Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Køge Handelsskole Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: 4. april 2014 Underskrift: Ole Hoier, bestyrelsesformand Indsæt link til skolens handlingsplan : 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 1

2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. Hovedbekendtgørelsens 7 i uddrag: Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet. Skabelonen til dette års HP er justeret på baggrund af erfaringerne med HP 2013 og skolernes input på konferencen om handlingsplaner for øget gennemførelse i december (1. marts er ændret til 22. april 2014) Skabelonen har flg. opbygning: Afsnit 1: Skolens opnåede resultater for frafald i 2013 og målsætning for Afsnit 2: Skolens beskrivelse og analyse af dens udfordringer. Afsnit 3: Skolens evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Afsnit 4: Obligatoriske indsatsområder. Afsnit 5: Valgfrie indsatsområder. Som baggrund for især de obligatoriske indsatsområder henvises til: Ministeriets hjemmeside om kvalitetsinitiativerne, herunder inspirationspapiret dateret 15. januar 2013: Oplæg fra konferencen i december 2013 om handlingsplaner for øget gennemførelse: Herudover henvises til: Fod på frafaldet med indsatsteori, EVA 2010: EVA s øvrige publikationer om handlingsplaner for øget gennemførelse: 2

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2013 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 17,2 16, , Hovedforløb under ét 15,4 18, , Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 Efter en god årrække fra , ser det ud som om, der er sket en stagnering af frafaldet, både på vore grundforløb og hovedforløb. Vi balancerer mellem %, og det svinger lidt op og ned. Jf. vores population i tabel 1.3 herunder, så er det ganske få elever, der påvirker procentsatserne i opadgående eller nedadgående retning. På grundforløbet går der ca. 3 elever til hvert procentpoint hos os og på hovedforløbet ca. 1 elev pr. procentpoint. Det er derfor marginaler, der afgør om det går op eller ned. Vi kan allerede nu se, at der i 2014 kommer en del unge voksne, tidligere kontanthjælpsmodtagere, ind på vore uddannelser. Det er ofte sårbare og ikke uddannelsesvante elever, der er i høj risiko for at falde fra. Vi foretager os en del for at fastholde dem, men de vil formentlig påvirke vores frafaldsprocent i negativ retning. Vi vil derfor ikke være urealistiske i vore forventninger, og ønsker derfor kun at revidere vores måltal en smule op. Vi vil naturligvis arbejde hårdt for fastholdelsen og ønsker at sætte realistiske måltal for de kommende år, sådan at vi fortsat arbejder for regeringens 95 % målsætning. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

4 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafald på skolen. Der skal tages udgangspunkt i analyser og indsatser i skolens handlingsplan for 2013, samt udtræk fra fx: UNI-C s database Kvartalsopdateringer UU-centrene Egne undersøgelser og data. I dette afsnit skal skolen således dels overordnet analysere og beskrive skolens udfordringer m.h.p. at øge gennemførelsen, dels give en karakteristik af de elever, der falder fra: hvem falder fra (bl.a. fordelt på køn, alder, etnicitet etc.), hvornår falder de fra (på GF og i givet fald hvornår, i overgangen eller på HF), hvor falder de fra (på hvilken uddannelse) og hvorfor falder eleverne fra (personlige årsager, faglige vanskeligheder etc.). Ministeriet er opmærksomt på, at årsagerne til frafald ofte er sammensatte, men af hensyn til skolens valg af fremtidige indsatser er det nødvendigt at foretage en så præcis analyse af årsager som muligt. I skema 2.1 skal skolen skrive sin overordnede analyse. I skema 2.2 skal skolen karakterisere frafaldet. Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer m.h.p. at øge gennemførelsen Vores to største overordnede udfordringer er følgende: 1. Unge uafklarede, umotiverede og fagligt svage elever, der har et svagt fagligt grundlag med fra folkeskolen. Antallet af valgmuligheder med den svage faglige baggrund er derfor begrænsede, hvorfor en del vælger det merkantile grundforløb mere af nød end af lyst til en faglig uddannelse inden for dette felt. En del elever vælger det merkantile grundforløb for at modnes som mennesker og for at være i et attraktivt ungdoms- og studiemiljø. Mange bruger det også som et springbræt til at komme videre med et andet uddannelsesforløb bagefter. 2. De senere års krise i samfundet har øget tilgangen af unge voksne, der tidligere har kunnet klare sig med ufaglærte jobs op igennem 00 erne er nu på vej ind hos os på handelsskolen. Kontanthjælpsreformen som blev forberedt i efteråret 2013 har også øget tilgangen til de forløb, der begyndte i januar Antallet af tilmeldte voksenelever er steget med ca. 30 % i januar Mange af disse elever er ikke uddannelsesvante og er derfor i en latent risiko for frafald, idet de udover ovenstående ofte også har andre ting at slås med i livet end blot manglende uddannelse. 4

