NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGERI KØBENHAVN NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2 LETH & GORI

2 Kolofon Bestiller Bygherre Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen Byggeri København Bygherrerådgiver / arkitekt LETH & GORI Kontaktperson: Karsten Gori / kg@lethgori.dk, Ingeniør Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S Konsulenter ViaTrafik A/S (Trafikanalyse / trafikstøj) COWI (Screening af risiko fra ammoniakanlæg) Golder Associates (miljøsanerings-undersøgelser) Projektfase Screening, version 2 Dokument - Dato Rev. dato Revision 02 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION 1.1 Baggrund og forudsætninger Omfang og afgrænsning af screening og præundersøgelser Grænseflade til ByK-introduktion 2. OVERSIGT / KONKLUSION 2.1 Oversigt over præundersøgelser Geotekniske forhold Byggegrube Forurenet jord Miljøsanering og nedrivning Ammoniakanlæg Trafikforhold Luftforurening Trafikstøj Virksomhedsstøj / støj fra Inco/Staldgade 2.3 Next step Projektets gennemførelse / tidsplan Genhusning / tidlig opstart af Gasværksvejens Skole 3. ØKONOMISK REDEGØRELSE 3.1 Økonomisk redegørelse 3.2 Økonomisk oversigt, ny skole i Kødbyen 3.3 Særlige forhold / stedsspecifikke forhopld 3.4 Overslag over trafikregulerende omkostninger 3.5 Overslag over afværgetiltag, ammoniakanlæg 4. BYGGEFELT 4.1 Arealopgørelse / bebyggelsesprocent 4.2 Muligheder for udvidelse af byggefelt 5. AREALOVERSIGT / PERSONBELASTNING 5.1 Arealoversigt Grundlag / 3-sporet skole Antal elever, personale / personbelastning Tilvalg, arealkrav 6. VOLUMENSTUDIER 6.1 Stedsafhængige forhold Skalatilpasning, byrum og kantzoner 6.2 Urban strategi Bevægelser og byrum 6.3 Udearealer Differentierede læringsrum inde og ude Disponering af udearealer Udearealer på terræn / tag 6.4 Dagslysstudier Lys- og skyggeforhold på udearealer En plads i solen 6.4 Volumenstudier Grundlag 3-sporet skole Tilvalg A - madskole Tilvalg B - kulturinstitution Tilvalg C - idrætshal Tilvalg D - idrætssale etableres ikke Tilvalg E - madskole + kulturinst. + idrætshal 7. TEKNISKE PRÆUNDERSØGELSER 7.1. Geotekniske undersøgelser (Øllgaard) Funderingsforhold Forurenet jord Byggegrube 7.2. Miljøsanering og nedrivning (Øllgaard) Miljøsanering af eksisterende bygninger Nedrivning af eksisterende bygninger og belægninger i terræn 7.3. Ammoniakanlæg (COWI) 7.4. Luftforurening (TMF) 7.5. Ledninger og anlæg i jord (Øllgaard) 7.6. Særlige forhold under udførelsen (Øllgaard) Byggeplads og oplagring Støj, støv og vibrationer 7.7. Håndtering af regnvand / skybrudssikring Håndtering af regnvand Skybrudssikring 8. SCREENING AF TRAFIKALE FORHOLD (VIATRAFIK) 1. Indledning 2. Skoleveje 3. Parkeringsbehov 4. Afsætning (Kys&Kør) 5. Handicapparkering 6. Parkeringsafgift 7. Samlet anbefaling og oversigt 8. Krydskapacitet på Skelbækgade Bilag 1: Trafikmængder Bilag 2: Uheldskort Bilag 3: Krydskapacitet på Skelbækgade Bilag 4: Skoleruter 9. TRAFIKSTØJ (VIATRAFIK) 1. Resume 2. Beregningsresultater 3. Grænseværdier 4. Facadeisolering 5. Beregningsforudsætninger BILAG [1] Forureningsundersøgelse på to lokaliteter i Kødbyen, NIRAS, januar 2009 [2] Overslag over miljørelaterede omkostninger ifbm eventuelt byggeri, NIRAS, 21. januar 2019 [3] Risiko fra ammoniakanlæg, COWI, [4] Miljø i byggeri og anlæg 2016, Miljøkrav til Københavns Kommunes byggeri [5] Bygningsundersøgelse, Golder Associates, [6] EDD - Omkostninger til sanering af bygninger, Golder Associates, [7] Input til screening vedr. luftforurening, KK TMF, [8] Risiko fra ammoniakanlæg, resume, COWI, [9] Vurdering af omkostninger til nedrivning, Golder Associates, [10] Referat fra møde vedr. luftforurening,

4 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund og forudsætninger - version Omfang og afgrænsning af screening og præundersøgelser Denne screening afgrænser sig til en præundersøgelse af muligheden for at placere en ny 3-sporet skole på den sydvestlige hjørnegrund i Den Hvide Kødby. Screeningen omfatter en række tekniske forundersøgelser, samt et volumenstudie der undersøger en række tilvalgsstudier, hvor et lokalt kulturhus, bibliotek, idrætshal og madskole samlokaliseres med skolen. Volumenundersøgelserne er gennemført med udgangspunkt i relevante oplysninger om grundens beskaffenhed, miljø-, støj- og trafikforhold, samt øvrige plan- og servitutforhold. Studiet er en vurdering af områdets stedbundne værdier og potentialer. Screeningen beskriver desuden hvilke forhold ift. byggegrunden og byggeprogrammet der skal belyses nærmere i en videre proces, samt giver et bud på anlægsøkonomi og tidsplan for projektet. Præundersøgelsen ligger således forud for den egentlige planlægningsfase Grænseflade til ByK-introduktion Nærværende screening følges af en separat introduktion med konklusion fra BYK til rapporten og den videre proces. Desuden vil der blive peget på kommende aktiviteter, som skal gennemføres i en efterfølgende planlægningsfase, herunder dialog med KFF, BUF og TMF. Det kan oplyses, at afsnittet om trafik forventes revideret i løbet af uge 25. DEMOKRATI-DAG - GASVÆRKSVEJENS SKOLE, 2014 FOTO: LETH & GORI 4

5 LETH & GORI BYGGEFELT DEN HVIDE KØDBY DEN GRÅ KØDBY DEN BRUNE KØDBY 5 KONTEKST KØ D BYE N NY SKOLE I KØDBYEN S C R E E N I N G 2016 V E R S I O N 2

6 AMMONIAK ANLÆG SIGNATURFORKLARING EKSISTERENDE BYGNINGER BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER FREDEDE BYGNINGER FREDET AREAL BYGNINGER DER NEDRIVES 6 SITUATIONSPLAN EKSISTERENDE FORHOLD / SKALA 1:1500

7 2. OVERSIGT / KONKLUSION 2.1. Oversigt over præundersøgelser Risikobillede Nedenfor gennemgås overordnet de væsentligste hovedkonklusioner og forslag til tiltag fra sceeningens gennemførte tekniske præundersøgelser. Disse omfatter undersøgelser af byggegrundens geotekniske, miljø- og forureningsmæssige, samt trafikale forhold. Omfanget, udpegningen og nødvendigheden af de gennemførte screeninger og præundersøgelser er vurderet i opstillingen af et første risikobillede af forhold, der skulle kunne forhindre gennemførelsen af en ny skole på hjørnegrunden i Kødbyen. Der har således været fokus på af tegne og afgrænse risikobilledet ifm. det eksisterende ammoniakanlæg i Kødbyen, at gennemføre en trafikanalyse ift. sikker skolevej, flow og parkeringsforhold, samt vurdere forurenings-, støj-, og grundens geotekniske forhold. Tid og økonomi Afsnittet afsluttes med et bud på tidsplan for projektets gennemførelse. I kapitel 3 redegøres for screeningens økonomiske vurdering af de samlede byggeudgifter, herunder en gennemgang af særlige og stedsspecifikke forhold, der knytter sig til - og fordyrer, byggeriet af en ny skole i Kødbyen. Arkitektonisk screening af muligheder, potentialer og udfordringer Endelig er der gennemført en foreløbigt arkitektonisk screening (jf. kapitel 6), som bl.a. omfatter en afgrænset egenartsanalyse og værdisætning af stedets og opgavens unikke potentialer og kvaliteter. Denne screening omfatter desuden en række areal- og volumenstudier, som er gennemført med det formål at sandsynliggøre og dokumentere mulighederne for etablering af en ny skole på hjørnegrunden, i samtænkning med en række kultur- og fritidsfunktioner, der er opstillet som selvstændige tilvalgsscenarier. Den arkitektoniske screening redegør desuden for etablering af udearealer - dels på terræn og dels på tage i form af taghaver og/eller -terrasser Geotekniske forhold Vurdering af funderingsforholdende på grunden er screenet af Øllgaard Rådgivende Ingeniører, baseret på geoteknisk undersøgelse udført i forbindelse med udarbejdelse af [1] Forureningsundersøgelse på to lokaliteter i Kødbyen, jf. bilag. Der er et forholdsvist stort niveauspring, på mellem 2,5 og 4,5 meter, mellem den del af grunden som vender ud mod Skelbækgade/Ingerslevsgade og den del af grunden som vender ind mod Kødbyen. Det ses af boreprofilerne, at der er en del opfyld på grunden og det må forventes at funderingsniveauet for hele grunden ligger i mellem kote +1,0 og kote -1,0. Ifølge potentialekort for 2008 (grundvandsniveauet) er potentialet for det primære grundvand omkring kote 0 i Kødbyen. På grund af det store niveauspring og fordi funderingsniveauet ligger så forholdsvis dybt vil det være naturligt at udføre kælder/underetage med niveaufri adgang til den del af grunden som vender ind mod Kødbyen. For den del af bygningen der udføres uden kælder/underetag, skal der funderes på pæle eller dybe borede fundamenter Byggegrube I forbindelse med udgravning for bygningen samt udgravning for håndtering af forurenet jord skal det sikres, at de omkringliggende blivende bygninger og anlæg ikke ødelægges. Dette kan sikres ved etablering af indfatningsvægge omkring byggegruben. Indfatningsvægge kan f.eks. udføres ved ramning, nedpresning eller vibrering af spunsjern. Det vurderes, at det er nødvendigt at etablere indfatningsvægge langs skel mod Kødboderne 2-14, skel mod Skelbækgade, skel mod Ingerslevsgade og skel mod ammoniakanlægget. Omkostningerne til byggegrube er medtaget i den økonomiske oversigt Forurenet jord Vurdering af forholdende omkring forurenet jord på grunden er screenet af Øllgard Rådgivende Ingeniører, baseret på forureningsundersøgelsen udført i forbindelse med udarbejdelse af [1] Forureningsundersøgelse på to lokaliteter i Kødbyen. Undersøgelsen har vist at der generelt er påvist forhøjet indhold af tungmetaller og PAH er. Herudover er der flere steder påvist forhøjet indhold af cyranid. I 15 af 17 boringer er der påvist indhold af oliekomponenter i jorden. Området vurderes generelt, at være forurenet med olikomponenter i større eller mindre grad. I henhold til [2] vurderes det, at den øverste 0,5 meter af hele området skal opgraves, bortkøres og deponeres. Herudover vurderes det i [2], at der skal opgraves, bortkøres og deponeres yderlige 1,5 meter på en 1/3 af området for at fjerne risikoen for kontakt med forurenet jord. 7

