af Sektorbestyrelsesmøde den 18. november 2014 kl

Transkript

1 FOA - Fag og Arbejde Teknik- og Servicesektoren REFERAT af Sektorbestyrelsesmøde den 18. november 2014 kl Til stede: Reiner Burgwald, Jan Nonboe, Peter Ottosen, Claus Windfeld, Gert Nørskov og Betina Schwertfeger Charlotte Netterstrøm deltog under punkt 6. Fraværende: Referent: Marianne Rasmussen (suppleanten er ikke indkaldt) og Rene Sørensen (suppleant Michael Magnussen er indkaldt, men kunne ikke deltage) Erik Kristiansen DAGSORDEN: Side 1. Godkendelse af dagsorden Sektorformandens beretning Forberedelse af overenskomstforhandlingerne Planlægningsmøde den 19. januar 2015 til Faggruppelandsmøde Sektorens indsatsområder 2015 og samspillet mellem sektoren og afdelingerne Generel drøftelse af uddannelse Organiseringen af gaver til nyuddannede elever på sektorens område Nyt fra regionerne Orientering og eventuelle dagsordenspunkter til kommende møder i sektorbestyrelsen 17 Reiner Burgwald bød velkommen til mødet i sektorbestyrelsen og sagde, at Marianne Ramussen fortsat er sygemeldt. Sektoren har på vegne af sektorbestyrelsen fremsendt en buket med en hilsen. Han har talt med Marianne og skulle overbringe en tak til sektorbestyrelsen. Reiner Burgwald sagde videre, at der er afbud fra Rene Sørensen. Hans suppleant Michael Magnussen er indkaldt, men havde ikke mulighed for at deltage. Reiner Burgwald foreslog Jan Nonboe som ordstyrer.

2 - 2 - DAGSORDEN: Sektorbestyrelsen godkendte Jan Nonboe som ordstyrer. 1. Godkendelse af dagsorden Sektorbestyrelen fik omdelt FOA Søfarts krav til overenskomst Sektorbestyrelsen godkendte dagsordenen 2. Sektorformandens beretning a. Status for udviklingsforløb for faggruppeformændene og delvist sektorbestyrelsen 3. trin den 8. december 2014 Reiner Burgwald orienterede om, at 3. trin i udviklingsforløbet holdes den 8. december 2014 i Odense. Der vil være fokus på kommunikation og indflydelse, eller det som i programmet kaldes faglig meningsdanner. Udviklingsforløbet er meget vellykket, hvor alle deltagere bidrager. Der vil denne dag også blive lagt op til en drøftelse af planlægningsmødet for de faglige udvalg den 19. januar 2015 til faggruppelandsmødet den maj 2015 Sektorbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. b. Status for den fremtidige struktur for redningsberedskabet Reiner Burgwald orienterede om, at der på baggrund af skrivelsen til de 5 Kommunale KontaktRåd (KKR) foreløbigt har været møde med kontaktrådet i Region Nordjylland, hvor formanden er Borgmester Mogens Gade, Jammerbugt Kommune og næstformanden er Borgmester Arne Boelt, Hjørring Kommune. De deltog begge i mødet. Der var en god dialog om, hvordan beredskabet bedst organiseres, og de var generelt meget lydhøre overfor FOAs anbefalinger. Der er ikke besluttet noget endnu, men der er i lyset af de seneste oversvømmelser bekymringer over, hvordan beredskabet kan organiseres uden at de mindre kommuner kommer i klemme. I Finansloven for 2015 er indregnet en besparelse på den statslige ramme til redningsberedskabet på 25 mio. kr., 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i 2017, ligesom der som følge af økonomiaftalen med kommunerne sker en reduktion i bloktilskuddet (til redningsberedskabet) på 50 mio. kr. i 2015, ligesom det er forudsat at det yderligere vil være muligt at frigøre 100 mio. kr. i 2015 og frem. Det er bemærkelsesværdigt, at disse besparelser gennemføres, selvom det er forventningen, at der først vil komme en ny beredskabslov efter Folketingsvalget. KL har udsendt et notat om Juridiske rammer for etablering af beredskaber, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i beredskabsloven er hjemmel til at to eller flere kommuner kan samordne deres redningsberedskab. Reiner Burgwald orienterede også om, at der på sektorens sider på FOA.dk arbejdes med et tema om fremtidens redningsberedskab. Peter Ottosen henviste til, at KL har lavet en særligt netværk for de kommunale medarbejdere, der arbejder med etableringen af nye beredskabsenheder maksimalt 20. Sektorbestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

