VISUEL HF: PROJEKTBESKRIVELSE AF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISUEL HF: PROJEKTBESKRIVELSE AF"

Transkript

1 VISUEL HF: PROJEKTBESKRIVELSE AF FØLGEFORSKNING Indledning Visuel hf er en treårig hf-uddannelse, hvis første gennemløb begynder i august Uddannelsen præsenteres på uddannelsens hjemmeside Uddannelsen er godkendt af Undervisningsministeriet. Ansvarlige for uddannelsen er: Lone Eibye Mikkelsen, rektor for Viborg Gymnasium & HF (VGHF), Gry Lindebjerg, leder af The Drawing Academy (TDA), The Animation Workshop (TAW) og Hanne Pedersen, leder af Center for Animationspædagogik (CAP), TAW Til uddannelsen er knyttet følgeforskning, som hører hjemme på IFPR, SDU. Følgeforskningen foregår i samarbejde med VGHF og TAW. I denne projektbeskrivelse vil baggrunden for og målet med Visuel hf-uddannelsen først blive beskrevet kort. Dernæst beskrives følgeforskningens design. Om Visuel hf Historik Visuel hf begyndte som et udviklingsarbejde igangsat i 2007 i samarbejde mellem VGHF og TAW. Ønsket var at udvikle et 3-årigt hf-forløb med det visuelle som omdrejningspunkt. I udviklingsarbejdet har The Drawing Academy (TDA) og Center for Animationspædagogik (CAP) været inddraget fra TAW. Udviklingsarbejdet har ført til uddannelsen Visuel hf. Mål og indhold Målet med Visuel hf er at udbyde en hf-uddannelse med særlig vægt på det visuelt anvendelsesorienterede. Uddannelsen retter sig mod unge, der ønsker at kombinere den boglige, almene hf-uddannelse med undervisning inden for det kreative område. Fokus for det kreative område er visuelle grundkompetencer. Formålet med uddannelsen er således, at kursisterne tilegner sig visuelle kompetencer, at de er i stand til at kunne orientere sig og kommunikere i visuelle kulturer, og at de kan arbejde med det visuelles betydning praktisk og teoretisk. Uddannelsen ønsker at skabe rum for læring, som kombinerer det logisk-begrebslige og det æstetisk-symbolske. 1

2 Uddannelsens form Rammen er en 3-årig hf-uddannelse, hvori der indlægges projekt- og procesorienterede uger på TDA. På TDA vil der i alt være undervisning 1 år (40 uger). Tværæstetiske og interdisciplinære arbejdsformer og tankegange er grundlaget for forløbenes aktiviteter. En vigtig pointe er sammenkædningen af de to uddannelsesinstitutioner. Der sigtes på et samarbejde, hvor undervisningen på de to institutioner læner sig op af hinanden i forskellige temaer og projekter. Gæsteundervisere fra relevante institutioner, organisationer og erhvervsliv inddrages løbende. Følgeforskningens design Der er følgeforskning knyttet til uddannelsen. Følgeforskningen er hjemmehørende på IFPR, SDU. Projektansvarlig for følgeforskningen er Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d. og adjunkt ved IFPR. Derudover er tilknyttet Aase Ebbensgaard, ph.d. og gæsteforsker ved IFPR, samt forskningsassistenterne Sia Søndergaard, som er lærerseminarieuddannet og masterstuderende ved Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier, SDU, og Tobias Boje, cand. mag., Aarhus Universitet (AU), meritlæreruddannet og forhenværende lærer i Odense kommune. Ebbensgaard, Elf, Søndergaard og Boje omtales som forskningsgruppen i det følgende. Projektbeskrivelsen af følgeforskning nedenfor vil være disponeret således: Mål, forskningsspørgsmål, empiri, teorigrundlag, forskningsaktiviteter, forskningsbevilling og tidsplan. Mål Det overordnede mål for følgeforskningen er at undersøge Visuel hf s anvendelsesorientering. For at opfylde dette overordnede mål opstilles følgende delmål: 1) I et samarbejde mellem forskere, lærere og ledere at videreudvikle uddannelsen, med særlig fokus på udvikling af undervisningsegnede værktøj som lærere og kursister kan bruge til evaluering af og metarefleksion over læringsprocessen. 2) At indsamle, systematisere og rapportere de erfaringer, som man kan iagttage i uddannelsen hos kursister. 3) At fokusere på de udfordringer og mulige værdier der kan ligge i at to forskellige institutioner arbejder sammen om en gymnasial ungdomsuddannelse. 4) At diskutere om denne type tonede uddannelse kan bidrage til at gøre hf-uddannelsen generelt mere anvendelsesorienteret og om indholdselementerne har overførselsværdi for andre typer uddannelse og undervisning. Forskningsspørgsmål Det overordnede forskningsspørgsmål lyder: På hvilken måde opfylder Visuel hf-uddannelsen i sit første gennemløb hf-uddannelsens generelle formål om at være anvendelsesorienteret? For at kunne besvare dette forskningsspørgsmål er følgeforskningen delt op i tre perspektiver: 2

3 Tese 1) Elevens perspektiv: Hvorledes motiverer og ruster den treårige visuelle hf-uddannelse kursisterne til at udvikle alment faglige og visuelt kreative kompetencer? 2) Lærernes perspektiv: Hvorledes bidrager elementer fra henholdsvis TAW og hf-uddannelsen til en nytænkning af fagligheden, særligt hvad angår udviklingen af anvendelsesorienteret undervisning? 3) Institutionernes perspektiv: Hvordan bidrager uddannelsen til nye samarbejdsformer mellem forskellige ungdomsuddannelser og til visioner på ungdomsuddannelsesområdet? Projektet er eksplorativt, derfor rummer det en stor grad af undersøgende tilgang. Ikke desto mindre rummer forskningsprojektet, som det allerede fremgår af forskningsspørgsmålene, en overordnet tese og nogle underteser. Den overordnede tese er: Visuel hf-uddannelsen vil være en værdifuld anvendelsesorienteret uddannelse for en gruppe af unge med særlige evner og interesser for det visuelt-kreative. Underteserne er at: a) Det er en præmis for opfyldelsen af uddannelsens målsætninger, at den gennemføres som en pædagogisk eksperimenterende uddannelse, hvori indgår almindelige hf-fag og praktiskkreative undervisningselementer fra TAW integreret på en anvendelsesorienteret måde. b) Da det ikke på begyndelsestidspunktet for første gennemløb er fuldt ud planlagt hvordan uddannelsen skal gennemføres herunder hvordan hf-fag og undervisningselementer fra TAW skal integreres vil det være værdifuldt for uddannelsen at alle involverede parter (kursister, lærere, ledere og forskere) løbende reflekterer over uddannelsens gennemførelse, og at disse refleksioner løbende bruges til at forbedre og videreudvikle uddannelsen. c) Anvendelsesorientering kan forstås ud fra tre synsvinkler: 1) brugsværdi, 2) faglig kompetence og 3) professionskvalificering. Med brugsværdi menes at undervisning kan bruges konkret og aktuelt, fx ved at man laver et produkt i et undervisningsforløb, der kan anvendes i en virkelig sammenhæng uden for skolen. Med faglig kompetence menes, at man kan opfylde faglige mål knyttet til læreplaner. Med professionskvalificering menes, at uddannelsen kan bidrage til at kvalificere kursister til en professionsansættelse eller optagelse ved en professionsrettet videregående uddannelse. Empiri Følgeforskningen vil hente empiri fra følgende fem undersøgelsesniveauer: I. Det tværinstitutionelle niveau Her arbejdes med at klarlægge institutionsmæssige mål, læreplansmål, samarbejdsformer mellem lærerne og institutioner, koordination og planlægning af projektets indhold. Forskningsgruppen vil, hvis institutionerne tillader det, dels følge arbejdet gennem tilgængelige arbejdspapirer/referater, studieplaner, afleveringsopgaver etc. tilgængelige i papirform og på elektroniske læringsplatforme og hvis det er muligt dels gennem deltagelse i møder med teams på skolerne. Målet er at undersøge, hvad der er muligt eller svært i et tværinstitutionelt samarbejde, 3

4 og hvilke overførselsværdier, projektet kan have i forhold til andre institutionelle organisationsformer. II. Det pædagogiske og didaktiske niveau Her arbejdes med at følge den konkrete undervisning, hvad angår fagligt indhold, undervisningsformer, produkt-/formidlingsformer og forhold på skolen der påvirker undervisningen. Samspillet mellem det klassiske hf-indhold og TDA/TAW observeres dels udefra, det vil sige som observation af undervisning og evaluering af skolehverdagen, og dels indefra som interviews med eleverne om deres oplevelse af undervisningen og sammenhængen i uddannelsen, mens de befinder sig i forløbet. Derudover udveksles der ideer mellem forskere og lærere om det pædagogiske og didaktiske arbejde med henblik på udvikling af undervisning (der føres logbog over dette). III. Elev-/kursistniveauet Forskningsgruppen vil samtale med eleverne i grupper og enkeltvis om deres tidligere skoleoplevelser, indsigt i læreprocesser og erkendelse af udviklingen af egne kompetencer. Vi vil også bruge spørgeskemaer til at få kendskab til elevgruppen. Målet er blandt andet at få indsigt i, om elevernes hverdagskompetencer med hensyn til medieerfaring og særligt visuel erfaring kan udnyttes i en sådan uddannelse. Der vil både være samtaler, når kursisterne begynder deres hfuddannelse, midtvejs og i slutningen af deres uddannelsesforløb. IV. Lærerniveauet På lærerniveauet vil vi hvis muligt følge forskellige teamsamarbejder som deltagende observatør. Der vil indgå interviews med initiativtagere og lærere under forløbet, koordineret med rektor og leder(e) af TAW. Målet er her at kortlægge lærernes refleksioner over fagdidaktik, herunder særligt samarbejdsformer og projektets specielle værdi med hensyn til elevudbytte/- kompetencer. V. Bedømmelses-/evalueringsniveauet Hvad angår bedømmelse og evaluering, har Visuel hf-uddannelsen, som alle andre hf-uddannelser, fortløbende evaluering og afsluttende eksamenskarakter på tredje år, men ikke standpunkts- /årskarakter. Følgeforskerne vil undervejs undersøge evalueringsformerne på Visuel hf og sammen med lærerne diskutere og give ideer til, hvordan man kan give kursisterne anvendelig og fortløbende feedback. Teorigrundlag Følgeforskningen bygger på et teorigrundlag, som vil være under fortsat udvikling. 1 Vi skelner mellem, hvordan vi vil undersøge (metodologi), og hvad vi vil undersøge (teori). Hvordan? Undersøgelsen planlægges som aktionsforskning. Aktionsforskning er en blanding af sparring og observation. Mere præcist forstår vi aktionsforskning som det at forskere, lærere, ledere og kursister sammen reflekterer over udviklingen og læringsudbyttet af undervisningens organisering og faglige indhold. Forskningsprojektet lægger vægt på at forskningen er til gavn for hf-uddannelsens lokale udvikling. Aktionsforskningsprojektet er imidlertid også forpligtet på og eneansvarlig for at 1 Se bilag: Referencer til teori og metodologi. 4

5 analysere indsamlede erfaringer (data) i dialog med eksisterende teori og med henblik på at udvikle ny teori som kan inspirere både lokalt og i bredere sammenhænge. Hvad? Der vil i undersøgelsen blive inddraget teori om visuel kompetence, multimodalitet (det at flere udtryksformer optræder sammen) og æstetisk læring samt teorier om organisatoriske forandringsprocesser. Denne teori er valgt for at kunne forstå de forandringsprocesser, som ønskes undersøgt. De teoretiske perspektiver er endnu ikke endeligt fastlagt, de afhænger delvist af den dynamiske forskningsproces og perspektiver, der viser sig i praksis. Forskningsaktiviteter og forskningsbevilling Projektet løber over tre år. Forskningsaktiviteterne vil derfor også være fordelt over tre år, idet man følger gennemløbet af første årgang fra Forskningsaktiviteterne fordeler sig på følgende aktivitetstyper: a) forskningsplanlægning og - samarbejde, b) feltarbejde, c) databehandling, analyse og teoriudvikling og d) rapportering. Forskningsaktiviteterne er planlagt under hensyntagen til forskningsbevillingen, som er på i alt kr. Heraf afsættes kr. til transportudgifter. Det samlede budget til forskningsgruppens arbejde er altså kroner. Der er aftalt en fordelingsnøgle i forskergruppen. Fordelingsnøglen for de projektansvarlige videnskabelige forskere er 35% for Aase Ebbensgaard, 30% for Nikolaj Frydensbjerg Elf. Det svarer til kr. til Ebbensgaard og kroner til Elf. Fordelingsnøglen for forskningsassistenterne er følgende: Tobias Boje tildeles 20%, hvilket svarer til kr. Sia Søndergaard tildeles 15%, det svarer til kr. For de to projektansvarlige videnskabelige forskere er det taksten for videnskabeligt arbejde ved IFPR, der bestemmer deres timeløn. Den er pt. 442 kroner. Timelønnen for Søndergaard og Boje aftales med Viborg Gymnasium & HF, som lønner dem; timelønnen for dem vil formentlig ligge mellem 250 og 300 kroner. I arbejdstimer betyder dette følgende: Ebbensgaard har 127 finansierede forskningstimer til rådighed, Elf har 109 timer til rådighed. Hvis der kalkuleres med en timepris for Boje og Søndergaard på 275 kr., betyder det at Boje har 116 timer til rådighed, Søndergaard har 87 arbejdstimer til rådighed. Herudover rummer forskningsprojektet følgende arbejdsressourcer: Søndergaard vil skrive masterafhandling om Visuel hf og vil derfor bruge en del af sin studietid på forskningsprojektet. Elf har som adjunkt forskningstid, og han vil bruge 203 timer af sin forskningstid på projektet fordelt over tre år (med mindre de kan finansieres eksternt eller noget kan tilskrives undervisning), således at han altså samlet har 312 timer til rådighed fordelt over tre år. Der udarbejdes kontrakt mellem VGHF og IFPR, hvad angår Nikolaj Frydensbjerg Elf og Aase Ebbensgaard. Der udarbejdes kontrakt mellem Viborg Gymnasium og Sia Søndergaard og Tobias Boje. 5

