Overordnet beskrivelse

Transkript

1 Driftsforslag Reduktion NR: R 2.6 Omorganisering af modtageklasser Udvalg: Politikområde: Aktivitetsområde: Skole, familie og børn Folkeskolen Skoler Delområde: Afledt drift andre områder: Overordnet beskrivelse Formålet med budgethåndtaget er, at opstille forskellige scenarier for hvorledes modtageklasseområdet kan organiseres fremadrettet, set i lyset af det faldende antal børn med flygtningestatus. Indregnet i samtlige modeller er korrektion af budgettet pga. af prognosen for antallet af flygtningebørn og børn med immigrantstatus. Ændringen er medtaget i tekniske korrektioner. Forslag A: Centralisering af modtageklassestrukturen klasserne samles på én skole Forslag B: Modtageklasser er kun for børn med flygtningestatus. Elever som har immigrantstatus optages i skolen om øvrige elever Forslag C: Centralisering af modtageklasser for børn med flygtningestatus. Elever med immigrantstatus optages i skolen som øvrige elever Forslag E: Ingen ændringer nuværende model fortsættes Beskrivelse af forslag Forslag A: Centralisering af modtageklassestrukturen klasserne samles på én skole Ændring til budget i alt Ændring til budget på delområde Korrigeret budget på delområde før ændring Korrigeret budget på delområde efter ændring Budgethåndtaget påvirker servicedriftsrammen fuldt ud. Side 1 af 6

2 Ved at samle alle modtageklasser i kommunen på én skole, vil klassestørrelserne kunne optimeres og antallet af modtageklasser kunne reduceres. Den undervisning der i dag foregår i UKC, vil med en samling blive flyttet til samme skole som modtageklasserne. Ved at placere UKC s undervisningstilbud i sammenhæng med et andet uddannelsessted, vil det ikke være nødvendigt at to medarbejdere kontinuerligt er til stede, sådan som det er nødvendigt netop nu, og dermed vil der kunne reduceres med en stilling. Forudsætninger for beregning af potentialet i forbindelse med forslag A: Antallet af migranter fastholdes på 25 gennem alle årene det samme antal som i 2017 Antallet af børn med flygtningestatus er i 2018 sat til 28 hvoraf de 6 er nytilkomne. I er antallet sat til 10 om året - heraf er de 7 nytilkomne. 52 % af børnene med flygtningestatus er indsluset i almenklasserne efter 1 år og 48 % er indsluset efter 2 år. Udgifter pr. modtageklasse er beregnet til kr. årligt. Antal elever pr. klasses er sat til 15, hvilket er en mulighed ifølge lov 1053, såfremt det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold undervisningens kvalitet. Muligheden for oprettelse af særlige hold der kan strække sig over flere klassetrin end 5, så længe elevtallet ikke overstiger 7 ifølge lov 1053, er inkorporeret i beregningen. Fordelingen mellem aldersgrupperne der tilhører de 5 første klassetrin og de 5 sidste, er sat til 50/50. Ovenstående forudsætninger danner grundlag for, at der reduceres i antallet af modtageklasser. I 2018 reduceres der fra 7 modtageklasser til 5, og i reduceres antallet med yderligere 1 klasse, så der i disse år er 3 modtageklasser. Der er beregnet med, at der reduceres med en stilling, i forbindelse med UKC s undervisningstilbud flyttes. Det samlede potentiale i 2018 er beregnet med 5/12 effekt. Potentialet ved reducering med yderligere en klasse i 2019 er beregnet med 5/12 effekt, og med fuld effekt i 2020 og Opmærksomhedspunkter i forbindelse med forslag A: Udgifterne til befordring af eleverne vil stige, såfremt modtageklasserne samles på én skole. Der skal beregnes på, hvor stor stigningen i udgifter til befordring vil blive. Lokationen af modtageklasserne skal afgøres. Der kan være engangsudgifter til tilpasninger af lokaler eller andet, forbundet med samlingen af modtageklasserne på én skole. En mulighed kan være, at have en centraliseret model, hvor alle børn der tilhører de lave klassetrin samles på én matrikel og alle børn der tilhører de høje klassetrin samles på en anden matrikel. Derved kan de udfordringer der kan opstå i forhold til lokaler imødekommes. Samling af eleverne i fem modtageklasser afhænger af, hvordan eleverne fordeler sig på klassetrinene, da den enkelte klasse højst må spænde over fem klassetrin. Alternativt kan der dog oprettes særlige hold. Kort faglig vurdering: Modellen vurderes at have forholdsvis store negative konsekvenser for arbejdet med hurtigst muligt indslusning af elever i almenmiljøet. Desuden vil elever, når de er klar til endelig indslusning opleve skoleskift. Der er bedt om yderligere fagligt input fra skolernes ledere. Forslag B: Modtageklasser er kun for børn med flygtningestatus. Elever som har immigrantstatus optages i skolen om øvrige elever Ændring til budget i alt Ændring til budget på delområde Side 2 af 6

3 Korrigeret budget på delområde før ændring Korrigeret budget på delområde efter ændring Budgethåndtaget påvirker servicedriftsrammen fuldt ud. Forudsætninger for beregning af potentialet i forbindelse med forslag B: Antallet af migranter fastholdes på 25 gennem alle årene det samme antal som i Migrantbørnene optages i skolen som øvrige elever, og medregnes ikke i det samlede antal elever der skal gå i en modtageklasse. Der gives en pulje på 100 pædagogklokketimer til støtte pr. migrantbarn, da de ikke længere skal gå i modtageklasse. Det svarer til 2500 timer om året, beregnet med 5/12 effekt i 2018, og omkostningerne til timerne er fratrukket det samlede potentiale. Udgiften til støttetimer er højere end besparelsen i de første 5 måneder. Antallet af børn med flygtningestatus er i 2018 sat til 28 hvoraf de 6 er nytilkomne. I er antallet sat til 10 om året - heraf er de 7 nytilkomne. 52 % af børnene med flygtningestatus er indsluset i almenklasserne efter 1 år og 48 % er indsluset efter 2 år. Udgifter pr. modtageklasse er beregnet til kr. årligt. Der er beregnet med, at børnene med flygtningestatus vil fordele sig over 4 matrikler i 2018, og over 2 matrikler i 2019, 2020 og Muligheden for oprettelse af særlige hold der kan strække sig over flere klassetrin end 5, så længe elevtallet ikke overstiger 7 ifølge lov 1053, er inkorporeret i beregningen. Fordelingen mellem aldersgrupperne der tilhører de 5 første klassetrin og de 5 sidste, er sat til 50/50. Ovenstående forudsætninger danner grundlag for, at der reduceres i antallet af modtageklasser. Der reduceres i antallet af modtageklasser fra 7 til 4 i 2018, og i reduceres antallet med yderligere 2 klasser, så der i disse år er 2 modtageklasser tilbage. Det samlede potentiale i 2018 er beregnet med 5/12 effekt. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med forslag B: Kort faglig vurdering: Bedre egnethed end model A. Dog er enkelte af børnene med migrantstatus 3-4 generationsindvandrer, som overhovedet ikke kan tale dansk Fordelingen af migrantbørn og børn med flygtningestatus skolerne imellem fremadrettet, kan være vanskelig at vurdere. Der er bedt om yderligere fagligt input fra skolernes ledere. Forslag C: Centralisering af modtageklasser for børn med flygtninge status. Elever med immigrantstatus optages i skolen som øvrige elever Ændring til budget i alt Ændring til budget på delområde Korrigeret budget på delområde før ændring Korrigeret budget på delområde efter ændring Side 3 af 6

4 Budgethåndtaget påvirker servicedriftsrammen fuldt ud. Dette forslag kombinerer forslag A og forslag B. Forudsætninger for beregning af potentialet i forbindelse med forslag C: Antallet af migranter fastholdes på 25 gennem alle årene det samme antal som i Migrantbørnene optages i skolen som øvrige elever, og medregnes ikke i det samlede antal elever der skal gå i en modtageklasse. Der gives en pulje på 100 pædagogklokketimer til støtte pr. migrantbarn, da de ikke længere skal gå i modtageklasse. Det svarer til 2500 timer om året, beregnet med 5/12 effekt i 2018, og omkostningerne til timerne er fratrukket det samlede potentiale. Antallet af børn med flygtningestatus er i 2018 sat til 28 hvoraf de 6 er nytilkomne. I er antallet sat til 10 om året - heraf er de 7 nytilkomne. 52 % af børnene med flygtningestatus er indsluset i almenklasserne efter 1 år og 48 % er indsluset efter 2 år. Udgifter pr. modtageklasse er beregnet til kr. årligt. Antal elever pr. klasses er sat til 15, hvilket er en mulighed ifølge lov 1053, såfremt det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold undervisningens kvalitet. Muligheden for oprettelse af særlige hold der kan strække sig over flere klassetrin end 5, så længe elevtallet ikke overstiger 7 ifølge lov 1053, er inkorporeret i beregningen. Fordelingen mellem aldersgrupperne der tilhører de 5 første klassetrin og de 5 sidste, er sat til 50/50. Ovenstående forudsætninger danner grundlag for, at der reduceres i antallet af modtageklasser. Der reduceres i antallet fra 7 modtageklasser til 2. Der er beregnet med, at der reduceres med en stilling, i forbindelse med UKC s undervisningstilbud flyttes. Det samlede potentiale i 2018 er beregnet med 5/12 effekt. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med forslag C: Det er de samme opmærksomhedspunkter der gør sig gældende for forslag A og B, gør sig gældende for forslag C. Kort faglig vurdering: Se bemærkninger under model A og B. Ændring til budget i alt Ændring til budget på delområde Korrigeret budget på delområde før ændring Korrigeret budget på delområde efter ændring Budgethåndtaget påvirker servicedriftsrammen fuldt ud. Forudsætninger for beregning af potentialet: Forslaget vil betyde, at al økonomi på modtageklasseområdet fjernes. Det vil betyde at alle syv modtageklasser nedlægges. Udgifter pr. modtageklasse er beregnet til kr. årligt, og der er også beregnet med en udgift på kr. årligt for den ekstra lærer i UKC s tilbud. Side 4 af 6

5 Der gives en pulje på 100 pædagogklokketimer til støtte pr. elev, der ikke længere skal gå i modtageklasse. Det svarer til 5300 timer om året i 2018, beregnet med 5/12 effekt, og 3500 timer i 2019, 2020 og 2021, grundet fald i andelen af børn med flygtningestatus. Omkostningerne til timerne er fratrukket det samlede potentiale. Det samlede potentiale i 2018 er beregnet med 5/12 effekt. Opmærksomhedspunkter i forbindelse med forslag D: Kort faglig vurdering: Modellen vurderes at være den absolut mindst anbefalelsesværdige af de 4 modeller. De i forvejen generelt store klassestørrelser kombineret med mange børn og unge med særlige behov er en stor udfordring i forhold til denne model. Desuden kommer mange af flygtningebørnene med svære traumer og en meget fremmed kulturel baggrund, hvilket yderligere vanskeliggør en almindelig optagelse i skolen. Hvis man fordeler den nuværende ressource til modtagerklasser ud på hver enkelt elev (ud fra det nuværende elevtal), så svarer ressourcen til 2,5 lektioner pr. uge pr. elev. En sådan støtte pr. elev vurderes at være meget lav i forhold til at løse en sprogudvikling og integrationsopgave. Der er bedt om yderligere fagligt input fra skolernes ledere. Forslag E: Ingen ændringer nuværende model fortsættes Der foretages ingen ændringer af budgettet på modtageklasseområdet, og rammerne for modtageklasserne bibeholdes. Konsekvenser for borgerne Forslag A: Centralisering af modtageklassestrukturen klasserne samles på én skole Ved en samling af alle modtageklasser på én skole, vil nogle elever få en kobling til to skoler når de skal indsluses i almenklasserne, i stedet for én. Dette kan have en negativ betydning for hvor vellykket indslusningen og tilknytningen til almenklassen bliver for den enkelte elev. Nogle af eleverne vil også få en øget befordringstid. Forslag B: Modtageklasser er kun for børn med flygtningestatus. Elever som har immigrantstatus optages i skolen om øvrige elever Integration i almentilbuddet fra starten, muliggør interaktion med almenklassen og deltagelse i aldersvarende undervisning i en bred fagrække. Omvendt kan migrantbørnene have vanskeligt ved at deltage i undervisningen i almenklassen uanset at der tilbydes støtte fra andetsprogslærere og modersmålslærere. Ydermere er det en udfordring, at den supplerende undervisning ofte tilbydes på bekostning af elevernes deltagelse i den fagfaglige undervisning. Der er ikke nødvendigvis en minimumsgrænse for den supplerende undervisning/støtte. Der kan være en risiko for, at eleverne ikke modtager den nødvendige støtte, fx med henvisning til manglende ressourcer på skolen. Forslag C: Centralisering af modtageklasser for børn med flygtninge status. Elever med immigrantstatus optages i skolen som øvrige elever Forslag C vil have samme konsekvenser for henholdsvis børn med flygtningestatus og migrantbørn, som forslag A og B. Forslag D vil have samme konsekvenser som forslag som forslag B. Konsekvenserne berører i dette tilfælde dog både børn med flygtningestatus og migrantbørn. Børn med flygtningestatus kan lide af traumer, og kan derfor have særlige behov. Konsekvenser for personale Forslag A: Centralisering af modtageklassestrukturen klasserne samles på én skole stillinger på 1,03 lærerstillinger i 2018, og 3,1 lærerstillinger i 2019, og 3,97 i 2020 og Side 5 af 6

6 Forslag B: Modtageklasser er kun for børn med flygtningestatus. Elever som har immigrantstatus optages i skolen om øvrige elever stillinger på 2,42 lærerstillinger i 2019, 2020 og Forslag C: Centralisering af modtageklasser for børn med flygtninge status. Elever med immigrantstatus optages i skolen som øvrige elever stillinger på 1,43 lærerstillinger i 2018, og 3,43 lærerstillinger i 2019, 2020 og stillinger på 2,44 lærerstillinger i 2018, og 4,98 i 2019 og i 2020 og ,11 lærerstillinger. Inddragelse: Skolelederne har været inddraget i forhold til de faglige anbefalinger. De foretrækker at nuværende model fortsættes (model E). Såfremt en ændring er nødvendig grundet budgetøkonomiske årsager, så vil skolelederne foretrække model A. Side 6 af 6