Konkursretten i Danmark og i Italien

Transkript

1 Konkursretten i Danmark og i Italien Udvalgte emner. Et dansk italiensk terminologispeciale. Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia. Elementi selezionati della procedura fallimentare. Una tesi di laurea sui termini danesi e italiani. Hvad den romerske Ret angaar, saa er det en overdreven patriotisme, når Kofod Ancher og, efter ham, adskillige Lovkyndige have villet nedsætte eller saa godt, som ganske fornægte denne Rets Indflydelse på vor Lovgivning. (Anders Sandøe Ørsted (1822). Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed, bind I, s. 459) Juni 2006 Cand.ling.merc. i italiensk, Eva Christine Sinding Vejledere: Carina Graversen og Bodil Nistrup Madsen Institut for fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk (First) Copenhagen Business School

2 ......

3 Kapitel 0: Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia Riassunto in italiano Descrizione del diritto fallimentare Comparazione del diritto fallimentare Metodo didattico Banca dati... 2 Kapitel 1: Indledning Formål Disposition Emneafgrænsning Metode og metodekritik i-term i-model Kilder og Kildekritik Danske kilder Italienske kilder Kapitel 2: Fremstilling af konkursretten Indledende begreber Konkurs Formålet med konkurs Konkurssagers forløb Omstødelse Formålet med omstødelse Konkursordenen Formålet med konkursordenen Ligelighedsprincippet Formålet med ligelighedsprincippet Konkursret i Danmark Lovregulering Den danske konkurslov... 17

4 Hvem kan erklæres konkurs? Opbygning og gennemgang af loven Grundlæggende begreber Fristdagen KL Fristdagsfundament Nærstående KL Insolvens KL 17 stk Urådighed KL Omstødelse Konkursordenen Konkursret i Italien Lovregulering Den italienske konkurslov Hvem kan erklæres konkurs? Opbygning og gennemgang af loven Grundlæggende begreber Dichiarazione di fallimento, art.6 L.F Stato d insolvenza, art.5 L.F Spossessamento, art. 42 L.F Revocatoria fallimentare Ordine di distribuzione delle somme Kapitel 3: Sammenligning mellem dansk og italiensk konkursret Baggrund for det danske og det italienske retssystem Konkursretten Specifikke forskelle Kapitel 4: Oversigter over konkursret i Danmark og i Italien Kommentarer til oversigterne Sådan læses oversigterne Den danske og den italienske Konkurslovs dele vedrørende konkurs, oversigt nr. 1 og Vigtige begreber i dansk og italiensk konkursret, oversigt

5 Omstødelse og konkursordenen i dansk og italiensk konkursret, oversigt Oversigterne i grafisk form Kapitel 5: Kapitel 5: Begrebssystemer Term? begreb, definitioner og kommentarer Begrebssystemer Teori Inddelingskriterier og karakteristiske træk Notationer Kommentarer til begrebssystemerne KONKURS, BEGREBSSYSTEM FALLIMENTO, BEGREBSSYSTEM KONKURSLOV, BEGREBSSYSTEM LEGGE FALLIMENTARE, BEGREBSSYSTEM KONKURSDEKRETS AFSIGELSE, BEGREBSSYSTEM DICHIARAZIONE DI FALLIMNETO, BEGREBSSYSTEM OMSTØDELSE, BEGREBSSYSTEM REVOCATORIA FALLIMENTARE, BEGREBSSYSTEM KONKURSORDEN, BEGREBSSYSTEM ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME, BEGREBSSYSTEM Begrebssystemerne i grafisk form med systematisk begrebsliste vedhæftet Kapitel 6: Terminologisk del Kommentarer til de terminologiske artikler Ækvivalens, definitioner og kommentarer Indhold og opbygning af de terminologiske enheder med kommentarer Terminologiske artikler i alfabetisk orden Dansk til italiensk Italiensk til dansk... 66

6 Kapitel 7: Afslutning 67 Systematisk liste for 1-KONKURS Systematisk liste for 2-FALLIMENTO Systematisk liste for 3-KONKURSLOV Systematisk liste for 4-LEGGE FALLIMENTARE Systematisk liste for 5-KONKURSDEKRET Systematisk liste for 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO Systematisk liste for 7-OMSTØDELSE Systematisk liste for 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE Systematisk liste for 9-KONKURSORDEN Systematisk liste for 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME

7 Alfabetisk liste: dansk-italiensk Alfabetisk liste: italiensk-dansk 6.2 Terminologiske artikler i alfabetisk orden Dansk til italiensk Italiensk til dansk

8 Kapitel 0: Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia 0.1 Riassunto in italiano La presente tesi, intitolata Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia (Konkursretten i Danmark og i Italien udvalgte emner), descrive elementi selezionati della disciplina fallimentare. All Università commerciale di Copenaghen il corso di linguaggio giuridico italiano si svolge attualmente senza un vero e proprio dizionario bilingue. La tesi mira dunque a gettare le basi per l elaborazione di un dizionario giuridico danese-italiano, italiano-danese, opera che l autrice intende portare a termine in un futuro prossimo. 0.2 Descrizione del diritto fallimentare Nella tesi si descrivono i termini e i concetti principali del diritto fallimentare danese e italiano, tentando di delineare una cornice dell istituto fallimentare. La tesi contiene inoltre un esposizione parziale delle leggi fallimentari e pone l accento su alcuni elementi degli ordinamenti che trattano la procedura fallimentare. Le parti selezionate sono, oltre ai concetti principali, la disciplina sulla revocatoria fallimentare e sull ordine di distribuzione delle somme. 0.3 Comparazione del diritto fallimentare A conclusione della descrizione del diritto, viene effettuata una comparazione tra le due materie giuridiche per dedurre uguaglianze e differenze. La stesura della tesi ha rivelato, tra l altro e in maniera inaspettata, che le equivalenze 1

9 prevalgono sulle differenze, fatto dovuto probabilmente all influenza del diritto romano sia sulla giurisprudenza italiana sia su quella danese. 0.4 Metodo didattico Nell elaborazione della tesi, si è dato peso al metodo didattico, essendo esso anche lo strumento per la futura redazione del dizionario giuridico, e per tale motivo si dà una descrizione su come si possa interpretare il concetto di equivalenza. 0.5 Banca dati La banca dati è stata creata utilizzando il sistema i-term e contiene i termini giuridici più frequenti nell ambito fallimentare. Per illustrare la relazione tra i termini è stato adottato il sistema i-model legato al sistema i-term. 2

