Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

2 Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering fra rådmand og direktør 2 3 Orientering om svar på henvendelse fra byrådsmedlem Thomas Krarup angående stigning i varmeprisen 4 Godkendelse af regnskab 2015 for Miljø- og Energiforvaltningen 7 5 Godkendelse af overførsel fra 2015 til Tillægsbevillinger 10 6 Godkendelse af status på ompriorieteringsbidrag 15 7 Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst 19 8 Godkendelse af lånegaranti til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk 25 9 Godkendelse af ansøgning fra Aalborg Kloak A/S om kommunal lånegaranti Godkendelse af takst for Vandsamarbejde Hals, Grundvandsbeskyttelse Godkendelse af takst for grundvandsbeskyttelse for VSK Godkendelse af takst for Samarbejde om forsyningssikkerhed i Nibe-området Godkendelse af bidrag til Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land og Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Godkendelse af pålæg om dyrkningsrestriktioner for beskyttelse af grundvandet - Gravsholtvej Godkendelse af pålæg om dyrkningsrestriktioner for beskyttelse af grundvandet - Gravsholtvej Godkendelse af implementering af Klimastrategi Godkendelse af opsamlende kompetencefordeling - Miljø- og Energiforvaltningen Godkendelse af virksomhedsnavne i Miljø- og Energiforvaltningen Orientering om status på projektet om Én indgang bedre erhvervsserviceindgang" Orientering vedrørende økologiindsatser i Miljø- og Energiforvaltningen Orientering om Klimakommunerapport Orientering om vandværksboringer sløjfet siden 2006 på grund af nitrat og pesticider Orientering om opkrævning af boligabonnement eller tømningsgebyr i forbindelse med afhentning af dagrenovation Orientering fra diverse selskaber Eventuelt Godkendelse af referat 75 Lukket

3 Indholdsfortegnelse 27 Orientering fra rådmand og direktør 28 Orientering fra diverse selskaber mv. 29 Eventuelt

4 Tid Torsdag 7. april 2016, kl Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Kristoffer Hjort Storm, Jan Nymark Thaysen Lars Peter Frisk, Lasse Puertas Navarro Olsen, Lasse Frimand Jensen, Daniel Nyboe Andersen, Lene Krabbe Dahl Søren Gais Kjeldsen og Lone Brun Olsen, Jane Stampe deltog under punkt 2, 6-16 og 21-22, Michael Damm deltog under punkt 2, 6 og 19-20, Flemming Kielgast deltog under punkt 4 og 23, Nils Ove deltog under punkt 4-6, Carsten Iversen deltog under punkt 23 Lasse Frimand Jensen var fraværende under punkt 8. Lars Peter Frisk deltog ikke under behandling af punkt 11

5 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Punkterne i dagsordenen 3, 6, 8, og er overført fra Miljø- og Energiudvalgets aflyste møde den 16. marts Beslutning: Godkendt. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 1 af 175

6 Punkt 2. Orientering fra rådmand og direktør Henvendelse fra byrådsmedlem Thomas Krarup angående stigning i varmeprisen Da Miljø- og Energiudvalgsmødet den 16. marts 2016 blev aflyst, blev svarene på spørgsmål fra Thomas Krarup efterfølgende sendt til byrådets medlemmer. Orientering om vandremusling Orientering om konsekvenser for vandremuslingen. Beslutning: Taget til orientering. Der blev givet orientering om henvendelse fra byrådsmedlem Mads Duedahl og øvrige borgerhenvendelser angående den varslede stigning i varmeprisen. Der blev orienteret om, at St. Ajstrup Vandværk den 4. april 2016 har meddelt, at vandværket er uden fungerende bestyrelse. St. Ajstrup Vandværk forsyner ca. 40 husstande med drikkevand. Miljø- og Energiforvaltningen undersøger kommunens ansvar i denne situation, og forsøger at finde mulige løsninger for vandværkets forbrugere. I forbindelse med KL s Teknik- og miljøkonference i Aalborg den april 2016 afvikles 14 udflugter, hvor udvalgets medlemmer deltager som guider og tovholdere. Der blev kort orienteret herom. Der blev orienteret om, at behandlingen af Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi først kommer på udvalgets møde den 4. maj 2016, idet høringssvarene skal gennemgås og konsekvenserne heraf skal kortlægges. Der blev orienteret om miljøuheld i Østerå med blå maling udledt via et regnvandsbassin i Dall Villaby. Der blev orienteret om ny ansøgning af EU midler fra Urban Innovative Actions baseret på tanken om det integrerede energisystem, hvor produktion, distribution og forbrug tænkes sammen i et samlet system. Der blev orienteret om planer for etablering af dambrug og fiskeopdræt på Portlands arealer ved udnyttelse af afkølet overskudsvand. Der blev givet orientering om den seneste orientering i Magistraten omkring processen og arbejdet med en fremtidig strukturering i Miljø- og Energiforvaltningen. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 12 af 275

7 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Vandremuslingen - Orientering kl Side 23 af 275

8 Punkt 3. Orientering om svar på henvendelse fra byrådsmedlem Thomas Krarup angående stigning i varmeprisen Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalget orientering om spørgsmål fra byrådsmedlem Thomas Krarup vedrørende stigning i varmeprisen. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at orientering om spørgsmål fra byrådsmedlem Thomas Krarup vedrørende stigning i varmeprisen videresendes til byrådets orientering. Beslutning: Taget til orientering, idet svaret er sendt til alle byrådsmedlemmer til orientering. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 14 af 375

9 Sagsbeskrivelse Byrådsmedlem Thomas Krarup har den 7. marts 2016 fremsendt 11 spørgsmål vedrørende stigningen i varmeprisen, som blev besluttet på bestyrelsesmødet den 2. marts 2016 i Aalborg Energikoncern A/S. Spørgsmål og svar er vedhæftet som bilag. Bestyrelsen i Aalborg Energikoncern A/S behandlede forslag til svar spørgsmål på bestyrelsesmøde den 16. marts kl Side 25 af 375