6 Arbejds- og tidsplan Forskningsaktiviteterne er planlagt ud fra følgende tids- og arbejdsplan (med forbehold for ændringer): Forskningsplanlægning og -samarbejde omfatter bl.a. udarbejdelse af projektbeskrivelse i begyndelsen af projektet og løbende møder i forskergruppen og med de involverede parter, bl.a. med henblik på udvikling af værktøjer og refleksioner. Projektbeskrivelsen godkendes af rektor på VGHF, lederne af TDA og CAP og institutlederen på IFPR. Feltarbejde er planlagt som afgrænsede besøgs- og observationsblokke, forskergruppen vil individuelt eller i grupper være på feltarbejde: Det første skoleår fokuseres på elev-/kursistgruppen, deres baggrund, deltagelse i undervisningen og oplevelse af udbytte. For at få et generelt indtryk af projektet vil Søndergaard i efteråret 2009 observere undervisningen tæt i begyndelsen og udarbejde feltnoter. Søndergaard og Boje vil i samarbejde med Ebbensgaard og Elf tidligt i efteråret 2009 udvikle og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om kursisternes baggrund, som de afrapporterer til forskergruppen og lærere og ledere. Ebbensgaard og Elf vil besøge skolen fire dage i efteråret 2009, og to dage i foråret med særlig fokus på observation af undervisning og samtaleinterview med kursister og lærere. Præcise besøgsdatoer aftales lokalt med ledere. Forskergruppen vil, hvis det tillades, løbende observere uddannelsen virtuelt. Det andet skoleår vil fokus være på lærer- og lederniveauet. Elf vil besøge skolen et antal dage fordelt på efterår og forår og foretage deltagende observation og/eller foretage interview. Tilsvarende vil Søndergaard og Boje foretage observation og/eller interview. Nærmere plan for besøg aftales efter revidering af tidsplan ved udgangen af første år. Samme mønster gentager sig på tredje år, hvor der vil være et samlende fokus på kursist-, lærer- og lederniveauerne. Databehandling, analyse og teoriudvikling vil primært ske i tre faser: Ved afslutningen af førsteåret, andetåret og tredjeåret forbereder og afholder forskergruppen internt møde om dataindsamling med henblik på rapportering. Rapportering: Der udarbejdes en delrapport over første år i efteråret 2010 ledsaget af et oplæg til lærere og ledere på VGHF og TAW. Efter afslutningen af det treårige forløb udarbejdes en længere publikation, som enten publiceres i IFPRs skriftserie Gymnasiepædagogik eller som bog (hvis der kan fremskaffes eksterne finansieringsmidler til dette). Den afsluttende publikation rummer som minimum en præsentation af uddannelsen ved rektor for VGHF og en involveret leder ved TAW, forskerbidrag fra deltagende forskere og eventuelt bidrag i forskellige genrer fra andre involverede parter. 6

7 Underskrift eller samtykke via for involverede parter: Nikolaj Frydensbjerg Elf, (projektansvarlig) Aase Ebbensgaard, (projektansvarlig) Sia Søndergaard, (forskningsassistent) Tobias Boje, (forskningsassistent) Kontaktperson på IFPR: Anne Jensen, institutleder, (samtykke givet pr. personlig kontakt) Kontaktperson på Viborg Gymnasium & HF: Lone Mikkelsen, rektor, (samtykke givet pr. ) Kontaktperson på The Animation Workshop: Gry Lindebjerg, underviser og koordinator, 7

Tankens tegning en læringsstrategi

Tankens tegning en læringsstrategi Tankens tegning en læringsstrategi Af Sia Søndergaard Kristensen 58 At tegne en tanke hedder den første følgeforskningsrapport om Visuel hf i Viborg. Titlen kunne være ramme omkring denne artikel, som

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg. Redaktion: Aase H.B. Ebbensgaard, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sia Søndergaard

At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg. Redaktion: Aase H.B. Ebbensgaard, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sia Søndergaard Indhold 1 At tegne en tanke Første rapport om Visuel hf i Viborg Redaktion: Aase H.B. Ebbensgaard, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sia Søndergaard Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Gitte Sylvester adjunkt cand,cur Anette

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere