Uddannelsesprogram for. for. hoveduddannelsen i psykiatri. Region Hovedstaden. Region Sjælland

Transkript

1 Uddannelsesprogram for for hoveduddannelsen i psykiatri Region Hovedstaden og Region Sjælland

2 Uddannelsesforløb Region Sjælland Region Hovedstaden Bloknr. Neurologi Psykiatri 1 ½ år Næstved Sygehus 1½ år Psykiatrien Øst 2 år Psykiatrien Syd 2 ½ år Roskilde 1½ år Psykiatrien Syd 2 år Psykiatrien Øst 3 ½ år Glostrup 2 år Ballerup 1½ år PCK 4 ½ år RH 2 år PCK 1½ år Ballerup 5 ½ år Glostrup 2 år PC Ballerup/afd. Gentofte 1½ år PCK 6 ½ år Glostrup 1½ år PCK 2 år PC Ballerup/afd. Gentofte 7 ½ år Hillerød 1½ år Hillerød 1 år SHH 8 ½ år 1½ 2 år BBH PCK Hillerød 9 ½ år 1 år 2 år BBH SHH PCK 10 ½ år 1 år 1 år BBH PCK Hvidovre 11 ½ år 1½ år 1 år RH PCK Hvidovre 12 ½ år 1 år 2½ år Herlev SHH FRB 13 ½ år 1 år 2½ år BBH FRB Hvidovre 14 ½ år 1½ år 2 år Næstved Psykiatrien Vest Psykiatrien Øst 15 ½ år 1½ år 2 år Roskilde Psykiatrien Øst Psykiatrien Vest 16 ½ år 1½ år 2 år Glostrup Glostrup Amager 17 ½ år 1½ år 2 år Glostrup Amager Glostrup 18 ½ år 1½ år 2 år RH Hvidovre Glostrup 19 ½ år 1 år 1½ år BBH SHH Glostrup 20 ½ år 1½ år 2 år Hillerød Hillerød FRB 21 ½ år 1½ år 2 år BBH FRB Hillerød 22 ½ år 1½ år 2 år RH FRB Amager 23 ½ år 2 år 1½ år BBH Amager Hvidovre * Forløb 1-13 starter 1/9 forløb starter 1/3 ** Forløb 1, 2, 14, 15 foregår i Region Sjælland. Øvrige forløb i Region Hovedstaden *** Psykiatrien Øst, Vest og Syd er nærmere beskrevet på side 7 1 år PCK 1½ år PCK 1 år SHH 1 år Hvidovre 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesforløb generelt Speciallægeuddannelsen i psykiatri Kort beskrivelse af specialet De enkelte enheder og afdelinger samt uddannelsesansvarlige overlæger Uddannelsesforløb i Region Sjælland Uddannelsesforløb i Region Hovedstaden Kompetenceudvikling Særlige fagområder i hoveduddannelsen Læringsstrategier og læringsmetoder, herunder vejledning Læringsrammer Evalueringsstrategier Portefølje Ordbog, nyttige adresser og web-sites Bilag 1. Individuel uddannelsesplan Bilag 2. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Bilag 3. Kompetenceskema/logbog Bilag 4. Skemaer til 360 graders evaluering Bilag 5. Eksempel på samling af porteføljedokumenter

4 1. Uddannelsesforløb generelt Videreuddannelsen Videreuddannelsen for læger administreres af Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Region Øst. Introduktionsstillinger I Region Øst findes der 41 introduktionsstillinger i psykiatri. Heraf er der placeret 34 i Region Hovedstaden, 7 i Region Sjælland. Ved større behov kan der oprettes yderligere uddannelsesstillinger efter aftale mellem Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse og den ansættende afdeling. Introduktionsstillingerne er etårige og indeholder ansættelse på et enkelt sygehus. Introduktionsstillingerne opslås af afdelingerne på Hoveduddannelsesforløb I Region Øst er der 23 årlige hoveduddannelsesforløb, hvoraf de 10 opslås til besættelse pr. 1. marts, mens de resterende 13 opslås til besættelse 1. september. Hoveduddannelsen varer 4 år og består af ansættelse på 2 eller 3 Psykiatriske afdelinger samt et ½ års ansættelse i neurologi. Alle forløbene starter med neurologi. Opslag af hoveduddannelsesforløb Alle hoveduddannelsesforløb i Danmark opslås af Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse i Region Øst på Henvendelser vedrørende stillingsopslag, ansøgningsskema og procedure i øvrigt skal derfor rettes til dette Sekretariat. Referencer Se Betænkning om uddannelse af speciallæger. Betænkning nr af 25. oktober 2007 ( (mest for fagfolk)) 2. Speciallægeuddannelsen i psykiatri Uddannelsen til speciallæge i psykiatri kan indledes efter godkendelse af klinisk basisuddannelse og erhvervelse af ret til selvstændigt virke som læge. Uddannelsen består af 12 måneders ansættelse i klassificeret introduktionsstilling fulgt af 48 måneders ansættelse i hoveduddannelsesblok i psykiatri. Det er en forudsætning for at søge ansættelse i hoveduddannelsesblok i psykiatri, at I-stillingsforløb er godkendt. Hoveduddannelsesforløbet består af 6 måneders ansættelse i neurologi samt 3½ års ansættelse på 2 eller 3 psykiatriske afdelinger. Under H-uddannelsesforløbet deltager den uddannelsessøgende i specialespecifikke kurser, arrangeret af Videreuddannelsesudvalget under Dansk Psykiatrisk Selskab. Endvidere er det obligatorisk at deltage i kurser arrangeret af uddannelsesregionerne (SOL 1 og 3) og Sundhedsstyrelsen (SOL 2). Uddannelsen i psykoterapi sker i overensstemmelse med Betænkning herom fra Dansk Psykiatrisk Selskab. 3

