Højbovej 1 DK 7620 Lemvig Årsrapport 2011 Kystdirektoratet

Transkript

1 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig kdi@kyst.dk Kystdirektoratet

2 Beretning 1 1. Beretning Kystdirektoratet en styrelse under Transportministeriet. Kystdirektoratet - KDI - er statens styrelse inden for kyster og havne, hvorfor KDI har et særligt ansvar for at udvikle sin tekniske profil på et højt professionelt niveau i samvirke med de få øvrige kystvidencentre i Danmark, samt det internationale kyst- og havnetekniske miljø. KDI dækker et stort geografisk område hele landets km lange kyststrækning hvilket medfører, at KDI i udstrakt grad arbejder sammen med og gennem andre. Rådgivning Ministeren, offentlige myndigheder Kystbeskyttelse Skagen, Lønstrup, Lodbjerg Nymindegab, Blåvand, Vadehavet Havne og trafikanlæg Statshavnen Thorsminde, sluser Hvide Sande og Thorsminde. Yderværker i Thorsminde samt i de tidligere statshavne, oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb Myndighedsopgaver Kystbeskyttelseslov, havnelov, højhedsretten, sikring af danske havne Stormflodsvarsling Det Syd og Sønderjyske Stormflodsberedskab. Stormflodsberedskabet for Vestkysten Maritim Sikring Døgnvagt, sikring af danske havne Minerydning Skallingen Mission KDI varetager de samfundsmæssige interesser på kystbeskyttelsesområdet og de statslige interesser på havneområdet gennem analyser, projektering, anlæg, drift og varsling. Vi rådgiver transportministeren og varetager myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, havne og statens højhedsret over søterritoriet. Vision 1 Vi skaber holdninger til udviklingen og brugen af Danmarks kyster under hensyntagen til mangfoldige samfundsmæssige interesser heri, og vi løser de statslige havneopgaver ud fra Transportministeriets vision om fremtidens mobilitetsbehov. Vision 2 Vi udfører udviklingsprojekter som grundlag for en fremadrettet og afbalanceret kystbeskyttelse, og vi skaber et nyt og forbedret grundlag for kystbeskyttelse gennem et bredt samarbejde såvel nationalt som internationalt, anviser nye løsninger og sætter dagsordenen. Vision 3 Vi tænker i helheder på kystområdet, tager hensyn til andre aktører og deres interesser, planlægger og udfører kystopgaverne i respekt for natur og miljø og giver gode kystoplevelser. Miljøhensyn har høj prioritet ved løsning af havneopgaverne, der planlægges og udføres under hensyntagen til andre aktører. Vi medvirker til international høj sikkerhed for søtransport og sikrer infrastruktur. Vision 4 Vi er kendt for god oplysning, service og vejledning til borgerne og erhvervslivet, på en høj brugertilfredshed og for at træffe afgørelser, som kan forstås. I det politiskadministrative system er vi kendt for effektivitet, kvalitet og faglig kompetence. Vision 5 KDI er en udfordrende, attraktiv og mangfoldig arbejdsplads, der arbejder med naturen på kanten af tilgængelig viden for til stadighed at være nytænkende og i front. Vi lægger vægt på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling, og stiller krav til den enkelte. Hovedkontoret er beliggende i Lemvig, og har pr. 1. januar 2012 en medarbejderstab på ca. 85. Derudover er der ansat ca. 30 medarbejdere ved Hvide Sande sluse og ved uddybningsfartøjer. Statshavnen i Thorsminde er overdraget til Holstebro Kommune pr. 1. januar I forbindelse hermed er tre medarbejdere virksomhedsoverdraget til kommunen. KDI er en del af Transportministeriets koncern, hvorfor det strategiske grundlag, mission og vision tager udgangspunkt heri. Endvidere henvises til resultatkontrakt 2011, som er offentliggjort på dk, hvortil der også henvises vedrørende yderligere information om KDI s opgaver mv. KDI har for 2011 indgået resultatkontrakt, der omfatter samtlige hovedopgaver: Rådgivning Kystbeskyttelse Havne og trafikanlæg Myndighedsopgaver Stormflodsvarsling og Maritim Sikring Minerydning ved Skallingen Udover opgaverne er der i resultatkontrakt 2011 medtaget koncernfælles mål. Årsrapporten aflægges for hovedkonto Kystdirektoratet (Driftsbev.), Kystbeskyttelse, havne mv. (Anlægsbev.), Tjenestemænd ved de tidligere statshavne (Driftsbev.), Tilskud til Aalborg havn - oprensning af sejlløbet over Hals Barre, samt Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (Driftsbev.). Omkostningsreformen er fuldt ud implementeret i KDI , som væsentligst omfatter kystbeskyttelse, ydermoler i havne mv., er defineret som infrastruktur, og er derfor ikke omfattet af reformen. På finansloven og i resultatkontrakten er alle hovedopgaver anført i en helhed, hvorfor årsrapporten ligeledes afrapporteres således. For KDI s opgaveportefølje giver dette det bedste og mest retvisende billede af virksomheden, løsning af opgaverne og de skabte resultater. Det bemærkes, at samtlige omkostningsopgørelser fordelt på hovedopgaver viser den fulde omkostning uanset, at udgangspunktet både er omkostningsbaseret og udgiftsbaseret, idet KDI via interne posteringer fordeler omkostninger også til infrastruktur. Dette er ligeledes en indbygget del af omkostningsfordelingsmodellen for administrative omkostninger.

3 2 Beretning Generelt KDI s hovedopgaver er den primære røde tråd i efterfølgende beretning og målrapportering. KDI har udviklet på denne form for forretningsmæssig styring gennem flere år, og har derfor mulighed for at afrapportere på dette overordnede styringsniveau, hvad enten der er tale om økonomi, personaleressourcer eller mål og resultatkrav. Formålet med denne form for styring er, til stadighed at kunne berettige opgavevaretagelsen gennem en objektiv stillingtagen til, om og hvordan en opgave skal løses ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, og ud fra om opgaveløsningen giver den ønskede effekt for interessenterne. I beretningen og målrapporteringen afrapporteres der på opgaveniveauet, hvor det er relevant. For så vidt angår efterfølgende tabel 1 i beretningen, samt regnskab (afsnit 3 og bilag 1 hertil), er der tale om en ordinær finansiel afrapportering på grundlag af de overordnede statslige økonomi- og lønsystemer, SKS og SLS, samt KDI s egen Navision løsning. Årets faglige resultater Omkostninger, årsværk og resultatkrav fordelt på hovedopgaver Omkostninger kr. Årsværk Resultatkrav 2011 Årsrapport Opfyldte Delvist opfyldte Ikke opfyldte Hovedopgave Antal Antal I % Antal I % Antal I % Antal i alt Rådgivning , ,0 0 0,0 0 0,0 4 Kystbeskyttelsesanlæg ,0 2 66,7 1 33,3 0 0,0 3 Havne og trafikanlæg ,9 0 0,0 3 75,0 1 25,0 4 Myndighedsopgaver ,8 2 66,7 0 0,0 1 33,3 3 Stormflodsvarsling ,1 0 0,0 0 0, ,0 1 Maritim Sikring ,3 1 33,3 1 33,3 3 Minerydning ved Skallingen ,7 0 0,0 0 0, ,0 1 Koncernfælles mål ,1 0,0 3 42,9 7 I alt , ,0 5 19,2 8 30,8 26 KDI fik løst mange og varierede større opgaver i Resultaterne kan derfor på mange måder set i en overordnet helhedsbetragtning anses som tilfredsstillende. Som det fremgår af ovenstående tabel er der 50 % fuldt ud opfyldte mål og 19 % delvist opfyldte mål. Med hensyn til de delvist opfyldte mål er der forskel på betydningen i relation til, at resultatkravene ikke er fuldt ud opfyldte. For dele af målene er det også eksterne faktorer, som har påvirket målopfyldelsen; her kan eksempelvis nævnes anlæg af spulefeltet. Det er ikke tilfredsstillende, at der er 31% ikke opfyldte mål. I årsrapportens afsnit 2 er der beskrevet nærmere om målopfyldelsen under de enkelte resultatkrav. Der vil i 2012 sættes stort fokus på, at KDI igen får en god målopfyldelse i lighed med tidligere år. Den største økonomiske opgave er gennemførelse af kystbeskyttelsen på Vestkysten, som udføres i henhold til den nugældende 5-årige Fællesaftale for strækningen Lodbjerg-Nymindegab, der omfatter perioden Opgaven er gennemført i 2011 i henhold til handlingsplanen, som hvert år udarbejdes og gennemføres inden for de i Fællesaftalen aftalte målsætninger for kyststrækningen. Det årlige evalueringsmøde blev afholdt med kommunerne i december 2011, hvor årets arbejder i lighed med planerne for 2012 blev gennemgået. I henhold til regeringens fremrykning af investeringer skal der i 2012 fremrykkes kystbeskyttelse for 50 mio. kr. fra 2013 til Den i december 2011 færdiggjorte midtvejsevaluering Vestkysten Midtvejsrapport blev udleveret på mødet. Denne kysttekniske rapport beskriver kystens tilstand samt hvilke kystbeskyttelsesarbejder, der er gennemført, dels i relation til selve arbejdet men også afledte undersøgelser mv. Da kystens frem- eller tilbagerykning skal ses over et længere tidsperspektiv end de ca. 2½ år, der er gået i denne aftaleperiode, belyses kystens udvikling for perioden Kortet over kystens frem- og tilbagerykning ses i afsnit 2 under målrapportering side 13. Det bemærkes særskilt, at mængderne af sandfodring har været mindre end forudsat de første år af aftaleperioden. Årsagen hertil er dels en ændret prioritering af de udførte kystbeskyttelsesarbejder, dels større enhedspriser på fodringssand primært pga. højere brændstofpriser. KDI har indsendt forslag om ændring af PL-indekset til et mere retvisende pga. ovenstående. Om end kortet på side 13 på visse strækninger udviser større tilbagerykning end målsætningen, er det på nuværende tidspunkt KDIs vurdering, at situationen ikke er kritisk for infrastruktur og menneskeliv. Der blev i 2010 igangsat en større sandressourceundersøgelse for at sikre, at der er nok sand i indvindingsområderne. Undersøgelserne er afsluttet i 2011, og der er påbegyndt udarbejdelse af en bekendtgørelse i Naturstyrelsen, som sikrer det nødvendige sand til fodring. Der skal i 2012 udarbejdes miljøvurdering før selve ansøgningen om indvindingstilladelse kan indleveres. I 2011 lykkedes det at indgå en fællesaftale med Varde Kommune om kystbeskyttelse ved Blåvand. Den har været længe undervejs og krævet mange forhandlinger for at komme i mål. Det er med stor tilfredshed, at der nu for alle strækninger fra Skagen til Blåvand, hvor staten er engageret, er indgået 5-årige fællesaftaler med de berørte kommuner. KDI vurderer det meget vigtigt, at der på det lokale plan er aftaler om kystbeskyttelsen, og derved opnås en afstemt holdning om disse 5-årige aftaler. Molerne i Løkken og Vorupør har været til drøftelse gennem nogen tid. I juni 2011 blev Løkken læmole overdraget til Hjørring Kommune, som nu dels ejer molen, dels har det fulde ansvar for hovedistandsættelse og fremtidig vedligeholdelse. Kommunen fik ved aftalens indgåelse udbetalt 12 mio. kr. til dækning af omkostninger til hovedistandsættelsen. Der er ultimo 2011 indgået aftale med Thisted Kommune om hovedistandsættelse af Vorupør læmole for 12 mio. kr.