10 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Spørgsmål fra Thomas Krarup om varmepriser, Nordjyllandsværket Brev vedrørende svar på spørgsmål om varmepriser, Nordjyllandsværket mv. Notat med svar på spørgsmål om varmetakster, Nordjyllandsværket mv. kl Side 36 af 375

11 Punkt 4. Godkendelse af regnskab 2015 for Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til byrådet. at det økonomiske regnskab 2015 med tilhørende beretning samt resultatcenterregnskab for AK Indkøb godkendes og afgives til revision, og at Grønt Regnskab 2015 godkendes. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til Miljø- og Energiudvalget, at Status for ressource- og energispareindsats for 2015 godkendes, at årsrapporter 2015 og revisionsprotokollater for Aalborg Gas - Naturgas Net og Naturgas Salg godken-des og underskrives med henblik på forelæggelse for byrådet som led i behandlingen af regnskab 2015, og at de frivillige interne årsrapporter 2015 og revisionsprotokollater for Aalborg Gas - Bygas og Aalborg Renovation godkendes og underskrives. Beslutning: 1. indstilling blev anbefalet. 2. indstilling blev godkendt. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 17 af 375

12 Sagsbeskrivelse Kommunal-økonomiske regnskaber I lighed med tidligere år omfatter de kommunale regnskaber et sæt regnskaber med bemærkninger, en samlet beretning samt specialregnskab for resultatcentret AK Indkøb. Som en del af den samlede beretning har Miljø- og Energiplanlægning i samarbejde med Borgmesterens Forvaltning og By- og Landskabsforvaltningen udarbejdet en tværgående artikel omhandlende planstrategi og bæredygtighedsstrategi mv. Grønne regnskaber 2015 Det er nu 20. gang Forsyningsvirksomhederne/Miljø- og Energiforvaltningen udarbejder grønne regnskaber efter, at de første frivillige regnskaber blev indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for regnskabsåret Fra og med 2003 er der regnskabspligt for Aalborg Varmes reservecentraler med en effekt på mere end 50 MW samt for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Det er valgt at udarbejde frivillige grønne regnskaber for forvaltningens øvrige forsyningsvirksomheder. Dog indberettes disse ikke til Miljøstyrelsen, som har overtaget Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forpligtelser på dette område. Med ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr af 13. oktober 2015 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR-bekendtgørelsen), blev bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber ophævet. Det betyder blandt andet, at Aalborg Varme, Aalborg Renovation og Aalborg Kloak og Nordjyllandsværket, der tidligere har haft pligt til at udarbejde grønne regnskaber, fremover kun skal indberette PRTR-data via virk.dk for de forurenende stoffer, hvor udledningen overstiger tærskelværdierne i PRTR-forordningens bilag 2. Som følge af ovennævnte, samt købet af Nordjyllandsværket og organisationsændringerne i Miljø- og Energiforvaltningen, herunder dannelse af energikoncernen, skal der i 2016 tages stilling til form og indhold af den fremtidige registrering, indberetning og kommunikation af relevante miljø- og energidata for Miljø- og Energiforvaltningens forskellige virksomheder og afdelinger. Årsrapporter udarbejdet i henhold til Årsregnskabsloven I henhold til lovgivningen er det et krav, at der udarbejdes årsrapporter i henhold til Årsregnskabsloven for naturgasaktiviteterne Naturgas Net og Naturgas Salg under Aalborg Gas. Med henblik på at være på forkant i forhold til den nu forestående omdannelse til energiselskab har Miljø- og Energiforvaltningen på frivillig basis endvidere udarbejdet intern årsrapport efter Årsregnskabsloven for Aalborg Gas Bygas. Modsat de kommunale regnskaber skal årsrapporter, der udarbejdes i henhold til Årsregnskabslovens regler, være revideret af den eksterne revision inden bestyrelsesbehandling. Revisionsprotokollater forelægges derfor Miljø- og Energiudvalget som den umiddelbare bestyrelse for de nævnte regnskabsområder til godkendelse sammen med årsrapporterne. Efter omdannelse af Aalborg Varme til Aalborg Varme A/S og Aalborg Decentrale Værker A/S med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2015 under Aalborg Energi Holding A/S behandles årsrapporterne for 2015 i de respektive bestyrelser og generalforsamlinger. Status for ressource- og energispareindsats Miljø- og Energiforvaltningen har, som opfølgning på plan for ressource- og energispareindsats for , der blev godkendt af Forsyningsudvalget den 6. marts 2013 (punkt 10), udarbejdet en status for ressource- og energispareindsatsen i 2015 for Aalborg Gas og Varme. Det bemærkes, at data for realiserede energibesparelser er indberettet til Dansk Fjernvarme i henhold til gældende aftale og lovgivning. kl Side 28 af 375

13 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Miljø- og Energiforvaltningen - Samlet regnskab Indledningssider Udkast til årsberetning - del af Aalborg Kommunes samlede beretning 2015 Miljø- og Energiforvaltningen - Foreløbige og endelige anlægsprojekter 2015 Miljø- og Energiforvaltningen - Status for ressource- og energispareindsats 2015 Energi og Renovation - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Aalborg Gas - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Aalborg Gas, Bygas - Årsrapport 2015 Aalborg Gas, Bygas - revisionsprotokollat 2015 Aalborg Gas, Naturgas Net - Årsrapport 2015 Aalborg Gas, Naturgas Net - revisionsprotokollat 2015 Aalborg Gas, Naturgas Salg - Årsrapport 2015 Aalborg Gas, Naturgas Salg - revisionsprotokollat 2015 Aalborg Gas - Grønt Regnskab 2015 Aalborg Varme - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Aalborg Forsyning, Varme - Grønt Regnskab 2015 Aalborg Renovation - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Aalborg Renovation - Årsrapport 2015 Aalborg Renovation - Revisionsprotokollat 2015 Aalborg Renovation - Grønt regnskab 2015 Energicenter Aalborg - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Energicenter Aalborg - Grønt regnskab 2015 Beredskab - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Parkeringskontrol - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Miljø - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Miljø- og Energiplanlægning - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 Administration og Service - Kommunalt økonomisk regnskab 2015 AK Indkøb - Specialregnskab for 2015 Administration og Service - Grønt regnskab 2015 kl Side 39 af 375

