudvikling Det antages i det beskrevne at Anden finansiering kan ske ved ansøgning hos fonde og puljer. Det er vigtigt at understrege, at de midler der søges hjem er øremærket bestemte formål, eks. må midler fra A.P. Møller Fonden kun bruges til betaling af kursusafgifter og ikke vikardækning eller kørsel. Derudover kan det ikke forventes at kommunen bevilges ekstern finansiering på samtlige ansøgninger. Alle kommuner drøfter i øjeblikket mulighed for ekstern finansiering til at implementere skolereformen. De planlagte fonds- og puljeansøgninger er: Midler til Pædagogernes rolle i undervisningen (A.P. Møller Fonden ansøges om kr. til dækning af kursusafgifter) Midler til Fuld kompetencedækning (A.P. Møller Fonden om kr. til dækning af kursusafgifter) Midler til Synlig læring (A.P. Møller Fonden ansøges om kr. til dækning af kursusafgifter) Midler til vikardækning fra jobrotationsordningen (Arbejdsmarkedsstyrelsens jobrotationspulje ansøges 1. halvår af indsatsen om fuld kompetencedækning om kr. til jobrotationsordning, det forventes at der ansøges et tilsvarende beløb i 2. halvår af 2015 og ca kr. i 2016).

10 I det efterfølgende skitseres tre scenarier for finansiering af tiltag og mulig prioritering af ressourcer. Scenarie 1: Optimalt scenarie for Odder Kommune Det antages, at Odder Kommune modtager midler fra jobrotation og tildeles de ansøgte midler hos A.P. Møller Fonden på samtlige ansøgte indsatser. Konsekvens/effekt: Det betyder at der tilføres kr. øremærket pædagogernes kompetenceudvikling og der frigøres kr. fra omstillingspuljen til understøttelse af de oprindeligt i budgetforslaget ansøgte aktiviteter. Dermed vil følgende indsatser igangsættes som følge: Udviklings- og forsøgsarbejdet med den åbne skole, det tværprofessionelle samarbejde samt ressourcer til en decentralpulje til individuel strategisk kompetenceudvikling. Scenarie 2: Det værst tænkelige scenarie for Odder Kommune Det antages at Odder Kommune hverken modtager midler fra A. P. Møller Fonden eller de ansøgte jobrotationsmidler. Konsekvens/effekt: Det betyder at der er kr. til udgiftsposter i forbindelse med skolereformen. Det vil kræve en fuldstændig gentænkning af indsatserne i implementeringsplanen. Der vil skulle ske en prioritering ud fra overholdelse af lovmæssige forpligtigelser for skolereformen og dernæst frigørelse af midler til sikring af den løbende kompetenceudvikling i folkeskolen. Disse midler kan fordeles efter elevtal. Det vurderes som en meget uhensigtsmæssig fordeling af implementeringstilskuddet, fordi de retninger som Fremtidens Folkeskole og folkeskolereformen udstikker ikke i særlig høj grad vil kunne understøttes af koordinerede aktiviteter og kompetenceudviklingsinitiativer. Hvis scenarie 2 bliver en realitet kan det til illustration af udfordringen anføres, at kompetenceudvikling for at sikre den lovpligtige fuld kompetencedækning (folkeskolelovens 40, stk. 7) alene i kursusomkostninger vil koste kr. hertil kommer vikardækning og øvrige omkostninger. Det er ikke forvaltningens forventning at der slet ikke kan opnås bevilling gennem eksterne fonde. Der kan derfor vise sig et tredje scenarie, som er en kombinationsmodel af scenarie 1 og 2. Scenarie 3: Kombinationsmodel Forvaltning kan på nuværende tidspunkt ikke give et sagligt bud på hvilke ansøgninger, der har størst mulighed for godkendelse så den nødvendige eksterne finansiering kan opnås. Det er derfor vigtigt at præcisere den faglige prioritering af indsatserne som skal være styrende for hvilke aktiviteter der sættes i gang.

11 Det bemærkes at der allerede fra statens side er øremærket kr. til lærernes kompetenceudvikling og kr. til ledernes kompetenceudvikling. Fra kommunaldirektørens pulje til kompetenceudvikling er der bevilget kr. øremærket ledelsens kompetenceudvikling som således er sikret gennemførsel. Set i det lys er forvaltningens indstilling: At der uafhængigt af den eksterne finansiering i øvrigt sker en prioritering efter følgende liste: 1. Færdiggørelse af fuldkompetencedækning, 2. Synlig læring, 3. Inklusion 4. Fagfaglig og didaktisk kompetenceudvikling, 5. Pædagogernes didaktiske kompetenceudvikling, 6. Det tværprofessionelle samarbejde 7. Den åbne skole 8. Øvrige skoleudviklingstiltag Forvaltningen bemærker, at skolerne i budgetår 2016 skal effektivisere med kr. og i 2017 med kr. Dette forhold vil have indvirkning på skolernes mulighed for at frigøre midler til implementeringsinitiativer fra egen ramme.