Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg"

Transkript

1 Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling på tandlæger men ikke på alment praktiserende læger. Andre nordiske lande spreder generelt brugerbetalingen mere. Således er der fx brugerbetaling på alment praktiserende læger både i Sverige (140 danske kr.), Norge (135 danske kr.) og Finland (103 danske kr.) (2013-tal). I Norge har man indført brugerbetaling på lægebesøg efter princippet om, at børn (under 16 år) ikke betaler, samt at der er et loft for, hvor meget borgere maksimalt kan komme til at betale pr. år. Dette notat beregner de økonomiske konsekvenser af at indføre en norsk brugerbetalingsordning i Danmark. Beregningerne foretages bl.a. på baggrund af 2010-tal fra Danmarks Statistiks sygesikrings- og befolkningsregister. I 2010 kostede et lægebesøg 127 danske kr., og der var et betalingsloft på danske kr. Notatet viser, at hvis vi indførte en norsk brugerbetalingsordning i Danmark, så ville budgetforbedringen ved en 10 pct. forbrugsreduktion ligge på 2,3 mia. kr., hvoraf forbrugsbesparelsen udgør godt knap 0,3 mia. kr., og provenuet udgør knap 2,1 mia. kr. Endvidere ville brugerbetalingen reducere antallet af lægebesøg med 1,4 mio. kontakter. Den tilsvarende budgetforbedring ved en 27 pct. forbrugsreduktion ligger derimod på 2,5 mia. kr. Hvoraf knap 0,8 mia. kr. er forbrugsbesparelse, og godt 1,7 mia. kr. er provenu af brugerbetalingen. Brugerbetaling i Danmark Danmark adskiller sig generelt fra flere andre nordiske lande som fx Sverige, Norge og Finland - ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi i Danmark brugerbetaling på tandlæger, fysioterapi, kiropraktorer og psykologer, mens der ikke er brugerbetaling på almen læge, speciallæger og hospitalsbesøg. Andre lande spreder generelt brugerbetalingen over langt flere typer af behandlinger. Dette skyldes bl.a., at man ønsker at anvende brugerbetalingen til at mindske incitamenterne til overudnyttelse af sundhedsydelser. Desuden har brugerbetaling i modsætning til skattefinansiering ingen forvridende effekt på økonomien, herunder af arbejdsudbuddet. Med en omlægning, hvor man introducerer brugerbetaling og bruger provenuet til at nedsætte indkomstskatten, vil man således både reducere forvridningen i efterspørgslen efter lægebesøg som er opstået som følge af, at forbrugeren i dag ikke er konfronteret med en pris på lægebesøg samt reducere forvridningen i arbejdsudbuddet, som stammer fra vores skattesystem. Der er flere måder hvorpå, man kan indføre brugerbetaling i Danmark. I dette notat fokuseres konkret på, hvilken effekt brugerbetaling på almen praktiserende læge ville have, hvis vi indførte samme model, som man har i Norge. I notatet ses således bort fra brugerbetaling på - og telefonkonsultationer samt konsultationer hos vagtlægen, speciallæger og på sygehuset. 1 1 Ved indførelse af brugerbetaling på lægebesøg bør samspillet med de øvrige konsultationstyper nøje overvejes. Det er fx ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, hvis det er gratis at kontakte vagtlægen, men dyrt at kontakte den praktiserende læge, idet patienterne vil have incitament til at vælge den dyrere vagtlægeordning. Og det er kun muligt at opnå den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og den mest efficiente produktion i sundhedsvæsenet, hvis patienter behandles på det laveste og mest effektive omkostningsniveau. Af samme årsag anbefalede Velfærdskommissionen i 2005 både at indføre en beskeden brugerbetaling på praktiserende læger, vagt- og speciallæger samt hospitalsbenyttelse. Kilde: Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd - vores valg. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Den norske model I Norge betaler borgerne et gebyr for at besøge den alment praktiserende læge. I kostede et lægebesøg 127 danske kr., børn under 16 år var fritaget fra betaling og der var et betalingsloft på danske kr. 3 Loftet er indført så borgere med stort behov for lægebesøg, fx kronikere, ikke rammes uforholdsvist hårdt. Den norske model i dansk kontekst Nedenfor beregnes konsekvenserne af brugerbetaling, såfremt man i Danmark indførte den norske model for brugerbetaling på alment praktiserende læge. Til beregning af konsekvenserne benyttes Danmarks Statistiks sygesikringsregister koblet med befolkningsregisteret for året Det data, der ligger til grund for denne analyse, dækker således hele den danske befolkning og er derved mere dækkende end datagrundlaget for de tidligere undersøgelser 4, som bruger Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, der er baseret på et udsnit af den danske befolkning. Brugerbetaling på lægebesøg vil have to effekter, der begge forbedrer budgettet: En provenueffekt og en adfærdseffekt. Provenueffekten fremkommer ved, at der kommer flere penge i statskassen som følge af, at danskerne vil skulle betale for at kontakte lægen. Adfærdseffekten (forbrugsbesparelsen) fremkommer som følge af den ændring i adfærden, der opstår, når man skal betale for at kontakte lægen. Hvis det koster et beløb at kontakte lægen, vil det trække i retningen af, at man benytter lægen mindre, hvilket vil frigive ressourcer, der kan anvendes andetsteds. Af tabel 1 fremgår konsekvenserne af at indføre en norsk brugerbetalingsordning i Danmark. Beregningerne indeholder to forskellige forbrugsreduktioner. Et fald i forbruget på 10 og 27 pct. Dette svarer omtrent til de antagelser, som DØRS (2000) 5 lagde til grund for deres beregninger. Den eneste forskel er, at den højeste forbrugsreduktion hos DØRS var 25 pct., mens den i dette notat på baggrund af en litteraturgennemgang er fastlagt til 27 pct. (jf. appendiks 1). Endvidere indeholder beregningerne to typer gennemslag for adfærden. Fuld gennemslag og delvist gennemslag. Ved fuldt gennemslag antages det, at alle borgere, som bruger lægen, reducerer deres forbrug som følge af brugerbetalingen. Ved delvist gennemslag antages det, at det kun er dem med et forbrug lavere end loftet, som reducerer deres forbrug som følge af brugerbetaling. Det rette niveau ligger formentligt et sted midt imellem, idet gennemslaget afhænger af, om borgeren allerede i starten af året er vidende om, hvorvidt hans lægeforbrug vil overstige betalingsloftet. Formentligt vil der være en bias mod delvis adfærd, idet det må antages, at flertallet af dem, der går over loftet, på forhånd ved, at de overstiger loftet. Det kan eksempelvis være kronikere, som allerede i starten af året ved, at de har behov for et højt ydelsesniveau. Endeligt bør det bemærkes, at hvis der indføres brugerbetaling på lægebesøg, så må man forvente, at der vil opstå en mulighed for at forsikre sig mod brugerbetalingen, idet den enkelte forsikringstager vil ønske at udjævne udgiften ved brugerbetaling. Dette vil i et vist omfang reducere den gavnlige adfærdsvirkning, idet omkostningen ved behandling atter afkobles forbruget. En del af adfærdseffekten vil dog bestå, hvis der er selvrisiko og/eller, hvis præmien forhøjes efter aktivering af forsikringen. De sparede samfundsmæssige omkostninger er i nedenstående tabel opgjort som i Rudbeck et al. (1995) 6. Af tabellen fremgår det, at hvis der indføres brugerbetaling på 127 kr. pr. konsultation hos almen læge, hvis børn under 16 år friholdes for brugerbetaling, og hvis man indfører et loft 2 I dette notat anvendes norske data fra 2010, da de nyeste danske data over antal lægebesøg (anvendt i nedenstående beregninger) stammer fra I 2013 lå den norske brugerbetaling på 135 kr. og loftet lå på danske kr., jf. helfo.no samt valutakurs fra hentet fra Nationalbanken, tabel DNVALM, månedsgennemsnit for juni nav.no 4 Se fx Christiansen et al. (1999): Lighed med hensyn til finansiering af sundhedsydelser og fordelingseffekt af øget brugerbetaling. 5 DØRS (2000): Dansk Økonomi forår Rudbeck et al. (1995): Brugerbetaling i sundhedsvæsenet kortlægning og analyse. 2

