Overgangen i ungdomspsykiatrien

Transkript

1 Opgaveløsere: Majla Losic og Sigurbjörg Jónsdóttir Hold: Sep.07 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Hanne M.N.Duedahl Anslag: Overgangen i ungdomspsykiatrien Undersøgelse af pårørendes oplevelser af samarbejdet med personalet på ungdomspsykiatrisk afdeling, i forhold til unge, mellem år, der gennemgår en overgang fra afdeling til hjemmet Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Opgaven er udtryk for de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatternes tilladelse. i

2 Forord Dette bachelorprojekt er en del af Væksthuset for udvikling af psykiatrisk sygepleje på sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Væksthuset er et forum, der har til hensigt at fremme interessen for den psykiatriske sygepleje. Det er desuden et forum, der kan bidrage til at fremme de studerendes kompetencer til at studere kliniske problemstillinger, samt, at udvikle de studerendes kompetence til at udføre systematisk udviklingsarbejde. Vi skylder en stor tak til de pårørende, personalet på afdelingen samt distriktssygeplejersken som har været behjælpelige med vores projekt, og mødt os med interesse og imødekommenhed. ii

3 Resumé Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i de pårørendes oplevelser og erfaringer, i forhold til at have et barn, i alderen år, som stadig bor hjemme, indlagt på en ungdomspsykiatrisk afdeling. Dette gøres ved hjælp af kvalitativ forskningsmetode, som knytter sig til det fænomenologisk - hermeneutiske forskningsparadigme, for at opnå forståelse for informanternes livsverden- og dermed deres oplevelser af samarbejdet med personalet, i forhold til den unges overgang fra afdeling til hjemmet. Da relationen er en vigtig grundsten i den psykiatriske sygepleje, kommer projektet ind på hvor vigtig relationen er for det gode samarbejde mellem de pårørende og personalet på afdelingen. Projektet viser at en god relation, som bygger på den gode kommunikation, kan medføre et godt samarbejde, som resulterer i en nænsom overgang for den unge. Resultaterne fra dette projekt viser, at de pårørende ønsker at bliver inddraget mere i behandlingsforløbet, da det er dem som skal støtte den unge efter udskrivelsen. I den eksisterende litteratur er pårørendes perspektiv i ungdomspsykiatrien dog meget sparsomt beskrevet. Det er hensigten, at denne undersøgelse kan danne grundlag for videre forskning i, hvordan relationsarbejdet i mellem personalet og de pårørende inden for ungdomspsykiatrien kan udvikles, med fokus på forældre perspektivet, for at gøre den unges overgang fra afdeling til hjem bedre. iii

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Formål Baggrund Problemstilling og relevans Problemformulering Litteratursøgning Forskningsspørgsmål Metode Afgrænsning Inklusions- og eksklusionskriterier Rekruttering Metodologi Den kvalitative metode Videnskabsteoretisk ramme Fænomenologisk hermeneutisk ståsted Redegørelse for vores for-forståelse Interviewguide Etiske overvejelser Praktisk udførelse af interview og etik herved Transskription Analysestrategi Præsentation af teori Analyse og fortolkning af empirien Niveau Niveau Niveau Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål Niveau Niveau Diskussion Diskussion af analysens resultater i forhold til overgangsteorien Diskussion af analysens resultater i forhold til kommunikation iv

5 7.3 Diskussion og kritik af metode og resultat Konklusion Perspektivering Referenceliste Bøger Tidsskriftsartikler Hjemmesider Rapporter Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Kritisk vurdering af litteraturen Bilag 3: Informationsbrev Bilag 4: Samtykkeerklæring fra de pårørende Bilag 5: Interviewguide Bilag 6: Tilladelse om at udføre undersøgelsen Bilag 7: Tro og love erklæring v

6 1.0 Indledning 1.1. Formål Sundhedsstyrelsen definerer, at børne- og ungdomspsykiatrien omfatter, at undersøgelse, behandling og rehabilitering af psykiske lidelser foregår i samarbejde med de pårørende 1. Selvom pårørende kan inddrages i behandlingen gennem fx psykoedukation er pårørendes oplevelser af samarbejdet og ressourcer afgørende for, hvordan behandlingen lykkedes (1. Sundhedsstyrelsen) og (Halleraker, 1997, s ). I 2007 var det årlige antal børn og unge indlagte med en psykiatrisk diagnose på forskellige afdelingstyper steget med i alt 1161 flere heldøgnsindlæggelser siden 1996, som er en stigning på ca. 52 % i løbet af disse 11 år. Antallet af henviste til børne- og ungdomspsykiatrien har været stigende år for år i perioden fra (Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 16). I 2007 blev der henvist børn og unge mod i Dette betyder en stigning på 163 %. (ibid., s. 31). Denne stigning alene burde give anledning til overvejelser om at indlæggelsestiden og behandlingen skal gøres endnu kortere på afdelingerne, fx ved at inddrage og ansvarliggøre pårørende frem for at psykiatrien selv skal stå med ansvaret. Psykiske lidelser er langt hyppigere, end de fleste tror. Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. I Danmark er de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med psykiske sygdomme ca. 30 milliarder kroner årligt (Psykiatrifonden, 2010). Samtidig volder psykiske sygdomme store menneskelige lidelser for patienter og pårørende. Formålet med projektet er et ønske om at opnå større forståelse for de pårørendes oplevelser af samarbejdet med personalet, og hvad de pårørende mener, der er vigtigt i forbindelse med overgangen fra ungdomspsykiatrisk afdeling til eget hjem. Derved inddrager vi pårørendeperspektivet i patientforløbet for at støtte op om behovet for konkrete råd om pårørende samarbejdet, der kan bruges i ungdomspsykiatrien for at mindske de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. 1 Definition på de pårørende: Den unges nærmeste omsorgsyder, som den unge er tæt knyttet til og bor hos. Behøver ikke at være forældre. Slægtninge i den nærmeste familie, eller udenfor som en plejemor betragtes også som de pårørende, så de længe tager sig af den unge (Basse, Kristiansen 2006, s.54-55). 1