10 Kapitel 1: Indledning Da jeg for næsten et år siden skulle vælge specialeemne, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville skrive om et juridisk emne, fordi det med min baggrund som jurist er et område, som interesserer mig. Samtidig så jeg det som en mulighed for at spore mig ind på mit fremtidige arbejdsområde som cand.ling.merc. i italiensk. 1.1 Formål Formålet med specialet er overordnet, at det skal fremstå som en hjørnesten til mit videre arbejde med juridisk terminologi på dansk og italiensk efter afslutningen af cand.ling.merc. studiet. I løbet af den tid, som jeg har studeret på CLM-studiet italiensk, er det blevet stadig mere klart, at der er behov for en systematisk og analytisk beskrivelse af terminologien på dansk og italiensk inden for det juridiske område. Der findes ganske vist nogle kompendier og glosarer, som behandler nogle afgrænsede emner, men de er langt fra tilstrækkelige til oversættelse mellem dansk og italiensk juridisk sprog. Specialet kan, set i et større perspektiv, munde ud i en egentlig juridisk ordbog, sådan som det findes på flere andre sprog. Som antydet ovenfor er formålet med specialet af meget praktisk karakter, idet jeg ønsker at bidrage til en lettere og mere korrekt adgang for italienskstuderende og oversættere i deres arbejde med juridiske oversættelser. Mine medstuderende og jeg har ofte, når vi skulle oversætte eller beskrive juridiske tekster, været i den situation, at det både har været svært, og også nogle gange umuligt, at forstå endsige at finde paralleltekster til emnet. Sam- 3

11 tidig har jeg erfaret, at professionelle oversættere inden for det italienske sprogområde mangler det vigtige oversættelsesværktøj som en dansk/italiensk, italiensk/dansk ordbog eller en fælles sprogdatabase kan udgøre. Juridisk sprogbrug er karakteriseret ved store forskelle i udtryksform fra det ene sprog til det andet. Det juridiske sprogs udtryksform i forskellige lande har sin oprindelse i det pågældende lands traditioner og kultur. Selvom også juridisk sprog udvikler sig med tiden, vil man ofte erfare, at udviklingen ikke følger nutidens talte og skrevne sprog. Det er blandt andet derfor, at oversættelse af dette fagsprog er så svært, og det er derfor, at der er behov for at undersøge, hvori forskellene består. I det følgende vil jeg forsøge at komme disse forskelle lidt nærmere. 1.2 Disposition Specialet er, som det fremgår af indholdsfortegnelsen, opdelt i 7 kapitler, som behandler følgende emneområder: Kapitel 1 beskriver de indledende faser, der er nødvendige for at indføre læseren i specialeskriverens tanker vedrørende specialets formål, disposition og emneafgrænsning samt metode - metodekritik og kilder - kildekritik. Kapitel 2 beskriver den materielle konkursret i Danmark og Italien. Konkursretten vil blive beskrevet i 3 hovedafsnit: Indledende begreber, konkursret i Danmark og konkursret i Italien med vægt på de udvalgte emneområder, som fremgår af afsnittet om emneafgrænsning. I kapitel 3 vil jeg sammenligne den danske og den italienske konkursret inden for emneafgrænsningen med henblik på at uddrage forskelle og ligheder. Det er blandt andet ud fra sammenligningen, at man finder frem til de materielle og terminologiske forskelle, som fører specialet videre til den sproglige behandling. 4

12 I kapitel 4 er indsat fire skematiske oversigter, som beskrives. De to første illustrerer opbygningen af henholdsvis den danske og den italienske konkurslov, og de to sidste sammenholder begreber og termer, som behandles i kapitel 5 og 6. Kapitel 5 behandler begrebssystemer og indledes med en definition af term og begreb. Herefter behandles begreberne, først i et teoretisk afsnit, hvorefter følger et afsnit med kommentarer til sammenhængen i hvert enkelt begrebssystem og til de valgte relationer i de grafiske fremstillinger, som følger umiddelbart efter. Kapitlet 6 udgør specialets terminologiske del, som indledes med et afsnit om ækvivalens for derefter at gå over til opbygning af databasen med kommentarer. Herefter følger de terminologiske artikler, først fra dansk til italiensk og derefter fra italiensk til dansk. Kapitel 7 afslutter specialet. 1.3 Emneafgrænsning Da det ikke ligger inden for rammerne af et CLM-speciale at beskrive det meget store område, som juraen udgør, har jeg i denne sammenhæng valgt at beskæftige mig med en begrænset del, nemlig med konkursretten, men også indenfor dette område vil jeg begrænse mig, da konkursretten indholdsmæssigt er meget omfangsrig. Emnevalget er faldet på de områder, som er nævnt nedenfor, fordi de giver indblik i en meget praktisk del af den materielle konkursret, og fordi de set ud fra en terminologisk synsvinkel viser nogle interessante forskelle og ligheder, som oversættere kan få gavn af. Konkursretten indeholder mange andre emner, men jeg har vurderet, at enten ville selve fremstillingen af områderne blive for kompliceret til et terminologispeciale eller, at emnerne ikke ville give anledning til en sammenhængende beskrivelse. 5

13 Jeg har været usikker på, om jeg skulle lægge vægten på omstødelse eller på konkursordenen men er kommet til den konklusion, at det er formålstjenligt at inddrage begge områder i mit speciale. Begrundelsen for mit valg vil fremgå af det følgende. Derudover har jeg valgt at beskrive nogle grundlæggende begreber: Fra den danske konkurslov beskrives begrberne: fristdag, nærstående, insolvens og urådighed. De nævnte begreber siger dels noget om den lovtekniske opbygning i dansk konkursret og udgør samtidig hjørnestenene i det danske konkursinstitut. Fra den italienske konkurslov beskrives begreberne: dichiarazione di fallimento, stato d insolvenza og spossessamento, som ligeledes er centrale i det italienske konkursinstitut. De tre begreber vil blive sammenholdt med de danske for at undersøge, hvordan italiensk ret har valgt at beskrive og anvende begreberne. Omstødelse har jeg valgt, fordi området hænger godt sammen med begreberne i dansk konkursret: fristdag og nærstående, se ovenfor, som begge er med til at definere og fastslå: Fra hvilket tidspunkt kan omstødelse finde sted? Overfor hvilken personkreds kan dispositioner omstødes? Jeg vil give en overordnet beskrivelse af omstødelsesområdet uden at gå i detaljer, fordi omstødelse kun vil blive inddraget i det omfang det er nødvendigt for at illustrere og give eksempler på, hvordan de to lovtekniske begreber anvendes i loven. Herefter vil de tilsvarende italienske omstødelsesregler blive undersøgt og beskrevet, og jeg vil forsøge at uddrage nogle paralleller og forskelle mellem de to regelsæt. Endvidere har jeg valgt at beskrive konkursordenen i dansk og italiensk ret, fordi den betragtes som omdrejningspunktet for hele konkursinstituttet, som varetager kreditorernes interesser med henblik på udlodning ved et konkursbos afslutning. Også her vil der blive uddraget paralleller og forskelle mellem reglerne. 6

14 I forbindelse med sammenligningen mellem dansk og italiensk konkursret vil der opstå spørgsmål om ækvivalens, som vil give anledning til nærmere undersøgelse og eventuelle oversættelsesforslag. 1.4 Metode og metodekritik Specialet er opbygget omkring den terminologiske del med vægt på metode og med henblik på, at det skal være let tilgængeligt for brugeren. Undersøgelsesmetoden er valgt på baggrund af emnet, som bevæger sig inden for det juridiske område. Jeg har forsøgt at finde frem til en metode, som kan anvendes til udformning og opbygning af en dansk/italiensk, italiensk/dansk juridisk ordbog. Et juridisk terminologispeciale vil naturligt anvende loven som udgangspunkt for oversættelse af begreber og termer. Men for at forstå lovens ord er det desuden nødvendigt at undersøge den faglitteratur, som er knyttet dertil. Specialets emne er udvalgte områder af konkursretten, se afsnittet om emneafgrænsning. Jeg har tilegnet mig viden om disse områder dels ved at læse om emnet på dansk og på italiensk men også ved at tale med og lytte til jurister om forståelsen af begreber. Som jurist har jeg et godt kendskab til dansk juridisk sprogbrug, hvorimod jeg ikke havde tilsvarende erfaring inden for italiensk juridisk sprogbrug, som jeg har undersøgt nærmere. Undersøgelsen har jeg blandt andet foretaget under et ophold på Det Danske Institut i Rom, hvor jeg har arbejdet med specialet i to måneder. Ved den lejlighed har jeg fulgt forelæsninger i konkursret på Roms universitet La Sapienza. Forelæsningerne har været nyttige for min tilegnelse af terminologi, fordi den har givet mig et indblik i den nutidige juridiske udtryksform i Italien. Francesco Vassalli 1, som underviste i faget, tegnede konkursrettens store linier op i et meget klart sprog, hvilket foruden at give et godt overblik over stoffet også har givet indsigt i juridiske 1. Francesco Vassalli er professor i civilret ved Roms universitet, La Sapienza 7

15 udtryksmåder og tankegang. Af disse grunde vil der i specialet forekomme gengivelser af professorens vendinger og tanker, som de er nedskrevet i mine notater. Jeg har uddraget begreber og termer fra den danske og den italienske konkurslov samt almindelige fagudtryk fra litteraturen. Nogle af begreberne har en fælles betydning på dansk og italiensk og derfor indledes fremstillingen af konkursretten med at gøre rede for deres indhold. Under beskrivelsen af de to konkurslove indledes afsnittene med at indkredse den personkreds, der kan erklæres konkurs, fordi det sætter i perspektiv, hvem en konkurs kan ramme i henholdsvis Danmark og i Italien. Herefter gennemgås de to love med vægt på de udvalgte emneområder, se afsnittet om emneafgrænsning. På basis af beskrivelserne har jeg udvalgt begreber og termer, som fremgår af kapitlerne 5 og 6 om begrebssystemer og terminologi, hvor jeg blandt andet har undersøgt begrebernes ækvivalens. Se afsnittet om ækvivalens. Metode til sammenligning af begreber i de to lovsystemer Begreber og termer er udvalgt således, at læseren vil kunne se, at de i nogle tilfælde frembyder problemer i forbindelse med oversættelse, fordi der er store ækvivalensforskelle. Forslagene tager hovedsageligt udgangspunkt i lovens ord, hvilket vil sige, at jeg ved oversættelse fra udgangssprog til målsprog i videst muligt omfang anvender termer fra målsproget til oversættelsen. Da det i flere tilfælde har vist sig, at lovens ord ikke slår til, har det ofte været nødvendigt at anvende min viden om begrebers indhold til at komme med oversættelsesforslag. Forslagene forsøger at ramme den gængse sprogbrug i en faglig sammenhæng. Efter udvælgelsen af begreber og termer har jeg udarbejdet to oversigter i grafisk form, som illustrerer strukturen i såvel den danske som i den italienske konkurslov. Herefter har jeg udarbejdet to oversigter, som samler de juridiske begreber, således at læseren hurtigt kan danne sig et overblik over konteksten 8

16 og samtidig kan se, hvilke termer, der er beskrevet i specialets terminologidel. Oversigterne er udarbejdet i Microsoft Words tegningsprogram i-term Som redigeringsværktøj har jeg anvendt databasen i-term, version Databasen er udviklet i 2004 af DANTERMcentret (Institut for Datalingvistisk) på Handelshøjskolen i København. Databasen vil være tilgængelig på Internettet i version i tre måneder fra aflevering af specialet. Jeg er den første CLM-studerende, der anvender i-term i et speciale. Bodil Nistrup Madsen 1, der er IT-vejleder på specialet, er forfatter til bogen Terminologi 1, Principper og Metoder fra 1999, og jeg har derfor anvendt nogle af de teorier og metoder, som er beskrevet i bogen. i-term er logisk opbygget, således at man begynder med at oprette en emneklassifikation, som for specialet er konkurs, og hvilke sprog, man ønsker at indlæse oplysninger for. i-term gør det muligt at opstille termer og definitioner med eksempler, kommentarer og kildehenvisninger. I venstre bjælke er der forskellige valgmuligheder f.eks. kan man vælge indtast begreb for at komme ind til den side, hvor et begreb kan oprettes. Det er muligt selv at bestemme, hvilke felter man ønsker vist, hvilket gør systemet meget fleksibelt. Når artiklen er oprettet, relateres begrebet til en artikel på et andet sprog ved at vælge nyt sprog i bjælken foroven. Når de ønskede begreber er indtastet, anvendes søg knappen i venstre bjælke, hvorved der fremkommer en resultatoversigt, som viser alle begreberne, hvorefter de kan redigeres enkeltvis. Ønsker man at se artiklerne samlet på begge sprog, vælges artiklerne ude til venstre, og der klikkes på vis udvalgte i øverste bjælke. I øvrigt anbefales det at anvende databasens hjælpefunktion, som vises i venstre bjælke. Vedrørende indholdet af artiklerne henvises til afsnittet om databasens indhold i terminologiafsnittet i kapitel Bodil Nistrup Madsen er professor i datalingvistik ved HHK og tilknyttet instituttet. 9

