Historie. Socialvidenskab CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNIN G for Historie og Socialvidenskab CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formàl 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. krafttræde[ses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Ove rgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannel.sen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Socia[videnskab er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Historie udgør fag i og Socialvidenskab udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Socialvidenskab er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for historiefagets og socialvidenskabens genstandsfelt, teorier og metoder. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for gymnasiet, højskoler, museer, biblioteker, arkiver, kulturarvsforvaltning, udviklingsarbejde samt plantægnings-, konsulent- og evalueringsopgaver i den offentlige og private sektor såvel som indenfor organisationer og analyseinstitutioner. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen candmag. i kompetencer: Historie og SociaLvidenskab giver den studerende følgende : Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæ-isk/global historie Har indsigt i historietaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber Har forståelse at forholdet me[[em historie som videnskabelig praksis og brug at fortid i samfund og kultur Har viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser Har viden om globaliseringens og internationaliseringens påvirkning at velfærdsstat og velfærdssamfund : Kan anvende historiefagets og socialvidenskabens teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse at historiske og samfundsfaglige problemstittinger Kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmængder med brug at både kvalitative og kvantitative metoder Kan arbejde tværfagligt med inddragelse at teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser at historiske og socialvi-denskabelige problemstillinger Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk perspektiv Kan gennemføre analyser, evalueringer og vurderinger at forskellige samfundsmæssige, politiske, institutionelle eller organisatoriske tiltag, aktiviteter eller praksisformer, og deres effekter i relation tit givne må Igru p per Kan formidle forskningsbaseret viden om historiske og samfundsmæssige forhold med klarhed og præcision og diskutere historiefaglige og socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Kan selvstændigt analysere, tage kritisk stilling til og evaluere komplekse historiske, sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser Kan tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller Kan iværksætte og konstruktivt indgå i faglige og tværfaglige samarbejder 3

4 Kan reflektere over og selvstændigt tage ansvar for udvikling og specialisering af egen faglighed indenfor historie og socialvidenskab 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Socialvidenskab hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Socialvidenskab er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Historie og Socialvidenskab Master of Arts (MA) in History and Social Science 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstitknytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie. Uddanne[seselementer for Socialvidenskab hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangs krav Se bilag 2.2 Ment RoskiLde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddanne[sesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannetseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold tit uddannelsesbekendtgøre[sen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe kendtgø relsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannetseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelsesetementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. 4

5 Når der foreugger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt SpecaIe 30 ECTS PAUl FAGI 9 FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 30 ECTS FAG I 3OECTS 4.2 AnbefaLet studieforløb For at bidrage tit sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhotd tit studieptantægning, anbefates føtgende studiefortøb: 1. semester (Historie): Kursus i Lange linjer før 1750 (10 ECTS) Vatgkursus i Historie og teori (5 ECTS) Projekt i Historie før 1750 (15 ECTS), 2. semester (Sociatvidenskab): Kursus i Sociate og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Grundkursus i kvantitativ metode. Hvis dette ikke skat tages jf. afsnit 5.2 vætges vatgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS) Probtemorienteret form idtingsprojekt (15 ECTS) 3. semester (Historie): Kursus: Anvendt historie (5 ECTS) Seminar: Praktisk historiografi (10 ECTS) 3. semester (Sociatvidenskab): Speciatiserings kursus (10 ECTS). Den studerende vætger blandt de speciatiseringskurser, som udbydes tit Sociatvidenskab i det aktuelle semester. Kurserne udbydes indenfor rammerne af temaet: SociaL og samfundsmæssig analyse. Der udbydes minimum to kurser hvert semester. Metodekursus (5 ECTS). Den studerende vælger blandt de kurser som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester indenfor tre områder: Videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder og praksisrettede metoder. Atternativt kan den studerende efter ansøgning i studienævnet tage et projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS) på Historie (i stedet for Anvendt historie og Praktisk historiografi). 4. semester (Historie): SpeciaLe (30 ECTS) 6

7 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) *elier kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*, jf overgangsreglerne i afsnit 82. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning at 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Titel. Lange [injer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger at historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kan analysere og forstå historiske begivenheder og problemstillinger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger at historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen tæring 7

8 Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Overordnet indhold. Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og.. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Hjælpemidler til eksamen Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl. votering. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst. Kan forsta og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder.. tværfagligt orienterede, arbejdsmader og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner. den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmader 8

9 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle b i lag. Overskrides det maksimale sidetat, afvises opgavebesvarelsen. ndividuel prøve Alle 7-trins-skalaen intern Titel Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadtines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse arbejdssituationer Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk... problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 9

10 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetat, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og [ogbog indgår i bedømmelsen af proj ektrapporten. Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Historie efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type Dansk Projekt 15 ECTS Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Læringsudbytte/ Kan indsamte, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse ar b ejd ss itu ati one r. Overordnet indhold. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende..... videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med 10

11 . Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform en skriftlig projektrapport. Som led forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsnrng at problemstilling, om valg og anvendelse at forsknings[itteratur, teorier og metode, og om anatyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og Logbog indgår i bedømmelsen at p rojektra pporten. Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type Lange Linjer efter 1750 (Historie) Dansk Kursus 10 ECTS har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og Læringsudbytte/ udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter bedommelseskriterier har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. 11

12 - Videregående - Praksisrettede - Grundkursus kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. Kompetence kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og.. processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen Bestået/Ikke bestået Ingen semester Formål 2. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabelige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Metodekursus inden for: - Videregående kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS) *, Studerende, der optages på grundlag at en ikke samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode (5 ECTS). Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de tager i stedet et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). De øvrige studerende vælger blandt de metodekurser (5 ECTS), som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå af kursus.ruc.dk. Titel Type Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser/social and societal transformations (Socialvidenskab) Obligatorisk kursus 12

13 10 ECTS om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering. i udvælgelse og anvendelse af relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse af socialvidenskabelige problemstillinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, køn, klasse og etnicitet. Læringsudbytte/ til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale bedømmelseskriterier kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug af relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det socialvidenskabelige område. til at kunne diskutere og tage stilling til problemstillinger vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger. Kompetencer Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencerne til at anvende og diskutere teorier relateret til og empiriske analyser af konkrete policy områder i relation til det socialvidenskabeuge område. Overordnet indhold. Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner af det socialvidenskabelige forskningsfelt. Dels spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser; dels spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer. I relation til den første dimension fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en række teorier og analytiske greb for at kunne forstå, analysere og forklarer disse forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. I..., relation til kursets anden dimension fokuseres der pa dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring muligheder, betingelser og betydning af modstand, kritik og social (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. Kurset skitserer en centrale teorier og analytiske greb inden for det socialvidenskabelige område for at kunne forstå, analysere, forklare og perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets sammenhængskraft. Undervisnings- og arbejdsform. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg,,.. peer feedback og ekskursioner, savel som praktiske aktiviteter, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og metoder. 13

14 Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Ingen Ingen Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave og kursets pensum. De studerende skat i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et stillet analytisk spørgsmål inden for, kursets tematik. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til tre normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøveform De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke analytiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave. Der vil herefter blive stillet spørgsmål til opgaven at f.eks. teoretisk, empirisk, metodisk, praksisorienteret eller analytisk karakter og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 25 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige og den mundtlige del at eksaminationen vægter hver med 50 % af karakteren. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømm elseskriterier Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstiltinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmutigheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer 14

15 Overordnet indhold. Samarbejde med fagfæller anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvndenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige 12,000 anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på Læringsudbytte/ videregående niveau forhold til socialvidenskabelige og bedømmelseskriterier forvaltningsmæssige problemstilhnger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder 15

16 Overordnet indhold. indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eli.er forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative ana lyse metoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kom petencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersogelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvende [sesm ulig hede r. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 Prøveform. normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforseg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Metodekursus, Praksisrettede metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk 16

17 Type Valgkursus 5 ECTS om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabetige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen at praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Seneste ændring pr. 1. september 2016 Grundkursus i kvantitativ metode / Quantitative methods (Socialvidenskab) Obligatorisk jf. afsnit 5.1 Uddannelseselementer i 1. semester når faget læses Type som fag 1 og afsnit 5.2 Uddannelseselementer i 2. semester, når faget læses som fag 2. Læringsudbytte/ bedømme Is es kriterier 5 ECTS 17

18 om kvantitative metoder, deres anvendelse i forhold til forskellige samfundsvidenskabelige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder. At kunne anvende statistiske test og metoder til at analysere samfundsvidenskabelige kvantitative data. Præsentere resultater på baggrund af kvantitative analyser. At kunne fortolke og forholde sig kritisk til eksisterende kvantitative analyser. Kompetencer Udarbejde kvantitative undersøgelsesdesign. Reflektere over forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Kurset introducerer til kvantitative metoder og statistik. Målet er, at de studerende bliver fortrolige med indsamling af kvantitative data, analysere kvantitative data, forholde sig til signifikans og statistiske test. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Ingen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Ingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Alle. Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Probl.emorienteret formidlingsprojekt /Probl.em-Oriented Dissemination Project (Socialvidenskab) Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor socialvidenskab, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og.. samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det.. socialvidenskabelige omrade. om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Identifikation af socialvidenskabelige problemstitlinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling at videnskabelig viden. 18

19 Overordnet indhold om den akademiske genre og formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder, og empiri under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. i at tilegne sig, diskutere og formidle skriftligt såvel som mundligt ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kompetencerne til at analyserer, tage kritisk stilling til og diskutere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse. Kompetencerne til selvstændigt at identificere, formidle, diskutere og vurdere teorier, metoder, problemstillinger og resultater relateret til og empiriske analyser indenfor socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling. Kompetencerne til at forestå problemorienteret projektledelse og projektudvikling i relation til det socialvidenskabelige område, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse af tværfaglig viden, anvendelse af tværfaglig problem identificering og igangsættelse af tværfaglig læring og tværfaglig formidling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri. Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og kompetent måde til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Stud ienævnet fastsætter hvert semester et antal emner, som de studerende vælger at skrive projekt inden for. Emnerne kunne fx være ulighed, magt, velfærdsstatens forandring, marginalisering, køn og kønsaspekter, arbejdsmarkedet, byen, sociale bevægelser osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme emne. Efter præsentation af semesterets emner vælger de studerende sig på et emne. Hvis kun få studerende har valgt et emne, kan studielederen kræve, at de studerende vælge et nyt emne. Derefter faciliteres projektgruppedannelse mellem studerende, der har valgt samme emne. Grupperne inddeles i klynger af Ca. 8 grupper (afhængig af gruppestørrelse). Der kan være flere klynger inden for Undervisnings- og arbejdsform. samme emne, hvis mange studerende har valgt emnet. Klyngerne afholder i løbet af semesteret to workshops og et midtvejsseminar. Efter demonstreret aktiv deltagelse ved workshops og midtvejsseminar, kan grupper på tre eller flere studerende bede om et vejledermøde for gruppen. Grupper på to eller færre studerende kan gå sammen og bede om et fælles vejledermøde. 19

20 Første workshop har fokus på problemfelt og problemformulering. Anden workshop har fokus på projektets ana[yse(design). Midtvejsevalueringen bygger på kommentarer fra peers og vejleder ud fra skriftligt produkt på maksimalt anslag (svarende til 10 sider). Grupperne opfordres til at sparre med hinanden omkring projektet og evt, danne læsegruppe gennem hele semesteret. Hver klynge opfordres til at arrangere en eksamensforberede workshop, hvor grupperne præsenterer og diskuterer deres projekter. Det endelige formidlingsprojekt består af en projektdel og en formidlingsdel Projektdelen består af fire elementer Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 2 normalsider. Et teoretisk notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Et baggrundsnotat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 20 normalsider, der analyserer en given problemstilling. En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Formidlingsdelen består af to eller tre elementer, der udarbejdes med udgangspunkt i projektdelens elementer. Grupper på 2-3 studerende skal vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på 4-6 studerende skal vælge 3 af de nedenstående dele: Et litteraturstudie på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Litteraturstudiet kan f.eks. udarbejdes som 1) et state of the art review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse af den historiske formation af det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling af forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering af to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Artiklen skal være henvendt til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold. Et notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normatsider. Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formaliseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/anbefaling. Et handlings-eller Løsningsorienteret projektforslag på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller Lignende inden 20

21 for det samfundsvidenskabetige og/eller forva[tningsmæssige område. Projektansøgningen skat skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given probtematik. Projektansøgningen skat indeholde og kort skitsere: Titel. ansøger(e), projektets formål. beskrivelse at baggrund/motivation! probtemstittig, eventuette samarbejdspartnere, projektets målgruppe(r), succeskriterier/potentietle effekt(er), projektets økonomi og projektptan inktusiv tidsplan og mitepæte. En digitat formidtingsproduktion på højst anstag inkt. meltemrum svarende tit 5 normatsider. Denne kan feks. udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidtingsproduktionen skat henvende sig bredt tit personer med interesse for anatyse af samfundsvidenskabetige og/eller forvaltningsmæssige forhotd i retation til projektet, men som ikke er specialister! fagfætter. Den digitate formidtingsproduktion skat udarbejdes i A4, A5 etter A6 og indehotde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skat som minimum indehotde et design/togo der henviser tit de organisatoriske rammer materiatet er udarbejdet i retation tit (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume elter indhotdsfortegnetse, kontaktintormation, samt produktionsdato. Formåtet og måtgruppen for formidtingsproduktionen skal fremgå klart. Formidtingsproduktionen bør endvidere indehotde tinks til anden retevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidtingsproduktioner vil typisk også indeholde, bitteder, ittustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på anslag inkt. mettemrum svarende til 8-10 normatsider. Forskningsartikten skat udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt tit et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabetige og/etter forvattningsmæssige område. Forskningsartiklen kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skal indehotde en introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri, analyse og konktusion. Omfanget er baseret på 2400 anstag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger projektdetene det tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Prøveform Ingen. Ingen. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter.5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Hjælpemidler tit eksamen Noter, handout og præsentationsudstyr. 7-trins-skalaen 21

22 Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Historie og Socialvidenskab. Formål 3. semester har for faget Histories vedkommende til formål at indføre den studerende i anvendelsen af historiefaglige arbejdsmåder i professi-onsrettede og forskningsmæssige sammenhænge. Der lægges vægt på brug at fortid og historie i professioner udenfor universitetet og på udvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med afdækning og beskrivelse at historiefaglige forskningsfelter. For Socialvidenskabs vedkommende har 3. semester til formål at kvalificere og forberede den studerende til analysen at sociale, samfundsmæssige og socialvidenskabelige problemstillinger, der er præget af de kompleksiteter sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser skaber i velfærdssamfundet i kombination med tendenser til nye former for stratifikation, fragmentering, segregering og marginalisering. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Historie: Kursus: Anvendt historie (5 ECTS) Seminar: Praktisk historiografi (10 ECTS) Alternativt kan den studerende efter ansøgning i studienævnet tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) på Historie (i stedet for Anvendt historie og Praktisk historiografi). Socia lvidenskab: Va[gkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS). Den studerende vælger blandt de specialiseringskurser, som udbydes til Socialvidenskab i det aktuelle semester. Kurserne udbydes inden for rammerne af temaet: Social og samfundsmæssig analyse. Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS). Den studerende vælger blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå på kursus.ruc.dk. Titel Undervisningssprog Type Anvendt historie (Historie) Dansk Valgkursus 5 ECTS Har viden om brug at historie og fortid i professioner, samfund og kultur Har viden om historiefaglige professioner og deres praksis Læringsudbytte/ Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid bedømmelseskriterier anvendes i professionsmæssige sammenhænge Kan anvende historie og fortid i professionsmæssige sammenhænge Kompetencer Kan se og anvende sin historiefaglighed i en samfunds- og/eller professionsmæssig sammenhæng Overordnet indhold. Kurset indfører de studerende i brug at historie og fortid i forskellige samfundssfærer og professioner uden for universitetet, feks. i uddannelsessystemet, i journalistik, i turisme og byplanlægning, på arkiver, museer og oplevelsescentre, i film, medier, reklamer og politisk kommunikation, i forbindelse med festivaler og events, i private virksomheder (konstruktion at varemærker og virksomhedsidentitet), m.v. Kurset er case-orienteret og praksisrettet og kombinerer forelæsninger, Undervisnings- og arbejdsform. ekskursioner og studenteroplæg inkl. peer feedback. 22

23 . Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Skriftlig portfolie-eksamen, afleveres ved kursets afslutning. Indholdet af portfolien bestemmes af kursusholder og kan f.eks. bestå af øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation og feedback, refleksion over de gennemførte kursusaktiviteter og egen faglighed i forhold til en professionspraksis, overvejelser over hvordan den studerende vil kunne kvalificere sig forhold til et professionsfelt, eller analyser af fortidsbrug i samfund og kultur. Omprøve: Skriftlig bunden hjemmeopgave, 48 timer, 5 normalsider å 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type Praktisk historiografi (Historie) Dansk Seminar 10 ECTS Har viden om metoder og fremstillingsformer ved udarbejdelse af forskni ngsoversigter Har dybtgående viden om et specifikt selvvalgt forskningsfelt Kan finde, analysere og vurdere forskningsbidrag med relevans for et givent historiefagligt emne eller problem Læringsudbytte/. Kan læse og give fagligt funderet kritik pa historiefaglige bedømmelseskriterier forskningsbidrag Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et givent historisk forskningsfelt i overensstemmelse med fagets formkonventioner Kompetencer Kan selvstændigt finde, overskue og sammenfatte viden og store mæn gderinformation Kan give og modtage kritisk feedback Overordnet indhold Seminaret er et specialeforberedende forløb, der lærer den studerende at afdække og beskrive et historiefagligt forskningsfelt. Seminaret handler således om at kunne finde, læse, evaluere og systematisere forskningsbidrag (videnskabelige artikler, monografier, rapporter m.v.) med relevans for et selvvalgt historisk emne eller problem, som den studerende ønsker at arbejde med i specialet, og om at kunne formidle dette materiale i kritisk diskuterende skriftlig oversigtsform (historiografisk / debatreview artikel). Seminaret kombinerer oplæg fra underviser med væsentlige elementer af aktiv Undervisnings- og arbejdsform studenterdeltagelse i form af workshops, øvelser, skriftlige og mundtlige fremlæggelser og peer feedback Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Skriftlig bunden hjemmeopgave: affattelse af historiografisk oversigtsartikel, som skrives undervejs og afleveres senest en uge efter seminarets afslutning. Omfang: normalsider å 2400 enheder. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern 23

24 I Titel. Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold.. problemstilling, Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret prakti kforløb (Historie) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Har viden om praktikstedet som en historiefaglig arbejdsplads Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis Har forståelse at brug af fortid i en professionsorienteret sammenhæng Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid anvendes i professionsmæssig sammenhæng Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng Kompetence Kan se og anvende sin historiefaglighed i professionsmæssig sammenhæng praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt historiefaglig... problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets historiefaglige praksis, reflekterer over forholdet mellem den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til praktikstedet. Som led i forløbet udarbejder den studerende en praktikprojekttogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Arbejdsform: vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evaluering med deltagelse at den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder.. Deltagelse i intern evaluering. I tilfælde at, at man er forhindret i at deltage i den Forudsætninger for at kunne ga til. interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siders eksamen skriftligt feedback pa opponentgruppens oplæg Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område. n er en samlet bedømmelse at praktikprojektrapporten og den studerendes mundtlige præstation. Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 enheder (inkl. mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en projektlogbog, og (c) refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsættes 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Individuel prøve 24

25 . Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Speciatiseringskursus med mundtlig prøve (Socialvidenskab) Dansk Valgkursus 10 ECTS baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for sociale og samfundsanalytiske problemstiltinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Læringsudbytte!. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets bedømmelseskriterier. tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Kombinere skriftlige og mundtlige formidlingsformer. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Specialiseringskurserne udbydes i relation tit tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse. Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform KursusforLøb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmal De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. 25

26 Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelsestokalet. eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenstokalet, fx forberedte hand-outs eller Lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen ndividuel prøve Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Special.iseringskursus med skriftlige opgaver (SociaLvidenskab) Dansk Valgkursus 10 ECTS baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for Social og samfundsanalytiske problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig Læringsudbytte/ løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. bedømmelseskriterier Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstru ktureret og velargumenteret. Skriftlige formidlingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse at et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige

27 anslag inkl mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Prøveform Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uploades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to detopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omproven tit den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Metode kursus, Praksisrettede metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvattningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. 27

28 Overordnet indhold Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetence Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen at et antal produkter fastsat at den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer Prøveform. til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømme Ises kriterier Metodekursus, Videregående kvalitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabe[ige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færd igh eder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp at kvalitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og vetargumenteret. Kompetencer 28

29 Samarbejde med fagfæller anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning.... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bach e b rud dannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang at opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på Læringsudbytte/ videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og bedømmelseskriterier forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder 29

30 Overordnet indhold. indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektteder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analyse metoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning.,.. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skat rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvend elses muligheder. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 Prøveform. normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende tit fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen semester - special.et Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Historie og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Histories undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, 30

31 medmindre og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske d iskursfællesska b. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kom petencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersogelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialearbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende eller enkeltvis. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i specialet, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Specialeafhandlingens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl, mellemrum), inkl, noter: 1 studerende 75 sider, 2 studerende 100 sider, 3 eller flere studerende 125 sider. Omfang (antal enheder) anføres på specialeafhandlingen. Overskrides det maksimale sidetal, afvises specialeafhandlingen. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedommelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 31

32 6. Generelle bestemmel.ser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege lsa m ing/uddannelse! 6.1 TitmeI.ding/frametding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevitkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelses kriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Ises kriterier: lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen +]. år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og kl.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 32

33 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og InternationaLisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående UddanneLse. 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange Linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange Linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at Lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

34 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Historie og Socialvidenskab, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Historie og Socialvidenskab (cand.mag. i Historie og Socialvidenskab). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse Historie og Socialvidenskab, skal du søge ind på kandidatuddannelsen direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i Løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Humanistiske bacheloruddannelser fra Roskilde Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Socialvidenskab, hvis bacheloruddannelsen omfatter et af følgende fag Historie, Filosofi, Kultur- og Sprogmødestudier, Journalistik kombineret med Socialvidenskab. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bache[oruddannelser Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser fra Roskilde Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen cand.mag. i Historie og Socialvidenskab, hvis bacheloruddannelsen omfatter fagmodulet i Historie. 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 34

35 Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Aalborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fråôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Professionsbacheloruddannelse som folkeskolelærer med linjefag i Historie og/eller Samfundsfag 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannel.ser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 35