Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016"

Transkript

1 Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune

2 Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for: Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Forfatter: Søren Thomassen, Danmarks Center for Vildlaks Fotos: Danmarks Center for Vildlaks Forsidefoto: En hanlaks på 119 cm nettes. 1

3 Indhold 1. Resume Indledning Metoder... 4 Undersøgelsesområdet... 4 Elbefiskninger... 5 Beregninger... 8 Resultater... 9 Fysiske forhold... 9 Fangster under første befiskning Fangster under anden befiskning Lystfisker fangster Bestandens størrelse Andre arter Diskussion Referencer Bilag

4 1. Resume Antallet af opgangslaks i Gudenåens hovedløb mellem Tangeværket og Nørreåens udløb, blev i efteråret 2016 undersøgt vha. mærknings-genfangst metoden. For at få et samlet estimat for lakseopgangen til Gudenåen blev indberettede laksefangster fra lystfiskere langs Gudenåen lagt til undersøgelsens resultat. Resultatet fra selve undersøgelsen viser en bestandsstørrelse på 1063 laks. Sammen med 426 lystfiskerfangster giver det et samlet estimat på opgangen på 1489 laks. Det er markant flere end estimatet på 851 opgangslaks fra en tilsvarende undersøgelse i Nærværende undersøgelse og undersøgelsen i 2013 kan sammenfattes til at give et skøn på at opgangen af gydelaks i Gudenåen er i størrelsesordenen stk. årligt. 71 % af de fangede laks var hunner. Normalt ses en mere ligelig kønsfordeling af laks i Gudenåen. Foruden laks blev der under elfiskeriet observeret 175 havørreder, langt færre end de 457 der blev observeret i Regelmæssige opgangsundersøgelser som denne, er et godt redskab til at følge laksebestandens udvikling, og evaluere bestandsfremmende tiltag i Gudenåen. 2. Indledning Gudenåen er i den Nationale forvaltningsplan for laks ikke så højt prioriteret som de vestvendte vandløb. Dette skyldes, at der ikke findes en oprindelig bestand af laks, samt at der ikke er fundet en løsning på passageproblemet ved Tangeværket (miljøministeriet 2004). Det betyder, at der ikke er lovpligtig indberetningspligt for fangster, og at DTU-Aqua ikke foretager bestandsundersøgelser af opgangslaks i Gudenåen. På trods af det betragtes Gudenåen af lystfiskere som et af Danmarks bedste laksevandløb. Det skyldes den betragtelige mængde laksesmolt, der siden 1990 hvert år er blevet udsat. Disse udsætninger betyder, at der hvert år vandrer en betydelig mængde gydelaks op i Gudenåen til glæde for lokale og tilrejsende lystfiskere. Denne undersøgelse er bestilt og betalt af Viborg Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune, og har til formål at give et så præcist estimat af lakseopgangens størrelse i Gudenåen som muligt. Estimatet består dels af selve mærkning-genfangst undersøgelsen udført i efteråret 2016, og dels af fangstindberetninger af lystfiskere til hjemmesiden gudenaa- 3

5 sammenslutningen.dk. Nærværende rapport beskriver undersøgelsen af antallet af opgangslaks i 2016 og resultaterne sammenlignes med en tilsvarende undersøgelse udført i 2013 (Thomassen, 2013). 3. Metoder Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet var den nedre del af Gudenåens hovedløb fra Tangeværket til Nørreåens udløb ved Fladbro. Området blev delt op i de samme 4 delstrækninger som ved undersøgelsen i 2013, således at hver delstrækning kunne elbefiskes på én dag. De 4 delstrækninger var henholdsvis 6,6 km, 7,1 km, 9,7 km og 8,7 km. Se figur 1 og tabel 1. Dog måtte delstrækningernes længde revideres under 2. befiskning, da der blev fanget så mange og store laks, at delstrækning 2 måtte forkortes med 1,8 km til Bamsebo Camping. Delstrækning 3 blev som følge heraf forlænget med samme afstand opstrøms, men forkortet med 800 meter nedstrøms til Langå Bådlaug. Delstrækning 4 blev følgelig forlænget med 800 meter opstrøms, så den totale befiskede strækning var den samme under 1. og 2. befiskning. Se tabel 1. Figur 1. Undersøgelsesområdet i nedre Gudenå fra Tangeværket til Nørreåens udløb markeret med rødt. Grænserne mellem de 4 delstrækningerne er markeret med rød bjælke for uge 44 og med sort bjælke for uge 45. 4

6 Tabel 1. Undersøgelsesområdets delstrækninger. Længde i km, samt datoer for 1. og 2. befiskning. Delstrækning 1. befiskning Længde, km 2. befiskning Længde, km , , , , , , , ,5 Vandstandsmålinger for de enkelte fiskedage er fundet på hjemmesiden hydrometri.dk. Værdierne er aflæst som vurderet gennemsnit for dagen til nærmeste 0,1 m på graferne for målestationerne i Bjerringbro, Ulstrup og Langå. Værdierne er angivet som kote over Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90). Vandtemperaturen blev målt en gang på hver undersøgelsesdag, cirka midt på delstrækningen med temperaturfunktionen på en Oxyguard Handy iltmåler Vandtemperaturen i undersøgelsesperioden varierede mellem 4,2 og 9,6 C. Elbefiskninger Elfiskeriet foregik nedstrøms med to både, der så vidt det var muligt drev ved siden af hinanden for at dække så stor en del af åløbet som muligt. Se figur 2. Udstyret i hver båd bestod af, en ensretter boks (tre faset pulserende jævnstrøm med kondensator, Stampes elektro, type SE 500), en anode og en katode med en ringdiameter på 60 cm. Strømforsyningen i den ene båd bestod af benzinmotor (Honda GX39) med generator (Meccalte, 7,5 kva), og i den anden båd en Power Generator 7200W. Hver båd var udstyret med en dam, hvor fangsten blev opbevaret indtil mærkning og genudsætning (uge 44) eller hjemtransport (uge 45). Iltkoncentrationen i dammen blev kontrolleret med en oxyguard Handy iltmåler og blev holdt mellem 60 og 140 % mætning, enten ved vandudskiftning (uge 44) eller tilførsel af ren ilt (uge 45). 5

7 Figur 2. Elfiskeri i Gudenåen v. Ulstrup. Bådene driver parallelt, for at dække så stor en del af åen som muligt. Fra Thomassen (2013). Figur 3. Laks nettes. 6

8 Mærkning og genfangst Antallet af laks i Gudenåen blev beregnet vha. mærkning-genfangstmetoden. I uge 44 blev hele strækningen fra Tangeværket til Nørreåens udløb elbefisket en gang med to både, som beskrevet ovenfor. De fangede opgangslaks blev alle målt, kønsbestemt og mærket med en blå prik ved bugfinnerne (Panjet). Desuden blev de mærket med ét eller to klip med en hultang i enten øverste eller nederste del af halefinnen. Samme metode som blev brugt i opgangsundersøgelsen i 2013 (Thomassen, 2013) Disse klip i halefinnen viste i hvilken delstrækning (1-4) laksen blev fanget. Se figur 4. Efter mærkningen blev laksene genudsat tæt på fangststedet. Alle fangstpositioner blev registreret med GPS (Garmin GPSMAP). Delstrækningerne og fangstpositionerne blev plottet på kortmateriale fra OpenStreetMap.org. Figur 4. Mærkning med Panjet på bugen (venstre side) og med hultang i halefinnen (højre side). Mærkning med to klip i øverste del af halefinnen viser a fisken er fanget og genudsat på delstrækning 2. Fra Thomassen (2013). I uge 45 ( november) blev undersøgelsesområdet elfisket som i uge 44, med undtagelse af ovennævnte afvigelser på delstrækningernes længde. Hele undersøgelsesområdet blev altså elfisket 2 gange. I uge 45 blev alle fangne laks hjemtaget til brug 7

9 for videre avl på Danmarks Center for Vildlaks (DCV). Under elfiskeriet blev laksene opbevaret i bådens dam, og ved endt elfiskeri overført til et transportkar på en bil og kørt til opdrætsanlægget på DCV. Her blev fiskene målt, kønsbestemt og registreret for mærker. Beregninger For at sammenligne tætheden af laks på delstrækningerne blev fangst per km (FPK) beregnet som: (1) FPK = Fd / Ld Hvor Fd = den samlede fangst på delstrækningen. Ld = delstrækningens længde i km. Antallet af opgangslaks blev beregnet vha. nedenstående formel fra Ricker (1975): (2) N = (M+1)(C+1) / (R+1) Hvor: N = det estimerede antal opgangslaks i åen. M = antal mærkede laks. C = antal fangne laks i 2. befiskning. R = antal mærkede laks i fangsten. Variansen blev fundet vha. Bohlin m.fl. (1989). Det beregnede antal opgangslaks N, er et udtryk for bestanden i undersøgelsesperioden. For at få et estimat for den samlede opgang af laks til den undersøgte strækning i Gudenåen i 2016, var det vigtigt at få et præcist tal for det antal laks, der i løbet af året var fanget og hjembragt af lystfiskere. Gudenå Sammenslutningen indsamler fangstdata fra Bjerringbro Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening og Randers 8

10 sportsfiskerklub samler dem på Det antal laks, der blev fanget af lystfiskere tillægges det beregnede tal N. Resultater Fysiske forhold Det blev vurderet at undersøgelsesområdet ikke i væsentlig grad havde ændret karakter i forhold til bestandsundersøgelsen i 2013, hvorfor der henvises til beskrivelsen i Thomassen (2013). Vandstandsmålingerne i Gudenåen i undersøgelsesperioden er gengivet i tabel 2. Der findes målestationer i Bjerringbro, Ulstrup og Langå. Data fra målestationen i Bjerringbro er derfor beskrivende for vandstanden på delstrækning 1 og 2. Målestationen i Ulstrup beskriver vandstanden på delstrækning 2 og 3. Og målestationen i Langå beskriver vandstanden på delstrækning 3 og 4. I det tidsrum på dagen elfiskeriet fandt sted kunne vandstanden ændre sig betydeligt, se figur 5. Vandstanden i Gudenåen ved Bjerringbro afhænger både af nedbøren i afvandingsområdet og af Gudenåcentralens drift. De markante vandstandsændringer i perioden november må primært skyldes Gudenåcentralens drift. Værdierne for vandstand i tabel 2 er skønnede middelvandstand for pågældende dags elfiskeri. 9

11 Figur 5. Eksempel på plot af vandstand i Gudenåen i perioden 31. oktober til 8. november målt i Bjerringbro. Fra hydrometri.dk Tabel 2. Vandstand og vandtemperatur i Gudenåen i undersøgelsesperioden. Delstrækning Station Dato for elfiskeri Kote, m. Vandtemp., C 1 Bjerringbro ,70 9,1 2 Bjerringbro ,65 9,6 2 Ulstrup ,35 3 Ulstrup ,25 8,1 3 Langå ,05 4 Langå ,15 6,7 1 Bjerringbro ,80 6,1 2 Bjerringbro ,95 4,2 2 Ulstrup ,60 3 Ulstrup ,55 4,7 3 Langå ,30 4 Langå ,25 4,2 10

12 Det ses af tabel 2, at vandstanden var cm højere i uge 45 i forhold til uge 44, samt at vandtemperaturen faldt markant i løbet af undersøgelsesperioden, fra 9,1 C den 31 oktober til 4,2 C den 10. november. Fangster under første befiskning. Der blev i alt fanget 124 laks under den første befiskning i uge 44. Alle laks blev mærket som ovenfor beskrevet og genudsat. Se tabel 3. Tabel 3. Antal laks fanget, mærket og genudsat i uge 44 på de enkelte delstrækninger. Fangst per kilometer (FPK) er vist. Dato Delstrækning Længde, km Antal laks fanget FPK 31. okt ,6 41 6,21 1. nov ,1 43 6,06 2. nov ,7 31 3,20 3. nov ,7 9 1,03 Hver laksefangst blev registreret på en GPS. Figurene 7, 8, 9 og 10 viser positionerne for fangsterne for henholdsvis delstrækning 1, 2, 3, og 4. Koordinaterne er vist i bilag 3. Kønsmæssigt fordelte fangsterne sig med 84 hunner (68 %) og 40 hanner (32 %). Altså betydeligt flere hunner end hanner. Den mindste laks var en han, der målte 55 cm, og den største var ligeledes en han, der målte 116 cm. Den gennemsnitlige længde for samtlige laks var 81,1 cm. Gennemsnitslængden for henholdsvis hunner og hanner var 80,5 og 82,3 cm. Den længdemæssige fordeling er vist på figur 6. Længdemålinger for samtlige laks fanget i uge 44 er vist i bilag 1. 11

13 Antal Hun Han 5 0 Længdeinterval, cm Figur 6. Den længdemæssige fordeling af laks fanget, mærket og genudsat i uge 44. Figur 7. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 1 den 31. oktober

14 Figur 8. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 2 den 1. november Figur 9. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 3 den 2. november

15 Figur 10. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 4 den 3. november Som det fremgår af tabel 3 og figur 7-10, blev der fanget flest laks på delstrækning 1 (6,21 fangede laks per km). Tætheden af laks aftog, jo længere nedstrøms i undersøgelsesområdet vi fiskede. På alle delstrækninger var der længere strækninger, hvor vi ikke fangede laks (figur 7-10). Af de 124 mærkede laks havde 24 skader sandsynligvis 14

16 fra garn, kroge eller prædatorer. Af disse blev 14 bidskader vurderet til at stamme fra en sæl eller et tilsvarende stort pattedyr. Se figur 11. Figur 11. Laks med skader. Sandsynligvis bid fra sæl. Fangster under anden befiskning. Under den anden befiskning i uge 45, blev der i alt fanget 135 laks. Her af var 15 genfangster fra uge 44. Antal laks fanget på delstrækningerne og fangst per kilometer er vist i tabel 4 15

17 Tabel 4. Antal laks fanget i uge 45 på de enkelte delstrækninger. Genfangster fra uge 44 er vist i parentes. Fangst per kilometer (FPK) er vist. Delstrækning Længde, km Antal laks fanget FPK 1 6,6 45 (3) 6,82 2 5,3 37 (5) 6, ,7 36 (3) 3,36 4 8,7 17 (4) 1,95 Af de 15 genfangster blev de 12 fanget på samme delstrækning hvor de blev mærket. Af de 3 genfangne laks, der blev fanget udenfor den delstrækning, hvor de var mærket, var én svømmet nedstrøms fra delstrækning 1 til 2, én var svømmet nedstrøms fra delstrækning 1 til 3 og én var svømmet nedstrøms fra delstrækning 2 til 4. Som i uge 44, blev der fanget flest laks per km. på delstrækning 1 og 2, og tætheden af laks aftog generelt jo længere nedstrøms vi kom fra Brandstrupbækken ved Ulstrup. Fangstpositionerne for samtlige fangster i uge 44 og 45 er vist i bilag 3. Figurerne 12, 13, 14 og 15 viser fangsterne i uge 45 på de enkelte delstrækninger. Figur 12. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 1 den 7. november

18 Figur 13. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 2 den 8. november Figur 14. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 3 den 9. november

19 Figur 15. Fangster af laks markeret med røde prikker på delstrækning 4 den 10. november Kønsfordelingen var tilnærmelsesvis den samme som i uge 44, i det 101 ud af i alt 135 laks (75 %) var hunner. Den gennemsnitlige længde for samtlige laks fanget i uge 45 var 80,9 cm. Den mindste var en han, der målte 53 cm og den største var ligeledes en han, der målte 110 cm. Gennemsnitslængden for henholdsvis hunner og hanner var 18

20 Antal 80,6 og 80,9 cm. Den længdemæssige fordeling er vist på figur 16. Længdemålinger for samtlige laks fanget i uge 45 er vist i bilag Hun Han 5 0 Længdeinterval, cm Figur 16. Den længdemæssige fordeling af laks fanget i uge 45. De 15 genfangede laks havde en gennemsnitlig længde på 76,9 cm. De genfangede laks (mærkede) var altså mindre end de umærkede. Størrelsen på de registrerede laks ( cm) indikerer, at de har opholdt sig 1-3 år i havet, og derfor stammer fra smoltudtrækket i 2013, 2014 og Se bilag 4. Lystfisker fangster Det blev i 2016 sæsonen fanget 426 laks af lystfiskere i undersøgelsesområder (Gudenå Sammenslutningen, 2016) Tallet må anses at være et minimumstal for den totale fangst, da det sandsynligvis ikke er alle lystfiskere der har indrapporteret alle laksefangster. Omvendt har vi ikke et tal for hvor mange lystfiskerfangede laks der er genudsat, og dermed teoretisk har været fangbare i undersøgelsen. Det vurderes, at det mest korrekte tal anvende for de laks lystfiskere har fjernet er de oplyste 426 laks. 19

21 Bestandens størrelse Der blev fanget, mærket og genudsat 124 laks. Efterfølgende blev der fanget 135 laks, hvoraf 15 var genfangster. Bestandens størrelse N i undersøgelsesperioden kan beregnes vha. formel 2, side 8 til 1063 laks. Usikkerheden på estimatet blev beregnet til 470 (95 % konfidensinterval). Det vil sige, at det korrekte antal ligger mellem 593 og 1533 laks. Hertil skal lægges 426 laks som lystfiskerne hjemtog, og den samlede opgang af laks til det undersøgte område i Gudenåen, estimeres derfor til 1489 laks. Andre arter Under elfiskeriet efter laks blev der observeret en del andre fiskearter. Særligt fokus var der på havørreder. Lystfiskerne langs Gudenåen har en stor interesse i at få information om hvor mange havørreder DCV observerer under elfiskeriet efter moderlaks. Siden 2014 har DCV, i forbindelse med indsamling af laksemoderfisk også indsamlet havørredmoderfisk til Gudenåens Ørredfond. Antallet af observerede havørreder er vist i tabel 6. Tabel 6. Antal observerede havørreder. *: I uge 45 blev havørrederne indsamlet og overdraget til Gudenåens Ørredfond. Delstrækning Uge 44 Uge 45* Der blev i alt observeret 175 havørreder i undersøgelsesperioden. Af andre fiskearter blev der set: Aborre, gedde, grundling, løje, rimte, sandart, skalle, skrubbe, ål og en enkelt stør. Rimter var meget udbredt i hele undersøgelsesområdet, men i sær på delstrækning 4 var der mange og store (> 35 cm) individer. Billeder af gedde, grundling, havørred og stør er vist på figur

22 Figur 17. Øverst til venstre: Gedde. Øverst til højre: Grundling, Nederst til venstre: Havørred og nederst til højre: Stør. Diskussion Antallet af opgangslaks i Gudenåens hovedløb mellem Tangeværket og Fladbro, blev i undersøgelsesperioden beregnet til 1063 stk. For at estimere hele opgangen af gydelaks til undersøgelsesområdet, skal de laks som lystfiskere hjemtog gennem sæsonen tillægges. Gudenåsammenslutningen indsamlede fangstrapporter, viser at lystfiskere fangede 426 laks i 2016 sæsonen, hvilket giver et samlet estimat på en opgang til Gudenåens hovedløb nedstrøms Tangeværket på 1489 laks. Estimatet er et minimumsestimat, da det må antages, at der er laks, der er vandret op i Gudenåen, men ikke indgår i undersøgelsen. Disse laks kan være vandret ud af åen igen, som beskrevet i Aarestrup og Jepsen (2000), fanget af lystfiskere, men ikke indberettet, døde i åen af naturlige årsager eller benyttet fisketrappen ved Tangeværket og vandret opstrøms. Det er meget sandsynligt, at flere laks er døde i åen som følge af prædation, fra f.eks. skarv, gedder og spættet sæl. Hvorvidt skarv decideret æder opgangslaks er tvivlsomt pga. laksenes størrelse, men der er set flere eksempler på at skarv har jaget større bytte 21

23 end de kan fortære (Skov m.fl. 2014). Det kan derfor ikke udelukkes at nogle af de observerede skader kan stamme fra skarv, og at opgangslaks kan dø af skader påført af skarv. I alt havde 10 ud af de 124 laks der blev mærket i uge 44, bidmærker, der skønnes at kunne stamme fra sæl. Kriteriet for muligt sælbid var minimum 2 skader med en subjektiv vurderet afstand, der sandsynliggjorde at de kunne stamme fra en sæls hjørnetænder (figur 11). Prædation fra sæl på gydelaks er kendt, og kan være en betydende faktor på bestandens størrelse (Butler m.fl. 2006). DCV ser hvert år bidmærker, der kan stamme fra sæl, på moderlaks fra Gudenåen. Det kan ikke her vurderes hvor mange laks, der vandrede gennem fisketrappen ved Tangeværket og dermed ud af undersøgelsesområdet. I 2010 blev der i perioden september til december med sikkerhed observeret 9 laks i fisketrappen ved Tangeværket (Waterframe 2011). I 2013 blev der fanget 3 laks i en fiskefælde i fisketrappen ved Tangeværket. Fiskefælden fiskede dog kun i en begrænset periode om efteråret (Bjerringbro Sportsfiskerforening 2016). Disse tal antyder, at kun en meget lille del af en lakseopgang benytter fisketrappen. Der kan også have været laks der er svømmet nedstrøms og ud af åen igen til Randers Fjord eller op i de større tilløb som Hadsten Lilleå og Nørreåen. Aarestrup og Jepsen (2000) undersøgte vandringsadfærd hos radiomærkede laks i det samme område af Gudenåen. De fandt at laks vandrede meget i hovedløbet og også ud af åen igen, men ikke op i hverken Hadsten Lille å eller Nørreåen. Dog er der er på Hadstens Lystfiskeriforenings hjemmeside (Hadsten Lystfiskeriforening, 2016) indrapporteret fangst af 2 laks i 2016 i Lilleåen. Der kendes ikke til fangster eller observationer af laks i Nørreåen. Estimatet i denne undersøgelse på 1489 opgangs-laks er markant højere end estimatet på de 851 opgangs-laks, der blev fundet i 2013 i den første opgangsundersøgelse i Gudenåen (Thomassen, 2013). I Gudenåen er lakseopgangen betinget af smoltudsætninger og ikke af naturlig gydning. Langt den største del af opgangen i 2016 stammer fra udsætningerne i 2013, 2014 og Det samlede antal laksesmolt, der blev udsat i de tre år var stk. (bilag 4). Til sammenligning udgjorde grundlaget for opgangen i 2013 en samlet udsætning på stk. laksesmolt (Thomassen, 2013). En del af forklaringen på den større opgang i 2016 sammenlignet med 2013, er sandsynligvis at antallet af udsatte laksesmolt har været markant højere. Den faktor, udover udsætningsmængden, 22

