Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Køge Handelsskole Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: 4. april 2014 Underskrift: Ole Hoier, bestyrelsesformand Indsæt link til skolens handlingsplan : 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 1

2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. Hovedbekendtgørelsens 7 i uddrag: Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet. Skabelonen til dette års HP er justeret på baggrund af erfaringerne med HP 2013 og skolernes input på konferencen om handlingsplaner for øget gennemførelse i december (1. marts er ændret til 22. april 2014) Skabelonen har flg. opbygning: Afsnit 1: Skolens opnåede resultater for frafald i 2013 og målsætning for Afsnit 2: Skolens beskrivelse og analyse af dens udfordringer. Afsnit 3: Skolens evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Afsnit 4: Obligatoriske indsatsområder. Afsnit 5: Valgfrie indsatsområder. Som baggrund for især de obligatoriske indsatsområder henvises til: Ministeriets hjemmeside om kvalitetsinitiativerne, herunder inspirationspapiret dateret 15. januar 2013: Oplæg fra konferencen i december 2013 om handlingsplaner for øget gennemførelse: Herudover henvises til: Fod på frafaldet med indsatsteori, EVA 2010: EVA s øvrige publikationer om handlingsplaner for øget gennemførelse: 2

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2013 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 17,2 16, , Hovedforløb under ét 15,4 18, , Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Efter en god årrække fra , ser det ud som om, der er sket en stagnering af frafaldet, både på vore grundforløb og hovedforløb. Vi balancerer mellem %, og det svinger lidt op og ned. Jf. vores population i tabel 1.3 herunder, så er det ganske få elever, der påvirker procentsatserne i opadgående eller nedadgående retning. På grundforløbet går der ca. 3 elever til hvert procentpoint hos os og på hovedforløbet ca. 1 elev pr. procentpoint. Det er derfor marginaler, der afgør om det går op eller ned. Vi kan allerede nu se, at der i 2014 kommer en del unge voksne, tidligere kontanthjælpsmodtagere, ind på vore uddannelser. Det er ofte sårbare og ikke uddannelsesvante elever, der er i høj risiko for at falde fra. Vi foretager os en del for at fastholde dem, men de vil formentlig påvirke vores frafaldsprocent i negativ retning. Vi vil derfor ikke være urealistiske i vore forventninger, og ønsker derfor kun at revidere vores måltal en smule op. Vi vil naturligvis arbejde hårdt for fastholdelsen og ønsker at sætte realistiske måltal for de kommende år, sådan at vi fortsat arbejder for regeringens 95 % målsætning. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafald på skolen. Der skal tages udgangspunkt i analyser og indsatser i skolens handlingsplan for 2013, samt udtræk fra fx: UNI-C s database Kvartalsopdateringer UU-centrene Egne undersøgelser og data. I dette afsnit skal skolen således dels overordnet analysere og beskrive skolens udfordringer m.h.p. at øge gennemførelsen, dels give en karakteristik af de elever, der falder fra: hvem falder fra (bl.a. fordelt på køn, alder, etnicitet etc.), hvornår falder de fra (på GF og i givet fald hvornår, i overgangen eller på HF), hvor falder de fra (på hvilken uddannelse) og hvorfor falder eleverne fra (personlige årsager, faglige vanskeligheder etc.). Ministeriet er opmærksomt på, at årsagerne til frafald ofte er sammensatte, men af hensyn til skolens valg af fremtidige indsatser er det nødvendigt at foretage en så præcis analyse af årsager som muligt. I skema 2.1 skal skolen skrive sin overordnede analyse. I skema 2.2 skal skolen karakterisere frafaldet. Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer m.h.p. at øge gennemførelsen Vores to største overordnede udfordringer er følgende: 1. Unge uafklarede, umotiverede og fagligt svage elever, der har et svagt fagligt grundlag med fra folkeskolen. Antallet af valgmuligheder med den svage faglige baggrund er derfor begrænsede, hvorfor en del vælger det merkantile grundforløb mere af nød end af lyst til en faglig uddannelse inden for dette felt. En del elever vælger det merkantile grundforløb for at modnes som mennesker og for at være i et attraktivt ungdoms- og studiemiljø. Mange bruger det også som et springbræt til at komme videre med et andet uddannelsesforløb bagefter. 2. De senere års krise i samfundet har øget tilgangen af unge voksne, der tidligere har kunnet klare sig med ufaglærte jobs op igennem 00 erne er nu på vej ind hos os på handelsskolen. Kontanthjælpsreformen som blev forberedt i efteråret 2013 har også øget tilgangen til de forløb, der begyndte i januar Antallet af tilmeldte voksenelever er steget med ca. 30 % i januar Mange af disse elever er ikke uddannelsesvante og er derfor i en latent risiko for frafald, idet de udover ovenstående ofte også har andre ting at slås med i livet end blot manglende uddannelse. 4

