Norddjurs Kommunes årsberetning 2013 Årsregnskab 2013

Transkript

1 Fremtidens kommune Årsregnskab Årsberetning Bønnerup Havn Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

2 Indholdsfortegnelse Norddjurs Kommunes årsberetning KOMMUNEOPLYSNINGER... 4 BORGMESTERENS FORORD... 5 PÅTEGNINGER... 6 Ledelsens påtegning... 6 Revisionens påtegning... 7 KOMMUNENS ÅRSBERETNING... 8 Norddjurs kommunes årsberetning... 8 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB Regnskabsopgørelse Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Note 2: Sektorbeskrivelse for Økonomiudvalget Note 3: Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget: Note 4: Sektorbeskrivelse for børne- og ungdomsudvalget: Note 5: Sektorbeskrivelse for kultur- og udviklingsudvalget: Note 6: Sektorbeskrivelse for miljø- og teknikudvalget: Note 7: Sektorbeskrivelse for voksen- og plejeudvalget: Note 8: Renter Note 9: Anlægsudgifter, økonomiudvalget Note 10: Anlægsudgifter, børne - og ungdomsudvalget Note 11: Anlægsudgifter, kultur- og udviklingsudvalget Note 12: Anlægsudgifter, miljø- og teknikudvalget Note 13: Anlægsudgifter, Voksen- og plejeudvalget Note 14: Køb og salg af jord inkl. byggemodning Note 15: Afdrag på lån Note 16: Finansforskydninger Note 17: Optagne lån Note 18 Ældrebolighandlingsplanen etape 1 og Note 19: Finansieret af/henlagt til kassebeholdningen BALANCEN I MIO. KR Noter til balancen Note 20: Materielle anlægsaktiver Note 21: Finansielle anlægsaktiver Note 22: Fysiske anlæg til salg

3 Note 23: Likvide beholdninger (finansieringsoversigt) Note 24: Egenkapital Note 25: Hensatte forpligtigelser Note 26: Langfristede gældsforpligtigelser BEMÆRKNINGER TIL REGNSKABET Kautions- og garantiforpligtelser samt eventualrettigheder Swapaftaler Personaleoversigt Oversigt over tillægsbevillinger Oversigt over overførte uforbrugte bevillinger Serviceudgifter Kassebeholdning Udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder Anvendt regnskabspraksis ORDLISTE

4 Kommuneoplysninger Norddjurs Kommunes årsberetning Kommune Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon Hjemmeside CVR-nr Hjemsted Grenaa Regnskabsår 1. januar 31. december Kommunenr. 707 Borgmester Jan Petersen (A) Direktion pr. 1. januar Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Økonomidirektør Eva Holm Iversen Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen Revision BDO Kommunernes Revision Godkendt Revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, 2 sal 8900 Randers C 4

5 Borgmesterens forord Norddjurs Kommune leverer i et regnskab, der regnskabsmæssigt er væsentligt bedre end forventet. På driften realiseres et overskud på godt 109 mio. kr. På anlægssiden er der gennemført projekter for knap 52 mio. kr. Det solide økonomiske resultat i regnskab er ligesom i de foregående år skabt gennem økonomisk ansvarlighed hos alle medarbejdere og ledere i Norddjurs Kommune. Tak for den store indsats. Regnskabet er udtryk for økonomisk forsigtighed hos medarbejderne og ledere overalt i kommunen, som alle bidrager til, at overskridelser på budgettet søges undgået, og kommunens sanktionsbelagte serviceramme overholdes. Regnskabet indeholder derfor overførsler til 2014, der påvirker regnskabet positivt. Regnskabet viser sammenfattende, at kommunens likviditet er god, der er styr på driften, og der er plads til de investeringer, som er besluttet for de kommende år. Det positive regnskab er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for at Norddjurs Kommune kan investere i fremtiden. Vi kan gennem investeringer effektivisere samt styrke den kommunale service, og vi kan bringe Norddjurs Kommune ind i det østjyske vækstområde, som en kommune med selvtillid og realistiske ambitioner for fremtiden. Store anlægsarbejder bliver realiseret. Det drejer sig f.eks. om nye, store institutioner i Grenaa og Auning, ligesom vi for nylig kunne sætte punktum for den store, ambitiøse ældrebolighandlingsplan til godt ½ milliard kroner, som sikrer moderne, lyse boliger til Norddjurs Kommunes ældre og handicappede mange år frem i tiden. Nye ungdomsboliger er bygget på GD-grunden og flere kommer til. Ungdomsunivers og hus, UngNorddjurs i Allingåbro, aktivitetscenter i Ørsted og en lang række andre større og mindre anlæg viser, at Norddjurs Kommune investerer i fremtiden overalt i kommunen. Grenaa og Auning skal områdefornyes, adskillige af vore andre byer forskønnes også, og forberedelser på letbanens ankomst i 2017 er i gang. Omfartsvejen nord om Grenaa igangsættes nu, og bliver det største enkelte anlægsprojekt i Norddjurs Kommunes historie og vil biddrage til, at Grenaa by og Grenaa havn fortsat er et erhvervspolitisk trækdyr for hele Djursland. Fremtiden tegner lys, og med en samlet konstituering af kommunalbestyrelsen efter kommunalvalget i, er der skabt et stærkt politisk grundlag for at bringe Norddjurs Kommune ind i fremtiden. De økonomiske udfordringer er imidlertid ikke væk. Budgetmæssig balance mellem indtægter og udgifter er stadig en opgave, budgetterne skal også hænge sammen og kunne overholdes, uanset at kommunens likviditet er blevet bedre. Regeringen og folketingets beslutninger kan ændre på de vilkår, som kommunalbestyrelsen er underkastet de kommende år. Men den solide økonomi må fastholdes, så vi kan arbejde langsigtet, fastholde det politiske og økonomiske råderum og dermed indfri de forventninger til en moderne og borgervenlig kommune, som er vores mål. Jan Petersen Borgmester 5

6 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget i Norddjurs Kommune har den 22. april 2014 aflagt årsregnskab for for Norddjurs Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revisionen. Norddjurs Kommune, den 23. april 2014 Borgmester Jan Petersen (A) Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt 6