5 Endvidere indgår der i hoveduddannelsen forskningstræning med en varighed på 20 dage, hvoraf de 10 dage er afsat til ekstern kursusvirksomhed. De øvrige 10 dage skal anvendes til udførelse af et selvstændigt skriftligt projekt, f. eks. afdelingsinstruks, projektbeskrivelse eller lignende. Forskningstræning skal være påbegyndt senest 2 år efter uddannelsesforløbets start og afsluttet senest ½ år, før speciallægeuddannelsen er gennemført. Under hele uddannelsesforløbet mod speciallægeautorisation skal den uddannelsessøgende opnå de kompetencer, der er angivet i Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i psykiatri december Der er 42 kompetencekrav, der er obligatoriske. Disse er kategoriseret inden for 7 roller Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Leder/administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel 4

6 Kompetencer Rolle Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Leder-/administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Kompetencer 1. Anvende diagnostiske systemer 2. Optage psykiatrisk anamneses 3. Udføre objektiv somatisk undersøgelse, som er nødvendig og tilstrækkelig til at danne grund lag for psykiatrisk diagnostik og behandling 3n Varetage lægeligt arbejde på basalt niveau inden for almindeligt forekommende neurologiske lidelser 4. Udføre klinisk psykiatrisk undersøgelse, som sikrer en nuanceret og udtømmende beskrivelse af tilstandsbilledet som grundlag for psykiatrisk diagnostik, rådgivning og behandling 5. Anvende nødvendige og tilstrækkelige supplerende undersøgelser 6. Henvise til somatisk vurdering 7. Vurdere de under pkt. 2 6 opnåede data til brug for psykiatrisk diagnostik 8. Kombinere de under pkt. 2 6 opnåede data i planlægning og udførelse af behandling 9. Udføre biologisk behandling 10. Redegøre for valg af psykoterapeutisk metode 11. Udføre socialpsykiatrisk behandling 12. Udføre retspsykiatrisk behandling 13. Udføre misbrugsbehandling 14. Udføre gerontopsykiatrisk behandling 15. Redegøre for praksis vedrørende ungdomspsykiatrisk behandling 16. Redegøre for praksis vedrørende sexologisk behandling 17. Redegøre for praksis vedrørende oligofrenibehandling 18. Redegøre for psykiatriloven 19. Udvise forståelse og respekt samt anvende empati ved patientkontakt 20. Disponere og styre en patientsamtale i forhold til tid og formål 21. Indhente, diskutere og videregive oplysninger til brug for patientbehandling 22. Formidle vurderinger, udrednings- og behandlingsforslag, både mundtligt og skriftligt til an dre i forståelig form 23. Samarbejde med patient og pårørende 24. Indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt 25. Anvende de menneskelige ressourcer i tværfaglige team og samtidig bidrage med egen faglige ekspertise 26. Bidrage til løsningen af samarbejdsproblemer 27. Udføre lægelige ledelsesfunktioner i vagten 28. Udføre lægelige ledelsesopgaver i sengeafdeling 29. Udføre lægelige ledelsesopgaver i distriktspsykiatri 30. Udføre arbejdstilrettelæggelse 31. Bidrage konstruktivt i udvalgsarbejde 32. Prioritere egne ressourcer 33. Udnytte og prioritere ressourcer i samarbejdet mellem primær og sekundær sektoren 34. Erkende og anvende viden om risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse og adfærdsmæs sige forstyrrelser 35. Henvise til og samarbejde med sociale myndigheder og institutioner ud fra gældende social lovgivning 36. Anvende regler vedrørende anmeldelsespraksis for bl.a. bivirkninger, venerea og infektiøse sygdomme 37. Skabe ny viden 38. Undervise 39. Redegøre for og handle i overensstemmelse med lovgivning, faglige og etiske regler 40. Identificere etiske problemstillinger og medinddrage etiske hensyn i klinisk praksis 41. Skelne mellem og anvende personlig og faglig kompetence 42. Identificere og diskutere uprofessionel adfærd i klinisk praksis 5