7 1.2. Baggrund Vores motivation til emnevalget i dette projekt bunder i vores oplevelser fra praktikperioden på ungdomspsykiatrisk afdeling. Omkring udskrivelser oplevede vi, at samarbejdet med de pårørende virkede underprioriteret. Vi opfattede, at det kunne være svært for personalet at varetage patientens tarv samtidig med, at inddrage de pårørende i behandlingsforløbet, især hvis den unge havde problemer med de pårørende. Der kan være situationer der gør, at dette ikke er muligt, men som udgangspunkt er et af børne- og ungdomspsykiatriske centers faglige visioner, at der sikres et sammenhængende patientforløb i forhold til behandlingskvaliteten (Region Midtjylland). Ved at inddrage de pårørende og give dem mulighed for at støtte den unge derhjemme, ville chancen for at skabe et sammenhængende forløb for den unge blive større og derved et bedre behandlingsforløb. Dette projekt har fokus på, hvilken betydning relationen mellem personalet på ungdomspsykiatriske afdelinger og de pårørende har for den unges overgang fra afdeling til eget hjem. I den fundne litteratur om emnet er samarbejdet med de pårørende i ungdomspsykiatrien sparsomt beskrevet. Studiet kan evt. bidrage til større fokus på at inddrage de pårørende for at forbedre behandlingen for den unge, ved at gøre pårørende delvist ansvarlige under forløbet. Den fundne litteratur om emnet, som præsenteres nedenfor viser, at der er store problemer når den unge bliver udskrevet. Der er forringet støtte fra socialforvaltningerne i kommunerne og katastrofal mangel på tilbud om støtte/undervisning af pårørende. Dette betyder, at efter udskrivelsen er den unge tabt igen, som er yderst kritisabelt (Center for kvalitetsudvikling 2009, s. 163). En landsdækkende psykiatriundersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit lavet i , er en undersøgelse, hvor ordet er givet til de børn og unge med psykiske lidelser, der møder systemet og de mennesker, som følger dem på deres vej. Ud fra denne fremgår det, at pårørende ikke hjælpes nok til at tage ansvar for den unge efter udskrivelsen. Derved har de svært ved at bære ansvaret for den unge fordi inddragelsesstrategierne ikke understøttes (ibid., s ). Ovenstående viser bl.a., at der er et eksisterende problem omkring inddragelse af pårørende i 2

8 ungdomspsykiatrien vedrørende overgangen, udskrivelsen fra afdelingen til eget hjem. Ligeledes understøttes problemet omkring overgangen fra afdelingen til eget hjem af nedenstående undersøgelse. Professor i psykiatrisk sygepleje, Biering, har undersøgt pårørendes erfaringer med indlæggelser på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Undersøgelsen viser, at de pårørende oplever, at overgangen fra sygehuset til eget hjem er en svær proces, hvor de får begrænset information fra afdelingen omkring den unges sygdom og behandling, der kan bidrage til en lettere overgang for den unge og de pårørende. Dette kan være med til, at de pårørende føler sig alene med problemerne derhjemme, samtidig med mangel på overskud, som kan resultere i mangel på kontinuitet i den unges videre behandlingsforløb. Selvom den unge er udskrevet fra sygehuset, betyder det ikke, at de psykiske lidelser er væk (Biering, 2006, s. 44). Dette gør det relevant at fokusere på netop de pårørendes erfaringer af de oplevelser de har haft med overgangen i ungdomspsykiatrien, da det er de pårørende, som skal støtte den unge derhjemme. Dette er med til at gøre projektet sygeplejefaglig relevant, hvor det giver mulighed for bedre forståelse af familiens oplevelse af overgangen, og hvad der eventuelt kan gøres bedre for at understøtte den sunde overgang for den unge. Idet de unge er under 18 år, er de pårørende en vigtig del af behandlingen Problemstilling og relevans Ovenstående gør det relevant at fokusere på netop de pårørendes erfaringer af de oplevelser de har haft med overgangen i ungdomspsykiatrien, hvor der ikke bliver gjort stor nok indsats til at hjælpe de pårørende til at tage ansvaret for den unge når de kommer hjem. Ifølge Sundhedsstyrelsen er overgangen mellem behandlingsfaserne kritiske i behandlingsforløbet, og det er derfor vigtigt, at de er så nænsomme som muligt (Sundhedsstyrelsen, 2008, s. 30). I Sundhedsstyrelsens psykiatriaftale for 2003 til 2006 var der enighed om at prioritere indsatsen over for børn og unge med psykiske lidelser højt. Der fremgik det, at der ofte manglede sammenhæng og kontinuitet mellem udskrivningen fra de psykiatriske afdelinger og efterfølgende tilbud i socialsektoren (ibid., s. 53). Når vi sætter den fundne litteratur op imod børne- 3

9 og ungdomspsykiatrien og Sundhedsstyrelsen, er det tydeligt, at der er brug for at forbedre den indsats, der understøtter overgangen fra udskrivelse til hjemmet. Ifølge sygeplejeforskeren Meleis er målet med sygeplejen at understøtte sunde overgange, både for den syge og pårørende (Meleis, 2000, s ). En bedre forståelse af samarbejdet med de pårørende vil gøre det muligt for sygeplejersken at identificere forhold, der fremmer eller hindrer en sund overgang, hvorved den sygeplejefaglige indsats kan forbedres i forhold til, at støtte den unge med psykiske lidelser i at gennemgå en sund overgang. Undersøgelsen af forældrenes oplevelser af samarbejdet med personalet og selve overgangen kan give et indblik i, hvad der har fremmet eller hindret en sund overgang for den unge. Dette har ledt os frem til vores problemformulering Problemformulering Hvordan oplever pårørende til unge med psykiske lidelser, samarbejdet med personalet på afdelingen under behandlingsforløbet, med fokus på den unges overgang fra afdeling til eget hjem? 3.0. Litteratursøgning Der er foretaget litteratursøgning i databaserne PubMed, Cinahl og PsycINFO på kontrollerede emneord, der er tilpasset problemstillingen, som f.eks. adolescent psychiatry, caregivers og rehabilitation. Resultatet af disse søgninger har givet os forsknings artikler som har været relevante i forhold til problemformuleringen. Der er udarbejdet en søgeprotokol (bilag 1, s. 42), som nøje beskriver søgeprocessen og den fundne litteratur Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i de forskellige forsknings artikler som er fundet i de relevante søgebaser, samt en rapport fra Region Midtjylland, lavet i Forskningsspørgsmålene er konkretiserede, teoristyrede spørgsmål, som benyttes til at kunne udarbejde en semi-struktureret interviewguide. De anvendes desuden til en tematisk analyse af den indsamlede empiri (Kvale, 2009, s ). 4

10 Hvilke forventninger og oplevelser har de pårørende omkring samarbejdet med personalet på afdelingen? Hvordan oplever de pårørende at blive inddraget i behandlingsforløbet af sygeplejersken? Hvordan oplever de pårørende udskrivelsen, dvs. overgangen fra afdeling til eget hjem, og hvad mener de, at personalet gør for dem med henblik på overgangen? 4.0. Metode I dette afsnit forklares hvordan vi har afgrænset vores emne ved at præsentere inklusionskriterier og eksklusionskriterierne samt hvordan rekrutteringen af informanterne er forgået. Derefter gøres rede for metodologien Afgrænsning Emnet for dette bachelorprojekt er, hvilken betydning samarbejdet i mellem personalet og de pårørende på ungdomspsykiatriske afdelinger har. Derfor har vi inkluderet pårørende til unge sindslidende, som har gennemgået overgang fra indlæggelse på psykiatrisk afdeling til eget hjem. Emnet undersøges derfor udfra de pårørendes perspektiv, hvor vi vil undersøge deres oplevelser og erfaringer af samarbejdet med personalet på afdelingen. Derfor vælger vi at lave en kvalitativ undersøgelse i form af semistrukturerede interviews. Interviewene, som danner baggrunden for analysen, analyseres udfra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, hvor der tolkes mening udfra datamaterialets fundne fænomener, som baseres på oplevelser Inklusions- og eksklusionskriterier Vores valg af informanter til undersøgelsen er foregået udfra nogle kriterier. Vi har valgt at interviewe pårørende til unge, som har været indlagte på den samme ungdomspsykiatriske afdeling, da dette giver dem det samme udgangspunkt i forhold til oplevelser og erfaringer. De unge skal være under 18 år og stadig bo hjemme, da vores fokus er på de pårørende. Det må ikke være mere end 6 måneder siden sidste indlæggelse, da dette kan påvirke informationer, som de pårørende kan erindre. Informanterne skal kunne tale dansk. I første omgang valgte vi at interviewe pårørende til unge efter førstegangsindlæggelser, da dette ikke kunne lade sig gøre, måtte vi ændre på 5

11 dette kriterium. Vi valgte derfor at være åbne overfor engangs- og flergangsindlæggelser. Vi mener dog, at dette eventuelt kan give uoverensstemmelser i form af, at informanterne har forskellige udgangspunkter, hvor pårørende til unge med flergangsindlæggelser allerede har en relation til personalet på afdelingen, og at de eventuelt ikke kan erindre deres første møde med ungdomspsykiatrien. Rekrutteringen af informanter forgår i samarbejde med distriktssygeplejersken fra ambulatoriet Rekruttering Distriktssygeplejersken har været behjælpelig med at finde informanter, som opfylder inklusionskriterierne. Udfra tidsrammen og omfanget af projektet vælger vi kun at lave tre interviews. Første kontakt med informanterne sker via distriktssygeplejersken, hvorefter vi ringer dem op og fortæller mere om formålet, baggrunden og evt. gener ved studiet samt aftaler nærmere omkring tid og sted for interviewet efter de pårørende havde givet deres mundtlige samtykke til at deltage. Herefter aftaler vi, med informanterne, om de ønsker at modtage informationsbrevet pr. brev eller mail (bilag 3, s. 51). Informationsbrevet udarbejdes på baggrund af retningslinjer om anonymitet, informeret samtykke og informantens rettigheder. Ligeledes oplyser informationsbrevet, hvad interviewene skal bruges til, at de optages på diktafonen og skal transskriberes herefter. Og vigtigst af alt, at informanten til enhver tid kan trække sig ud af aftalen, før, under og efter interviewet Metodologi I det følgende afsnit fremstilles og gøres rede for den kvalitative metode, som gøres brug af i projektet. Vi vil præsenter den videnskabsteoretiske tilgang, hermeneutikken og fænomenologien, samt gøre rede for vores for-forståelse. Udfra de 3 forskningsspørgsmål har vi fremstillet interviewguiden (bilag 5, s. 55), som ligeledes præsenteres i dette afsnit. Derudover nævner vi vores etiske overvejelser omkring udarbejdelse af projektet, og den praktiske udførsel af interviewene og etikken derved. Efter interviewene blev der udarbejdet transskription som forklares nærmere, og metoden til analysestrategien præsenteres. 6

12 Den kvalitative metode I dette projekt undersøger vi indsigt i og forståelse for de pårørendes oplevelser af samarbejdet med personalet i forhold til den unges overgang fra afdeling til eget hjem, i ungdomspsykiatrien. Dette spørgsmål lægger op til et kvalitativt undersøgelsesdesign frem for en kvantitativ tilgang. Valget træffes på baggrund af, at kvalitative metoder fokuserer på menneskelige erfaringer og fortolker meningen med disse; hhv. forstået som teorier om fænomenologi og hermeneutik. Da vi i projektet vil være inspirerede af disse to tilgange forventer vi, at kvalitativ metode vil gøre det muligt for os at se de pårørende i deres kontekst og ligeledes gøre det muligt at forstå, hvad der ligger til grunde for deres måde at agere på (Malterud, 2004, s ). Ifølge Malterud er den kvalitative metode baseret på en større viden om menneskelige egenskaber som erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (ibid., s. 32). Vi har valgt at samle data ind gennem kvalitative interviews og fortolke de empiriske data herfra, senere. I disse fortolkninger sætter vi vores for-forståelse på spil ved at fortolke data op imod den sparrede eksisterende litteratur på området. Ved at bruge kvalitative forskningsinterview som videnskabelig metode, søger vi beskrivelser af, hvad der er karakteristisk for forældrenes erfaringer i bestemte situationer. Med udgangspunkt heri undersøger vi karakteristiske træk ved, hvordan forældrene oplever at være pårørende på ungdomspsykiatrisk afdeling. Kvale beskriver, at et semistruktureret livsverdens interview forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. Dvs. at vi indhenter righoldige beskrivelser af de pårørendes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af deres oplevelser og erfaringer omkring samarbejdet med personalet, i forhold til overgangen fra afdeling til eget hjem. Det nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik; Kvales definition af semistruktureret vil sige, at det hverken er en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema. Vi udfører interviewet i overensstemmelse med vores interviewguide, der fokuserer på vores forskningsspørgsmål, og som kan rumme yderligere fordybelse ved hjælp af nye temaer (Kvale, 2009, s ). 7

13 4.4. Videnskabsteoretisk ramme Hensigten med undersøgelsen er, igennem interviews og analyse at tolke mening frem gennem de pårørendes ord, hvorved den videnskabelige ramme i opgaven knytter an til den humanvidenskabelige tradition, der bl.a. består af hermeneutisk og fænomenologisk tankegang. Disse redegøres i de kommende afsnit Fænomenologisk hermeneutisk ståsted Fænomenologerne er interesseret i at illustrere, hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden. I interviewene er det informanternes erfaringer, der bliver spurgt ind til (Kvale, 2009, s. 30). Den fænomenologiske tilgang giver os mulighed for at søge forståelse via de pårørendes bevidsthedsindhold. Ifølge Edmund Husserl, fænomenologiens grundlægger, skal man i et ønske om at opnå forståelse ikke rette fokus mod enten den subjektive eller den objektive menneskelige bevidsthed, men derimod ved at undersøge den måde, hvorpå bevidstheden viser sig i relationen til noget (Birkler, 2007, s ). Vi ønsker således at tage udgangspunkt i de pårørendes erfaringer og oplevelser af samarbejdet med personalet i forhold til overgangen for den unge fra afdelingen til hjemmet. For at vi, via disse erfaringer og oplevelser, kan opnå en større forståelse i forhold til projektets problemformulering, vil vi ligeledes være inspirerede af den hermeneutiske tilgang. Igennem vores fænomenologiske tilgang vil vi skabe datamaterialet. Vi vil sætte vores egen for-forståelse i parentes, hvor vi på denne måde forsøger at være så åbne og fordomsfrie som muligt. Kritisk set vil vi være opmærksomme på, at selvom vi forsøger at holde os fordomsfrie, vil vi altid være farvede af vores for-forståelse. Denne har givet os erfaringer både personligt og professionelt i forhold til det vi iagttager (ibid., s ). Fortolkningen af det indsamlede datamateriale tager udgangspunkt i den hermeneutiske tradition, hvor vi vil fortolke meningen med vores empiri, som er baseret på de pårørendes fortællinger om deres oplevelser. Vi søger forståelse frem for faktuelt forklaring, hvor vi får deres perspektiver på virkeligheden gennem interview. For at kunne opnå forståelse er det ifølge Hans Georg Gadamar, tysk filosof væsentligt at påpege, at vores for-forståelse altid vil gå forud for selve forståelsen. Den hermeneutiske tilgang er derfor nødvendig for at komme frem til en ny viden gennem fortolkning, hvor vi sætter vores for- 8

14 forståelse på spil. Det fænomenologisk-hermeneutiske ståsted, betyder for vores projekt, at vi skaber empiri ved at udføre interviews med en fænomenologisk tilgang. Dermed tilstræber vi at opnå et fordomsfrit og induktivt empiri. Empirien fortolkes med udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, hvorved vi benytter vores for-forståelse til at opnå en deduktiv fortolkning Redegørelse for vores for-forståelse Det foregående afsnit lægger op til, at vi som interviewere skal eksplicitere vores for-forståelse, inden vi indsamler empiriske data. For-forståelsen er skabt af personlige erfaringer, hverdags viden og videnskabelig viden (Bjerrum, 2005, s. 90). I vores for-forståelse ligger bl.a. en erfaring af, at pårørende ofte føler sig alene med problemerne efter den unges udskrivelse, da der er for lange ventelister til videre behandling. Derudover er vi også præget af personlige erfaringer og den viden vi har tilegnet os gennem uddannelsen og fra samfundet. Inden projektets start havde vi en antagelse om, at det overvejende var unge fra ressourcesvage familier, der kom i kontakt med psykiatrien. Familier som økonomisk både kan være godt og dårligt stillet, men hvor tid og overskud samt struktur i hjemmet er en mangelvare. Ligeledes antager vi, at forholdet mellem den unge og de pårørende har stor betydning for, hvor meget de pårørende kan blive inddraget i behandlingen på afdelingen. Endvidere fremstår samarbejdet som værende svært for sygeplejersken, idet hun/han skal arbejde med patientens tarv. Det gør det svært for personalet at skabe en relation til de pårørende, når patienten ikke ønsker dette. Vores for-forståelse for personalets måde at arbejde på er, at de til tider ikke tager hensyn til, at de pårørende for det meste kender den unge bedst, og at de ikke udnytter de pårørendes viden som en ressource til behandlingen af den unge. Vores generelle for-forståelse om relationen er, at der må opstå misforståelser i mellem personalet og de pårørende på afdelingen via kommunikationen. Fra samfundets side er der ofte en tendens til stigmatisering, som udspringer af social interaktion mellem mennesker og indebærer, at de der opleves som afvigende anses som mindreværdige (Goffmann, 1975, s ). Dette kan skyldes uvidenhed og uhåndgribelighed om det psykiatriske felt. Igennem vores 9

15 egen sociale baggrund, opdragelse, køn, uddannelse og arbejde har vi opnået en viden indenfor det psykiatriske område. Ideelt set skulle disse sociale strukturer minimere risikoen for at vi stigmatisere de pårørende eller de unge. Vores for-forståelse udgøres af de fundne studier og teorier om emnet. Derved får vi mulighed for at sætte den systematisk på spil Interviewguide Inden interviewene lavede vi først en semi-struktureret interviewguide, hvor interviewspørgsmålene blev udarbejdet udfra den fundne, relevante litteratur og forskningsspørgsmålene, inspireret af Kvale & Brinkmann (Kvale, 2009, s ), der beskriver forskellige typer af spørgsmål, der er velegnet til interview. Interviewguiden indleder med et åbent spørgsmål; Kan I fortælle os hvordan I oplevede indlæggelsen? Dette åbne spørgsmål lægger op til, at informanten fortæller om sine oplevelser med egne ord. Dette giver intervieweren mulighed for at have noget at vende tilbage til i resten af interviewet. Herefter stilles der opfølgende og sonderende spørgsmål, som Var det anderledes end det du havde forventet? eller Kan du uddybe det lidt mere? Hvor informanten opfordres til at fortælle mere. Ligeledes stilles der specificerede spørgsmål, som Hvad synes i der blev gjort for at I blev en del af behandlingen? Dette opfordrer informanten til at fortælle mere præcist om, hvad han tænker om emnet. Der stilles ligeledes direkte spørgsmål, som Vi ved, at der er tilknyttet kontaktperson til patienterne på afdelingen. Hvad har det betydet for jer, at jeres barn har haft en kontaktperson under indlæggelsen? Herved fås svar på aspekter, der er centrale for undersøgelsen. Spørgsmålene blev stillet således, at der ikke blev brugt fagudtryk, da det selvfølgelig ikke forventes, at informanten kender til dette. Under interviewet var vi opmærksomme på den asymmetriske magt, der kunne gøre det svært for informanten selv at sige fra. Under interviewet observerede vi informantens verbale og nonverbale udtryk for at vurdere, om der skulle indlægges en pause, eller om interviewet skulle afsluttes. Inden interviewet havde vi en tidsbegrænsning på ca. en time, men dette skulle ikke være en hindring for at forsætte, hvis informanten havde mere at fortælle. Det var meget tydeligt for alle tre informanter, at de havde meget at fortælle om emnet, hvor de enkelte interview varede mellem minutter. 10

16 4.6. Etiske overvejelser Etik er knyttet til videnskab og forskning, der er underlagt Helsinkideklarationen. Deklarationen er model for Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden, som har til hensigt at sikre den enkelte medvirkendes integritet og autonomi gennem etiske overvejelser (SSN 2003). Ifølge Malterud indebærer kvalitative forskningsmetoder mødet mellem mennesker. Normer og værdier udgør vigtige elementer af den viden, som udveksles og udvikles. Dette betyder, at den, som bruger sådanne metoder, bør kende til nogen af de specielle etiske udfordringer, som dette kan medføre. Det er vigtigt, at informanten og intervieweren oplever gensidig tillid og respekt. Kvalitative data kan præsentere stærke indtryk, hvor det er interviewerens ansvar at forvalte dette på en nøgtern måde som kan føre til pålidelig og gyldig viden af emnet (Malterud, 2004, s ). Som nævnt er det vigtigt at medtænke det etiske aspekt for sygeplejeforskning, da forskeren aldrig helt kan løsrive sig fra de normer og værdier, der præger ens personlighed, menneskesyn og de valg og fravalg man foretager sig, som kan have stor indflydelse på andre mennesker (Birkler, 2006, s. 20). Før projektet kan realiseres, indhentes der tilladelse fra uddannelsesinstitutionen og dernæst fra distriktssygeplejersken fra ambulatoriet, hvor vi har til hensigt at interviewe pårørende til unge, der har en tilknytning til ambulatoriet. Disse formalier udformes i et brev som vi har beskrevet tidligere under rekruttering af informanter, hvor der redegøres for, hvorfor man vil foretage interview, samt hvilken karakter og indhold interviewene indeholder (Bjerrum, 2005, s ). Inden interviewets start indhentede vi skriftligt informeret samtykke (bilag 4, s. 53) af de enkelte informanter omkring deres deltagelse i projektet. Under interviewet er det vigtigt, at kommunikationen er tilpasset informantens evner og erfaringer (ibid., s. 33). Afsluttende kan resultatet af undersøgelsen vise sig at have et negativt udfald, hvilket kan være et etisk dilemma for os, da det kan opfattes som uberettiget kritik af ungdomspsykiatrisk afdeling og dermed kritik af personalet. Under fasen med udarbejdelse af interviewguides blev det overvejet at lave testinterview med pårørende. Dette ville kunne hjælpe os til at sikre, at spørgsmålene kan besvare problemformuleringen og samtidig give lidt erfaring i 11

17 at interviewe. Det kan være uetisk at interviewe, hvis man ikke har til hensigt at benytte interviewet i opgaven, da man samtidig misbruger informantens tid. Derudover kan det være uetisk at udsætte en pårørende for interviewet, da man ikke kender konsekvenserne af spørgsmålene og derfor ikke ved, hvad man unødigt udsætter informanten for. På baggrund af disse overvejelser besluttes det, at der ikke foretages test-interview i dette projekt. Desuden vurderes det også, at den tilgængelige informantgruppe er for lille til, at vi kan foretage testinterview. I stedet har vi benyttet os af vores medstuderende, hvor vi har øvet interviewguiden. Disse refleksioner er dannet på baggrund af de grundlæggende etiske principper om: Autonomi, at gøre godt, ikke gøre skade og retfærdighed (SSN 2003) Praktisk udførelse af interview og etik herved 2 af interviewene udføres i informanternes hjem efter eget ønske, og det sidste på informantens arbejdsplads. Under forberedelsen af den praktiske interviewsituation er det vigtigt, at vi som interviewere tænker situationen igennem såsom, hvad skal jeg gøre, hvilken rolle skal jeg påtage mig, hvordan skal jeg opføre/præsentere mig, hvilken påklædning sender det bedste signal osv. Vi var to interviewer til stede, hvor det blev gjort klart for informanterne, at den ene af os var den primære interviewer, hvor den anden var supplerende, som også kunne stille spørgsmål, hvis det var nødvendigt at følge yderligere op på nogle af spørgsmålene. Vi informerede indledningsvist om de opstillede kriterier for interviewet, fx Hvis du fortryder deltagelsen efter eller under interviewet, så vil interviewet ikke bruges og blive destrueret. Ifølge Kvale vil informanterne gerne have en klar opfattelse af intervieweren, før de begynder at tale frit og lægge deres oplevelser og følelser frem for en fremmed. Derfor er de første par minutter af et interview afgørende. Der skabes god kontakt ved, at intervieweren lytter opmærksomt og viser interesse, forståelse og respekt for, hvad informanten siger og ved, at intervieweren er afslappet og klar over, hvad han ønsker at vide (Kvale, 2009, s ). De første minutter af interviewet blev brugt på at skabe en afslappet stemning og få informanten til at føle sig tryg ved situationen. Vi var opmærksomme på at være placeret sådan i lokalet, at det var muligt at have øjenkontakt med informanten. 12

18 Afslutningsvis blev informanterne informeret om, at det er helt legalt at fortryde deres deltagelse i projektet. Efter hvert interview brugte vi ca. ti minutter sammen for at reflektere over, hvad der var kommet frem i det enkelte interview. Disse umiddelbare indtryk, der er baseret på vores empatiske adgang til de kommunikerede meninger, kan være værdifuld kontekst i form af noter for den senere analyse af udskrifterne, da det bibevarer den specielle stemning, der fandt sted ved det enkelte interview. Disse notater bliver ikke inkluderet i empirien, men bruges til personlig erindring af de enkelte interviews med de pårørende Transskription Under interviewet anvendes der en diktafon, hvor hele seancen bliver optaget. De optagede interviews vil, så vidt det er muligt blive transskriberet ordret. Meningen med transskription er at omforme det sagte til skrift. Vi undlader at medtage pauser og fyldord som hmm. Dette kan have betydning for analysen af transskriptionerne om alle pauser og udtryk medtages, idet de kan fortælle noget om stemningen under interviewet. Ulempen ved transskription er, at man mister tempo, stemmeleje, kropsudtryk og åndedræt, da dette er vanskeligt at repræsentere i et udskrift. Fordelen ved transskription er, at det egner sig til nærmere analyse (Kvale, 2009, s ). Transskriptionen gav i alt 40 siders udskrift. Den skrevne tekst og noter fra interview situationen udgør tilsammen projektets empiriske datamateriale. Datamaterialet omfatter udskrifter af tre individuelle interviews, som danner baggrund for analysen. De analyseres udfra en hermeneutisk og fænomenologisk inspireret analysemetode og gøres derved til genstand for efterfølgende meningsanalyse (ibid., s ) Analysestrategi I dette afsnit redegøres for den anvendte teori til analyse af det empiriske materiale Analysen skal bygge bro mellem empirien og resultaterne ved, at det organiserede datamateriale bliver fortolket og sammenfattet. Med udgangspunkt i problemstillingen stiller vi spørgsmål til materialet, og svarene er de mønstre og kendetegn, som vi gennem systematisk kritisk refleksion kan identificere og genfortælle (Malterud, 2004, s. 93). 13

19 Ifølge Bjerrum er analysemetoder inden for den hermeneutiske erkendeposition reduktionistiske og konstruktivistiske. Dvs. at den større tekstmængde, som udgør materialet omsættes til mindre og mere overskuelige tekststykker, samt at tekststykkerne tages ud af deres oprindelige helhed og forstås i den sammenhæng og forklaringsramme, som problemformuleringen er udtryk for. Princippet indenfor den hermeneutiske cirkel er, at man først trækker meninger ud af en helhed og sætter dem sammen i en ny konstrueret helhed og dernæst kontrollerer, at denne nye sammenhæng fortsat giver mening i den oprindelige kontekst, og at der ikke er sket en meningsfordrejning i analyseprocessen (Bjerrum, 2005, s ). Vi laver en tematisk analyse, hvor der, ifølge Bjerrum, udledes mønstre og strukturer, der sammenfattes i temaer, som forklarer den foreløbige teori, der er formuleret med problemformuleringens antagelser (ibid., s. 92). Vi vælger denne metode for at kunne være åbne for ny viden, da vi ikke har sat os fast på en bestemt teori til at analysere med inden vi indsamler det empiriske materiale. Tematisk analyse består af 5 niveauer. Som det 1. trin i analysen vil vi skabe os et helhedsindtryk over det empiriske materiale, hvorved vi vil være åbne og ydmyge overfor den nye viden, empirien medbringer. Som det 2. trin udvælger vi interviewudsagn udfra deres relevans samt vejledende overførbarhed til projektets problemformulering. Udsagnenes indhold vil være vejledende for at opstille temaer med relevante begreber, som skal være med til at afgrænse og strukturere analysen. Udfra disse begreber, vælges en teoretisk referenceramme. Kriterierne for valg af teori består i, at teorien indeholder begreber, som kan være med til at fortolke og diskutere empirien i forhold til projektets problemformulering (Malterud, 2004, s ). Selve analysen og diskussionen vil overordnet tage udgangspunkt i de valgte temaer med tilhørende teorier set i forhold til problemformuleringen. Udsagnet vil blive fortolket og analyseret med dele af de valgte teorier, og til sidst diskuteret med, og sat i spil med den valgte metateori, Hummelvolls relationsteori. 5.0 Præsentation af teori Relevante teorier præsenteres i følgende teoriafsnit, hvor vi kommer nærmere ind på teoriernes udsagn i forhold til problemformuleringen. Vi vælger at bruge dele af Meleis overgangsteori og Travelbees kommunikationsteori, samt dele af 14

20 den sundhedspædagogiske kommunikation til fortolkningen i analysedelen. Til sidst vil vi diskutere disse teorier med Hummelvolls relationsteori i diskussionsafsnittet, med det formål at nå frem til nye synspunkter i forhold til vores problemformulering. Disse teorier er relevante i forhold til problemformuleringen og bruges til at kunne nå frem til et svar på denne. For at vi i analysen og diskussionen kan belyse og diskutere projektets empiri med teori, præsenteres, teorifremstilles og begrundes valget af Jan Kåre Hummelvoll, Afaf Ibrahim Meleis og Joyce Travelbee. Hummelvoll, en norsk professor i psykiatrisk sygepleje, har en holistiskeksistentiel opfattelse af menneskets situation, samt en fænomenologisk tilgang, hvor de subjektive erfaringer er i fokus frem for årsagsforklarende handlinger (Hummelvoll, 2006, s. 16). Han mener det meget vigtigt at tage stilling til, hvilken grundtanke, der ligger nærmest ens egne værdier og synspunkter hvor vore holdninger og handlinger er med til at forme det mellem-menneskelige samspil. Det er vigtigt at gøre sig klart hvor og hvad vi står for i synet på; mennesket, lidelse og behandling når vi går ind i en behandlings- og pleje situation (Hummelvoll, 1990, s. 14). Ud fra Hummelvolls baggrund og hans menneskesyn, er det relevant at bruge hans relationsteori i forhold til vores problemformulering, hvor den bruges til at diskutere med og sættes i spil med Meleis overgangsteori og de valgte kommunikationsteorier. Meleis er en Egyptisk-Amerikansk sygeplejeforsker, samt underviser. Vi har valgt at bruge dele fra hendes overgangsteori, hvor vi har fokus på samarbejdet med de pårørende i forbindelse med overgangen fra afdeling til eget hjem. Meleis beskriver forskellige typer af overgange i sundhedsstatus som er relevante i sygeplejen; såsom sociale eller udviklingsmæssige overgange. Hun fremstiller, at sygeplejersker kan støtte og facilitere overgangsprocessen, så syge eller pårørende fx lettere kan gennemgå en sund overgang fra sygehus til hjemmet (Meleis, 2000, s. 13). Vi har valgt at bruge Jocye Travelbees teori om etablering af en god og tillidsfuld relation, hvor hun mener at et målrettet kommunikationsarbejde er ubetinget nødvendigt for at kunne opnå den relation, som er helt væsentlig for at hjælpe den der søger hjælp frem til at finde en mening i sine erfaringer (Overgaard, () s. 119). Travelbee skriver ud fra en eksistentialistisk tankegang, som er en 15

21 fænomenologisk tilgangsvinkel, fordi den accepterer gyldigheden af personens, i dette tilfælde de pårørendes subjektive erfaringer, som gør at den er relevant for vores projekt. Vi bruger Anne Elsebets Overgaards fortolkning af Joyce Travelbees teori, fra bogen Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 6.0 Analyse og fortolkning af empirien I de følgende afsnit præsenteres resultaterne af fortolkningen af vores empiri, ud fra de 5 niveauer der blev beskrevet i analysestrategi afsnittet. Vi arbejder overvejende ud fra Bjerrums 5 niveauer i den tematiske analyse (Bjerrum, 2005, s ), men lader os samtidig inspirere af Malterud. Ved udarbejdelse af analysen arbejdes induktivt, ud fra den fænomenologiske tilgang, hvor vi prøver at forstå de pårørendes oplevelser af samarbejdet. I analysen arbejder vi dog overvejende deduktivt, som tager udgangspunkt i den hermeneutiske tradition, til at forstå og fortolke mening af interviewudtalelserne (ibid., s ). Den datastyrede (induktive) metode vælges med hensigt på, at finde frem til beskrivelser og muligvis også begreber, knyttet til de pårørendes oplevelser af samarbejdet med personalet i forhold til den unges overgang. Den teoristyrede (deduktive) metode, som den tematiske analyse er, ifølge Bjerrum, bruges for at udlede data, der kan sikre, at de slutninger, der drages i diskussionen, er holddbare inden for problemformuleringens teoretiske forståelsesmodel (ibid., s.92). Når vi præsentere vores resultater, vil vi løbende give eksempler på informanternes udsagn med henblik på at danne belæg for vores fortolkning. For at beskytte vores informanters identitet og bevare deres anonymitet, undlades at bruge navne. 6.1 Niveau 1 Vi foretog en åben og ydmyg læsning, for at skabe os helhedsforståelse af det empiriske materiale hvor, vi i forhold til den fænomenologiske tilgang prøver, at lægge vores for-forståelse til side. Allerede i udgangspunktet har vi fokus på både det teksten kan sige om projektets problemstilling og på tekstens hensigt og budskab (Bjerrum, 2005, s.94-95). 16

22 6.2 Niveau 2 Det empiriske materiale blev kodet ved at stille spørgsmål til teksten med henblik på, at identificere og udlede de dele af tekstmaterialet der siger noget i forhold til de forskellige forskningsspørgsmål. De udsagn vi fandt i teksten, brugte vi til at opstille temaer for at afgrænse og strukturere analysen. Vi prøvede at finde frem til udsagnets indhold og budskab, ikke bare det, der direkte kan tolkes, men også det, der står mellem linjerne. Vi har derfor ikke blot gengivet eller refereret indholdet, men også søgt efter forståelse af tekstens mening. Dele af teksten tages ud af den oprindelige sammenhæng og sættes ind i en ny struktur (Bjerrum, 2005, s ). I det følgende illustreres hvert tema med et citat, for at vise et eksempel på hvorledes temaet er fremkommet. Forskningsspørgsmål 1: Hvilke forventninger og oplevelser har de pårørende omkring samarbejdet med personalet? Dette forskningsspørgsmål gav 2 temaer som gik igennem i alle tre interviews: De pårørendes oplevelse af deres rolle på afdelingen: Det er svært at sige, hvor meget der er ens eget chok, over det, der sker, og du ved ikke, hvad det er og aldrig været inde for sådan noget..aldrig haft nogen i familien.. og du så lige pludselig står der. Vores indtryk er også, du bliver en lille smule sat i bås ja ja de har jo ham der (3). Kommunikationen imellem personalet og de pårørende på afdelingen: Jeg tror, det kunne have været godt måske at kunne samles til at snakke sammen, som vi sidder her både med mig og min datter og kontaktperson, psykolog og sådan forskellige (1). Forskningsspørgsmål 2: Hvordan oplever de pårørende at blive inddraget i behandlingsforløbet af sygeplejerskerne gav 3 temaer: Initiativ i forhold til medinddragelse af de pårørende i behandlingsforløbet: Vi ville godt have noget mere at vide. Man skulle selv ligesom spørge (1). 17

23 Informationen omkring behandlingsforløbet af den unge til de pårørende: Det synes jeg ville være rart at vide altså som pårørende, at man får noget mere information (1). De pårørendes oplevelse af at blive set og hørt på afdelingen: Altså jeg synes ligesom om første gang der er det ligesom om, jeg er et nummer (3). Forskningsspørgsmål 3: Hvordan oplever de pårørende udskrivelsen, dvs. overgangen fra afdeling til eget hjem, og hvad mener de, at personalet på afdelingen gør for dem med henblik på overgangen, gav 2 temaer: De pårørendes usikkerhed omkring den første tid efter udskrivelsen: Jamen altså det var dejligt at få hende hjem igen, men jeg var også sådan lidt altså, jeg var lidt nervøs for det (2). Pårørendes oplevelse af mangel på støtte i forhold til den unge: Altså vi fik ikke nogen skemaer der oppefra. Vi har mere lavet vores egen (2). 6.3 Niveau 3 I de efterfølgende afsnit illustreres de udvalgte teststykker, der svarer på forskningsspørgsmålene, ved hjælp af temaerne, hvor vi har sammenskrevet dem til nye synteser (Bjerrum, 2005, s. 102). Disse synteser bliver analyseret ud fra dele af de valgte teorier. De valgte teorier bruges for at få teoretikernes mening om det relaterede udsagn for at illustrer vigtigheden af de pårørendes inddragelse. Når vi i det følgende referer til vores informanter, markere vi det første interview som (1), det andet interview (2) og det sidste, og tredje interview (3). De oprindelige transskriptioner kan rekvireres hos interviewerne Forskningsspørgsmål 1 Hvilke forventninger og oplevelser har de pårørende omkring samarbejdet med personalet? (Udarbejdet af Majla Losic) De tre interviews gav forskellige billeder af de pårørendes forventninger omkring samarbejdet med personalet i starten af samtalen. Der er forskel på, hvordan de har tænkt over situationen og oplevelserne, men dog gav de alle udtryk for det samme, når vi spurgte nærmere ind til samarbejdet i mellem personalet og dem 2 Transskriptionerne udleveres kun til projektets eksaminator og censor. 18