7 Revisionens påtegning Der henvises til særlig revisionsberetning for regnskabsåret til BDO Kommunens revision. 7

8 Kommunens årsberetning Norddjurs Kommunes årsberetning Norddjurs Kommunes årsberetning Regnskabsresultatet for 2014 er bedre end forventet. Der er ligesom i de to foregående år udvist stor økonomisk ansvarlighed i hele organisationen. I forhold til det oprindelige budget, er det særligt på arbejdsmarkedsudvalget og økonomiudvalget, der kan konstateres de største mindreforbrug, men også de øvrige udvalg har bidraget med et betydeligt lavere forbrug end forventet. Mindreforbruget vedrører primært flerårige puljer, der er overført mellem årene. Det politisk fastsatte serviceniveau har således været overholdt i på trods af det lavere forbrug. På arbejdsmarkedsudvalgets område har der i været et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på ca. 30 mio. kr., og det er primært opstået på de budgetgaranterede områder. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan forvente at skulle tilbagebetale et beløb i forbindelse med efterregulering af tilskudsåret. Den endelige regulering kendes dog først medio På økonomiudvalget har der været et mindreforbrug på ca. 24 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, heraf vedrører 10 mio. kr. den særlige pulje til imødegåelse af forbrug af overførte midler. Da forbruget indenfor servicerammen ikke overskrides i år, bliver puljen lagt i kassen i forbindelse med regnskabsafslutningen. Det øvrige mindreforbrug vedrører primært centrale puljer til tværgående initiativer, der forventes overført til På anlægssiden er der gennemført projekter for i alt 51,9 mio. kr. Set i forhold til det oprindelige budget er det et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Det korrigerede budget derimod udgjorde 103,9 mio. kr. da en del anlæg blev overført fra Det betyder, at ca. halvdelen af de vedtagne anlæg i det korrigerede budget først gennemføres senere. Der er reelt tale om forsinkelser, der gør, at der sker en forskydning mellem årene, og det er især de store institutionsbyggerier på børne- og ungdomsudvalget, og stiprojekterne på miljø- og teknikudvalget, der strækker sig over flere år, og hvor restbudgettet overføres til Regnskabsmæssig udvikling i forhold til budget Resultatet på det skattefinansierede område ekskl. anlægsudgifter til ældreboliger og forsyningsvirksomhed viser et overskud på 57,8 mio. kr., hvorimod der i det oprindelige budget var forventet et underskud på 26 mio. kr. Regnskabsopgørelse Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse til i mio. kr. opr. budget Indtægter i alt , , ,3-4,8 Driftsudgifter i alt 2.269, , ,0 87,2 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -26,8 16,4-109,3 82,4 Anlægsudgifter excl. ældrebolighandlingsplan 56,5 103,9 51,9-4,6 Jordforsyning i alt -3,6-2,0-0,4 3,2 Resultat af det skattefinansierede område 26,0 118,3-57,8-83,8 + = udgifter, - = indtægter 8

9 Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser et overskud på ca. 109,3 mio. kr. mod et forventet overskud på 26,8 mio. kr. i det oprindelige budget. Overskuddet skyldes, at der har været betydelige mindreforbrug på alle udvalg, med undtagelse af kultur- og udviklingsudvalget, der har haft et lille merforbrug i forhold til det oprindelige budget. Overskuddet på den ordinære drift skyldes, at områderne har udvist stor tilbageholdenhed og kun brugt en mindre del af de penge der blev overført fra Der forventes således overført et mindreforbrug på driften på 90,7 mio. kr. til Som konsekvens heraf viser servicerammen et mindreforbrug på ca. 35 mio. kr. Indtægterne har været 4,8 mio. kr. lavere end budgetteret i oprindeligt budget. Det skyldes tilbagebetaling af beskæftigelsestilskud i forbindelse med midtvejsreguleringen, men samtidig har der været en ekstraindtægt på grundskyld, der primært vedrører kompensation fra staten pga. tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævet grundskyld. På anlægsområdet har der i forhold til det oprindelige budget været et mindreforbrug på ca. 4,6 mio. kr. som vedrører en lang række anlæg, der forventes overført til På jordforsyningen har der været en mindreindtægt, der kan forklares med manglende grundsalg. Overholdelse af målsætninger i den økonomiske politik Overholdelse af Norddjurs Kommunes økonomiske politik er central for mulighederne for gennemførelse af det politiske vedtagne budget. Overordnet set viser regnskabet for, at målsætningerne i den økonomiske politik overholdes. Regnskabet for viser, at indtægterne har været tilstrækkelige til at dække udgifterne til den daglige drift, de gennemførte anlæg samt afdrag på gælden. Denne målsætning er opfyldt i, idet der er et overskud på 57,8 mio. kr. på det skattefinansierede område bl.a. på grund af mindre udgifter til driften på alle udvalgsområderne. Dette har samtidig medvirket til en stigning i den gennemsnitlige kassebeholdning. Norddjurs Kommunes målsætninger i den økonomiske politik er uddybet i det følgende. 9

10 Årets strukturelle balance Norddjurs Kommunes årsberetning Overskuddet på den ordinære drift (dvs. alle indtægter minus alle udgifter til den normale drift) skal kunne dække de investeringer i anlægsprojekter, som kommunalbestyrelsen ønsker at igangsætte. Yderligere skal der være penge til at betale af på kommunens gæld. Regnskabsresultatet i lever for tredje år i træk op til målsætningen om strukturel balance. Der har i været et overskud på ca mio. kr. (excl. ældrebolighandlingsplanen) på årets strukturelle balance, hvilket er ca. 86 mio. kr. mere end budgetteret. Figur 1: Strukturel balance, Mio. kr Budget Regnskab I perioden har det ikke været muligt at leve op til målsætningen om strukturel balance, hverken i budgetlægningen eller regnskaberne , men i er det lykkedes på trods af en forventet ubalance i budgetterne. 1 Beregning ikke vist 10