3 for brugerbetalingen på kr., så vil budgetforbedringen under det mest konservative scenarie med delvis adfærd og 10 pct. forbrugsreduktion ligge på 2,3 mia. kr. Dette fordeler sig på en forbrugsbesparelse på knap 0,3 mia. kr., svarende til 1,4 mio. færre kontakter årligt, og et provenu på knap 2,1 mia. kr. Den tilsvarende budgetforbedring ved delvis adfærd og 27 pct. forbrugsreduktion ligger derimod på 2,5 mia. kr. Hvoraf knap 0,8 mia. kr. er forbrugsbesparelse, og godt 1,7 mia. kr. er provenu af brugerbetalingen. Det bemærkes, at forbrugsnedgangen på 27 pct. er udledt på baggrund af en gennemgang af den relevante litteratur på området (jf. appendiks 1). Tabel 1. Effekt af brugerbetaling, Almen læge (2010) GEBYR EGEN- KON- STATENS FORBRUGS- PROVENU BUDGET- BETALING TAKTER UDGIFTER BESPARELSE MED LOFT FORBEDRING (kr.) (pct.) (1.000) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) I dag Ingen adfærd Fuld adfærd, 27 pct Fuld adfærd, 10 pct Delvis adfærd, 27 pct Delvis adfærd, 10 pct Anm.: I beregningerne er der taget udgangspunkt i den norske model, hvor der er antaget en brugerbetaling på 127 kr. og et loft for brugerbetaling på kr. Derudover er børn under 16 år fritaget for betaling. Kontakter hos almen læge er ekskl. telefon- og konsultationer. Egenbetalingsandelen er opgjort som egenbetalingen som andel af ydelseshonoraret. Dvs. at basishonoraret ikke er medtaget i egenbetalingsandelen. Det indgår heller ikke i statens udgifter, men udgør dog 1,9 mia. kr. i 2010 (PLO (2013)). Resultaterne stemmer godt overens med resultaterne fra DØRS (2000) givet deres beregningsmetode. Kilde: befolknings- og sygesikringsregistret fra Danmarks Statistik, PLO (2013): Aktivitet og økonomi i almen praksis i dagtid og vagttid 2000 til 2012 samt egne beregninger. Det anbefales, at provenugevinsten gives tilbage til borgerne i form af en lettelse i bundskatten, så brugerbetalingen ikke bliver en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Bundskatten vil ca. kunne reduceres med 0,2 pct. point. Det vil medvirke til at øge arbejdsudbuddet, da marginalskatten på arbejde reduceres. Adfærdseffekten kan man derimod lade den offentlige sektor beholde og fx bruge gevinsten til at forbedre kvaliteten på behandlingerne. Det er naturligvis vigtigt, at administrationen af brugerbetalingen bliver så enkel og billig som muligt, så provenuet ikke modsvares af tilsvarende administrationsomkostninger. Man må dog generelt forvente, at administrationsomkostningerne forbundet med brugerbetaling er begrænsede. 7 Brugerbetaling og ulighed I relation til brugerbetaling på kontakter til lægen anføres det ofte, at det vil give anledning til negative fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at selvom alle ville skulle betale det samme beløb for at gå til lægen, så vil dem med lavest indkomst vil rammes hårdest, da de er mest syge. Herudover vil brugerbetalingen fylde mere af den samlede indkomst hos personer med lav indkomst end hos personer med høj indkomst. 7 Copenhagen Consensus (2011) vurderer, at administrationsomkostningerne ville beløbe sig til omkring 150 mio. kr. årligt, hvis regeringen indfører brugerbetaling på konsultation hos den praktiserende læge, vagt- og speciallæge samt hospitalsbesøg. Dette ville svare til ca. 8 pct. af det samlede provenu fra brugerbetalingen. Sygeforsikring Danmark (2013) angiver ligeledes, at de administrationsomkostninger, der i dag vedrører refusion på alle tilskudsberettigede ydelser som fx briller og tandlægebesøg, udgør 8 pct. af de samlede præmieindtægter. Hertil kommer dog en beskeden meromkostning for den enkelte sundhedsudbyder relateret til indberetning til Sygeforsikring Danmark. Og endeligt oplyser Melin Medical, som står for at administrere brugerbetalingen for 70 pct. af de norske praktiserende læger, at de samlede administrationsomkostninger udgør ca. 5 kr. pr. konsultation, svarende til godt 4 pct. af det totale provenu fra brugerbetaling. Kilder: Copenhagen Consensus (2011): En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag, Oplysninger tilsendt fra Sygeforsikring Danmark samt Melin Medical. 3

4 Hvis politikerne skulle ønske det, kan de dog vælge at friholde børn samt dem med de laveste indkomster fra brugerbetaling. Dette kunne fx ske ved en fripladsordning, som man kender det på daginstitutionsområdet. Man kunne desuden som i Norge indføre et loft for, hvor meget der kan blive opkrævet, så fx kronikere ikke på årsbasis får en uforholdsvis stor udgift i forbindelse med deres sygdom. Det er dog vigtigt, at politikerne er opmærksomme på, at en fripladsordning vil øge samspilsproblemerne. Det skyldes, at en fripladsordning vil reducere incitamentet til at arbejde, idet man mister den gratis behandling, hvis man får et job. Det samme gør sig gældende, hvis politikerne af hensyn til fordelingsprofilen indkomstgraduerer loftet for, hvor meget man kan risikere at blive opkrævet i brugerbetaling. Dette vil virke som en marginalskattestigning, hvilket vil have en negativ effekt på arbejdsudbuddet og dermed ødelægge den potentielle efficiensgevinst. Brugerbetaling og sundhed Desuden fremføres det ofte som modargument mod brugerbetaling, at brugerbetaling kan få negative konsekvenser for danskernes sundhedstilstand. Argumentet er, at den asymmetriske information mellem læge og patient bevirker, at patienten mangler viden om egen sundhedstilstand og risikerer at fravælge nødvendige konsultationer, hvorved alvorlige sygdomme ikke opdages i tide. Som det dog anføres af Pedersen (1995) påviser de foreliggende undersøgelser af dette spørgsmål hverken udsættelseseffekter eller negative virkninger på sundhedsstatus af indførelse af brugerbetaling i begrænset omfang. 8 Fx viste RAND-eksperimentet 9, at brugerbetaling generelt reducerede antallet af besøg, men ikke påvirkede intensiteten (dvs. omfanget) af den behandling, der blev givet under besøgene. Dette får også AKF til at konkludere, at brugerbetalingen i RAND-eksperimentet ikke for den gennemsnitlige deltager påvirkede helbredet målt ved en lang række indikatorer og at effekten af brugerbetaling på sundhedstilstanden derfor er begrænset. 10 En lignende undersøgelse fra Oregon 11 tyder også på, at brugerbetaling ikke har en signifikant indvirkning på sundhedstilstanden. Derimod finder undersøgelsen, at gratis lægehjælp alene øger forbruget af lægeydelser. I det perspektiv er det også relevant at nævne, at Bjerregaard (1994) 12 finder, at befolkningens sundhedstilstand i langt højere grad afgøres af sociale, økonomiske og miljømæssige forhold fremfor brugen af sundhedsydelser. På samme måde foreligger der heller ikke dokumentation fra Norge, Sverige og Finland om, at brugerbetaling er et reelt problem for sundhedstilstanden. Faktisk er levetiden i disse lande længere end i Danmark, og den har generelt været stigende de sidste 50 år. 13 Endelig bør det nævnes, at en beskeden brugerbetaling ikke er den eneste omkostning ved at gå til lægen. Af de såkaldte offeromkostninger kan også nævnes den tid, der bruges hos lægen. Det kan både være ventetiden op til, før og under selve behandlingen. Men det kan også være omkostningen forbundet med, at den praktiserende læge for mange borgere kun har åbent i arbejdstiden. Indføres brugerbetaling vil adfærdsændringen frigive ressourcer, som kan anvendes til at reducerer sådanne barrierer ved fx at lette adgangen til lægen via øget åbningstid eller ved at indføre et fast track. Alternativt kan disse ressourcer anvendes til målrettede 8 Gengivet hos Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd vores valg. 9 Manning et al. (1987): The RAND Health Insurance Experiment. 10 AKF (2012): Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. Dog havde brugerbetalingen en negativ helbredsmæssig effekt for personer med forhøjet blodtryk og lav indkomst (særligt børn) samt personer med dårligt syn. 11 Baicker et al (2013): The Oregon Experiment Effects of Medicaid on Clinical Outcomes. 12 Bjerregaard (1994): Samfundsmæssige og sociale forhold - middellevetid og dødelighed. 13 OECD(2013): Health Status - Life expectancy. 4

5 oplysningskampagner til den del af befolkningen, som ikke besøger lægen nok. Dette vil kunne medvirke til at øge sundhedstilstanden for dem, som går for lidt til lægen grundet sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. 5

6 Appendiks Efterspørgselseffekter I notatet Brugerbetaling og efterspørgselsreaktioner (2013) har CEPOS foretaget en litteraturgennemgang over de sidste 25 års videnskabelige studier, som har beregnet forbrugsreaktionen (priselasticiteten) på lægebesøg som følge af brugerbetaling. De fleste studier behandler den intensive margin, dvs. tilfældet hvor en allerede eksisterende brugerbetaling øges. Nogle af disse studier fokuserer dog på den ekstensive margin, hvor en ny brugerbetaling indføres. Dette er særligt relevant i en dansk kontekst i betragtningen af, at vi ikke har brugerbetaling på lægebesøg. Af de gennemgåede studier undersøger 4 effekten af introduktion af en brugerbetaling for konsultation i almen praksis Manning et al. (1987) 14, Cherkin et al. (1989) 15, Kan et al. (2006) 16 og Kan et al. (2010)) Et vægtet gennemsnit 19 af buepriselasticiteterne fra disse studier giver et estimat på -0,16. Ved indførelse af en brugerbetaling på 127 kr. for konsultation i almen praksis, ville det medføre et fald i efterspørgslen på 27 pct. 20 De 27 pct. virker som en plausibel effekt. DØRS (2000) 21, Christiansen et al. (1999) 22 og Rudbeck et al. (1995) 23 har alle beskæftiget sig med introduktion af brugerbetaling på sundhedsydelser i Danmark. De tre rapporter undersøger konsekvensen af forskellige forbrugsrektioner, heriblandt et fald i efterspørgslen henholdsvis 10 pct. og 25 pct. 14 Manning et al. (1987): Health Insurance and the Demand for Medical Care: Evidence from a Randomized Experiment, The American Economic Review, 77, Cherkin et al. (1989): The effect of office visit copayments on utilization in a health maintenance organization, Medical Care, 27, Kan et al. (2006): The demand for medical care in Japan: initial findings from a Japanese natural experiment, Applied Economics Letters, 13, Kan et al. (2010): Effects of cost sharing on the demand for physician services in Japan: Evidence from a natural experiment, Japan and the World Economy, 22, Manning et al. estimerer buepriselasticiteten for ambulant behandling, som også inkluderer konsultation i almen praksis. Kilde: DØRS (2000): Dansk Økonomi forår Vægtet efter den inverse varians. 20 Denne forbrugsreduktion opstår til trods for at brugerbetaling vil øge incitamentet til udbudsinduceret efterspørgsel. Fx har læger (der mister 27 pct. af omsætningen) øget incitament til at opfordre deres patienter til hyppige lægebesøg. 21 DØRS (2000): Dansk Økonomi forår Christiansen et al. (1999): Lighed med hensyn til finansiering af sundhedsydelser og fordelingseffekt af øget brugerbetaling. 23 Rudbeck et al. (1995): Brugerbetaling i sundhedsvæsenet kortlægning og analyse. 6

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein

brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein BRUGERBETALING TIL SIKRING AF VELFÆRD Brugerbetaling er fra et velfærdsteoretisk perspektiv et attraktivt redskab. Det skyldes

Læs mere

" $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$

 $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$ e" " " Af"chefkonsulent"Mia$Amalie$Holstein" " " " Direkte"telefon"27$28$50$89$ " " " 26."november"2013" " $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$ På det seneste har medierne og det politiske landskab

Læs mere

Brugerbetaling er en del af løsningen

Brugerbetaling er en del af løsningen Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Brugerbetaling øger produktiviteten

Brugerbetaling øger produktiviteten Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark Private helseforsikringer i Danmark Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Markedet for privat sundhedsforsikring har eksisteret i flere årtier. Primært rettet mod brugerbetaling

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750

Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750 Reduktioner (i mio. kr.) Budget Priorit. Service område Formål Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV Juni 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De mange positive tegn i dansk økonomi, der sammen tyder på økonomisk fremgang, højere beskæftigelse

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby 18. november 2013 Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.

Læs mere