5 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Vi definerer nogle frafaldsgrupper i skemaform og viser under hvert skema taldokumentation fra UNI-C. (MO) = Afbrudt med omvalg (UO) = Afbrudt uden omvalg Analyse af frafald på grundforløb: Tabel Grundforløb opgjort på køn efter 6 måneder (MO) (UO) Fuldført I gang I alt Køge Handelsskole Kvinde Mand Køge Handelsskole Total Der ses ingen væsentlige forskelle i frafaldet vurderet efter køn. Procentuelt vægter de nogenlunde ens. Tabel Grundforløb opgjort på køn efter 3 måneder Køge Handelsskole Kvinde Afbr(mo) Køge Handelsskole Total Afbr(uo) 23 Fuldf 3 Igang 176 Kvinde Total 203 Mand Afbr(mo) 1 Afbr(uo) 11 Igang 84 Mand Total 96 Der er fortsat ikke nogen forskel på køn, men ved at sammenligne de to tabeller ses det af afbrud uden omvalg vægter tungest inden for de første 3 måneder, idet 44 falder fra i dén periode og kun yderligere 10 i de følgende 3 måneder. 299 Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De unge og nye elever Ingen specielt i forhold til de nævnte grupper. De falder fra inden for de første 3 måneder på grundforløbet. Merkantil Vi tror på, at det merkantile område tiltrækker en del unge, uafklarede elever. Tanken om at man har to år til at finde ud af, hvad man vil kan virke tiltrækkende for mange unge, jf. gymnasiets tre år. En del af disse elever finder dog ret hurtigt ud af at det alligevel ikke er noget for dem, hvorefter de falder fra. De ved fortsat ikke, hvad de så vil, hvilket afspejles i at afbruddene er uden omvalg. Eleverne sendes videre til UU. En andel del af de nye elever er de yngre voksne som ikke fik taget en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen, men som nu vil prøve igen. En del af dem finder dog ud af, at de ikke kan få økonomien til at holde eller kan få transport, børn m.v. til at passe sammen med at gå i skole. En del vil også falde fra pga. manglende faglig basis. 5

6 Analyse af frafald på grundforløb: Tabel Grundforløb fordelt på alder Køge Handelsskole -17 år Afbr(mo) 3 Afbr(uo) 9 Fuldf 1 Igang år Total år Afbr(mo) 5 Afbr(uo) 19 Fuldf 14 Igang år Total år Afbr(mo) 4 Afbr(uo) 13 Fuldf 18 Igang år Total år Afbr(mo) 1 Afbr(uo) 13 Fuldf 17 Igang år Total Køge Handelsskole Total 299 På ovenstående tabel ses, at afbruddene blandt de voksne elever over 20 år (til dels også de årige) er relativt større end blandt de helt unge årige, ikke meget men dog målbart. Vi ville forvente, at den var lavere, idet voksne kunne formodes at være mere afklarede og mere motiverede end de helt unge. Mange voksne har stiftet både hjem og familie, og den økonomiske side af at tage en uddannelse spiller en væsentlig rolle. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De voksne elever Voksne over 20 år De falder fra inden for de første 3 måneder på grundforløbet. Merkantil indgang - voksenforløbene Vi kan på egne udmeldelsesblanketter se, at de personlige/sociale forhold fylder meget, samt at det faglige niveau også påvirker afbuddene 6

7 Analyse af frafald på hovedforløb: Tabel Hovedforløbselever opgjort på alder efter 6 måneder (MO) (UO) Fuldført I gang I alt Køge Handelsskole år år år Køge Handelsskole Total På ovenstående tabel ses, at over halvdelen af de afbrudte elever er over 25 år. De er således overrepræsenterede. Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Hovedforløbseleverne på kontoruddannelserne De ældre elever over 25 år. Primært inden for de første 6 måneder på hovedforløbet Kontor med speciale inden for administration, samt i mindre grad inden for Generel kontor og sundhedsservicesekretæruddannelserne Vi kan konstatere, at mange elever på vore hovedforløb kommer fra praktikcentret på hhv. kontor med specialer og generel kontor. Der er en del uro i den første tid på skolepraktik, idet der er høj grad af både faglig og geografisk mobilitet. Vi kan se, at en del elever skifter uddannelse og/eller skifter skole, fordi en praktikvirksomhed ligger i en anden geografi. 7

8 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 I dette afsnit skal skolen redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen 2013, jf. tal i tabel 1. Skolen skal således evaluere de indsatser, som skolen i handlingsplanen 2013 valgte for at nedbringe frafaldet, ved at sammenligne mål og resultater for 2013 og redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Evalueringerne skal foretages på: De to obligatoriske indsatsområder: Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG), herunder styrket differentiering og kobling mellem skoledel og praktikdel. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Valgfri indsatsområder, som skolen i sidste års handlingsplan evt. valgte at beskrive. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Vi beskrev på seks sider, hvordan vi arbejdede med FPDG ud fra en FPDG, jf. HP 13? Fyrtårnsmodel. Vi henviser derfor til HP 13. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Vi afholdte følgende aktiviteter: Udviklingsdag for lærergrupperne i marts måned Fælles planlægningsdage af kommende skoleår i juni Fælles planlægningsdage i august måned m.h.p. det kommende skoleår Værdi- og strategiudviklingsdag i december Personaleseminar Afholde 5 fælles pædagogiske rådsmøder hen over året På ungdomsuddannelserne afholdes ca. 20 planlægnings- og teammøder om året På voksenområdet og hovedforløb afholdes ca. 14 planlægnings- og teammøder om året Alle undervisere skulle i virksomhedspraktik i to dage Vi har udarbejdet en årsplan for undervisningens gennemførelse, herunder for hvornår der er projektuger, valgfagsuger, casearbejdsuger osv. På den måde sikrer vi, at de planlagte aktiviteter gennemføres sådan, som de er besluttet på planlægnings-, udviklings-, værdi- og strategidage. Årsplanen er tænkt som en cyklusmodel (årshjul), der evalueres i slutningen af skoleåret og revideres i samarbejde mellem ledelsen, teamkoordinatorer, administration, skemalægger og studievejleder, sådan at vi hele tiden tilstræber at undervisningen gennemføres, som den er besluttet. Lærergruppen tilbydes eller opsøger selv relevante pædagogiske kurser, der kan udvikle lærerens pædagogiske kompetencer og udvikle didak- 8

9 tikken i undervisningen. Alle lærere har været ude i praktik i en eller to virksomheder i to dage. Dette for at styrke undervisningens praksisrelation og klæde lærerne på til at kunne inddrage det de har set og hørt i deres undervisning. Uddannelseschefen har været ude at overvære undervisningen en del gange. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Effekten af dette område er svær at måle entydigt. Alle elever kommer til en SUS, studerendes udviklingssamtale, 3 gange årligt, hvor eleverne taler med sin tutor om både faglig og personlig udvikling. Vi arbejder også med at styrke kvaliteten af vore elevtrivselsmålinger, og vi ønsker at stille spørgsmål til forskellige ting, der indikerer, at vores FPDG har påvirket dem i deres præstationer, i deres fastholdelse og i deres tilfredshed. Under alle omstændigheder kan dette område aldrig stå helt alene, men vil altid være i en kontekst med øvrige elementer på skolen. Men indikatorer og sandsynlige vurderinger kan give et fingerpeg om betydningen af FPDG. I forbindelse med vores arbejde for at udfordre de stærke elever kan vi se, at motivationen hos de 19 elever, der er udvalgt som talenter er blevet mere motiverede, og de udtrykker klart større tilfredshed med at gå på skolen. Vi har arbejdet med fire toninger i løbet af året. Her har eleverne kunnet vælge eksempelvis innovation, design, idræt eller internationalisering. En del elever har også udtrykt tilfredshed med disse valgmuligheder. Vi har som skole en udfordring med at blive skarpere på dette område, hvilket også blev påpeget i godkendelsen af HP 13. Hvad har virket / ikke virket? Eleverne kan godt lide vore SUS samtaler. Det giver nærhed og tryghed. De kan også godt lide en synlig struktur i undervisningen, og den struktur giver vi dem qua vores planlægning af forskellige undervisningstyper. Vi lægger læringsaktiviteter ud i elevplan, hvorefter eleverne vælger projekter og valgfagsuger. Skemalægningen foretages ud fra elevernes valg. Undervisningsformerne skifter således jævnligt ud over året, og det giver eleverne udtryk for, at de godt kan lide. Det merkantile grundforløb er meget teoretisk, hvorfor didaktiske variationer er en nødvendighed fort at fastholde elevernes opmærksomhed. Det har også virket at vi har udviklet og i gangsat en jobsøgningscafé, som bruges af elever, der er usikre på dét at søge elevpladser. Endelig har det ligeledes virket, at lærerene har været i virksomhedspraktik. En stor del af lærergruppen bruger elementer af det, de har fået med hjem og det styrker i høj grad praksisrelationen. 9