3 - 3 - c. Orientering fra årsmøde i PenSam den 6. november 2014 Reiner Burgwald sagde, at årsmødet i Forbrugergruppen for Teknik og Service forløb rigtig godt. Ca. 2/3 af de 33 medlemmer i gruppen deltog. Det er besluttet, at der skal være mulighed for at afsætte pensionsmidlerne i en ratepension, hvor der ved død sker udbetaling til de efterladte/boet. Der blev også vedtaget et udspil til en ny struktur for forbrugergruppen, som indebærer, at antallet af medlemmer reduceres fra 33 til 12 fra Det vil sige 2 fra hvert regionsområde (Syddanmark er delt i 2 områder). Den nye forbrugergruppe bliver samtidig forbrugergruppeledelsen. Sektorbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. d. Status for projektet om fælles kommunal ejendomsservice (Facility Management) Reiner Burgwald sagde, at der i samarbejde med Danmarks tekniske Universitet er igangsat en undersøgelse af erfaringerne med ejendomsservice i 8 kommuner. Undersøgelsen baseres på interview med ledelsen og medarbejdere/tillidsrepræsentanter. Det forventes, at der vil foreligge resultater af undersøgelsen i januar Der er endvidere nedsat en referencegruppe, som foreløbigt består af repræsentanter fra Københavns Kommune, Herlev Kommune, Haderslev Kommune, Horsens Kommune samt Danmarks Tekniske Universitet og os selv. Referencegruppen holder sit næste møde den 15. januar På mødet skal resultaterne af undersøgelsen drøftes, og der skal tages stilling til det videre arbejde med at afdække de centrale elementer i en model for kommunal ejendomsservice. Peter Ottosen orienterede om, at FOA Aalborg arbejder med en aftale for medlemmerne inden for teknisk service på skoleområdet om uddannelse. Betina Schwertfeger orienterede om, at FOA Odense (sektoren) er involveret i forbindelse med, at Nordfyns Kommune har varslet en større omstrukturering. Claus Windfeld orienterede om, at det midlertidige MED-udvalg, der var etableret under Kejd (Københavns Ejendomme) er nedlagt som konsekvens af, at centraliseringen af ejendomsdriften er gået i stå. Det videre arbejde med ejendomsdriften foregår nu i de enkelte forvaltninger med det sandsynlige resultat, at der vælges 6 forskellige løsninger. Jan Nonboe orienterede om, at de tekniske serviceledere i Århus Kommune har fået tilbudt et samlet uddannelsesforløb på 15 dage. Der forventes at deltage24 tekniske serviceledere i forløbet. Forløbet gennemføres, som AMU-uddannelse. Peter Ottosen sagde, at de i Aalborg Kommune har gennemført et tilsvarende uddannelsesforløb, og at der nu arbejdes på at etablere en overbygningsuddannelse. Claus Windfeld sagde, at Glostrup Kommune arbejde med at uddanne alle inden for det tekniske serviceområde til ejendomsserviceteknikere. Sektorbestyrelsen var enige om, at der skal være et tæt opfølgning på projektet i sektorbestyrelsen.

4 - 4 - e. Status for sagslister over faglige sager Reiner Burgwald sagde, at den udsendte sagslister både omfatter afsluttede og uafsluttede sager, hvor det mest hensigtsmæssige fremadrette nok vil være, at listen kun indeholder de ikke-afsluttede sager. (NB! En opgørelse den 24. november 2014 viser, at sektoren har 31 igangværende sager.) Jan Nonboe orienterede om, at der er iværksat en målrettet indsats i forhold til at få afsluttet til relativt mange hængende sager på busområdet i Århus. Der er blevet afsluttet en række sager, men mange af dem er desværre blevet afsluttet, da de var forældede. Han pegede videre på det specielle forhold, at 3 tjenestemandssager - 2 irettesættelser og 1 bortvisning - har kostet arbejdsgiveren over 10 mio.. Bortvisningssagen kører samtidig videre civilretligt. Gert Nørskov sagde, at han ønsker, at den faglige voldgift om manglende udbetaling af dispositionstillæg, som havde været på dagsordenen på mødet den 21. oktober, behandlet på ny på et kommende møde i sektorbestyrelsen. Reiner Burgwald foreslog, at voldgiften behandles på ny på mødet den 20. januar 2015, hvor Henrik Piil skal deltage. Voldgiften er et illustrativt eksempel på, hvad der kræves som dokumentation for at der skal udbetales dispositionstillæg. Han pegede videre på, at der generelt er behov for en tættere opfølgning på de faglige sager. Sektorbestyrelsen var enig i, at voldgiften skal drøftes på et kommende møde, og at der er behov for en tættere opfølgning. 3. Forberedelse af overenskomstforhandlingerne 2015 Indledning: Sektorbestyrelsen skal drøfte det videre arbejde med forberedelserne af overenskomstforhandlinger i 2015 på baggrund af FOAs generelle krav, som blev besluttet på FOAs strategimøde den 21. oktober 2014 og de specielle overenskomstkrav for overenskomsterne inden for Teknik- og Servicesektoren, som blev behandlet på møderne med de faglige udvalg den 6. oktober (Teknisk Serviceoverenskomsten) og den 20. oktober 2014 (Øvrige overenskomster). Aktivitetsplan: 3. Overenskomsten giver nye udfordringer Sag: FOA har afholdt strategimøde om primært de generelle krav til overenskomst 2015 for hovedbestyrelsen, sektorbestyrelserne og alle de faglige udvalg den 21. oktober Sektorformanden har i forlængelse af strategimødet udarbejdet vedlagte status for og videre overvejelser om OK 15 (bilag 1). Der er endvidere udarbejdet en samlet oversigt på baggrund af beslutningerne på strategimødet over de (generelle) krav, som FOA skal arbejde videre med overfor samarbejdspartnerne i Forhandlingsfællesskabet, ligesom

5 - 5 - kravene også dækker de forhold, som FOA mener, skal forhandles for alle FOAs medlemmer (bilag 2). På baggrund af mødet den 6. oktober 2014 med de faglige udvalg, som er omfattet af overenskomsten for teknisk service er der udarbejdet en oversigt over de faglige udvalgs krav (bilag 3). Sektorbestyrelsen har tidligere besluttet, at forhandlingsudvalget for overenskomsten for teknisk service udover sektorformanden og sektornæstformanden består af: Afdelingssektorformand og faggruppeformand Betina Schwertfeger, FOA RBR Faggruppeformand Kristian Gadegaard, FOA Sport Faggruppeformand Michael Magnussen, FOA Plejehjems-tekniker I forhold til mødet den 20. oktober 2014 med de faglige udvalg, som er omfattet af andre overenskomster, er der endnu ikke udarbejdet en opsamling af alle faglige udvalgs krav. Det skyldes, at nogle faggrupper var ramt af flere afbud. Der har derfor været behov for en yderligere drøftelse i de enkelte faglige udvalg efter mødet. Nogle faglige udvalg har p.t. ikke afsluttet drøftelsen, men det forventes, at alle krav vil foreligge på mødet i sektorbestyrelsen. Der foreligger på nuværende tidspunkt krav fra: 1. FOA Trafikservice (bilag 4) 2. FOA Bybusser (bilag 5) Forhandlingsudvalgene for disse overenskomstområder består af sektorformanden og/eller sektornæstformanden samt faggruppeformanden og medlemmerne af de enkelte faglige udvalg. Der skal endvidere være drøftelser med faggrupperne uden fagligt udvalg. Der vedlægges forslag til ny forside på overenskomsterne ?, hvor navnene på faggrupperne indskrives i overenskomsten (bilag 6). Der vedlægges forslag til fornyelse af aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt OK 2015 (bilag 7). Økonomi: - Finansiering: - Arbejdsdeling: De beskrevne opgaver løses af sektoren i samarbejde med sektorbestyrelsen og de nedsatte forhandlingsudvalg

6 - 6 - Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen drøfter det videre arbejde med forberedelserne af overenskomstforhandlingerne generelt og inden for sektorens overenskomstområder Bilag: Bilag 1. Status og videre overvejelser om OK 15 Bilag 2. FOAs krav til OK-2015, vedtaget en (FOAs strategimøde) Bilag 3. Overenskomstkrav for teknisk service Bilag 4. Overenskomstkrav for FOA Trafikservice Bilag 5. Overenskomstkrav for FOA Bybuschauffører Bilag 6. Forslag til ny forside på overenskomsterne 2015 til 201? Bilag 7. Forslag til fornyelse af aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt OK 2015 Beslutning: Reiner Burgwald sagde, at alle faglige udvalgs krav til overenskomstforhandlingerne i 2015 nu er indsamlet på nær FOA Ambulance, som først mødes i december måned. Der er nedsat et regionalt forhandlingsudvalg i forhold til ambulanceområdet på 3 personer udover repræsentanterne fra sektoren. Reiner Burgwald sagde videre, at der er en fejl i mødesagen i forhold til sammensætningen af forhandlingsudvalget for overenskomsten for teknisk service, idet Claus Windfeld også er medlem. Forhandlingsudvalget består derfor af: Sektorformand Reiner Burgwald og sektornæstformand Jan Nonboe Fra sektorbestyrelsen: Betina Schwertfeger, FOA Odense og Claus Windfeld, FOA 1 Fra de faglige udvalg: Kristian Gadegaard, FOA Sport (teknisk servicemedarbejder) og Michael Magnussen, FOA Plejehjemstekniker (teknisk serviceleder) Reiner Burgwald fandt, at FOAs strategimøde den 21. oktober 2014 havde fået et meget specielt forløb med meldingen om, at KL ønsker at drøfte muligheden for at samle alle uden uddannelse under én overenskomst og med løfte om bedre uddannelsesbestemmelser. Tanken er, at der både skal være ret og pligt til uddannelse i en samlet overenskomst. Det vil berøre store medlemsgrupper i FOA, 3F og HK. Det har reelt været en strategi fra KLs side i mange år, som tidligere er blevet afvist. Det er meget vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af at samle alle de ikke-uddannede under den samme overenskomst, og problemet er, at det reelt ikke har været drøftet i FOA eller sammen med de øvrige berørte forbund. Men en konsekvens kan være, at det kan betyde en dyrere overenskomst, som på sigt kan føre til mere udlicitering, ligesom det vil betyde,

7 - 7 - at sektoren ikke længere vil have selvstændig indflydelse på arbejdstidsreglerne. Reiner Burgwald pegede på, at Teknisk Service-overenskomsten generelt er meget populær i KL-regi, idet det er en overenskomst med stor fleksibilitet. Det er ligeledes et problem, at en meget stor medlemsgruppe på SO- SU-området, som i dag er på løntrin 11, vil blive en del af en sådan overenskomst, som de andre faggrupper inden for overenskomsten så skal løfte. Claus Windfeld pegede på, at det helt afgørende problem med en samlet overenskomst for de ikke-uddannede er, at mange faggrupper skal deles. Det er ligeledes hans opfattelse, at nye samlede overenskomster vil betyde mange fortolkningsproblemer. Han pegede på, at der på statens område reelt er en fælles overenskomst. Det er samtidig en kendsgerning, at mange faggruppers lønninger relativt er nedadgående. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at f.eks. boligselskaberne prioriterer mere uddannelse til de tekniske servicemedarbejdere. Betina Schwertfeger var af den opfattelse, at mange kommuner gerne vil have mere uddannelse til sektorens faggrupper, og at det ikke var hendes vurdering at bedre forhold nødvendigvis vil betyde mere udlicitering Peter Ottosen pegede på, at det ikke giver reel menig at diskutere fag og faglighed, hvis resultatet for de ikke-uddannede medlemsgrupper er, at de slås sammen uden hensyn til arbejdsområde, og at sammenhængende faggrupper splittes op. Gert Nørskov spurgte om, det er en rigtig fortolkning, at en samlet overenskomst for ikke uddannede vil betyde, at faggruppen deles på flere overenskomster. Han så gerne, at der i overenskomsten bliver et krav om uddannelse f.eks. efter 2 års ansættelse. Det er et problem, at vi som faggruppe ikke altid er dygtige nok i forhold til opgaverne Reiner Burgwald svarede, at det vil være konsekvensen, hvilket vil have stor betydning for de fleste af sektorens faggrupper. Det er ligeledes hans opfattelse, at teknisk service overenskomstens centrale styrke er den store fleksibilitet, som det er afgørende ikke at sætte over styr. Sektorbestyrelsen tog drøftelsen til efterretning. Forslag til ny forside på overenskomsterne 2015 til 201? Jan Nonboe sagde, at forslaget til de nye forsider har det primære formål at synliggøre de enkelte faggrupper i overenskomsten Sektorbestyrelsen godkendte forslaget til ny forside. Forslag til fornyelse af Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt OK 2015

8 - 8 - Jan Nonboe sagde, at det er aftalt med de øvrige forbund, som er omfattet af aftalen at fremlægge forslag til ændringer i aftalen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i Ændringsforslagene sigter alle på at gøre aftalen mere klar og samtidig få gennemført forbedringer, såsom en forhøjelse af satserne. Sektorbestyrelsen godkendte med en række ændringer og præciseringer forslaget. 4. Planlægningsmøde den 19. januar 2015 til Faggruppelandsmøde 2015 Indledning: Sektorbestyrelsen skal drøfte rammerne for sektorens faggruppelandsmøde den maj 2015 som optakt til planlægningsmødet med de faglige udvalg den 19. januar 2015 Aktivitetsplan: - Sag: Teknik- og Servicesektoren afholder faggruppelandsmøde den maj Der afholdes planlægningsmøde med de faglige udvalg mandag den 19. januar Forslaget er, at der som tidligere år afsættes 3 timer til fællesoplæg for alle faggrupper på 1. dagen af faggruppelandsmødet fra I forhold til fællesoplæggene kan der overvejes følgende emner: 1. Evaluering af faggruppestrukturen i lyset af, at sektorerne som opfølgning på 2015 Medlemmernes FOA skal fremlægge overvejelser om den fremtidige organisering af faggrupperne 2. Opfølgning på overenskomstforhandlingerne i Hvor kommer lønmodtagerrettighederne fra? Rettigheder i overenskomsterne eller rettigheder bestemt af lovgivning og EU-direktiver. Det enkelte faggruppers dagsorden skal endvidere følge op på den proces, som er igangsat med udviklingsforløbet for faggruppeformændene. Det indebærer bl.a., at der skal foreligge nye fag(gruppe)politikker for alle faggrupper, som skal drøftes og godkendes på faggruppelandsmødet. Økonomi: - Finansiering: - Arbejdsdeling: Sektoren i samspil med sektorbestyrelsen og de faglige udvalg.

9 - 9 - Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen fastlægger rammerne for sektorens faggruppelandsmøde i 2015, herunder fællesoplæg. Bilag: Ingen Beslutning: Reiner Burgwald sagde, at de faglige udvalg er indkaldt til planlægningsmøde den 19. januar 2015 i FOA med henblik på at udarbejde forslag til dagsorden for faggrupperne til faggruppelandsmødet den maj I forlængelse af det igangsatte udviklingsforløb for faggruppeformændene er det hensigten, at faggruppeformændene skal spille en mere ledende rolle. I udviklingsforløbene arbejdes endvidere med en række temaer, som skal drøftes på faggruppelandsmødet, bl.a. nye fag(gruppe)politikker. Der er heller ikke tvivl om, at opfølgningen på overenskomstforhandlingerne i 2015 vil være et centralt emne for faggrupperne. Reiner Burgwald sagde videre, at det er hensigten, at der afsættes samlet 3 timer om eftermiddagen den 5. maj 2015 til fælles emner for alle faggrupper, hvor de konkrete forslag er (1) Hvad er kollektive og individuelle rettigheder? og (2) Ulighed i det danske samfund. Sektorbestyrelsen var enig i de fremlagte forslag i forhold til faggruppelandsmødet i Sektorens indsatsområder 2015 og samspillet mellem sektoren og afdelingerne. Indledning: Sektorbestyrelsen skal drøfte status for sektorens indsatsområder i 2014 samt hvilke indsatsområder, som skal prioriteres i Sektorbestyrelsen skal endvidere drøfte samspillet mellem sektorerne og afdelingerne bl.a. om de prioriterede indsatsområder Indsatsområde: Alle indsatsområderne Sag: Teknik- og Servicesektorens indsatsområder blev besluttet på sektorårsmødet den 29. oktober Indsatserne er efterfølgende af sektorbestyrelsen blevet prioriteret i forhold til årene 2014, 2015 og Sektorbestyrelsen har prioriteret følgende indsatsområder i 2014: 1. Facility Management, hvor målet er at præsentere en model, som passer bedre til den offentlige sektor 2. Uddannelsesforløb for de nye formænd for faggrupperne

10 Udarbejdelse af faggruppepolitikker for alle faggrupper og revision af tidligere udarbejdede faggruppepolitikker 4. Opdatering af hjemmesiden for Teknik og Service, hvor et af målene er at lave en særlige side for ledere på det tekniske serviceområde 5. Videreudvikling af brugen af Facebook 6. Fokus på udbud på ambulanceområdet i regionerne 7. Den fremtidige struktur for redningsberedskabet 8. Det videre arbejde på brandområdet med forebyggelsesadfærd og branduddannelse 9. Det videre arbejde med uddannelse for bade- og idrætsassistenter 10. Forebyggelsesadfærd for badeassistenter 11. Forberedelse af overenskomst FOA strategi til håndtering af frivillige og af nyttejob 13. Det videre arbejde med landsbypedelordninger 14. Styrket medlemsorganisering på bade- og idrætsområdet De fleste af de igangsatte indsatsområder vil fortsætte i 2015, men der er også behov for at vurdere, om der skal igangsættes nye aktiviteter i 2015, jævnfør vedlagte Prioritering af indsatser og 2016 for Teknikog Servicesektoren (bilag 1). Sektornæstformand Jan Nonboe har med henblik på en drøftelse af samspillet mellem sektoren og afdelingerne udarbejdet vedlagte oplæg til debat i sektorbestyrelsen: Gør vi det godt nok?, hvor der peges på en række emner til diskussion. Central/lokal: Sektoren i samarbejde med sektorbestyrelsen Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen drøfter sektorens indsatsområder i 2014 og prioriterede indsatsområder i Det indstilles videre, at sektorbestyrelsen drøfter samspillet mellem sektorerne og afdelingerne Bilag: Bilag 1. Prioritering af indsatser i 2014, 2015 og 2016 for Teknik- og Servicesektoren Bilag 2. Oplæg til debat i sektorbestyrelsen: Gør vi det godt nok? Beslutning: Reiner Burgwald pegede på, at den centrale målestok for sektorens indsatsområder er, om medlemmerne opdager, at der sker noget, som har betydning for dem. Det kan generelt konstateres, at sektoren har mange ini-

11 tiativer i gang, men der er hele tiden behov for en skarp prioritering og ikke mindst en opfølgning på indsatserne. Vi sender mange materialer ud, vi udsender rigtig mange mails, men vi oplever ofte, at der ikke er en reaktion på det udsendte. Spørgsmålet er om det drukner i strømmen af informationer i en stram hverdag både i afdelingerne og blandt medlemmerne. Når vi udsender materialer, informationer m.v. er vi som hovedregel nødt til at sende det både til sektorformændene, de sektoransvarlige i afdelingerne og afdelingernes faglige postkasser. Det betyder, at mange specielt i afdelinger oplever, at få den samme information 2-3 gange. Reiner Burgwald pegede videre på, at der er behov for en grundig drøftelse af samspillet mellem afdelingerne og sektoren. Hvordan kan vi bedre understøtte de konkrete aktiviteter i afdelingerne? Hvordan skal materialer og informationer være for, at de kan bruges bedst muligt? Og hvor mange formandsmøder med sektorformændene og de sektoransvarlige i afdelingerne er der behov for årligt, og hvad skal de indeholde, og hvordan skal de afvikles? Reiner Burgwald sagde videre, at en mulighed f.eks. kan være at sætte fokus på et bestemt indsatsområde i hele organisationen i en bestemt måned om året. Det kan f.eks. indebære at besøge arbejdspladser på bestemte områder. Grundlæggende handler det om at gøre tingene på en anden måde, end vi plejer og ikke mindst at få medlemmerne i tale. Peter Ottosen sagde, at det måske godt kan virke, som om der ikke er en reaktion på alt det, som sendes ud, men virkeligheden er, at han i arbejdet som sektorformand i stort omfang bruger de informationer og materialer, som han får i sektorbestyrelsen eller som sendes ud. Det formidles videre til afdelingens sektorbestyrelse, og der arbejdes med de enkelte emner i afdelingerne f.eks. aktuelt i forhold til uddannelse til medlemmerne. Kendsgerningen er, at vi i afdelingerne kommer ud til medlemmerne, men problemet er måske, at det ikke kommer videre til sektoren. Gert Nørskov pegede på, at der i mange afdelinger ikke er de nødvendige ressourcer til at arbejde med de sektorspecifikke emner i forhold til medlemmerne. Det er forventningen, at resultatet af sammenlægningen af afdelinger i Region Sjælland vil være flere målrettede ressourcer. Det er afgørende, at sammenlægningen indebærer, at der bliver en tydelig person, som arbejder med Teknik- og Servicesektorens faggrupper. Han ønskede endvidere uddybet, hvad Reiner mener med, at vi skal mere ud. Reiner Burgwald sagde, at vi i denne sammenhæng er en fælles indsats i hele organisationen fra sektorformænd, sektoransvarlige og tillidsrepræsentanter og ikke mindst med bidrag fra sektoren centralt.

12 Claus Windfeld sagde, at han er enig i tankegangen om en mere målrettet og fælles indsats, men at det vil kræve meget, hvis det skal gennemføres. Betina Schwertfeger sagde, at det vil være fantastisk, hvis vi som organisation kan blive mere udadvendte i forhold til medlemmerne. Der er et stort behov blandt medlemmerne for, at vi er nærværende, og det betyder samtidig gode muligheder for at få nye medlemmer. Hun fandt endvidere, at dialogmøderne er et rigtig initiativ, som bør styrkes i fremtiden. Hun sagde videre, at sektoren lokalt absolut bruger de materialer og informationer, som sendes ud, f.eks. om Facility Management. Jan Nonboe pegede på, at en oplagt mulighed for at styrke samspillet mellem afdelingerne og sektoren kunne være at afholde møderne i sektorbestyrelsen i afdelingerne, hvor afdelingerne skal have mulighed for at orientere om, hvad der konkret sker lokalt. I forlængelse af mødet i sektorbestyrelsen kunne der placeres møder med medlemmerne/tillidsrepræsentanterne. Betina Schwertfeger var enig i, at der bør arbejdes videre med dette forslag. I FOA Odense har der på lignende måde været talt om at placere møderne i den lokale sektorbestyrelse ude på arbejdspladserne. Reiner Burgwald sagde opsamlende, at den fremtidige strategi må være: (1) at få opbygget faste traditioner med formandsmøder, regionale dialogmøder og fast deltagelse fra den centrale sektors side i de regionale møder for afdelingerne, (2) i større omfang at afholde sektorbestyrelsesmøder i afdelingerne og (3) at udarbejde katalog med inspiration om konkrete idéer og materialer til brug i sektoren i afdelingen Sektorbestyrelsen besluttede, at drøftelsen af indsatsområder og samspillet mellem afdelingerne og sektoren skal følges op på næste møde i sektorbestyrelsen. 6. Generel drøftelse af uddannelse Indledning: Sektorbestyrelsen skal drøfte status på uddannelsesområdet blandt andet med udgangspunkt i den nye reform af erhvervsuddannelserne. FOAs konsulent på uddannelsesområdet Charlotte Netterstrøm lægger op til drøftelsen. Aktivitetsplan: - Sag: Formålet med dette punkt på dagsordenen er, at sektorbestyrelsen får en generel drøftelse af status på uddannelsesområdet.

13 I drøftelsen indgår bl.a. følgende elementer: 1. Hvor bevæger den nye reform af erhvervsuddannelserne os hen? 2. Hvad er konsekvensen for sektorens mange voksne elever? 3. Kvaliteten af uddannelserne (hvor der er meget kritisk af skolerne)? 4. De mange nye uddannelser der er på vej på sektorens område. 5. Godkendelse af praktikpladser hvor der godkendes praktikpladser, uden at der er uddannet personale på området. Økonomi: - Finansiering: - Arbejdsdeling: Sektoren i samspil med sektorbestyrelsen Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen drøfter den aktuelle status på uddannelsesområdet. Bilag: Ingen Beslutning: Reiner Burgwald bød velkommen til Charlotte Netterstrøm, som vil orientere om udfordringer på uddannelsesområdet bl.a. i lyset af uddannelsesreformen. a. Erhvervsuddannelsesreformen Charlotte Netterstrøm sagde, at de faglige udvalg fortsat arbejder med at udmønte konsekvenserne af reformen af erhvervsuddannelserne i forhold til de enkelte uddannelser. Det arbejde forventes først afsluttet i marts 2015, hvorefter de enkelte erhvervsskoler skal omsætte det til konkrete uddannelsesplaner. Et centralt element i uddannelsen til ejendomsserviceteknikeruddannelsen er trindelingen i uddannelsen, hvor man i den gældende ordning bliver ejendomsmedhjælper efter 2 år og 5 måneder (trin 1) og ejendomsservicetekniker efter 3 år og 3 mdr. (trin 1+2). Generelt skal der også tages fat på problemet med de manglende praktikpladser, hvor resultatet bliver, at der indføres mulighed for skolepraktik i forhold til uddannelsen som ejendomsservicetekniker. Reiner Burgwald fandt, at der er behov for en nærmere belysning af indholdet i uddannelsen til ejendomsmedhjælper, herunder hvornår der skal være mulighed for afstigning.

14 b. Ny erhvervsuddannelse for voksne Charlotte Netterstrøm sagde videre, at der i forhold til voksne elever (over 25 år) med reformen sker markante forandringer med indførelsen af ErhvervsUddannelse for Voksne (EUV). Der er 3 typiske EUV-forløb: 1. EUV 1, hvor den voksne begynder direkte på hovedforløbet, men kun skoledelen og ingen praktikdel. 2. EUV 2, hvor den voksne starter på et afkortet grundforløb, og herefter med et hovedforløb, hvor praktikken kan være afkortet 3. EUV 3, hvor den voksne deltager i et fuldt erhvervsuddannelsesforløb lig de unge. For de voksne forudsætter det, at der er lavet en realkompetencevurdering med 4 kompetenceafklaringer indbygget. Der vil ligeledes være undtagelser for nogle uddannelser, f.eks. redderuddannelsen, hvor der ikke bliver mulighed for at gå direkte til hovedforløbet. For voksne modtager virksomheden 112 % (af den maksimale dagpengesats) i refusion under skoleforløb. Der vil også blive stillet krav om, at arbejdsmarkedsuddannelser skal kvalificere til erhvervsuddannelserne, og der vil derudover blive et 6 ugers jobrettet uddannelsesforløb for ledige (arbejdsmarkedsreformen). c. Kvaliteten i uddannelserne Sektorbestyrelsen havde videre en drøftelse af kvaliteten i uddannelserne, hvor der er markant kritik af uddannelsen til ejendomsservicetekniker på f.eks. erhvervsskolen i Århus og på AMU-Nord. Reiner Burgwald sagde, at det er centralt, at få kvalificeret og konkretiseret kritikken af uddannelsernes kvalitet, hvorfor der bør holdes et fællesmøde herom i Sektorbestyrelsen var enig om, at der skal indkaldes til et fællesmøde i marts d. Kvaliteten af praktikpladser Reiner Burgwald rejste herefter spørgsmålet om kvaliteten af praktikpladser, hvor der i flere tilfælde er oprettet praktikpladser, uden at der var ansat uddannede medarbejdere. Det problem bør der også kigges på. Sektorbestyrelsen var enig i, at kvaliteten af praktikpladser skal tages op. e. Nye erhvervsuddannelser Charlotte Netterstrøm orienterede ligeledes om det igangværende arbejde med de eksisterende og nye erhvervsuddannelser.

15 På svømmebadsuddannelsen er 3 hold færdige og det 4. hold er i gang. Der arbejdes på at gøre uddannelsen permanent i det nedsatte udvalg, hvor alle parter er repræsenteret. Der arbejdes også med en ny uddannelse som paramediciner, hvor den centrale diskussion er, om uddannelsen skal være en bacheloruddannelse eller en akademiuddannelse. Der arbejdes ligeledes med at få etableret en mere ordinær erhvervsuddannelse på brandområdet i stedet for den nuværende uddannelse i beredskabet. Jan Nonboe pegede på, at FOA kun har én deltager på erhvervsuddannelsen som vagt i Sektorbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 7. Organiseringen af gaver til nyuddannede elever på sektorens område Indledning: Sektorbestyrelsen skal beslutte organiseringen af svendebrevgave til nyuddannede på sektorens område. Aktivitetsplan: - Sag: Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er i vækst flere og flere kommuner ser fornuften i både at uddanne deres nuværende medarbejdere, men også i at oprette egentlige lærepladser for unge. På nuværende tidspunkt er der 4 skoler som tilbyder uddannelsen, Københavns tekniske Skole, Syddansk Erhvervsskole, Århus Tekniske Skole og AMU Nordjylland det vil sige, at den teoretiske uddannelse primært foregår i disse byer. En række skoler tilbyder dog at flytte undervisningen til eleverne, hvis der ellers er lokal mulighed for at gøre dette. Overrækkelse af svendebrevet foregår på Skolerne SUS sender altid en oversigt til sektoren centralt over de kommende nyuddannede, så vi kan se, hvem der er medlem. Det har periodevis været uklart, hvem der overrækker denne gave til det ny udlærte medlem. Det har i nogle tilfælde betydet, at FOA ikke har været til stede ved skolens arrangement og i værste fald har de nyuddannede ikke fået en gave. Det er sektorens principelle opfattelse, at FOA i lighed med 3F og Serviceforbundet (ejendomsfunktionærerne) skal deltage i skolens arrangement og overrække en gave, hvis vi har medlemmer på holdene.

16 Sektoren giver i øjeblikket en rygsæk (med FOA mærke), en tegnebog og et ur. Der foreslås derfor følgende modeller: At der med de lokale afdelinger/sektorer, hvor skolerne ligger indgås en aftale om, at de er ansvarlige for overrækkelsen af gaverne At de ansvarlige afdelinger har mulighed for evt. at aftale med andre afdelinger/sektorer, at de forestår opgaven, hvis de f.eks. har de fleste nyuddannede på holdet. At vi finder en helt anden løsning I forhold til den første pind vil der kunne indvendes, at en sådan praksis vil betyde, at de afdelinger hvori skolerne geografisk ligger - i givet fald vil skulle afholde evt. lønudgifter til vedkommende som forestår opgaven. Alt efter hvilken løsning bestyrelsen vælger skal der samtidig aftales procedure for tilsendelse af oplysninger om nyuddannede og gave enten til den enkelte afdeling eller til den geografiske afdeling. Økonomi: - Finansiering: Sektoren finansierer gaverne, mens afdelingerne finansierer tiden til overrækkelse af gaven. Arbejdsdeling: Sektoren i samspil med afdelingerne Indstilling: Det indstilles, at sektorbestyrelsen beslutter den konkrete organisering af arbejdet med at sikre svendebrevsgave til nyuddannede inden for sektorens uddannelser Bilag: Ingen Beslutning: Reiner Burgwald sagde, at det overordnede forhold er at sikre, at der ALTID kommer nogle fra FOA ud på skolerne, når sektorens medlemmer er færdiguddannet, for at overrække FOAs gave til dem. Målet er samtidig at få kontakt til de nyuddannede inden for sektorens område, som ikke er medlemmer. Udgangspunktet i dag er, at det er FOA-afdelingen i den kommune, hvor uddannelsesstedet er placeret, som har pligt til at møde op. Men virkeligheden er, at det i flere tilfælde er medlemmer fra andre afdelinger, som afslutter uddannelsen. Betina Schwertfeger pegede på, at FOA Odense generelt påtager sig ansvaret for at være til stede, overrække gaven og eventuelt holde en tale for de nyuddannede. Det er som hovedregel hende selv, idet som medlem af uddannelsesudvalget føler e forpligtelse til at være til stede.

17 Jan Nonboe sagde, at i Århus (Århus Tech) er det også afdelingen, som er til stede denne dag, men der har været flere tilfælde, hvor der ikke er nyuddannede fra afdelingens område, men f.eks. fra Herning. Det bedste vil være, at det er den mest relevante afdeling i forhold til elevernes geografiske tilhørsforhold, som er til stede denne dag. En mulighed kan være, at den centrale sektor sender oplysninger om de nyuddannede til sektorens regionsformand, som derefter har ansvaret for at involvere de relevante afdelinger. Peter Ottosen pegede på, at det helt afgørende er, at der er nogen til stede fra FOA med det formål at synliggøre os som organisation. I forhold til uddannelsesstedet i Aalborg (AMU Nordjylland) deltager FOA Aalborg og som hovedregel ham selv, so medlem af uddannelsesudvalget. Reiner Burgwald forslog, at den bedste løsning må være: 1. den centrale sektor sender oplysningerne om de nyuddannede og FOA-gaverne til den FOA-afdeling, som fysisk ligger i den kommune, hvor uddannelsen gennemføres 2. at den centrale sektor samtidig informerer alle de afdelinger, som har medlemmer, der bliver nyuddannet. 3. at den ansvarlige FOA-afdeling koordinerer med de andre berørte afdelinger og konkret aftaler, hvem der kommer Sektorbestyrelsen var enig i denne løsning, som snarest muligt meldes ud til alle afdelinger. 8. Nyt fra regionerne Peter Ottosen sagde, at det regionale samarbejde både i Region Nord/Midt og i Region Nord/Midt/Syd er velfungerende. Nord/Midt har næste møde den 2. december 2014, hvor Jan Nonboe deltager. Betina Schwertfeger sagde, at Region Syd har næste møde den 19. november Claus Windfeld sagde, at Region Hovedstaden og Region Syd har holdt fælles møde den 14. oktober 2014, hvor Reiner Burgwald deltog. På mødet blev bl.a. drøftet (1) den fremtidige struktur for regionssektormøderne, (2) nyt om ejendomsdrift samt (3) valg til lederlandsmøde. 9. Orientering og eventuelle dagsordenspunkter til kommende møder i sektorbestyrelsen Næste møde i sektorbestyrelsen er den 16. december 2014, som afsluttes med julefrokost. Suppleanterne er indkaldt til dette møde.