14 Punkt 5. Godkendelse af overførsel fra 2015 til Tillægsbevillinger Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at ikke-forbrugte midler i 2015 på kr. vedrørende skattefinansierede konti overføres til 2017, at ikke-forbrugte midler i 2015 på kr. vedrørende den lovpligtige indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse overføres til 2016, jfr., sagsbeskrivelsen, at ikke-forbrugte midler i 2015 på kr. vedrørende anlægsudgifter overføres til drift i at merforbrug i 2015 på kr. for sektor Beredskab ikke overføres, da sektoren er ophørt pr. 31. december 2015, samt at merforbrug i 2015 på kr. for sektor Parkeringskontrol ikke overføres under Miljø- og Energiforvaltningen, da sektoren er overført til By-og Landskabsforvaltningen pr. 1. januar Beslutning: Anbefalet. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 10 af af 575

15 Sagsbeskrivelse I henhold til regnskabsinstruksen for regnskab 2015 og beslutningen i Direktørgruppen søges ikke-forbrugte driftsmidler på de skattefinansierede serviceudgiftsområder i Miljø- og Energiforvaltningen hermed overført til budget Der er som udgangspunkt tale om overførsler til anvendelse til samme formål, som de var tiltænkt i budget For Beredskab bliver Budget 2015 overskredet med kr. Heraf er overskridelsen på kr. forventet, jfr. direktørgruppens beslutning om tilbageførsel af den udmøntede reduktion i moderniseringsaftalen. Det resterende merforbrug på kr. kan ikke overføres, da sektor Beredskab er ophørt med virkning pr. 31. december 2015 og må således finansieres af kommunekassen. Endvidere er der restanceført et tilgodehavende på ca. 4 mio. kr. hos Nordjyllands Beredskab I/S, der som godkendt af byrådet på møde den 8. juni 2015 (punkt 2) indbetales af interessentskabet over de kommende 4 år. For Parkeringskontrol bliver Budget 2015 overskredet med kr. i netto-mindreindtægter, som overføres til 2017 som en reduktion i netto-budgettet. Parkeringskontrol er overført til By- og Landskabsforvaltningen pr. 1. januar Under sektor: Miljø- og Energiplanlægning skal Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse, ifølge Statens økonomiske forudsætninger for indsatsplanlægningen, vedtages senest i Midlerne til indsatsplanerne er opkrævet af staten og overført til kommunerne via DUT-midlerne. Midlerne er øremærket til indsatsplanlægningen, og det er aftalt mellem Miljøministeriet og KL, at de afholdte udgifter skal opgøres med henblik på en eventuel efterregulering i forhold til kommunernes reelle forbrug. I Aalborg Kommune er midlerne løbende overført, med henblik på, at opgaven er gennemført ved udgangen af Hvis Indsatsplanerne skal være vedtaget inden udgangen af 2017, er det nødvendigt, at hovedparten af opgaven skal være udført i løbet af I 2015 var der ikke-forbrugte midler til indsatsplanlægningen på 2,4 mio. kr. For at løse opgaven, er der behov for, at 1,4 mio. kr. af dette mindreforbrug kan anvendes i Det er således nødvendigt, at der overføres 1,4 mio. kr. fra 2015 til Subsidiært skal beløbet overføres til Merforbruget for AK Indkøb under sektor: Administration og Service er sket i henhold til byrådets beslutning på møde den 15. december 2014 (punkt 3). Beredskabscenter Aalborgs projekt i forbindelse med etablering af radiokommunikation SINE er, grundet etablering af ny beredskabsstruktur, ikke realiseret i Anlægsmidlerne er efter aftale med Borgmesterens Forvaltning hensat til imødegåelse af Aalborg Kommunes eventuelle senere forpligtelse hertil. For Miljø- og Energiplanlægning er der behov for overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler med i alt kr., som følge af, at en del af udgifterne i forbindelse med projekterne under Implementering af Klimastrategi først har været muligt at realisere i første halvår af Da samtlige anlægsprojekter er overført til drift fra 2016, forslås at de ikke-forbrugte anlægsmidler i 2015 bliver overført til drift i kl Side 211 af af 575

16 Drift Beløb i kr. Overførsel 2016 Sektor Beredskab under Miljø- og Energiforvaltning i alt - til overførsel regnskab 2015 Nettodriftsudgifter I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Tilbageførsel af udmøntet reduktion i moderniseringsaftalen Merforbrug der dækkes af kommunekassen som følge af sektorophør Sektor Beredskab under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: I alt Drift Beløb i kr. Overførsel 2016 Nettodriftsudgifter Sektor Parkeringskontrol under Miljø- og Energiforvaltningen i alt - til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor overgået til By- og Landskabsforvaltningen 254 Sektor Parkeringskontrol under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: I alt 0 kl Side 312 af af 575

17 Drift Beløb i kr. Overførsel 2016 Nettodriftsudgifter Sektor Miljø under Miljø- og Energiforvaltning i alt - til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Overføres til Sektor Miljø under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: I alt Drift Beløb i kr. Overførsel 2016 Nettodriftsudgifter Sektor Miljø- og Energiplanlægning under Miljø- og Energiforvaltningen i alt - til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Overføres til Sektor Miljø- og Energiplanlægning under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: I alt 0 kl Side 413 af af 575

18 Drift Beløb i kr. Overførsel 2016 Nettodriftsudgifter Sektor Administration og Service under Miljø- og Energiforvaltningen i alt - til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Byrådsgodkendt merforbrug for AK Indkøbs udgifter til lokalkøbsanalyse Overføret til Sektor Miljø- og Energiplanlægning under Miljø- og Energiforvaltningen i alt til drift Beløbet anvendes til: I alt Anlæg Beløb i kr. Overførsel 2016 (Brutto) Udgifter Indtægter Sektor Miljø- og Energiplanlægning under Miljø- og Energiforvaltning i alt - anlæg regnskab Beløbet fremkommer ved: Søges overført fra / til drift: Overføres til Drift I alt 0 Beløbet anvendes til: Sektor Miljø under Miljø- og Energiforvaltningen i alt - anlæg regnskab De væsentligste overførsler af ikke-forbrugte midler fra 2015 til 2016 vedrørende det brugerfinansierede område fandt sted via efterårsbudgetrevisionen, som blev godkendt af byrådet den 14. december 2015 (punkt 17). kl Side 514 af af 575

19 Punkt 6. Godkendelse af status på ompriorieteringsbidrag Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender Miljø- og Energiforvaltningens forslag til omprioriteringsbidrag omfattende: kr. frigivet ved yderligere optimering af de administrative sagsgange i Miljø og reduktion i serviceniveauet for miljøgodkendelser til landbrug kr. frigivet ved reduktion i midler anvendt til understøttelse af sagsbehandlingen i Miljø- og Energiplanlægning, herunder DK-plan. Beslutning: Godkendt, idet udvalgets flertal bemærker at det ikke er muligt at spare 1% af forvaltningens driftsbudget uden serviceforringelser. Lars Peter Frisk kunne ikke godkende indstillingen, idet midlerne tages fra en myndighedsopgave, hvilket Venstre ikke kan tilslutte sig. Kontoen "Den grønne agent" foreslås i stedet for reduceret med kr. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 15 af af 475

20 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiudvalget blev orienteret på sidste møde den 2. marts 2016 (punkt 3) om Miljø- og Energiforvaltningens status på udarbejdelse af omprioriteringsbidrag på kr. Miljø På mødet blev det besluttet, at for så vidt angår Miljøs andel af omprioriteringsbidraget, skal der udarbejdes uddybende bemærkninger mm. vedrørende den fremtidige ressourceanvendelse til meddelelse af miljøgodkendelser til landbrug. I nærværende sag har Miljø- og Energiforvaltningen uddybet bemærkningerne vedrørende frigivelse af midler til omprioriteringsbidraget fra sagsbehandlingen tilknyttet miljøgodkendelser til landbruget. På mødet den 2 marts 2016 (punkt 3) oplyste Miljø- og Energiforvaltningen, at fra 1 januar 2016 er der nye sagsbehandlingstider gældende for miljøgodkendelser til såvel landbrug, som virksomheder. Fra denne dato gælder, at sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser til landbrug ikke må overstige 200 dage. (i dag er kravet 270 dage). Miljø- og Energiforvaltningen oplyste ligeledes, at det er forvaltningens vurdering, at konsekvensen af landbrugspakken, samt de økonomisk udfordringer i landbrugserhvervet generelt vil være, at nogle landbrug vil vælge at afvente indsendelsen af nye ansøgninger om miljøgodkendelser, indtil den nye målrettede regulering er implementeret fra 2018/2019. Baggrunden for denne vurdering, er baseret på følgende forhold. 1) Som en del af landbrugspakken adskilles godkendelsen af arealerne fra anlægget og erstattes af en generel regulering og en målrettet regulering. Dette indfases fra dyrkningssæson 2018/2019. Det er ikke endeligt fastlagt, hvad kommunernes opgaver bliver herefter. For nuværende stilles der i miljøgodkendelserne vilkår vedr. mængden af udbragt husdyrgødning og andre organiske produkter med indhold af N (kvælstof) og P (fosfor), vilkår til ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige og vilkår til særlige sædskifter. Målet er at reducere udvaskningen til overfladevand og grundvand. Der stilles desuden vilkår om staldtyper, teknologiske tiltag m.v., der sikrer, at nedfaldet af ammoniak i nærliggende naturområder holdes under grænseværdierne. Der er ikke i pakken taget stilling til, hvordan denne regulering/beskyttelse kan/skal videreføres, og beskyttelse af sårbar natur og søer er ikke omtalt i aftalen. Dertil kommer, at det er uafklaret, om det ændrede tilladelige dyretryk for slagtesvin (hæves fra 1,4 DE/ha (dyreenheder pr. hektar) til 1,7 DE/ha i 2017) betyder, at kravene i miljøgodkendelserne til f.eks. ekstra efterafgrøder ikke kan fastholdes i nuværende omfang. Det fremgår ikke af landbrugspakken, om en tilsvarende reguleringsmulighed integreres i den målrettede regulering, idet aftalen alene har fokus på udledninger til havmiljøet. 2) I grundvandsområder og oplandet til habitatvandområder reguleres kvælstofudvaskningen i dag i miljøgodkendelserne på grundlag af den beregnede udvaskning fra et planteavl, dvs. hvor stor udvaskningen ville være fra en tilsvarende bedrift udelukkende gødet med handelsgødning. I miljøgodkendelsen stilles vilkår om, at udvaskningen til rodzone ikke må overstige dette niveau. De forøgede gødningsnormer som følge af landbrugspakken betyder, at dette niveau fra planteavl bliver højere inden udgangen af 2017 og derved vil det også blive tilladt, at der sker en større udvaskning fra husdyrbrugene i disse områder. Dette vil være gældende som minimum, indtil der evt. kompenseres for dette med de kollektive ordninger og den målrettede regulering. Som oplyst på Miljø- og Energiudvalgets møde 2. marts 2016 er det således Miljø- og Energiforvaltningens vurdering, at med den nuværende viden vil en reduktion i budget 2017 af ressourcer allokeret til miljøgodkendelser for landbrug være det område inden for Miljø, hvor de negative konsekvenserne for erhvervsservice niveauet vil være mindst mulige. Som det også blev oplyst den 2. marts 2016 er det dertil Miljø- og Energiforvaltningens vurdering, at den kommende målrettede regulering vil betyde så væsentlige forandringer i forhold til landbrugsreguleringen, at ressourceanvendelsen til løsningen af opgaven fra 2018/2019 vil ændres markant. Det kan kræve flere ressource eller færre. kl Side 216 af af 475