10 Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Vi har et veludviklet samtalesystem for eleverne på grundforløbet for unge. Vi kalder det Studerendes Udviklingssamtaler, har skolen iværksat for at styrke differentieringen? SUS. Her taler hver enkelt elev med sin tutor tre gange om året i hhv. 45 min. 30 min og 30 min. Ved disse samtaler kommer tutor og elev tæt på hinanden og de vil her kunne identificere eventuelle ønsker og behov om differentiering og også planlægge, hvordan de føres ud i livet. Vi har tilbudt mulighederne for at differentiere på niveauer i tilvalgsuger og i fredagstilvalg for de unge og undervise på flere niveauer på holdene for de voksne elever. Elevsammensætningerne ændrer sig hele tiden. Vi har løbende vurderet, om vi har de rigtige grundforløbspakker og om lærerne er kompetenceudviklet i forhold til at undervise på disse forløb. På vores voksenområde har vi undersøgt, om det relativt høje frafald kan modvirkes ved at udvikle en anden model, fx et grundforløb, der varer 1½ år, eller andre idéer, eksempelvis opbygningen med mindre moduler af fag ud over dagene. Vi har ligeledes gearet os til at kunne håndtere de yngre voksne elever (18-30 årige), som kommer fra jobcentrene og som ønsker at tage en merkantil uddannelse, men hvor de ikke umiddelbart er skolevante. Vi har fortsat tilbudt tværfaglig undervisning, hvor større elevgrupper og flere lærere har arbejdet med projekt- eller casebaseret undervisning. Her kunne stærke elever arbejde selvstændigt og alene, og andre svage elever kan få mere lærerstyret hjælp og evt. arbejde i grupper. Vi har også arbejdet med, at resultatet af arbejdet kan fremlægges på forskellig måde sådan, der tages hensyn til forskelligheden i elevernes styrker. Vi har screenet og sendt SPS ansøgninger. Dette har vi et fint udviklet koncept på. Det vil vi blot fortsætte med. Vi deltager i et talentudviklingsprojekt, hvor eleverne er blevet spottet og skal udfordres i Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Det er en udfordring for en mindre skole som vores at balancere mellem at kunne differentiere og udfordre alle elever samtidig med, at der også skal være tryghedsskabende holdstruktur og økonomisk rentable holdstørrelser. Vi har god effekt med vore SUS samtaler, lige som grundforløbspakker og valgfag også har god effekt i forhold til at ramme elevernes forskellige forudsætning og behov. Vi differentierer også på, hvem der har behov for en mentor. Dem der får en mentor er generelt ret tilfredse med at få den støtte, som netop de har brug for. Eleverne udtrykker generelt tilfredshed med at blive udfordret, men elevtrivselsundersøgelserne viser også, at det ikke er alle. Den kommende EUD reform vil styrke mulighederne på dette område. Hvad har virket / ikke virket? SUS samtalerne virker rigtig godt. 10

11 Udvikling på grundforløbspakker har virket. Projekt- og casebaseret undervisning virker. Screening og SPS ansøgninger virker. Talentudviklingsprojektet er på vej og ser lovende ud. Det, der måske ikke har virket er, at det er svært for os som en lille skole at kunne udvikle mange forskellige grundforløbspakker, fordi der ikke er volumen til at køre nogle rentable forløb. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter For det første har vi iværksat, at alle lærere skulle i praktik i en har skolen iværksat for at virksomhed i to dage. styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? På vore hovedforløb har vi inviteret virksomhedernes praktikoplæringsansvarlige ind til et orienteringsmøde i forbindelse med første skoleperiode, og vi har inviteret virksomhedernes praktikoplæringsansvarlige ind på skolen igen, når eleven skulle til at forberede sin merkantile fagprøve sådan, at denne fagprøve kan tage udgangspunkt i en konkret problemstilling ude i praktikvirksomheden På vore grundforløb har vi en årlig jobdag, hvor vi inviterede 8-10 virksomheder ind med en workshop, så de kunne komme i snak med vore elever og lærere. Her var der god mulighed for at få en dialog mellem elever, lærere og virksomheder. Vi har ligeledes caseundervisning på grundforløbet, hvor vi benyttede lokale virksomheder. I vores lokale uddannelsesudvalg har vi i 2013 taget initiativ til at gøre udvalget mere aktivt og til at have et stærkere fokus ud af skolen. Udvalgets formand og afdelingens uddannelseschef har sammen kommet med et udspil, der blev drøftet i udvalget. Der blev herefter iværksat et nyt koncept og med et stærkere fokus mod erhvervslivet. Vi har lavet en Hall of fame væg, hvor elever, der får praktikplads er kommet op at hænge med navn og billede af sig selv og af virksomheden. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Det er vores klare overbevisning, at ovenstående initiativer har effekt i forhold til at gøre skoleundervisningen mere interessant og dermed have en fastholdende afsmitning. Eleverne elsker praksisnær undervisning og bliver som regel meget motiverede, når undervisningen bliver konkret og måske når egen virksomhed, eksempelvis på hovedforløbet inddrages i opgaveløsningen på skolen. Det er også en øjenåbner for eleverne, når vi på jobdagen får besøg af virksomhederne udefra. Her får de direkte besked om, hvordan man kan blive elev, og hvad der forventes af en elev det pågældende sted. Det er vores opfattelse, at alle ovenstående ting virker motiverende for eleverne og er i høj grad med til at styrke vore uddannelser som egentlige erhvervsuddannelser. 11

12 En styrkelse af koblingen mellem skole og virksomhed øger meningsskabelsen med det, der skal læres og det er i selv motiverende og fastholdende. Skole og virksomhed skal jo ikke kopiere hinanden, men derimod supplere hinanden. Meningen med vekseluddannelsen er jo netop at nogle ting læres bedst på skole, andre bedst i en virksomhed, og at de skal være komplementære og give synergi til hinanden. Hvis vi skal tale om noget, der giver udfordringer, så er det inddragelse af egen virksomhed, for skolepraktikelever på kontorhovedforløbene. Der gør det så godt de kan, men i nogle tilfælde bliver det lidt konstrueret. Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Tæt tutoropfølgning på fravær samt mentorordning på merkantilt grundforløb for voksne I vores analyse i 2013 kunne vi se, at ca. halvdelen af vore frafaldne elever efter 3 måneder er over 18 år gamle. Vi igangsatte derfor en indsat omkring tre ting: Tæt opfølgning af tutor på fravær, uge for uge. Mentorstøtte til elever med særlige behov for dette. Overvejelser om visitationssamtaler inden Den tætte opfølgning har øget fokus hos både elever og lærere. Vi giver mange flere advarsler om for højt fravær. Det virker desværre begge veje. For nogen elever virker det demotiverende, og de falder fra. For andre skærper det motivationen til at komme mere i skole. Vi har haft ni elever tilknyttet en mentor, og det har haft en relativ god effekt for de involverede. Syv ud af disse ni er blevet fastholdt i uddannelse, hvilket svarer til ca. 78 % fastholdelse. Vi har ikke i gangsat visitationssamtaler inden skolestart. Vi har derimod iværksat et introduktionsprogram i den første skoleuge. Her udføres læse-screening, tutorsamtaler med hver enkelt, udlevering af bøger, studiekort, samarbejdsøvelser m.v. Det virker, når tutor følger op på voksne elevers fravær. Men det virker mest som skærpende i forhold til at tvinge eleverne til en beslutning om fortsat uddannelse. Nogle elever kan ikke magte skolegerningen, fagligt, økonomisk eller tidsmæssigt, andre strammer sig op og gennemfører. Mentorstøtten er god, og den fortsætter vi med. Voksne elever tilmelder sig ikke altid i god tid inden skolestart. Derfor 12

13 Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) er det en logistisk udfordring at gennemføre samtaler inden skolestart med henblik på at bruge resultaterne af disse samtaler til klassedannelse og søgning SPS m.v. Der vil komme mange nye ind over hhv. sommerferie eller juleferie som kan ændre billedet væsentligt. Vi tror umiddelbart mere på en introuge, hvor vi får gennemført alle de ting, der er nævnt oven over. Ja, men dog med et lidt andet indhold, jf. vore særlige indsatsområder sidst i dokumentet. Vi vil lave et særligt grundforløb for tidligere kontanthjælpsmodtagere. Her vil tempo og indhold blive tilpasset en særlig målgruppe. Vi vil desuden indgå i et tværinstitutionelt projektsamarbejde med Stevns og Køge Jobcentre, hvor fokus er på mentorstøtte m.v. for de særligt udsatte som skal i gang med en uddannelse og som er i overgang mellem jobcenter og uddannelsesinstitution. Dette er dog afhængigt af, om en netop afsendt projektansøgning godkendes. 13

14 4. Obligatoriske indsatsområder I dette afsnit skal skolen med udgangspunkt i afsnit 2 (skolens udfordringer) beskrive de obligatoriske indsatsområder, som den vil arbejde med i 2014 m.h.p. at imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.2. Styrket differentiering 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Praktikpladsopsøgende arbejde 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag på Køge Handelsskole er udarbejdet med udgangspunkt i skolens overordnede værdimæssige, strategimæssige og pædagogiske tankesæt. Dette værdigrundlag findes på skolens hjemmeside: Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag omhandler de væsentligste områder indenfor det pædagogiske og didaktiske felt, der påvirker læringen, undervisningen og den lærendes trivsel. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag for alle afdelinger på Køge Handelsskole Vi sætter læring i centrum Køge Handelsskole bygger forandring og læring på dialog, refleksion, medinddragelse og fælles ansvar og forståelse. Vi tager afsæt i at ændringsprocesser er komplekse og kaotiske og at forandring og læring derfor må knyttes tæt sammen i stærke læringsmiljøer/fællesskaber. Forskelligheder i opfattelser afdækkes åbent og udforskende og samles i mål og konkrete aktiviteter. Forandring og udvikling defineres i et fælles sprog, og vi lægger vægt på at udviklingsprocesser er beskrevet med tydelige, klare mål og succeskriterier, ressourceforbrug samt effektsikring. Vi ønsker at styrke den målrettede udvikling og videndeling på tværs. Læring er skolens grundlæggende parameter for udvikling. Skolens læringssystem bygger på dialektikken mellem teori og praksis - Vi skaber læring gennem systematisk refleksion af vores arbejde og af vores viden. Medansvar for egen og andres læring gives til såvel deltagere som ledere og medarbejdere på skolen. For Køge Handelsskole er det vigtigt: At være systematisk reflekterende i forhold til opgaveløsningerne og til, hvordan vi er sammen om at løse opgaverne 14