24 der har størst betydning for antallet af opgangslaks i Gudenåen, er dødeligheden fra smolt-udsætningerne til de kønsmodne laks vender tilbage til åen. I Ringkøbing Fjord har man fundet stor dødelighed (ca. 49 %) hos de udvandrende laksesmolt Fra Skjern Å (Koed, A. 2006). Laksesmoltene fra Gudenåen skal også igennem et stort brakvandsområde - Randers Fjord inden de når havet, og man må formode at der her som i Ringkøbing Fjord, er en stor dødelighed. For opgangslaksene kan Randers- Fjord også udgøre et problem pga. garnfiskeri. Sammenfattende viser de to undersøgelser at lakseopgangen i Gudenåen, afhængig af smoltudsætninger og andre faktorer, der ikke er kvantificeret, sandsynligvis ligger mellem laks. Der blev ved begge befiskninger registreret langt flere hunlaks end hanlaks, 71 % af samtlige laks var hunner. Denne markante kønsfordeling blev også fundet i ved opgangsundersøgelsen i 2013, hvor 70 % af samtlige registrerede laks var hunner (Thomassen, 2013). Andelen af hunner hos de opgangslaks, der blev registreret ved elfiskeri efter moderlaks i 2014 og 2015 var henholdsvis 47 % og 60 %. I Skjern Å var andelen af hunner i 2011, 2013 og 2016 henholdsvis 62 %, 62 % og 51 %. (Fiskepleje.dk 2017) I Varde Å var andelen af hunner i 2012, 2014 og 2016 henholdsvis 44 %, 51 % og 62 % (Fiskepleje.dk, 2016). Generelt varierer kønsfordelingen noget mellem årene de nævnte vandløb, men der er flest eksempler på at opgangen har været domineret af hunner. Det står i modsætning til Webb m. fl. (2007), som beskriver at kønsforholdet hos voksne laks kan variere fra én til én til en stærk overvægt af hanner. Der blev genfanget 15 mærkede laks, heraf blev de 3 fanget udenfor den delstrækning de blev mærket i. Det viser at laksene ikke er stationære i undersøgelsesområdet. Sammenlignes fangstpositionerne i uge 44 (figur7-10) med fangstpositionerne i uge 45 (figur 12-15) ses at laksene fanges forskellige steder i åen i de to uger. Det stemmer overens med Resultater fra radiomærkede laks i Gudenåen og Randers Fjord, der viste at laksene vandrede både op- og nedstrøms med hastigheder op til 20 km per døgn (Aarestrup og Jepsen 2000). Der blev i alt observeret 175 havørreder, hvilket er lavt sammenlignet med undersøgelsen i 2013, hvor der blev observeret 457 havørreder. Årsagen til denne markante forskel er ubekendt, men det skal bemærkes at denne undersøgelse blev udført ca. 2 23

25 uger senere end undersøgelsen i 2013, og dermed tættere på ørredernes gydetidspunkt. Man kan derfor antage, at en del af havørrederne i 2016 er svømmet ud af undersøgelsesområdet og op i tilløbene for at gyde. Sammen med undersøgelsen af antallet af opgangslaks i Gudenåen i 2013, er denne bestandsundersøgelse et godt værktøj til fremtidige analyser af lakseopgangen i Gudenåen. Den viser at de betydelige årlige udsætninger af laksesmolt giver et konkret resultat i form af en dokumenteret opgang af gydelaks til glæde for bl.a. lystfiskere. Hvis Gudenåens fysiske forhold i fremtiden vil ændre sig på en sådan måde at de tillader en naturlig reproduktion af laks, vil opgangsundersøgelserne være vigtig dokumentation for før tilstanden i Gudenåens nedre del. 24

26 Referencer Bohlin, T., Hamrin, S., Heggberget, T. G., Rasmussen, G. og Saltveit, S. J. (1989). Electrofishing Theory and practice with special emphasis on salmonids. Hydrobiologia 173: Bjerringbro Sportsfiskerforening (2016). Set 19. december Butler, J. R. A., Middlemas, S. J., Graham, I. M., Thompson, P. M. og Armstrong, J. D. (2006). Modelling the impacts of removing seal predation from Atlantic salmon, Salmo salar, rivers in Scotland: a tool for targeting conflict resolution. Fisheries Management and Ecology, 13, Fiskepleje.dk (2016) ?id=a7b4fcca bbc-b88f-e99f0536c571 set den Fiskepleje.dk (2017). F9A9-462C-B350-7F set den Gudenåsammenslutningen (2016). set den Hadsten Lystfiskeriforening (2016). set den Koed, A. (2006) Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødeligheden ved passage af Ringkøbing Fjord DFU-rapport Ricker, W. E. (1975). Computation and interpretation of biological statistics of fish populations. Bulletin of the Fisheries Board of Canada. Nr Skov, C., Jepsen, N. Baktoft, H. og Koed, A. (2014). Rovfisk på menuen. Sportsfiskeren februar Thomassen, S. (2013). Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudenåen Viborg Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune. Waterframe (2011). Fiskepassager I Tangetrappen Projekt forbedret fiskepassage i Gudenåen ved Tange. Rapport til Gudenaacentralen. Webb, J. Veerspoor, E., Aubin-Horth, N, Romakkaniemi, A. og Amiro, P. (2007). The Atlantic Salmon. I The Atlantic Salmon Genetics, Conservation and Management. Redigeret af Eriv Veerspoor, Lee Stradmeyer og Jennifer L. Nielsen. Blackwell Publishing Aarestrup, K. og Jepsen, N. (2000). Laks og havørreds gydevandring i Gudenåen DFU-Rapport nr

27 Bilag Bilag 1. Fangster i uge 44. Under bemærkninger er noteret synlige skader på fiskene. Dato Køn Længde, cm Bemærkninger 31-okt hun 70 Skadet rygfinne. Svamp. Forkortet gællelåg 31-okt hun 92 Lille skade på rygfinne. Forkortet gællelåg 31-okt hun okt hun okt hun okt hun okt han okt hun 75 Bidsår ved halen 31-okt hun okt han okt han 88 Svamp gl. bidsår 31-okt hun 83 Forkortet gællelåg 31-okt hun 59 Bidsår 31-okt han okt hun okt han okt hun 76 Skade på fedtfinnen 31-okt hun 79 Skader på hovedet. 31-okt han okt han okt han okt han okt hun okt hun 78 Gammel skade 31-okt hun 80 Svamp på halen 31-okt hun okt hun okt hun 86 Forkortet gællelåg 31-okt han okt hun okt hun okt hun okt hun okt hun 79 Bidsår 31-okt han okt han okt hun okt hun okt han okt hun 79 Bidsår v. halerod 26

28 31-okt han nov hun nov hun nov hun 77 Bidsår 01-nov han 66 Bidsår 01-nov hun 91 Forkortet gællelåg 01-nov han 59 Gammelt bidsår 01-nov hun 81 Gammelt bidsår 01-nov hun nov hun nov hun 79 svamp på ryg og hale 01-nov hun nov hun nov han nov han nov hun nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov han nov hun nov hun 80 Bidsår 01-nov han nov hun nov han nov hun nov han nov han 96 Sår på hale med svamp 01-nov han nov han 80 Svamp på hoved og bryst 01-nov hun 92 Svamp på halen 01-nov han nov han nov hun nov hun nov han nov hun nov hun nov hun 80 svamp på halen 01-nov hun nov hun nov hun nov hun 85 27