7 3. Kort beskrivelse af specialet Psykiatriens genstandsområde omfatter ændringer i adfærd, affekt, realitetsvurdering, subjektiv oplevelse af identitet, forholdet mellem sig selv og andre samt ledsagende biologiske forandringer og arvelighedens betydning. Historisk har der siden etableringen af den lægevidenskabelige psykiatri vidtgående været enighed om den kliniske afgrænsning af de egentlige sindssygdomme, trods holdningsmæssig variation i årsagsforståelse og behandlingsmetoder. Psykiatriens indhold: Faget beskæftiger sig med forebyggelse, diagnostik og behandling. Behandlingen omfatter biologiske, psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsmetoder. Vægtningen af de forskellige metoder afhænger af den enkelte patients problemstilling, men alle tre spiller en rolle og samordnes i den endelige behandlingsplan. Et grundlæggende princip er samarbejdet med patienten samt at tilbyde den behandling, der er effektiv og mindst indgribende i patientens integritet og tilværelse. Tvang i psykiatrien: Psykiatrien har desuden det særkende blandt de lægelige specialer at måtte foretage behandling uden samtykke eller, for et mindre antal patienter i direkte modstrid med patientens udtalte ønske. Grænserne)for tvangsanvendelse er fastlagt ved lov. Der kræves en høj etisk standard og forståelse hos det involverede personale i varetagelsen af disse opgaver. 4. De enkelte enheder og afdelinger samt uddannelsesansvarlige overlæger Beskrivelser af de enkelte enheders og afdelingers funktioner findes på afdelingernes hjemmesider eller via de to regioners hjemmesider. Specifik information kan også fås fra de uddannelsesansvarlige overlæger i de respektive enheder (se kap. 13). For Region Sjællands vedkommende kan henvises til Klik på - Find psykiatri - Find din psykiatri - Behandlingstilbud i voksenpsykiatrien - Uddannelse (findes i nederste bjælke under Psykiatri) For Region Hovedstadens vedkommende henvises til Klik på - Job og uddannelse - Uddannelse - Speciallæge 5. Uddannelsesforløb i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland administreres samlet under ledelse af psykiatriledelsen, geografisk placeret i Ringsted. 6

8 Der er 3 voksenpsykiatriske enheder: Psykiatrien Syd med sengeafdelinger i Vordingborg og Næstved Psykiatrien Øst med sengeafdelinger i Roskilde Psykiatrien Vest med sengeafdelinger i Slagelse, Holbæk, Dianalund, Nykøbing Sj. Hertil hører distriktspsykiatrier, placeret på 17 forskellige geografier. Herudover er der en retspsykiatrisk afd. i Nykøbing Sjælland, hvortil også Sikringen, placeret i Nykøbing Sjælland, hører. Til Retspsykiatrien er knyttet et Retspsykiatrisk Kompetencecenter, som har ansvaret for den ambulante behandling af de dårligste, behandlingsdømte patienter i samarbejde med de voksenpsykiatriske enheder. Hertil kommer en Forsknings- og Udviklingsenhed samt et Kompetencecenter for Tidligt Debuterende Psykose (OPUS). Afdelingen for Specialiserede Funktioner rummer ældrepsykiatriske sengeafdelinger i Vordingborg samt ambulante team, der væsentligst fungerer på basis af hjemmebesøg. Endvidere rummer afdelingen Klinik for Liaisonpsykiatri med geografier i Roskilde og Vordingborg Klinik for Traumatiserede Flygtninge med geografier i Vordingborg og Roskilde Klinik for Selvmordsforebyggelse med geografier i Vordingborg, Roskilde og Slagelse Distrikt Befolkningstal 18 år og derover Geografi ske enheder Børne- og ungdomspsykiatrien administreres under én ledelse, men med geografier i Næstved, Holbæk og Roskilde. Den kliniske psykiatri støttes af kliniske stabsenheder, bestående af en Psyk-info-enhed, en forskningsenhed, en uddannelsesenhed og en stabsoverlægeenhed med ambulant second-opinion-funktion. Det akutte beredskab organiseres i form af psykiatriske akutmodtagelser (PAM), der er placeret i Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Region Sjælland har defineret en række regionsfunktioner: Kompliceret Ældrepsykiatri Spiseforstyrrelser Transkulturel psykiatri Sexologi Oligofreni Angst- og OCD-lidelser Kompliceret Skizofreni Der henvises i øvrigt til Region Sjællands Psykiatriplan ( - Find psykiatri). 6. Uddannelsesforløb i Region Hovedstaden Region Hovedstadens psykiatri består af 10 psykiatriske centre, tre børne- og ungdomscentre, en fælles stabsfunktion samt ni sociale tilbud, spredt over hele regionen. Region Hovedstadens psykiatris godt 7