15 At den enkelte ansatte har ansvar for at være informationssøgende. Nysgerrighed giver anledning til spørgsmål og konstruktiv dialog Samtidig forvalte den ressourcemæssige/økonomiske ramme for aktiviteten At have en understøttende adfærd i forhold til forskelligheder At kunne håndtere såvel helheden som detaljen i enhver opgaveløsning Det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag på den merkantile afdeling: Merkantilafdelingen styrker eleverne ved at gennemføre følgende aktiviteter Lærerne skal altid være med på de nyeste trends og på den seneste viden, både inden for anvendelsen af pædagogiske og didaktiske muligheder samt inden for anvendelsen af IT. Dette vil være et stærkt fundament til at sikre, at eleverne får den mest alsidige og moderne undervisning, som kan bruges i fremtiden. Vi vil derfor: Arbejde med fokus på de faglige kompetencer og personlige kompetencer o Alle elever skal nå så høje grundfagsniveauer som muligt hvilket registreres i elevens uddannelsesplan i Elevplan Arbejde meget tværfagligt o På tværs af årgangene, dvs. mange aktiviteter udbydes til begge årgange på ungdom og på voksenområdet o Projekter og cases, herunder i forskellige undervisningsformer Arbejde for at eleverne udvikler sig til at være selvstændige og tage ansvar, samt stille krav til at eleven deltager aktivt i undervisningen o Eleverne vælger en række undervisningsaktiviteter på Elevplan. Efter undervisningsforløbene evalueres regelmæssigt o Gøre eleverne klar til at komme ud i erhvervslivet o Sætte fokus på en evalueringskultur, der fremmer selvstændighed og ansvar Samarbejde med det lokale erhvervsliv for at kunne etablere 15

16 netværk, der kan give os adgang til at skaffe praktikpladser, både i traditionelle og i utraditionelle jobområder. o Dette sker sammen med Praktikpladskonsulenten, UU centrene og i samarbejde med Region Sjælland og andre erhvervsskoler Fremme iværksætterkulturen o Der udbydes valgfag i iværksætteri og innovation o Vi dyrker talenterne, bl.a. i et større talentvejsprojekt o Der udbydes erhvervscases Sætte fokus på IT som en bevidst integreret del af undervisningen o Bruger I bøger eller E-bøger o Bruger IT til fjernundervisning o Udvikler virtuelle undervisningsforløb o Bruge Elevplan som styringsværktøj Lade eleverne deltage i internationale aktiviteter o Udbyder studieture på alle årgange o Internationale Leonardo projekter med udstationering Sætte fokus på integration o Gennem samarbejde med Stærk fra Start (flygtninge mellem år og i et samarbejde med Center for dansk og Integration i Køge) Ledelsesmæssigt støtter vi op om disse områder og stiller krav til, at også medarbejderne lader sig influere i fagene og i den pædagogiske og didaktiske udvikling. Vi finder det værdifuldt - I forhold til eleverne, at skabe en høj faglighed med udfordringer for alle elever skabe læringsmiljøer, hvor der er plads til alle også på tværs af personlige, faglige og multikulturelle forskelle give muligheder og støtte deres udvikling, både på det faglige og personlige plan. Vi sikrer, at der bliver stillet krav til eleverne arbejde for størst mulig gennemførselsprocent med størst mulig trivsel fagligt som personligt alle ansatte bidrager til at Køge Handelsskole er en vejledende skole eleverne har de grundlæggende faglige forudsætninger, men lærer også at tage ansvar for deres egen fremtidige rolle i samfundet 16

17 Vi har fire overordnede værdier på merkantil afdeling: Faglighed Det er en stor værdi for os, at alle elever bliver fagligt udfordret på det niveau, de befinder sig på. Det betyder, at vi skal give forskellige tilbud til hhv. stærke og mindre stærke elever. Alle elever skal blive så dygtige, de kan, og dermed få så højt udbytte af deres uddannelse på Køge Handelsskole som muligt. Særligt vil vi fokusere på at udvikle og synliggøre vores tilbud til talenterne. Trivsel Værdien trivsel tilgodeses gennem stor åbenhed mellem lærere, elever og ledelse i dagligdagen. Vi ønsker at skabe et trygt miljø, hvor alle kan komme til alle med både positive og negative ting. Trivsel fremmes også ved hjælp af identitetsskabende arrangementer, såsom introture, studieture, foredrag mv. (se fællesskab). I introduktionsforløbet arbejder eleverne med afdelingens grundlæggende værdier. Værdier introduceres ved hjælp af øvelser og repeteres herefter løbende. Vi giver hhx elever, der har vanskeligt ved at gennemføre det gymnasiale forløb tilbud om at afslutte deres uddannelse med en erhvervsuddannelse. Gennem en formaliseret struktur, når elever overføres, giver vi hhx eleverne størst mulig støtte til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Dialog Som en vigtig del af værdien dialog gennemfører tutorerne SUSsamtaler med deres elever tre gange om året. Eleven får en status på sit faglige niveau og samtidig bliver diskuteret, hvordan eleverne agerer i undervisningsforløbet. Et vigtigt redskab i disse samtaler er elevplan, hvor elevens faglige standpunkt i de forskellige fag løbende opdateres, og hvor tutoren også vil kunne se, om eleven opnår de ønskede kompetencer. Derudover evaluerer underviser og elever mange af undervisningsforløbene. Evalueringen sætter fokus på de grundlæggende værdier og på, hvad eleven lærte, og hvordan hun/han lærte det. Specielt bliver eleverne bedt om at beskrive deres egen rolle i undervisningsforløbet, f.eks. arbejdede de selvstændigt eller var de meget afhængige af at blive sat i gang af lærerne Mange af de undervisningstilbud, vi giver eleverne at vælge imellem i vores supplerende undervisning, tager udgangspunkt i emner, der interesserer eleverne, og som de har behov for. Vi ser det som en primær opgave, at motivere eleverne mest muligt, bl.a. ud fra de emner vi ar- 17

18 bejder med. Vi skaber en undervisningsramme med en række undervisningstilbud, som eleverne får mulighed for at vælge ud fra. Vi kræver, at de er aktive i deres valg - eller sagt med andre ord, at de tager ansvar for deres uddannelse. Undervisning bliver et samarbejde mellem lærer og elev. Vi gør meget ud af at forklare eleverne, at den der er aktiv lærer, altså det er eleverne, der skal være aktive i undervisningen. Gennem vor udvalgsarbejde i uddannelsesudvalget arbejder vi sammen med erhvervslivet om at skabe en uddannelse, der sikrer, at eleverne har de kvalifikationer og kompetencer, som virksomheden forventer. Vi har stort fokus på jobsøgning, som vi underviser eleverne i, og har derigennem stor glæde af kontakten til erhvervslivet. Vi optager alle uddannelsesparate elever, der søger om at gå på Merkantil. Både før skolestart og i særdeleshed inden for de første 2-3 uger har vi gennem tests, samtaler og personlig kontakt fået et billede af den enkelte elev. Nogle elever har behov for og får tilbudt et særligt forløb, for at få styrket deres personlige kompetencer. Andre elever vil gerne gennemføre undervisningen på specielt fagligt højt niveau. Begge dele tilgodeses. I den forbindelse ser vi også Ny mesterlære som vigtig uddannelsesvej. Tutorer og studievejledere vejleder de elever, der har vanskeligt ved at gennemføre Merkantil til andre uddannelsesinstitutioner. Gennem netværksarbejde, bl.a. omkring Garantiskolen, har vi fået god erfaring med at vejlede elever over til andre undervisningsforløb, der bedre tilgodeser den enkelte elevs evner og ambitioner. Fællesskab Fællesskabet og dermed studiemiljøet på afdelingen søges sikret ved hjælp af en lang række arrangementer, som kun er for Merkantilelever. Herunder hører sportsdag, temadag, juleafslutning, sidste skoledag, diverse foredrag og egne fester eksempelvis introfest og gallafest. Eleverne får mulighed for at foretage studierejser flere gange i løbet af grundforløbet. Rejserne forberedes og efterbehandles som en del af den generelle undervisning. Igennem de senere år har vi arbejdet med elevcoach og mentorordninger. Mentorordninger er et redskab som vi kan være med til at sikre stor opmærksomhed på eleverne, både de stærke som mentorer og de mere ressourcesvage som mentees. Vore undervisere har bl.a. en opgave med at sikre, at eleverne trives og fastholdes. Midlerne til dette skal være fælles arrangementer og tæt kontakt til eleverne uden for undervisningsmiljøet. Hertil er en særlig underviser tilknyttet. 18

19 Desuden afholdes, som nævnt ovenfor, 3 årlige SUS-samtaler, hvor elev og tutor samtaler og reflekterer og læring, aktivitet og trivsel. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Afhængig af området ser vi bl.a. følgende muligheder som FPDG kan medvirke positivt på: Opdeling i klasser efter niveau Differentieret undervisning i klasserne Klasserumsledelse o Cooperative learning o Teambuilding Udvidet mentorordning Opdele i ungdom og voksen Styrke introforløbet på voksen, evt. også på ungdom Bestyrelsen orienteres FPDG på et bestyrelsesmøde, hvor nærværende plan gennemgås. Herunder gives en række eksempler på aktiviteter, der iværksættes eller allerede er iværksat: 1. Den enkeltes læring i centrum Den lærende elev skal motiveres til læring ved anerkendelse og undervisning tilpasset den enkeltes måde at lære på. Læring foregår i en social kontekst som påvirker læreprocessen, og som derfor også inddrages i undervisningens planlægning og gennemførelse. Vi vil tilbyde fleksible og differentierede læringsmuligheder gennem anvendelse af f.eks. casearbejde, projektarbejde e-læring m.v. og give mulighed for ekstra støtte til dem der måtte have behov herfor, herunder lektiecafé. 2. Iværksætteri og innovation Iværksætteri og innovation skal være tydelige elementer i uddannelserne og i undervisningen, herunder i valgfaget innovation. Ved hjælp af bevidste valg af undervisningsformer skal den lærendes nysgerrighed og selvstændighed fremmes. Undervisningen skal være rettet mod fremtiden og søge at forberede den lærende til de kommende udfordringer i arbejdslivet. Undervisningen i innovation gennemføres lige nu i samarbejde med forskellige relevante virksomheder, hvor eleverne, der deltager i et talentvejsprojekt, er ude i praktik. Vi tror på, og kan allerede nu se, at både stærke og mindre stærke elever kan blomstre under disse forhold. 19

20 3. It i undervisningen Undervisningen skal til enhver tid inddrage anvendelse af relevant, fagspecifik teknologi. Eleverne skal have adgang til fleksible it baserede læringsmateriale og it-værktøjer/it-medier som understøtter forskellig gruppers læringsforudsætninger og -behov. Vi vil sikre støtte til lærere, der igangsætter it-baserede uv-forløb og sikre videndeling af eksemplariske it-baserede undervisningsforløb. Alle undervisere skal opkvalificeres i anvendelsen af Smartboards og øvrige it teknologier. 4. Studiemiljø Studiemiljøet skal understøtte trivsel og socialt samvær og det skal kunne tilbyde fleksible og inspirerende læringsmuligheder for eleverne. Studiemiljøerne skal udformes med respekt for forskellige elevgruppers forskellige ønsker og behov, herunder unge og voksne. Læring og trivsel tænkes sammen i miljøerne. Studiemiljøet skal suppleres med forskellige arrangementer, herunder foredrag, besøg fra gæster samt sociale arrangementer, som introfeste, gallafest, studieture, fredagscaféer m.v. Desuden ligger vi centralt i Campus Køge, og der er fuld gang i udviklingen på dette område. Campuskoordinatoren ligger op til samarbejde mellem de 4-5 institutioner, der lige nu ligger i Campus, bl.a. via et campusråd, eventudvalg m.v. 5. Undervisningens fysiske rammer Vi vil opbygge studie- og læringsmiljøer, der matcher de forskellige elevgruppers behov. Vi vil have moderne faglige rammer, der afspejler at Køge Handelsskole uddanner til fremtiden. Vi vil anvende auditoriet i undervisningen, og vi vil benytte miljøet omkring vores videnstrappe, samt caféområdet fællesområder m.fl. 6. Fastholdelse Skolen skal være rummelig, og undervisningen skal til enhver tid tilpasses den aktuelle elevgruppe. Fastholdelse er i alle uddannelsesaktiviteter en klar målsætning, og undervisningen skal bidrage til dette mål ved at udfordre eleverne på passende måde, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. På vores voksenhold bliver eleverne kompetenceafklarede og de bliver 20

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel www.ibc.dk Skræddersy din elevs uddannelse Et bedre sted at lære 1 "Nøgleordene for os er værdiskabelse, innovation og videndeling"

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne på CPH WEST 2011 Institutionens navn: CPH WEST Institutionsnummer: 183407 Dato: 24-05-2011 Underskrift: Claus Hensing Bestyrelsesformand Link

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Handelsskolens Grundforløb, hg

Handelsskolens Grundforløb, hg 2014-2015 Handelsskolens Grundforløb, hg handel butik kontor finans hg, viden der virker 2 Dekoratør Butiksbestyrer Hvad vil du være? Sælger Sundhedsservice Indkøbsassistent Kommunikation Advokatsekretær

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Profil: International transport og logistik

Profil: International transport og logistik Profil: International transport og logistik Grundforløbet - starten på din uddannelse På indgangen Transport og logistik har du mulighed for at sammensætte en international grundforløbsprofil, der består

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

MetalCraft. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE. VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Voksen VEJEN TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILVOKSEN MERKANTIL HG VOKSEN HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR VOKSNE LYNGVEJ 19 4600 KØGE

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011

Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard. for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakt for centerrektor Birgit Kjeldgaard for perioden 1. januar 2010-31. juli 2011 Resultatlønskontrakten er udarbejdet efter Retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere ved

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere