N O T A T. Det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning. 1. Indledning

Transkript

1 N O T A T < Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Emne Det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning Afdeling: Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 2. oktober 2017 Sagsnummer Det specialiserede område i Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Dette notat indgår som en del af Eftersynet af det specialiserede område med særlig fokus på STU. Der er tillige udarbejdet et notat om den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), et notat om inklusionsfremmende styringsmodeller og et notat om sagsgangen i forbindelse med, at et barn visiteres til et tilbud inden for det specialiserede område. Notatet her giver en beskrivelse af den overordnede udvikling i antallet af børn inden for de specialiserede dag- og undervisningstilbud til børn i alderen 0 15 år + grundigere beskrivelse af de forskellige tilbud. Endelig gives der nogle bud på mulige ændringer i indsatser, styringsmodeller og ressourcetildeling, som der kan arbejdes videre med. Notatets beskrivelse af tilbuddene og generelle udviklingstendenser på specialundervisningsområdet bygger blandt andet på interviews med alle decentrale lederne inden for området. 2. Den overordnede generelle udvikling Tabel 1 viser udviklingen i antallet af indskrevne elever i perioden Udviklingen i det samlede antal elever er stabil i perioden , men i 2017 sker der kraftig stigning i antallet af elever. Det er særligt Rindum Kjærgaard, Specialcenter Øst og Specialcenter Syd, som oplever en tilgang af elever. Det er vanskeligt at afdække årsagerne til udviklingen, bl.a. fordi man i Danmark ikke registrer mennesker efter handicap eller funktionsnedsættelse, men andre kommuner oplever tilsyneladende også en tilgang af elever til vidtgående specialundervisning 1. 1 En stor del af PPR-lederne i Region Midtjylland giver udtryk for, at man oplever et stigende pres på det specialiserede område.

2 Tabel 1 Samlet oversigt over indskrivning i specialskoler i Ringkøbing-Skjern kommune pr Skole Skjernåskolen Rindum Kjærgaard Bækgårdsskolen 18 Dagskolen Centerklasse Øst Centerklasse Syd Centerklasse Vest I alt egne skoler Heraf fra andre kommuner Specialskoler i andre kom Specialskoler i regionen I alt Administrationen modtager også et stigende antal ansøgning om tilskud fra den inklusionspulje, som administreres af visitationsudvalget. Notatet om inklusionsfremmende styringsmodeller indeholder forskellige forslag til, hvorledes man eventuelt vil kunne fremme inklusionen af elever i almenområdet. 3. Specialdagtilbud Dobbeltplads Dobbeltplads i dagplejen bevilges af visitationsudvalget efter konkret vurdering i de tilfælde, hvor der er behov for, at dagplejeren yder en ekstraordinær indsats. Når det skønnes, at et barn mellem 0 og 3 år har brug for mere støtte, end der normalt kan gives i et dagplejehjem, er der også i begrænset omfang mulighed for at tilbyde plads i en af kommunens relativt få vuggestuer. Ca. 10 børn har en dobbeltplads i dagplejen. Specialbørnehaven ved Skjernåskolen Specialbørnehaven ved Skjernåskolen er et pasningstilbud for børn i alderen 0 6 år oprettet efter Servicelovens 32 for børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Børne- og Familieudvalget har den godkendt følgende visitationskriterier Barnets intelligensniveau Barnets funktionsniveau Generelt udviklingsforstyrret Eventuel diagnose 2