5 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Vi definerer nogle frafaldsgrupper i skemaform og viser under hvert skema taldokumentation fra UNI-C. (MO) = Afbrudt med omvalg (UO) = Afbrudt uden omvalg Analyse af frafald på grundforløb: Tabel Grundforløb opgjort på køn efter 6 måneder (MO) (UO) Fuldført I gang I alt Køge Handelsskole Kvinde Mand Køge Handelsskole Total Der ses ingen væsentlige forskelle i frafaldet vurderet efter køn. Procentuelt vægter de nogenlunde ens. Tabel Grundforløb opgjort på køn efter 3 måneder Køge Handelsskole Kvinde Afbr(mo) Køge Handelsskole Total Afbr(uo) 23 Fuldf 3 Igang 176 Kvinde Total 203 Mand Afbr(mo) 1 Afbr(uo) 11 Igang 84 Mand Total 96 Der er fortsat ikke nogen forskel på køn, men ved at sammenligne de to tabeller ses det af afbrud uden omvalg vægter tungest inden for de første 3 måneder, idet 44 falder fra i dén periode og kun yderligere 10 i de følgende 3 måneder. 299 Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De unge og nye elever Ingen specielt i forhold til de nævnte grupper. De falder fra inden for de første 3 måneder på grundforløbet. Merkantil Vi tror på, at det merkantile område tiltrækker en del unge, uafklarede elever. Tanken om at man har to år til at finde ud af, hvad man vil kan virke tiltrækkende for mange unge, jf. gymnasiets tre år. En del af disse elever finder dog ret hurtigt ud af at det alligevel ikke er noget for dem, hvorefter de falder fra. De ved fortsat ikke, hvad de så vil, hvilket afspejles i at afbruddene er uden omvalg. Eleverne sendes videre til UU. En andel del af de nye elever er de yngre voksne som ikke fik taget en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen, men som nu vil prøve igen. En del af dem finder dog ud af, at de ikke kan få økonomien til at holde eller kan få transport, børn m.v. til at passe sammen med at gå i skole. En del vil også falde fra pga. manglende faglig basis. 5

6 Analyse af frafald på grundforløb: Tabel Grundforløb fordelt på alder Køge Handelsskole -17 år Afbr(mo) 3 Afbr(uo) 9 Fuldf 1 Igang år Total år Afbr(mo) 5 Afbr(uo) 19 Fuldf 14 Igang år Total år Afbr(mo) 4 Afbr(uo) 13 Fuldf 18 Igang år Total år Afbr(mo) 1 Afbr(uo) 13 Fuldf 17 Igang år Total Køge Handelsskole Total 299 På ovenstående tabel ses, at afbruddene blandt de voksne elever over 20 år (til dels også de årige) er relativt større end blandt de helt unge årige, ikke meget men dog målbart. Vi ville forvente, at den var lavere, idet voksne kunne formodes at være mere afklarede og mere motiverede end de helt unge. Mange voksne har stiftet både hjem og familie, og den økonomiske side af at tage en uddannelse spiller en væsentlig rolle. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De voksne elever Voksne over 20 år De falder fra inden for de første 3 måneder på grundforløbet. Merkantil indgang - voksenforløbene Vi kan på egne udmeldelsesblanketter se, at de personlige/sociale forhold fylder meget, samt at det faglige niveau også påvirker afbuddene 6

7 Analyse af frafald på hovedforløb: Tabel Hovedforløbselever opgjort på alder efter 6 måneder (MO) (UO) Fuldført I gang I alt Køge Handelsskole år år år Køge Handelsskole Total På ovenstående tabel ses, at over halvdelen af de afbrudte elever er over 25 år. De er således overrepræsenterede. Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Hovedforløbseleverne på kontoruddannelserne De ældre elever over 25 år. Primært inden for de første 6 måneder på hovedforløbet Kontor med speciale inden for administration, samt i mindre grad inden for Generel kontor og sundhedsservicesekretæruddannelserne Vi kan konstatere, at mange elever på vore hovedforløb kommer fra praktikcentret på hhv. kontor med specialer og generel kontor. Der er en del uro i den første tid på skolepraktik, idet der er høj grad af både faglig og geografisk mobilitet. Vi kan se, at en del elever skifter uddannelse og/eller skifter skole, fordi en praktikvirksomhed ligger i en anden geografi. 7