29 02-nov han nov hun nov hun 78 Bidsår 02-nov hun 75 Garnskade 02-nov hun nov han nov hun nov han nov hun 86 Gammel skade 02-nov hun nov hun 75 Svamp 02-nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov hun nov han 55 Svamp i hovedet 02-nov hun nov hun nov han nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov hun nov han 59 Gammel skade 03-nov hun 75 Svamp på halen 03-nov hun 76 Bidsår på halerod 03-nov han 60 Forkortet gællelåg 03-nov hun nov han 60 Bidsår på bugen 03-nov han nov hun nov hun nov hun 88 Bilag 2. Fangster i uge 45. Genfangst beskriver om laksen blev mærket og genudsat i uge 41. Gf. delstr. 1 betyder således, at laksen blev fanget og mærket på delstrækning 1 i uge 44. Hvis laksen blev genfanget udenfor delstrækningen, hvor den blev mærket, er det angivet om den er vandret op- eller nedstrøms. Dato Køn Længde Genfangst Bemærkninger 07-nov hun 90 28

30 07-nov han nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov han nov hun nov hun nov han nov hun nov han nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov han nov hun nov hun nov han nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov hun 78 Gf. delstr nov hun nov hun nov hun 79 Gf. delstr nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov hun 80 Gf. delstr nov hun nov han nov han 80 Gf. delstr. 1 29

31 08-nov hun nov han nov hun nov hun nov hun 71 Gf. delstr nov hun nov hun nov hun nov hun 82 Gf. delstr nov han nov hun nov hun nov hun nov han nov hun nov han nov hun nov han nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun 72 Gf. delstr nov han nov han nov hun nov hun 82 Gf. delstr nov hun nov hun nov hun nov han nov han nov hun nov hun nov hun 77 Bidskader 09-nov hun nov hun nov hun 79 Bidskader 09-nov hun 79 svamp 09-nov hun nov hun 93 30

32 09-nov hun nov hun 82 Gf. delstr. 1 Vandret nedstrøms 09-nov hun 84 Gf. delstr nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov han nov han nov han 76 Gf. delstr. 2 Vandret nedstrøms 09-nov han nov han nov han nov han nov hun nov han nov han nov han nov han nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun 75 Gf. delstr. 3 Vandret nedstrøms 10-nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun nov hun 78 Gf. delstr nov hun nov hun nov hun nov hun 75 Gf. delstr nov han 59 Gf. delstr nov han 59 31

33 32

34 Bilag 3. Fangstpositioner uge 44 og okt Waypoint Bredde længde '15.43"N 9 36'12.31"Ø '15.58"N 9 36'12.33"Ø '16.21"N 9 36'12.58"Ø '16.29"N 9 36'12.60"Ø '16.32"N 9 36'12.61"Ø '16.65"N 9 36'12.70"Ø '17.82"N 9 36'14.12"Ø '18.77"N 9 36'15.40"Ø '17.34"N 9 36'13.18"Ø '17.34"N 9 36'13.19"Ø '23.52"N 9 36'25.66"Ø '24.19"N 9 36'27.77"Ø '24.26"N 9 36'27.95"Ø '25.08"N 9 36'29.97"Ø '25.73"N 9 36'31.74"Ø '26.46"N 9 36'32.41"Ø '39.99"N 9 36'47.01"Ø '40.74"N 9 36'53.63"Ø '45.60"N 9 37'18.68"Ø '6.54"N 9 38'32.44"Ø '6.90"N 9 38'33.04"Ø '8.62"N 9 38'36.10"Ø '12.70"N 9 38'53.15"Ø '12.72"N 9 38'53.62"Ø '17.72"N 9 39'6.13"Ø '18.01"N 9 39'10.78"Ø '16.64"N 9 39'25.39"Ø '17.57"N 9 39'33.49"Ø '20.18"N 9 39'38.18"Ø '24.08"N 9 39'47.56"Ø '24.25"N 9 39'52.35"Ø '25.02"N 9 39'56.05"Ø '31.54"N 9 40'4.55"Ø '32.43"N 9 40'9.39"Ø '31.87"N 9 40'11.00"Ø '30.76"N 9 40'12.72"Ø '28.52"N 9 40'16.76"Ø '25.67"N 9 40'29.69"Ø '25.39"N 9 40'36.34"Ø '27.25"N 9 40'54.56"Ø 33

35 '30.01"N 9 40'57.15"Ø 01-nov Waypoint Bredde længde '35.38"N 9 41'25.94"Ø '36.31"N 9 41'30.86"Ø '36.63"N 9 42'13.16"Ø '47.96"N 9 42'39.36"Ø '49.03"N 9 42'40.85"Ø '49.47"N 9 42'42.46"Ø '49.47"N 9 42'47.74"Ø '49.55"N 9 42'48.32"Ø '51.44"N 9 42'53.64"Ø '52.51"N 9 42'56.44"Ø '52.54"N 9 42'56.51"Ø '55.92"N 9 43'4.27"Ø '58.59"N 9 43'9.12"Ø '0.01"N 9 43'13.95"Ø '0.01"N 9 43'14.06"Ø '59.92"N 9 43'16.47"Ø '59.63"N 9 43'17.18"Ø '0.59"N 9 43'36.13"Ø '2.75"N 9 43'44.48"Ø '5.59"N 9 43'59.19"Ø '5.74"N 9 44'0.31"Ø '3.62"N 9 44'21.55"Ø '0.95"N 9 44'31.32"Ø '0.88"N 9 44'32.36"Ø '4.08"N 9 44'45.27"Ø '5.86"N 9 44'52.50"Ø '6.60"N 9 44'55.23"Ø '10.05"N 9 45'5.04"Ø '11.28"N 9 45'10.74"Ø '11.37"N 9 45'11.28"Ø '12.12"N 9 45'12.18"Ø '15.26"N 9 45'23.07"Ø '17.38"N 9 45'29.12"Ø '18.30"N 9 45'33.91"Ø '18.00"N 9 45'37.63"Ø '22.67"N 9 45'53.35"Ø '22.76"N 9 45'53.58"Ø '23.70"N 9 45'54.95"Ø '24.13"N 9 45'55.52"Ø '27.55"N 9 46'2.29"Ø '29.19"N 9 46'4.28"Ø 34

36 '33.51"N 9 46'46.01"Ø '33.63"N 9 46'49.18"Ø 02-nov Waypoint Bredde længde '38.61"N 9 47'21.99"Ø '37.62"N 9 47'26.78"Ø '37.45"N 9 47'42.95"Ø '37.78"N 9 47'44.20"Ø '37.86"N 9 47'46.58"Ø '38.16"N 9 47'48.89"Ø '36.10"N 9 48'10.31"Ø '35.77"N 9 48'11.26"Ø '34.45"N 9 48'14.13"Ø '33.36"N 9 48'22.56"Ø '45.50"N 9 48'56.33"Ø '46.62"N 9 48'59.43"Ø '45.30"N 9 49'18.02"Ø '30.45"N 9 50'22.79"Ø '10.98"N 9 51'54.54"Ø '8.80"N 9 51'58.62"Ø '7.96"N 9 52'3.20"Ø '7.08"N 9 52'9.74"Ø '1.27"N 9 52'21.53"Ø '52.84"N 9 53'25.95"Ø '52.79"N 9 53'28.73"Ø '53.07"N 9 53'35.98"Ø '58.84"N 9 54'1.44"Ø '55.21"N 9 54'16.94"Ø '55.23"N 9 54'22.07"Ø '55.99"N 9 54'24.20"Ø '56.63"N 9 54'26.82"Ø '56.65"N 9 54'26.89"Ø '6.50"N 9 54'32.75"Ø '11.16"N 9 54'35.32"Ø '21.49"N 9 54'30.17"Ø 03-nov Waypoint Bredde længde '5.94"N 9 54'24.20"Ø '28.21"N 9 54'52.92"Ø '28.63"N 9 54'54.72"Ø '31.39"N 9 54'57.15"Ø '37.22"N 9 55'4.67"Ø '44.24"N 9 55'38.01"Ø 35

37 '58.26"N 9 56'46.47"Ø '13.08"N 9 57'38.64"Ø '48.61"N 9 58'8.81"Ø 07-nov Waypoint Bredde længde '16.02"N 9 36'12.43"Ø '21.62"N 9 36'20.40"Ø '28.12"N 9 36'35.27"Ø '33.89"N 9 36'39.70"Ø '34.89"N 9 36'40.08"Ø '40.91"N 9 36'53.86"Ø '41.01"N 9 36'54.63"Ø '42.67"N 9 37'2.58"Ø '42.68"N 9 37'2.64"Ø '44.40"N 9 37'12.72"Ø '48.87"N 9 37'32.06"Ø '52.59"N 9 37'57.89"Ø '57.10"N 9 38'3.79"Ø '57.84"N 9 38'7.25"Ø '58.77"N 9 38'13.74"Ø '58.87"N 9 38'15.42"Ø '59.80"N 9 38'20.68"Ø '4.44"N 9 38'29.06"Ø '4.79"N 9 38'29.60"Ø '6.41"N 9 38'31.55"Ø '6.85"N 9 38'32.82"Ø '7.46"N 9 38'33.68"Ø '10.76"N 9 38'38.07"Ø '12.32"N 9 38'48.29"Ø '11.99"N 9 38'51.23"Ø '13.18"N 9 38'54.09"Ø '15.80"N 9 38'58.02"Ø '17.12"N 9 39'2.13"Ø '17.98"N 9 39'7.57"Ø '17.97"N 9 39'9.07"Ø '17.95"N 9 39'11.50"Ø '17.85"N 9 39'12.62"Ø '17.85"N 9 39'12.65"Ø '16.35"N 9 39'25.46"Ø '23.40"N 9 39'45.72"Ø '27.71"N 9 39'59.39"Ø '28.14"N 9 40'17.57"Ø '27.60"N 9 40'18.77"Ø '25.15"N 9 40'34.55"Ø 36

38 '25.47"N 9 40'53.01"Ø '26.27"N 9 40'53.81"Ø '28.88"N 9 40'55.25"Ø '30.75"N 9 40'57.96"Ø '31.17"N 9 40'59.19"Ø '32.02"N 9 41'2.14"Ø 08-nov Waypoint Bredde længde '33.34"N 9 41'9.73"Ø '33.36"N 9 41'9.84"Ø '33.36"N 9 41'14.24"Ø '34.27"N 9 41'21.44"Ø '34.47"N 9 41'22.06"Ø '34.73"N 9 41'23.00"Ø '36.12"N 9 41'34.63"Ø '35.84"N 9 41'36.46"Ø '36.33"N 9 41'40.16"Ø '36.83"N 9 41'41.57"Ø '37.86"N 9 42'20.60"Ø '42.03"N 9 42'32.76"Ø '42.03"N 9 42'32.76"Ø '44.57"N 9 42'37.80"Ø '51.42"N 9 42'53.41"Ø '52.06"N 9 42'55.72"Ø '54.17"N 9 43'0.12"Ø '59.34"N 9 43'17.68"Ø '58.95"N 9 43'18.27"Ø '58.07"N 9 43'19.37"Ø '2.36"N 9 43'42.85"Ø '2.59"N 9 43'43.72"Ø '5.36"N 9 43'56.25"Ø '5.87"N 9 44'0.34"Ø '0.87"N 9 44'31.09"Ø '3.53"N 9 44'43.74"Ø '10.11"N 9 45'4.77"Ø '10.71"N 9 45'7.23"Ø '15.45"N 9 45'13.79"Ø '15.49"N 9 45'13.83"Ø '15.54"N 9 45'13.89"Ø '15.10"N 9 45'24.17"Ø '18.33"N 9 45'33.20"Ø '18.33"N 9 45'33.97"Ø 09-nov 37