3 De fleste børn fra Specialbørnehaven begynder deres skolegang på Skjernåskolen, når de når skolealderen. Da Specialbørnehaven er kommunens eneste specialdaginstitution, er der imidlertid også i de senere år visiteret enkelte børn til institutionen, som er i problemer med adfærd, kontakt og trivsel 2. En del børn kommer først til Specialbørnehaven i det sidste år af deres børnehavetid. Der er for tiden optaget 19 børn i Specialbørnehaven. I driftsbudgettet for 2018 er der foruden midler til ledelse, rengøring og øvrig teknisk/administrativ personale afsat kr. barn. Der gælder samme overordnede mål med indsatsen som i almindelige dagtilbud, men udgangspunktet er naturligvis det enkelte barns udvikling og behov. Da tilbuddet er oprettet efter Serviceloven, betaler forældrene ikke for tilbuddet. Børnene i specialbørnehaven kommer fra hele kommunen. Der er tilknyttet en kørselsordning. Børnene bliver således hentet hjemme i minibusser. Dagtilbud, som oplever et pres på personaleressourcerne i forbindelse med børn med særlige behov, kan søge et økonomisk tilskud fra inklusionspuljen. Visitationsvalget, som bevilger tilskud fra inklusionspuljen, har som nævnt oplevet en stor stigning i antallet af ansøgninger både vedrørende børn i dagtilbud og vedrørende skolebørn. 4. Specialundervisningstilbud I Ringkøbing-Skjern Kommune er der 3 specialcentre og 3 specialskoler. Inden for specialundervisningsområdet anvendes forskellig udtryk og betegnelser, når man vil beskrive elevernes vanskeligheder eller funktionsnedsættelser eller kategorisere dem i forskellige grupper. I dette notat anvendes følgende udtryk til kategorisering af eleverne 3. Boks 1 Vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder Lettere generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder Social og miljøbetingede vanskeligheder Udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder Fysiske vanskeligheder At inddele eleverne i målgrupper eller kategorier er ikke nogen let opgave, eftersom eleverne kan have mange forskellige udfordringer og funktionsnedsættelser og ofte i kombination og i forskellige grader. Ikke desto mindre har administrationen i september 2017 bedt lederne af specialcentrene og specialskolerne om at kategorisere deres elever efter både en primær og en sekundær funktionsnedsættelse. 4 2 Tidligere var der muligheder for at visitere til specialafdelinger ved daginstitutionerne Blomstergården i Vorgod-Barde og Bækkehøj i Skjern. 3 I det følgende refereres der til kommunens politisk godkendte visitationskriterier. Her anvendes lidt andre betegnelser, men hvor det skønnes nødvendigt, er der i parentes henvist til de tilsvarende betegnelser i boks 1. 3

4 Resultatet kan ses i tabel 2-5. Tabel 2 Elever fordelt efter primær og sekundær funktionsnedsættelse september 2017 Heraf med følgende sekundær funktionsnedsættelse Lettere generelle eller Sociale og miljømæssige Udviklingsforstyrrelser/ Fysiske handicaps Primær funktionsnedsættelse specifikke indlæringsv. vanskeligheder psykiske vanskeligheder Vidtgående gen. indlæringsvan lette gen. eller sp. Indlæringsvan Sociale og miljømæssige vanskeligh Udviklingsforstyrrelser/psykiske van Fysiske handicaps I alt Tabel 3 Elever fordelt efter primær og sekundær funktionsnedsættelse september procentvis fordeling Heraf med følgende sekundær funktionsnedsættelse Procentvisfordeling Lettere generelle eller Sociale og miljømæssige Udviklingsforstyrrelser/ Fysiske handicaps specifikke indlæringsv. vanskeligheder psykiske vanskeligheder Primær funktionsnedsættelse Vidtgående gen. indlæringsvan ,8 35,2 13,4 lette gen. eller sp. Indlæringsvan ,0 6,7 Sociale og miljømæssige vanskeligh ,9 49,2 0,0 Udviklingsforstyrrelser/psykiske van ,2 50,0 0,0 Fysiske handicaps Tabel 4 Elever fordelt efter primær funktionsnedsættelse og skoletilbud september 2017 Specialcenter Specialcenter Specialcenter Rindum Dagskolen Skjernåskolen I alt Øst Syd Vest Kjærgaard Opsund Primær funktionsnedsættelse Vidtgående gen. indlæringsvan lette gen. eller sp. Indlæringsvan Sociale og miljømæssige vanskeligh Udviklingsforstyrrelser/psykiske van Fysiske handicaps I alt Tabel 5 Elever fordelt efter primær funktionsnedsættelse og skoletilbud september procentvis fordeling Specialcenter Specialcenter Specialcenter Rindum Dagskolen Skjernåskolen I alt Øst Syd Vest Kjærgaard Opsund Primær funktionsnedsættelse Vidtgående gen. indlæringsvan lette gen. eller sp. Indlæringsvan Sociale og miljømæssige vanskeligh Udviklingsforstyrrelser/psykiske van Fysiske handicaps I alt Af tabel 2 kan man se, at skolelederne vurderer, at 142 elever har vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære funktionsnedsættelse. Heraf vurderes 21 svarende til ca. 15 % at have sociale og miljømæssige vanskeligheder som en sekundær funktionsnedsættelse. Specialcentre 4 Hvis en elev har vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder antages dette altid at være den primære funktionsnedsættelse. 4

5 Der er et specialcenter ved Spjald Skole(ØST), ved Amagerskolen(SYD) og ved Ringkøbing Skole(VEST). I Specialcenter Øst og Specialcenter Vest er der for tiden hvert sted 41 elever, mens der er 62 elever i Specialcenter Syd. I budgettet afsættes et fast beløb til ledelse og øvrig teknisk administrativ personale + et variabelt beløb på godt kr. elev. En elev kan kun få plads i et specialcentrene efter forudgående visitation i visitationsudvalget i Dagtilbud og Undervisning. Målgruppen for specialcentrene er forholdsvis bred. Børne- og Familieudvalget har den godkendt, at tilbuddet på kommunens specialcentre er for børn, som er Generelt udviklingsforstyrret - normal begavet eller mentalt retarderet i lettere grad (har generelle indlæringsvanskeligheder) Adfærdsforstyrret i moderat eller lettere grad og/eller som har ADHD, ADD, NLD og lignende problematikker med moderat udad- eller indadreagerende adfærd, (sociale/miljømæssige vanskeligheder og/eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder) Ledelsen af specialcentrene giver udtryk for, at der i løbet af de senere år er sket en ændring i sammensætningen af elevgruppen. Hvor elevgruppen tidligere var domineret af elever alene med generelle indlæringsvanskeligheder, er der i dag en meget stor andel af eleverne, som har udviklingsforstyrrelser eller sociale og miljømæssige vanskeligheder. Administrationen har som nævnt bedt ledelsen af specialcentrene og specialskolerne om at opdele eleverne efter både en primær og en sekundær kategori. 5 Tabel 4 og 5 viser eleverne fordelt på primær kategori og skole. Specialcentrene kategoriserer ikke deres elever helt ens, men det fremgår dog klart af opgørelserne, at en meget stor del af elever har primære funktionsnedsættelser, som vedrører sociale og miljømæssige vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder. For SYD og VEST er det mere end halvdelen af eleverne. En stor af disse elever har også lettere eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Ændringen i elevsammensætningen har udfordret specialcentrenes pædagogik. Lederne giver således udtryk for, at stærkt udad-reagerende elever under tiden skaber frygt og usikkerhed hos både andre elever og hos medarbejderne. I visse tilfælde er det nødvendigt at gøre brug af magtanvendelse eller at undervise én til én, sådan som det ofte også anbefales fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, når børnene har været til udredning her. Særligt to af specialcentrene har oplevet et stort pres på medarbejderne, som tidligere har ført til en del sygefravær. Vurderingen i dag er dog, at udviklingen går i den rigtige retning. Det skyldes bl.a., at der er sat målrettet ind med henblik på at skabe struktur og forudsigelighed gennem en konsekvent pædagogik og et tæt samarbejde med forældrene. Der er også gode erfaringer med at opdele elevgruppen, således at elever, hvis udfordringer primært er generelle indlæringsvanskeligheder, og elever med sociale og miljømæssige vanskeligheder og udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder, en stor del af tiden holdes adskilte. Det giver mulighed for at sætte ekstra ressourcer ind på at give den sidste nævnte gruppe en anderledes skoledag og skaber ro omkring undervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Langt de fleste elever får al deres undervisning i specialcentret, men enkelte elever kan også deltage i en normalklasses undervisning i et eller flere fag. Et vigtigt mål med at organisere en væsentlig del af specialundervisningen i specialcentre i tilknytning til almenskoler har været at lette udslusningen til 5 Kategoriseringen må tages med forhold, da øvelsen nødvendigvis kræver en del fortolkninger. 5

6 en almenklasse. Det må imidlertid konstateres, at eleverne i dag relativt sjældent udsluses til inkludering i den almindelige folkeskoleklasse. Ifølge skolelederne skyldes det, at eleverne er generelt er mere udfordrede end tidligere. Da der kun er tre specialcentre i kommunen, har mange elever en forholdsvis lang skolevej. Efter vurdering af barnets selvbefordringsevne og afstanden, befordrer børnene sig selv, tager offentlig befordring, eller der ydes specialkørsel. Den beskrevne udvikling hen imod en anden sammensætning af eleverne i specialcentrene tyder på, at der i dag visiteres elever med større udfordringer til specialcentrene, end man skulle forvente på baggrund af visitationskriterierne. Alternativet havde imidlertid været at visitere til specialskolen Rindum Kjærgaard, som er et langt dyrere tilbud, og hvor der i forvejen er mange elever, jf. næste afsnit. Det vurderes imidlertid også, at det er eleverne med sociale og miljømæssige vanskeligheder og udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder, der har de bedste chancer for senere at blive inkluderet i almene tilbud og her er muligheder bedst på et specialcenter i nærheden af de almene klasser. Rindum Kjærgaard Rindum Kjærgaard er en specialskole med ca. 80 elever, som er beliggende i den nordlige del af Ringkøbing. I budgettet afsættes et variabelt beløb på godt kr. pr. elev. De politisk godkendte visitionskriterier er Barnet skal have et intelligensniveau inden for normalområdet Adfærdsforstyrret i svær grad (sociale/miljømæssige vanskeligheder) Gennemgribende udviklingsforstyrret i det sociale samspil Forstyrrelser af kommunikationsmønstre Begrænset stereotypt repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter ADHD, ADD, NLD og lignende problematikker med udad-reagerende adfærd Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der ikke kan inkluderes i normalområdet Rindum Kjærgaard startede i 1981 som heldagsskole for ca. 15 elever. I dag er skolen normeret til 80 elever. Skolen har oplevet en stor tilgang af elever i de senere år. Tilgangen skyldes både fusionen med Bækgaardskolen i 2014 og det forhold, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere benytter specialskoler i andre kommuner i samme grad som tidligere. En del af eleverne er ikke hjemmehørende i Ringkøbing-Skjern Kommune men bor på et opholdssted eller på Behandlingshjemmet Schubertsminde. Som man kan se i tabel 4 skønner skolens ledelse, at eleverne fordeler sig i to nogenlunde lige store grupper. Den ene gruppe er gruppen af elever med sociale og miljømæssige vanskeligheder. Tidligere har der været langt flest elever i denne gruppe. Den anden gruppe er primært børn med udviklingsforstyrrelser herunder med autisme spektrum forstyrrelser, som der er kommet flere af i de senere år blandt andet fordi der ikke længere visiteres børn til specialskoler uden for kommunen. Som udgangspunkt undervises de to målgrupper hver for sig i hver sin afdeling af skolen, men der er også mange fælles aktiviteter. 6