4 Beretning 3 i Efterfølgende overdrages molen til kommunen, som fremtidigt således ejer molen, og har den fulde fremtidige vedligeholdelse. Planen var, at igangsatte større vedligeholdelser af moler i Hanstholm skulle have været afsluttet senest med udgangen af Stormene ultimo 2011 satte imidlertid en stopper for de sidste færdiggørelsesarbejder, som nu i stedet udføres foråret I Bøjden- Fynshav udestår ligeledes dele af arbejderne, som ikke kan afsluttes endeligt, før der i samspil med Trafikstyrelsens udbud af færgefarten er fuld klarhed over besejlingen og færgelejerne. KDI vil i 2012 tage fornyet kontakt til Trafikstyrelsen for at få denne sag afsluttet. Øvrige opgaver i relation til havne og sluser er forløbet planmæssigt. Thorsminde Havn, som var den sidste statshavn, blev den 1. januar 2012 overdraget til Holstebro Kommune. Forhandlingerne har forløbet mellem KDI og kommunen over årene 2010 og 2011, og i september 2011 blev der indgået aftale mellem transportministeren og borgmesteren om overdragelsen. I Havnepakke II jf. nedenfor blev der afsat midler til øgede dybder i havnen. Dette arbejde var planlagt til at skulle afsluttes i 2011, men som følge af havari, hvor et indlejet oprensningsfartøj og KDI s eget oprensningsfartøj kolliderede, er arbejdet p.t. ikke afsluttet. Arbejdet forventes afsluttet i foråret I 2011 afsluttedes den langvarige sag om overdragelse af arealer på Harboøre og Agger Tanger til Naturstyrelsen. Den tidligere arbejdsplads i Thyborøn er i april 2011 overdraget til Lemvig Kommune, ligesom den tidligere arbejdsplads i Ferring er oprenset og tilbageleveret til ejeren ultimo I Ferring udestår p.t. tilbagelevering af nogle arealer til Naturstyrelsen. Gennemførelse af fase 3 med minerydning på Skallingen skulle have været afsluttet i Dette lykkedes desværre ikke, idet kvaliteten af dele af rydningsarbejdet ikke er tilfredsstillende. Forventningen er, at det ekstra arbejde, som skal udføres i 2012, vil være afsluttet i juni 2012, således at arealerne kan frigives iht. Ottawa-konventionen 1. juli For KDI er det meget væsentligt, at der er sikkerhed for, at minerydningen er gennemført fuldt ud kvalitativt, før det frigives. KDI har i 2011 medvirket i opgaven i forhold til fremsættelse af forslag til revideret havnelov. En større opgave i 2011 har været screening af oversvømmelsesrisiko i anledning af implementeringen af oversvømmelsesdirektivet. Opgaven har været udført i tæt og positivt samspil med Naturstyrelsen. Opgaven er forløbet over flere år og 1. plantrin skulle afsluttes i Opgaven blev løst til tiden, og KDI og Naturstyrelsen udpegede i fællesskab 10 områder, hvor det er vurderet, der er potentiel risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Transportforliget Bedre mobilitet, som blev indgået ultimo 2010, indeholdt en Havnepakke II, hvor KDI har fået midler dels til udførelse af egne opgaver, dels til forhandlinger med og afgivelse af tilsagn til havne, som var tiltænkt økonomiske midler fra havnepakken. Dette krævede en væsentlig indsats fra KDI, og midlerne er bortset fra et enkelt tilsagn givet i 2011, og udbetalinger er sket iht. rammerne herfor. De første 2 års midler fra kystbeskyttelsespuljen på 8 mio. kr. til småøer blev behandlet, og der blev afgivet tilsagn i Puljen får ny bevilling på 4 mio. kr. i For KDI var det meget væsentligt, at der i 2011 blev udgivet en national kystbeskyttelsesstrategi. Den første præsentation skete i september på Kystkonference 2011, hvor den blev meget positivt modtaget. Kystbeskyttelsesstrategien anses som et meget vigtigt og afgørende værktøj fremadrettet. KDI har afsat ekstra ressourcer til implementeringen af strategien både i 2011 og de kommende år. Det er væsentligt, at der sættes fokus på de danske kyster både nu og fremadrettet for at udføre kystbeskyttelse i et helhedsperspektiv, herunder også set i forhold til de kommende klimaændringer. KDI har også i 2011 været aktive inden for klimaopgaverne, som relaterer sig til kyster og havne. Det er vigtigt for KDI konstant at forholde sig til klimaændringerne i opgavevaretagelsen set i det fremadrettede perspektiv således det sikres, at relevante hensyn til anlæg tages. Det har tillige været positivt at arbejde i Transportministeriets Klimaforum og fremlægge arbejdet for toplederforum. De løbende driftsopgaver i KDI er forløbet på tilfredsstillende vis. Bl.a. kan nævnes, at Kystdirektoratets oprensningsenhed KOE kom ud af 2011 med et tilfredsstillende økonomisk resultat, der viste overskud på 1 mio. kr. Dele af oprensningsopgaven i Esbjerg har været, og vil være præget af manglende mulighed for deponering af forurenet sediment de kommende år, indtil ny deponiløsning er færdig. Der var oprindeligt planlagt etablering af spulefelt, men primo 2011 anmodede Esbjerg Havn om en ændring, fordi de gerne ville benytte arealet, hvorpå der skulle anlægges spulefelt til andet formål i forbindelse med havnens nye udviklingsplaner. Havnen varetog nogle undersøgelser i den relation og meldte ultimo 2011 tilbage, at havnen gerne ville anvise areal andetsteds til deponering. Drøftelserne herom foregår p.t. og parterne Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og KDI er enige om en fremtidig deponiløsning i Måde kombineret med tørrefelter. En opgave, som i 2011 har krævet væsentlige ressourcer er undersøgelse af vestlige Limfjord. Der har gennem især de seneste år vist sig store ændringer i naturforholdene i og omkring Thyborøn Kanal, hvorfor KDI besluttede at påbegynde en teknisk undersøgelse i Den tekniske undersøgelse blev afsluttet ultimo 2011, og opstiller 2 mulige scenarier for fremtidens løsning. Den tekniske rapport forelå færdig bearbejdet primo KDI vil i 1. halvår 2012 på baggrund af den tekniske rapport udarbejde et egentligt beslutningsoplæg til Transportministeriet. På det administrative område har KDI i 2011 fået vedtaget ny lønpolitik samt ny kompetencestrategi. Begge dele er væsentlige elementer i det fremadrettede personalepolitiske perspektiv. Det er meget tilfredsstillende, at sygefraværet i KDI også i 2011 har været faldende, men der er stadig behov for absolut ledelsesfokus for at komme ned på resultatkravet på 6 gennemsnitlige sygedage pr. medarbejder. Der har også i 2011 været store udfordringer omkring Statens Administration i relation til både løn- og regnskabsforhold, hvorfor KDI har taget initiativ til afholdelse af møder på chefniveau med Statens Administration. Målet er, set i en helhed, at gøre opgaven mere effektiv, således KDI ikke fortsat skal anvende yderligere ressourcer for at kunne udbetale korrekt løn samt aflægge korrekt regnskab. Omkring ikke opfyldte mål i resultatkontrakt 2011 er der taget initiativ til drøftelser på ledelsesniveau dels internt men også med Transportministeriet for at sikre bedre målopfyldelse i 2012.

5 4 Beretning Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat, som relaterer sig til finanslovens hovedkonti og , er overordnet set tilfredsstillende. Opgaverne er gennemført inden for de til rådighed værende bevillinger. For så vidt angår er året påvirket af forbrug af overført overskud fra tidligere år. Herudover er året påvirket af den vederlagsfrie overdragelse af bygninger og arealer i Thyborøn til Lemvig Kommune, som medførte nedskrivning af aktiverne med 3,9 mio. kr. Nedskrivningen blev finansieret af KDI s overførte overskud fra tidligere år. Årets resultat for viser et overskud på ca. 4,1 mio. kr. efter reservering af bevilling på 3,2 mio. kr. Hovedkontoen er tilført 14,3 mio. kr. jf. akt 157 af 23. juni Der er samlet videreført ca. 6 mio. kr. som overført overskud ultimo 2011 på , hvoraf ca. 3,6 mio. kr. vedrører oprensningsopgaverne i og ved Esbjerg Havn og ca. 2,4 mio. kr. vedrører oprensning i øvrige indsejlinger, bassiner og sejlløb. Det bemærkes i øvrigt, at KDI s Oprensningsenhed (KOE) i 2011 har realiseret et overskud på ca. 1 mio. kr. Resultatet indgår i regnskabstallene for den virksomhedsbærende hovedkonto KOE udfører oprensningsopgaver efter vundet kontrolbud i forbindelse med udbud af oprensningsopgaverne i Kontraktperioden for disse opgaver udløber den 31. august 2013, men kan eventuelt forlænges i op til to år. Tabel 1. Hovedtal Mio. kr Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -158,5-160,0-158,2 Heraf indtægtsført bevilling -108,2-93,4-97,0 Heraf eksterne og øvrige indtægter -50,3-66,6-61,2 Hovedtal Mio. kr Balance Anlægsaktiver 138,4 134,9 124,1 Omsætningsaktiver 37,5 45,2 37,7 Egenkapital -16,6-21,2-19,0 Langfristet gæld -132,7-129,2-115,1 Kortfristet gæld -26,5-29,7-27,7 Lånerammen Træk på lånerammen (FF4) 130,7 129,2 115,1 Hovedtal Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 85,3 84,3 75,1 Negativ udsvingsrate 1,9 2,7 2,3 Overskudsgrad 3,6 3,0-1,4 Bevillingsandel 68,3 58,4 61,3 Afskrivningsrate 43,7 44,4 48,9 Opretholdelsesgrad 105,2 179,0 195,2 Soliditetsgrad 9,5 11,8 11,7 Personaleoplysninger inkl. indtægtsdækket virksomhed Antal årsværk 114,2 114,5 118,3 Årsværkspris (1.000 kr.) 461,9 464,1 471,0 Lønomkostningsandel 0,3 0,3 0,3 Personaleomkostninger i alt (mio. kr.) 52,7 53,1 55,7 Ordinære driftsomkostninger 147,5 152,1 154,7 Heraf løn (personaleomkostninger) 52,7 53,1 55,8 Fradrag løn vedr. anlæg -3,7-5,1-5,2 Heraf af- og nedskrivninger 5,2 5,5 9,5 Heraf øvrige omkostninger 93,3 98,6 94,6 Resultat af ordinær drift -11,0-7,9-3,5 Andre driftsposter -0,9-3,0-0,4 Heraf andre driftsindtægter -0,9-3,0-0,4 Resultat før finansielle poster -11,9-10,9-3,9 Finansielle poster 6,3 6,4 6,1 Heraf finansielle indtægter -0,1-0,1-0,2 Heraf finansielle omkostninger 6,4 6,5 6,3 Ekstraordinære poster 0,0-0,3 0,0 Årets resultat (minus angiver overskud) -5,6-4,8 2,2 Personaleoplysninger ekskl. indtægtsdækket virksomhed Antal årsværk 108,5 96,6 98,9 Årsværkspris (1.000 kr.) 453,3 458,3 463,5 Lønomkostningsandel 0,3 0,3 0,3 Lønsumsloft (mio. kr.) 49,5 46,7 46,4 Personaleomkostninger i alt (mio. kr.) 49,2 44,3 45,9 Afhændelse af arealer er den primære årsag til, at anlægsaktiver i balancen falder med 10,8 mio. kr. netto. Dette forårsager tillige, at udnyttelsesgrad på lånerammen falder til 75,1. Overskudsgraden er negativ i 2011 pga. den tidligere omtalte nedskrivning på 3,9 mio.kr. Opretholdelsesgraden er i 2011 steget til 195,2 hvilket skyldes stigning i ny- og reinvesteringer. I det hele taget sker der over disse år en ændring i KDI s aktivmasse idet flere langsigtede aktiver afhændes (primært arealer) mens nyinvesteringer består af kortsigtede aktiver (f.eks. IT software og hardware). Det konstateres, at årsværkspris inkl. indtægtsdækket virksomhed stiger relativt mere end ekskl. indtægtsdækket virksomhed. Årsagen hertil er, at der er modtaget færre refusioner i den indtægtsdækkede virksomhed i 2011 grundet færre langtidssyge. Ordinære driftsindtægter udviser beløbsmæssigt stabilt niveau gennem de seneste 3 år. Tilsvarende stabile niveau ses under de samlede driftsomkostninger, dog bemærkes at der i 2011 er foretaget nedskrivning på 3,9 mio. kr., i forbindelse med vederlagsfri overdragelse af bygninger og arealer vedr. tidligere arbejdsplads i Thyborøn til Lemvig Kommune.

6 Beretning 5 Opgaver og ressourcer Omkostninger fordelt på hoved- og delopgaver kr. Total Heraf løn Årsværk Total Heraf løn Årsværk Rådgivning , ,0 Rådgivning af departementet 999 1, ,1 Andel af opfølgning og udvikling , ,9 Kystbeskyttelsesanlæg , ,0 Kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab , ,6 Kystbeskyttelse Blåvand , ,1 Kystbeskyttelse Skagen 734 0, ,4 Kystbeskyttelse Lønstrup , ,4 Digeforstærkning Sønderjylland 49 0, ,2 Kystbeskyttelsespulje 175 0, ,0 Kystbeskyttelsesstrategi , ,5 Andel af opfølgning og udvikling , ,8 Havne og trafikanlæg , ,9 Drift statshavnen i Thorsminde , ,5 Slusedrift Hvide Sande og Thorsminde , ,1 Havnevagtsopgaver Hvide Sande , ,0 Oprensning bassiner , ,8 Oprensning indsejlinger , ,0 Oprensning sejlløb gennemsejlingsfarvande , ,1 Oprensning Esbjerg , ,2 Vedligeholdelse yderværker tidl. statshavne , ,0 Vedligeholdelse Rømødæmningen , ,6 Vedligeholdelse læmoler Nr. Vorupør og Løkken 297 0, ,5 Færgelejer ved Bøjden og Fynshav , ,7 Havnepakke II 0 0, ,8 Andel af opfølgning og udvikling 749 1, ,6 Myndighedsopgaver , ,8 Kystbeskyttelsesloven , ,8 Havneloven 580 0, ,7 Statens Højhedsret over søterritoriet samt VVM , ,1 Maritim Sikring , ,0 Vedtægtsbestemte tilsyn dige og kystbeskyttelsesanlæg 311 0, ,6 Andel af opfølgning og udvikling 331 0, ,6 Stormflodsvarsling , ,1 International stormflodsøvelse 513 0,8 68 0,1 Minerydning ved Skallingen , ,7 Minerydning ved Skallingen , ,7 Total , ,5 Tabellen illustrerer omkostningerne, herunder løn, samt årsværksforbrug ved udførelse af KDI s hovedopgaver, specificeret på delopgaver under hver hovedopgave. Løn og årsværksforbrug i ovenstående tabel er baseret på udtræk fra KDI s tidsregistreringssystem samt beregnede kostpriser pr. medarbejder. Tabellen viser dermed den reelle medgåede produktive tid til opgaveløsningen, samt den reelle lønomkostning baseret på produktiv tid. Hovedopgavedefinitionen svarer dels til finansloven, dels til resultatkontrakt Omkostningsniveauet på hovedopgaver svarer i alt overvejende grad til Forskydningen i omkostninger fra 2010 til 2011 skyldes stort set alene initiativer under Havnepakke II med ca. 130 mio. kr. samt Kystbeskyttelsespuljen med 8 mio. kr. Antallet af produktive timer er i 2011 påvirket af, at tre helligdage faldt i weekender, samt at antallet af sygedage totalt er faldet med ca. to dage pr. medarbejder. Forøgelsen i det registrerede årsværksforbrug skyldes herudover hovedsageligt en ekstra besætning til oprensningsfartøjerne samt prioriterede ansættelser på strategisk vigtige områder.

7 6 Beretning Redegørelse om reservationer og videreførelser Der er ingen reservationer, hverken primo eller ultimo, på driftsbevillingen Tabel 3a. Videreførelse, Projektbevilling Rådighedspulje (kr.) Videreførelse primo Årets bevilling (FL + TB) Forbrug i året Bortfald i året Videreførelse ultimo Forventet afslutning Kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab Kystbeskyttelse Blåvand Kystbeskyttelse Skagen Kystbeskyttelse Lønstrup Minerydning ved Skallingen Spulefelt Esbjerg Færgelejer Bøjden og Fynshav Moler Hanstholm havn Moler i Løkken og Nr. Vorupør Rådighedspulje Total Projektbevillinger På de i alt 4 kystbeskyttelsesprojekter er der samlet videreførelse på ca. 1,7 mio. kr. Der er for tre af projektbevillingerne tale om 5 årige aftaler med de respektive kommuner, og det forventes at projektbevillingerne forbruges fuldt ud inden udgangen af aftaleperioden (ultimo 2013). For så vidt angår Blåvand, er der i efteråret 2011 indgået aftale om udførelse af sandfodring i 2012 med kommunal medfinansiering. Staten skal her betale 1 mio. kr. og kommunen 1,5 mio. kr. Arbejderne i 2012 finansieres ved forbrug af videreførelsen på ca. 0,3 mio. kr. samt tilførsel af 0,7 mio. kr. fra rådighedspuljen. Minerydning Skallingen udviser videreførelse ultimo 2011 på ca. 32,7 mio. kr., heraf 9,5 mio. kr. øremærket hensættelse til imødegåelse af erstatningskrav vedr. fase 1 og 2 af minerydningen. Der tilbagestår herefter ca. 23,2 mio. kr., til de afsluttende arbejder med yderligere kvalitetssikring af rydningen. Dette arbejde forventes afsluttet juni 2012, hvorefter projektets endelige resultat kan opgøres. De ordinære drifts- og vedligeholdelsesarbejder ved færgehavnene i Bøjden og Fynshav er realiseret med samlet ca. 0,9 mio. kr. mindre end bevillingerne for de seneste to år. Hovedårsagen hertil er, at de igangværende anlægsarbejder med nye færgelejer i de to havne har medført færre omkostninger på nogle af drifts- og vedligeholdelsesområderne. Med udgangen af 2011 tilbagestår ca. 4,7 mio. kr. vedr. nye færgelejer og lukning af de gamle færgelejer i Bøjden og Fynshav. Afslutningen af dette projekt afventer udbud af færgedriften og dermed endelig beslutning om lukning af de gamle færgelejer. Med udgangen af 2011 er der realiseret mindreforbrug på ca. 3,9 mio. kr. vedr. arbejdet med nye moler i Hanstholm Havn. Hovedårsagen til mindreforbruget er den tekniske løsning med renovering af såkaldte låsesamlinger, som har vist sig meget besværlig, og som derfor har udskudt gennemførelsen. Herudover har det meget hårde vejr i efterårvinter 2011 medført nedlukning af arbejdspladsen af sikkerhedsmæssige hensyn. Arbejdet genoptages efter planen 1. april 2012 og afsluttes i Rådighedspulje Der tilbagestår ca. 0,2 mio. kr. vedr. Kystbeskyttelsespulje til småøer. Beløbet forudsættes videreført til ny pulje i Der tilbagestår uforbrugt ca. 38 mio. kr. vedr. Havnepakke II, heraf 35 mio. kr. vedr. tørdok i Thyborøn Havn samt ca. 1,8 mio. kr. vedr. uddybning af Thorsminde Havn, som skyldes havari mellem to oprensningsfartøjer i november Uddybningen forventes færdiggjort i 1. halvår Herudover tilbagestår ca. 0,2 mio. kr. vedr. undersøgelser om Thyborøn Kanal og 1 mio. kr. vedr. Hammer Havn. På den øvrige rådighedspulje videreføres ca. 2 mio. kr. vedr. de ordinære drifts- og vedligeholdelsesarbejder på havne og ADI-værker 1, samt øvrige kystbeskyttelsesanlæg. Beløbet forventes forbrugt i Access Defence Infrastructure

8 Beretning 7 Tabel 3b. Reservation, Opgave (kr.) Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning , Oprensning i og ved Esbjerg Havn Analyser og ansøgning om klaptilladelse Esbjerg , Oprensning i øvrige indsejlinger, bassiner og sejlløb Oprensning Rømø Havn Oprensning Draget og Marbjerg (sejlløb i Limfjorden) Total Vedr. oprensning i og ved Esbjerg Havn blev der i 4. kvartal 2011 taget miljøprøver, som er sendt til eksternt analysefirma. Ultimo 2011 er analysearbejdet ikke færdiggjort. Analyserne forventes at koste ca. 0,5 mio. kr. Der var i andet halvår 2011 ligeledes planlagt ansøgning vedr. nye klaptilladelser. Til denne ansøgning skal der foretages analyser og modelarbejde, som et eksternt firma skal udføre. Opgaverne blev ikke afsluttet i 2011, og arbejdet forventes at koste 0,7 mio. kr. De manglende opgaver vedr. miljøprøver og klaptilladelser beløber sig således til ca. 1,2 mio. kr. I november 2011 blev der bestilt oprensning i sejlløbene Draget og Marbjerg Tunge i Limfjorden. Oprensningerne blev afbrudt grundet vejrlig. Til oprensningerne var der afsat 1,9 mio. kr., hvoraf der kun blev realiseret omkostninger på 0,6 mio. kr. I november måned blev der ligeledes bestilt oprensning af Rømø Havn til en samlet værdi af 1,3 mio. kr. Grundet driftsproblemer på oprensningsfartøjet, blev der ikke foretaget fuld oprensning i havnen og der blev kun realiseret en omkostning på 0,6 mio. kr. Den manglende oprensning disse tre steder beløber sig således til ca. 2 mio. kr. Samlet giver dette en reservation på på 3,2 mio. kr. Reservationerne forventes anvendt i 1. halvår Forventninger til det kommende år Som beskrevet i beretningen om de faglige resultater for 2011, er det meget vigtigt for KDI igen at opnå større målopfyldelse på resultatkontrakten. Der vil derfor være et højt overordnet ledelsesfokus på milepæle mv. for at sikre bedre resultat i 2012 i forhold til opfyldelse af resultatkontrakten. Det lykkedes i 2011 at opfylde det ambitiøse resultatkrav på 95 % i ministerbetjeningen ved et godt og positivt samspil med departementet og et stort fokus på opgaven. Dette skal naturligvis fortsætte i 2012, idet KDI anser det for yderst vigtigt, at både minister og departement får en professionel kvalitativ betjening. Det være sig såvel i selve ministerbetjeningen som i alle andre forhold i relationen mellem KDI og departement. Generelt er det strategisk vigtigt, at KDI løser sine opgaver i henhold til mission og visioner og på en sådan måde, at der er en høj samfundsmæssig nytteværdi af KDI s tilstedeværelse. Det er stedse meget nødvendigt at have stort fokus på effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning samt være synlige i samfundet. Den nationale kystbeskyttelsesstrategi skal have stort fokus i Strategien sætter Danmarks kyster i fokus og stiler mod en koordineret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne i Danmark generelt og til kystbeskyttelse i særdeleshed. Den vil gennem rådgivning og oplysning samt samspil med grundejere, kommuner, andre myndigheder og rådgivere kunne medvirke til at højne kystkvaliteten og dermed skabe smukkere kyster til gavn for alle. Arbejdet med implementering af oversvømmelsesdirektivet vil fortsætte meget aktivt i Der skal rapporteres til EU om de udpegede områder med en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Plantrin 2 påbegyndes med konkret kortlægning af faren for oversvømmelse og den faktiske oversvømmelsesrisiko i de 10 udpegede områder. KDI prioterer det fortsat højt at være en aktiv medspiller på de af vore områder, som har international bevågenhed. KDI vil således indgå i relevante samarbejdsfora med danske myndigheder og i EU regi, hvor dette kan understøtte vores nuværende og fremtidige opgavevaretagelse. Konkret kan nævnes emner som kystzoneforvaltning og maritim fysisk planlægning. For at styrke KDI s position i forhold til planlægning på og arbejdet med søterritoriet, vil KDI udarbejde et oplæg til strategiske fokuspunkter for forvaltningen af søterritoriet. Minerydningen skal endeligt afsluttes i 2012 dels i forhold til rydningsarbejdet, men også med den internationale frigivelse af området, så Skallingen kan erklæres ryddet for miner. De 5-årige kystbeskyttelsesaftaler fra Skagen til Blåvand udløber alle i Arbejdet frem mod nye aftaler påbegyndes allerede i 2012 med oplæg til departementet senest 31. august, hvorefter processen omkring ansøgning om nødvendige bevillinger mv. påbegyndes. Det er formålet at sikre, at der senest i eftersommeren 2013 kan indgås nye aftaler med de respektive kommuner, så kystbeskyttelsesarbejderne kan fortsætte uden ophold primo Den tekniske undersøgelse af Vestlige Limfjord er afsluttet, og KDI har en vigtig rolle i at udarbejde indstilling i 1. halvår 2012 til Transportministeriet om udviklingen, som sker og forventes at ske de kommende år med henblik på at få truffet den, set i en helhed, rigtige samfundsmæssige beslutning. Det vil fortsat være strategisk vigtigt for KDI at deltage aktivt i arbejdet med klimatilpasning i relation til kyster og havne. I 2012 er der tillige koncernfælles mål om klima i resultatkontrakten.

9 8 Beretning I 2011 udarbejdede KDI budgetanalyse for oprensningsopgaverne. Budgetanalysen er fremsendt til Finansministeriet, og det er afgørende vigtigt for KDI, at der tidligt i 2012 drøftes, hvordan der fremskaffes de nødvendige midler, så KDI kan overholde de statslige forpligtelser for opgaven. Da Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune og KDI nu er endeligt afklarede omkring ny deponiløsning for forurenet materiale fra oprensning i havnebassiner i Esbjerg, skal arbejdet med projektering samt bevillingsmæssig hjemmel fremmes mest muligt primo KDI skal fortsat arbejde på at levere den kortest mulige sagsbehandlingstid, da dette er et væsentligt kvalitetsparameter for vore ansøgere. Det er ligeledes vigtigt, at der er en høj kvalitet i de trufne afgørelser. KDI og Transportministeriet har derfor aftalt at mødes for at klarlægge de forhold, som er påpeget i forbindelse med ministeriets behandling af klagesager i KDI arbejder løbende med at hæve kvalitetsniveauet på baggrund af de begrundelser, som gives i ministeriets afgørelser. I 2012 skal analyseres på brugerundersøgelser for myndighedssager, som er gennemført i 2011, og der skal indsendes handlingsplan for evt. tiltag til Transportministeriet. KDI forventer i 2012 at komme videre med beslutning om og formentligt afvikling af de sidste kystarbejdspladser i Blåvand, Agger og ved Rømø-dæmningen. Arbejdspladserne er forurenede, hvorfor der i lighed med Thyborøn og Ferring er udfordringer knyttet hertil. KDI har i lighed med andre statslige virksomheder fået pålagt ekstra besparelser i anledning af Effektiv administration. Besparelserne føres ud i livet i de kommende år med opstart primo I relation til nogle af disse besparelser har KDI påpeget nødvendigheden af, at Statens Administration varetager opgaverne kvalitativt i relation til nye kundeaftaler, som skal indgås. Statens Administration har i den anledning meddelt, at der ikke længere skal være aftaler om løsning af opgaver i institutionerne, som oprindeligt var tiltænkt at skulle løses centralt. I forbindelse med projekt Bedre økonomistyring, som implementeres i sin første fase i 2012, er det vigtigt for KDI internt at have stort fokus på den budgetmæssige og økonomiske opgave. Det er også, især i de faglige afdelinger, hvor de store budgetter ligger, meget nødvendigt af foretage økonomistyring set i sammenhæng med god planlægning og gennemførelse af opgaverne. Opgaverne i KDI skifter i disse år karakter, fra tidligere at have været en mere driftsorienteret virksomhed med udførelse af egne driftsopgaver til at være en langt mere strategisk, myndighedsmæssig, kystteknisk rådgivende, ministerbetjenende styrelse, som tillige skal være synlig i samfundet og have endnu støre fokus på, hvad samfundet får for pengene. KDI s seneste forretningsstrategi tager sigte på, og beskriver disse udfordringer. KDI står samtidigt over for visse økonomiske udfordringer i de kommende år, som der skal tages hånd om i tide for at tilpasse organisationen både i forhold til de rigtige medarbejderressourcer samt økonomisk formåen på drifts- og anlægsopgaver. Samlet set er der mange væsentlige opgaver, som KDI skal løse i Med ny forretningsstrategi fra 2012 og stort ledelsesfokus er det dog formodningen, at det vil kunne lykkes at løse opgaver i relation til kyster, havne og søterritoriet samt på strategiske og administrative områder på effektiv og kvalitativ vis.

10 Målrapportering 9 2. Målrapportering I det efterfølgende rapporteres på KDI s målopfyldelse iht. målsætninger og resultatkrav i resultatkontrakten for Der kommenteres endvidere på udvalgte strategisk vigtige resultatmål, udvalgte delvist opfyldte resultatmål samt ikke opfyldte resultatmål. Tabel 5. Årets resultatopfyldelse Mål 2.1. Rådgivning Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI afholder i september 2011 konference om udfordringer og muligheder på kysterne. Temaerne vil være ny kystbeskyttelsesstrategi, oversvømmelsesdirektivet samt klimaklimatilpasninger. KDI afholdt 21.og 22. september 2011 Kystkonference i Kolding. Deltagerantallet var næsten 200, hvilket var meget tilfredsstillende Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Der udarbejdes overordnet strategi på kystbeskyttelsesområdet. Strategi og handlingsplan for implementering drøftes og afstemmes med departementet i god tid, forud for den planlagte offentliggørelse af strategien i april Strategien og handlingsplanen for strategien var drøftet og afstemt med departementet inden udgangen af april Kystbeskyttelsesstrategien er offentliggjort i september Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI bidrager til udpegning af risikoområder i henhold til oversvømmelsesdirektivet. I 2011 er der på baggrund af screening af historiske hændelser vurderet og udpeget områder, hvor der er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. KDI og Naturstyrelsen udpegede i december risikoområder. Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI præsenterer årets initiativer i Transportministeriets Klimatilpasningsforum (TKF) for ministeriets toplederforum ultimo KDI præsenterede den 22. november 2011 TKF s drøftelser, tiltag mv. Toplederforum udtrykte sin opbakning til TKF s arbejde og fremtidige planer. Mål 2.2. Kystbeskyttelse Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Kystbeskyttelsesarbejder, der er indgået aftale om på strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab, gennemføres som planlagt set i et helhedsperspektiv i Opgaven er set i et helhedsperspektiv gennemført som planlagt. Gennemførelsen af denne opgave er økonomisk set den største i KDI. Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er delvist opfyldt Bemærkninger Midtvejsevaluering i 2011 dokumenterer effekten af kystbeskyttelsesindsatsen på strækningen Lodbjerg Nymindegab sammenholdt med målsætningen. Midtvejsevalueringen er udarbejdet og præsenteret for kommunerne i december Nærmere beskrivelse under Delvist opfyldte resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Der er i 2011 afholdt borgermøder i de 4 kommuner, som er med i fællesaftalen. I perioden 31. oktober 8. november 2011 er der afholdt 4 borgermøder. Borgermøderne er afholdt i Agger, Thyborøn, Thorsminde og Søndervig. Mål 2.3. Havne og trafikanlæg Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er delvist opfyldt Bemærkninger Det planlagte vedligeholdelsesarbejde med ADIværker i Hanstholm Havn er afsluttet i De væsentligste opgaver blev afsluttet i Nærmere beskrivelse under Delvist opfyldte resultatmål Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger Der foreligger et gennemarbejdet beslutningsgrundlag ultimo 2011 til departementet om en langsigtet og helhedsorienteret løsning for den vestlige del af Limfjorden. Analyser mv. er gennemført i 2011, men der er ikke udarbejdet beslutningsgrundlag. Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål.

11 10 Målrapportering Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er delvist opfyldt Bemærkninger Forudsætningen for dette resultatmål er, at nyt spulefelt i Esbjerg bevilges, projekteres, udbydes og der indgås kontrakt med entreprenør på opgaven i Esbjerg Havn har udsat processen. Nærmere beskrivelse under Delvist opfyldte resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er delvist opfyldt Bemærkninger KDI afsætter de fornødne ressourcer, således der aktivt medvirkes i arbejderne omkring betænkning og heraf følgende eventuel ændring af den nuværende havnelov. Departementet foretager vurderingen af indsatsen. KDI har medvirket i arbejderne i relation til havnelov. Nærmere beskrivelse under Delvist opfyldte resultatmål. Mål 2.4. Myndighedsopgaver Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2011 er under 13 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for året er opgjort til 10,94 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kystbeskyttelsessager er på 12,64 uger, mens øvrige sager er på 10,48 uger. Resultatet er meget tilfredsstillende Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger Maksimalt 1,7 % af de trufne afgørelser må blive omgjort eller hjemvist af Transportministeriet. 6,9 % af afgørelserne er hjemvist eller omgjort. Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI gennemfører i 2011 spørgeskemaundersøgelser i relation til brugernes tilfredshed efter den nye metode. Der er udsendt 146 elektroniskeskriftlige spørgeskemaer. Besvarelsesprocenten blev på 50. Svarene analyseres i Mål 2.5. Stormflodsvarsling og Maritim Sikring Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger Kvaliteten af stormflodsberedskaberne skal være meget tilfredsstillende. Spørgeskemaundersøgelse er ikke gennemført. Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger KDI behandler inden for en periode på 4 uger indkomne ansøgninger fra havne om Maritim Sikring. Sagsbehandlingstiden blev 6,2 uger (43 dage). Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er delvist opfyldt Bemærkninger Alle ISPS-godkendte* havne er inden 1. juli 2011 gennemgået iht. til bekendtgørelse af 9. juli 2010 om sikring af havne. *) International Ship and Port Facility Security Code 1. juli 2011 manglede 3 havne at blive gennemgået. Nærmere beskrivelse under Delvist opfyldte resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger En samlet og opdateret vejledning er udarbejdet og offentliggjort senest 31. marts Vejledningen er offentliggjort den 31. marts Vejledningen kan ses på Mål 2.6. Minerydning ved Skallingen Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger Arbejdet med rydningen af Skallingen færdiggøres i Mål 2.7. Koncernfælles mål Området er ikke færdigryddet i a Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI s ministerbetjeningssager skal have en rettidighed på 95 pct. Samtlige 86 ministerbetjeningssager er besvaret rettidigt. Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål. Målopfyldelsen er 100 % og meget tilfredsstillende b Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI s ministerbetjeningssager skal have en skønnet anvendelighed på 95 %. Der har i 2011 været 86 ministerbetjeningssager, hvoraf 97,7 % blev vurderet anvendelige af departementet. Målopfyldelsen er meget tilfredsstillende.

12 Målrapportering Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt medarbejderne skal øges med 0,5 procentpoint. Andelen er ikke øget. Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger Det årlige gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder må ikke overstige 6 dage. Det totale sygefravær blev på 7,78 dage. Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI skal tilmelde 1 eller flere ledere til hele den offentlige lederuddannelse eller til enkelte moduler i uddannelsen. KDI forventer i løbet af 2012, at en afdelingschef har gennemført masteruddannelsen i offentlig ledelse. Masteruddannelsen følges ved Syddansk Universitet Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI skal følge op på strategien for flere kvinder i ledelsen. Opfølgning skal dokumenteres inden den 1. juli Opfølgning er sket inden 1. juli Planen er en naturlig del af KDI s ledelses- og personalepolitik Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger KDI skal inden den 1. juli 2011 have opdateret sine risikovurderinger, herunder have udarbejdet en komplet fortegnelse over IT-systemer. Opdatering og udarbejdelse forelå ikke inden den 1. juli 2011, men ved udgangen af Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål. Resultatkontrakten for 2011 og dens målsætninger og resultatkrav understøtter i væsentlig grad KDI s mission og visioner. Målopfyldelsen i 2011 ligger på et lavere niveau end for 2010, hvilket ikke er tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes, at nogle af de manglende målopfyldelser skyldes eksterne forhold, som KDI ikke har haft endelig indflydelse på. Målopfyldelsen i 2011 var 50 % fuldt ud opfyldte, 19 % delvist opfyldte samt 31 % ikke opfyldte. Med hensyn til de delvist opfyldte mål er der forskel på betydningen i relation til, at resultatkravene ikke blev fuldt ud opfyldte. De nærmere beskrivelser under delvist opfyldte mål beskriver dette mere konkret. Set ud fra et generelt synspunkt kan det overordnede resultat derfor betragtes som højere end 50 % målopfyldelse. På de efterfølgende sider beskrives både udvalgte strategisk vigtige mål, delvist opfyldte mål samt ikke opfyldte mål. Endvidere beskrives i fornødent omfang, hvilke tiltag der vil blive gjort i 2012 for at nå de oprindelige målsætninger fra 2011.

13 12 Målrapportering Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Kystbeskyttelsesstrategi KDI præsenterede på Dansk Kystkonference 2011, som blev afholdt i september 2011, en ny national kystbeskyttelsesstrategi den første af sin art i Danmark. Konferencen gav stor opbakning til strategien og dens mål om smukkere kyster. Strategien er kulminationen af KDI s flerårige målrettede indsats på landets indre kyster og svaret på en bred efterspørgsel, som især blev givet udtryk for fra deltagerne på Dansk Kystkonference Formålet med strategien er at sætte Danmarks kyster i fokus. Strategien stiler mod en koordineret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne i Danmark og til kystbeskyttelse i særdeleshed. For at sikre og fastholde de kystnære bebyggelser og menneskeskabte værdier på kysterne, er der gennem årene bygget velfungerende og tilpasset kystbeskyttelse. Der er imidlertid også bygget kystbeskyttelse, som er uvirksom eller overflødig, som griber unødigt ind i naturens frie dynamik, gør kysterne ufremkommelige og efterlader et uskønt indtryk. De naturlige og uberørte kyster er flere steder under pres og årtiers erfaring viser, at ønsket om yderligere udnyttelse af kysterne vil fortsætte. Klimaændringerne i form af højere vandstande og kraftigere storme vil øge havets nedbrydende virkning og sætte de menneskelige aktiviteter langs kysterne under pres. Klimaændringerne vil øge udfordringen for den nuværende kystnære anvendelse og præge den fremtidige udvikling på kysterne. Strategien for kystbeskyttelse skal bidrage til at skabe en mere koordineret udvikling på kysterne, som er nødvendig for at sikre en bæredygtig anvendelse af kysterne i fremtiden. Strategien er et vigtigt middel til i forbindelse med fornuftig planlægning og vurdering af kystbeskyttelsesindsatsen at få skabt smukkere kyster i Danmark. I forbindelse med implementeringen af strategien har der været fokus på både interne og eksterne processer, og der har i 2011 særligt været fokuseret på dialog med landets kommuner, interesseorganisationer og de rådgivere, som kystgrundejere traditionelt samarbejder med. Indsatsen med udbredelsen af strategien er en løbende proces og fortsætter i 2012, hvor der i særlig grad vil blive fokuseret på dialogen med landets kystkommuner, som gennem planlovgivningen er en særdeles vigtig aktør. På det interne område fokuseres på det øgede samspil mellem kystteknikere og sagsbehandlere, som forvalter kystbeskyttelsesloven, ligesom der også er fokus på kommunikationsopgaven i forhold til nyheder, artikler, hjemmeside mv Oversvømmelsesdirektiv EU s oversvømmelsesdirektiv skal mindske de negative konsekvenser af oversvømmelser i EU-landene ved at udarbejde risikostyringsplaner, der fokuserer på forebyggelse, sikring og beredskab. Implementering sker i tre plantrin. I Danmark varetages implementeringen i samarbejde mellem MiljøministerietNaturstyrelsen og TransportministerietKDI, der i samarbejde har udarbejdet et forslag til udpegning af danske risikoområder. Naturstyrelsen og KDI har den 22. december 2011 udpeget følgende 10 risikoområder som led i vurderingen af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde (EU s oversvømmelsesdirektiv, 1. plantrin): Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Aabenraa, Fredericia, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov. De udpegede områder skal i henhold til direktivet være af national betydning. Der har i udpegningen været set på, hvor risikoen er størst ud fra forud fastlagte udpegningskriterier. Arbejdet med implementeringen af direktivet fortsættes i 2012, hvor der bl.a. på baggrund af de udpegede områder afrapporteres til EUkommissionen om, hvor der er en potentiel risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig Kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab Sikkerhed for infrastrukturen og tryghed for befolkningen på den jyske vestkyst er en af KDI s vigtigste opgaver. Dette sikres gennem en målrettet kystbeskyttelsesindsats, fortrinsvis med sandfodring. Indsatsen udspringer af de 5-årige fællesaftaler, som er indgået med de lokale kystkommuner. Der udarbejdes årligt handlingsplaner for kystbeskyttelsesindsatsen. Handlingsplanen for 2011 er gennemført fuldt ud, og har bl.a. omfattet fodring med ca. 1,8 mio. m³ sand på fire forskellige kyststrækninger, i alt ca. 11,5 km. Der er desuden gennemført renovering af en række høfder og udført klitpleje, herunder plantning af hjelme. En del af sandfodringen i 2011 skete i samarbejde med Hvide Sande Havn, hvor der i forbindelse med havnens udviklingsplaner kunne opnås en samfundsmæssig synergieffekt ved at sand, som skulle fjernes i forbindelse med omlægning af ydermole blev anvendt til fodring på kysten. Samarbejdet omkring opgaven forløb meget tilfredsstillende. Som beskrevet er kystbeskyttelsesarbejderne gennemført som forudsat i handlingsplanen. Det bemærkes dog, at fodringsmængden i forhold til målsætningen i fællesaftalen, som blev indgået med virkning fra 2009, bl.a. som følge af stigninger i brændstofpriser har været faldende.

14 Målrapportering 13 Delvist opfyldte resultatmål Midtvejsevaluering Fællesaftalen Lodbjerg Nymindegab Kystbeskyttelsen på strækningen Lodbjerg Nymindegab udføres i henhold til fællesaftale mellem staten og de fire kystkommuner på strækningen. Den nuværende fællesaftale har en økonomisk ramme på 96,5 mio. kr. i 2011-prisniveau. Heraf bidrager staten med 86,4 mio. kr. og kommunerne med de resterende 10,1 mio. kr. KDI har i 2011 som resultatkrav at måle på effekten af indsatsen midtvejs i aftaleperioden for at vurdere, hvorvidt indsatsen forventes at leve op til målsætningerne, som er grundlaget for den indgåede fællesaftale KDI færdiggjorde i december 2011 rapporten Vestkysten 2011 Midtvejsrapport, hvori der gøres status over de første tre år af perioden. Rapporten blev udleveret til de fire kystkommuner på det årlige møde, der blev afholdt i slutningen af december. Inden for den økonomiske ramme er målsætningen at standse kysttilbagerykningen på den største del af strækningen, som det fremgår af fig. 1. En sideordnet målsætning er at opretholde en tilstrækkelig høj sikkerhed mod gennembrud af klit eller dige, så de lave områder i baglandet ikke oversvømmes. Sikkerhedskravet til højvandsbarrieren er, at den på hele strækningen skal kunne klare en storm, der i gennemsnit optræder med 100 års mellemrum. Ud for Thyborøn er kravet dog, at den skal kunne klare en års storm. Resultatet af kystbeskyttelsesindsatsen fremgår af fig. 1. Da tre år er for kort en periode at bedømme kystudviklingen på, er perioden anvendt. Det fremgår, at kysttilbagerykningen er reduceret betydeligt i forhold til den naturlige tilbagerykning på alle strækninger, hvor der er en målsætning for tilbagerykningen. At kystlinjen ikke på alle strækninger helt svarer til målsætningen, skyldes bl.a., at nogle strækninger netop er blevet fodret, medens andre strækninger skal fodres i den resterende del af aftaleperioden. For alle delstrækninger gælder, at den konstaterede tilbagerykning ikke er kritisk for strækningen. Beskyttelsen mod havets gennembrud til baglandet udgøres af klit eller sanddiger. Vurderingen af om klit og sanddige har den fornødne bredde, er sket på grundlag af en laserscanning af strækningen i efteråret 2010 samt besigtigelse i efteråret 2011, og efter stormene den november 2011 og den december 2011 er de udsatte strækninger igen besigtiget og opmålt. Før de to storme var kravene til bredden af højvandsbeskyttelsen opfyldt på hele aftalestrækningen. Efter stormene er bredden af klitten på en kort strækning ved Krogen nord for Søndervig i underkanten af minimumsbredden. I 2012 er der planlagt en stor strandfodring på strækningen, der vil forøge klitbredden til den fornødne bredde. Agger Tange Harboøre Tange Vrist - Ferring Bovbj. Klint Trans - Thorsminde Thorsminde - Husby Klitplantage Husby Klitplantage - Søndervig Ndr. Holmsland Tange Sdr. Holmsland Tange Porskær Flade Sø Agger Tange, Nord Agger Tange, Syd Thyborøn Harboøre Tange, Nord Harboøre Tange, Syd Langerhuse Vrist Vejlby Ferring Dige Ferring Bovbjerg Trans Fjaltring Mærsk Ndr. Thorsminde Tange, Nord Ndr. Thorsminde Tange, Syd Thorsminde, Syd Fjand Husby Klitplantage Husby Klit, Nord Bækbygård Krogen Søndervig Klegod Nr. Lyngvig Sdr. Lyngvig Årgab Havrvig Skodbjerge Gl. Bjerregård Nymindegab Årlig tilbagerykning Fremrykning Tilbagerykning mår Beregnet årlig kysttilbagerykning uden fodring Målsætning for maksimal årlig tilbagerykning Strækning uden målsætning Årlig tilbagerykning Thyborøn Limfjorden Thorsminde Nissum Fjord Søndervig Hvide Sande Ringkøbing Fjord 0 5 km Figur 1. Målsætning og årlig kysttilbagerykning i perioden KDI følger løbende situationen og er især under storme opmærksom på sikkerheden. Af midtvejsrapporten, som kan ses på fremgår en detaljeret gennemgang af kyststrækningerne samt kysttekniske vurderinger. Det fremgår ligeledes, at der som følge bl.a. af stigninger i brændstofpriser ikke har kunnet sandfodres med de oprindeligt forudsatte mængder, hvilket naturligvis er en faktor, der skal forholdes til i relation til målopfyldelse set for hele aftaleperioden. Som led i regeringens fremrykning af investeringer er der fremrykket 50 mio. kr. fra 2013 til 2012 til kystbeskyttelse. Den endelige målopfyldelsesgrad for strækningen Lodbjerg-Nymindegab kan først endelig vurderes når perioden, hvor storme hyppigst optræder er slut efter vinteren 2013.

15 14 Målrapportering Renovering af moler i Hanstholm Havn Arbejdet er opdelt i to etaper. Etape 1 blev påbegyndt i 2010, og den største del af etapen er gennemført, p.t. mangler kun nogle låsesamlinger at blive færdiggjort. En milepæl for 2011 var, at kontrakt med entreprenøren på etape 2 skulle være indgået senest 1. april Kontrakten er dateret 28. marts Arbejderne i etape 2 er gennemført efter tidsplanen, undtaget arbejde af ca. 14 dages varighed, som måtte standses i forbindelse med stormene ultimo 2011, fordi det var for farligt at arbejde. Det forventes, at vejrforholdene fra april 2012 gør det muligt at arbejde, og de resterende arbejder snarest derefter færdiggøres. Begge etapers gennemførelse er afstemt med havnens udviklingsplaner, og der har været positivt samarbejde med Hanstholm Havn herom Nyt spulefelt i Esbjerg Havn Dette resultatkrav var under forudsætning af godkendt bevilling til nyt spulefelt. Efter indsendelse af udkast til aktstykke ultimo 2010 fremkom der imidlertid i januar 2011 ønske fra Esbjerg Havn om en alternativ løsning, fordi havnen ønskede at anvende det først anviste areal til spulefelt til andet formål i forbindelse med havnens nye udviklingsplaner. Ønsket blev naturligvis imødekommet af KDI, og bevillingsansøgningen stillet i bero, idet det ikke havde noget formål at forhindre den udvikling af havnen, som var ønsket. Esbjerg Havn undersøgte alternative muligheder i løbet af 2011 og meldte ultimo året tilbage med nyt løsningsforslag. Primo 2012 er der gennemført drøftelser med Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune om en deponiløsning. I henhold til aftaler om KDI s forpligtelse om oprensning i Esbjerg er det de tre parter, som i fællesskab skal finde løsninger på problemerne med forurenet materiale og dets deponering. Der forventes fremsat ansøgning til de bevilgende myndigheder om den nye løsning i foråret Sideløbende hermed arbejdes der i samspil med havn og kommune om indhentning af fornødne tilladelser Udarbejdelse af ny havnelov I forbindelse med samfundsmæssige ønsker om ny havnelov har der været gennemført arbejder med udarbejdelse af betænkning, afholdelse af møder mv. samt fremsættelse af forslag til ny havnelov. I målsætningen for indsatsen fra KDI er anført, at KDI sammen med departementet er en vigtig aktør særligt for at give erfaringer videre fra myndighedsopgaven med administration af den nuværende havnelov. Erfaring og medvirken er vigtigt i arbejdet med den nye betænkning. KDI har i henhold til resultatkravet afsat de fornødne ressourcer til medvirken i processerne. Departementet har i henhold til resultatkravet vurderet indsatsen fra KDI som tilfredsstillende Gennemgang af havne med ISPS-sikring, iht. ny bekendtgørelse Som resultat af en inspektion fra EU Kommissionen har KDI gennemført en ændret implementering af reglerne om bedre havnesikring (direktiv EF). Disse regler er nu implementeret ved bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne. Som følge af den ændrede implementering har KDI skullet gennemgå samtlige sikrede havne for at vurdere behovet for udarbejdelse af havnesikringsplaner. iht. resultatkontrakten skulle alle sikrede havne være gennemgået inden 1. juli Målet er ikke nået pr. 1. juli I alt 78 havne skulle gennemgås. 73 var gennemgået 1. juli I 3 havne har KDI foretaget gennemgang af de eksisterende sårbarhedsvurderinger og fundet, at disse skal suppleres med en yderligere vurdering. For 2 havnes vedkommende blev dette afsluttet i Primo 2012 udestår således fortsat 1 havn. Det forventes, at dette arbejde afsluttes i 1. halvår I 2 havne er man efter anbefaling fra KDI i gang med at lave nye facilitetssikringsplaner. Formålet er at indskrænke antallet af faciliteter til én, hvilket vil gøre det muligt for havnene at blive fritaget for udarbejdelse af havnesikringsplan. Primo 2012 er dette ikke færdiggjort, men forventningen er, at havnene er godkendt i 1. halvår KDI følger naturligvis løbende op på fremdriften af opgaven i havnene.

16 Målrapportering 15 Ikke opfyldte resultatmål Tilvejebringe beslutningsgrundlag for en helhedsorienteret løsning for den vestlige del af Limfjorden I årene 2010 og 2011 har KDI gennemført tekniske undersøgelser mv. for at afdække samtlige forhold i relation til at sikre en helhedsorienteret og langsigtet løsning for Thyborøn Kanals fremtidige udvikling. Målet er at sikre en helhedsløsning for den vestlige del af Limfjorden. Igennem mange år har Thyborøn Kanal og åbningen til Limfjorden været genstand for diskussion. I bemærkningerne til lov nr. 477 af 9. december 1970, der ophævede Thyborøn-loven fra 1946, blev det indstillet til ministeren, at vandbygningsvæsenet skulle holde udviklingen under observation og på længere sigt fortsætte de påbegyndte overvejelser for at finde en løsning af Thyborøn-spørgsmålet. Undersøgelsen, som nu er gennemført og afsluttet med teknisk rapport primo 2012 sætter fokus på, hvordan udfordringerne løses set i et helhedsperspektiv for hele den vestlige del af Limfjorden. Undersøgelsens formål var således at belyse virkningerne af de ændringer, der er sket med Thyborøn Kanal de sidste 50 år, samt at belyse virkningen af de ændringer, der forventes at ske de næste 50 år. Rapporten blev ikke endelig færdiggjort i 2011, hvorved et gennemarbejdet beslutningsgrundlag ikke er indsendt i 2011 som forudsat i resultatkravet. Årsagen er, at rapporten har krævet et større ressourcetræk end oprindeligt forudsat og har på mange måder været kompliceret. Den tekniske rapport foreligger som beskrevet primo 2012, og et beslutningsgrundlag til departementet vil blive indsendt i 1. halvår Kvalitet i sagsbehandling for myndighedsafgørelser Det er et resultatkrav at højst 1,7 % af de trufne afgørelser må, efter indgivet klage over afgørelsen, blive omgjort eller hjemvist af departementet. Antallet af afgørelser var i 2011 på i alt 175. Et antal sager svarende til 6,9 % er omgjorthjemvist af departementet. Da behandlingen af klagesager ikke følger sagsproduktionen, vil der opstå skævheder i beregningen af afgørelsesprocenten. Det bemærkes derfor, at 6,9 % ikke fuldstændigt retmæssigt kan forholdes til 2011, fordi mange af afgørelserne relaterer sig til ældre sager. For at sikre en høj kvalitet i de trufne afgørelser arbejder KDI løbende med at hæve kvalitetsniveauet på baggrund af de begrundelser, som gives i Transportministeriets afgørelser. KDI og Transportministeriet har ligeledes aftalt at mødes for at klarlægge de forhold, som er påpeget i forbindelse med ministeriets behandling af klagesager i Kvalitet af beredskaberne i stormflodsvarslingen I 2011 skulle gennemføres en brugerundersøgelse om tilfredshed med stormflodsberedskaberne. I 2010 gennemførtes en international stormflodsøvelse med deltagelse af Danmark og Tyskland. Stormflodsøvelsen er detaljeret beskrevet i DanGer Flood EX En dansk-tysk stormflodsøvelse og det sønderjyske stormflodsberedskab er derigennem grundigt evalueret. Det er besluttet, at der ikke i 2011 gennemføres ny undersøgelse af stormflodsberedskaberne, idet alene en undersøgelse af stormflodsberedskabet i det vestjyske er vurderet at være for ressourcekrævende i forhold til udbyttet. Der vil forventeligt om ca. 3 år gennemføres en samlet undersøgelse af de 2 stormflodsberedskaber Maksimal sagsbehandlingstid i relation til Maritim Sikring KDI administrerer reglerne om sikring af havnefaciliteter Maritim Sikring. Danske havne indsender anmodning om godkendelse af sikringstiltag i forbindelse med anløb af international skibsfart. Sammen med danske havne sikres, at international skibsfart kan anløbe danske havne, såfremt havnene indsender ansøgninger herom. KDI skulle i henhold til resultatkravet for 2011 behandle ansøgninger inden for en periode på 4 uger (28 kalenderdage). Der er i alt truffet 247 afgørelser i Maritim Sikring i 2011 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6,2 uger (43 dage). Resultatkravet er dermed ikke opfyldt. En medvirkende årsag, udover udskiftning af medarbejder, har også været, at 2 EU-inspektioner har medført forhold, som skulle afklares i KDI og departementet, hvilket har medført forsinkelser. I forbindelse med forhandling om resultatkontrakt mellem KDI og Transportministeriets departement er der indgået en fornyet aftale om kravene til sagsbehandlingstiden for sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, hvorefter sagsbehandlingstiden inden for Maritim Sikring gennemsnitligt må være maksimalt 6 uger (42 kalenderdage) Minerydningen ved Skallingen, fase 3 Danmark ratificerede i 1999 Ottawa-konventionen, som pålægger konventionens partermedlemslande, at rydde alle antipersonel minefelter i løbet af en 10-årig periode. Danmark er hermed internationalt forpligtet til at rydde minefeltet på Skallingen, som stammer tilbage fra 2. Verdenskrig. Danmark fik forud for 10-års periodens udløb i 2009 en fristforlængelse med henblik på at lave forundersøgelser til rydning af de sidste områder. I 2010 blev dispensationen forlænget således, at rydningen skal færdiggøres inden 1. juli De første 2 faser af rydningen er gennemført i Den 3. og sidste fase er påbegyndt i 2010 og var planlagt afsluttet i december Den sidste fase af minerydningen er opdelt i 5 delområder, hvoraf de fire områder er færdigryddet i 2011 og godkendt efter omfattende kontrol af rydningens kvalitet. Det sidste område blev meldt færdigt af entreprenøren den 15. december Der er gennemført kvalitetskontrol af rydningen i dette område i november og december måned, og i forbindelse hermed er der påvist så store kvalitetsmangler, at KDI ikke har kunnet godkende arbejdet. KDI har på den baggrund meddelt entreprenøren, at området skal genryddes. KDI har været i dialog med entreprenøren om årsag til den manglende kvalitet herunder om de kontraktmæssige forhold, og der er indgået aftale om, at en genrydning af området kan igangsættes primo marts 2012 med endelig afslutning i juni KDI vil løbende kvalitetssikre arbejdet, så der ved arbejdets aflevering er grundlag for at godkende genrydningens kvalitet. Sideløbende hermed færdiggøres dokumentation for hele rydningen med henblik på at kunne frigive området og færdigmelde rydningen til medlemsstaterne under Ottawa-konventionen senest 1. juli Minerydningens fase 2 har været indklaget for Klagenævnet for Udbud for brud på EU s udbudsregler, da der efter klagers påstand blev ændret så meget på arbejdets karakter, at det skulle have været i fornyet udbud. Sagen har siden verseret for Østre Landsret, og er herefter af klager anket til Højesteret. Der verserer sagen i øjeblikket, og der er berammet domsforhandling 1. juni Sagen vil ikke kunne påvirke færdiggørelse af hele minerydningen inden 1. juli 2012, hvorfor der ikke i den forbindelse er risiko for, at Danmark ikke kan overholde sine internationale forpligtelser.

17 16 Målrapportering Etnisk ligestilling Målet er ikke opfyldt og det har gennem de seneste år vist sig meget svært i lokalområdet, hvor KDI har hovedkontor, overhovedet at modtage ansøgninger fra etniske ansøgere. Der er dog fortsat indsats på to områder i KDI for at øge andelen af ikke-vestlige indvandrere blandt de ansatte. Det drejer sig om at nedbryde barrierer i rekrutteringsprocessen, at brande KDI som en arbejdsplads, der ser mangfoldighed og forskellighed som en værdi, således som det er udtrykt i KDI s værdigrundlag. Barrierer i rekrutteringsprocessen er mindsket gennem nye processer for rekruttering, som løfter rekrutteringsopgaven ind i et strategisk perspektiv. Ved jobopslag er der dog ofte ingen eller få ansøgere med ikke-vestlig baggrund. Dette kan skyldes, at der er relativt færre ikke-vestlige indvandrere med længerevarende uddannelse i den vestlige del af Region Midtjylland, som i overvejende grad udgør det geografiske rekrutteringsgrundlag for KDI Sygefravær KDI har i 2011 i lighed med 2010 haft et stramt ledelsesmæssigt fokus på at nedbringe sygefraværet. KDI har ligeledes i denne periode løbende udviklet sine politikker med hensyn til forebyggelse af sygefravær og fastholdelse af syge medarbejdere med henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdet. Der har gennem 2010 og 2011 konkret været tale om at følge op sygefravær inden for de første få dages sygefravær, at gennemføre løbende dialog med sygemeldte medarbejdere, at udarbejde fastholdelsesplaner samt arbejde med hurtig tilbagevenden blandt andet gennem mulighed for delvis sygemelding og delvis genoptagelse af arbejdet i perioden inden endelig raskmelding. Allerede i 2010 var der en positiv nedgang i det gennemsnitlige sygefravær, som faldt til 9,77 dage. Faldet i sygefraværet er fortsat i 2011, hvor det gennemsnitlige sygefravær, er opgjort til 7,78 dage. Det er det længerevarende sygefravær, der er faldet i perioden fra 2010 til Det er en positiv udvikling, selvom det gennemsnitlige sygefravær stadig er for højt i forhold til resultatkravet om 6 dage. KDI vil således på grundlag af erfaringerne fra 2010 og 2011 fortsat arbejde med at nedbringe sygefraværet. Sygefravær Udvikling i gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder Antal dage i gennemsnit Total 12,44 9,77 7,78 Langtidssygdom 5,44 4,59 2,48 Delvis sygdom 0,34 0,25 0,63 56-aftale* 0,23 0,35 0,16 Arbejdsskader 0,62 0,59 0,20 Øvrig sygdom 5,81 3,99 4,31 *) Jf. sygedagpengelovens 56 gives der mulighed for at få en aftale, der nedsætter arbejdsgivers udgifter i forbindelse med langvarig eller kronisk sygdom som følge af en medarbejders sygefravær fra jobbet Informationssikkerhed Opdateringen af risikovurderingen i henhold til ISO og udarbejdelsen af fortegnelsen over it-systemer forelå ikke 1. juli Ultimo 2011 forelå både en opdateret risikovurdering i henhold til standarden samt en fortegnelse over it-systemerne. Problemet med at overholde tidsplanen har været todelt. Dels har der været mange parallelle opgaver i den almindelige drift, som ikke har kunnet nedprioriteres, og dels har forarbejdet med at opbygge en komplet fortegnelse og struktur over alle KDI s informations-aktiver været mere tidskrævende end forventet. Det er dog tilfredsstillende, at målet er nået i løbet af 2011.

18 17 3. Tabel 6. Resultatopgørelse , og (omkostningsbaseret) Note Resultatopgørelse kr. Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling FL FL FL 2012 Bevilling Reserveret af indeværende års bevillinger Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Forbrugsomkostninger Husleje Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Andre personaleomkostninger Pension Lønrefusion Personaleomkostninger i alt Af- og nedskrivninger Andre ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger 0 10 Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Årets resultat Anvendt regnskabspraksis KDI s årsregnskab for 2011 er i lighed med tidligere år udarbejdet efter statens almindelige regnskabsregler og principper, jf. sbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Udgangspunktet for regnskabsføringen er anvendelse af SKS standardkonti, der internt i KDI er udbygget med en dimensionskontoplan, der er implementeret i Navision 5.2, IndFak og RejsUd. I KDI s egen Navision løsning anvendes endvidere købsordre med disponeringsregnskab og ressourcestyring. KDI s omkostningsfordelingsmodel baserer sig i princippet på en ABC-model (Activity Based Costing). Med udgangspunkt i allokeret tidsforbrug på de enkelte hoveddelopgaver, fordeles indirekte omkostninger som hovedregel på baggrund af dette tidsforbrug. Dette objektive kriterium, vurderes som den bedste costdriver.

19 18 et vurderes til at give et retvisende billede af aktiver, passiver, den finansielle status og årets resultat pr. 31. december Der er ikke anvendt dispensationer fra Finansministeriets regler i forbindelse med åbnings- og ultimobalancen. et er aflagt i henhold til 39 i Finansministeriets bekendtgørelse af 27. januar 2011 samt Moderniseringsstyrelsens øvrige retningslinjer. KDI har overholdt de gældende disponeringsregler for likviditetsordningen. Tabel 7. Resultatdisponering og (omkostningsbaseret) kr Disponeret til bortfald 0 0 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0 0 Disponeret til udbyttet til statskassen 0 0 Disponeret til overført overskud Årets resultat på og udgør samlet et underskud på 2,2 mio. kr., der disponeres til overført overskud. Det overførte overskud udgør herefter i alt 13,3 mio. kr. ultimo regnskabsåret Tabel 8. Balance , og (omkostningsbaseret) Aktiver kr Passiver kr Note Anlægsaktiver Note Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital Færdiggjorte udviklingsprojekter Overført overskud Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv Egenkapital i alt Udviklingsprojekter under udførelse Hensatte forpligtelser 0 75 Immaterielle anlægsaktiver i alt Gæld 2 Materielle anlægsaktiver Langfristet gældsposter Grunde, arealer, bygninger og havne FF4 Langfristet gæld Transportmateriel Langfristet gæld i alt Produktionsanlæg og maskiner Kortfristede gældsposter Inventar og IT udstyr Leverandører af varer og tjenesteydelser Igangværende arbejder for egen regning Anden kortfristet gæld Materielle anlægsaktiver i alt Skyldige feriepenge Finansielle anlægsaktiver Reserveret bevilling Statsforskrivning Igangværende arbejder for fremmed regning, forpligtelser Finansielle anlægsaktiver i alt Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser Anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld i alt Omsætningsaktiver Gæld i alt Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto FF7 Finansieringskonto Andre likvider Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt Tabel 9. Egenkapitalforklaring , og (omkostningsbaseret) kr Startkapital primo Startkapital ultimo Tabel 10. Udnyttelse af låneramme Mio. kr Saldo på FF4 pr. 31. december 115,1 Låneramme 153,3 Udnyttelsesgrad 75,1 Overført overskud primo Regulering af det overførte overskud Overført fra årets resultat Overført overskud ultimo Egenkapital ultimo

20 19 Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft Hovedopgaver mio. kr Lønsumsloft jf. FL 46,4 Lønsumsloft inkl. TBaktstykker 46,4 Lønforbrug under lønsumsloft 45,1 Difference (mindreforbrug) 1,3 Akk. opsparing ultimo ,1 Akk. opsparing ultimo ,4 Tabel 12a. Bevillingsregnskabet Mio. kr FL FL 2012 Nettoudgiftsbevilling 41,3 39,9 40,1 0,2 77,5 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 66,0 49,1 61,8 12,7 53,1 Udgifter -101,5-96,6-108,2-11,6-126,7 Årets resultat 5,8-7,6-6,3 1,3 3,9 Tabel 12b (udgiftsbaseret) Mio. kr. Difference 2010 FL FL 2012 Nettoudgiftsbevilling 272,2 124,3 283,5 159,2 109,1 Anlægsudgifter -171,1-124,3-289,2-164,9-109,1 Årets resultat 101,1 0,0-5,7-5,7 0,0 Tabel 12c. Bevillingsregnskabet Mio. kr. Difference 2010 FL FL 2012 Nettoudgiftsbevilling 0,8 0,8 0,8 0 0,8 Udgifter -0,8-0,8-0,8 0-0,8 Årets resultat Analyse og vurdering vedr Kystdirektoratet (Driftsbevilling) Det økonomiske resultat for regnskabsåret blev et driftsunderskud på 6,3 mio. kr. Resultatet er påvirket af nedskrivning af værdien af bygninger og arealer med 3,9 mio. kr. i forbindelse med vederlagsfri overdragelse jf. akt 87 af 17. marts Beløbet er tilført KDI s bevilling på Finansloven for Den indtægtsdækkede virksomhed har bidraget med et positivt resultat på ca. 1,2 mio. kr. Der er dermed forbrugt ca. 3,6 mio. kr. af overført overskud fra tidligere år, hvilket er i overensstemmelse med ledelsesbeslutning. Overført overskud ved udgangen af 2011 udgør ca. 13,3 mio. kr., hvoraf ca. 6 mio. kr. stammer fra Beløbet på består af lønsum på 6,4 mio. kr samt overskud fra KOE på ca. 1,0 mio. kr. Lønsumsdisponeringen følger forretningsstrategien, som kræver yderligere ansættelser såfremt KDI fortsat skal løfte kerneopgaverne kvalitativt. Der er som bl.a. nævnt i beretningen tilført KDI flere opgaver, som skal løftes, samtidigt med at der sker en ændring i vægtningen af opgaver, som varetages henholdsvis internt og eksternt. Analyse og vurdering vedr Kystbeskyttelse, havne mv. (Anlægsbev.) Mindreforbruget på samlet 96 mio. kr. i forhold til årets bevillinger og videreførelser primo kan i det væsentligste henføres til uforbrugte midler vedr. Minerydning på Skallingen med ca. 32,7 mio. kr., ikke afsluttede initiativer vedr. Havnepakke II med ca. 38 mio. kr., samt 12 mio. kr. vedr. læmolen i Nr. Vorupør. Alle nævnte opgaver forventes afsluttet i I øvrigt henvises til tabel 3 i afsnit 1 og bemærkninger hertil. Analyse og vurdering vedr Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (Driftsbev.) Det økonomiske resultat for regnskabsåret udviser et overskud på ca. 4,1 mio. kr. Der er med akt 157 af 23. juni 2011 tilført yderligere 14,3 mio. kr. til oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (underkonto 20). På hovedkontoen er der ultimo 2011 optaget reserveret bevilling på 3,2 mio. kr. Med udgangen af 2011 er der dermed et resterende overført overskud på 6 mio. kr. som i bevillingsafregningen er opført under den virksomhedsbærende hovedkonto Tabel 12d. Bevillingsregnskabet Mio. kr. Difference 2010 FL Difference FL 2012 Nettoudgiftsbevilling 52,1 45,8 60,1 14,3 46,0 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0-3,2-3,2 0,0 Indtægter 4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger -57,1-46,6-52,8-6,2-46,0 Årets resultat -1,0-0,8 4,1 4,9 0,0

21 20 Påtegning Påtegning Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Kystdirektoratet, CVR nr , er ansvarlig for: Kystdirektoratet (Driftsbev.) Kystbeskyttelse, havne mv. (Anlægsbev.) Tjenestemænd ved de tidligere statshavne (Driftsbev.) Tilskud til Aalborg havn oprensning af sejlløbet over Hals Barre Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (Driftsbev.) herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Lemvig, den 2012 København, den 2012 Jesper Holt Jensen Direktør Kystdirektoratet Jacob Heinsen Departementschef Transportministeriet