9 5000 medarbejdere varetager hvert år behandlingen af ca borgere med sindslidelser. Det svarer til ca. 40% af den samlede psykiatriske behandling i Danmark. Kerneopgaven inden for psykiatrien er diagnostik, behandling, pleje, forskning og udvikling inden for de to lægefaglige specialer, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Region Hovedstadens psykiatri varetager behandlingen af psykisk syge på regionens 10 psykiatriske centre, herunder distriktspsykiatri, opsøgende psykiatriske team og andre ambulante tilbud. Psykisk syge under 18 år behandles på de tre børne- og ungdomspsykiatriske centre. Herudover har Region Hovedstadens psykiatri ansvaret for den socialfaglige indsats over for beboerne på regionens fem socialpsykiatriske tilbud for psykisk syge, to kvinde- og krisecentre samt to misbrugs- og forsorgshjem, hvor regionen fungerer som leverandør for kommunerne i regionen. Region Hovedstadens psykiatri har som universitetshospital en forsknings- og uddannelsesforpligtelse. Forskningen spænder over et bredt felt og involverer både grundforskning og klinisk forskning. Der er dog særligt fokus på den kliniske forskning, der både kan være registerbaseret forskning, psykosocial interventionsforskning og molekylær og genetisk forskning. Psykiatriens organisation i Region Hovedstaden 8

10 Regionsfunktion voksenpsykiatri Center Komplicerede psykiatriske problemstillinger hos ældre, herunder kompliceret demens Glostrup København Kompliceret skizofreni og andre psykoser, herunder behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug samt gravide med skizofreni Hvidovre Glostrup København Komplicerede affektive lidelser, herunder i kombination med misbrug samt gravide med affektive lidelser København Nordsjælland Alvorligt psykotiske patienter med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd Sct. Hans Komplicerede angst- og tvangslidelser København Stolpegård Komplicerede somatoforme lidelser og dissociative lidelser (liaisonpsykiatri) i tæt samarbejde med somatiske specialer København Komplicerede spiseforstyrrelser København Ballerup Stolpegård Komplicerede personlighedsforstyrrelser Amager København Stolpegård Sexologisk lidelse København Retspsykiatrisk funktion for patienter med svær sygdomsgrad og/eller høj farlighed Glostrup Sct. Hans Oligofrene med psykisk lidelse Glostrup Transkulturelle psykiatriske patienter, herunder kompliceret psykisk sygdom hos etniske minoriteter København Traumatiserede flygtninge Ballerup Selvmordsforebyggelse for ikke-psykisk syge og lettere psykisk syge Amager København 9

11 Højt specialiseret funktion voksenpsykiatri Center Katastrofepsykiatri København Behandling af sædelighedskriminelle, jf. lovgivning København Vurdering af indikation for kønsskifteoperation København Diagnostik og behandling af særligt komplicerede sexuelle forstyrrelser, herunder somatisk handicappede med seksuelle problemer og i forbindelse med vold, incest o. lign. København Diagnostik og behandling af døve psykiatriske patienter Ballerup Diagnostik og behandling af særligt komplicerede psykiatriske sygdomme hos oligofrene Glostrup Diagnostik, behandling og neurorehabilitering af særligt kompliceret psykiatrisk sygdom i forbindelse med neurologisk sygdom og neurotraumer (ekskl. demens) København Glostrup Diagnostik og behandling af særligt komplicerede spiseforstyrrelser København Diagnostik og behandling af særligt komplicerede affektive lidelser København Diagnostik og behandling af særligt kompliceret skizofreni Glostrup Diagnostik og behandling af særligt komplicerede transkulturelle psykiatriske patienter, herunder særligt kompliceret psykiatrisk sygdom hos etniske minoriteter København Diagnostik og behandling af særligt komplicerede traumatiserede flygtninge Ballerup Vurdering med henblik på psykokirurgi, jf. lovgivning om tvang i psykiatrien København Vurdering og behandling af patienter med psykiske lidelser, primært svær PTSD i relation til militærtjeneste København 7. Kompetenceudvikling De kompetencer, der skal erhverves under hoveduddannelsen, bygger naturligt videre på kompetencer, der allerede er opnået under ansættelse i I-stilling. En præcis beskrivelse af samtlige mål for speciallægeuddannelsen, der forudsættes lært under I-stilling og hoveduddannelse, er at finde i Målbeskrivelse for psykiatri, der bl.a. kan findes på: (uddannelse/læger/speciallægeuddannelse/målbeskrivelse/psykiatri). I uddannelsesprogrammets bilag 2, kompetencer for hoveduddannelsen i psykatri, findes endvidere alle 42 kompetencer og 111 delmål listet. Bilag 3, checklisten, kan anvendes til at samle dokumentation for, at kompetencerne er lært. En speciallæge skal kunne varetage 7 forskellige roller. Udover at være medicinsk ekspert, skal speciallægen kunne fungere som kommunikator, kunne samarbejde, lede/administrere, være sundhedsfremmer, akademiker og professionel. 10