21 Miljø- og Energiplanlægning I Miljø- og Energiplanlægning har PMU som tidligere oplyst peget på mulige bidrag til omprioriteringsbidraget på administrationsområdet. Det drejer sig bl.a. om udgifter til kopieringsmaskine/printer, aftale med rådgivende ingeniørfirma om DK-plan den interaktive løsning, der bl.a. er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og spildevandsplan Tiltagene skønnes at kunne frigive midler svarende til ca kr. Samlet vurdering Det er Miljø- og Energiforvaltningens vurdering, at yderligere optimering af de administrative sagsgange i Miljø og reduktion i serviceniveauet for miljøgodkendelser til landbrug vil kunne frigøre samlet kr. Dertil kommer, at oplægget fra Miljø- og Energiplanlægning på kr. indstilles godkendt, som det blev fremlagt på mødet den 2. marts Samlet betyder dette, at der kan frigives kr. til omprioriteringsbidraget fra det skattefinansierede område. Det bemærkes, at Forvaltnings MED-Udvalget (FMU) endnu ikke haft lejlighed til at drøfte oplægget, idet første møde i det nye FMU er udskudt til april Det endelige omprioriteringsbidrag skal afleveres til Borgmesterens Forvaltning senest 1. april 2016 med henblik på fremlæggelse på byrådets temadag den 11. april Sagsbeskrivelse fra mødet den 2 marts 2016 (punkt 3) Miljø I Miljø er der fra LMU peget på optimering af de administrative sagsgange herunder: Investeringer i mobilt digitalt tilsyn, som fra 2018 forventes at give besparelser. Optimering af opgavestyringen, herunder yderligere standardisering af ensartede opgaver. Men da disse optimeringer ikke vurderes at kunne frigive tilstrækkelige midler, er det nødvendigt også at omprioritere ressourceanvendelsen inden for myndighedsområdet. Dette skyldes, at myndighedsopgaverne udgør det store opgavevolumen i Miljø, og derfor også udgør det område, hvor den altovervejende del af ressourcerne anvendes. Da antallet af nye sager på IndustriMiljø-, ByMiljø- og VandMiljø-området de seneste år har været voksende, er det vurdereingen, at muligheden for en reduktion af ressourceanvendelsen inden for myndighedsområdet er mest realistisk inden for landbrugsområdet, hvor forvaltningen i 2015 har haft sagsbehandlingstider som ligger væsentligt under de 9 måneder (270 dage), som er den sagsbehandlingstid, som frem til 1. januar 2016 var aftalt som acceptabel mellem staten og KL. Fra 1 januar 2016 er der nye sagsbehandlingstider gældende for miljøgodkendelser til såvel landbrug, som virksomheder. Nu gælder, at sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser til landbrug ikke må overstige 200 dage. Forvaltningen vurderer, at konsekvensen af den forestående landbrugspakke samt de økonomisk udfordringer i landbrugserhvervet generelt vil være, at flere landbrug vil vælge at afvente indsendelsen af nye ansøgninger om miljøgodkendelser, indtil den nye målrettede regulering er implementeret fra 2018/2019. Dertil kommer, at den målrettede regulering forventes at ville betyde så væsentlige forandringer i forhold til landbrugsreguleringen, at ressourceanvendelsen til løsningen af opgaven fra 2018/2019 vil ændres markant. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at reduktion af ressourcer allokeret til miljøgodkendelser for landbrug vil have den mindst mulige negative konsekvens for erhvervsserviceniveauet. Det vurderes samlet, at optimeringen af de administrative sagsgange og reduktion i serviceniveauet for miljøgodkendelser til landbrug, vil kunne frigøre samlet kr. Miljø- og Energiplanlægning kl Side 317 af af 475

22 I Miljø- og Energiplanlægning har PMU peget på mulige bidrag til omprioriteringsbidraget på administrationsområdet. Det drejer sig bl.a. om udgifter til kopieringsmaskine/printer, aftale med rådgivende ingeniørfirma om DKplan - den interaktive løsning, der bl.a. er anvendt i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og spildevandsplan Tiltagene skønnes at kunne frigive midler svarende til ca kr. kl Side 418 af af 475

23 Punkt 7. Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der igangsættes en jordfordeling i området ved AFV Lundby Krat, Klarup Vandværk og AFV Brunsted- Engkilde under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af jord eller ejendomme, at der igangsættes en jordfordeling i området ved Gudumholm Vandværk og VSK Gudumholm Vandværk under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af jord eller ejendomme, at der igangsættes en jordfordeling i området ved Ferslev Vandværk under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af jord eller ejendomme, at der igangsættes skødehandler i området ved Vaarst Vandværk under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af ejendomme, at der igangsættes skødehandler i området ved Arndrup Vandforsyningsselskab under forudsætning af, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af ejendomme, at der igangsættes skødehandler i området ved AFV Volsted Plantage, at budget på 20 mio. kr. til opkøb af jord eller hele ejendomme til brug for jorddelingsprocessen i hele området indgår i de kommende budgetdrøftelser af B , og at Aalborg Byråd tilkendegiver at se positivt på en kommunal lånegaranti til VSK til lån til finansiering af kompensation for grundvandsbeskyttelse. Beslutning: Udsat. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. kl Side 19 af af 675

24 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiudvalget besluttede på møde den 20. maj 2015 (punkt 6) at igangsætte en undersøgelse af muligheden for en jordfordeling og om muligt gennemføre en jordfordeling i området omfattet af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435 Aalborg Sydøst. I forbindelse med B2015 blev der afsat kr. i 2016 og kr. i 2017 til de administrative udgifter i forbindelse med jordfordeling i Aalborg Sydøst og i Tylstrup. Miljø- og Energiforvaltningen har i september 2015 iværksat en ejendomsmæssig forundersøgelse med henblik på at undersøge grundlaget for en jordfordeling i området Aalborg Sydøst. Den ejendomsmæssige forundersøgelse er udført af NaturErhvervstyrelsen og er afrapporteret i februar 2016 (se bilag 1). Baggrund For 9 af de 18 vandværker, der er omfattet af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435 Aalborg Sydøst, er der udpeget en sårbar nærzone. Det er sket de steder, hvor der er et særligt behov for at begrænse udvaskningen af nitrat og miljøfremmede stoffer. Arealerne i sårbar nærzone skal sikres med tinglyste dyrkningsdeklarationer. Restriktionerne omfatter en maksimal udvaskning på 25 mg nitrat pr. liter fra rodzonen og ingen brug af pesticider. Dette mål kan opnås på tre måder: Ved frivillig deltagelse i jordfordeling Gennem individuelle frivillige aftaler med lodsejerne Gennem påbud fra Aalborg Kommune, hvis en frivillig løsning ikke kan opnås Uafhængigt af metoden til grundvandsbeskyttelse vil ejerne af arealerne få udbetalt fuld erstatning (en engangserstatning) for værdinedgangen ved tinglysning af dyrkningsdeklarationer på arealerne i sårbar nærzone. Det er henholdsvis Vandsamarbejde Aalborg og VSK (Vandforsyningen Sejlflod Kanten), der skal udbetale erstatningerne til lodsejerne. Resultater af den ejendomsmæssige forundersøgelse NaturErhvervstyrelsen vurderer i rapporten, at der er mulighed for at gennemføre jordfordeling i tre områder. Rapporten understreger, at det vil være nødvendigt, at Aalborg Kommune er villig til at købe arealer og ejendomme også arealer, der er omfattet af dyrkningsrestriktioner. Den ejendomsmæssige forundersøgelse er 1. fase i en jordfordeling. Forundersøgelsen er ikke en forhandling, men en uformel drøftelse med lodsejerne om ønsker og interesse for deltagelse i en efterfølgende jordfordeling. De ca. 70 lodsejere, som NaturErhvervstyrelsen har talt med, har blot tilkendegivet, om de har interesse i jordfordeling eller ej. Forundersøgelsen giver et billede af, om det er muligt at gennemføre en jordfordeling i et konkret område. Det er ikke en afklaring af, hvordan jordfordeling kommer til at foregå eller de egentlige forhandlinger. Det sker i fase 2, der er selve jordfordelingen. Jordfordeling Rapporten konkluderer, at der som udgangspunkt er grundlag for opstart af en jordfordeling i følgende 3 områder, som samlet set omfatter 6 vandværker: AFV Lundby Krat, Klarup Vandværk og AFV Brunsted-Engkilde Gudumholm Vandværk og VSK Gudumholm Vandværk AFV Ferslev For alle tre områder gælder, at NaturErhvervstyrelsen vurderer, at det bliver nødvendigt, at Aalborg Kommune opkøber ejendomme uden for sårbar nærzone, samt at Aalborg Kommune eller Vandsamarbejde Aalborg/VSK køber arealer med dyrkningsdeklarationer inden for sårbar nærzone. Skødehandler kl Side 20 af af 675

25 For de resterende 3 indvindingsoplande konkluderer rapporten, at der ikke er grundlag for en jordfordeling. Det anbefales i rapporten, at erstatningsjorden for arealer i sårbar nærzone til Vaarst Vandværk, Arndrup Vandforsyningsselskab og AFV Volsted Plantage købes ved skødehandler. Skødehandler anvendes, når der ikke er grundlag for en jordfordeling og gennemføres i øvrigt på samme vilkår som i en jordfordeling uden udgift for lodsejeren. Både ved Vaarst Vandværk og Arndrup Vandforsyningsselskab vurderer rapporten, at det kan blive nødvendigt, at Aalborg Kommune opkøber en ejendom. Samtidig skal Aalborg Kommune eller Vandsamarbejde Aalborg være indstillet på at skulle købe arealer med deklaration inden for sårbar nærzone. AFV Volsted Plantage adskiller sig fra de øvrige vandværker, idet indvindingsoplandet primært er dækket af skov, og ønsker om erstatningsjord er forholdsvis lille, svarende til ca. 10 ha. Det anbefales, at erstatningsjorden købes ved skødehandler, forudsat at det er muligt at finde tilstrækkelige arealer til brug som erstatningsjord. Det vurderes i rapporten, at det ikke er nødvendigt for Aalborg Kommune eller Vandsamarbejde Aalborg at købe arealer med deklaration inden for sårbar nærzone til AFV Volsted Plantage. Forudsætninger for gennemførelse af en jordfordeling Optimalt set sker samtlige handler i en jordfordeling ved jordfordelingskendelsen, således at det ikke er nødvendigt med udlæg for Aalborg Kommune forud for denne skæringsdato. NaturErhvervstyrelsen vurderer dog, baseret på erfaringer fra jordfordelinger, at det vil være nødvendigt, at Aalborg Kommune er villig til at købe arealer og/eller ejendomme uden for sårbar nærzone, hvis en jordfordeling skal lykkes. De erhvervede arealer videresælges og skifter ejer ved jordfordelingskendelsen eller videresælges efterfølgende, men Aalborg Kommune kan også være ejer af ejendomme eller jord i området, når jordfordelingen er afsluttet. En jordfordeling i området vil være begrænset af, at der kan skaffes de nødvendige og tilstrækkeligt attraktive erstatningsjorde, samt at der kan findes købere til de arealer, som lodsejerne ønsker at sælge. Vandværker og vandsamarbejder må gerne købe og eje jord med henblik på at beskytte drikkevandet. Det vil sige, at vandsamarbejderne ikke har mulighed for at opkøbe jord uden for vandværkernes indvindingsoplande. VSK har oplyst, at de ikke har den fornødne kapitalbeholdning til udbetaling af erstatninger, hvis der gennemføres en jordfordeling. VSK får derfor behov for at låne penge til finansiering af kompensation for grundvandsbeskyttelse. VSK er som vandselskab underlagt Vandsektorloven og er derfor afhængig af, at finansiering af grundvandsbeskyttelse kan indregnes i deres prisloft. Miljø- og Energiforvaltningen vurderer, at de finansielle omkostninger, renter og gebyrer i forbindelse med et lån til grundvandsbeskyttelse kan indregnes i prisloftet. Borgmesterens Forvaltning har vurderet, at kommunen kan stille lånegaranti uden, at det påvirker den kommunale låneramme. Økonomi Orbicon beskrev i 2014, at der vil være omkostninger til selve planlægningen af jordfordelingen (jordfordelingsplanlæggeren), landinspektør samt jordbrugskommissionen (sekretariatsbetjeningen hos NaturErhvervstyrelsen) samt udgifter til tinglysning på 0,6% af købesummerne i jordfordelingen. Omkostningerne forbundet med en jordfordeling betales typisk af rekvirenten, som i dette tilfælde er Aalborg Kommune. Orbicon vurderede, at en vellykket jordfordeling for ca. 40 ejendomme koster ca. 1,25 mio. kr. Det blev forudsat, at erhvervelse af erstatningsjord først skulle afregnes på jordfordelingens skæringsdato, hvorved der ikke var udgifter for Aalborg Kommune til opkøb af arealer og ejendomme til initiering af jordfordelingsprocessen. Såfremt jordfordeling i Aalborg Sydøst og i Tylstrup kommer til at omfatte flere ejendomme, kan der blive behov for flere midler end de 1,25 mio. kr. Udgiften til en jordfordelingsproces vil afhænge af antal lodsejere og handler samt eventuelle udgifter til opkøb af ejendomme (både købesum og købsomkostninger). Den økonomiske risiko for Aalborg Kommune ved at igangsætte en jordfordeling, som ender med ikke at lykkes, kan formentlig begrænses til udgiften til jordfordelingsplanlæggeren (overslag er ca timer pr. ejendom svarende til ca kr.). Hertil kommer udgifter til eventuelle køb og salg af ejendomme, som Aalborg Kommune kan have erhvervet i en opstartsfase til en mislykket jordfordeling. kl Side 321 af af 675

26 Med baggrund i den ejendomsmæssige forundersøgelse har NaturErhvervstyrelsen vurderet, at der er behov for, at Aalborg kommune opkøber ejendomme til at initiere jordfordelingsprocessen. Ejendommene skal indgå som erstatningsjord, og eventuel overskydende jord kan Aalborg Kommune sælge efter afslutning af jordfordelingsproces. Et sådant udlæg er dog forbundet med risiko for tab i forbindelse med salg. Der vil være et løbende behov for drifts- og vedligeholdelsesudgifter særligt for kommunale arealer uden landbrugsdrift. Erhvervelse af arealer inden for sårbar nærzone vil således få en økonomisk konsekvens for Aalborg Kommune. Køber Vandsamarbejde Aalborg/VSK arealer inden for sårbar nærzone, vil det være forbundet med ekstraudgifter for forbrugerne. Driftsomkostningerne til skov er primært forbundet med etablering, mens de løbende udgifter vil kunne finansieres ved en fornuftig forstmæssig drift. Naturarealer (eng, hede, overdrev) er oftest forbundet med løbende driftsudgifter til slåning, hegn og græsning mv. med fradrag i de eventuelle muligheder for at søge landbrugsstøtte/støtte til naturpleje. Aalborg Kommune har i 2016 købt en ejendom til skovrejsning i området. Med baggrund i dette køb har Miljø- og Energiforvaltningen skønnet, at der vil være et behov for en budgetramme på 20 mio. kr. til opkøb af jord/ejendomme til brug for jordfordelingsprocessen i området. Centrale parter I forbindelse med gennemførelse af en jordfordeling vil det generelt blive vurderet, om en række andre interesser kan tilgodeses, herunder skovrejsning samt udlægning og udvikling af natur. De centrale parter vil være By- og Landskabsforvaltningen og Naturstyrelsen, som vil blive inddraget. Ifølge Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt hører køb og salg af jord og fast ejendom under By- og Landskabsudvalget. Efter Miljø- og Energiudvalgets principbeslutning om konkrete køb af faste ejendomme vil disse sager derfor blive videresendt til By- og Landskabsudvalget til videre foranstaltning. Vandsamarbejde Aalborg/VSK dækker erstatningerne forbundet med værdinedgangen i forbindelse med tinglysning af dyrkningsdeklarationer på de berørte arealer i sårbar nærzone og vil desuden blive inddraget i en drøftelse af rækkefølgen for igangsætning af jordfordeling. Det videre forløb Når det er besluttet, at jordfordeling skal igangsættes i Aalborg Sydøst, vil Miljø- og Energiforvaltningen vælge en konsulent (jordfordelingsplanlægger), som skal forestå selve jordfordelingsprocessen. Processen med skødehandler i Tylstrup vil blive fremlagt for Miljø- og Energiudvalget til beslutning snarest. Vandsamarbejde Aalborg/VSK inddrages i en drøftelse af rækkefølgen af de enkelte projekter samt tidsforløb og milepæle for jordfordelingsprocessen. Desuden skal rollefordelingen koordineres, således at processen forløber optimalt. Vandsamarbejde Aalborg/VSK skal være parat til at forhandle med involverede lodsejere, herunder fastlægge og udbetale erstatninger, når en jordfordeling igangsættes. Samlet vurdering Der er i efteråret 2015 foretaget en undersøgelse af grundlag for en jordfordeling i Aalborg Sydøst. Undersøgelsen viser, at der er grundlag for opstart af en eller flere jordfordelinger i Aalborg Sydøst, samt at skødehandel vurderes som en mulig løsning for de resterende indvindingsoplande. En jordfordeling i området vil være begrænset af, at der kan skaffes de nødvendige og tilstrækkelig attraktive erstatningsjorde, samt at der kan findes købere til de arealer, som lodsejerne ønsker at sælge. Rapporten konkluderer, at det kan blive nødvendigt, at Aalborg Kommune opkøber ejendomme med arealer uden for sårbar nærzone, hvis en jordfordeling skal lykkes. Det er desuden nødvendigt, at Aalborg Kommune og/eller Vandsamarbejde Aalborg/VSK er villige til at købe arealer omfattet af dyrkningsrestriktioner. Det er således en forudsætning for opstart af en jordfordeling, at Aalborg Kommune afsætter en økonomisk ramme til opkøb af ejendomme i forbindelse med drøftelserne af B Budgetlægning af en økonomisk ramme afventer dermed drøftelserne af B , og de projekter, hvor det kan blive nødvendigt med opkøb af ejendomme, kan ikke igangsættes før en afklaring. Det skal besluttes kl Side 422 af af 675

27 om igangsætning af jordfordelingen skal påbegyndes eller afvente budgetdrøftelserne. Det vurderes dog, at skødehandler i Volsted Plantage kan igangsættes. Det er Vandsamarbejde Aalborg/VSK, der dækker erstatningerne forbundet med værdinedgangen af de berørte arealer i sårbar nærzone. VSK har oplyst, at de ikke har den fornødne kapital til udbetaling af erstatninger og vil forventeligt anmode om en kommunal lånegaranti til lån til finansiering af kompensation for grundvandsbeskyttelse. Idet der i B2015 er afsat midler i 2016 og 2017 til administrative udgifter, har jordfordelingsprojekterne i henholdsvis Aalborg Sydøst og Tylstrup en deadline med udgangen af kl Side 523 af af 675

28 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Oversigtskort - Jordfordeling Rapport - ejendomsmæssig forundersøgelse Stort lodsejerkort kl Side 624 af af 675

29 Punkt 8. Godkendelse af lånegaranti til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk Miljø- og Energiforvaltningen fremsender en driftsøkonomisk og teknisk vurdering til Magistraten med anbefaling af, at der ydes lånegaranti til et lån på 7,9 mio. kr. med en løbetid på 20 år til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. Beslutning: Anbefales, at der gives kommunal lånegaranti til et lån på 7,9 mio. kr. med en løbetid på 20 år til Vaarst-Fjellerad Kraftværk under forudsætning af: At Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. At Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. At Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. At Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Jan Nymark Thaysen, Kristoffer Hjort Storm og Lasse Frimand Lasse var fraværende. kl Side 125 af af 375

30 Sagsbeskrivelse Baggrund Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har ved henvendelse af den 7. januar 2016 søgt om kommunegaranti. Af ansøgningen fremgår det, at Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. ønsker en kommunegaranti til et 20-årigt aftalelån på 7,9 mio. kr. Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. er et af de 50 værker, som Folketinget ultimo 2014 besluttede at give tilladelse til at installere et biomassefyret anlæg på op til 1 MW. På baggrund heraf ønsker Vaarst- Fjellerad Kraftvarmeværk at etablere et vådfliskedel-anlæg på 1 MW som supplement til den nuværende naturgasbaserede varmeproduktion. Den årlige varmeproduktion fra fliskedlen er beregnet til ca MWh/år, hvilket er omkring 85 % af Vaarst-Fjellerad s årlige varmebehov. Fliskedlen vil reducere den nuværende gasbaserede varmeproduktion. Selskabet forventer en besparelse hos forbrugerne på ca kr., ekskl. moms pr. år. Myndighedsforhold Miljø- og Energiforvaltningen godkendte den 24. september 2015 et projekt for etablering af en 1 MW fliskedel hos Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. i henhold til 3 i bekendtgørelse nr af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Herudover har Miljø- og Energiforvaltningen givet miljøgodkendelse til anlægget den 5. januar Etablering af anlægget vil ligeledes kræve en byggetilladelse. Forhandlinger med Aalborg Varme A/S Aalborg Varme A/S har oplyst, at selskabet og Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har drøftet mulighederne for, at Aalborg Varme A/S overtager Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. Som følge af, at Aalborg Varme A/S alene kan fastlægge de økonomiske betingelser for en overtagelse på baggrund af anlæg, der er etableret og som følge af, at de økonomiske betingelser for en overtagelse med stor sandsynlighed vil blive bedre efter etablering af fliskedlen, er det aftalt, at Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. etablerer fliskedlen, hvorefter Aalborg Varme A/S udfører beregninger, der viser de økonomiske konsekvenser af en eventuel overtagelse. Retsgrundlag og praksis I henhold til bekendtgørelse nr af den 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., 2, stk. 1, nr. 5, har kommuner låneadgang til udgiften til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring af kollektive energiforsyningsanlæg (dog ikke elektricitet) med tilbehør, herunder ledningsnet. Det vurderes, at etablering af fliskedel, inkl. tilbygning, falder ind under bestemmelserne i bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5. I henhold til bekendtgørelsens 10 kan lån optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger mv. Den hidtidige praksis i Aalborg Kommune har været, at der i forbindelse med kommunegarantier til kollektive energiforsyningsanlæg er givet lån med en løbetid på maksimalt 20 år. Vilkår for kommunegaranti I forbindelse med godkendelse af kommunegarantier til decentrale fjernvarmeselskaber har det været praksis i Aalborg Kommune, at det skulle indarbejdes i selskabernes vedtægter, at Aalborg Kommune skulle godkende takster, budgetter og regnskaber for selskaberne i garantiperioden. Denne bemyndigelse er efterfølgende overgået til Miljø- og Energiudvalget. Med baggrund heri foreslås det, at der i forbindelse med godkendelse af kommunegarantien stilles betingelse om, at følgende skal fremgå af Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a.s vedtægter: kl Side 26 af af 375

31 Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har oplyst, at ovennævnte allerede er indarbejdet i selskabets vedtægter i forbindelse med en tidligere kommunegaranti. Da Aalborg Kommune, som garantistiller, er interesseret i, at garantibeløbet ikke kommer til udbetaling i garantiperioden er praksis, at der som betingelse for kommunegarantien kræves, at der tinglyses forblivelsespligt til fjernvarme hos forbrugerne i garantiperioden. Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har oplyst, at alle selskabets forbrugere har tinglyst forblivelsespligt til fjernvarme. Lån med kommunal lånegaranti vil være omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats på 0,5 % af restgælden. Beløbet vil blive opkrævet en gang årligt og være 0,5 % af restgælden primo året. Afrunding Som det fremgår af foranstående, ønsker Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. at optage et kommunegaranteret lån i KommuneKredit på 7,9 mio. kr. til etablering af et nyt flisfyret kedelanlæg, inkl. tilbygning. Med baggrund i den hidtidige praksis i Aalborg Kommune anbefales det, at der gives kommunegaranti til et lån med en maksimal løbetid på 20 år og på de foreslåede betingelser. Det vurderes, at den gennemsnitlige levetid på kedelcentral, inkl. bygning, vil være i overensstemmelse med løbetiden på 20 år. kl Side 327 af af 375