24 som pårørende. En af grundene kan evt. ligge i forskellen på indlæggelsestiden. De to første informanter var pårørende til en ung, der var indlagt for første gang, i henholdsvis 6 og 10 dage. Den tredje var pårørende til en ung, der har været indlagt to gange over længere perioder De pårørendes oplevelse af deres rolle på afdelingen (Udarbejdet af Majla Losic) De interviewede gav alle udtryk for frustrationer - især omkring det, at den unge skulle indlægges. Men så har du allerede sådan en start der så tænker man lige puha, og de skal gøre din søn rask. Der er ikke forståelse for, hold da op det må da også være et chok for jer lige pludselig at have en og der har aldrig været noget galt, så nu er det lige pludselig hele galt, og han vil tage livet af sig selv og så videre og så videre (3). Det kom som en overraskelse for de pårørende, at den unge har været så syg - at der var grund til en indlæggelse, og de gav udtryk for, at det har været et stort chok for dem. Disse oplevelser omkring det, at den unge blev indlagt, demonstrere vigtigheden i, at der skal tages godt hånd om de pårørende fra det første møde med ungdomspsykiatrien, for så vidt muligt, at undgå frustrationer omkring samarbejdet, og for at familien kan få den fornødne hjælp fra start af. Udfra Meleis teori er kendetegnet ved starten på en sund overgang bevidstheden om de ændringer, det medfører under forløbet (2000, s. 19). For, at de pårørende kan hjælpe den unge efter udskrivelsen, er det derfor vigtigt at have de pårørende med indover behandlingsforløbet fra starten af indlæggelsen på afdelingen, da det er dem, som skal støtte den unge efterfølgende. De pårørende fortæller om, hvor hårdt det i forvejen er for deres børn at være teenager, og oveni købet have en psykisk lidelse. Når den unge bliver indlagt, er det selvfølgelig svært for de pårørende at give slip. Det var jo mærkeligt selv at have en søn og så lige pludselig, så er der andre, der skal bestemme, om du må have ham med hjem, altså, det er da mærkeligt (3). Dette citat illustrer, hvor svært det kan være for pårørende pludseligt at have et barn indlagt på sygehuset, hvor det er personalet, der skal tage sig af den unge. Citatet giver udtryk for, at de ikke føler sig respekteret, og at der ikke bliver taget hensyn til deres følelser til den unge, hvor de har et knyttet bånd, og synes det bedste og vil det bedste for deres barn. 19

25 Ifølge Meleis er sygeplejersken ofte den primære omsorgsperson på sygehuset til patienter og pårørende. Det er sygeplejersken, som forbereder patienten og de pårørende på de ændringer, der kommer til at præge deres nye hverdag. Sygeplejersken er med til at gøre overgangen lettere. Bl.a. ved at lære patienterne og de pårørende nye færdigheder, som gør det nemmere for patienten i forbindelse med hans/hendes nye livssituation (Meleis, 2000, s. 13). I forhold til vores projekt er det vigtigt, at sygeplejersken er klar over, at der er flere overgange i den unges liv: den nye dannelse af deres identitet, puberteten, og den psykiske lidelse. Under alle tre interviews var det meget tydeligt, at de pårørende ikke rigtig vidste hvilke normer, der gjaldt for dem på afdelingen. De var meget usikre på, hvilke forventninger de kunne have til personalet i forhold til, hvor meget de skulle være en del af behandlingen: Det synes jeg ikke, jeg havde behov for, fordi altså, der blev jo gjort det, der skulle med hende, og jeg havde jo ikke en fjerneste ide om sådan noget der med, hverken ADHD eller noget som helst.. altså jeg har ikke noget forhold til psykisk syge (2). Her er et eksempel på en pårørende, som mener, at det er fint, at personalet tager sig af behandlingen, fordi den pårørende ikke selv ved meget om det at have en psykisk lidelse. Men trods det er det de pårørende, som skal tage sig af den unge, efter udskrivelsen. Sygeplejersken har en faglig viden, som hun kan bidrage med, til at hjælpe de pårørende med ind over behandlingen. Ifølge den sociale lovgivning, skal tilbud til børn og unge så vidt muligt gives i samarbejde med de pårørende. Børn og unge kan som udgangspunkt ikke have en kontakt til det offentlige uden de pårørendes medvirken. De pårørende skal under alle omstændigheder inddrages, hvis der er tale om forhold, som på indgribende måde berører den unge (Basse, Kristensen, 2006, s. 45). Selvom de pårørende har forskellige forventninger til at blive inddraget af personalet, er det stadigvæk sygeplejerskens ansvar at medinddrage de pårørende for, at de bedre kan støtte deres barn efter udskrivelsen Kommunikationen imellem personalet og de pårørende på afdelingen (Udarbejdet af Sigurbjörg Jónsdóttir) Set i forhold til det Løgstrup siger, er kommunikationen vigtig i alle sygeplejefaglige sammenhæng. Et menneske har aldrig med et andet menneske 20

26 at gøre, uden at han holder noget af den andens liv i sin hånd, og når det er i stort omfang, kan det stå til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej (Riis, Birkelund, 2010, s. 57). Denne definition af Løgstrup bruges, da den illustrer betydningen af sygeplejerskens rolle på afdelingen, idet hun har et stort ansvar, i forhold til de mennesker hun er i berøring med, hvor kommunikationen spiller en vigtig rolle. Det er tydeligt fra de tre interviews, at kommunikationen ligeledes er meget vigtig ifølge de pårørende. Det har stor betydning for de pårørende, hvordan tingene siges, da de går igennem en svær periode, som nærmest kan beskrives som en krisesituation for nogle. Dette følte de pårørende ikke der bliver taget hensyn til, Jeg synes jo på en eller anden måde, at jeg ikke kan forstå, at man ikke har større forståelse for pårørende. For vi kan jo sagtens her bagefter sige: jamen vi har godt nok også været påvirket og en mor med sin søn, der er indlagt hvor sårbar hun er. Der synes jeg jo et eller anden sted, man som professionel det kan simpelthen ikke passe, man ikke ved lidt mere om det. Jeg syntes nogle af de udtalelser de nogen gange kommer med, altså hvor jeg næsten har skullet ind og redde min kone altså når de lige sådan har sagt et eller andet totalt.. (3). De pårørende står i en situation, hvor de føler afmagt og skal forholde sig til, at deres barn har en psykisk lidelse. Citatet belyser som sagt ovenstående ifølge Løgstrup, vigtigheden i, at sygeplejersken skal være bevidst om den måde hun kommunikere på. Set ud fra den sundhedspædagogiske kommunikation, som adskiller sig fra andre slags kommunikation ved, at der er et klart formål, forstået på den måde, at den anden skal blive i stand til at vælge og handle i relation til egen sundhed og sygdom, skal sygeplejersken bruge forskellige kommunikative redskaber. Aktiv lytning er helt grundlæggende for at opnå forståelse for den andens perspektiv, hvor sygeplejersken skal forholde sig nysgerrigt undersøgende gennem åbne spørgsmål, som ikke kan besvares med et ja eller nej. Hun skal holde pauser, nikke og have øjenkontakt, så den anden føler sig set, hørt, forstået og ikke mindst får mulighed for at reflektere (Houborg, 2010, s ). Hvor de pårørende giver udtryk for mangel på forståelse for deres situation fra personalet, er denne metode en god måde at få et indblik i deres oplevelse af situationen og derved kan yde den støtte, som de lige præcis har brug for. 21