8 2.1.4 Miljøsanering og nedrivning Vurdering af forholdende omkring miljøsanering af eksisterende bygninger er baseret på [5] Bygningsmiljøundersøgelse samt [6] EDD Omkostninger til sanering af bygningerne, begge udarbejdet af firmaet Golder Associates. Ved bygningsgennemgang og prøvetagning, er der udtaget materialeprøver til analyse for indhold af miljøfarlige stoffer. Prøverne blev udtaget af tilgængelige bygningsmaterialer, herunder gulv-, væg- og loftmalinger, bløde fuger, fliser mm. Prøverne påviser en række stoffer og materialer over grænsen for farligt affald og det konkluderes således, at der skal foretages en miljøsanering forud for nedrivning af grundens eksisterende bygninger. Efter miljøsanering af de eksisterende bygninger skal disse nedbrydes og affaldshåndteres. Herudover skal belægninger i terræn nedbrydes og affaldshåndteres. Omkostningerne til miljøsaneringen og nedrivningsarbejder er medtaget i den økonomiske oversigt Ammoniakanlæg Risikoen fra ammoniakanlæg i Kødbyen er i præundersøgelsesfasen screenet af COWI i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningens miljøsagsbehandlere. Den planlagte skole mv. ligger i beredskabszonen omkring Kødbyens Maskincentral, som er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets Risikobekendtgørelse på grund af risiko for udslip af ammoniak. Derfor er der, allerede i denne forundersøgelsesfase, foretaget en risikoscreening for at afdække hvad der evt. er nødvendigt af risikoreducerende tiltag for at kunne placere en skole mv. her. I forbindelse med rapporten er der screenet for risiko fra eksisterende ammoniakanlæg i Kødbyen. Der er identificeret tiltag med begrænsede omkostninger, som med sikkerhed bringer risikoen i Staldgade så langt ned, at skolens placering, også med en idrætshal med udeareal på taget, er acceptabel. Tiltaget omfatter afkast over tag som de, der allerede findes over tunnellerne i Kødbyen. Omkostninger til dette tiltag, samt evt. mindre forbedrende tiltag i Maskincentralen skønnes at ligge på ca. 4,0 mio. kr. (ekskl. moms). I øvrigt vil de fleste nuværende restriktioner på de andre lejemål i Staldgade også kunne fjernes Trafikforhold Trafikforholdene ved placering af en ny skole i Kødbyen er screenet i præundersøgelsesfasen af ViaTrafik i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningens trafikeksperter og Københavns Kommunes enhed for Sikker Skolevej. Den nye skoleplacering betyder at den gennemsnitlige afstand mellem hjem og skole øges med ca. 500 meter for elever i det eksisterende skoledistrikt. Det vurderes dog, at eleverne fortsat vil have en acceptabel afstand til skole idet 90 % af elevernes ruter er kortere end 1 km. Generelt gør de trafikale forhold i København det vanskeligt at skabe optimale skoleveje. Således er der visse trafikale udfordringer i de nuværende skoleveje til/fra Gasværksvejens Skole, som forstærkes med den nye placering, blandt andet som følge af længere skoleveje. Det vurderes, at det vil være muligt at skabe acceptable skoleveje med hensyn til trafiksikkerhed og tryghed. En forudsætning for dette er, at der anlægges en række fysiske tilltag; herunder forbedring af krydsningsmulighederne på Sønder Boulevard og Istedgade. Dette kan have betydning for fremkommeligheden for den øvrige trafik. Herudover er der behov for forbedrede cykelfaciliteter langs Skelbækgade, Halmtorvet og Gasværksvej, hvilket sandsynligvis reducerer parkeringskapaciteten i disse gader. Der har i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport været en dialog med bestillerne og med TMF s trafikteknikerne om antallet af permanente parkeringspladser i konstruktion og om antallet af afsætningspladser. Der er i nærværende rapport regnet med behov for 30 parkeringspladser og 7 afsætningspladser. Disse forudsætninger vil blive gjort til genstand for en videre kritisk prøvelse i en eventuel forundersøgelse. Al parkering og afsætning skal kunne foregå inden for skolens matrikel. Kapacitetsberegninger viser, at der ikke er problemer med trafikafviklingen i krydsene Ingerslevsgade/ Skelbækgade/Dybbølsbro og Skelbækgade/Kødboderne i morgenspids-situationen. Går man videre med projektet må det forventes at kræve en opdatering af ammoniakanlæggets Sikkerhedsdokument, hvor evt. yderligere krav fra miljø- og beredskabsmyndigheder skal indarbejdes. Risikovurderingen herfra skal fremgå af VVMredegørelsen. I byggefasen skal beredskabsforhold omkring mulige ammoniakudslip fremgå af Plan for Sikkerhed og Sundhed, efter anvisning fra de kompetente myndigheder. 8

9 2.1.7 Luftforurening Luftforureningen er i præundersøgelsesfasen vurderet af embedsmand i København Kommune, Teknikog miljøforvaltningen, Byens Udvikling. Der henvises til afsnit 7.4, for uddybende forklaring. Heraf konkluderes det, at trafikken på Ingerslevsgade og Skelbækgade har en væsentlig betydning for luftkvaliteten omkring den nye skole. Københavns Kommune har for nylig gennemført et projekt om måling af luftforurening på Gasværksvej, og målingsresultatet viser at Gasværksvej (før og efter ensretningen) overholder EU s luftkvalitetskriterier. Trafikmængden på Ingerslevsgade og Skelbækgade er mindre end Gasværksvej (før ensretningen) og den overordnede vurdering er, at luftkvalitet omkring den nye skole ikke vil give anledning til overskridelse af EU s grænseværdier. Derudover ligger syd for skoleområdet et jernbaneareal, hvor der forholdsvist er åbent, og hvor spredningsforholdene er gode. Det er desuden vurderingen, at togenes bidrag til luftforureningen er forholdsvis lille, sammenlignet med den øvrige trafikmængde. Som det fremgår af referat fra møde med TMF, jf. bilag [10], er det TMF s overordnede foreløbige konklusion, at hverken trafikmængde eller jernbane- og togdrift, vil give anledning til en overskridelse af gældende EUgrænseværdier, jf. Luftskvalitetsdirektivet. På denne baggrund vurderes luftforureningsproblematikken ikke at ville give anledning til problemer ved gennemførelse af en mulig næste planlægningsfase. Det understreges, at der ikke er gennemført aktuelle målinger eller beregninger af luftforureningen ifm. screeningens præundersøgelser og der foreligger således ikke konkrete data om luft- og partikelforureningen. Det er derfor screeningens anbefaling, at der i en evt. efterfølgende planlægningsfase gennemføres beregninger ift. at eftervise forureningsproblematikken og at sådanne beregninger desuden behandler en fremskrivning af forureningsproblematikken i forbindelse med hele områdets udvikling, herunder etablering af IKEA varehus, nye ungdomsboliger og erhvervsbyggeri mv. på baneterrænet Trafikstøj Trafikstøj fra Skelbækgade og Ingerslevsgade, samt støj fra jernbaneterrænet, er i screeningen vurderet af ViaTrafik. Støjniveau fra trafikken ved den ny skole i Kødbyen vil være på samme niveau som ved den nuværende skole på Gasværksvej, hvilket dog ligger over de vejledende grænseværdier på 58 db ved skoler. Inde i gården vil niveauet være acceptabelt, men ud mod Skelbækgade og Ingerslevsgade, vil støjniveauet ligge væsentligt over gældende grænseværdier (hhv. optil 64 db på Skelbækgade og 70 db på Ingerslevsgade). Derfor vil de være nødvendigt at lydisolere facaderne ud mod disse veje. Når støjniveauet overskrider 68 db er det vanskeligt og dyrt at lydisolere facaden tilstrækkeligt. Derfor vil det endvidere være nødvendigt at anlægge støjsvag asfalt på Ingerslevsgade, således at støjniveauet ligger under 68 db inden skolens facade. Såfremt støjsvag asfalt alene ikke kan reducere trafikstøjen tilstrækkeligt, bør der implementeres yderligere tiltag fx at reducere bilernes hastighed på strækningen forbi skolen. Ud mod Ingerslevsgade ligger togstøjen på db hvilket er over den vejledende grænseværdi (64 db for togstøj). Dette vurderes dog, at kunne afhjælpes med facadeisolering Virksomhedsstøj / støj fra Inco/Staldgade Der er screeningens foreløbige vurdering og konklusion ift. virksomhedsstøj fra Inco s varegård i Staldgade, at denne bør søges reduceret. Det er målet, at støjreduktionen gennemføres uden at Inco s tilstedeværelse og virksomhed i Kødbyen begrænses. Det skal i den videre planlægningsfase vurderes, hvordan virksomhedsstøjen kan reduceres, f.eks. gennem en afskærmning og/eller indkapsling af støjkilderne og/eller ved at lydisolere skolens facader mod varegården. Det skønnes at ovenstående tiltag hver for sig kan sikre et acceptabelt støjniveau, men der bør udarbejdes egentlige støjberegninger, så snart der foreligger oplysninger om støjkilderne. Disse forhold og vurderingen af virksomhedsstøj og eventuelle afværgetiltag, skal følgeligt behandles i i en kommende planlægningsfase. 9

10 PROCESPLAN PRINCIPIEL TIDSPLAN FOR PROJEKTETS GENNEMFØRELSE BUDGET 17 [ EFTERÅR 2016] [ JANUAR 2019] [SOMMER 2022] Indvielse Skolestart PLANLÆGNINGSFASE / LOKALPLAN PROJEKTERING OG UDFØRELSE IHT. STRATEGISK PARTNERING MÅNEDER * CA. 3 ÅR / 36 MÅNEDER * Note: Lokalplan og udbudsperioder forsøges indpasset parallelt med planlægningsfasen. Det pædagogiske grundlag for ny skole i Kødbyen, gennemføres ligeledes parallelt med planlægningsfasen Next step Projektets gennemførelse / tidsplan Ovenfor er skitseret et bud på en tidplan for projektets gennemførelse. Planlægningsfasen opstarter efteråret 2016, forudsat at planlægningsbevillingen gives. Tidsrammen for de forskellige faser er baseret på skøn og efterlader et mindre slæk på 3 måneder. Det vurderes, at der ligger en væsentlig bygherrerådgiverrolle i projektet, som kunne udbydes som en samlet pakke ifm. planlægningsfasen. Det skal præciseres, at bygge- og anlægsopgaven, såvel som indkøbet af tjenesteydelser (arkitekt, ingeniør) ligger over udbudsdirektivets tærskelværdier og at arbejdet således skal udbydes efter direktivet (EU-udbud) Tidlig opstart af Gasværksvejens Skole I forbindelse med den detaljerede planlægning af projektet, skal der være fokus på frister for opsigelse af lejeaftaler mv. med henblik på at skabe en god proces. I den økonomiske oversigt er der afsat midler til Tidlig opstart af de klasser på Gasværksvejens Skole, som der ikke er plads til indenfor skolens eksisterende rammer på Gasværksvejen, før byggeriet er færdigt. Der tages udgangspunkt i den beregnede tilvækst i skoleklasser og KKFO ere, som ikke kan rummes i den nuværende skole. Behovet for tidlig opstart : 1 basislokale plus 1 KKFO gruppelokale : 2 basislokaler plus 2 KKFO gruppelokaler : 2 basislokaler plus 2 KKFO gruppelokaler : 2 basislokaler plus 2 KKFO gruppelokaler Overgangen fra Gasværksvejens eksisterende lokaliteter og til den nye skole i Kødbyen vil således kræve en særlig opmærksomhed og planlægning ift. tidlig opstart. Forhold omkring evt. genhusning for Kultur- og Fritidsforvaltningens forskellige parter skal klarlægges, sammen med planlægning af evt. til- og fraflytning ved samtænkning af en kulturinstitution på den nye skole i Kødbyen. 10

11 3. ØKONOMISK REDEGØRELSE 3.1 Økonomisk redegørelse Forudsætninger Der er foretaget en summarisk kalkulation af de samlede omkostninger ved etableringen af en ny fuld 3-sporet skole i Kødbyen med KKFO og EAT-bod (grundlag), hvortil der er knyttet tillæg for en række tilvalg. Disse tilvalg er: Ekstraudgifterne fra de fire tilvalgsscenarier er opgjort netto, således at effekterne af samlokaliseringerne er fratrukket prisen for tillæggene. Endelig er der regnet på et alternativ for en skole helt uden gymnastiksale (tilvalg D), under forudsætning af, at der findes konkrete erstatningsfaciliteter i skolen nærområde Projektudgifter De samlede projektudgifter omfatter entrepriseudgifter inkl. byggeplads og særlige vinterforanstaltninger, samt et afsætningsbeløb til uforudsete udgifter (UFO) på 10 %. Det vurderes, at denne reservation - på nuværende stade - er behæftet med ganske stor usikkerhed, hvorfor der er opstillet et budgetspænd med en afvigelse på +10 %, Byggeudgifterne omfatter endvidere rådgivningsudgifter, herunder planlægningsomkostninger og omkostninger til forundersøgelser, samt øvrige omkostninger til byggesagsgebyr, tilsutningsafgifter mv Administrationsudgifter Endeligt omfatter oversigten øvrige ByK udgifter, herunder et afsat beløb på Kr. 8.0 mio. til tidlig opstart, samt FF-udgifter (fagforvaltningen). Disse udgifter omfatter et bud på flytteudgifter, ligesom der er givet et overslag på løst inventar - dels for skolen og dels for kultur- og fritidsfaciliteterne. Administrationsudgifterne er afsat som procentsatser. Udgifterne skal granskes i det videre forløb. 3.2 Økonomisk oversigt, Ny skole i Kødbyen Samlede byggeudgifter, inkl. ByK og FF-udgifter Budget_screening Præundersøgelse Figur 1 mio. Kr., 1 decimal / ekskl. moms Samlet pris for ny 3-sporet skole i Kødbyen - fratrukket omkostninger til særlige og stedsspecifikke forhold (se pkt. 3.3) Figur 2 Samlede byggeudgifter / fratrukket særlige og stedsspecifikke forhold mio. Kr., 1 decimal / Budget_screening Præundersøgelse ekskl. moms Projektudgift inkl. 10% usikkerhed Grundlag_ Ny 3-sporet skole Tilvalg A_ Madskole Tilvalg B_ Kulturinstitution Tilvalg C_ Idrætshal Tilvalg D_ Gymnastiksale etabl. ikke Prisbasis, samlet projektudgift (inkl. 10 % usikkerhed) Grundlag_ Ny 3-sporet skole 397 Tilvalg A_ Madskole 13 Tilvalg B_ Kulturinstitution 70 Tilvalg C_ Idrætshal 35 Tilvalg D_ Gymnastiksale etabl. ikke -35 Minus udgifter afledt af særlige forhold * Note: Den økonomiske oversigt bygger på erfaringspriser (V&S-prisdata, 2015) angivet som enhedspriser pr. m2 for skole-, kultur- og idrætsbyggeri. Økonomiopstillingen er gennemført som en forsimplet successiv kalkulation. Det angivne budgetspænd på +10 % knytter sig til en usikkerhed begrundet i det tidlige stade. Spændet repræsenterer således det forventede maksimale budget med en afvigelse på 10 %. Anlægsøkonomien skal kvalificeres i planlægningsfasen. Minus udgifter afledt af stedsspec. forhold Samlet udgift (ekskl. særlige og stedsspecifikke forhold)

12 3.3 Særlige forhold / stedsspecifikke forhold I de samlede omkostninger indgår en række særlige forhold, som gælder for de nuværende konstruktioner på grunden (eksisterende bygninger, jernbanetunnel mv.), og som er knyttet til grundens begrænsede størrelse og særlige geometriske udstrækning langs Skelbækgade og Ingerslevsgade. Endvidere indgår en række stedsspecifikke forhold, som knytter sig til grundens placering i byen, herunder trafikforhold, planforhold og forhold af betydning for byggeriets logistik. Særlige forhold, som indebærer ekstrapriser ift. normalt skolebyggeri, er opgjort således: Figur 3 Byggeudgifter / meromkostninger særlige forhold mio. Kr., 1 decimal / ekskl. moms Budget_screening Præundersøgelse Stedsspecifikke forhold, som indebærer ekstrapriser ift. normalt skolebyggeri, er opgjort således: Figur 4 Byggeudgifter / meromkostninger stedsspecifikke forhold mio. Kr., 1 decimal / ekskl. moms Budget_screening Præundersøgelse Nedrivning, eksist. bygninger, belægninger, samt miljøsanering Etablering af udeareal på tag Parkeringskælder / cykelkælder Håndtering af forurenet jord Grundlag_ Ny 3-sporet skole 12,9 1,4 14,3 10,6 Tilvalg A_ Madskole Tilvalg B_ Kulturinstitution Tilvalg C_ Idrætshal - 2,8 - - Tilvalg D_ Gymnastiksale etabl. ikke Ammoniakanlæg Trafikregulerende foranstaltninger Arkitekturkrav i relation til Kødbyen (Skønnet) Lydisolering af facader / facadeafskærmning Grundlag_ Ny 3-sporet skole 4,0 6,0 7,8 8,0 Tilvalg A_ Madskole 0,3 0,4 Tilvalg B_ Kulturinstitution 1,4 1,7 Tilvalg C_ Idrætshal 0,7 0,5 Tilvalg D_ Gymnastiksale etabl. ikke - 0,8-0,5 Ekstra fundering og byggegrube 5, Stedsspecifikke forhold, i alt 25,8 0,7 3,1 1,2-1,3 Omlægninger af afløbstrykledninger 2, Særlige forhold, i alt 47, ,8-12

13 3.4 Overslag over trafikregulerende omkostninger I forbindelse med rapporten er der screenet for behovet for trafikregulerende og -dæmpende foranstaltninger, i det dog udgifter til fredeliggørelse af Skelbækgade er forudsat finansieret allerede. Tiltagene anslås at koste i størrelsesordenen 6,0 mio. kr. alt inklusiv. Dette dækker anlæg og projektering (ekskl. tidsforbrug for kommunens ansatte). Omkostningerne er omfattet af screeningens økonomiske oversigt. Prisen omfatter ikke omkostninger til etablering af eventuel erstatningsparkering. Prisen omfatter ikke krydsningspunktet i krydset Sønder Boulevard / Skelbækgade og cykelstier på Skelbækgade, da vi mener dette er omfattet af allerede planlagte projekter. 3.5 Overslag over afværgetiltag, ammoniakanlæg I forbindelse med rapporten er der screenet for risiko fra eksisterende ammoniakanlæg i Kødbyen. Der er identificeret tiltag med begrænsede omkostninger, som med sikkerhed bringer risikoen i Staldgade så langt ned, at skolens placering, også med en idrætshal med udeareal på taget, er acceptabel. Tiltaget omfatter afkast over tag som de, der allerede findes over tunnellerne i Kødbyen. Omkostninger til dette tiltag, samt evt. mindre forbedrende tiltag i Maskincentralen skønnes at ligge på 4,0 mio. kr. (ekskl. moms). Omkostningerne er omfattet af screeningens økonomiske oversigt. 13

14 4. BYGGEFELT 4.1. Arealopgørelse / bebyggelsesprocent Grundoplysninger Kommune: Københavns Kommune Matrikel: 174 Ejerlav: Udenbys Vester Kvarter, København Vejnavn: Flæsketorvet 1 Matrikulært areal: m 2 Vejareal: m 2 Udstykning Udstykningsforslag: m 2 Udvidelse af udstykning (forslag): 190 m 2 Samlet grundareal, i alt: m 2 Bebyggelsesprocent Kommuneplanen fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på hjørnegrunden Skelbækgade/ Ingerslevsgade på maksimalt 185 %, svarende til et etageareal på m 2. Forundersøgelselsens bebyggelsesprocenter varierer med omfanget af tilvalgsscenarierne. Ved nyopførelse af en 3-sporet skole som beskrevet i arealoversigten, udgør etagearealet godt m2 (ekskl. kælder), hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på godt 113 %. Ved tilvalg af samtlige tilvalgsscenarier, dvs. madskole, kulturinstitution (kulturhus plus bibliotekt), samt idrætshal, vokser etagearealet samlet til m2, hvilket giver en bebyggelsesprocent på 154 % - og altså stadig under kommuneplanens ramme. Bebyggelsesprocenter ved de enkelte tilvalgsscenarier fremgår af efterfølgende volumenstudierne Udvidelse af byggefeltet SIGNATURFORKLARING MULIG UDVIDELSE AF BYGGEFELT Der foreslås en udvidelse af byggefeltet ved at flytte feltets østlige grænse mod Staldgade ca. 11 m mod øst, ved at begrænse arealet af Inco s varegård. Gang-passagen mellem Kødboderne og Staldgade bevares uændret. Dette giver en samlet udvidelse af feltet på godt 190 m 2 Denne udvidelse har været drøftet på formøde med Kødbyen og Inco, med det mål at afklare Inco s benyttelse af arealet ift. varelevering. Aftalen om inddragelse af arealet i byggefeltet skal bekræftes i næste fase. Fredningsforhold Udvidelsen af byggefeltet ind i den langstrakte varegård bag Flæske- og Slagtehallen med de overdækkede perroner, skal afklares i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Sådan at det sikres, at fredningsgrænserne ift. udearelaerne ikke overskrides, herunder sammenhængen til den blokerede jernbanetunnel ud mod jernbaneterrænet. Forholdet skal afklares i den næste fase. 14 UDSTYKNINGSFORSLAG PLAN SKALA 1:1000 Desuden er der i processen peget på en mulig udvidelse af byggefeltet ved at inddrage hjørnebygningen mellem Kødboderne 24 og 28. Fredningsstatus for bygningen er uklar. Dette forhold skal således afklares i en kommende planlægningsfase, før det kan besluttes hvorvidt dette areal kan/skal inkluderes i udstykningen.

15 5. AREALOVERSIGT / PERSONBELASTNING 5.1. Arealoversigt Grundlag Grundscenariet omfatter etablering af en fuld 3-sporet skole med KKFO (Københavns Kommunes fritidsordning) og EAT-bod, jf. BUFs Funktionsprogram, skoler og KKFO, 4. udgave Det samlede arealkrav i projektet defineres ud fra funktionsprogrammets arealparadigme for en 3-sporet skole, som samlet udgør m2. Nærværende projekt etableres dog uden madskole og uden tandplejen. Projektspecifikt funktionsprogram: ikke tandlæge: m 2 ikke madskole: m 2 Besparelser ift. funktionsprogrammet: 2 Det resulterer i flg. projektspecifikke arealkrav for en ny 3-sporet skole i Kødbyen: Samlet arealkrav for 3-sporet skole, netto: m 2 Samlet arealkrav for skole, brutto ved brutto/netto-faktor 1.45*: m 2 * Den angivne brutto/netto-faktor er skønnet pba. erfaringer fra ByK/BUF Antal elever, personale / personbelastning: Skolens oprettes med 3 spor fra 0. til 9. klasse, med 28 elever i hver klasse. Det giver et samlet elevtal på op til 840 elever. KKFO normeres til 336 børn, fra 0. til 3. klasse. Personale, lærere og administrativt personale på Gasværksvejens Skole udgør i dag 60 ansatte, inkl. 20 pædagoger og pædagogiske medhjælpere. Antallet forventes at stige til 84 medarbejdere ved skolens fulde udvidelse til tre spor Tilvalg, arealkrav A. Madskole Københavns Kommunes funktionsprogram for skoler og KKFO/FH omfatter fagområdet Kost og Køkkener, som rummer madkundskab, produktionskøkken (madskole) og EAT. Hosstående arealparadigme for en ny 3-sporet skole i Kødbyen (grundlagsscenarie) er nedskrevet til ikke at omfatte madskole. Tilvalg A, madskole, inkluderer således madskolens rum- og funktionsprogram i den ny skole, og der gennemføres samtidig en samlokalisering af rum og funktioner der betyder, at madskolen erstatter EATboden, ligesom auditoriet dobbeltprogrammeres til også at udgøre spiseområde for madskolen. Tilvalget understøtter Gasværksvejens Skole eksisterende særlige profil og engagement, som en af Københavns Kommunes seks madskoler (Kilde: Gasværksvejens Skoles hjemmeside). Dette resulterer i følgende arealkrav til tilvalg A, madskole: Samlet arealkrav for etablering af madskole: 278 m 2 (netto) / 403 m 2 (brutto) v/ faktor B. Kulturinstitution / Bibliotek og kulturhus Tilvalg B, Kulturinstitution / bibliotekt og kulturhus, har som mål at skabe en skole, som åbner sig mod lokalsamfundet og giver noget tilbage til bydelen. Tilvalget bygger på en høj grad af samlokalisering mellem skolens og kulturinstitutionens rum og funktioner, herunder dobbeltudnyttelse af fleksible og multifunktionelle fagområder og -lokaler, læringscenter, aktivitets- og grupperum. Samlokaliseringen af arealer til skole og kulturinstitution fremgår af nedenstående arealfigur (figur 1). Arealkravet til tilvalg B, Kulturinstitution / bibliotek og kulturhus, udgør: 2 2 Samlet netto-arealkrav for etablering af kulturinstitution: m 2 (netto) Ved en brutto/netto-faktor på 1.3* giver det et samlet bruttoareal: m 2 (brutto) * Note: Brutto/netto-faktoren repræsenterer i præ-undersøgelsesfasen et skøn og skal verificeres i den kommende planlægningsfase. Det bemærkes, at faktoren er forholdsvis lav og det vurderes således, at kulturinstitutionens rumprogram og disponering skal planlægges nøje med det mål at opnå en effektiv arealudnyttelse - f.eks. gennem reduktion af gang- og forbindelsesarealer og/eller ved dobbelprogrammering af rum og tilrettelæggelse af åbne overgangszoner mellem funktioner og rum. Med andre ord: Større åbne arealer i stedet for aflukkede rum omkring de enkelte indholdsprogrammer. 15

16 Personbelastning / åbningstider: Kulturinstitutionen (bibliotek og kulturhus) skønnes at have ca brugere pr. dag. Dette skøn baserer sig på besøgstallet for Vesterbro Bibliotek og Kulturhus for 2015, som er , hvilket giver et gennemsnit på 1295 besøgende pr. dag. Hovedparten af brugerne benytter kulturinstitutionens tilbud om eftermiddagen. Aftenåbent. Antal medarbejdere på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er i dag på 12 fastansatte og 7 vikarer/timelønnede, det vil sige ca. 11,5 årsværk. Medarbejderne er kulturmedarbejdere (AC og lign.), bibliotekarer og studentermedhjælpere/skoleelever (bogopsættere). C. Idrætshal, jf. BUF & KFFs funktions- og arealkrav til idrætshaller ArealertilskoleogkulturinstitutionpånyeGasværksvejens SkoleiKødbyen Københavns Kommunes funktionsprogram for skoler og KKFO/FH omfatter fagområdet Det kropslige og musiske område, som rummer musik og idræt. Undervisningen i idræt foregår fra 1. til 9. klassetrin og rumprogrammet omfatter to mindre gymnastiksale, tumlesal, omklædningsfaciliteter, depoter mv. Tilvalg C, idrætshal, omfatter en idrætshal der opfylder målene 44x24 m (spilleareal inkl. sikkerhedszoner), og disponering af depotrum, ophold og omklædnings- og rengøringsfaciliteter, jf. BUF/KFF s kravspecifikation. Hallen etableres med en fri rumhøjde på 7.0 m. Tilvalget tilbyder skolen andre og flere idræts- og bevægelsesmuligheder ud over arealparadigmets minimumskrav. Idrætshallen kan i eftermiddags- og aftentimerne anvendes af fritidsbrugere især foreningslivet Kulturinstitution (1.960m2) Bibliotek Administration Værksteder Bevægelseslokale Teatersal,multirum Mødelokaler Fælles (530m2) PLC(150) Faglokaler(270) Aktivitetsrum (80) Grupperum(30) Skole (6.232m2) 3spor KKFO Udenmadskole,idrætshal,kulturinstitution Arealkravet til tilvalg C, idrætshal, udgør: 2 2 Samlet netto-arealkrav for etablering af idrætshal: 775 m 2 (netto) Ved en brutto/netto-faktor på 1.3* giver det et samlet bruttoareal: m 2 (brutto) * Den angivne brutto/netto-faktor er skønnet pba. erfaringer fra ByK/KFF. Personbelastning: Benyttes af skolen i dagtimerne ifm. samlinger, skolekoncerter og andre fælles arrangementer for hele skolen, med en personbelastningen på op til 930 personer. TILVALG B KULTURINSTITUTION AREALKRAV OG SAMLOKALISERING (BUF)_DIAGRAM Til kultur- og fritidstilbud benyttes idrætshallen som træninshal med en maksimal personbelastning ifm. stævner på <50 personer. D. Gymnastiksale etableres ikke Skolens idrætskapacitet etableres ikke. Samlet netto-areal reduktion ved ikke at etablere gymnastiksale: m 2 (netto)/ Ved en brutto/netto-faktor på 1.45 giver det et samlet reduktion i bruttoareal: m 2 (brutto) Tilvalget forudsætter, at der kan findes konkrete erstatningsfaciliteter i skolens nærområde. Det bemærkes, at der i dag ikke er umiddelbar ledig kapacitet i DGi-Byen Personbelastning: Uændret ift. antal elever / personale. 16