11 Den gennemsnitlige kassebeholdning Norddjurs Kommunes årsberetning Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre mindst 3 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. Kassebeholdningen ligger ved udgangen af væsentlig over den fastsatte målsætning på 80 mio. kr. Set over perioden har kassebeholdningen kun ligget under den fastsatte målsætning i perioden kvartal Som følge af den stigende kassebeholdning blev det besluttet i foråret at placere yderligere midler i værdipapirer. Der har således været placeret ca. 250 mio. kr. i værdipapirer - primært i obligationer - siden foråret. Figur 2: Likviditetsoversigt. Seneste 12 måneders likviditetsgennemsnit mio. kr Kassekredit målsætning 11

12 Realvæksten i serviceudgifterne Norddjurs Kommunes årsberetning De aftalte rammer om udvikling i realvækst i serviceudgifterne skal overholdes. I forbindelse med de senere års aftaler mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi har der været aftalt en maksimal stigning i de budgetterede serviceudgifter for kommunerne samlet set. Serviceudgifterne er groft sagt alle de kommunale udgifter til drift, dog uden en række udgifter inden for arbejdsmarkeds-, sundheds og socialområdet. Det har været kommunalbestyrelsens målsætning i den økonomiske og finansielle politik, at overholde den aftalte ramme for serviceudgifter. Nedenstående tabel viser Norddjurs Kommunes budgetterede og realiserede vækst i serviceudgifterne, set i forhold til den aftalte vækst i perioden Figur 3: Vækst i serviceudgifterne ,0% 5,0% 3,0% 1,0% -1,0% ,0% -5,0% -7,0% -9,0% Aftalt vækst Budgetteret vækst Realiseret vækst Den store stigning i væksten i 2012 skyldes, at servicerammen er hævet ekstraordinært vedr. sundhedsudgifter i 2012 pga. en teknisk omlægning. Tilsvarende er der i et fald, der også skyldes en teknisk omlægning vedr. sundhedsudgifter. Som det fremgår af figur 2 var aftalen, at Norddjurs Kommune måtte bruge ca. 6 % mindre på serviceudgifter, regnskabet viser, at der er blevet brugt ca. 8 % mindre. Norddjurs Kommune har således efterlevet den politiske målsætning om at ligge inden for kommuneaftalens vækstramme. 12

13 Nedbringelse af gældsprocenten Norddjurs Kommunes årsberetning En langsigtet målsætning om at nedbringe gældsprocenten, skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens ønske om større handlefrihed i gennem en sund økonomi. Gældsprocenten er defineret som den langsigtede gæld ekskl. ældreboliger, sat i forhold til de samlede skatteindtægter. Generelt kan det konkluderes, at gældsprocenten for Norddjurs Kommune er ret konstant, der ses dog en svag fald indenfor de seneste 3 år. Den langsigtede målsætning om at nedbringe gældsprocenten er således ikke helt opfyldt. Årsagen hertil er bl.a., at der enkelte år i aftalerne om kommunernes økonomi åbnes op for kommunernes mulighed for at finansiere ønskede investeringer med øget lånoptagelse. I 2014 har Norddjurs Kommune dog fået afslag på lånedispensationer. Figur 4: Udviklingen i gældsprocenten og den skattefinansierede gæld i regnskab Gælds pct. 40% 38% 36% 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% mio. kr % Skattefinansieret gæld ultimo året mio. kr. (sekundær akse) Realiseret / budgetteret gældsprocent 0 13

14 Fremme af anlægsinvesteringer Norddjurs Kommunes årsberetning Det er en langsigtet målsætning at fremme anlægsinvesteringer, såfremt disse skønnes at medvirke til kommunens generelle udviklingsmuligheder. Resultatkravet for budgetlægningen har været, at Norddjurs Kommunes nettoanlægsprogram, på det skattefinansierede område, årligt skal udgøre i gns. ca. 35 mio. kr. Anlægsinvesteringerne har i alle årene levet op til de fastsatte resultatkrav. Dette skyldes delvist, at der i er afsat ekstra midler til projekter inden for kvalitetsfondsområderne, som omfatter dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Herudover er der siden 2009 gennemføret en ældrebolighandlingsplan på i alt 529 mio. kr., der ikke indgår i nedenstående tabel. Anlægsudgifter i perioden i mio. kr Kvalitetsfondsprojekter ,3 40,6 17,5 30,0 26,6 Andre anlæg 42,1 63,8 42,7 31,7 24,3 30,1 25,3 Anlægsudgifter 42,1 63,8 75,0 72,3 41,8 60,1 51,9 Anlægsudgifter er ekskl. jordforsyning, ældreboliger og salg af forsyningsvirksomhed. Det høje anlægsniveau må forventes at have haft en gunstig effekt på beskæftigelsessituationen i Norddjurs Kommune, da en stor del af fagentrepriserne er gennemført af lokale virksomheder. Ligeledes har borgere og brugere fået bedre fysiske forhold i de kommunale servicetilbud. Byggemodning og salg af grunde Udgiften til køb og byggemodning af grunde, samt indtægten fra salg af grunde, sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Køb, byggemodning og indtægten fra salg af grunde, sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Der er i solgt syv grunde til boligformål, og 2 udlejede sommerhusgrunde ved Grenaa Strand, men samtidig er der også tilbagekøbt en sommerhusgrund. Derudover er der solgt lidt erhvervsareal til udvidelse af eksisterende erhvervsparceller, og der er taget én erhvervsparcel retur. Uudmøntede puljer i budgetlægningen Der må ikke budgetteres med puljer, der er uudmøntet ved budgetvedtagelsen. I budget har der været afsat en pulje til imødegåelse af overskridelser på servicerammen. Puljen kom ikke til anvendelse i pga. økonomisk tilbageholdenhed i hele kommunen. Puljen bliver lagt i kassen i forbindelse med regnskabsafslutningen. 14