39 Waypoint Bredde længde '21.16"N 9 45'50.16"Ø '30.10"N 9 46'5.07"Ø '32.01"N 9 46'9.69"Ø '32.11"N 9 46'10.68"Ø '32.32"N 9 46'11.49"Ø '32.57"N 9 46'13.10"Ø '32.62"N 9 46'14.40"Ø '33.00"N 9 46'21.98"Ø '32.82"N 9 46'23.59"Ø '37.39"N 9 47'8.78"Ø '37.70"N 9 47'42.33"Ø '33.46"N 9 48'20.14"Ø '34.44"N 9 48'29.87"Ø '37.37"N 9 48'37.38"Ø '37.66"N 9 48'38.01"Ø '38.93"N 9 48'45.63"Ø '41.62"N 9 48'50.79"Ø '43.83"N 9 48'53.15"Ø '46.42"N 9 48'57.46"Ø '46.64"N 9 49'3.90"Ø '46.59"N 9 49'4.81"Ø '43.18"N 9 49'35.78"Ø '35.02"N 9 50'19.86"Ø '28.12"N 9 50'24.75"Ø '15.90"N 9 50'56.73"Ø '15.50"N 9 51'5.44"Ø '15.10"N 9 51'7.79"Ø '13.90"N 9 51'15.01"Ø '11.71"N 9 51'51.83"Ø '7.58"N 9 52'7.34"Ø '52.96"N 9 53'32.73"Ø '53.15"N 9 53'34.07"Ø '53.00"N 9 53'35.74"Ø '58.54"N 9 54'0.02"Ø '58.60"N 9 54'0.14"Ø '55.32"N 9 54'17.01"Ø '56.35"N 9 54'25.08"Ø 10-nov Waypoint Bredde længde '21.24"N 9 54'29.92"Ø '29.24"N 9 54'27.96"Ø '29.27"N 9 54'27.93"Ø '1.92"N 9 54'28.76"Ø 38

40 '11.92"N 9 54'30.14"Ø '15.79"N 9 54'35.92"Ø '26.70"N 9 54'47.59"Ø '28.06"N 9 54'52.85"Ø '34.72"N 9 55'0.36"Ø '35.99"N 9 55'2.56"Ø '40.55"N 9 55'17.89"Ø '41.09"N 9 55'19.11"Ø '42.85"N 9 55'29.54"Ø '52.40"N 9 56'7.01"Ø '55.29"N 9 56'35.24"Ø '57.11"N 9 56'41.96"Ø '2.64"N 9 57'6.63"Ø 39

41 Bilag 4. Udsætninger af laksesmolt i Gudenåen i perioden År Antal

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Aage Jørgensen med en laks 5,93kg og 85cm fanget 17.september 2016 på spinner zone 4 Oktober 2016 Fiskeriet hos Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2016 9. november 2016 omløbsstryget ved Møllebækken indvies det kommer til at give flere havørreder i Gudenåen omkring Bjerringbro. Foto: Erik Søndergaard

Læs mere

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr. 316-2016 Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening

Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening Referat fra generalforsamling 4. december 2014 49 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Generalforsamlingen startede med at mindes Orla Jørgensen der døde i

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2010

VSF Fangstrapport for 2010 15. december 2010 VSF Fangstrapport for 2010 1 Generelt... 1 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 3 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks... 7 4 Regnbue... 8 5 Bækørred... 8 6 Gedde... 8 7 Ål... 8 8 Andet...

Læs mere

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,

Læs mere

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Udfordringer og behov er forskellige afhængig af, hvor man er i Søhøjlandet eller vandløbene i henholdsvis nedre og øvre Gudenå, men

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen

Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 220-2010 Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009.

Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009. Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009. Så er der igen gået et år og det er tid til at gøre status. 2009 har budt på udfordringer i form af meget grøde i åen, sløjt sommerfiskeri

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1

Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2011

VSF Fangstrapport for 2011 Rev 15. december 2011 VSF Fangstrapport for 2011 1 Generelt... 1 1.1 Rapportering... 1 1.2 Årsvariation... 2 1.3 Oversigt... 2 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 4 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks...

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2016 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2016 Rødder fra en opstemning i Gullev bæk. Rødderne blev fjernet af Anders Stougaard og Erik i november 2016 for at skabe passage for havørrederne til de

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2017

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2017 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer December 2017 Sidste fiskedag 2017. En laks i gydedragt har taget fluen. Fisken blev hurtigt landet og derefter nænsomt genudsat. Foto: Erik Søndergaard. December

Læs mere

Generalforsamlingen startede med at mindes afdøde lodsejer Svend Aage Pedersen, Hjermind.

Generalforsamlingen startede med at mindes afdøde lodsejer Svend Aage Pedersen, Hjermind. Referat fra BSF generalforsamling 2016 Generalforsamlingen blev afholdt torsdag 1. december 2016 kl. 19:00 i Bjerringbro Idrætspark, kantinen, Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro. Der var mødt i alt 55

Læs mere

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3 GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

INDHOLD. Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3 Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996

Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996 ------------------------------------------------------------------------------------ Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996 af Niels Jepsen, Kim Aarestrup og Gorm Rasmussen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Niels Jepsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri Michael Deacon & Mads Ejby-Ernst, Ribe Amt Radiomærket hanlaks

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015

Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Gudenåens Ørredfond Beretning pr. Marts 2015 Efter et par år hvor vi ikke har kunnet levere på grund en kombination af sygdomme på dambruget og oddere der har spist vores fisk, er vi igen ved at være oppe

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Maj Juni 2017

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Maj Juni 2017 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Maj Juni 2017 Vi har haft en fantastisk sstart på laksefiskeriet i Gudenå. Laks 13,23kg 108cm fanget af Søren Agesen 23. april 2017 årets største indtil videre.. Maj

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev februar 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev februar 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs

Læs mere

Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012

Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012 Modtagere: Gudenåkomiteen/VOS en 12. oktober 2012 Referat og dagsorden fra møde i Gudenåkomitéen 24. september 2012 Deltagere: Se side 6. Dagsorden 1. Velkomst v/ Charlotte Green (kl.: 09:00 09:10) Velkommen

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere