Resultaterne på de øvrige indikatorer viser faldende resultater i de nationale test, hvilket skolen bør have sin opmærksomhed på.

Transkript

1 1 - Afslutning af tilsynssag på Herstedvester Skole.p Hører til journalnummer: K Albertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle Albertslund Afslutning af tilsynssag på Herstedvester Skole Herstedvester Skole blev udtaget i kvalitetstilsynet 2015/16, fordi skolen to år i træk havde et karaktergennemsnit, der var mindst 0,5 karakterer lavere end den socioøkonomiske reference for 9. klasseprøverne (som samtidig var statistisk signifikant). Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: februar 2018 Sagsnr.:16/02151 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har gennemgået skolens data for de seneste skoleår samt Albertslund Kommunes redegørelse af 28. september 2017 for, hvordan skolen og kommunen det forgangne år har arbejdet med udvikling og forbedring af skolens resultater, og hvordan kommunen og skolen fremadrettet vil arbejde hermed i relation til skolens udtagelse i kvalitetstilsynet. Vi har noteret, at skolen har forbedret sine resultater for den socioøkonomiske reference, så skolen ikke længere falder ud i screeningen på denne indikator. Jeres redegørelse viser, at skolen har sat relevante indsatser i gang, men at der kan sås tvivl om der er den nødvendige forankring af disse i forhold til at få skolen i mål. Resultaterne på de øvrige indikatorer viser faldende resultater i de nationale test, hvilket skolen bør have sin opmærksomhed på. Skolen deltager i Program for elevløft, og det er styrelsens vurdering, at skolen i forbindelse hermed vil få den nødvendige vejledning (herunder i forhold til forankring), der vil have en positiv effekt på skolens resultater. På baggrund heraf er det styrelsens samlede vurdering, at Herstedvester Skoles tilsynssag kan afsluttes. Skolen får nu lejlighed til at arbejde med de iværksatte indsatser og skolens udvikling. Styrelsen anbefaler, at forvaltning og skole fortsat samarbejder om denne udvikling. Et væsentligt element i forhold til vurderingen af, om disse tiltag vil føre til bedre resultater, er, at forvaltningen tager ansvar for at følge op og stille den nødvendige og rettidige support 1

2 til rådighed samt leverer data, der gør det muligt for skolen at følge deres resultater løbende. Skolen vil som alle andre skoler indgå i de årlige screeninger i kvalitetstilsynet, men udtages som udgangspunkt ikke på ny til tilsyn de næste tre år. Vi vil tage kontakt til jer, hvis de årlige screeninger giver resultater, der viser en negativ udvikling i den gennemførte kvalitet af undervisningen. Såfremt I har spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte fuldmægtig Ghita Jakobi Lauenborg på tlf.: eller ghita.jakobi.lauenborg@stukuvm.dk. Hører til journalnummer: K Med venlig hilsen Liz Nymann Lausten Kontorchef Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskole og Tværgående Tilsyn 2 2

3 2 - Redegørelse-tilsyn-Herstedvester Skole Hører til journalnummer: K Opfølgning på kvalitetstilsynet i 2015/16 Som opfølgning på kvalitetstilsynet med folkeskolen i 2015/16 skal vi bede Albertslund Kommune redegøre for, hvordan kommunen og Herstedvester Skole i det forgangne år har arbejdet med udvikling af skolens resultater, og hvordan kommunen og skolen fremadrettet vil arbejde hermed. Redegørelsen omfatter nedenstående: redegørelsesskema (med tilhørende bilag 1) og skema med supplerende oplysninger Redegørelsen og de supplerende oplysninger skal danne grundlag for styrelsens vurdering af, om skolens tilsynssag kan afsluttes. Redegørelsen skal kun omhandle de(t) område(r), som skolen er udtaget til tilsyn på, og falder i tre dele: 1) Skolens egen vurdering af årsagerne til udtagelse til tilsyn på den specifikke indikator 2) En beskrivelse af den udvikling, som skolen ønsker i forhold til den specifikke indikator 3) En beskrivelse af og begrundelse for de indsatser, som skolen har igangsat/planlægger at igangsætte Til redegørelsen er knyttet bilag 1, som skal anvendes til besvarelse af pkt. 3.1 og 3.2. For at have et så fyldestgørende billede af skolen som muligt, skal vi også bede jer udfylde skemaet med uddybende oplysninger. Når skemaet udfyldes, skal du blot slette den røde tekst og udfylde i de enkelte celler. Hvis der er spørgsmål til redegørelsen og skemaet med supplerende oplysninger, kan der rettes henvendelse til specialkonsulent Pauline Ansel-Henry på telefon eller mail: pauline.ansel-henry@stukuvm.dk. 3

4 Redegørelse Skolens navn Udtaget på baggrund af Herstedvester Skole (Albertslund Kommune) Resultater for udviklingen i den socioøkonomiske reference for 9. klasseprøverne. Fakta Antal elever: 932 Antal årgange: 10 Skolens organisering i fx afdelinger: Vi er opdelt i indskoling (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6. kl.) og udskoling (7.-9. kl.) Andre relevante baggrundsforhold som fx: Elevsammensætning: Vi har elever fra 28 forskellige nationer. Ca. 30% af eleverne er tosprogede. 1. Bagvedliggende årsager og supplerende oplysninger 1.1) En beskrivelse af skolens egne data og viden om de(n) område(r), som skolen er udtaget til tilsyn på En undersøgelse der bygger på resultaterne fra nationale test og afgangskaraktererne viste, at ca. 25% af vores elever der starter i 0. klasse, har danskkundskaber der ligger under gennemsnittet. Deres ordforråd og begrebsforståelse er så dårlig, at de har svært ved at følge undervisningen i alle fag. Det er ikke lykkes at løfte de elever, da starter med svage sprogkundskaber tilstrækkeligt. 1.2) En beskrivelse af årsagerne til, at skolen er udtaget til tilsyn på VI blev udtaget til tilsyn i kvalitetstilsynet med folkeskolen i 2015/16, fordi skolen to år i træk havde et karaktergennemsnit, der var mindst 0,5 karakterer lavere end den socioøkonomiske reference for 9. klasses prøverne. 2. Mål for skolens arbejde I dansk er andelen af elever med gode resultater steget med 5,8% fra 2013 til 2016 Databaserede Andelen af de allerdygtigste elever er steget med 40,6% fra 2013 til

5 målsætninger for skolens udvikling på det område, som skolen har været udtaget til tilsyn på Andelen af elever med dårlige resultater er faldet med 29,6% fra 2013 til 2016 I matematik er andelen af elever med gode resultater steget med 9,2% fra 2013 til 2016 Andelen af de allerdygtigste elever er steget med 21,4% fra 2013 til 2016 Andelen af elever med dårlige resultater er faldet med 3,7% fra 2013 til 2016 Kilde: Løfteevne (Bilag) Vi er i en god faglig udvikling i dansk og matematik, dog skal vi arbejde med de elever med dårlige resultater i matematik. 23,5% af vores elever ligger i denne gruppe. Vores mål er efter 1. år, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk er højst 15% efter 2. år er det højst 13% og efter 3 år er det højst 10% I matematik er det vores mål, at andelen af elever med dårlige resultater efter 1. år er højst 20% efter 2. år er det højst 18% og efter 3 år er det højst 15%. På sigt vil gerne under 10%. 3. Igangsatte indsatser og forventede resultater 3.1) Beskrivelse af de indsatser, der er sat i værk for at imødegå de fundne problematikker Læseindsats i indskolingen. Som tidligere beskrevet har vi en gruppe elever med dårlige danskkundskaber, derfor har vi oprettet flere små læsehold for de elever, der har brug for det. MG-prøver. Vi har indført en diagnostisk test i matematik på alle klassetrin. Matematikvanskeligheder, tidlig intervention og Matematikvanskeligheder på de ældste klassetrin er et praktisk redskab, som kan bruges til at kortlægge og styrke elevers matematiske begrebsudvikling og støtte elever i matematikvanskeligheder. Materialet retter sig mod alle elever, der er i - eller viser tegn på at være i vanskeligheder inden for den grundlæggende matematik, uanset alder og klassetrin. Analyse af progressionen mellem de enkelte klassetrin, for at få større viden om skolens løfteevne og hvor der er behov for en særlig indsats (med hjælp fra læringskonsulenterne). 3.2) Redegørelse for, Det forventes at et større fokus på og viden om det enkelte barns faglige udvikling og progression i særligt dansk og matematik kan understøtte at der sættes ind med virkningsfulde indsatser tidligt i skoleforløbet. 5

6 hvorfor de beskrevne tiltag forventes at have en effekt Evt. øvrige oplysninger Øvrige relevante oplysninger Foruden disse beskrevne indsatser, som er sat i gang i samarbejde med læringskonsulenterne fra UVM. Har skolen igangsat en række initiativer fra skoleåret 2017/2018 som del af kommunens skolestrategi skole for alle. Herunder bl.a. læsehandleplan, matematikhandleplan, naturfagshandleplan, samarbejde med dagtilbud om sprog i overgangene mv. Bilag 1: Anvendes til besvarelse af pkt. 3.1 og Beskrivelse af indsats Mål med indsats Hvordan følges op på indsatsen Begrundelse for valg af indsats 1. Læseindsats i indskolingen Vi følger den gruppe elevers resultater i nationale test. 2. MG-prøver på alle klassetrin 3. Matematikvanskeligheder, Især i udskolingen, hvor vi underviste på niveaudelte hold Målet er at styrke danskkundskaberne for de elever der har brug for det. Målet er at kortlægge, hvor der er brug for en indsats for alle eleverne. Det er vigtigt at vide, hvor der er brug en særlig indsats, for at bruge vores resurser bedst muligt. Målet er at lære eleverne mange forskellige strategier, til at omgås 'regnehuller'. Dvs. eleverne skal lære hvordan de lære matematik. Vi følger resultaterne både i de nationale test og i MG-prøverne. Vi følger resultaterne både i de nationale test og i MG-prøverne. Elever med svage danskkundskaber klarer sig ikke kun dårligt i dansk men i alle fag. Derfor Det er vigtigt at undersøge hvad problemstillingerne er, for at kunne sætte ind der hvor behovet er. Hvis vi baserer vores indsatser på synsninger, risikere vi, at det er spild af resurser. Det er vigtigt at eleverne lære at lære. Dermed får de en indsigt i deres egen læringsproces, og kan lægge den strategi der er bedst for egen læring. 6

7 Supplerende oplysninger Organisering af skolens vejlederressourcer Fag/tema Ressource Ledelsesreference 1 Naturfagsvejleder 1 Matematikvejleder 1 PLC/Kultur-vejleder 1 IT-vejleder 1 Sprogvejleder 1 Danskvejleder 2 Læsevejleder 2 Inklusionsvejledere 1 AKT-vejleder Vejlederopgaven er en af de opgaver der skal løse i den øvrige tid. Det er op til den enkelte medarbejders professionelle råderum, at disponere sin arbejdstid mest optimalt. Vejledernes samlede undervisningstid er reduceret i alt med, hvad der svare til 1,3 årsværk, ift. deres vejlederrolle. Vejlederne har alle en leder de referere til ift. deres vejlederrolle. Vejlederne afholder teamkonferencer med alle teamene. Hvis en lærer ønsker vejledning, er der mulighed for, at vejlederen deltager i et aktionslæringsforløb. Alle vejledere er til rådighed på skolen PLC hvor personalet kan få vejledning. Vejlederne afholder kurser fx i faglig læsning eller brugen af meebook. Organisering af dataarbejdet Vi samler alle resultaterne fra nationale test, MG-prøver, afgangskaraktererne og trivselsmålingerne i Visko. Visko er et IT-værktøj der bl.a. kan vise skolen løfteevne, ud fra en lang række data. Bilag: Funktionsbeskrivelse for vejledere.pdf Løfteevne.pdf 7

8 3 - Løfteevne-Herstedvester Skole.pdf Hører til journalnummer: K Herstedvester Skole Løfteevne i dansk og matematik 8

9 Dansk 9

10 Dansk - Gennemsnit 10

11 Dansk - Andel af elever med gode resultater 11

12 Dansk - Andel af de allerdygtigste elever 12

13 Dansk - Andel af elever med dårlige resultater 13

14 Matematik 14

15 Matematik - Gennemsnit 15

16 Matematik - Andel af elever med gode resultater 16

17 Matematik - Andel af de allerdygtigste elever 17

18 Matematik - Andel af elever med dårlige resultater 18

19 4 - Funktionsbeskrivelse for vejledere-herstedvester S Vejledere på Herstedvester Skole Hører til journalnummer: K Indhold Indledning... 2 Funktionsbeskrivelse for læsevejlederen... 3 Funktionsbeskrivelse for sprogvejlederen... 4 Funktionsbeskrivelse for matematikvejlederen... 5 Funktionsbeskrivelse for naturfagsvejlederen... 6 Funktionsbeskrivelse for inklusionsvejlederen... 7 Funktionsbeskrivelse for IT-vejlederen... 8 Funktionsbeskrivelse for PLC-vejlederen

20 Indledning Vejledere på Herstedvester Skole sammen gør vi en god skole bedre. Målet med vejlederfunktioner er, at vejlederne: Varetager konkrete opgaver på vegne af skolen i forhold til lokal udvikling og prioriteringer, kommunale aftaler og politiske beslutninger. Udvikler en stærk læringskultur på skolen og det samlede skolevæsen til gavn for elevernes faglige progression og trivsel. Vejleder deres kolleger om udvikling af og sammenhænge mellem den konkrete undervisningssituation og elevernes faktiske læringsudbytte med afsæt i varierede typer af data (observationer, elevprodukter, testresultater, mv). Som vejleder på Herstedvester Skole indgår man i et lokalt fællesskab på skolen i PLC-regi og i et tværkommunalt netværk på tværs af. Vejlederen holder sig ajour med den nyeste forskning inden for fagets indhold og didaktik, og arbejder med at omsætte og oversætte denne til konkret praksis med kolleger på skole. Det kendetegner en vejleder på Herstedvester Skole, at man varetager en opgave på skolens vegne, hvor man inden for de aftalte prioriteringer og rammer: Vejleder og reflekterer med kolleger og ledelse i forhold til eget fagområde. Har fokus på udvikling af varierede læringsmiljøer og læringsformer. Har fokus på hjælp til selvhjælp. For at være vejleder skal man have: En relevant efteruddannelse eller konkrete aftaler om dette. Kompetencer inden for kollegial vejledning (fx læringsvejlederforløbet). Relevant erfaring inden for fagområdet. Denne beskrivelse følges op af konkrete aftaler, fx i form af årsplaner for vejledernes arbejde

21 Funktionsbeskrivelse for læsevejlederen Hører til journalnummer: K Funktionsbeskrivelsen er en ramme for vejlederens arbejde, der nærmere aftales med skolens ledelse i forhold til opgavens omfang og ressourcetildeling. Formålet for funktionen: Læsevejlederen skal, i samarbejde med skolens ledelse bidrage til at skabe sammenhæng mellem skolens læsepolitik, skolens årsplanlægning og klassens årsplaner. Kunne udrede læsebehov, såvel for enkelt elever som for en klasse. Kunne fortolke og formidle testresultater til skoleledelse, lærere og evt. forældre. Kunne vejlede lærere om indhold, metoder og materialer i forhold til udvikling af den enkelte elevs læring. Opgaven, (de konkrete arbejdsområder der varetages): Læsevejlederens redskaber er test, klasserumsobservationer og didaktiske samtaler; Testene bidrager til konkret måling af elevernes læseudvikling og udbytte af undervisningen fremadrettet, mens observationerne og samtalen bidrager til at nuancere forståelsen af testresultaterne. Ovenstående sammenholdes med lærerens hverdagsobservationer og der laves en helhedsvurdering, som bruges til at omsætte den hidtidige læse- og skriveundervisning til nye konkrete pædagogiske tiltag ift. klassens / grupper af elevers læseudvikling. Kan opfange læsesvage børn (herunder børn med dysleksi), og sammen med ledelse eller andre ressourcepersoner, at sikre at de får den rette hjælp. Vejlede og sparre med lærere mht. læsestrategier, læringsstrategier, læseteknikker, læseniveau, tilpasset stof ift. undervisningsdifferentiering, valg af metoder og evaluering af elevernes udbytte. Kan samarbejde med at udarbejde mål for læsning. Sammen med ledelsen om mål for hele skolen, og med lærerne mål på klassetrinsniveau. Målene fungerer som redskab for lærere og ledelse til at prioritere indsatser, fremme videndeling om læseudviklingens styrker, svagheder og sammenhænge i indsatsen på skolen. Tilbyde strategiske forebyggende kollegiale kurser på udvalgte årgange med fokus på at skabe en bevidsthed om læseforståelsesstrategier. Kan hjælpe og vejlede om løbende evalueringsformer, som gør det klart for lærerne hvordan de løbende kan dokumentere og nuancere viden om, samt støtte elevernes læseudvikling mht. såvel afkodning som læseforståelse

22 Funktionsbeskrivelse for sprogvejlederen Hører til journalnummer: K Funktionsbeskrivelsen er en ramme for vejlederens arbejde, der nærmere aftales med skolens ledelse i forhold til opgavens omfang og ressourcetildeling. Formålet for funktionen: I samarbejde med ledelsen at sikre udvikling, implementering og opfølgning på handleplanen for Sproglig udvikling og de kommunale mål for tosprogede elever. Opgaven, (de konkrete arbejdsområder der varetages): Sprogvejlederen har efter aftale med skolens ledelse møde med udvalgte fagnetværk, årgangsteam mm. en gang årligt, hvor der drøftes følgende punkter: Dansk som andetsprog som sproglig dimension i alle fag. Dansk som andetsprog som supplerende undervisning. Dansk som andetsprog i fagene/sprogbaseret læring. Dansk som andetsprog som basisundervisning i modtageklasser. Vejledning af og sparring med faglærere på baggrund af observationer i forbindelse med et undervisningsforløb. Sprogvejlederen er rådgiver i forhold til ledelsen og kolleger, således at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog bliver medtænkt i skoleårets planlægning og skemalægning: Koordinerer og vurderer behovet for supplerende undervisning i dansk som andetsprog herunder registrering af elever, fordeling af elever på hold og skemalægning. Samarbejde med læsevejlederne og PLC om skolens læseindsats med fokus på læsning på andetsproget dansk- herunder sprogmål i alle fag. Samarbejder med skolens øvrige vejeledere om sprogbaseret læring i fagene. Indhenter nye materialeønsker, videreformidler dette og vedligeholder materialesamlingen, herunder digitale platforme mm. Samarbejder på netværksmøder med sprogvejledere fra de øvrige skoler og konsulenten for tosprogede elever om at videreudvikle indsatsen, så de tosprogede elever opnår uddannelsesmæssige muligheder på lige fod med de elever, der har dansk som modersmål. Deltager i det kommunale netværk

23 Funktionsbeskrivelse for matematikvejlederen Funktionsbeskrivelsen er en ramme for vejlederens arbejde, der nærmere aftales med skolens ledelse i forhold til opgavens omfang og ressourcetildeling. Formålet for funktionen: Matematikvejlederen skal, i samarbejde med skolens ledelse: Sikre fortsat udvikling af skolens samlede kompetencer inden for matematikundervisningen. Kunne fortolke og formidle testresultater til skoleledelse, lærere og evt. forældre. Holde egne kompetencer opdaterede ved bl.a. at indgå i relevante netværk og kompetenceudviklingsforløb. Opgaven, (de konkrete arbejdsområder der varetages): Vejlede og sparre med kolleger mhp. at styrke elevernes matematikkompetencer og læringslyst. Inspirere fagnetværk i forhold til pædagogisk/didaktisk udvikling inden for faget. Vejlede kolleger i anvendelse og fortolkning af valueringsmetoder/evalueringsresultater og tests. Vejlede i forhold til indkøb af digitale og analoge undervisningsmaterialer

24 Funktionsbeskrivelse for naturfagsvejlederen Funktionsbeskrivelsen er en ramme for vejlederens arbejde, der nærmere aftales med skolens ledelse i forhold til opgavens omfang og ressourcetildeling. Formålet for funktionen: Naturfagsvejlederen skal, i samarbejde med skolens ledelse: Støtte udviklingen af skolens naturfaglige kultur, herunder faciliteringen af faginnovatorerne. Tage initiativ til/støtte op om udviklingstiltag på skolen, der styrker naturfagene. Opgaven, (de konkrete arbejdsområder der varetages): At være tovholder i udviklingen af progressionsplaner i naturfagene. At vejlede/sparre om den nye 9. Klasseprøve, fællesfaglige fokusområder og den naturfaglig projektopgave. At have særlig opmærksomhed på ikke-naturfagsuddannede kolleger, der underviser i naturfagene

25 Funktionsbeskrivelse for inklusionsvejlederen Funktionsbeskrivelsen er en ramme for vejlederens arbejde, der nærmere aftales med skolens ledelse i forhold til opgavens omfang og ressourcetildeling. Formålet for funktionen: Inklusionsvejlederen skal sikre at de elever med størst behov, får den hjælp de har brug for. I samarbejde med ledelsen skal inklusionsvejlederen koordinere og prioritere hvilke elever / klassemiljøer, der skal have del i skolens ressourcer. I samarbejde med ledelsen skal inklusionsvejlederen understøtte udvikling af en skolekultur og en praksis, hvor det er skolen, der tilpasser organiseringen, rammerne og undervisningen til mangfoldigheden af elever. Fokus er på at øge alle elevers deltagelse i fællesskabet i skolen og i klassen. Inklusionsvejledernes arbejdsområde er at støtte og videndele udvikling af inkluderende læringsmiljøer på skolen. Inklusionsvejlederne har i deres arbejde primært fokus på vejledning af personalet eller vejledning i undervisning dvs. er i en voksen-voksen-relation. De skal ikke være sagsbehandlere/arbejde med enkelte børn med særlige behov, men kan indgå i. Opgaven, (de konkrete arbejdsområder der varetages): Inklusionsvejlederen samarbejder med ledelse, lærerne og pædagoger om målrettet at udvikle en pædagogisk praksis, der fremmer inkluderende pædagogik og dannelsen af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber med fokus på udvikling af det pædagogiske og didaktiske arbejde inden for almenområdet. Det handler fx om pædagogiske metoder samt måden at organisere sig på mhp. at støtte såvel fællesskabet som den enkelte. Inklusionsvejlederens metodiske tilgang er analytisk og kan identificere barrierer for læring og udvikling, samt reflekterer over praksis og analysere komplekse problemstillinger. Dette fokus indgår i den inkluderende og anerkendende praksis og i arbejdet med de mål, der bliver sat for det pædagogiske arbejde i skolen. Vejlederen er med til at kvalificere, udfordre og udvikle teamets egne analyse- og refleksionskompetencer i inklusionsopgaven. Inklusionsvejlederen er nøglemedarbejder i udvikling af ny viden og i afdækning af behovet for kompetencer, som endnu ikke er til stede i organisationen. I samarbejde med ledelse, lærere og pædagoger anvendes inklusionsvejlederkompetencerne strategisk og effektivt i skolens almenundervisning, for derigennem at sikre kompetencespredning mellem skolens medarbejdere. Inklusionsvejlederen medvirker ved igangsætning af procesforløb med kolleger, der skal arbejde med ændringer eller/og justeringer i læringsmiljøet, der sikrer en højere grad af inklusion. Fokus i processen er at udvikle en løbende dialog om pædagogiske og didaktiske opgaver. Inklusionsvejlederen arbejder tæt sammen med de øvrige ressourcepersoner på og med tilknytning til skolen (akt-medarbejder, andre vejledere, PPR, afdelingsledere m.fl.) og i særlige tilfælde med forældre

26 Funktionsbeskrivelse for IT-vejlederen Hører til journalnummer: K Funktionsbeskrivelsen er en ramme for vejlederens arbejde, der nærmere aftales med skolens ledelse i forhold til opgavens omfang og ressourcetildeling. Formålet for funktionen: IT-vejlederen skal, i samarbejde med skolens ledelse: Sikre fortsat udvikling af skolens samlede kompetencer inden for IT-understøttet læring. Holde egne kompetencer opdaterede ved bl.a. at indgå i relevante netværk og kompetenceudviklingsforløb. Opgaven (de konkrete arbejdsområder der varetages): Inspirere i forhold til pædagogisk/didaktisk brug af IT i undervisningen. Vejlede, formidle og videndele i forhold til kollegers undervisning og elevers læring. Sparre med kolleger om brugen af IT-enheder som multimodale værktøjer. Samarbejde med skolens øvrige vejledere og ressourcepersoner, om planlægning og gennemførelse af it-understøttet læringsaktiviteter. Være tovholder i lokale IT-understøttede læringsprojekter

27 Funktionsbeskrivelse for PLC-vejlederen Hører til journalnummer: K Funktionsbeskrivelsen er en ramme for vejlederens arbejde, der nærmere aftales med skolens ledelse i forhold til opgavens omfang og ressourcetildeling. Formålet for funktionen: PLC vejlederen skal, i samarbejde med skolens ledelse: Stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning (herunder til elevernes fritidslæsning), og yde vejledning i brugen heraf. Formidle kulturtilbud, herunder samarbejdet om forpligtende obligatoriske samarbejder med kulturinstitutionerne. Opgaven (de konkrete arbejdsområder der varetages): Skaber overblik over, formidler og vejleder om tilgængelige læringsressourcer. Yder didaktisk vejledning, formidling og videndeling i forhold til kollegernes undervisning og elevernes læring. Er kontaktperson og ambassadør for samarbejdet med kulturinstitutionerne i de obligatoriske forpligtende samarbejder. Koordinerer samarbejdet mellem skolens vejledere, om planlægning og gennemførelse af læringsaktiviteter og initiativer. (Eksempelvis arbejdet med Læringsplatform?). Samarbejder med skolens fagnetværk om læringsressourcer og videndeling