Tankens tegning en læringsstrategi

Transkript

1 Tankens tegning en læringsstrategi Af Sia Søndergaard Kristensen 58 At tegne en tanke hedder den første følgeforskningsrapport om Visuel hf i Viborg. Titlen kunne være ramme omkring denne artikel, som først og fremmest ser på nogle af de læringsstrategier, som multimodale didaktiske designs opdyrker hos eleverne. En strategi kan netop være at formgive sin forståelse, f.eks. gennem en tegning. Artiklen trækker på empiriske studier over didaktiske design, som svarer på den udfordring, skoletraditionen står overfor i dag. Men tager det ikke for lang tid at producere film som del af undervisningen, når der er så meget andet, man skal nå? Spørgsmålet kommer fra en gymnasielærer på en konference om animation som didaktisk værktøj i undervisningen. En elev fra Visuel hf får ordet: Jamen, jeg behøver ikke at lave filmen mere, jeg skal bare tænke den. Når jeg får en opgave i naturfag, tænker jeg bare filmen, så sidder stoffet fra naturfag bedre fast. Konferencen afholdes af Center for Animationspædagogik (CAP), en afdeling under The Animation Workshop (TAW) i Viborg. CAP har igennem 19 år arbejdet med brug af animation som et didaktisk værktøj for alle aldersgrupper. Afdelingens primære mål er at udbrede et kendskab til animation som et alternativt indlærings- og kommunikationsværktøj, og ser gerne at animation bliver en integreret del af undervisningen på linje med skrift- og talesproget. Et af de projekter CAP er involveret i er TAWs samarbejde med Viborg Gymnasium og Hf (VGHF) om en Visuel hf. Visuel hf er en treårig ungdomsuddannelse med særligt fokus på visu Liv i skolen nr indd :45:58

2 Hun behøver ikke at lave filmen mere, men skal bare tænke den. Sia Søndergaard Kristensen er lærer, masterstuderende i Børne og ungdomskultur på SDU og følgeforskningsassistent på Visuel HF i Viborg elle grundkompetencer. Animationsproduktion er her bare del blandt forskellige kompetenceområder i den visuelle læseplan, hvis kerne er bygget op omkring tegneteknisk håndværk. Undervisningen foregår dels på VGHF, dels på TAW. Målet med det visuelle fokus er at eleverne tilegner sig kompetencer og redskaber, som sætter dem i stand til at kommunikere visuelt, og de skal være i stand til at anvende deres visuelle faglighed, bl.a. i fagene på hf-kurset. Undervisningen på de to institutioner læner sig op ad hinanden i særligt tilrettelagte forløb, hvor eleverne f.eks. behandler et emne visuelt på TAW, som de har gennemgået i fag på VGHF. Det kan bestå af egne produktioner i form af små animationer af naturfaglige begreber, det kan være collage-romaner over et bestemt tema, eller tegnetekniske studier af menneskets anatomi som supplement til idrætsfaget, for at nævne et par eksempler på mulige didaktiske samarbejder på tværs af skolerne. vælges fra, den må man forholde sig til! Bl.a. Birgitte Holm Sørensen, leder af forskningsprogrammet Medier og IT i Læringsperspektiv, DPU, taler om nye muligheder for undervisning og læring i denne sammenhæng, og nødvendigheden af at udvikle didaktiske designs i relation til de forskellige fag, for at kunne anvende de nye muligheder som web 2.0 giver (Sørensen, 2010). Visuel hf er netop et eksempel på en praksis, som tager disse udfordringer op. 1. rapport fra følgeforskningen, som er tilknyttet uddannelsen de første 3 år, fortæller bl.a. at der er spændende ansatser til en samlet visuel fagdidaktik på tværs af de to samarbejdende skolesystemer (Elf, 2011). I ordene visuel fagdidaktik ligger altså mere og andet end selve fagdidaktikken. Der indikeres her en særlig tilgang i selve det didaktiske design! Visuel fagdidaktik Udviklingen af didaktiske designs, som imødekommer de kommunikationsmønstre, og modaliteter, som vi er omgivet af i dag, herunder de (audio)visuelle sprog, er netop noget af det, som efterspørges når der tales skoleudvikling i dag, Skole 2.0. En udfordring, hvor de nye medier, og hermed multimodale kulturteknikker, ikke bare kan betragtes som redskaber, men en omgivelse børn og unge lever i. Et redskab kan man vælge, eller fravælge, en omgivelse kan ikke Zappet af en underlig professor elevernes egne udsagn Et af de områder, som kunne trænge til mere belysning, er elevernes læringsstrategier i multimodale, produktionsorienterede sammenhænge i skolen. Læringsstrategier er her tænkt som fremgangsmåder, eleverne bruger for at organisere egen læring. Eleven på konferencen indikerer i sin udtale, som indleder denne artikel, at hun efterhånden har udviklet en ny læringsstrategi. Hun behøver ikke at lave filmen mere, men skal bare tænke Liv i skolen nr indd :45:59

3 Når der er et ord i engelsk, jeg ikke forstår, så prøver jeg at tegne det, for sådan at give det lidt mere mening. den, så sætter det hf-faglige indhold sig bedre fast, påstår hun. I ordet mere ligger, at læringsstrategien er ny for hende. I hvert fald er hun nu bevidst om, at hun kan bruge den form for tankegang som en måde at tilegne sig ny viden på. Og med denne bevidsthed, bliver det netop en strategi for læring. Udsagnet fik mig til at dykke længere ned i empirien fra Visuel hf i forhold til elevers udsagn om læringsstrategi. Følgende er uddrag fra et elev-interview i starten af forløbet. Interviewer: Hvis jeg siger visuel rapport, sætter det så noget i gang hos dig? Elev: Ja! Hvad kunne det være? Jamen, hvis man nu skulle lave sådan en kemirapport der, og så skulle du skrive om elektrolyse og saltvand, og så kommer der NACL osv., det kunne man selvfølgeligt tegne. Lave sådan en mini tegneserie med sådan en gut, der står og hælder ting og sager ned i en gryde og rører rundt og ser hvad der sker, om der går ild i ham, eller der kommer regn, eller om det bliver til mad eller hvad. Og kunne det være fedt? Ja, det kunne det da, fordi alle ville jo kunne forstå det, og det vil være en anderledes måde. Altså de sidste par år har man jo bare levet af bogstaver og tal på sådan en hf, det trænger til at blive peppet lidt op. Hvordan bruger du i din hf undervisning, at du tænker lidt visuelt, eller musisk? Notater i naturfag er ikke så meget skrift, det er mere tegninger. Og hver gang der er et ord i engelsk, jeg ikke forstår, så prøver jeg at tegne det, for sådan at give det lidt mere mening, slå det op og se hvad det betyder, og så tegne det, og så se om man kan få lidt tanker ind i hovedet. Det er en meget mærkelig måde at gøre det på, men Hvordan hjælper det dig? Jeg ved det faktisk ikke, jeg kan huske et bestemt ord, det er det der Approximately, som i cirka. Den tegnede jeg engang og det blev sådan en mund, der sad sådan her [eleven åbner munden højt og skævt], og så har den altid hjulpet mig, jeg ved ikke hvorfor, men det har den bare. Så hver gang du læser det ord på engelsk Jamen, så kommer der sådan et billede af den der tegning frem, og så ved jeg, hvad det er. En eller anden form for memoteknik? Ja, et eller andet fuldstændigt unikt tror jeg. Hvordan kom du på, at man kunne gøre det? Jeg ved det ikke, jeg tror det var en eller anden skør doktor, der har zappet mig med et lyn eller sådan noget, en eller anden tilfældig dag i skolen i en sprogtime, hvor jeg bare har siddet og tegnet, og så; Det ligner da et ord, og så sidder man og tegner ord. Så det er noget, der er kommet til dig selv, det er noget du selv har opfundet? Ja Liv i skolen nr indd :46:00

4 Eleverne bruger det visuelle som noget at hænge deres læring op på. Almindelig læringsstrategi Unikt? Ikke hvis man går igennem resten af det empiriske materiale, tværtimod er det gennemgående, at eleverne i forskellige sammenhænge bruger det visuelle som noget at hænge deres læring op på. Ligesom det er gennemgående, at de føler, de er anderledes, eller underlige. Eksemplet ovenfor viser os en hukommelsesstrategi, hvor eleven linker et billede til det nye ord. Eleven kan også lynhurtigt danne sig en lille film, der kunne være ramme om formidlingen af et begreb fra kemi, ligeledes en konkret formgivning at binde læringen op på. Eller med Ebbensgaard: Eleven associerer og danner personlige referencekonstruktioner. Vigtigt er det så at kunne registrere disse associationer som elev og at kunne italesætte dem (jvf Ebbensgaard, 2011, s. 214). Pointen her er ikke så meget selve læringsstrategien, som sådan set ikke er ny i sig selv, men det at eleverne føler, at de må være underlige, når de bruger den strategi, som de gør. Det viser, at der ikke før har været et reflekteret eller italesat forhold til læringsstrategier, som kunne legitimere og kvalificere netop deres strategi. Lige så vigtigt det er at sprogliggøre disse strategier er det nemlig at kvalificere dem. En pige fortæller mig, at hun er blevet bedre til at tage notater. Jeg spørger, hvordan hun gør, og hun svarer: Så ville jeg tegne på papiret udenom mine notater, og så ville jeg ikke kunne læse mine notater [griner], så det ville være ret træls! Det gør også at før i tiden, når jeg sad og tegnede i timerne, så sad jeg og tegnede og tegnede og tegnede, og så vågner man lige pludselig og tænker: Wouw, hvad var det liige vi snakkede om og er egentligt ikke med, men når jeg nu bliver nødt til at tage notater, fordi jeg har opdaget, hvor vigtigt det var at have dem her sidste år, da jeg gik i 10., så gør det også at jeg ikke kan falde hen i min tegning hvis jeg ved, at jeg skal følge med og tage notater til, så giver det hele tiden den der, at jeg bliver nødt til at vågne op. Så er det nogen forskellige måder at gå ind i sin tegning på? Ja, det kan man egentligt godt sige. Pigen synes altså ikke hun kan undvære det at tegne, men bekræfter mig i, at der er flere måder at gå ind i tegningen eller det visuelle på. Det bliver her nødvendigt, at eleverne gennem kvalificerede overvejelser kan tage stilling til, om dette er et egnet redskab for dem i netop denne situation. Skal den kvalificerende samtale i gang imellem lærer og elev og imellem eleverne indbyrdes, må vi italesætte læringsstrategier på et metaplan. jeg tegner på min tegneblok, og så følger jeg med og får skrevet ned, det overrasker mig selv faktisk, at jeg synes jeg kan det, men det kan jeg åbenbart Altså de to ting på en gang? Ja Hvad nu hvis der kom en og tog din tegneblok? Reifikation gennem animation En klasse på Visuel hf arbejder med klima og energi på TAW. De vil deltage i en landsdækkende konkurrence. De er i storyboardfasen og skal lave animationsfilm. Denne fase er afgørende, da det er her filmens fortælling fastlægges. Hf`s naturfagslærere er inviterede ind på TAW. Meningen er, at de skal have indblik i TAWs miljø, Liv i skolen nr indd :46:00

5 En elev demonstrerer sine ideer for nogle lærere ved spontant at sætte en lille scene op med lerklumper. 62 undervisningspraksis og animationsproduktion. Dagen er tilrettelagt, så det er eleverne, som skal give deres hf-lærere indblik i de grundlæggende principper for at animere. En anden meget vigtig pointe med dagen er, at hf lærerne kan kvalificere det naturfaglige ved at komme med sparring om temaet klima og energi i denne afgørende fase af produktionen. I en gruppe diskuterer eleverne, hvordan deres storyboard skal opbygges. Hvad skal filmen formidle, og hvordan? En elev demonstrerer sine ideer for gruppen og nogle lærere ved spontant at sætte en lille scene op med lerklumper. Han forsøger at forklare sine tanker ved at illustrere dem og spiller dele af sit storyboard med de små, kulørte klumper af ler som en art dukketeater. En hf lærer bryder ind, tager en klump ler og kommenterer. Ord og modellervoks supplerer hinanden i kommunikationen. Tingsliggørelse og praksisfællesskab Iscenesættelsen, den visuelle formgivning, bliver her genstand for en naturfaglig samtale. Hf-lærerens spørgsmål og forklarende kommentarer spiller sammen med og ind på det, der skabes som det endelige storyboard. Den faglige udvikling bliver, igennem den fælles formgivning, meget konkret og tydelig for alle. Her skal læringsteoretikeren Etienne Wenger nævnes med sit begreb reifikation. Reifikation er netop processen med at tingsliggøre, eller formgive, vores erfaringer gennem produktion af objekter, der kan manifestere disse erfaringer og medvirke til forståelse. Wenger siger, at vi lærer i praksisfælleskaber. Det er her vi konstruerer mening gennem meningsforhandling. Meningsforhandlingen involverer to sammenhængende processer; deltagelse (den proces som kombinerer at gøre, at tale, at tænke, at føle, og at høre til) og reifikation! Disse to processer påvirker og udvikler hinanden. I praksisfællesskabet former de et fælles repertoire. Et fælles repertoire er fundamentalt for meningsforhandlingen i et fællesskab. Det fælles repertoire refererer til rutiner, ord og måder at gøre ting på, historier, symboler, handlinger eller koncepter, som fællesskabet har udviklet i den fælles praksis, så det er blevet en del af denne praksis (Wenger, 2004). I eksemplet ovenfor forholder eleven sig til klimaemnet, netop igennem reifikation (formgivning) og deltagelse. Her konstrueres altså mening i et praksisfællesskab mellem lærer, elev, de andre elever i gruppen og såmænd også med de potentielle modtagere af filmen som en art medspillere. Hvis denne metode blive brugt flere gange, vil der efterhånden udvikles et fælles repertoire. Selve reifikationsprocessen kan nu italesættes, og kan herigennem blive en bevidst læringsstrategi! Den æstetiske palet i brug På Visuel hf tyder det altså på, at særlige læringsstrategier opdyrkes hos eleverne og/eller allerede eksisterende legitimeres Liv i skolen nr indd :46:02

6 Teknikken er på skolerne, bl.a. i børnenes lommer i form af mobiltelefoner. Set i forhold til elevernes uddannelseshistorie, som tidligere er præget af mange frafald og omvalg, kunne det se ud til at arbejdsmetoderne her kan være medvirkende til, at de fastholdes. En forklaring kan måske være at disse (audio) visuelle arbejdsformer hænger godt sammen med de unges egen kultur og deres uformelle læringsprocesser, i højere grad end de tidligere har oplevet i skolesystemet. De læringsstrategier eleverne selv har fundet anvendelige kategoriseres, hos eleverne selv, som underlige. Altså, føler de at de har skilt sig ud ved deres måde at tænke på. Der er god grund til at tro, at disse strategier kan være anvendelige for mange flere end de elever, som her er blevet de visuelle. Denne artikel hviler på en forståelse af den skabende æstetiske dimension som grundlag for fortolkning og erkendelse, og hermed læring. Vi må formgive, altså æstetisere, for at erkende (Horh, 1994 og Wenger, 2004). Og vi må formgive sammen i praksisfællesskaber! I didaktisk sammenhæng 2012 betyder det inddragelse af hele den æstetiske palet, inddragelse af multimodale kommunikationsformer, for at imødekomme børn- og unges sproglige, og kropslige, erfaring. I denne sammenhæng er det ikke bare interessant, men også nødvendigt, at vi følger med i hvilke læringsstrategier, eleverne opdyrker og derfor fortsat følger med i den udvikling, der foregår på uddannelsesinstitutioner, som arbejder målrettet med området. De forskellige strategier, der ligger i produktionsorienteret undervisning skal synliggøres, både i den daglige undervisning, når vi udvikler-, og igennem udviklingen af nye didaktiske designs. Visuel hf bruges her som eksempel på en konkret praksis, hvor man er langt med de didaktiske erfaringer. Det viser sig da heldigvis også, at uddannelsen spreder ringe i vandet og andre uddannelsesinstitutioner retter henvendelse til miljøet i Viborg for at suge til sig af de erfaringer, der her gøres, og for at videndele. Netop videndeling og erfaringsudveksling er nøgleord, når vi skal ind i forandringsprocesser som imødekommer elevernes behov og referencer, som eleven i interviewet udtrykker meget direkte: Altså, de sidste par år har man jo bare levet af bogstaver og tal på sådan en hf, det trænger til at blive peppet lidt op. Produktionsorienteret undervisning I aktive formgivningsprocesser skal de skriftlige og mundtlige kulturteknikker i højere grad spille sammen med auditive og visuelle kulturteknikker, som er en stor del af børn og unges omgivelser i dag uden at glemme den fysiske, kropslige dimension! Teknikken er på skolerne, bl.a. i børnenes lommer i form af mobiltelefoner, og flere skoler begynder så småt at forholde sig didaktisk i forhold til det tvær-æstetiske, eller multimodale, potentiale nye medier præsenterer. Flerstemmig undervisning et videre studie En måde at forholde sig til de forandringsprocesser, skolerne står overfor på dette område, kan være igennem praksisorienteret aktionsforskning lokalt på skolerne. På baggrund af bl.a. det empiriske materiale fra følgeforskningen på Visuel hf udvikles i øjeblikket en strategi for systematisk empiri-indsamling i ind-og udland og analyse af elevernes læringsstrategi i produktionsorienterede, multimodale undervisningssammenhænge. Projektet kaldes Den flerstemmige Undervisning og bag det Liv i skolen nr indd :46:02

7 Altså, de sidste par år har man jo bare levet af bogstaver og tal. sidder bl.a. undertegnede. I første omgang koncentreres projektet omkring aktiviteter på CAP. Metoden hentes i aktionsforskning og meningen er netop på én gang at udvikle, videndele og forske i samarbejde med deltagende skoler (elever, lærere, og ledere), forskere og eksterne partnere, som har interesse og kompetence i feltet. Tesen er, at der på dette område ligger en uudtalt viden på skoler blandt lærere og elever. Specielt selvfølgelig på skoler, som målrettet arbejder med integrering af audiovisuelle kulturteknikker i skolens læreplaner. En viden, som kan danne grundlaget for en multimodal implementerende didaktik, som kan få konsekvenser for læseplaner og undervisningspraksis mere generelt. At implementere nye didaktiske arbejdsmetoder kræver, at den enkelte skole går aktivt ind en forandringsproces. I den forbindelse er det nødvendigt, at der på et organisatorisk niveau etableres en samarbejdskultur lokalt på skolerne, hvor tiltag og initiativer kan vurderes og kvalificeres (jvf. Wiedemann, 2003). Et andet spørgsmål som projektet, Den flerstemmige Undervisning, vil forsøge at belyse er derfor: Hvordan kan multimodal (herunder itbaseret) fagdidaktisk udvikling organiseres? Hvordan pepper vi skolen op, så den skaber mening og sammenhæng for dem, det hele handler om? Referencer Ebbensgaard, Aase H. Bitsch, 2010: Æstetisk læring når kunstnerblikket bliver læremester I hffag. In Ebbensgaard, Aase H. B., Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sia Søndergaard: At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg Gymnasiepædagogik nr Institut for Filosofi, Pædagogik, og Religionsstudier, Syddansk Universitet. ISBN: Elf, Nikolaj Frydensbjerg, Analyser af undervisning på vej mod et visuelt didaktisk design. In Ebbensgaard, Aase H. B., Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sia Søndergaard: At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg Gymnasiepædagogik nr Institut for Filosofi, Pædagogik, og Religionsstudier, Syddansk Universitet. ISBN: Hohr, Hansjörg: Estetisk dannelse i didaktisk perspektiv. In Susanne V. Knudsen (red.) Æstetik og Didaktik2. Didaktiske studier. Bidrag til didaktikkens teori og historie, Bind 14, Danmarks Lærerhøjskole 1994 Sørensen, Birgitte Holm: Oplæg på konference om skole 2.0 på DPU, Aarhus Universitet afholdt 6. maj Link til video: skole20itoglaering/ Wenger, Etienne: Praksisfællesskaber: læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag, ISBN: Wiedemann: Skolekultur og it (2003). In Jørgen Gleerup og Finn Wiedemann, Pædagogisk forskning og udvikling, Syddansk Universitetsforlag, 2003, s Faktaboks Til uddannelsen er knyttet følgeforskning, som finansieres af Region Midtjylland og hører hjemme på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR), Syddansk Universitet (SDU). Forskergruppen består af to forskere: Nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt ved IFPR, SDU, og Aase H.B. Ebbensgaard, ekstern lektor ved IFPR, SDU, og ved Københavns Universitet. Desuden består forskergruppen af forskningsassistenterne Sia Søndergaard og Tobias Boje. Nikolaj Frydensbjerg Elf er forskningsleder på projektet Liv i skolen nr indd :46:02