8 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 I dette afsnit skal skolen redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen 2013, jf. tal i tabel 1. Skolen skal således evaluere de indsatser, som skolen i handlingsplanen 2013 valgte for at nedbringe frafaldet, ved at sammenligne mål og resultater for 2013 og redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Evalueringerne skal foretages på: De to obligatoriske indsatsområder: Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG), herunder styrket differentiering og kobling mellem skoledel og praktikdel. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Valgfri indsatsområder, som skolen i sidste års handlingsplan evt. valgte at beskrive. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Vi beskrev på seks sider, hvordan vi arbejdede med FPDG ud fra en FPDG, jf. HP 13? Fyrtårnsmodel. Vi henviser derfor til HP 13. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Vi afholdte følgende aktiviteter: Udviklingsdag for lærergrupperne i marts måned Fælles planlægningsdage af kommende skoleår i juni Fælles planlægningsdage i august måned m.h.p. det kommende skoleår Værdi- og strategiudviklingsdag i december Personaleseminar Afholde 5 fælles pædagogiske rådsmøder hen over året På ungdomsuddannelserne afholdes ca. 20 planlægnings- og teammøder om året På voksenområdet og hovedforløb afholdes ca. 14 planlægnings- og teammøder om året Alle undervisere skulle i virksomhedspraktik i to dage Vi har udarbejdet en årsplan for undervisningens gennemførelse, herunder for hvornår der er projektuger, valgfagsuger, casearbejdsuger osv. På den måde sikrer vi, at de planlagte aktiviteter gennemføres sådan, som de er besluttet på planlægnings-, udviklings-, værdi- og strategidage. Årsplanen er tænkt som en cyklusmodel (årshjul), der evalueres i slutningen af skoleåret og revideres i samarbejde mellem ledelsen, teamkoordinatorer, administration, skemalægger og studievejleder, sådan at vi hele tiden tilstræber at undervisningen gennemføres, som den er besluttet. Lærergruppen tilbydes eller opsøger selv relevante pædagogiske kurser, der kan udvikle lærerens pædagogiske kompetencer og udvikle didak- 8

9 tikken i undervisningen. Alle lærere har været ude i praktik i en eller to virksomheder i to dage. Dette for at styrke undervisningens praksisrelation og klæde lærerne på til at kunne inddrage det de har set og hørt i deres undervisning. Uddannelseschefen har været ude at overvære undervisningen en del gange. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Effekten af dette område er svær at måle entydigt. Alle elever kommer til en SUS, studerendes udviklingssamtale, 3 gange årligt, hvor eleverne taler med sin tutor om både faglig og personlig udvikling. Vi arbejder også med at styrke kvaliteten af vore elevtrivselsmålinger, og vi ønsker at stille spørgsmål til forskellige ting, der indikerer, at vores FPDG har påvirket dem i deres præstationer, i deres fastholdelse og i deres tilfredshed. Under alle omstændigheder kan dette område aldrig stå helt alene, men vil altid være i en kontekst med øvrige elementer på skolen. Men indikatorer og sandsynlige vurderinger kan give et fingerpeg om betydningen af FPDG. I forbindelse med vores arbejde for at udfordre de stærke elever kan vi se, at motivationen hos de 19 elever, der er udvalgt som talenter er blevet mere motiverede, og de udtrykker klart større tilfredshed med at gå på skolen. Vi har arbejdet med fire toninger i løbet af året. Her har eleverne kunnet vælge eksempelvis innovation, design, idræt eller internationalisering. En del elever har også udtrykt tilfredshed med disse valgmuligheder. Vi har som skole en udfordring med at blive skarpere på dette område, hvilket også blev påpeget i godkendelsen af HP 13. Hvad har virket / ikke virket? Eleverne kan godt lide vore SUS samtaler. Det giver nærhed og tryghed. De kan også godt lide en synlig struktur i undervisningen, og den struktur giver vi dem qua vores planlægning af forskellige undervisningstyper. Vi lægger læringsaktiviteter ud i elevplan, hvorefter eleverne vælger projekter og valgfagsuger. Skemalægningen foretages ud fra elevernes valg. Undervisningsformerne skifter således jævnligt ud over året, og det giver eleverne udtryk for, at de godt kan lide. Det merkantile grundforløb er meget teoretisk, hvorfor didaktiske variationer er en nødvendighed fort at fastholde elevernes opmærksomhed. Det har også virket at vi har udviklet og i gangsat en jobsøgningscafé, som bruges af elever, der er usikre på dét at søge elevpladser. Endelig har det ligeledes virket, at lærerene har været i virksomhedspraktik. En stor del af lærergruppen bruger elementer af det, de har fået med hjem og det styrker i høj grad praksisrelationen. 9

10 Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Vi har et veludviklet samtalesystem for eleverne på grundforløbet for unge. Vi kalder det Studerendes Udviklingssamtaler, har skolen iværksat for at styrke differentieringen? SUS. Her taler hver enkelt elev med sin tutor tre gange om året i hhv. 45 min. 30 min og 30 min. Ved disse samtaler kommer tutor og elev tæt på hinanden og de vil her kunne identificere eventuelle ønsker og behov om differentiering og også planlægge, hvordan de føres ud i livet. Vi har tilbudt mulighederne for at differentiere på niveauer i tilvalgsuger og i fredagstilvalg for de unge og undervise på flere niveauer på holdene for de voksne elever. Elevsammensætningerne ændrer sig hele tiden. Vi har løbende vurderet, om vi har de rigtige grundforløbspakker og om lærerne er kompetenceudviklet i forhold til at undervise på disse forløb. På vores voksenområde har vi undersøgt, om det relativt høje frafald kan modvirkes ved at udvikle en anden model, fx et grundforløb, der varer 1½ år, eller andre idéer, eksempelvis opbygningen med mindre moduler af fag ud over dagene. Vi har ligeledes gearet os til at kunne håndtere de yngre voksne elever (18-30 årige), som kommer fra jobcentrene og som ønsker at tage en merkantil uddannelse, men hvor de ikke umiddelbart er skolevante. Vi har fortsat tilbudt tværfaglig undervisning, hvor større elevgrupper og flere lærere har arbejdet med projekt- eller casebaseret undervisning. Her kunne stærke elever arbejde selvstændigt og alene, og andre svage elever kan få mere lærerstyret hjælp og evt. arbejde i grupper. Vi har også arbejdet med, at resultatet af arbejdet kan fremlægges på forskellig måde sådan, der tages hensyn til forskelligheden i elevernes styrker. Vi har screenet og sendt SPS ansøgninger. Dette har vi et fint udviklet koncept på. Det vil vi blot fortsætte med. Vi deltager i et talentudviklingsprojekt, hvor eleverne er blevet spottet og skal udfordres i Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Det er en udfordring for en mindre skole som vores at balancere mellem at kunne differentiere og udfordre alle elever samtidig med, at der også skal være tryghedsskabende holdstruktur og økonomisk rentable holdstørrelser. Vi har god effekt med vore SUS samtaler, lige som grundforløbspakker og valgfag også har god effekt i forhold til at ramme elevernes forskellige forudsætning og behov. Vi differentierer også på, hvem der har behov for en mentor. Dem der får en mentor er generelt ret tilfredse med at få den støtte, som netop de har brug for. Eleverne udtrykker generelt tilfredshed med at blive udfordret, men elevtrivselsundersøgelserne viser også, at det ikke er alle. Den kommende EUD reform vil styrke mulighederne på dette område. Hvad har virket / ikke virket? SUS samtalerne virker rigtig godt. 10

11 Udvikling på grundforløbspakker har virket. Projekt- og casebaseret undervisning virker. Screening og SPS ansøgninger virker. Talentudviklingsprojektet er på vej og ser lovende ud. Det, der måske ikke har virket er, at det er svært for os som en lille skole at kunne udvikle mange forskellige grundforløbspakker, fordi der ikke er volumen til at køre nogle rentable forløb. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter For det første har vi iværksat, at alle lærere skulle i praktik i en har skolen iværksat for at virksomhed i to dage. styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? På vore hovedforløb har vi inviteret virksomhedernes praktikoplæringsansvarlige ind til et orienteringsmøde i forbindelse med første skoleperiode, og vi har inviteret virksomhedernes praktikoplæringsansvarlige ind på skolen igen, når eleven skulle til at forberede sin merkantile fagprøve sådan, at denne fagprøve kan tage udgangspunkt i en konkret problemstilling ude i praktikvirksomheden På vore grundforløb har vi en årlig jobdag, hvor vi inviterede 8-10 virksomheder ind med en workshop, så de kunne komme i snak med vore elever og lærere. Her var der god mulighed for at få en dialog mellem elever, lærere og virksomheder. Vi har ligeledes caseundervisning på grundforløbet, hvor vi benyttede lokale virksomheder. I vores lokale uddannelsesudvalg har vi i 2013 taget initiativ til at gøre udvalget mere aktivt og til at have et stærkere fokus ud af skolen. Udvalgets formand og afdelingens uddannelseschef har sammen kommet med et udspil, der blev drøftet i udvalget. Der blev herefter iværksat et nyt koncept og med et stærkere fokus mod erhvervslivet. Vi har lavet en Hall of fame væg, hvor elever, der får praktikplads er kommet op at hænge med navn og billede af sig selv og af virksomheden. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Det er vores klare overbevisning, at ovenstående initiativer har effekt i forhold til at gøre skoleundervisningen mere interessant og dermed have en fastholdende afsmitning. Eleverne elsker praksisnær undervisning og bliver som regel meget motiverede, når undervisningen bliver konkret og måske når egen virksomhed, eksempelvis på hovedforløbet inddrages i opgaveløsningen på skolen. Det er også en øjenåbner for eleverne, når vi på jobdagen får besøg af virksomhederne udefra. Her får de direkte besked om, hvordan man kan blive elev, og hvad der forventes af en elev det pågældende sted. Det er vores opfattelse, at alle ovenstående ting virker motiverende for eleverne og er i høj grad med til at styrke vore uddannelser som egentlige erhvervsuddannelser. 11

12 En styrkelse af koblingen mellem skole og virksomhed øger meningsskabelsen med det, der skal læres og det er i selv motiverende og fastholdende. Skole og virksomhed skal jo ikke kopiere hinanden, men derimod supplere hinanden. Meningen med vekseluddannelsen er jo netop at nogle ting læres bedst på skole, andre bedst i en virksomhed, og at de skal være komplementære og give synergi til hinanden. Hvis vi skal tale om noget, der giver udfordringer, så er det inddragelse af egen virksomhed, for skolepraktikelever på kontorhovedforløbene. Der gør det så godt de kan, men i nogle tilfælde bliver det lidt konstrueret. Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Tæt tutoropfølgning på fravær samt mentorordning på merkantilt grundforløb for voksne I vores analyse i 2013 kunne vi se, at ca. halvdelen af vore frafaldne elever efter 3 måneder er over 18 år gamle. Vi igangsatte derfor en indsat omkring tre ting: Tæt opfølgning af tutor på fravær, uge for uge. Mentorstøtte til elever med særlige behov for dette. Overvejelser om visitationssamtaler inden Den tætte opfølgning har øget fokus hos både elever og lærere. Vi giver mange flere advarsler om for højt fravær. Det virker desværre begge veje. For nogen elever virker det demotiverende, og de falder fra. For andre skærper det motivationen til at komme mere i skole. Vi har haft ni elever tilknyttet en mentor, og det har haft en relativ god effekt for de involverede. Syv ud af disse ni er blevet fastholdt i uddannelse, hvilket svarer til ca. 78 % fastholdelse. Vi har ikke i gangsat visitationssamtaler inden skolestart. Vi har derimod iværksat et introduktionsprogram i den første skoleuge. Her udføres læse-screening, tutorsamtaler med hver enkelt, udlevering af bøger, studiekort, samarbejdsøvelser m.v. Det virker, når tutor følger op på voksne elevers fravær. Men det virker mest som skærpende i forhold til at tvinge eleverne til en beslutning om fortsat uddannelse. Nogle elever kan ikke magte skolegerningen, fagligt, økonomisk eller tidsmæssigt, andre strammer sig op og gennemfører. Mentorstøtten er god, og den fortsætter vi med. Voksne elever tilmelder sig ikke altid i god tid inden skolestart. Derfor 12

13 Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) er det en logistisk udfordring at gennemføre samtaler inden skolestart med henblik på at bruge resultaterne af disse samtaler til klassedannelse og søgning SPS m.v. Der vil komme mange nye ind over hhv. sommerferie eller juleferie som kan ændre billedet væsentligt. Vi tror umiddelbart mere på en introuge, hvor vi får gennemført alle de ting, der er nævnt oven over. Ja, men dog med et lidt andet indhold, jf. vore særlige indsatsområder sidst i dokumentet. Vi vil lave et særligt grundforløb for tidligere kontanthjælpsmodtagere. Her vil tempo og indhold blive tilpasset en særlig målgruppe. Vi vil desuden indgå i et tværinstitutionelt projektsamarbejde med Stevns og Køge Jobcentre, hvor fokus er på mentorstøtte m.v. for de særligt udsatte som skal i gang med en uddannelse og som er i overgang mellem jobcenter og uddannelsesinstitution. Dette er dog afhængigt af, om en netop afsendt projektansøgning godkendes. 13

14 4. Obligatoriske indsatsområder I dette afsnit skal skolen med udgangspunkt i afsnit 2 (skolens udfordringer) beskrive de obligatoriske indsatsområder, som den vil arbejde med i 2014 m.h.p. at imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.2. Styrket differentiering 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Praktikpladsopsøgende arbejde 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag på Køge Handelsskole er udarbejdet med udgangspunkt i skolens overordnede værdimæssige, strategimæssige og pædagogiske tankesæt. Dette værdigrundlag findes på skolens hjemmeside: Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag omhandler de væsentligste områder indenfor det pædagogiske og didaktiske felt, der påvirker læringen, undervisningen og den lærendes trivsel. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag for alle afdelinger på Køge Handelsskole Vi sætter læring i centrum Køge Handelsskole bygger forandring og læring på dialog, refleksion, medinddragelse og fælles ansvar og forståelse. Vi tager afsæt i at ændringsprocesser er komplekse og kaotiske og at forandring og læring derfor må knyttes tæt sammen i stærke læringsmiljøer/fællesskaber. Forskelligheder i opfattelser afdækkes åbent og udforskende og samles i mål og konkrete aktiviteter. Forandring og udvikling defineres i et fælles sprog, og vi lægger vægt på at udviklingsprocesser er beskrevet med tydelige, klare mål og succeskriterier, ressourceforbrug samt effektsikring. Vi ønsker at styrke den målrettede udvikling og videndeling på tværs. Læring er skolens grundlæggende parameter for udvikling. Skolens læringssystem bygger på dialektikken mellem teori og praksis - Vi skaber læring gennem systematisk refleksion af vores arbejde og af vores viden. Medansvar for egen og andres læring gives til såvel deltagere som ledere og medarbejdere på skolen. For Køge Handelsskole er det vigtigt: At være systematisk reflekterende i forhold til opgaveløsningerne og til, hvordan vi er sammen om at løse opgaverne 14

15 At den enkelte ansatte har ansvar for at være informationssøgende. Nysgerrighed giver anledning til spørgsmål og konstruktiv dialog Samtidig forvalte den ressourcemæssige/økonomiske ramme for aktiviteten At have en understøttende adfærd i forhold til forskelligheder At kunne håndtere såvel helheden som detaljen i enhver opgaveløsning Det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag på den merkantile afdeling: Merkantilafdelingen styrker eleverne ved at gennemføre følgende aktiviteter Lærerne skal altid være med på de nyeste trends og på den seneste viden, både inden for anvendelsen af pædagogiske og didaktiske muligheder samt inden for anvendelsen af IT. Dette vil være et stærkt fundament til at sikre, at eleverne får den mest alsidige og moderne undervisning, som kan bruges i fremtiden. Vi vil derfor: Arbejde med fokus på de faglige kompetencer og personlige kompetencer o Alle elever skal nå så høje grundfagsniveauer som muligt hvilket registreres i elevens uddannelsesplan i Elevplan Arbejde meget tværfagligt o På tværs af årgangene, dvs. mange aktiviteter udbydes til begge årgange på ungdom og på voksenområdet o Projekter og cases, herunder i forskellige undervisningsformer Arbejde for at eleverne udvikler sig til at være selvstændige og tage ansvar, samt stille krav til at eleven deltager aktivt i undervisningen o Eleverne vælger en række undervisningsaktiviteter på Elevplan. Efter undervisningsforløbene evalueres regelmæssigt o Gøre eleverne klar til at komme ud i erhvervslivet o Sætte fokus på en evalueringskultur, der fremmer selvstændighed og ansvar Samarbejde med det lokale erhvervsliv for at kunne etablere 15

16 netværk, der kan give os adgang til at skaffe praktikpladser, både i traditionelle og i utraditionelle jobområder. o Dette sker sammen med Praktikpladskonsulenten, UU centrene og i samarbejde med Region Sjælland og andre erhvervsskoler Fremme iværksætterkulturen o Der udbydes valgfag i iværksætteri og innovation o Vi dyrker talenterne, bl.a. i et større talentvejsprojekt o Der udbydes erhvervscases Sætte fokus på IT som en bevidst integreret del af undervisningen o Bruger I bøger eller E-bøger o Bruger IT til fjernundervisning o Udvikler virtuelle undervisningsforløb o Bruge Elevplan som styringsværktøj Lade eleverne deltage i internationale aktiviteter o Udbyder studieture på alle årgange o Internationale Leonardo projekter med udstationering Sætte fokus på integration o Gennem samarbejde med Stærk fra Start (flygtninge mellem år og i et samarbejde med Center for dansk og Integration i Køge) Ledelsesmæssigt støtter vi op om disse områder og stiller krav til, at også medarbejderne lader sig influere i fagene og i den pædagogiske og didaktiske udvikling. Vi finder det værdifuldt - I forhold til eleverne, at skabe en høj faglighed med udfordringer for alle elever skabe læringsmiljøer, hvor der er plads til alle også på tværs af personlige, faglige og multikulturelle forskelle give muligheder og støtte deres udvikling, både på det faglige og personlige plan. Vi sikrer, at der bliver stillet krav til eleverne arbejde for størst mulig gennemførselsprocent med størst mulig trivsel fagligt som personligt alle ansatte bidrager til at Køge Handelsskole er en vejledende skole eleverne har de grundlæggende faglige forudsætninger, men lærer også at tage ansvar for deres egen fremtidige rolle i samfundet 16

17 Vi har fire overordnede værdier på merkantil afdeling: Faglighed Det er en stor værdi for os, at alle elever bliver fagligt udfordret på det niveau, de befinder sig på. Det betyder, at vi skal give forskellige tilbud til hhv. stærke og mindre stærke elever. Alle elever skal blive så dygtige, de kan, og dermed få så højt udbytte af deres uddannelse på Køge Handelsskole som muligt. Særligt vil vi fokusere på at udvikle og synliggøre vores tilbud til talenterne. Trivsel Værdien trivsel tilgodeses gennem stor åbenhed mellem lærere, elever og ledelse i dagligdagen. Vi ønsker at skabe et trygt miljø, hvor alle kan komme til alle med både positive og negative ting. Trivsel fremmes også ved hjælp af identitetsskabende arrangementer, såsom introture, studieture, foredrag mv. (se fællesskab). I introduktionsforløbet arbejder eleverne med afdelingens grundlæggende værdier. Værdier introduceres ved hjælp af øvelser og repeteres herefter løbende. Vi giver hhx elever, der har vanskeligt ved at gennemføre det gymnasiale forløb tilbud om at afslutte deres uddannelse med en erhvervsuddannelse. Gennem en formaliseret struktur, når elever overføres, giver vi hhx eleverne størst mulig støtte til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Dialog Som en vigtig del af værdien dialog gennemfører tutorerne SUSsamtaler med deres elever tre gange om året. Eleven får en status på sit faglige niveau og samtidig bliver diskuteret, hvordan eleverne agerer i undervisningsforløbet. Et vigtigt redskab i disse samtaler er elevplan, hvor elevens faglige standpunkt i de forskellige fag løbende opdateres, og hvor tutoren også vil kunne se, om eleven opnår de ønskede kompetencer. Derudover evaluerer underviser og elever mange af undervisningsforløbene. Evalueringen sætter fokus på de grundlæggende værdier og på, hvad eleven lærte, og hvordan hun/han lærte det. Specielt bliver eleverne bedt om at beskrive deres egen rolle i undervisningsforløbet, f.eks. arbejdede de selvstændigt eller var de meget afhængige af at blive sat i gang af lærerne Mange af de undervisningstilbud, vi giver eleverne at vælge imellem i vores supplerende undervisning, tager udgangspunkt i emner, der interesserer eleverne, og som de har behov for. Vi ser det som en primær opgave, at motivere eleverne mest muligt, bl.a. ud fra de emner vi ar- 17

18 bejder med. Vi skaber en undervisningsramme med en række undervisningstilbud, som eleverne får mulighed for at vælge ud fra. Vi kræver, at de er aktive i deres valg - eller sagt med andre ord, at de tager ansvar for deres uddannelse. Undervisning bliver et samarbejde mellem lærer og elev. Vi gør meget ud af at forklare eleverne, at den der er aktiv lærer, altså det er eleverne, der skal være aktive i undervisningen. Gennem vor udvalgsarbejde i uddannelsesudvalget arbejder vi sammen med erhvervslivet om at skabe en uddannelse, der sikrer, at eleverne har de kvalifikationer og kompetencer, som virksomheden forventer. Vi har stort fokus på jobsøgning, som vi underviser eleverne i, og har derigennem stor glæde af kontakten til erhvervslivet. Vi optager alle uddannelsesparate elever, der søger om at gå på Merkantil. Både før skolestart og i særdeleshed inden for de første 2-3 uger har vi gennem tests, samtaler og personlig kontakt fået et billede af den enkelte elev. Nogle elever har behov for og får tilbudt et særligt forløb, for at få styrket deres personlige kompetencer. Andre elever vil gerne gennemføre undervisningen på specielt fagligt højt niveau. Begge dele tilgodeses. I den forbindelse ser vi også Ny mesterlære som vigtig uddannelsesvej. Tutorer og studievejledere vejleder de elever, der har vanskeligt ved at gennemføre Merkantil til andre uddannelsesinstitutioner. Gennem netværksarbejde, bl.a. omkring Garantiskolen, har vi fået god erfaring med at vejlede elever over til andre undervisningsforløb, der bedre tilgodeser den enkelte elevs evner og ambitioner. Fællesskab Fællesskabet og dermed studiemiljøet på afdelingen søges sikret ved hjælp af en lang række arrangementer, som kun er for Merkantilelever. Herunder hører sportsdag, temadag, juleafslutning, sidste skoledag, diverse foredrag og egne fester eksempelvis introfest og gallafest. Eleverne får mulighed for at foretage studierejser flere gange i løbet af grundforløbet. Rejserne forberedes og efterbehandles som en del af den generelle undervisning. Igennem de senere år har vi arbejdet med elevcoach og mentorordninger. Mentorordninger er et redskab som vi kan være med til at sikre stor opmærksomhed på eleverne, både de stærke som mentorer og de mere ressourcesvage som mentees. Vore undervisere har bl.a. en opgave med at sikre, at eleverne trives og fastholdes. Midlerne til dette skal være fælles arrangementer og tæt kontakt til eleverne uden for undervisningsmiljøet. Hertil er en særlig underviser tilknyttet. 18

19 Desuden afholdes, som nævnt ovenfor, 3 årlige SUS-samtaler, hvor elev og tutor samtaler og reflekterer og læring, aktivitet og trivsel. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Afhængig af området ser vi bl.a. følgende muligheder som FPDG kan medvirke positivt på: Opdeling i klasser efter niveau Differentieret undervisning i klasserne Klasserumsledelse o Cooperative learning o Teambuilding Udvidet mentorordning Opdele i ungdom og voksen Styrke introforløbet på voksen, evt. også på ungdom Bestyrelsen orienteres FPDG på et bestyrelsesmøde, hvor nærværende plan gennemgås. Herunder gives en række eksempler på aktiviteter, der iværksættes eller allerede er iværksat: 1. Den enkeltes læring i centrum Den lærende elev skal motiveres til læring ved anerkendelse og undervisning tilpasset den enkeltes måde at lære på. Læring foregår i en social kontekst som påvirker læreprocessen, og som derfor også inddrages i undervisningens planlægning og gennemførelse. Vi vil tilbyde fleksible og differentierede læringsmuligheder gennem anvendelse af f.eks. casearbejde, projektarbejde e-læring m.v. og give mulighed for ekstra støtte til dem der måtte have behov herfor, herunder lektiecafé. 2. Iværksætteri og innovation Iværksætteri og innovation skal være tydelige elementer i uddannelserne og i undervisningen, herunder i valgfaget innovation. Ved hjælp af bevidste valg af undervisningsformer skal den lærendes nysgerrighed og selvstændighed fremmes. Undervisningen skal være rettet mod fremtiden og søge at forberede den lærende til de kommende udfordringer i arbejdslivet. Undervisningen i innovation gennemføres lige nu i samarbejde med forskellige relevante virksomheder, hvor eleverne, der deltager i et talentvejsprojekt, er ude i praktik. Vi tror på, og kan allerede nu se, at både stærke og mindre stærke elever kan blomstre under disse forhold. 19

20 3. It i undervisningen Undervisningen skal til enhver tid inddrage anvendelse af relevant, fagspecifik teknologi. Eleverne skal have adgang til fleksible it baserede læringsmateriale og it-værktøjer/it-medier som understøtter forskellig gruppers læringsforudsætninger og -behov. Vi vil sikre støtte til lærere, der igangsætter it-baserede uv-forløb og sikre videndeling af eksemplariske it-baserede undervisningsforløb. Alle undervisere skal opkvalificeres i anvendelsen af Smartboards og øvrige it teknologier. 4. Studiemiljø Studiemiljøet skal understøtte trivsel og socialt samvær og det skal kunne tilbyde fleksible og inspirerende læringsmuligheder for eleverne. Studiemiljøerne skal udformes med respekt for forskellige elevgruppers forskellige ønsker og behov, herunder unge og voksne. Læring og trivsel tænkes sammen i miljøerne. Studiemiljøet skal suppleres med forskellige arrangementer, herunder foredrag, besøg fra gæster samt sociale arrangementer, som introfeste, gallafest, studieture, fredagscaféer m.v. Desuden ligger vi centralt i Campus Køge, og der er fuld gang i udviklingen på dette område. Campuskoordinatoren ligger op til samarbejde mellem de 4-5 institutioner, der lige nu ligger i Campus, bl.a. via et campusråd, eventudvalg m.v. 5. Undervisningens fysiske rammer Vi vil opbygge studie- og læringsmiljøer, der matcher de forskellige elevgruppers behov. Vi vil have moderne faglige rammer, der afspejler at Køge Handelsskole uddanner til fremtiden. Vi vil anvende auditoriet i undervisningen, og vi vil benytte miljøet omkring vores videnstrappe, samt caféområdet fællesområder m.fl. 6. Fastholdelse Skolen skal være rummelig, og undervisningen skal til enhver tid tilpasses den aktuelle elevgruppe. Fastholdelse er i alle uddannelsesaktiviteter en klar målsætning, og undervisningen skal bidrage til dette mål ved at udfordre eleverne på passende måde, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. På vores voksenhold bliver eleverne kompetenceafklarede og de bliver 20

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Strategi for perioden 2007-2010

Strategi for perioden 2007-2010 Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Erhvervsskolerne Aars Institutionsnummer: 304 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 2014 2015 Indledning Handelsfagskolen er en moderne merkantil fagskole, der udbyder uddannelser inden for områderne detail, handel og kontor (lægesekretærer).

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser, januar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser og faglært landmand 2008/2009 Institutionens

Læs mere

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere Handlingsplanen for HG Ballerup (niveau 2) er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handlingsplan for 2012 2013 (niveau 1), som har følgende overordnede indsatsområder: - Undervisningens kvalitet -

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Havredal Praktiske Landbrugsskole Institutionsnummer: 280128 Journalnr.: 117.94K.391 Dato: maj 2014 Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr: 089.60K.391 28. februar 2012 Underskrift: Claus

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i kontor, handel, forretningsservice, it, administration - eller måske egen virksomhed? Handelsskolen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Professionshøjskolen UCC (København) (101420) (Bornholm) (400409) Institutionsnummer: 219416 Journalnr.: 090.34K.391

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog MERCANTEC håndbog Revideret August 2014 funktionen Målet med kontaktlærerfunktionen er, at læreren ved siden af de sædvanlige lærerroller skal være kontaktperson for elever, der har forskellige uddannelsesplaner

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH Indsatsen på AARHUS TECH i forhold til undervisningsmiljø skal ses i sammenhæng med indsatserne for forbedring af elevtilfredsheden, øget gennemførelse,

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vejen Business College Institutionsnummer: 573402 Journalnr.: 093.95K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium: Lær mere Learn More! Strategiplan 2016-18 Strategiplanen er besluttet af skolens bestyrelse den 31.03.2016. Formål Formålet med strategien for Struer Statsgymnasium er at fastlægge rammer og overordnet

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Opfølgningsplan 2016 Elevtrivsel Virksomheds tilfredshed Kvalitet i undervisningen Indledning Skovskolens opfølgningsplan udformes og revideres

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr.: 089.60K.391 Dato Underskrift: Claus Hensing Link til handlingsplanen:

Læs mere