15 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling Mio. kr. Positive tal=udgifter/aktiver Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Negative tal=indtægter/passiver Regnskabsopgørelsen, udgiftsbaseret Resultat af ordinær driftsvirksomhed -39,1-90,0-120,3-109,3 Resultat af det skattefinansierede område (inkl. ældrebolig) 198,9 98,3 38,9-22,4 Resultat af forsyningsvirksomheder, drift 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg -14,3 0,0 0,0 0,0 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 2.135, , , ,4 Omsætningsaktiver i alt -82,0 51,8 224,8 314,6 Balance, passiver Egenkapital -974, , , ,9 Hensatte forpligtelser -177,3-166,0-269,0-312,5 Langfristet gæld -562,9-565,3-932, ,9 -heraf ældreboliger -106,5-103,8-467,5-556,8 Kortfristet gæld -335,5 546,9-376,8-375,2 -heraf ældreboliger -170,4-155,7 0,0 0,0 Gennemsnitlig daglig likviditet (kassekreditreglen) 47,5 88,0 187,2 275,6 Langfristet gæld pr. indbygger* (kr.) Skatteudskrivning (budget) Udskrivningsprocent kommuneskat 24,60 24,60 25,10 25,10 Grundskyldspromille 33,23 33,23 34,00 34,00 Indbyggertal pr. 31. december (stk.) * inkl. ældreboliger (uden ældreboliger er tallene kr ) Der har i været et fald i indbyggertallet i Norddjurs Kommune på 143 personer eller 0,4%, således at indbyggertallet ultimo december måned udgjorde personer. Pr. 1. januar 2007 udgjorde det samlede indbyggertal i Norddjurs Kommune personer. Der er dermed tale om et fald i indbyggertallet siden kommunesammenlægningen på 438 personer eller 1,1%. Langfristet gæld pr. indbygger er inklusiv optagne lån vedrørende ældreboliger. 15

16 Kommunens årsregnskab Regnskabsopgørelse Positive tal=udgifter/aktiver. Negative tal=indtægter/passiver. Norddjurs Kommunes årsberetning kr Korr. budget Noter Autoriseret regnskabsopgørelse Budget Regnskab Forskel Forskel A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter m.v RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOM- HED Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 9 Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget* Anlægsudgifter i alt Jordforsyning 14 Køb og salg af jord incl. byggemodning Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Finansiering m.v. 15 Afdrag på lån* Finansforskydninger* Optagne lån* Finansieret af/henlagt til kassebeholdning * = incl. ældrebolighandlingsplan Afdrag på lån Anlægsudgifter Finansforskydninger Optagne lån

17 Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Skatter, tilskud og udligning (1.000 kr.) Budget Korr. Budget Regnskab Forskel 3-1 Forskel 3-2 Kommunal indkomstskat Selskabskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Samlede skatter i alt Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til rigionerne Særlige tilskud Refusion af købsmoms Tilskud og udligning i alt Skatter, tilskud og udligning i alt Norddjurs Kommune har i valgt at basere budgetlægningen på statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Kommunen er derfor sikret et bestemt provenu af indkomstskat og af tilskuds- og udligningsordningerne, uanset om det faktiske udskrivningsgrundlag bliver lavere. Omvendt vil kommunen ikke modtage et eventuelt merprovenu, såfremt den faktiske udvikling resulterer i et udskrivningsgrundlag, der ligger over det statsgaranterede. Den kommunale indkomstskat viser en merindtægt på 0,393 mio. kr. Årsagen er væsentligst, at det skønnede topskattegrundlag i kommunen viste sig at være mindre end antaget på budgetlægningstidspunktet. Dette forhold medfører, at kommunen trækkes for et mindre beløb til medfinansieringen af det skrå skatteloft som følge at skattestigningen i En merindtægt på 0,415 mio. kr. vedr. anden skat på visse indkomster skyldes, en ikke budgetteret indtægt fra beskatning af udenlandske forskere eller nøglemedarbejdere. Grundskylden udviser en merindtægt på 0,603 mio. kr. Årsagen skal findes i at grundskatteloftet er ændret på nyopståede ejendomme. Mindreindtægten på udligning og generelle tilskud skyldes væsentligst, at en tillægsbevilling vedr. midtvejsreguleringen er indberettet som beskæftigelsestilskud. 17

18 Refusion af købsmoms dækker over mellemværende med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Funktionen skal normalt kun udvise kommunens tilbagebetaling vedrørende huslejeindtægter, da der er fuld refusion af købsmomsudgiften. Tilbagebetalingen udgør i alt 0,485 mio. kr. Merindtægten på 1,450 mio. kr. dækker over en momsscreening gennemført af BDO, samt den årlige tilbagebetaling af købsmoms på baggrund af byggemodningsregnskaberne. 18

19 Note 2: Sektorbeskrivelse for Økonomiudvalget Mio. kr., netto Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. Budget * Kommunaldirektørområdet 49,9 6,0-0,9 54,9 45,6 9,4 Økonomidirektørområdet 138,9 19,2 2,1 160,3 124,9 35,4 Velfærdsdirektørområdet 36,6-2,5-1,3 32,8 29,4 3,3 Udviklingsdirektørområdet 30,0 3,0 0,9 33,9 31,9 2,1 Nedlagte "områder" 0,9 0,0-0,9 0,0 0,0 0,0 I alt 256,3 25,6 0,0 282,0 231,8 50,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion bestående af kommunaldirektøren, økonomidirektøren, velfærdsdirektøren og udviklingsdirektøren. Den samlede administration udgøres af ca. 350 helårsbeskæftigede, der har arbejdssted henholdsvis på rådhuset i Grenaa og administrationsbygningerne i Glesborg og Allingåbro. Budgetområdet omfatter: Politisk organisation Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. Lønpuljer mv. o Lønpuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer Øvrige administrationsområder Kommunaldirektørområdet omfatter direktionen, direktionssekretariatet og HR-afdelingen, mens økonomidirektøren har ansvaret for økonomi og indkøbsafdelingen, løn og bogholderi, IT-afdelingen samt arbejdsmarkedsområdet og borgerservice. Endvidere er en række centrale funktioner og puljer placeret under økonomidirektøren. Under velfærdsdirektøren og udviklingsdirektøren sorterer sekretariater samt øvrige administrative funktioner på de respektive direktørområder. Serviceudgifter i Serviceudgifter, i mio. kr., netto 19 Oprindeligt budget Regnskab Afvigelse til opr. Budget * Kommunaldirektørområdet 49,9 45,6-4,3 Økonomidirektørområdet 139,0 125,1-13,9 Velfærdsdirektørområdet 36,6 29,4-7,1 Udviklingsdirektørområdet 30,0 31,9 1,8 I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 255,5 232,0-23,5

20 Tillægsbevillinger i Norddjurs Kommunes årsberetning På økonomiudvalgets område er der givet følgende tillægsbevillinger i : Kommunaldirektørområdet Mio. kr.* Overført fra 2010 og ,7 Generel reduktion af lønbudgetter -0,2 Ekstra elevpladser i ,4 Omplac. Konsulentudg. vedr. udbud af kommunal kørsel 0,2 Omplac. Kompensation HMU medlemmer -0,1 Omplac. Fordeling af kompetencemidler -0,9 Omplac. Selvforsikringsskader -0,2 I alt 6,0 Økonomidirektørområdet Overført fra 2010 og ,6 Generel reduktion af lønbudgetter -0,7 Korrektion af admin.bidrag til Udbetaling Danmark -0,8 LBR korrektion af af p/l-fremskrivning 0,2 Ophør af person i servicejob -0,1 Merforbrug specialskolekørsel -0,1 Omplac. af pension fra tjenestemand til ok-ansatte -0,2 Omplac. af medarbejder fra VPU til velfædssekretariatet 0,0 Omplac. Ungepakke II 0,3 I alt 19,2 Velfærdsdirektørområdet Overført fra 2010 og ,5 Generel reduktion af lønbudgetter -0,3 Byggesagshonorar og gebyrer (ældrebolighandl.plan) -7,0 Omplac. Styrkelse af børne- og familieteamets indsats 1,0 Omplac. af medarbejder fra VPU til velfædssekretariatet 0,3 I alt -2,5 Udviklingsdirektørområdet Overført fra 2010 og ,7 Generel reduktion af lønbudgetter -0,3 Elektronisk byggesagsarkiv -1,6 Grenaa Havns 200 års jubilæum 0,2 Byggesagsgebyrer 0,4 Ejendomsoplysninger/BBR 0,5 Omplac. KUUs studietur til Ruhrområdet 0,1 I alt 3,0 Økonomiudvalgets område i alt * - = reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet 25,6 20

21 Regnskabsforklaringer Norddjurs Kommunes årsberetning Det samlede årsregnskab på økonomiudvalgets område viser et mindreforbrug på 50,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig på følgende hovedområder: Kommunaldirektørområdet Kommunaldirektørområdet har i et mindreforbrug på i alt 9,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, svarende til 17,0%. Direktionen Direktionssekretariatet: HR: Kommunaldirektørområdet 21 Mio. kr.* -1,3 Arbejdsskader 4,0 Øvrig selvforsikring og risikostyring -0,9 Driftssikring af boligbyggeri -0,5 Kommunalbestyrelsen samt råd & nævn under direktionssekretariatet -0,6 Valg 0,4 Abonnementer (Falck og FLIS) -0,4 Fotokopi, trykning og porto, -0,8 Annoncer -0,7 Implementering af ESDH -0,4 Uddannelses- og arbejdsmiljøkonsulent -0,6 Arbejdsmiljømæssige forbedringer -1,3 Øvrige fælles indtægter og udgifter samt administrationsbygn. -0,1 Administration, direktionssekr. 0,1 Opsparede midler -2,8 Overenskomstmæssige puljer -2,9 Øvrige områder -0,6 Kommunaldirektørområdet i alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget i direktionen vedrører uforbrugte kompetencemidler fra I direktionssekretariatet er der samlet set et mindreforbrug på 4,5 mio. kr., der fordeler sig over følgende områder: På arbejdsskadeområdet er der en samlet afvigelse på 4,0 mio. kr. Der er dels tale om et merforbrug på 2,0 mio. kr. som følge af, at flere og dyrere arbejdsskadesager end normalt er blevet færdigbehandlet i. Og dels er der en mindreindtægt på 2,0 mio. kr. vedr. en aftale, den gamle Grenaa Kommune havde med Gjensidige Forsikring på arbejdsskadeområdet. Aftalen løber til og med og udløser en udbetaling på 2,0 mio. kr. i reguleringsordning i. Udbetalingen er imidlertid forsinket og vil først blive effektueret i Generelt er det vanskeligt at budgettere på arbejdsskadeområdet og få, dyre erstatningssager kan forrykke det forventede regnskab. Set over en længere årrække er der dog ingen tvivl om, at selvforsikring på arbejdsskadeområdet er en økonomisk gevinst for kommunen. Selvom arbejdsskadeområdet er inden for overførselsbeløb, har praksis hidtil været, at merforbrug er blevet regnskabsforklaret, og beløbet er holdt uden om afdelingens overførsler. Set i lyset af overførselsbeløb fra til 2014 afviges denne praksis i år og merforbrug på arbejdsskadeområdet indgår i overførslen. -9,4

22 På det øvrige selvforsikring- og risikostyringsområde er der et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af få og billige skadessager i. På driftsikring af boligbyggeri, der omhandler støtte til opførelse af boliger samt lejetab ved fraflytning, er der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i, hvoraf mindreforbruget på 0,4 mio. kr. vedr. støtte til opførelse af boliger formentlig er blivende. Udgifterne til kommunalbestyrelsen samt råd og nævn er i alt 0,6 mio. kr. mindre end budgetteret. Også her er der tale om tilbagevendende afvigelser, om end af varierende størrelse. Kommunalvalget har affødt et merforbrug på 0,4 mio. kr., der overvejende skyldes indkøb af ekstra stemmebokse, stemmeurner og it-udstyr. På abonnementer er der et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. De 0,3 mio. kr. vedrører FLIS (det fælleskommunale ledelsesinformationssystem), hvor abonnementsbetalinger for helt er bortfaldet grundet forsinkelse i leveringen af data. Fotokopiering, trykning og porto giver et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Udgifter til fotokopiering og trykning kan variere betydeligt fra år til år, da udgifterne falder meget uregelmæssigt, mens portoudgifterne fortsat forventes at falde som følge af overgang til elektronisk post (bl.a. doc2mail ). Annonceudgifterne er i 0,7 mio. kr. mindre end budgetteret. Dette afspejler en generel tendens, hvor der i mindre grad benyttes store avis- og bladannoncer til fordel for mindre annoncer, der henviser til information på kommunens hjemmeside. Der er i et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på arbejdet med arbejdsmiljømæssige forbedringer på kommunens rådhus/administrationsbygninger. Beløbet søges overført til 2014, hvor arbejdet afsluttes ultimo marts. Der er i budgetteret med ansættelse af en uddannelses- og arbejdsmiljøkonsulent. Ansættelsen har ikke fundet sted i og midlerne overføres til uddannelses- og arbejdsmiljøprojekter på de enkelte institutioner i 2014, i alt 0,6 mio. kr. Endelig er de overførte midler fra 2010 og 2012, i alt 2,8 mio. kr., ikke blevet brugt i. Beløbet søges overført til 2014 til brug ved bl.a. renoveringsopgaver på rådhus og administrationsbygninger, opgradering og arkivversion af ESDH-systemer, udskiftning af udstyr og bil samt forventede merudgifter i forbindelse med de to valg i maj På HR-området skyldes mindreforbruget helt overvejende uforbrugte puljemidler (f.eks. lederuddannelsen DOL og arbejdsmiljø), der skal anvendes over flere år. 22

23 Økonomidirektørområdet På økonomidirektørområdet er der i et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 35,4 mio. kr., svarende til 22,1%. Heraf er 10,0 mio. kr. puljen til servicerammeforbedringer, som lægges i kassen ved regnskabsafslutningen. Adm. økonomidirektør Mio. kr.* -2,2 OPUS implementering -1,1 Tværgående initiativer: Pulje til servicerammeforbedringer -10,0 Budgetlægningspulje -1,1 IT til administrationen, bl.a. DUBU og DHUV -1,6 Omlægning og effektivisering -4,1 Energibesparende foranstaltninger 1,0 Økonomi og indkøb -1,3 Løn og bogholderi: Løn og bogholderi fælles -0,3 Tjenestmandspensioner 0,3 Administration af centrale lønpuljer -6,2 IT-afdelingen: KMD -3,1 Løn -0,2 Produktsalg og IT-drift 0,2 Serviceudgifter, telefoni (konsulentbistand) mv. 0,8 Overførsler fra ,5 Digitaliseringen -1,6 Arbejdsmarkeds og borgerservice: LBR -0,5 Administration -0,1 Begravelseshjælp og befordring -1,8 Refusion personlige tillæg -0,2 Overførsler fra ,8 Økonomidirektørområdet i alt Økonomidirektørområdet * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt -35,4 Der er i et mindreforbrug af økonomidirektørens midler til fællesinitiativer på 2,2 mio. kr. Midlerne er reserveret til bl.a. kompetenceudviklingsprojekter, afledte udgifter i forbindelse med oprettelse af nye funktioner og stillinger samt tiltag rettet mod effektiviseringer på området. Mindreforbruget vedr. OPUS skyldes bl.a. forsinkelser i implementeringen. På anbefaling af KMD er implementeringen af debitormodulet således blevet udsat til Under tværgående initiativer udgør puljen til servicerammeforbedringer 10,0 mio. kr. af det samlede mindreforbrug. Herudover har der været afsat en pulje på 5,0 mio. kr. til imødegåelse af tekniske korrektioner i budgetprocessen. Mindreforbruget på denne pulje beløber sig til 1,1 mio. kr. Implementeringen af sagsbehandlingssystemerne DUBU og DHUV forløber over flere år. I er der således et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., der forventes brugt i Derudover er der et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. på kontoen til omlægning og effektiviseringer. Der er primært tale om opsparede midler fra tidligere år, der løbende vil blive allokeret til relevante initiativer. 23

24 Puljen på 1,0 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger er ikke blevet udmøntet i, da energibesparelsesprojekterne først er blevet iværksat efter kommunalbestyrelsens godkendelse i august. Endvidere afventes ny lovgivning, der gør det muligt for kommunen at installere solcelleanlæg på kommunale bygninger og få et økonomisk udbytte heraf. På økonomi- og indkøbsområdet vedrører mindreforbruget primært vakante stillinger, den udsatte implementering af OPUS likviditetsmodul og forventet regnskab samt opsparede midler fra I løn og bogholderi skyldes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. en vakant stilling, mens der har været et tilsvarende merforbrug på tjenestemandspensioner. De centrale lønpuljer udviser et mindreforbrug på i alt 6,3 mio. kr. Der blev i givet ekstra AER/AUB-bidrag på ca. 3,0 mio. kr., hvorved den samlede merindtægt på området beløber sig til ca. 6,1 mio. kr. inklusive bidrag fra tidligere år. Herudover er der et mindreforbrug på barselspuljen og jubilæumsgratialer, der delvist modsvares af en mindreindtægt på sygedagpengeindtægtspuljen. IT-afdelingen har et mindreforbrug på ca. 3,7 mio. kr., hvoraf de 3,1 mio. kr. kan henføres til mindreforbrug på KMD-betalinger. Overgangen fra fastprisaftale til direkte månedlige faktureringer og den fortsatte fokus på rigtigheden af faktureringerne har medført en markant besparelse. Endvidere har der været et fald i serviceudgifterne til KMD-programmerne. Budgettet på KMD-kontoen er på den baggrund nedsat med 2,4 mio. kr. i 2014 og overslagsår. Herudover er der et mindreforbrug på løn på 0,2 mio.kr., et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. på produktsalg og IT-drift samt et samlet merforbrug på serviceudgifter og telefoni (konsulent v/opgradering) på 0,8 mio. kr. Endelig er der et mindreforbrug af de overførte midler fra 2012 på ca. 1,5 mio. kr. På digitaliseringsområdet skyldes mindreforbruget primært overførsler fra. Endvidere har udgifterne til fjernbetjeningsløsningen doc2mail samt udgifter til at bistå afdelingerne i 2. bølge af de obligatoriske selvbetjeningsløsninger været mindre end forudsat. Endelig er nogle af udgifterne til etablering af nyt forplejningsmodul til administrationsbygningerne udskudt til I arbejdsmarked og borgerservice er der et samlet mindreforbrug på ca. 3,4 mio. kr. Heraf vedrører 0,5 mio. kr. uforbrugte midler på LBR (Det lokale beskæftigelsesråd), der overføres til projekter i 2014, mens 0,1 mio. kr. er mindreforbrug på administrationen. Endvidere er der et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på begravelseshjælp og befordring begrundet i færre henvendelser. I forbindelse med budgetlægningen for budget 2015 skal der foretages en tilpasning af budgettet til disse, idet det vurderes at være en varig ændring. Endelig er der på refusionskontoen vedr. personlige tillæg en nettomerindtægt på 0,2 mio. kr., mens 0,8 mio. kr. af mindreforbruget stammer fra uforbrugte overførsler fra

25 Velfærdsdirektørområdet På velfærdsdirektørens område er der i et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 3,3 mio. kr., svarende til 10,2%. Kompetencemidler Mio. kr.* -0,2 Velfærdssekretariatet -0,6 Socialområdet -0,2 Myndighedsafdelingen -1,4 Sundheds- og omsorgsområdet -0,8 Skole- og dagtilbudsområdet -0,1 Velfærdsdirektørområdet i alt Velfærdsdirektørområdet * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt -3,3 Mindreforbruget på velfærdsdirektørens centrale konto for kompetencemidler udgør 0,2 mio. kr. Området er blevet bevilget yderligere 0,5 mio. kr., der er blevet placeret på velfærdssekretariatets konto. Beløbet vil blive overført til velfærdsdirektørens centrale konto for kompetencemidler, hvorefter mindreforbruget er 0,1 mio. kr. på velfærdssekretariatets konto og 0,7 mio. kr. på velfærdsdirektørens centrale konto for kompetencemidler. Da såvel den oprindelige bevilling på 0,2 mio. kr. som ekstrabevillingen på 0,5 mio. kr. er givet sent i, er midlerne ikke brugt og søges overført til tværgående kompetence- og udviklingsformål på hele velfærdsdirektørens område i På socialområdet er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., der skyldes overførsler fra tidligere år. I myndighedsafdelingen skyldes mindreforbruget på 1,4 mio. kr. primært overførte midler fra tidligere år. Endvidere er der i opsparet 0,2 mio. kr., bl.a. ved brug af midlertidige ansættelser i forbindelse med tilsynsopgavens overførsel til Socialtilsyn Midt. Der søges om overførsel af det samlede mindreforbrug til Her skal midlerne anvendes til bl.a. en fremskudt indsats i ungeteamet (0,3 mio. kr.) samt vikardækning i forbindelse med implementering af de IT understøttende systemer på voksenområdet (DHUV) og på området for udsatte børn og unge (DUBU), i alt 0,5 mio. kr. Mindreforbruget på 0,8 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet skyldes bl.a. vakante stillinger i (0,5 mio. kr.). Der har været forventning om flytning til nye lokaler, hvilket imidlertid er udsat til Der er i afsat 0,3 mio. kr. til formålet. 25

26 Udviklingsdirektørområdet På udviklingsdirektørområdet er der i et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 2,1 mio. kr., svarende til 6,0%. Udviklingsdirektørområdet Mio. kr.* Kultur- og udviklingsafdeling Konsulentbistand -1,6-0,1 Vej og ejendom -0,1 Byg og miljø -0,3 Udviklingsdirektørområdet i alt * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt I kultur- og udviklingsafdelingen er der et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Dette skyldes bl.a. mindreforbrug på løn til fagpersonale samt projekter, der videreføres i 2014, bl.a. kommissorium for markedsføring af Norddjurs Kommune og udvikling Grenaa. I Byg og Miljø skyldes mindreforbruget på 0,3 mio. kr., at en medarbejder har været på barsel uden vikardækning, og at en byggesagsbehandlerstilling har været vakant i nogle måneder af. På de øvrige områder under udviklingsdirektøren er der mindre afvigelser på diverse konti, der samlet giver 0,2 mio. kr. i mindreforbrug. -2,1 26

27 Note 3: Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget: Mio. kr., netto Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. Budget * Jobcenter området 502,3-18,8 0,0 483,5 469,7-13,8 Seniorjob 2,0 3,4 0,0 5,4 5,2-0,2 Montagen og hj.middeldepotet 3,7 0,1 0,0 3,8 3,7-0,1 UU-Djursland og erhvervsgr.udd. 6,0 0,1 0,0 6,1 5,4-0,7 I alt 514,1-15,3 0,0 498,8 484,0-14,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Beskrivelse af arbejdsmarkedsudvalgets område: Arbejdsmarkedsudvalget omfatter forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsområdets opgaver er følgende: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan og resultatrevision Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver er: Kontanthjælp Forsikrede ledige Førtidspension Sygedagpenge Revalidering Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud 27

28 UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse Norddjurs Kommunes årsberetning UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge fra 7. klasse til 25 år, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU). EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. Beskæftigelsesplan og resultatrevision Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. Derudover skal der hvert år gennemføres en resultatrevision af det forrige års indsats. Formålet med resultatrevisionen er at sætte fokus på effekten af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. Serviceudgifter Serviceudgifter, i mio. kr., netto Oprindeligt budget Regnskab Afvigelse til opr. Budget * UU-Djursland 5,1 4,5-0,6 Produktionsskoler (grundtilskud) 0,5 0,5 0,0 Løn til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud 6,7 2,9-3,8 Servicejob -1,3-0,3 1,0 I alt 11,0 7,6-3,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt På arbejdsmarkedsområdet ligger følgende funktioner indenfor servicerammen: Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler (grundtilskud) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (vejledning) Løn til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud Servicejob De øvrige funktioner er udenfor servicerammen svarende til 499,4 mio. kr. af det oprindelige budget. 28