17 6. VOLUMENSTUDIER 6.1 Stedafhængige forhold More than a building Screeningen danner baggrund for en udvikling af Den Hvide Kødby s sydvestlige hjørnegrund til en ny - levende og tryg - skole i Kødbyen. Gennem en række tilvalgsstudier undersøges mulighederne for, at tilføje madskole, kulturinstitutioner og/eller idrætshal til skolen, som kan samtænkes og benyttes af kultur- og foreningslivet i ydertimerne eller i weekenden til events og arrangementer. DEN HVIDE KØDBY -1-4 ETAGER Skolen i byen Et af screeningens mål har været, at identificere grundlaget for at fortsætte planlægningsarbejdet og forundersøgelserne for en ny skole i Kødbyen, som i synergi med Kødbyen, åbner sig op og tager del i lokalsamfundet og resten af byen. Det er screeningens foreløbige delkonklusion, at en ny skole i Kødbyen, i samspil med eventuelle tilvalgte kultur- og idrætsfaciliteter, vil kunne bidrage byen med en større åbenhed og porøsitet, og dermed styrke Københavns identitet som en tryg, demokratisk og inviterende by. HJØRNEVOLUMET RELATERER SIG TIL SKALAEN PÅ TÅRNMARKERINGER I DE NÆRLIGGENDE BOLIGKAREER, F.EKS. BEBYGGELSEN PÅ HJØRNET AF INGERSLEVSGADE OG DYBBØLSGADE SCREENING SKALATILPASNING MASKINHAL, INGERSLEVSGADE ETAGER BANETERRÆNET MED DYBBØLSBRO OG S-TOGS STATION Stedets kvaliteter Det er screeningens anbefaling ift. et evt. fortsat planlægningsarbejde, at grundlaget for en ny skole i Kødbyen opbygges på en forståelse for Den Hvide Kødby og det omkringliggende brokvarters særlige potentiale både ift. en bygningsmæssig og arkitektonisk identitet, men også for områdets helt særlige kulturelle og historiske betydning i København. Screeningen foreslår således, at der i det videre forløb foretages en udpegning af de stedbundne værdier og potentialer, som grundlag for skabelsen af en ny skole i Kødbyen med Københavner-identitet, som er tilpasset Den Hvide Kødby s og Vesterbro s karakter og atmosfære Skalatilpasning, byrum og kantzoner Grundlaget for screeningen er en række volumenstudier, hvor skolen bebygger grunden som én samlet bygningsstruktur, der dels tilpasser sig Kødbyens skala med bygninger i 1-4 etager og dels tilpasser sig Vesterbros skala med karéer i 4-5 etager. I screeningen placeres bygningsvolumenet på grunden, sådan at dette skærmer skolens udearealer mod biltrafikken på Ingerslevsgade og Skelbækgade. Bebyggelsen trapper ned mod Kødboderne, for på denne måde at skalatilpasse sig Kødbyens bygningsskala. På samme måde er der foretaget en række volumenmæssige forsætninger og tilbagetrækninger langs Ingerslevsgade, med det mål at tilpasse skolebyggeriet skala-mæssigt til maskincentralens markante bygning. På hjørnet mod Dybbølsbro er der skabt en større pladsdannelse, som er forbundet med et indledende forslag til disponering af bygningens hovedindgang og en ny passage til Kødbyen. Trygge rammer Det understreges, at forhold omkring skolens disponering, herunder placeringen af hovedindgange, disponeringen af en evt. offentlig passage og skolens overordnede indplacering i det bymæssige miljø, kræver et grundlæggende studie og fortsatte omhyggelige forundersøgelserstudier i en evt. efterfølgende planlægningsfase. Særligt skal de bymæssige intentioner og strategier balanceres med og tilpasses skolens behov for at oprette trygge og intime rammer for elever, personale og forældre. 17

18 LETH & GORI EGENART VESTERBRO / DEN MUREDE BY 18 EGENARTSANALYSE VÆRDISÆ TNING EGENART KØDBYEN / DEN HVIDE BY NY SKOLE I KØDBYEN S C R E E N I N G 2016 V E R S I O N 2

19 LETH & GORI EGENART PORTGENNEMGANGE, KANTZONER, HYBRIDE PROGRAMMER, ÅBEN STUEE TAGE EGENART DEN MUREDE BY PORTE, GENNEMGANGE, ÅBNINGER, DØRE 19 EGENARTSANALYSE VÆRDISÆ TNING EGENART DEN HVIDE BY PORTE, GENNEMGANGE, ÅBNINGER, DØRE NY SKOLE I KØDBYEN S C R E E N I N G 2016 V E R S I O N 2

20 EGENART HISTORIE / INDUSTRIKULTUR DEN GAMLE DYBBØLSBRO DEN HVIDE KØDBY / DEN GRÅ KØDBY / DEN BRUNE KØDBY_ 1934 DEN HVIDE KØDBY INDUSTRIKULTUR DEN HVIDE KØDBY EGENARTSANALYSE HISTORIE

21 BEVÆGELSER OG BYRUM DIAGRAM ADGANG FRA KØDBYEN LYSKRYDS MULIG ANKOMST FRA SKELBÆKGADE ADGANG TIL CYKELKÆLDER CYKELPARKERING PASSAGE MELLEM DEN INDRE SKOLEGÅRD OG SKOLENS FORPLADS VED DYBBØLSBRO MULIG AFSÆTNINGSPLADS / KYS & KØR NEDKØRSEL TIL P - KÆLDER MULIG ANKOMST FRA SKELBÆKGADE LYSKRYDS ADGANG TIL CYKELKÆLDER CYKEL-P MULIG PORTADGANG FRA INGERSLEVSGADE MULIG AFSÆTNINGSPLADS / KYS & KØR NEDKØRSEL TIL P - KÆLDER CYKELPARKERING BYPLADS CYKEL-P BYPLADS LYSKRYDS ANKOMST FRA DYBBELSBRO LYSKRYDS ALTERNATIV A BEVÆGELSESDIAGRAM - Bymæssig passage gennem skolen ALTERNATIV B BEVÆGELSESDIAGRAM - Byplads på hjørnet mod Dybbelsbro. Ingen offentlig passage gennem skolen ADGANG FRA DYBBØLSBRO 6.2 Urban strategi Bevægelser og byrum Der redegøres nærmere for trafikforhold, afsætning (kys & kør), sikker skolevej, parkeringsforhold for biler og cykler mv. i kapitel 7. Tekniske præundersøgelser, se afsnit 7.4 Trafikanalyse. Skolen på vrangen Som grundlag for screeningens volumenstudier er det foreslået - i overensstemmelse med det pågående lokalplanarbejde, at gennemføre en åben, uklimatiseret passage gennem den nye skole og på den måde knytte Kødbyen tættere til Dybbølsbro. Skolens primære hovedindgange og fællesområder er skitseret sådan at de knytter sig til passagen, og forbinder skolens semi-offentlige udearealer på nordsiden, med skolens nye offentlige forplads mod Dybbelsbro. Byggeriet er trukket tilbage fra Skelbækgade og Ingerslevsgade og danner en større pladsdannelse på hjørnet mod Dybbølsbro. Den nye plads sammenkædes med den åbne passage gennem huset, og danner det naturlige mødested ved ankomst fra Dybbølsbro Station. Passagen fungerer på urbant niveau, som et short-cut igennem byen - åben alle døgnets timer, hele året, og slutter sig til netværket af åbne portgennemgange og passager i Kødbyen. Således bidrager passagen til at sammenvæve Kødbyen med de omgivende bykvarterer. Om at give noget tilbage til byen Ønsket om at lukke skolen op mod byen og lade skolen give noget tilbage til byen, ligger i forlængelse af Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningens vision Fællesskab København, der formulerer en række mål og pejlemærker for byens udvikling frem mod Skolens åbenhed mod byen - både på byrumsniveau og i de forskellige programscenarier for samtænkning af rum og funktioner med fritids- og kulturfunktioner, giver dog samtidig en række udfordringer og mulige konflikter ift. skolens behov og ansvar for at skærme børnene mod byens liv. Det anbefales derfor, at skolens indretning, herunder særligt disponering af hovedindgange og udearealernes afgrænsning og kantzoner, gøres til genstand for en særlig opmærksomhed og involverende brugerdialog, i en kommende planlægningsfase. * Note: De viste diagrammer illustrerer mulige alternative bymæssige strategier ift. skolens indpasning i byen, særligt ift. flow og bevægelser, ankomstforhold og kantzoner / byrum. Disse forhold, herunder etableringen af gode, trygge og sikre ankomstforhold og byrum bør udsættes for omhyggelige forundersøgelsesstudier i en evt. efterfølgende planlægningsfase. 21

22 UDEAREALER DIAGRAM UDEAREAL PÅ TERRÆN - INDSKOLING TAGHAVE GRØN PASSAGE TAGTERRASSE SKOLENS FORPLADS / NYT BYRUM UDEAREAL PÅ TERRÆN - MELLEMTRIN + UDSKOLING TAGHAVE TAGTERRASSE 6.3 Udearealer Differentierede uderum / læringsrum inde og ude Disponeringen og udlægget af skolens udearelaer bygger på en målsætning om, at skabe fleksible og inspirerende uderum, der undersøtter Folkeskolereformens længere skoledage og intentionen om, at motion og bevægelse skal være en integreret del af skoledagen. Udearealerne placeres og samtænkes med skolens basis-, fælles- og fagområder sådan, at der kan opnås fagrelaterede og multifunktionelle udearealer, der kan fungere som udviklende læringsmiljøer Disponering af udearealer Skolens zonedeling i indskolingsområde med skolefritidsordning, mellemtrin-område og udskolingsområde, afspejles i udearealernes zoneopdeling og giver mulighed for at skabe alderstilpassede områder, der fremmer bevægelse. Udearealerne varieres - både ift. indholdsprogrammer men også rumligt ift. et levende topografisk landskab og ift. skala, sådan at de understøtter inklusion. Skolens bygninger er i screeningen foreslået disponeret langs Skelbækgade og Ingerslevsgade som en sammenhængende bygningskrop, med det mål, at lade bygningerne fungerer som (passiv) støjbarriere mod trafikstøjen. Udearealerne placeres altså støjmæssigt beskyttet bag bygningskompleksistet, som et indre gårdrum eller skolegård Udearealer på terræn / tag Det fremgår af KP11, at friarealet til grundskoler (jf. skolelovgivningen) normalt skal udgøre 40 % af skolernes etageareal, men kan fraviges på baggrund af en konkret vurdering af behovet for friareal, hvor muligheder for at anvende lokale legepladser, parker, idrætsfaciliteter og lignende indgår. Udearealerne er i screeningen forsøgt disponeret på terræn i videst muligt omfang. For at leve op til kravet om 40 % friareal, vurderes det dog nødvendigt også at disponere med udearealer på tage, i form af taghaver eller -terrasser. Det fremhæves, at dette forhold gælder samtlige tilvalgsscenarier, ligesom der også i grundscenariet (uden tilvalg) placeres udearealer på tag. Erfaringstal viser, at det er væsentlig dyrere - og forbundet med en række begrænsninger ved etablering af beplantning og legepladsudstyr, at indrette legepladser og udearealer på tage. Friarealet i grundscenariet og tilvalgsscenarierne fremgår af volumenstudierne. Som det ses, stiger andelen af udeareal på tag proportionalt med antal tilvalg. Med andre ord: Jo flere tilvalg - jo mere udeareal på tagflader. 22

23 SKYGGEDIAGRAM GRUNDSCENARIE, 3-SPORET SKOLE JÆVNDØGN, 21. MARTS / 22. SEPTEMBER, KL SKYGGEDIAGRAM TILVALGSSCENARIE B (3-SPORTET SKOLE MED KULTURINSTITUTION) JÆVNDØGN, 21. MARTS / 22. SEPTEMBER, KL Skyggediagrammer Lys- og skyggeforhold på udearealer Der er gennemført foreløbige studier og analyser af skyggediagrammer med det formål, at vurdere udearealernes lys- og skyggeforhold hen over dagen - fra formiddagens frikvarterer og pauser, over spisefrikvarteret midt på dagen til udeaktiviteter og praktisk udeundervisning hen over eftermiddagen. Udearealerne er, som beskrevet i det foregående, afskærmet støjmæssigt mod trafikårene på Ingerslevsgade og Skelbækgade af en sammenhængende randbebyggelse. Dette har som konskvens - pga. byggefeltets orientering - at udearealerne primært er placeret på skolebygningernes nordside, og dermed risikerer at ligge i skygge en del af dagen. For at forhindre dette forhold og skabe bedst mulige solforhold på udearealerne, søger volumenstudierne at begrænse bygningshøjderne langs hhv. Skelbækgade og Ingerslevsgade. I stedet forøges bebyggelseshøjden og antal etager ved pladsdannelsen mod dybbelsbro, hvilket godt nok kaster skygge over passagen og forbindelsen mellem skolens udearealer mod nord og pladsen, men som samtidig begrænser skyggeforholdene på de to primære udearealer mod vest og øst. Det ses af skyggediagrammerne, at udearealet for indskolingseleverne mod vest, har gode solforhold om formiddagen, ligesom arealet modtager en del sol midt på dagen. Særligt ved adgangsvejen fra Kødboderne op mod den hvide mur mod Flæsketorvets fredede bygningsanlæg, er der fine og attraktive sollysforhold. Udearealerne mod øst, der primært orienterer sig mod udskolingseleverne, har fine solforhold om eftermiddagen og aftenen, ligesom. Udskolingseleverne vil ligeledes kunne benytte den solfyldte plads på hjørnet mod Dybbelsbro En plads i solen Diagrammerne illustrerer de bymæssige potentialer på stedet. Særligt ift. skolens pladsdannelse på hjørnet mod Dybbelsbro, som har gode solforhold det meste af dagen. Skyggediagrammerne belyser desuden bygningens skyggevirkning på omgivelserne ved jævndøgn Det kan konkluderes, at placeringen af bygningernes højeste volumen på hjørnet og nedtrapningen mod nord og øst er positivt ift. at begrænse skyggevirkningerne på de omkringliggende bygninger. 23 SKYGGEDIAGRAMMER

24 24 SKITSE NY SKOLE I KØDBYEN

25 GRUNDLAG - SKOLE MED KKFO + EAT-BOD TILVALG A - SKOLE MED KKFO + MADSKOLE TILVALG B - SKOLE MED KKFO + EAT-BOD + KULTURHUS TILVALG C - SKOLE MED KKFO + EAT-BOD + IDRÆTSHAL TILVALG D - SKOLE MED KKFO + EAT-BOD MINUS GYMNASIKSALE TILVALG E - SKOLE MED KKFO + MADSKOLE++ KULTURHUS + IDRÆTSHAL AREALDISPONERING DIAGRAMMER SIGNATURFORFLARING Friarealer på terræn Friarealer på tag P - Kælder Kulturinstitution Madskole Idrætshal 25

26 6.5 Volumenstudie GRUNDLAG 3 SPORET SKOLE FULD KKFO, EAT - BOD SKELBÆKGADE CYKELPARKERING PÅ TERRÆN PLADSER KØDBODERNE FRIAREAL PÅ TERRÆN M2 [35 % AF ETAGEAREAL] STALDGADE 2 ETAGER P - KÆLDER - 30 PLADSER [750 M2] Indskolingens basisområde nedskrives m2 Der etableres ikke tandlæge m2 Der etableres ikke madskole m2 Arealkrav : Faktor 1,45 : m2 [netto] m2 [brutto] 1 ETAGER CYKELPARKERING I KÆLDER PLADSER [600 M2] FRIAREAL PÅ TAG M2 [ 5% AF ETAGEAREAL] 3 ETAGER 4 ETAGER 3 ETAGER CYKELPARKERING 30 PLADSER ingerslevsgade CYKELPARKERING 32 PLADSER 3 ETAGER Grundareal: m 2 Bebygget areal [fodaftryk]: m 2 Etageareal [ekskl. kælder]: m 2 Bebyggelsesprocent: 116 % Friarealer på terræn: / 37% Friarealer på tag: 500 m 2 / 5 % Kælderareal: m 2 DYBBELSBRO SIGNATURFORFLARING Friarealer på terræn Friarealer på tag P - Kælder 26 VOLUMENSTUDIE NY 3-SPORET SKOLE I KØDBYEN GRUNDLAG

27 6.5 Volumenstudie TILVALG A MADSKOLE SKELBÆKGADE 1 ETAGE CYKELPARKERING PÅ TERRÆN PLADSER KØDBODERNE FRIAREAL PÅ TERRÆN M2 [35 % AF ETAGEAREAL] STALDGADE 2 ETAGER P - KÆLDER - 30 PLADSER [750 M2] Grundlag 3 sporet skole, fuld KKFO, Eat- bod Arealkrav til madskolen udgør 453 m2 EAT-boden udgår - 75 m2 Samlokalisering med auditorium mm m2 3 Sporet Skole Arealkrav : Faktor 1,45 : Madskole Arealkrav : Faktor 1,45 : m2 [netto] m2 [brutto] 278 m2 [netto] 403 m2 [brutto] CYKELPARKERING I KÆLDER PLADSER [600 M2] FRIAREAL PÅ TAG M2 [ 5% AF ETAGEAREAL] Samlet area: m2 [netto] m2 [brutto] 3 ETAGER 5 ETAGER 3 ETAGER CYKELPARKERING 30 PLADSER ingerslevsgade CYKELPARKERING 32 PLADSER 3 ETAGER Grundareal: m 2 Bebygget areal [fodaftryk]: m 2 Etageareal [ekskl. kælder]: m 2 Bebyggelsesprocent: 121% Friarealer på terræn: m 2 / 35% Friarealer på tag: 500 m 2 / 5 % Kælderareal: m 2 DYBBELSBRO SIGNATURFORFLARING Friarealer på terræn Friarealer på tag P - Kælder Madskole 27 VOLUMENSTUDIE TILVALG A - MADSKOLE

28 6.5 Volumenstudie TILVALG B KULTURINSTITUTION SKELBÆKGADE 2 ETAGER CYKELPARKERING I KÆLDER PLADSER [600 M2] CYKELPARKERING PÅ TERRÆN PLADSER KØDBODERNE FRIAREAL PÅ TERRÆN M2 [37 % AF ETAGEAREAL] STALDGADE 2 ETAGER 3 ETAGER P - KÆLDER - 30 PLADSER [750 M2] FRIAREAL PÅ TAG M2 [ 5% AF ETAGEAREAL] Grundlag 3 sporet skole, fuld KKFO, Eat- bod Arealkrav til kulturinstitutionen udgør m2 EAT-boden udgår - 75 m2 Samlokalisering med skolens funktioner m2 3 Sporet Skole Arealkrav : Faktor 1,45 : m2 [netto] m2 [brutto] Kulturinstitution Arealkrav : m2 [netto] Faktor 1,3 : m2 [brutto] Samlet area: m2 [netto] m2 [brutto] 4 ETAGER KULTURINSTITUTION 5 ETAGER 3 ETAGER CYKELPARKERING 30 PLADSER ingerslevsgade CYKELPARKERING 32 PLADSER 4 ETAGER Grundareal: m 2 Bebygget areal [fodaftryk]: m 2 Etageareal [ekskl. kælder]: m 2 Bebyggelsesprocent: 139 % Friarealer på terræn: m 2 / 37% Friarealer på tag: 500 m 2 / 5% Kælderareal: m 2 DYBBELSBRO SIGNATURFORFLARING Friarealer på terræn Friarealer på tag P - Kælder Kulturinstitution 28 VOLUMENSTUDIE TILVALG B - KULTURINSTITUTION

29 6.5 Volumenstudie TILVALG C IDRÆTSHAL SKELBÆKGADE 1 ETAGER CYKELPARKERING PÅ TERRÆN PLADSER KØDBODERNE FRIAREAL PÅ TERRÆN M2 [26 % AF ETAGEAREAL] STALDGADE 2 ETAGER P - KÆLDER - 30 PLADSER [750 M2] Grundlag 3 sporet skole, fuld KKFO, Eat- bod Arealkrav til idrætshallen udgør m2 Samlokalisering med skolens idrætsfunktioner m2 3 Sporet Skole Arealkrav : Faktor 1,45 : m2 [netto] m2 [brutto] Idrætshal Arealkrav : 775 m2 [netto] Faktor 1,3 : m2 [brutto] CYKELPARKERING I KÆLDER PLADSER [600 M2] FRIAREAL PÅ TAG M2 [ 14 % AF ETAGEAREAL] - Inkl. friareal på tag af idrætshal Samlet area: m2 [netto] m2 [brutto] 3 ETAGER 4 ETAGER 3 ETAGER CYKELPARKERING 30 PLADSER INGERSLEVSGADE CYKELPARKERING 32 PLADSER 3 ETAGER DYBBELSBRO * Tegningsnote: Idrætshallen etableres med en indvendig rumhøjde på min. 7.0 m. Hallen er i volumenstudiet placeret med gulvniveau i samme højde som adgangsvejen fra Kødboderne, sådan at der opnås flugtvej fra hallen og direkte til det fri. Depoter og omklædningsfaciliteter etableres i hallens niveau. Der etableres friareal på tag af hallen, medregnet som en del af skolens samlede friareal. Hallens tag ligger én etage over gårdens øvrige friareal, hvorfor der skal etableres trappe- og/eller rampeadgang til dette niveau. Grundareal: m 2 Bebygget areal [fodaftryk]: m 2 Etageareal [ekskl. kælder]: m 2 Bebyggelsesprocent: 128 % Friarealer på terræn: m 2 / 26% Friarealer på tag: m 2 / 14 % Kælderareal: m 2 SIGNATURFORFLARING Friarealer på terræn Friarealer på tag P - Kælder Idrætshal 29 VOLUMENSTUDIE TILVALG C - IDRÆTSHAL

30 6.5 Volumenstudie TILVALG D GYMNASTIKSALE ETABLERES IKKE Grundlag 3 sporet skole, fuld KKFO, Eat- bod Skolens idrætskapacitet - i alt 825 m2 - etableres ikke SKELBÆKGADE CYKELPARKERING PÅ TERRÆN PLADSER KØDBODERNE FRIAREAL PÅ TERRÆN M2 [42 % AF ETAGEAREAL] STALDGADE P - KÆLDER - 30 PLADSER [750 M2] 3 Sporet Skole Arealkrav : Faktor 1,45 : m2 [netto] m2 [brutto] 2 ETAGER 1 ETAGE CYKELPARKERING I KÆLDER PLADSER [600 M2] 1 ETAGE 2 ETAGER 4 ETAGER 2 ETAGER CYKELPARKERING 30 PLADSER ingerslevsgade CYKELPARKERING 32 PLADSER 3 ETAGER Grundareal: m 2 Bebygget areal [fodaftryk]: m 2 Etageareal [ekskl. kælder]: m 2 Bebyggelsesprocent: 100 % Friarealer på terræn: m 2 / 40% Friarealer på tag: 0 m 2 Kælderareal: m 2 DYBBELSBRO SIGNATURFORFLARING Friarealer på terræn Friarealer på tag P - Kælder 30 VOLUMENSTUDIE TILVALG D - IDRÆTSSALE ETABLERES IKKE

31 6.5 Volumenstudie TILVALG E MADSKOLE + KULTURINSTITUTION + IDRÆTSHAL Grundlag 3 sporet skole, fuld KKFO, Eat- bod Arealkrav til kulturinstitutionen udgør m2 EAT-boden udgår - 75 m2 Samlokalisering med skolens funktioner m2 SKELBÆKGADE CYKELPARKERING PÅ TERRÆN PLADSER FRIAREAL PÅ TERRÆN M2 [24 % AF ETAGEAREAL] P - KÆLDER - 30 PLADSER [750 M2] 3 Sporet Skole Arealkrav: Faktor 1,45: m 2 [netto] m 2 [brutto] 2 ETAGER 3 ETAGER FRIAREAL PÅ TAG M2 [ 16 % AF ETAGEAREAL] - Inkl. friareal på tag af idrætshal Kulturinstitution Arealkrav: m 2 [netto] Faktor 1,3: m 2 [brutto] CYKELPARKERING I KÆLDER PLADSER [600 M2] 2 ETAGER CYKELPARKERING 30 PLADSER Idrætshal Arealkrav: 775 m 2 [netto] Faktor 1,3: m 2 [brutto] 5 ETAGER 3 ETAGER CYKELPARKERING 32 PLADSER 3 ETAGER Madskole Arealkrav: Faktor 1,45: 278 m 2 [netto] 403 m 2 [brutto] Samlet area: m 2 [netto] m 2 [brutto] 31 VOLUMENSTUDIE NY 3-SPORET SKOLE I KØDBYEN TILVALG: MADSKOLE + KULTURINSTITUTION + IDRÆTSHAL * Tegningsnote: Idrætshallen etableres med en indvendig rumhøjde på min. 7.0 m. Hallen er i volumenstudiet placeret med gulvniveau i samme højde som adgangsvejen fra Kødboderne, sådan at der opnås flugtvej fra hallen og direkte til det fri. Depoter og omklædningsfaciliteter etableres i hallens niveau. Der etableres friareal på tag af hallen, medregnet som en del af skolens samlede friareal. Hallens tag ligger én etage over gårdens øvrige friareal, hvorfor der skal etableres trappe- og/eller rampeadgang til dette niveau. Grundareal: m 2 Bebygget areal [fodaftryk]: m 2 Etageareal [ekskl. kælder]: m 2 Bebyggelsesprocent: 157 % Friarealer på terræn: m 2 / 24% Friarealer på tag: m 2 / 16 % Kælderareal: m 2 SIGNATURFORFLARING Friarealer på terræn Friarealer på tag P - Kælder Kulturinstitution Madskole Idrætshal

32 7. TEKNISKE PRÆUNDERSØGELSER 7.1. Geotekniske undersøgelser (Øllgaard) Funderingsforhold Forurenet jord Byggegrube 7.2. Miljøsanering og nedrivning (Øllgaard) Miljøsanering af eksisterende bygninger Nedrivning af eksisterende bygninger og belægninger i terræn 7.3. Ammoniakanlæg (COWI) 7.4. Luftforurening (TMF) 7.5. Ledninger og anlæg i jord (Øllgaard) 7.6. Særlige forhold under udførelsen (Øllgaard) Byggeplads og oplagring Støj, støv og vibrationer 7.7. Håndtering af regnvand / skybrudssikring Håndtering af regnvand Skybrudssikring 8. SCREENING AF TRAFIKALE FORHOLD (VIATRAFIK) 1. Indledning 2. Skoleveje 3. Parkeringsbehov 4. Afsætning (Kys&Kør) 5. Handicapparkering 6. Parkeringsafgift 7. Samlet anbefaling og oversigt 8. Krydskapacitet på Skelbækgade Bilag 1: Trafikmængder Bilag 2: Uheldskort Bilag 3: Krydskapacitet på Skelbækgade Bilag 4: Skoleruter 9. TRAFIKSTØJ (VIATRAFIK) 1. Resume 2. Beregningsresultater 3. Grænseværdier 4. Facadeisolering 5. Beregningsforudsætninger 32

33 Strandvejen Hellerup Tlf CVR: Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører LETH & GORI 7.1. Geotekniske undersøgelser NOTAT DATO: 3. juni 2016 NOTAT NR: 2 SAGSNUMMER: B6041-A PROJEKTNAVN: Ny skole i Kødbyen Funderingsforhold Vurdering af funderingsforholdende på grunden er baseret på geoteknisk undersøgelse udført i forbindelse med udarbejdelse af [1] Forureningsundersøgelse på to lokaliteter i Kødbyen. I forbindelse med undersøgelsen er der foretaget 5 stk. håndboringer inde i de eksisterende bygninger samt 11 stk. snegleboringer uden for de eksisterende bygninger. Højeste punkt på terrænet er det sydlige hjørne ved krydset Skelbækgade/Ingerslevgade, her ligger terrænet ca. i kote 6,8. Det østlige hjørne af grunden ud mod Ingerslevsgade ligger ca. i kote 4,5 og det vestlige hjørne af grunden ud mod Skelbækgade ligger ca. i kote 5,3. Terrænet falder fra hjørnet Skelbækgade/Kødboderne, der ca. ligger i kote 5,3, til hjørnet ved Kødboderne 6/8, der ca. ligger i kote 3,6. Terrænet falder ligeledes ned ad vejen fra Kødboderne 8 til bunden af vejen ved Kødboderne 16/18, der ca. ligger i kote 2,2. Området ved åbningen til den gamle jernbanetunnel ligger ca. i kote 1,3 og stiger således at den øvrige del af området mellem bagsiden Ingerslevsgade og ind mod den øvrige del af Kødbyen ligger ca. i kote 1,9. Der er derfor et forholdsvist stort niveauspring, på mellem 2,5 og 4,5 meter, mellem den del af grunden som vender ud mod Skelbækgade/Ingerslevsgade og den del af grunden som vender ind mod Kødbyen. Det ses af boreprofilerne, at der er en del opfyld på grunden og det må forventes at funderingsniveauet for hele grunden ligger i mellem kote +1,0 og kote -1,0. Ifølge potentialekort for 2008 (grundvandsniveauet) er potentialet for det primære grundvand omkring kote 0 i Kødbyen, hvilket svarer til de målinger af grundvandspejlet der er foretaget i forbindelse med [1] Forureningsundersøgelse på to lokaliteter i Kødbyen. På grund af det store niveauspring og fordi funderingsniveauet ligger så forholdsvis dybt vil det være naturligt at udføre kælder/underetage med niveaufri adgang til den del af grunden som vender ind mod Kødbyen. For den del af bygningen der udføres uden kælder/underetage skal der funderes på pæle eller dybe borede fundamenter Forurenet jord Vurdering af forholdende omkring forurenet jord på grunden er baseret på forureningsundersøgelsen udført i forbindelse med udarbejdelse af [1] Forureningsundersøgelse på to lokaliteter i Kødbyen. Historisk anvendelse. På en del af grunden, hvor bygning 24, 25 og 26 efterfølgende er opført, har Københavns første gasværk, Vestre Gasværk, tidligere ligget. Gasværket blev anlagt i 1857 på strandarealer som var opfyldt med brokker fra bombardementet af København i Ved strandlinien blev der anlagt havn for losning af kul. Boltværket lå langs den nuværende Ingerslevsgade. Gasværket var i drift indtil 1927, hvor det blev revet ned og flæsketovet (Den Hvide Kødby) blev opført. Bygning 22. Garagehallerne i bygning 22 er opført i mens autoværksted, sprøjtekabine og smørehal er opført i Frem til 1980 har der været aktiviteter for reparation og service af biler i bygningen. I 1980 sker der en større ombygning og det meste af bygningen anvendes i dag til engros supermarked. I 2000 sker der en ombygning og der bortkøres i den forbindelse ton jord med en væsentlig forurening med kulbrinter. De tidligere aktiviteter i forbindelse med service og reparation af biler er potentielle kilder til forurening under bygningen med olie- og benzinprodukter samt opløsningsmidler. Figur 1, Terrænkoter er vurderet på baggrund af Googles Maps højdeservice samt tegninger af de eksisterende bygninger. Koter til OSBL er vurderet på baggrund af geoteknisk undersøgelse i forbindelse med [1]. 2 33

34 Bygning 26. Bygningen blev opført i 1951 for Københavns Smørrebrødsfabrik A/S. I dag findes der i kælderen af bygningen et slagteri, mens der i stuen findes en dagligvarebutik. Den nordligste del af bygningen blev tilbygget i 1965 og der bl.a. været slagter, konditor og fotolaboratorium. Nord for bygningen er der nedgravet en olietank på 10 m 3 som forsyner et oliefyringsanlæg i et kælderrum. Sydøst for bygningen har der på den nuværende parkeringsplads for dagligvarebutikken tidligere været en tankplads med en nedgravet 25 m 3 tank og en 10 m 3 tank. Det fremgår ikke om tankene er afblændet eller opgravet. Potentielle forureningskilder fra levnedsmiddelvirksomheden er opløsningsmidler mens potentielle forureningskilder fra tankplads og olietanke er olieprodukter. Gasværk. Udover ovennævnte aktiviteter i bygning 24, 25 og 26 er disse beliggende inden for det område, hvor det tidligere Vestre Gasværk lå. Typiske forureningskomponenter på det tidligere gasværk er cyranid, phenoler og tjærestoffer. Konklusion. Undersøgelsen har vist at der generelt er påvist forhøjet indhold af tungmetaller og PAH er. Herudover er der flere steder påvist forhøjet indhold af cyranid. I 15 af 17 boringer er der påvist indhold af oliekomponenter i jorden. Området vurderes generelt, at være forurenet med olikomponenter i større eller mindre grad. I henhold til [2] vurderes det den øverste 0,5 meter af hele området skal opgraves, bortkøres og deponeres. Herudover vurderes det i [2], at der skal opgraves, bortkøres og deponeres yderlige 1,5 meter på en 1/3 af området. Figur 2, Store tal viser bygningsnummer, grøn tekst viser nuværende anvendelse, blå tekst viser tidligere anvendelse. Tankstation. På hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevsgade blev der etableret en tankstation i 1935, med i alt 4 stk. 15 m 3 nedgravede tanke. Tankene udskiftes i 1951 med 2 stk. 4 m 3 benzintanke og 1 stk. 2 m 3 olietank, da de ifølge et notat er gennemtæret af rust. I 1959 nedgraves yderlige 2 stk. 8 m 3 benzintanke, mens tankene fra 1951 udskiftes med 2 stk. 6 m 3 tanke. Tankstationen nedlægges i 1980 i forbindelse med ombygning i bygning 22. Tankanlægget udfør en potentiel kilde til forurening med oliekomponenter. Bygning 24. Der er kun fundet meget begrænset information om bygning 24 i byggesagsarkivet, men på kort fra 1943 ser bygningen endnu ikke ud til at være opført. Der har tidligere været slagteri og industrikøkken i bygning. På et kort fra 1991 ses der at være undervisningslokaler for Restaurationsskolen på første sal. Siden april 2008 har bygningen været anvendt til musikhus. Der kan være anvendt opløsningsmidler til affedtning og rengøring i forbindelse med slagteri og levnedsmiddelvirksomhed, hvilket kan være en potentiel kilde til forurening. Bygning 25. Bygningen er en lang række af skure der løbende er ombygget og udvidet. Frem til 1972 blev bygningen benyttet til lager og har i perioden 1972 til 2011 været indrettet og anvend til autoværksted. Bygningen har siden 2011 været indrettet og benyttet som cykelværksted. Autoværksteder er potentielle kilder til forurening med olie- og benzinprodukter samt opløsningsmidler Byggegrube I forbindelse med udgravning for bygningen samt udgravning for håndtering af forurenet jord skal det sikres, at de omkringliggende blivende bygninger og anlæg ikke ødelægges. Dette kan sikres ved etablering af indfatningsvægge omkring byggegruben. Indfatningsvægge kan f.eks. udføres ved ramning, nedpresning eller vibrering af spunsjern. Det vurderes, at det er nødvendigt at etablere indfatningsvægge langs skel mod Kødboderne 2-14, skel mod Skelbækgade, skel mod Ingerslevsgade og skel mod ammoniakanlægget. 7.2 Miljøsanering og nedrivning Miljøsanering af eksisterende bygninger Vurdering af forholdende omkring miljøsanering af eksisterende bygninger er baseret på [5] Bygningsmiljøundersøgelse samt [6] EDD Omkostninger til sanering af bygningerne begge udarbejdet af Golder Associates. Bygningsmiljøundersøgelse er udført på bygningerne 22, 24, 25 og 26 i Kødbyen i København. Bygningerne er opført i 1930 erne, 1940 erne og 1950 erne og har efterfølgende gennemgået flere renoveringer. Ved bygningsgennemgangen og prøvetagningerne, der fandt sted den 17. og 18. maj 2016, udtog Golder i alt 22 materialeprøver til analyse for indhold af ovenstående stoffer. Prøverne blev udtaget af tilgængelige bygningsmaterialer, herunder gulv-, væg- og loftmalinger, bløde fuger, fliser mm. Bygningen var i drift, da Golder foretog undersøgelserne og prøvetagningerne. Prøverne er udtaget efter en vurdering af om bygningsdelen har en større udbredelse og om miljø- og arbejdsmiljøhåndteringen af bygningsdelen vil veje tungt økonomisk ved nedrivning af bygningerne. De stoffer som materialeprøverne er analyseret for, er vurderet ud fra erfaringer fra lignende bygningsdele og materialer fra andre bygninger fra samme opførelsesår eller renoveringsår. De udtagne materialeprøver blev analyseret hos Højvang Laboratorier og Dansk Miljøanalyse

35 Vægge, lofter og gulve. I de udtagne prøver af maling på tunge vægge, lofter og gulve er der generelt påvist et indhold af PCB og/eller metaller over de respektive renhedskriterier. I enkelte prøver udtaget af maling på facade og loft i bygning 26 blev der påvist PCB over grænsen for farligt affald. Derudover er der i prøverne af facade og rød maling i butik i bygning 22 påvist et indhold af metaller over grænsen for farligt affald. Der blev ikke udtaget prøver af malinger på lette gips- og trævægge i bygningerne, men de vurderes at være forurenede med PCB og/eller metaller. Der er påvist et indhold af asbest i loft i cykelforretning og i gulv i snedkerværksted i bygning 26. Det har kun været muligt at udtage destruktive fliseprøver enkelte steder i bygning 24 og 26. Disse prøver af fliseklæb var uden indhold af asbest. Generelt forekommer der store arealer af væg- og gulvfliser, som kan indeholde asbest. På denne baggrund må alle ikke undersøgte fliser, som udgangspunkt, vurderes at indeholde asbest i klæberen indtil prøver afkræfter dette. Alle nedhængte lofter i mineraluld eller Troldtekt lofter vurderes, at være forurenede med hensyn til PCB og/eller metaller. Træværk. Der er påvist et indhold af PCB over grænsen for farligt affald i maling på træfacade på cykelforretning i bygning 25. Der findes et utal af forskellige malinger på vinduer, døre og gulve, som ikke er prøvetaget. På grund af bygningernes alder anbefales det, at træmalinger betragtes som farligt affald, medmindre prøver afkræfter dette. Fuger. Der er ikke påvist et indhold af PCB eller spor af klorparaffiner i prøver udtaget af fuger omkring vinduer i bygning 26. Der er dog konstateret forskellige fuger i bygning 24 og 26, som er under mistanke om at indeholde PCB og/eller klorparaffiner. På grund af bygningernes alder anbefales det, at fuger betragtes som farligt affald, medmindre prøver afkræfter dette. Der er ikke konstateret synlige dilitationsfuger i bygningerne. Metal/stål. Der er ikke udtaget prøver af malinger på metal (dragere, faldstammer, nedhængte lofter mm.), da omfanget er beskedent og fordi metallet normalvis vil kunne bortskaffes til en godkendt skrotmodtager. Teknisk isolering. Der er generelt meget få varme og vandinstallationer med ældre isolering med mistanke om at indeholde asbest. I chokoladefabrikken i bygning 26 er faldstammer isoleret med pulverisolering, som vurderes at indeholde asbest Nedrivning af eksisterende bygninger og belægninger i terræn Vurdering af forholdende omkring nedrivning af eksisterende bygninger og belægninger i terræn er baseret på gennemgang af eksisterende tegninger, fremskaffet på Københavns Kommunes byggesagsarkiv. Efter miljøsanering af de eksisterende bygninger skal disse nedbrydes og affaldshåndteres. Herudover skal belægninger i terræn nedbrydes og affaldshåndteres. De eksisterende bygningerne er opført i 1930 erne, 1940 erne og 1950 erne og har efterfølgende gennemgået flere renoveringer. Bygning 22. Garagehallerne, vaskehal og autoværksted i bygning 22 er opført i Fundamenter, terrændæk, ydervægge samt 2-charniersrammer er opført som pladsstøbte betonkonstruktioner. Taget er udført med åse af træ, isolering og tagpaptag. Garager i bygning 22 er opført i Fundamenter, terrændæk og ydervægge er opført som pladsstøbte betonkonstruktioner. Taget er spær af træ, isolering og tagpaptag. De øvrige dele af bygning 22, sprøjtekabine og smørehal, er opført i Fundamenter, terrændæk og ydervægge er udført af pladsstøbte betonkonstruktioner, taget er udført med spær af træ, isolering og tagpaptag. Alle bygninger ser ud til at være i èn etage. Bygning 24. Der er kun fundet meget begrænset information om bygning 24 i byggesagsarkivet, men på kort fra 1943 ser bygningen endnu ikke ud til at være opført. Bygningen er i to etager. Det vurderes at fundamenter og terrændæk er udført af pladsstøbte betonkonstruktioner. Ydervægge er udført af murværk henholdsvis beton. Det vurderes, at etagedæk er udført af pladsstøbte betonkonstruktioner. Det vurderes ligeledes, at taget er udført med spær af træ, isolering og tagpaptag. Bygning 25. Bygningen er en lang række af skure der løbende er ombygget og udvidet. Den mindre bygning op mod krydset Ingerslevsgade/Skelbækgade er opført oven på den eksisterende jernbanetunnel. Denne bygning er udført med ydervægge af gasbeton, taget er udført med spær af træ, isolering og bølgeplader. Den øvrige del af bygningen er opført traditionelt med fundamenter og terrændæk af pladsstøbte betonkonstruktioner. Ydervægge er lette træbeklædte vægge med isolering. Taget er udført med spær af træ, isolering og tagpaptag. Bygning 26. Bygningen blev opført i 1951 for Københavns Smørrebrødsfabrik og er i to etager. Den nordligste del af bygningen blev tilbygget i 1965 og er i tre etager. Fundamenter, terrændæk og etagedæk er opført som pladsstøbte betonkonstruktioner. Ydervægge er udført som murværk af tegl og taget er spær af træ, isolering og tagpaptag. Belægninger i terræn. Belægninger i terræn er lang overvejende befæstet med asfalt lagt på et 10-20cm tykt lag af beton. Konklusion. Gennemgang af tegninger af de eksisterende bygninger har vist at der er tale om forholdsvis simple bygninger at nedrive. Der er langt overvejen tale om simple og traditionelle konstruktioner i beton, tegl og træ. 7.3 Ammoniakanlæg (COWI) Den planlagte skole mv. ligger i beredskabszonen omkring Kødbyens Maskincentral, som er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets Risikobekendtgørelse på grund af risiko for udslip af ammoniak. Derfor er der, allerede i denne forundersøgelsesfase, foretaget en risikoscreening for at afdække hvad der evt. er nødvendigt af risikoreducerende tiltag for at kunne placere en skole mv. her. Det gældende Sikkerhedsdokument er fra 2013 og tager højde for den ombygning af anlægget, der blev foretaget i for at nedbringe risikoen og de restriktioner for brug af Kødbyens lejemål og gader, der fandtes nødvendige tidligere. Til grund for accept af risikoforholdene ligger miljømyndighedernes vurderingsmetodikker for såvel den stedbundne risiko (mål for individuel risiko), som for samfundsrisikoen forårsaget af ammoniakanlægget. Disse metodikker er begge på den sikre side i forhold til at overvurdere risici. Ved denne risikoscreening er det klarlagt at med den vurdering, der ligger fra 2013, så er samfundsrisikoen acceptabel for alle løsningsforslag til skole mv., mens den stedbundne risiko ikke er acceptabel for nogen af løsningsforslagene. Derfor er der ved risikoscreeningen gennemgået den nye dokumentation for anlægget efter ombygningen i , hvorved en del tilfælde af overvurderet risiko er afdækket for de identificerede ulykkesscenarier. Det har dog ikke været muligt at afgøre om man ad denne vej kan fastslå at den stedbundne risiko i Staldgade er acceptabel, hvor skolen mv. er foreslået. Derfor er der identificeret yderligere tiltag med begrænsede omkostninger (højst et par mio. kr.), som med sikkerhed bringer risikoen i Staldgade så langt ned, at skolens placering, også med

36 en idrætshal med udeareal på taget, er acceptabel. I øvrigt vil de fleste nuværende restriktioner på de andre lejemål i Staldgade også kunne fjernes. Det tiltag, der foreslås, er at sikre at evt. udslip i Maskincentralen ledes op over bygningens tag, via et afkast som de, der allerede findes over tunnellerne, til 20 m over terræn, i stedet som nu ud til gaderne. Herved vil der ikke, selv i ugunstigste vejrsituation, kunne forekomme farlige ammoniakkoncentrationer, hverken på skolens udearealer på tage, ved skolebygningerne eller i gadeniveau. Andre mere radikale forslag er også undersøgt efter ønske fra Københavns Kommune, men de er enten ikke realistiske, eller de er særdeles omkostningskrævende. Sikkerhedsdokumentet vil skulle opdateres og accepteres af miljømyndigheden i forbindelse med planlægningsfasen, men det skønnes ikke at placeringen af byggeriet nær Maskincentralen vil give anledning til ekstra omkostninger i byggefasen. 7.4 Luftforurening (KK TMF) Vurdering af forholdende omkring luftforurening er udført af Faris Salim Abdali, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Luftforureningen har skadeligvirkning på vores helbred og har store samfundsøkonomiske omkostninger. Den seneste undersøgelse som Københavns Kommune har gennemført viser, at luftforurening i København årligt koster 4,5 milliarder kr. og 550 for tidlige dødsfald. Luftforurening med kvælstofdioxid NO2, samt partikler som PM10 (partikler under10 mikrometer), PM2.5 (partikler under 2,5 mikrometer) og ultrafine partikler (partikler under 0,1 mikrometer) er blandt de mest aktuelle luftforurenings problemer i København. Københavns Kommune har derfor fokus på NO2, hvor der er problemer med overskridelse af grænseværdien på flere vejstrækninger i København samt på forurening med partikler, som er en stor udfordring for folkesundheden. Luftforurening reguleres via et EU-direktiv (2008/50/EF), der har udpeger en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer og fastsat grænseværdier, som skulle nås indenfor en given frist. Stofferne omfatter gasser, partikler og tungmetaller. EU s grænseværdier for partikler og kvælstofdioxid Forureningsstof Enhed EU s grænseværdi (NO2) årsmiddelværdi μg/m3 40 (NO2) timemiddelværdi* μg/m3 200 (PM10) årsmiddelværdi μg/m3 40 (PM10) døgnmiddelværdi** μg/m3 50 (PM2,5) årsmiddelværdi μg/m3 25 Ultrafine partikler Antal Ingen *Må ikke overskrides mere end 18 gange pr. kalenderår **Må ikke overskrides mere end 35 gange pr. kalenderår Trafikken på Ingerslevsgade og Skelbækgade vil har en væsentlig betydning for luftkvalitet omkring den nye skole. Københavns Kommune har for nylig gennemført et projekt om måling af luftforurening på Gasværksvej, og målingsresultatet viser at Gasværksvej (før og efter ensretningen) overholder EU s luftkvalitetskriterier. Trafikmængden på Ingerslevsgade og Skelbækgade er mindre end Gasværksvej (før ensretningen) og den overordnede vurdering er, at luftkvalitet omkring den nye skole ikke vil give anledning til overskridelse af EU s grænseværdier. Derudover ligger syd for skoleområdet et jernbaneareal, hvor der forholdsvist er åbent, og hvor spredningsforholdene er gode. Det anbefales at der afsættes midler til at gennemføre målinger af luftforurening omkring den nye skole med henblik på, at præcisere hvor høje Koncentrationsniveauerne er og i hvilket omfang skolebørn bliver udsat. 7.5 Ledninger og anlæg i jord I forbindelse med nedrivning af eksisterende bygninger samt udgravning til bygningen skal der tages hensyn til de eksisterende ledninger og anlæg i jord. Jernbanetunnel. Mellem bygning 24 og 25 ligger indgangen til den eksisterende jernbanetunnel, hvorigennem en stor del af tilførslerne til Kødbyen er kommet. En del af jernbanetunnelen anvendes i dag til lager for engros supermarked i bygning 22. Det vurderes at engros supermarkedet har lager til midt under trafikkrydset Ingerslevsgade/Skelbækgade. Det vurderes, at den øvrige del af jernbanetunnelen anvendes af Banedanmark. Det skal undersøges i hvor stort omfang den eksisterende jernbanetunnel skal nedbrydes eller indbygges i den kommende skole. Figur 3; Omlægning af afløbstrykledning

37 Spildevand, HOFOR. Langs Ingerslevsgade, under bygning 24 og 25, er der 2 stk. spildevandstrykledninger. I forbindelse med etablering af bygninger Ingerslevsgade er det nødvendigt at omlægge disse spildevandstrykledninger. Fjernvarme, HOFORF. Langs Ingerslevsgade, i fortovet, er der en fjernvarmeledning. Denne ledning vurderes ikke at give problemer. Gas, HOFOR. Langs Skelbækgade, i fortovet, er der en gasledning. Denne ledning vurderes ikke at give problemer. På hjørnet af Kødboderne og Skelbækgade ligger en mindre del af bygningen dog hen over gasledningen. Vand, HOFOR. Der er ingen hovedvandledninger i nærheden af området. El, Radius Elnet (DONG). Der er enkelte el- og kommunikationskabler både inde på området og i fortovet langs Skelbækgade og Ingerslevsgade. Telefon, TDC. Der er enkelte telefon- og kommunikationskabler både inde på området i fortovet langs Skelbækgade og Ingerslevsgade. 7.6 Særlige forhold under udførelsen Byggeplads og oplagring I forbindelse med byggeriet, både nedrivning af eksisterende bygninger samt selve byggeriet, skal der afsættes et område til skurby og oplagring af materialer og affald. Disse områder skal etableres på selve byggefeltet, da det vurderes ikke at være muligt, at finde områder uden for selve byggefeltet der kan anvendes til dette. Placering af byggeplads er ikke fastlagt, men i forbindelse med placering skal der tages hensyn til at placeringen genere naboerne mindst muligt. kan vise sig at være svært at vedligeholde en sådan løsning. Herudover er der en betydelig forurening i området hvilket kan fordyre etablering af en vegetativ LAR-løsning. LAR-løsninger i form af nedsivningsanlæg, forsinkelsesbassin, afledning til vandområde eller skybrudsvej. Det vurderes, at blive svært at etablere et nedsivningsanlæg både på grund af jordforureningen, men også fordi et sådan nedsivningsanlæg vil komme til at ligge meget tæt på grundvandsspejlet. Der er umiddelbart ikke plads til et forsinkelsesbassin på grunden. Det er umiddelbart ikke muligt, at aflede til et vandområde eller en skybrudsvej. Tilslutning til kloak. Regnvand kan afledes til kloak. Konklusion. Regnvand kan muligvis godkendes til toiletskyl. Der kan etableres grønne tage. Det vurderes at regnvand primært skal håndteres ved tilslutning til det almindelige kloaksystem Skybrudssikring I henhold til "Miljø i Byggeri og Anlæg 2016" (Byggeri) skal følgende sikres. I områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser ved skybrud jævnfør skybrudskort skal bygninger og anlæg sikres svarende til en vandstand på op til 10 cm over gadeniveau. Nedenstående udsnit fra skybrudskort viser, at området ind mod Kødbyen er særligt udsat for oversvømmelser ved skybrud Støj, støv og vibrationer I forbindelse med byggeriet, både nedrivning af eksisterende bygninger samt selve byggeriet, skal der sikres at naboer generes mindst af støj-, vibrations- og støvfremkaldende aktiviteter. Helt generelt skal Bygge- og anlægsforskrift i København, oktober 2012, overholdes. 7.7 Håndtering af regnvand/skybrudssikring Håndtering af regnvand I henhold til "Miljø i Byggeri og Anlæg 2016" (Byggeri) skal regnvand i det omfang at det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt genanvendes lokalt, nedsives efter principper for lokal afledning af regnvand (LAR) eller om muligt ledes til et vandområde, en skybrudsvej eller et forsinkelsesbassin. Opsamling og anvendelse af tagvand. Der kan ansøges om tilladelse til at anvende regnvand til toiletskyl. Ansøgningen skal godkendes af myndighederne herunder sundhedsstyrelsen. Grønne tage og/eller vegetative LAR-løsninger. Der kan etableres grønne tage, hvor tage ikke anvendes til solcelleanlæg, ventilationsanlæg eller udearealer. Det vurderes, at være svært at anvende vegetative LAR-løsninger. Udearealerne på terræn er begrænsede og vegetative LAR-løsninger tager en del plads. Det er selvfølgelig muligt at indarbejde vegetative LAR-løsninger, som en del af de almindelige udearealer i terræn, men det Figur 4, skybrudskort for 100 års regn Skybrudssikring er de tiltag, der skal sikre bygninger mod vand fra skybrud, der er så kraftige, at der opstår oversvømmelse fra ejendommens afløbssystem, det offentlige afløbssystem eller det omgivende terræn

38 Det betyder at bygningens afløbssystem afskæres fra det offentlige afløbssystem f.eks. ved hjælp af pumpebrønde således at vandet ikke stuver op. Herudover skal bygningen sikres mod at regnvand løber ind i bygningen fra terræn gennem vinduer, døre, kældernedgange

39 LETH & GORI 39

40 LETH & GORI 40

41 LETH & GORI 41

42 LETH & GORI 42

43 LETH & GORI 43

44 LETH & GORI 44 NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2

45 LETH & GORI 45 NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2

46 LETH & GORI 46 NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2

47 UDKAST LETH & GORI Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening Trafikal analyse - Bilag NOTAT 25. maj 2016 IH/UVH/JKD 1 2 Bilag 1: Trafikmængder Bilag 2: Uheldskort Bilag 3: Krydskapacitet på Skelbækgade Forudsætninger Resultater Estimater Bilag 4 - Skoleruter

48 Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_Trafikanalyse\Trafikal analyse_bilag docx 1 Bilag 1: Trafikmængder Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag LETH & GORI \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_ k_trafikanalyse\trafikal analyse_bilag docx 2 Bilag 2: Uheldskort Figur 2 Alle politiregistrerede uheld i periodenn 2010 til 2015 Figur 1 Trafiktal Figur 3 Uheld med lette trafikanter 48 Side 2 Side 3

49 Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_ k_trafikanalyse\trafikal analyse_bilag docx Figur 4 Skolevejsuheld, defineret som uheld, der involverer mindst en let trafikant i alderen 6-17 år, og har fundet sted på en hverdag i tidsrummet fra kl. 7 til 17 i perioden januar-junij eller august til decemberr Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag LETH & GORI \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_Trafikanalyse\Trafikal analyse_bilag docx 3 Bilag 3: Krydskapacitet på Skelbækgade DenforeslåedeplaceringafskolenvedSkelbækgadeliggerudtilkrydseneIngerslevs gade/skelbækgade/dybbølsbroogskelbækgade/kødboderne.særligtingerslevsgadeog Dybbølsbroerstærkttrafikeredeveje.SåfremtskolenflyttestilSkelbækgade,vildet påvirketrafikafviklingeniområdet,isæromkringskolensmødetid.derforerdetrelevant atundersøge,omderertilstrækkeligkapacitettilatafvikledefremtidigetrafikmængder idetokryds. 3.1 Forudsætninger Kapacitetsanalysenerforetagetfortidsrummet ,idetskoletrafikkenvilvære mestkoncentreretidettetidsrum.trafiktilogfraskolenudenfordettetidsrumvilat væremerespredt,ogforventesderforathavemegetbegrænsetindflydelsepåden samledetrafikafvikling. Iforbindelsemedanalysenerderforetagetenbesigtigelseafdetokrydsonsdagden25 itidsrummet samtenkameratællingihvertkrydsonsdagden18.majfrakl7 9.Endvidereerderudarbejdetestimaterafdengeneredetrafikmængdetilogfra skolensamtfordetrafikalekonsekvenserafdetplanlagtehotelbyggeri(scandichotel)i SkelbækgadeogdenplanlagteIKEAvedKalvebodBrygge.Forendetaljeretgennemgang afestimaternehenvisestilafsnit3.3. PåbaggrundafdetteerdergennemførtDanKapberegningerforhvertkryds. 3.2 Resultater DanKapberegningerviser,atderikkeerproblemermedtrafikafviklingenikrydsenei detanalyseredetidsrum,hvilketstemmeroverensmeddet,derblevobserveretved besigtigelsen. VedbesigtigelsenafkrydsetIngerslevsgade/Skelbækgade/Dybbølsbroblevderienkelte omløbobserveretkødannelserpåoptil10køretøjerpåingerslevsgade.samtlige kødannelserbliverdogafvikletiløbetafetenkeltomløb. Tilsvarendeblevderobserveretkødannelserpåoptil7bilerpåSkelbækgadeikrydset medkødboderne,menogsådissekøerafviklesiløbetafetenkeltomløb. Figur5viserresultaterneafDanKapberegningenforkrydsetIngerslevsgade/Skelbæk gade/dybbølsbro.detses,atdengennemsnitligeventetidikkeoverstiger36sekunderi dagenssituation,samtatdelængstekødannelseropstårpåingerslevsgade,hvorden maksimalekølængdeerpå12køretøjer.pådeøvrigebenikrydsetoverstigerde maksimalekølængderikke7køretøjer.endvideresesdetatdenhøjestebelastningsgrad idagenssituationerpå42%,hvilketerfuldtudacceptabelt(belastningsgradenbørikke overstige80%).dankapberegningerneviserdesuden,derkunermarginaleforskelle mellemdenfremtidigetrafikafviklingogdagenssituation. 49 Side 4 Side 5

50 Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_Trafikanalyse\Trafikal analyse_bilag docx Figur 5 Resultater af DanKap beregning for krydset Ingerslevsgade/Skelbækgade/ Dybbølsbro. Til venstre: trafikafvikling i dag. Til højre: fremtidig trafikafvikling. B= belægningsgrad [procent], t= gennemsnitlig ventetid [sekunder], n 5% = kølængde [antal køretøjer] Figur6viserresultaterneafDanKapberegningenforkrydsetSkelbækgade/Kødboderne. Detses,atdengennemsnitligeventetidikkeoverstiger39sekunderidagenssituation, samtatdemaksimalekølængderikkeoverstiger5køretøjer.endvideresesdet,atden højestebelægningsgraderpå51%,hvilketerfuldtudacceptabelt.dankap beregningerneviserdesuden,atdengennemsnitligeventetidpåkødbodernevilstigetil 51sekunderidenfremtidigetrafikafvikling.Såvelkølængdersombelægningsgrader dogfortsatacceptable.mindreændreisignalprogrammetvilsandsynligviskunne reduceredengennemsnitligeventetidtildagensniveau.såfremtsignalprogrammetskal ændresbørderdogforetagesentrafiksimulering,deromfatterdetilstødendekryds. Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag LETH & GORI \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_Trafikanalyse\Trafikal analyse_bilag docx Øget trafik som følge af en ny skole i Kødbyen Biltrafik Afsætning: Det antages at, al afsætning foregår i p-kælder med ind- og udkørsel ved Ingerslevsgade øst for krydset med Skelbækgade. Det skønnes, at der vil være ca. 40 afsætninger pr. morgen i tidsrummet Det svarer til 80 bilture/morgen. Det antages at: 50 % af de indgående ture kommer fra vest via Skelbækgade 50 % af de indgående ture kommer fra øst via Ingerslevsgade (og dermed ikke kører i gennem de to kryds) 50 % af de udgående ture går mod vest (25% ad Dybbølsbro og 25 % videre ad Ingerslevsgade) 50 % af de udgående ture går mod øst ad Ingerslevsgade (og kører dermed ikke i gennem de to kryds) Personale: Gasværksvejens Skolen forventer, at 25 medarbejdere vil ankomme i bil. Det antages, at 15 af disse bilture ankommer i tidsrummet Det antages endvidere at: 50 % ankommer fra vest (25% ad Dybbølsbro og 25% via Ingerslevsgade) 50 % ankommer fra øst (og kommer dermed ikke i gennem de to kryds) På den baggrund forventes biltrafikken til og fra skolen i tidsrummet at fordele sig i de to kryds som vist på Figur 7. Figur 6 Resultater af DanKap beregning for krydset Skelbækgade/Kødboderne. Til venstre: trafikafvikling i dag. Til højre: fremtidig trafikafvikling. B= belægningsgrad [procent], t= gennemsnitlig ventetid [sekunder], n 5% = kølængde [antal køretøjer] 3.3 Estimater I det følgende beskrives de antagelser og beregningen der ligger til grund for de trafikale estimater, der er anvendt i DanKap beregningerne. Trafikmængderne er estimeret for tidsrummet 7.45 til Estimaterne tager højde for: Øget trafik som følge af en ny skole i Kødbyen Scandic Hotel: planlagt hotelbyggeri på Skelbækgade IKEA: planlagt byggeri på Kalvebod Brygge Figur 7 Øget antal bilture i tidsrummet som følge af ny skole i Kødbyen 50 Side 6 Side 7

51 Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_Trafikanalyse\Trafikal analyse_bilag docx Cykeltrafik: Det antages, at ca. 1/3 af alle skolens elever bliver fulgt til skole af en forældre til fods eller på cykel. Det vil siges, at der skal tilføjes 100 cykelture fra skolen, og 100 ture til fods fra skolen. Det antages, at: 50 % kører eller går ad Kødboderne og Skelbækgade: 50 % kører eller går ad Kødboderne og Flæsketorvet (og kommer dermed ikke i gennem de to kryds) Skelbækgade indgår af elevernes korteste rute mellem deres hjem og skolen. I estimatet af den fremtidige trafik tilføjes derfor 50 cyklister, der kører ad Skelbækgade mod syd og foretager venstresving i krydset med Kødboderne. Tilsvarende tilføjes 50 fodgænger, der krydser Skelbækgade ved Kødboderne. Det antages, at meget få elever vil vælge en rute gennem krydset med Ingerslevsgade. På den baggrund forventes det, at fodgænger- og cykeltrafikken til og fra skolen i tidsrummet fordeler sig som vist på Figur 8. Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag LETH & GORI \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_Trafikanalyse\Trafikal analyse_bilag docx Scandic Hotel DetplanlagteScandicHotelerprojekterettilatrumme370værelserogvilhave konferencefacilitetertil550personer.etforsigtigtestimater,athotelletvilgenerereca. 1000bilturepr.døgn.Detantages,atspidstimenforbiltrafiktilogfrahotelletligger senereendskolensmødetid.pådenbaggrundskønnesdet,atca.5%afdøgntrafikkentil ogfrahotelletafviklesitidsrummet ,svarendetil50bilture. Detantagesendvidere,atalindogudkørseltilhotelletforegårviaSkelbækgadenord forkødboderne,samtat50%erindkørendetrafik,og50%erudkørendetrafik. Derudoverantagesdet,attrafikkenfordelersigsåledes: 50%kørerviaDybbølsbro 25%kørerviaIngerslevsgadeøstforSkelbækgade 25%kørerviaIngerslevsgadevestforSkelbækgade Pådenbaggrundforventestrafikkentilogfrahotelletitidsrummet atfordele sigidetokrydssomvistpåfigur9. Figur 8 Øget antal cyklister og fodgængere i tidsrummet som følge af en ny skole i Kødbyen IKEA på Kalvebod Brygge Jf.VVMredegørelsenfordenplanlagteIKEApåKalvebodBryggeforventesprojektet ikkeatmedførenogenvæsentligstigningibiltrafikpådybbølsbroogingerslevsgade. CykeltrafikkenoverDybbølsbroforventesatstigemedca.5000cyklisterpr.døgn.I denneanalyseantagesdetdog,atcykeltrafiktilogfraikeaafviklessenereendskoles mødetid,ogdererderforikkeindregnetnogentrafikstigningitidsrummet somfølgeafdenplanlagteikea. Figur 9 Øget biltrafik i tidsrummet som følge af det planlagte hotel på Skelbækgade Detskønnesendvidereatfodgængerogcykeltrafiktilogfrahotelletikkevilmedføre nogenvæsentligændringitidsrummet Side 8 Side 9

52 Kommune Ny skole i Kødbyen - Screening - Trafikal analyse - Bilag \\Sea-server-01\SEA\L&G_AKKVISITION\L&G_konkurrencer\ _Kødbyen_Præundersøgelse\10_Modtaget\02_ViaTrafik\ _ViaTrafik_ k_trafikanalyse\trafika 4 Bilag 4 - Skoleruterr LETH al analyse_bilag & GORI docx Figur 10 Skoleveje forr Gasværksvejens Skole udpeget på baggrund af korteste rute mellem skolen og elevernes adresser. Figur 11 Skoleveje forr Skelbækgade Skole udpeget på baggrund af korteste rute mellem skolen og elevernes adresser. 52 NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION Side 2 10

53 LETH & GORI

54 LETH & GORI 54

55 LETH & GORI Ingen krav Forslag Lden 33 db med lukkede vinduer Ingen krav Forslag Byfornyelse mv. Lden 46 db Med åbne vinduer 3) 55

56 LETH & GORI Reduktion af trafikmængden 0-2 To-lags støjdæmpende asfalt 3-5 Drænasfalt på landeveje 2 Støjdæmpende tyndlagsbelægninger 1-4 Hastighedsreduktion 1-3 Begrænsning af tunge køretøjer 1-2 Støjskærm 3-15 Facadeafskærmning 5-10 Støjisolering (indendørs)

57 LETH & GORI 57 NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2

58 LETH & GORI 58 NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2

59 LETH & GORI 59 NY SKOLE I KØDBYEN SCREENING 2016 VERSION 2