7 Eleverne undervises på 3 aldersopdelte trin med holdopdeling på hvert trin. Holdsammensætningen foretages ud fra elevernes individuelle behov og holdstørrelsen under hensyn til den aktuelle elevgruppe. Til hvert hold er der en fast medarbejderstab på typisk 2 lærere og 2 pædagoger. Alle elever har en personlig kontaktvoksen. Skolens ledelse skønner, at op mod en tredjedel af eleverne på et tidspunkt vender tilbage til en almenskole. Fra skolens side peges der på, at der sandsynligvis kunne udsluses flere elever til almene klasser, hvis det var muligt at udsluse dem med ekstra støtte fra Rindum Kjærgaard i en periode. Skolen modtager elever fra hele kommunen. Mange af børnene har derfor ofte en lang skolevej, og det er ikke usædvanligt, at de tilbringer en 1 time i bus eller taxi hver vej. Den lange befordringstid er også medvirkende til, at mange af børnene bliver trætte og har svært ved at klare en hel skoledag. Dagskolen Opsund Dagskolen Opsund har 20 elever fra 7. til 9. klasse. Der budgetteres med et variabelt beløb på kr. pr. elev. Eleverne visiteres efter følgende kriterier: Generelt udviklingsforstyrret, mental retardering af lettere grad (Generelle indlæringsvanskeligheder) Lettere adfærdsforstyrret (sociale/miljømæssige vanskeligheder) Skolens ledelse oplyser, at alle elever har generelle indlæringsvanskeligheder. Det vurderes dog i dag, at nogle elever har sociale og miljømæssige vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder som deres primære funktionsnedsættelse. Skolens ledelse fremhæver, at det er elevernes generelle udviklingsniveau, som er afgørende for det skoletilbud, de har fået, og for om det er muligt på et tidspunkt at udsluse dem til almene skoleklasser. Udviklingsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder mv. kan håndteres, men hvis eleven er mentalt retarderet, kan det blive svært at begå sig i et alment skolemiljø. Problemerne for disse elever viser sig ofte på mellemtrinnet, hvor forskellen i faglige og sociale kompetencer mellem disse elever og deres klassekammerater bliver for store. Målet for Dagskolens elever er i lige så høj grad at ruste dem til livet efter skolen som det er at give dem faglig læring. Der udsluses ikke til almenskoler, men nogle elever fortsætter på en efterskole eller en specialefterskole. Der er ikke nogen af eleverne, som tager afgangsprøve, men skolen følger eleverne i overgangen f.eks. de første 3 måneder i et EGU-forløb. Skolen lægger stor vægt på at skabe tillid og tryghed. Der anlægges et helhedssyn, og skolen arbejder aktivt på også at sikre gode relationer til forældrene og på at sikre, at eleverne har gode fritidsaktiviteter mv. Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i praktiske, værkstedsorienterede aktiviteter, hvor man benytter Ungdomsskolens faciliteter. En del af undervisningen kan også bestå af praktikforløb i mindre virksomheder - undertiden sådan, at et mindre team af elever følges ad bistået af en lærer. Skolens ledelse fremhæver selv, at man sammenlignet med de almindelige folkeskoler og andre specialskoler har en fordel i nogle mere fleksible rammer. Skolen er organiseret under Ungdomsskolen, og derfor er det Ungdomsskoleloven, der er fastlægge rammerne for undervisningen. Det betyder blandt andet, at man ikke er bundet af folkeskolelovens krav til minimumstimetal mv. Medarbejderne er ikke organiseret i Danmarks Lærerforening men i Uddannelsesforbundet. 7

8 Skjernåskolen Skjernåskolen er med sine godt 100 elever kommunens største specialskole. Som det er tilfældet for de øvrige tilbud, afsættes der et fast beløb til ledelse, rengøring og teknisk administrativt personale. Hertil kommer så et variabelt beløb på kr. pr. elev. Da eleverne på Skjernåskolen også har enten et SFO-tilbud eller et klubtilbud foruden relativt dyre befordringsordninger, er de samlede udgifter i praksis noget højere. De politisk godkendte visitationskriterier for Skjernåskolen er Generelt udviklingsforstyrret, svær mental retardering, (vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder) Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der ikke kan inkluderes i almenområdet I tabel 4 er det angivet, at vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder er den primære funktionsnedsættelse for alle skolens elever. Omkring en fjerdedel af eleverne tilhører desuden gruppen af elever med udviklingsforstyrrelser herunder autisme spektrumforstyrrelser, og omkring en tiendedel af eleverne har væsentlige fysiske handicaps. Selv om alle elever vurderes at have vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, er der alligevel forholdsvis stor forskel på deres kognitive niveau. Skolen opdeler eleverne i mindre hold efter deres funktionsniveau med henblik på at optimere deres udbytte af undervisningen. 5. Forslag til ændringer i indsatser mv. Dette eftersyn af det specialiserede område bygger primært på udfordringer og muligheder, sådan som det opleves af lederne inden for det specialiserede område i dag. Administrationen er bevist om, at større ændringer i indsatser og strukturer mv. kan kræves mere tilbundsgående analyser og eventuelt benchmarkning med andre kommuner mv. Her skal der alene trækkes nogle forsigtige konklusioner og forslag til mulige indsatser mv. På grundlag de gennemførte interviews må man konkludere, at det er specialcentrene, der oplever de største udfordringer. Lederne peger selv på, at det blandt andet handler om, hvordan undervisningen er organiseret. Ifølge lederne handler det dog også om manglende ressourcer. En omfordeling af midlerne inden for det specialiserede område kunne være en løsning. Det vil dog betyde, at pengene skal tages fra specialskolerne, hvis løsningen skal være udgiftsneutral. En anden mulighed kunne være at fremme inklusionen gennem en styringsmodel, som både giver skolerne et incitament til at inkludere og nogle økonomiske ressourcer, der giver mulighed for at sætte ind med ekstra støtte. Man kunne forestille sig en model, hvor skolerne får lov til at beholde en del af besparelsen, når en elev inkluderes i almenundervisningen i stedet for at blive segregeret til et specialcenter eller en specialskole 6. Denne del kan anvendes i skolen som ekstraressourcer til støtte for enkelte elever eller som midler der generelt fremmer elevernes læring og trivsel og dermed skolens rummelighed. Den resterende del af besparelsen kan anvendes til at øge tildelingen pr. elev i specialcentrene. Det er vigtigt i denne forbindelse at være opmærksom på, at specialcentrene skal have et vist volumen for at kunne opretholde et tilstrækkeligt fagligt niveau og for ikke at blive for sårbare, hvis der kommer elever, som kræver ekstra opmærksomhed. 6 I praksis indebærer modellen, at en almen skole skal betale et beløb, når en elev segregeres til specialcenter/specialskole jf. notatet om inklusionsfremmende styringsmodeller. 8

9 Bemærkelsesværdigt er det også, at det kun i meget begrænset omfang lykkes at udsluse elever fra specialcentrene til almene klasser. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at eleverne generelt har større udfordringer i dag end tidligere. Spørgsmålet er imidlertid, om der fra centralt hold er tilstrækkelig fokus på og opbakning til opgaven med at udsluse eleverne fra specialcentrene. I det hele taget mangler der måske nogle mere konkrete mål, som specialcentre og specialskoler kan arbejde efter 7. Man kunne også forestille sig, at udslusning var en opgave, som blev støttet med viden og ressourcer fra centralt hold. En meget stor del af eleverne i specialcentrene skønnes både at have generelle indlæringsvanskeligheder og sociale og miljømæssige vanskeligheder eller udviklingsforstyrrelser/psykiske vanskeligheder. På den baggrund kunne det være interessant også at undersøge, om flere elever kunne have gavn af et helhedsorienteret tilbud med en praktisk tilgang til undervisningen, som den eleverne får på Dagskolen i Opsund. Ifølge ledelsen af Dagskolen må skolen dog ikke blive for stor, da man så risikerer at miste de tætte relationer, som er vigtige i det daglige arbejde. Ungdomsskolen har også lokaler i Ringkøbing, som eventuelt kunne anvendes til dagskole for en mindre gruppe elever. Inden det besluttes at arbejde videre med denne idé må man dog undersøge nøjere, om der er et tilstrækkeligt elevgrundlag. 7 En af skolelederne efterlyste faktisk dette. 9