29 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der givet følgende tillægsbevillinger i : Mio. kr.* Jobcenter området: KB dec afvigelse (servicejob) 0,5 KB apr. - overførselssag (løn til forsikrede ledige i løntilskud) -0,6 KB maj - flytning ml udvalg (stop af servicejobber) 0,1 KB maj - generel lønreduktion -0,1 KB okt. - flytning ml udvalg (stop af servicejobber) 0,1 KB okt. - flytning ml udvalg (fra VPU til AU vedr. revalidering) 0,6 KB dec. - afvigelse (forsikrede ledige) -11,0 KB dec. - afvigelse (førtidspension) -15,0 KB dec. - afvigelse (sygedagpenge) -4,8 KB dec. - afvigelse (kontanthjælp) 7,5 KB dec. - afvigelse (uddannelsesordning) 5,4 KB dec. - afvigelse (revalidering) -1,4 KB dec. - afvigelse (fleksjob) 2,0 KB dec. - afvigelse (beskæftigelsesindsatsen) -1,8 KB dec. - afvigelse (løn til forsikrede ledige i løntilskud) 0,8 KB dec. - afvigelse (servicejob) 0,7 KB dec. - flytning ml udvalg (fra VPU til AU vedr. kontanthjælp) -1,5 KB dec. - flytning ml udvalg (fra AU til ØKU vedr. Ungepakke II) -0,3 Seniorjob: KB dec. - afvigelse (seniorjob) 3,4 Montagen og hjælpemiddeldepotet: KB apr. - overførselssag (montagen) 0,3 KB maj - flytning ml udvalg (stop af servicejobber) -0,1 UU-Djursland: KB apr. - overførselssag (UU-Djursland) 0,2 KB dec. - flytning ml udvalg (udmøntning af EGU praktikpulje) -0,1 I alt -15,3 * - = reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Regnskabsforklaringer Det samlede forbrug på arbejdsmarkedsudvalgets område har i været 484,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der tale om et mindreforbrug på 14,8 mio. kr. Mindreforbruget er primært opstået på de budgetgaranterede områder. Det betyder, at Norddjurs Kommune kan forvente at skulle tilbagebetale et beløb i samme størrelsesorden i forbindelse med efterregulering af tilskudsåret. Den endelige regulering kendes først medio Jobcenter området Området omfatter forsørgelsesudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleks- og skånejob samt driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. 29

30 Det korrigerede budget for Jobcenter Norddjurs har været på 483,5 mio. kr. Regnskabet for viser en samlet afvigelse (mindreforbrug) på 13,8 mio. kr. svarende til 2,9 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig i på følgende områder: Område Mio. kr.* Kontanthjælp 0,5 Integration -0,5 Forsikrede ledige -4,5 Uddannelsesordning -0,5 Førtidspension 6,4 Ressourceforløb -2,3 Fleksjob og ledighedsydelse -4,4 Revalidering -2,9 Sygedagpenge -3,2 Beskæftigelsesindsats -2,2 Øvrig afvigelse -0,2 I alt -13,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget kan primært forklares med, at udviklingen i målgrupperne i generelt har været mere gunstigt end forventet på budgetlægningstidspunktet. Størst har reduktionen været i antallet af forsikrede ledige, mens der har været en stigning i antal personer på kontanthjælp. Grafen og tabellen nedenfor viser udviklingen i udvalgte målgrupper fra 2012 til Udvikling i målgrupper fuldtidspersoner jan febmarapr maj jun jul aug sep okt novdec jan febmarapr maj jun jul aug sep okt novdec 2012 Forsikrede ledige Ledighedsyd Fleksjob Førtidspension Sygedagpengemodtagere Kontanthjælp og revalidering 30

31 Antal helårspersoner Udvikling fra 2012 til 2012 helårspers. pct. Forsikrede ledige ,0 % Kontanthjælp og revalidering ,0 % Sygedagpenge ,0 % Ledighedsydelse ,0 % Fleksjob ,2 % Førtidspension ,1 % Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal helårspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 uger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Omvendt så omfatter sygedagpenge udelukkende forløb over 4 uger, hvor kommunen afholder udgift efter statsrefusion til sygedagpenge. Kilde: KDM nøgletal Sammenlignet med 2012 så har faldet i antal helårspersoner været størst for de forsikrede ledige samt for modtagere af ledighedsydelser. Samtidigt har der været en øget tilgang til kontanthjælp. Det hænger bl.a. sammen med at dagpengereformen har haft virkning fra 1. januar. Forsikrede ledige, der har mistet retten til dagpenge, er blevet omfattet af den særlige uddannelsesordning, hvor de modtager en ydelse svarende til kontanthjælp. Endvidere bevirker implementeringen af førtidspensions-reformen, at flere personer i en overgangsperiode vil modtage kontanthjælp og lignende, før det særlige rehabiliteringsteam behandler og afklarer sagen. Førtidspensionsreformen betyder derudover, at færre personer er blevet tilkendt førtidspension i forhold til tidligere, mens flere er blevet visiteret til fleksjob. Resultatet viser et merforbrug til førtidspension på 6,4 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at der er afholdt udgifter for en måneds bagudbetalt førtidspension mere end forventet. I er der indført en ny model for fleksjob. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Nedgangen i personer på ledighedsydelse og tilgangen til den nye fleksjob model har bidraget til en lavere udgift end forventet. I januar var der i Norddjurs Kommune 400 personer på den gamle fleksjobordning. I december var der 115 personer på den nye ordning, mens 330 personer fortsat var på den gamle ordning. Resultatet viser et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. til fleksjob og ledighedsydelse. Endelig viser resultatet på sygedagpengeområdet et mindreforbrug på 3,2 mio. kr., hvilket primært skyldes, at tilgangen af sygemeldte i 2. halvår har været mindre end forventet. Herunder er der sket en reduktion i sager over 52 uger, hvor kommunen afholder 100 pct. af udgifterne. Efterregulering af statstilskud for Hovedparten af forsørgelses- og aktiveringsudgifterne på arbejdsmarkedsområdet er dækket af en budgetgaranti. Såfremt at kommunerne under ét har en mindreudgift i på det budgetgaranterede området, så sker der en tilsvarende efterregulering af kommunernes generelle tilskud (bloktilskud og beskæftigelsestilskud). Garantien sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige overførselsindkomster modsvares krone for krone af ændringer i de statslige tilskud. Der eksisterer to separate budgetgarantiordninger. Dels den kommunale budgetgaranti, som omfatter de traditionelle overførselsudgifter, hvor der sker en regulering af bloktilskuddet. Dels det særlige beskæftigelsestilskud på området for de forsikrede ledige. 31