12 Der vil tidsmæssigt være variationer fra blok til blok, da der er variation i afdelingernes styrker og derfor i, hvor det vil være mest naturligt at lære hvad. Der er dog overordnet nogle hovedtræk: Størstedelen af kompetencerne der hører til under medicinsk ekspert, bør erhverves under de første 2-2½ års hoveduddannelse. Mere komplekse færdigheder som medicinsk ekspert tænkes erhvervet eller færdigerhvervet under anden halvdel af hoveduddannelsen. Det drejer sig om henvisning til somatisk vurdering (6), vurdering af data til brug for diagnostik (7), kombinere data i planlægning og udførelse af behandling (8), udføre psykoterapeutisk behandling (10), udføre socialpsykiatrisk behandling (11), udføre retspsykiatrisk behandling (12), udføre misbrugsbehandling (13) og udføre gerontopsykiatrisk behandling. Dette er dog retningslinjer, og undtagelser kan af praktiske grunde forekomme. Forskellige kompetencer erhverves i forskellige vagtfunktioner, og må nødvendigvis tidsmæssigt erhverves i en bestemt sammenhæng. Som hovedregel bør den uddannelsessøgende være i forvagt det første år af hoveduddannelsen og bagvagt det sidste år, mens forløbene i de mellemliggende 1½ år kan variere med hensynstagen til, hvor mange kompetencer, der er opnået og til afdelingens drift. Vejledning Den uddannelsessøgende får tildelt en hovedvejleder under ansættelsen. Den uddannelsessøgende har regelmæssige samtaler med sin vejleder f.eks. en time hver 14. dag hvor kompetenceudvikling planlægges og justeres. Vejlederne bistår med at udfærdige den uddannelsessøgendes personlige uddannelsesplan. Alle seniore læger på ansættelsesstederne kan fungere som kliniske vejledere. Godkendelse af erhvervelse af de enkelte kompetencer foregår primært ved hovedvejleder, men kan uddelegeres til de kliniske vejledere. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. Se supplerende om vejledning under læringsstrategier. 8. Særlige fagområder i hoveduddannelsen Ældrepsykiatri Målbeskrivelse Fremsætte forslag til udredning og behandling af ældrepsykiatriske patienter Anvende midler mod demens Overordnet skal den uddannelsessøgende kunne anvende samtlige kompetencer på ældrepsykiatrisk afdeling, men kompetencerne skal tilpasses denne særlige patientgruppe. Den uddannelsessøgende skal som minimum tilegne sig kompetencer, hvad angår udredning og psykofarmakologisk behandling af demens, men også af skizofreni, affektive og organiske tilstande hos ældre. Det vil være hensigtsmæssigt at opholde sig ikke kun på afdelingen men også i udgående team, idet ældrepsykiatri overvejende udføres som ambulant behandling. Der skal være særligt fokus på samarbejde med geriatrisk og neurologisk afdeling under ophold på ældrepsykiatrisk afdeling. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt også at gå tilsyn på ældre patienter på somatisk afsnit. De faste læger på ældrepsykiatrisk afsnit vil være særlig kompetente hvad angår supervision af den slags tilsyn. 11

13 Retspsykiatri Målbeskrivelse 2 superviserede forløb over 1-3 år, heraf noget under indlæggelse Redegøre for anvendelsen af Rigsadvokatens circulæreskrivelser omkring retslige patienter 2 besvarelser til Statsadvokaten 2 erklæringer vedrørende frihedsberøvelse 2 erklæringer vedrørende tvangsmedicinering 2 koordinationsplaner 10 tvangsprotokoller Udfærdigelse af retslig erklæring Erfaring med retspsykiatri kan opnås på almen psykiatrisk afdeling, men det anbefales at søge om fokuseret ophold på Retspsykiatrisk afdeling. Under ophold på almen psykiatrisk afdeling og i distriktspsykiatrien opnås kompetencer vedrørende Psykiatriloven. Forløb vedrørende den ambulante retslige patient kan opnås både i distriktspsykiatrien og under ophold på stamafdeling. Under ophold på stamafdeling skal den uddannelsessøgende også opnå kompetencer, hvad angår samarbejde med Kriminalforsorgen og bistandsværger, i relation til forløbet vedrørende den retslige patient. Erklæringer til Statsadvokaten vedrørende den retslige patient skal som oftest udfærdiges én gang om året. Den uddannelsessøgende kan udarbejde disse erklæringer under supervision. Under opholdet på stamafdelingen bør den uddannelsessøgende opnå erfaring med erklæringer vedrørende frihedsberøvelse og tvangsmedicinering og ikke mindst opnå erfaring med at følge sagen op i Patientklagenævnet sammen med en mere erfaren læge. Den respons, som den uddannelsessøgende får i Patientklagenævnet, vil øge kompetencer, hvad angår håndtering af Psykiatriloven. Håndtering af Psykiatriloven kræver kendskab til aktuelle praksis som hele tiden ændrer sig en smule og derfor kræver konstant opdatering, for eksempel ved studie af afgørelser fra Patientklagenævnet. Også samarbejdet med Patientrådgiverne bør udvikles, dialogen mellem patienten, Patientrådgiveren og lægen er en kontinuerlig læreproces, hvad angår Psykiatriloven og indirekte, hvad angår etiske problemstillinger. Udfærdigelse af mentalobservation er en særlig mulighed, for at beskrive en patient uddybende, ikke kun hvad angår psykopatologi men også hvad angår sociale forhold, kriminalitet, livsforløb og psykologiske forhold. Udfærdigelse af mentalobservation vil blive superviseret af en speciallæge, som selv har erfaring med udfærdigelse af disse erklæringer. Fokuseret ophold på Retspsykiatrisk afdeling giver især mulighed for at fordybe sig i behandlingsplanen vedrørende den retslige patient, rehabilitering og samarbejde med ambulante retspsykiatriske teams. På Retspsykiatrisk afdeling varetages komplicerede og ofte langvarige udrednings- og behandlingsforløb af komplekse retspsykiatriske problemstillinger. Der bliver udfærdiget mange erklæringer og Rigsadvokatens cirkulærer kan med fordel genlæses i forbindelse med fokuseret ophold på Retspsykiatrisk afdeling. 12

14 Ambulant psykiatri Målbeskrivelse Udføre lægelige ledelsesopgaver Sikre undersøgelses og behandlingsplan for den enkelte patient Redegøre for praksis vedrørende anvendelse af ressourcer ambulant Forestå ledelsen af et tværfagligt samarbejde vedrørende en patient eller en problemstilling, hvor eksterne samarbejdsrelationer inddrages i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang Forestå visitation af patienter Varetage behandlingsforløb ambulant Psykofarmakologi Ophold i ambulante funktioner bør vare 6 måneder. Opholdet giver i modsætning til ophold på sengeafdelingerne mulighed for længerevarende kontakt med enkelte patienter. Ambulant virksomhed giver særlige muligheder for at erhverve de kompetencer, der beskrives i kompetence 8. Derfor vil mange som en del af den ambulante funktion også opnå kompetencer vedrørende den retspsykiatriske patient, idet stabile forløb vedrørende denne patientgruppe ofte foregår ambulant. Ambulant arbejde samarbejder med sengefdelinger, men har samtidig også tæt samarbejde med primærsektor. Derfor bør den uddannelsessøgende i løbet af opholdet udvikle viden om det samlede patientforløb og fokusere på samarbejdspartnere, herunder øge bevidstheden om, at opholdet på sengeafsnit som oftest kun udgør en lille del af et patientforløb. Samtidig bør den uddannelsessøgende opnå viden om, hvornår den ambulante patient kan afsluttes til primærsektor eller til speciallægepraksis. Der bør være fokus på den psykofarmakologiske behandling. Netop her kan den uddannelsessøgende opnå kendskab til effekt og bivirkning, både i begyndelsen og ved stabilisering af en farmakologisk intervention. Der vil i særlig grad være mulighed for at opnå viden om behandling af patienter med skizofreni og patienter med affektiv sindslidelse. Det er nødvendigt, at den uddannelsessøgende straks får ansvar for en gruppe patienter og varetager visitation af nye patienter under supervision. Den uddannelsessøgende skal fra begyndelsen varetage ledelse af tværfagligt samarbejde, for eksempel i team eller ved konference. Det ambulante arbejde vil i særlig grad gøre den uddannelsessøgende bevidst om styrker og svagheder hvad angår evner som leder, medicinsk ekspert og kommunikator og vil samtidig give mulighed for at udvikle disse kompetencer. I forbindelse med det ambulante arbejde bør den uddannelsessøgende gives muligheder for at foretage psykiatriske tilsyn. ECT En færdighedsudviklende periode i ECT-behandling skal gennemgås senest i begyndelsen af H- uddannelsesforløbet 13

15 Psykoterapi Forløbet af psykoterapiuddannelsen vil være individuel, men uddannelsen skal påbegyndes under I- stilling og færdiggøres under hoveduddannelsen. Uddannelsen er nødvendig for at søge speciallægeanerkendelse: Indhold og omfang af Grunduddannelsen i voksenpsykiatri: Teori: Den teoretiske del udgøres af forelæsninger og litteraturgennemgang belyst af deltagernes eget kliniske materiale. I valgfri timer kan indgå timer fra deltagelse i kurser indenfor de beskrevne områder. Omfang: Mindst 60 timer. Disse fordeles på henholdsvis: 25 timer kognitiv adfærdsteori 25 timer psykodynamiske teorier, 10 timer generelt om psykoterapi (f.eks.: forskning, herunder vurdering af evidens, metoder til assessment, etik). Udøvet terapi: Lægen skal udføre mindst 60 terapisessioner à minimum 45 minutter. 25 sessioner inden for kognitiv adfærdsterapi, 25 sessioner inden for psykodynamisk terapi og 10 sessioner valgfri inden for en eller flere af de godkendte retninger. Mindst 10 sessioner skal være med gruppe, par eller familier, i forløb af mindst 5 sessioner. Mindst 40 sessioner skal være individuel terapi. I psykodynamisk terapi skal mindst ét forløb være på minimum 20 sessioner. Supervision: Lægen skal modtage mindst 60 supervisionssessioner à minimum 45 minutter. Dog gælder for supervision af gruppeterapi (eller par/familieterapi), at denne kan foregå ved, at den uddannelsessøgende læge deltager som coterapeut i gruppeterapien (eller par/familieterapi) sammen med en godkendt specialist i psykoterapi med kompetence til at supervisere på Grunduddannelsen. Der skal aftales for og eftermøde ved hver session. Supervision kan udføres af: a) en kollega der er under uddannelse til specialist, og som modtager time til time supervision af sin supervision (dokumentation herfor vedlægges). b) en person der er godkendt som specialist. Supervisionssessionerne skal følge samme retning som den udøvede terapi. Evaluering/godkendelse: Mindst 30 af supervisionssessionerne skal ydes individuelt, mens den resterende del kan foregå i mindre grupper med højest 8 deltagere. Se i øvrigt Supervisionen bør omfatte visitation herunder indikation for den valgte terapiform ved den aktuelle sygdomsproblematik. Den bør omhandle behandlingskontrakten, planlægning af terapiens fokus og forløb. Dokumentation for de enkelte patientforløb, supervision samt gennemgået teoriundervisning skal indsendes til Dansk Psykiatrisk Selskabs Videreuddannelsesudvalg til attestation. Teori: Region Hovedstadens Psykiatri tilbyder et grundkursus i psykoterapi, som sammen med I og H kursus dækker kravene i den teroretiske del af grunduddannelse i psykoterapi for læger. Kurset tilbydes via Region Hovedstadens Psykiatris uddannelsescenter under Plan2Learn 14

16 Region Sjælland tilbyder et 3-semesters grundlæggende kursus i psykodynamisk psykoterapi. Kurset omfatter følgende områder: 1. Forelæsning. En forelæsningsrække omfattende basale psykoterapeutiske begreber. 2. Assessment. Vurdering af psykoterapiegnethed. Teoretiske og praktiske, kliniske kriterier og forhold. Disse sessioner foregår på den måde, at kursisterne på skift medbringer patientjournalerne på potentielle psykoterapiegnede patienter til diskussion og vurdering. 3. Litteraturgennemgang, først og fremmest af psykodynamisk baseret materiale. Deltagerne skiftes til at gennemgå udvalgte artikler/bogkapitler, og indholdet diskuteres. Før gruppestart vil deltagerne få tilsendt litteraturplan. 4. Gruppesupervision. 5. Individuel supervision. Kurset attesteres på baggrund af tilstedeværelse. Forskning Målet med forskningstræning er iflg. Sundhedsstyrelsens vejledning af juni 2005 Den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen : At sikre, at de uddannelsessøgende opnår kompetencer inden for den del af forskningen, der har relation til sundhedsområdet. Forskningstræningen har en varighed på 20 dage, hvoraf de 10 dage er afsat til ekstern kursusvirksomhed. Dansk Psykiatrisk Selskab udbyder et psykiatrispecifikt forskningstræningskursus. For mere information se De øvrige 10 dage skal anvendes til udførelse af selvstændigt skriftligt projekt, f. eks. afdelingsinstruks, projektbeskrivelse eller lignende. Forskningstræningen skal være påbegyndt senest 2 år efter hoveduddannelsesforløbets start og afsluttet senest ½ år, før speciallægeuddannelsen er gennemført. Målene for forskningstræningen er: - at kunne formulere en problemstilling med udgangspunkt i aktuel klinisk praksis inden for sit speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen - at kunne formulere en videnskabelig hypotese ved udfordring af eksisterende viden/empiri. - at kunne fortolke litteraturens resultater kritisk og omsætte dem til løsningsforlag inden for den givne problemstilling. - at kunne sammenfatte resultaterne og formidle disse og problemstillingerne til kolleger og samarbejdspartnere - at kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af forskningsresultaterne. Opgavefordeling: Den uddannelsessøgende skal komme med oplæg til projekt, eller vælge blandt forslag fra afdelingen, skal formulere projektet og angive tidsforløb og har ansvar for samarbejde med hovedvejleder og andre vejledere. Den uddannelsessøgende skal udarbejde skriftlig rapport/publikation samt gennemføre mundtlig fremstilling for en bred kreds af medarbejdere i afdelingen. Forskningsvejlederen skal godkende problemformulering, planlægge forløbet, medvirke til at sikre gennemførelse og være ansvarlig for godkendelse. 15

17 Afdelingen skal give forslag til projekter, der bør tage udgangspunkt i problemstillinger fra specialets kliniske praksis og i relevante problemstillinger i afdelingens daglige drift, skal etablere og vedligeholde et læringsmiljø og skal anvende resultater af projektet til ændring af klinisk praksis, når det er relevant. Den uddannelsesansvarlige overlæge skal sikre og vedligeholde ovennævnte vilkår i afdelingen. Psykiatrisk forskningsenhed og den uddannelsesansvarlige overlæge bistår de uddannelsessøgende med projektvalg og projektvejledning. Professorer og forskningslektorer skal bistå hovedvejleder og uddannelsessøgende ved problemer under projektet samt bistå hovedvejleder ved evaluering, hvis der er behov for det. Man forestiller sig, at uddannelsessøgende, der i forvejen har f.eks. Ph.d. eller anden grundig forskningstræning, kan fritages for ovennævnte og i stedet evt. gøres til vejledere for andre uddannelsessøgende. Det er muligt at blive ansat i en kombineret forsknings- og uddannelsesstilling på betingelse af, at uddannelsesstillingen forlænges svarende til tidsforbrug til forskning. Ansøgning om kombinationsstillinger sendes til Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse. Neurologi Alle forløb indledes med ½ års sideuddannelse i neurologi, i vagtbærende funktion. Under uddannelse i neurologi skal særligt lægges vægt på diagnostik, udredning og undersøgelsesprocedurer. Den uddannelsessøgende læge skal opnå erfaring med akutte patienter med henblik på at erhverve de færdigheder, der beskrives under 3 B i målbeskrivelsen. Udover at være i stand til at optage neurologisk anamnese, udføre neurologisk undersøgelsesprocedure og skrive neurologisk journal, drejer det sig om: - angive sandsynlige sygdomsprocesser, og lokalisationer - udføre ortostatisk blodtryksmåling - varetage initial diagnostik af patienter med Parkinson - varetage initial diagnostik og behandling af patienter med TCI og apoplexi - kunne identificere patienter mistænkt for epilepsi - vurdere patienter med akut hovedpine - varetage initial diagnostik af patienter med neuromuskulære lidelser - varetage diagnostik og behandling af bevidstløse patienter. Se i øvrigt kompetencekrav 3c. 9. Læringsstrategier og læringsmetoder, herunder vejledning Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, og ikke på undervisning. Den pædagogiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagogisk tænkning men også ledelse, organisation og administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette og ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår 16

18 af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der også findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt og af ideelle grunde uden ansvar som ansat og deltager således ikke i planlægning og gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver og støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor og fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Region Sjælland har en ledende stabsoverlæge, der vil kunne fungere som mentor. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge og sikre program for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder Sikre hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte og gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. På en del enheder er der også udnævnt en assisterende uddannelsesansvarlig yngre læge. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle og pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprogrammet bliver gennemført. 17

19 Anvende pædagogiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere og attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprogrammet. Anvende pædagogiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapportere til hovedvejleder. 18

20 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder og Daglige kliniske vejledere Tabel 1 Funktionsområder Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) - Sikrer at der forefindes - Sætter sig grundigt ind uddannelsespro- i uddannelsesprogram- gram-mer for afdelingens met for det gældende typer af uddannel- uddannelsesforløb sesstillinger - Sikrer at der bliver - Udarbejder sammen udarbejdet en uddannelsesplan med den uddannelsesnelsessøgendsesplan til den uddansøgende en uddannel- for forløbet i - Planlægger fokuserede afdelingen ophold og sikrer gennemførelsen - Sikrer at uddannelses- af dem planen bliver gennem- - Sikrer videreførelse af ført den uddannelsesmæssige - Sikrer løbende juste- status ved skift ring af uddannelsespla- af hovedvejledere i uddannelsesforløbet nen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at programmet for introduktion i afdelingen bliver gennemført Introduktionsprogram - Sikrer program for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders og daglige kliniske vejleders arbejds-opgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer og instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået Daglig klinisk vejleder (flere personer) - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af program for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapporterer til hovedvejleder 19