17 Arbejdet med at oprette en database er meget tidskrævende, hvilket jeg tror, det altid vil være, uanset hvor god databasen er, fordi arbejdet med begreber kræver mange refleksioner og overvejelser. Da det er første gang jeg har stiftet bekendtskab med metoden, overraskede det mig, at der er så meget arbejde forbundet dermed. På den anden side er det som oversætter af stor værdi at være i stand til at anvende en termdatabase, hvilket jeg er sikker på vil gøre arbejdet lettere ved fremtidige oversættelser i-model i-model er i-terms begrebssystemmodul, som anvender begreber fra i-term. Nederst på den side, hvor begrebet indtastes i i-term, kan man tilføje eller se, hvilket begrebssystem det pågældende begreb hører til. For at se et begrebssystem vælges begrebssystemer i venstre bjælke, hvorved der fremkommer en liste, der kan vælges fra. Opbygningen af begrebssystemer er en vekselvirkning mellem begreb, definition og begrebssystem, det vil sige, at det er nødvendigt at forstå og tilpasse begrebet til systemet. Samme tilpasning og vekselvirkning skal foretages mellem de to sprogs begreber og begrebssystemer. Som nævnt ovenfor gælder det også for opbygningen af begrebssystemer, at det tager tid og er en vanskelig opgave. 1.5 Kilder og Kildekritik Udvælgelse af de rette kilder er en vanskelig opgave, fordi man skal være sikker på, at de er lødige og passer til niveau og emnevalg. Da specialet behandler emner inden for det juridiske område, har det været nærliggende at tage udgangspunkt i lovgivningen, det vil sige konkursloven af 1977 og legge fallimentare af Lovgivningen er således den grundlæggende og primære kilde for specialet. Hertil knytter sig faglitteratur, som også er en vigtig del af kildematerialet. Jeg har valgt ikke at anvende Internettet som kilde, fordi nettet ofte giver usikre resultater på grund af de mange juridiske områder med hver deres terminologi. 10

18 Da vægten i et terminologisk speciale ligger på den sproglige formulering i modsætning til det juridiske indhold, har jeg valgt at anvende nogle enkle og klare kilder, men også flere kilder for at få en vis brede i mulighederne for oversættelse, og kun i mindre grad at citere mere detaljerede beskrivelser. Udover de nedenfor nævnte kilder har jeg i enkelte tilfælde anvendt andre kilder, som ikke nævnes i det følgende, fordi de er af mindre betydning og fremgår af fodnoter. Se i øvrigt listen over litteratur og kilder sidst i specialet Danske kilder Til fremstilling af dansk konkursret har jeg først og fremmest valgt at anvende Anders Ørgaards Konkursret, da den er nemt tilgængelig og samtidig behandler konkursretten på en anerkendt og professionel måde. Heroverfor står Mogens Munchs Konkursloven med kommentarer, som ud fra et juridisk synspunkt er yderst dækkende for emnet, men som er meget detaljeret og derfor ikke i sin helhed egner sig til et terminologispeciale. Jeg har dog valgt at anvende enkelte dele af bogens udlægninger i forbindelse med beskrivelsen af konkursretten. Endvidere har jeg til sammenligning af dansk og italiensk konkursret anvendt Ditlev Tamm & Jens Ulf Jørgensens Dansk retshistorie i hovedpunkter I og II, som blandt andet indeholder en beskrivelse af romerrettens betydning for dansk ret. I den terminologiske del har jeg, når det var muligt, først og fremmest anvendt lovens ord som primær kilde. Men love indeholder langt fra altid de fagudtryk, som anvendes i den juridiske verden, og brugeren vil derfor kunne se, at de ovenfor nævnte kilder også er anvendt til oversættelser. Hertil kommer Bo von Eybens Juridisk ordbog, hvor de beskrevne begreber ofte ikke lever op til reglerne om udformning af definitioner, og derfor har jeg i flere tilfælde har måttet tilpasse definitionerne i databasen. Udover de juridiske kilder har jeg anvendt Bodil Nistrup Madsens bog, Terminologi, principper og metoder 1, til at forstå den teoretiske og praktiske del af opbygning og udformning af begrebssystemer, termer og definitioner. Bogen er skrevet på et let forståeligt sprog og indeholder værdifulde oplysninger om terminologisk arbejde. Som 11

19 inspiration til specialets udformning har jeg anvendt Lotte Rienecker & Peter Stray Jørgensens bog, Den gode opgave Italienske kilder Fremstillingen af den italienske konkursret er hovedsagelig baseret på L. Bobbio, E. Gliozzi og L. Lentis bog Diritto commerciale, der er overskuelig og let at forstå. Bogen anvendes i undervisningen i juridisk sprog på CLM-studiet, og jeg har derfor vurderet, at kilden også er anvendelig til et speciale. Derudover har jeg anvendt Francesco Vassallis bøger Diritto Fallimentare II.1. og 2., som anvendes på jurastudiet på Roms universitet La Sapienza. Diritto Fallimentare er meget detaljeret, og jeg har derfor valgt kun at anvende dele af bogen. Under mit ophold i Rom fra 1. februar til 31. marts 2006 fulgte jeg, som tidligere nævnt i metodeafsnittet 1.4, en forelæsningsrække i konkursret på Roms universitet La Sapienza, som blev forestået af professor Francesco Vassalli. Jeg har i flere sammenhænge anvendt mundtlige udsagn fra forelæsningerne. I den terminologiske del har jeg udover de ovenfor nævnte kilder anvendt Dizionario dei termini giuridici af Angelo Favata, Nuovo dizionario giuridico af Federico Giudice og Dizionario giuridico romano af Settimio di Salvo. Italienske juridiske ordbøger er meget omfangsrige og grundige, og beskrivelsen af begreber kan sjældent anvendes direkte som definitioner. Det har derfor ofte været nødvendigt at udfærdige egne definitioner, som bygger på ordbogsopslag. 12

20 Kapitel 2: Fremstilling af konkursretten I det følgende kapitel vil jeg indledningsvis gøre rede for begreberne: Konkurs, omstødelse, konkursordenen og ligelighedsprincippet, som alle har en fælles betydning i dansk og italiensk konkursret. Jeg har valgt at anvende denne fremgangsmåde, fordi det vil skabe overblik over specialet og begrænse gentagelser. Selvom begreberne har en fælles betydning, er det ikke altid ensbetydende med, at de også har samme værdi. Se afsnittet om ækvivalens i kapitel 6 om terminologi. Herefter vil jeg hver for sig beskrive den danske og den italienske konkursret og foretage en sammenligning. Se disposition, afsnit 1.2. I afsnit om opbygning og gennemgang af den italienske konkurslov har jeg valgt ikke at oversætte men bibeholde de italienske titler. Titlerne til lovens dele indgår ikke i den terminologiske del af specialet, og jeg har derfor vurderet, at det er mere præcist at referere til originalbetegnelserne og derved gøre opslag i loven lettere for brugeren. Ud fra fremstillingen i det følgende har jeg udvalgt termer og begreber, som skrives i kursiv første gang de optræder i et afsnit, og som vil blive beskrevet i kapitlet 5 og 6 om begrebssystemer og terminologi. De kursiverede termer og begreber anvendes med den grammatiske bøjning, som passer til sætningsopbygningen, selvom termerne i artikelvisningerne alle står i ubestemt singularis. 13

21 2.1 Indledende begreber Konkurs Konkurs er den ultimative løsning på en skyldners økonomiske vanskeligheder, fordi den betyder, at skyldnerens situation er uoprettelig, irreversibile (Vassalli, forelæsning 2006). Konkurs kan defineres som en form for retsforfølgning, som betyder, at en insolvent skyldners bo tages under konkursbehandling af skifteretten. I italiensk ret kan konkurs beskrives således: Il fallimento è uno speciale processo di esecuzione collettiva di natura pubblicista (Dizionario giuridico s. 192) Konkurs er et underbegreb af tvangsfuldbyrdelse, der traditionelt inddeles i begreberne: individualforfølgning og universalforfølgning. Konkurs udgør en del af begrebet universalforfølgning, der desuden omfatter tvangsakkord og gældssanering i dansk ret og tvangsakkord i italiensk ret. For at opnå den bedst mulige fyldestgørelse for kreditorerne fratages skyldneren rådigheden over sin formue. Se afsnittene om urådighed. Formuen administreres og opgøres herefter af et bostyre ledet af en kurator i samarbejde med skifteretten og et eventuelt kreditorudvalg, tutela efficace dei creditori (Vassalli,forelæsning 2006) Formålet med konkurs Formålet med konkurs er at skaffe skyldnerens kreditorer den bedst mulige fyldestgørelse. For at opnå dette formål inddrages hele skyldnerens formue, undtaget hvad der er nødvendigt til livets opretholdelse, i bobehandlingen til fyldestgørelse af samtlige hans kreditorer Konkurssagers forløb En typisk konkurssags forløb kan kort skitseres som følgende: 14

22 Almindeligvis er konkurs en proces, som følger efter en betalingsstandsning, hvor skyldneren forgæves har forsøgt at redde sig ud af sine økonomiske vanskeligheder. Efter indgivelse af konkursbegæring på begæring af skyldneren selv, kreditorerne eller en offentlig myndighed afsiges ofte konkursdekret, som bevirker konkursbehandling af skyldnerens bo, hvorved aktiverne sikres ved rådighedsfratagelse, og kreditorernes krav bliver prøvet f.eks. via reglerne om omstødelse. Herefter realiseres skyldnerens formue, hvorefter boet udloddes til kreditorerne i henhold til konkursordenen Omstødelse Omstødelsesreglerne fastlægger i såvel tidsmæssig som person/selskabsmæssig henseende grænserne for, hvornår en disposition kan omstødes. Da en økonomisk vanskelig situation kan få skyldneren eller andre til at foretage dispositioner, som enten begunstiger en enkelt kreditor på bekostning af de øvrige eller som generelt forringer formuemassen, er det såvel i den danske som i den italienske lovgivning bestemt, at visse retshandlinger, som under almindelige forhold ville være gyldige, Un atto nato in una situazione in cui non doveva nascere (Vassalli, forelæsning 2006), kan annulleres overfor modtageren. Omstødelse kan defineres som tilsidesættelse af dispositioner og andre retsskridt, foretaget af eller imod en skyldner, som senere går konkurs, og hvorved boets aktiver forringes, eller forholdet mellem konkurskreditorerne forrykkes (Juridisk ordbog s. 257). I italiensk ret kan omstødelige dispositioner defineres som: atti che pregiudicano la massa dei creditori o la parità di trattamento tra creditori (Bobbio, Diritto commerciale s. 417) Formålet med omstødelse Formålet med omstødelse er dels, at skyldnerens kreditorer får fyldestgørelse i hele formuen og dels, at formuen fordeles ligeligt blandt kreditorerne i henhold til konkursordenen, jfr. ovenstående om formålet med konkurs. 15

23 2.1.3 Konkursordenen Konkursordenen kan defineres som en opregning af den rækkefølge, som fordringshaverne skal fyldestgøres i, det vil sige, hvilken prioritet deres krav har, når formuen skal udloddes. Konkursordenen er eksplicit udtryk for konkursrettens ligelighedsprincip, se definition nedenfor. I italiensk ret kan konkursordenen defineres således: operazione attraverso la quale i crediti che partecipano al riparto vengono collocati secondo la gerarchia delle prelazioni che li assistono (Vassalli, Diritto fallimentare II.2., s. 230) Formålet med konkursordenen Formålet er, at konkursmassen, som udgøres af alle de aktiver, der var til stede ved konkursdekretets afsigelse samt de aktiver, som ved omstødelse er blevet tilvejebragt under konkursbehandlingen, fordeles på rimelig vis mellem skyldnerens kreditorer Ligelighedsprincippet Ligelighedsprincippet, der også kan udtrykkes som ligelighedsgrundsætningen eller par condicio creditorum, kan defineres således: Grundsætningen om, at alle kreditorer i et konkursbo, som ikke har særlig fortrinsret, skal have ligelig fyldestgørelse i boets aktiver (Juridisk ordbog s. 220). Næsten samme definition finder man i Dizionario Giuridico Romano, som definerer par condicio creditorum således: fondamentale principio della parità di trattamento dei creditori, che hanno tutti pari diritto (fatte salve le legittime cause di prelazione) di soddisfare le proprie pretese su quanto ricavato dalla liquidazione del patrimonio del debitore (Dizionario giuridico romano s. 380) Formålet med ligelighedsprincippet Ligelighedsprincippet understreger, at formålet med universalforfølgning, herunder konkurs, i modsætning til individualforfølgning, er en ligelig behan- 16

24 dling af skyldnerens kreditorer. Se om forskellen mellem den danske og den italienske opfattelse af begrebet i kapitel Konkursret i Danmark Lovregulering Konkursretten er hovedsageligt reguleret af konkursloven, hvor den første lov blev vedtaget i 1872 og fungerede indtil konkurslovsreformen af 1977( lov nr. 298 af 8/6 1977). Der er siden sket en del ændringer, således at det nugældende regelsæt fremgår af Lovbekendtgørelse nr.118 konkurslov med senere ændringer. Herudover gælder de almindelige formueretlige regler som blandt andet findes i aftaleloven, købeloven, tinglysningsloven, gældsbrevsloven og retsplejeloven samt almindeligt anerkendte læresætninger og retspraksis Den danske konkurslov Hvem kan erklæres konkurs? I Danmark kan såvel enkelte personer som juridiske personer erklæres konkurs uanset om det drejer sig om en erhvervsvirksomhed eller en privat persons formue. Konkursloven udtaler sig ikke direkte om spørgsmålet, og det antages derfor, at enhver skyldner, der kan indgå retshandler, kan erklæres konkurs, bortset fra staten og kommunerne. Begrebet betegnes også som konkurssubjektivitet, det vil sige, den subjektive betingelse for, at konkurs kan indtræde(ørgaard, Konkursret s og s. 19 note 68) Opbygning og gennemgang af loven I den følgende gennemgang vil jeg kommenterer de af lovens kapitler, som har relevans for specialets emneafgrænsning, som jeg henviser til. Andre kapitler, som har tilknytning til konkurs, er opremset for helhedens skyld og vil kun blive kommenteret med få ord. Kapitler, som vedrører andre emner, er ikke nævnt. Loven er opdelt i V afsnit og i 32 kapitler. 17

25 Afsnit I, kapitel 1 indeholder de indledende bestemmelser, hvor de vigtigste bestemmelser er beskrevet i 1 vedrørende fastlæggelse af fristdagen og i 2, som tager stilling til, hvad der skal forstås ved nærstående. De to begreber, som er indsat af lovtekniske grunde, anvendes i loven som tidsrelaterede og person/selskabsrelaterede begreber, der specielt har betydning for omstødningsreglerne og delvis for fordringernes placering i konkursordenen. Vedrørende fristdagen og nærstående se afsnit i specialet om grundlæggende begreber. Afsnit I, kapitel 2 drejer sig om betalingsstandsning, der kan være en forudgående ordning, som skyldneren ønsker at opnå for at se, om hans økonomiske vanskeligheder kan overvindes og derved undgå konkurs. Jeg vil kun omtale reglerne om betalingsstandsning i forbindelse med fastlæggelse af fristdagen. Afsnit II, kapitel 3 gør rede for betingelserne for, at konkurs kan indtræde og indeholder i 17, stk. 1 bestemmelsen om, hvem der kan anmode om, at en skyldner erklæres konkurs, og i 17, stk.2 den vigtigste og ufravigelige regel for, at en skyldner kan erklæres konkurs, nemlig at han skal være insolvent. Begrebet insolvens er nærmere beskrevet i afsnit om grundlæggende begreber. Afsnit II, kapitel 4 beskriver konkursens virkninger, hvor den vigtigste regel er anført i 29, der bestemmer, at skyldneren ved konkursdekretets afsigelse mister retten til at råde over sin formue. Skyldnerens urådighed er nærmere beskrevet i afsnit om grundlæggende begreber. Afsnit II, kapitel 5 afgrænser, hvad der kan betragtes som skyldnerens formue, konkursmassen. Afsnit II, kapitel 6 behandler krav mod boet. Afsnit II, kapitel 7 behandler gensidigt bebyrdende aftaler. 18

26 Afsnit II, Kapitel 8 beskriver reglerne om omstødelse. Omstødelse er beskrevet såvel i afsnit under indledende begreber som i afsnit om omstødelse i dansk ret. Bestemmelserne kan blandt andet give en bedre forståelse for lovgivers formål med at indføje de lovtekniske begreber fristdagen og nærstående, som er beskrevet i afsnit under grundlæggende begreber. Afsnit II, kapitel 9 behandler fyldestgørelse af særlige rettigheder, det vil sige fortrinsrettigheder, der som oftest vedrører gyldige panterettigheder, hvilket vil sige, at panthaverne bliver fyldestgjort uden om den egentlige konkursorden. Afsnit II, kapitel 10: Konkursordenen indtager en central plads i loven, fordi den fastlægger i hvilken rækkefølge kreditorerne skal fyldestgøres. Bestemmelserne om konkursordenen er beskrevet såvel i afsnit under indledende begreber som i afsnit om konkursordenen. Afsnit II, kapitel 11 behandler skyldnerens stilling (pligter og rettigheder). Afsnit II, kapitel 12 behandler boets administration (skifteretten, kurator og kreditorudvalg). Afsnit II, kapitel 13 behandler valg af og afsættelse af bostyre. Afsnit II, kapitel 14 behandler skiftesamlinger. Afsnit II, kapitel 15 behandler kreditorinformation og tilsyn. Afsnit II, kapitel 16 behandler prøvelse af fordringer og andre krav. Afsnit II, kapitel 17 behandler retssager ved de almindelige domstole. Afsnit II, kapitel 18 behandler slutning og udlodning. Afsnit III V behandler andre emner om universalforfølgning, som ikke behandles i dette speciale. 19

27 Grundlæggende begreber De fire grundlæggende begreber: fristdag, nærstående, insolvens og urådighed fastlægger i konkursloven reglerne for henholdsvis 1) den tidsmæssige ramme, 2) en særlig personkreds med relation til skyldneren, 3) den ufravigelige betingelse for indtræden af konkurs og 4) betingelsen for, at en samlet behandling af skyldnerens formue kan opfylde sit formål. Vedrørende anvendelsen af fristdagen og nærstående henvises til eksemplerne i specialets materielle behandling under omstødelse og konkursordenen Fristdagen KL 1 Bestemmelsen om fristdagen er placeret i lovens indledende kapitel for at angive, at det er et overordnet begreb, som anvendes i relationer, der går tilbage til tiden før konkursens indtræden. Lovens anvendelse af fristdag har den fordel, at det giver stor fleksibilitet med hensyn til det tidsrum, som der opereres inden for. Definition Fristdagen kan overordnet defineres som det tidligst mulige tidspunkt, hvor skyldnerens manglende betalingsevne er blevet registreret hos en offentlig myndighed (Ørgaard, Konkursret s.4). Det tidligst mulige tidspunkt skal ses på baggrund af, at en konkursbehandling er resultatet af forudgående økonomiske vanskeligheder, som kan gå lang tid tilbage. Formål Indførelsen af begrebet fristdagen i den danske konkurslov har dels til formål at fastslå tidspunktet for skyldnerens insolvens og er samtidigt set ud fra lovgivers synspunkt en praktisk måde at løse et lovteknisk problem på, det vil sige, hvordan kan man samle et gennemgående begreb i en bestemmelse, således at det ikke er nødvendigt at beskrive begrebet, hver gang det anvendes (Ørgaard, Konkursret s. 3-6). 20

28 Fristdagsfundament Tidspunktet for fristdagens placering kan kun fastlægges i et fristdagsfundament. De oftest forekommende fristdagsfundamenter er i praksis 1)anmeldelse af betalingsstandsning og 2)indgivelse af konkursbegæring. Der indgår også andre fristdagsfundamenter i bestemmelsen, men dem vil jeg ikke komme ind på, da de ligger uden for emneafgrænsningen. Beskrivelse af KL 1 I 1, stk. 1, beskrives de forskellige situationer, der kan bevirke, at en skyldners formue tages under samlet behandling, og som kan danne grundlag for fristdagens fastlæggelse, heriblandt anmeldelse af betalingsstandsning og begæring om konkurs. 1, Stk. 2, vedrører fastholdelse eller genoplivelse af fristdagen i situationer, hvor en forudgående behandling af skyldnerens bo har ført til, at fristdagsfundamentet er bortfaldet og hermed også fristdagen. Det betyder, at ved f.eks. anmeldelse af en ny betalingsstandsning eller indgivelse af en ny konkursbegæring kan den oprindelige fristdag genoptages Nærstående KL 2 Bestemmelsen om nærstående er ligesom fristdagen placeret i konkurslovens indledende kapitel for at understrege, at der er tale om et centralt begreb, som det ikke er nødvendigt at forklare, når det optræder i andre af lovens dele. Definition Nærstående kan defineres som nærtbeslægtede personer til skyldneren og tilfælde, hvor skyldneren eller nærtbeslægtede personer direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af et selskabs kapital (Juridisk ordbog s. 251). Formål Bestemmelsen har til formål at afgrænse den personkreds, som er økonomisk afhængig af skyldneren eller har en væsentlig økonomisk interesse i skyldnerens formue, og som derfor i givet fald vil kunne opnå en fordel på bekostning af de øvrige kreditorer. Derudover er reglen, ligesom fristdagen, et lovteknisk 21

29 instrument, som anvendes alle de steder i den øvrige del af loven, hvor begrebet er nævnt. Beskrivelse af KL 2 Nærstående er opregnet i 4 punkter, hvor 1) dækker dispositioner foretaget til fordel for skyldnerens familie og andre nærstående 2) dækker et selskab og en person, som ejer en væsentlig del af selskabets kapital 3) to selskaber med væsentlig gensidig økonomisk interesse og 4) andre personer, selskaber og organisationer, som ikke falder ind under 2) og 3). Reglen er ikke udtømmende, hvilket vil sige, at den ikke nøje beskriver alle relationer, der kan blive omfattet. Anders Ørgaard mener ikke, at lovens definition er tilstrækkelig klar, overskuelig og giver indre sammenhæng (Ørgaard, Konkursret s. 9-12) Insolvens KL 17 stk.2 Grundbetingelsen for konkurs, som er, at skyldneren er insolvent, er ikke placeret i konkurslovens indledende bestemmelser men i kapitel 3 17, stk.2. Det er blevet diskuteret, om placeringen er udtryk for, at insolvens skal fortolkes på forskellig vis alt efter hvilken bestemmelse den anvendes i, men ifølge den juridiske litteratur antages definitionen i 17 stk.2 at gælde for alle relevante bestemmelser i konkursloven (Munch, Konkursloven med kommentarer s. 512). Definition Insolvens kan beskrives med lovens ord: En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. Skyldneren skal med andre ord være uopretteligt illikvid på dispositionstidspunktet, det være sig ved konkursdekretets afsigelse eller f.eks. på tidspunktet for en omstødelig disposition. Anvendelse Insolvens er, foruden at være den afgørende betingelse for indtræden af konkurs, i flere relationer afgørende for, om en handling foretaget af skyld- 22

30 neren selv eller andre kan kendes ugyldig i forhold til konkursboet. Anvendelsen af begrebet insolvens fremgår tydeligt af reglerne om f.eks. omstødelse, hvor såvel skæringstidspunktet, fristdagen, som personkredsen, nærstående, giver anledning til at føre bevis for, om skyldneren var insolvent, da handlingen blev fuldbyrdet. (Ørgaard, Konkursret s ) Urådighed KL 29 En anden af hjørnestenene i konkursinstituttet er skyldnerens urådighed, som nærmere bestemt kan udtrykkes ved, at virkningen af et konkursdekretets afsigelse først og fremmest er, at skyldneren mister retten til at råde over sin formue. Bestemmelsen om skyldnerens urådighed er derfor logisk placeret i kapitel 4 29 om konkursens virkninger lige efter kapitlet om konkursens indtræden, hvor grundbetingelsen insolvens er placeret. Definition Urådighed kan beskrives med lovens ords: skyldneren mister retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet eller defineres som fratagelse af retten til at råde over sin formue. Urådighed indtræder efter bekendtgørelse om konkursen i Statstidende jfr. KL 30. Formål Formålet med at fratage skyldneren rådigheden over sin formue er, set fra en overordnet synsvinkel dels at sikre en samlet behandling af skyldnerens bo dels at hindre en yderligere forringelse af formuen Omstødelse Bestemmelserne fremgår af lovens kapitel 8, Heraf udgør de materielle omstødelsesbetingelser, mens vedrører retsvirkningerne og 81 angår tidsfrist for sagsanlæg (Ørgaard, Konkursret s. 81). I nærværende afsnit vil jeg forklare de overordnede principper for omstødelse og samtidig komme ind på enkelte bestemmelser, som illustrerer anvendelsen 23

31 af fristdagen og nærstående, der er beskrevet i afsnit om grundlæggende begreber. De materielle regler kan opdeles i objektiv omstødelse og subjektiv omstødelse. De objektive regler om omstødelse er karakteriseret ved kun at angive en tidsmæssig begrænsning for dispositioner, som kan omstødes, for eksempel KL 64 stk.1: Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Reglen, der også illustrerer anvendelsen af fristdagen, er altså fuldstændig uafhængig af gavegiver eller gavemodtagers situation og hensigt med dispositionen. Anvendelsen af fristdagen i eksemplet viser den fleksibilitet, som begrebet giver, fordi der f.eks. kan være tale om dagen for indgivelse af konkursbegæring eller dagen for anmeldelse af betalingsstandsning. De subjektive regler om omstødelse indeholder derimod betingelser som utilbørlighed, insolvens og god og ond tro i forhold til dispositioner, der kan fordres omstødt, for eksempel KL 74, der citeres i uddrag: Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver ( ) kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. Her stilles altså krav til modtagerens viden om skyldnerens situation. Begrebet nærstående anvendes især ved subjektiv omstødelse, fordi der i relation til personkredsen er en udvidet adgang til at omstøde dispositioner. F.eks. anvendes begrebet nærstående i 64, stk. 2, på følgende måde: Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen. Herudover skelner loven mellem forringende dispositioner og forrykkende dispositioner, sidstnævnte kaldes også kreditorbegunstigelser. 24

32 Forringende dispositioner kan beskrives som handlinger, der formindsker skyldnerens formue og bevirker, at kreditorerne fratages muligheden for fyldestgørelse i alle hans aktiver. Også her er KL 64 om gaver, som er citeret ovenfor, et godt eksempel, fordi en gave fra skyldneren forringer hans formue til skade for kreditorerne. Forrykkende dispositioner foreligger, hvor skyldneren har fyldestgjort en fordringshaver, hvis krav ellers skulle have været dækket som et almindeligt konkurskrav (Ørgaard, Konkursret s. 114). Med andre ord gælder grundprincippet om ligelig fyldestgørelse af kreditorerne, således at ingen kan få sin fordring fuldt ud betalt på bekostning af de andre. Se definition af ligelighedsprincippet i afsnit under indledende begreber. Et godt eksempel er KL 67 stk.1 om betaling af gæld, der her citeres i uddrag: Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne. Kreditor har altså forsøgt at blive tilgodeset på bekostning af de øvrige kreditorer Konkursordenen Som anført under afsnittet om opbygning og gennemgang af konkursloven vil jeg i nærværende afsnit give en beskrivelse af konkursordenen og dens enkelte elementer. Vedrørende definition og formål henvises til afsnittet om indledende begreber. De centrale regler om konkursordenen findes i lovens kapitel 10, Hertil knytter sig kapitel 9 om fyldestgørelse af særlige rettigheder, som udgør fordringer, der betales uden om den egentlige konkursorden. Kapitel 9 behandles ikke i specialet. Se emneafgrænsning. Konkursordenen er opdelt i to hovedgrupper, som udgør henholdsvis massekrav og konkurskrav. Massekrav kan defineres som boets kreditorer, i modsætning til konkurskrav, der er skyldnerens kreditorer. Sondringen mellem de to hovedgrupper, som implicit fremgår af KL 38, er, at massekrav 25

33 er krav, som er opstået efter konkursdekretets afsigelse, hvorimod konkurskrav er krav, som er opstået før konkursdekretets afsigelse. Massekrav Bestemmelserne om massekrav fremgår af lovens 93 og 94. Der er nogen uenighed, om placeringen af 94-krav som massekrav, hvilket jeg vil vende tilbage til. Overordnet kan man sige, at massekrav drejer sig om nødvendige omkostninger, der har til formål at sikre fyldestgørelse af konkurskreditorerne på bedste vis. KL 93 nr. 1-3 Bestemmelsen omfatter de massekrav, som skal dækkes forud for efterfølgende fordringshavere. Det drejer sig om 1) omkostninger ved konkursens indtræden 2) omkostninger ved boets behandling 3) gæld, der pådrages boet under dets behandling. Da der er en del udgifter forbundet med en konkurs, så som udgifter i forbindelse med indgivelse af konkursbegæring i form af f.eks. retsafgift, advokatsalær, vederlag til kurator, sagkyndige, revisor og porto bestemmes det, at kravene har fortrinsret, da man jo ellers ikke kunne få nogen til at påtage sig opgaven. At kravene dækkes er altså en forudsætning for, at skyldnerens bo kan tages under konkursbehandling. (Se endvidere Ørgaard, Konkursret s ). KL 94 nr. 1-3 Bestemmelsen omfatter omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold og lignende omkostninger. Anders Ørgaard placerer kravene i 94 under konkurskrav men giver udtryk for, at der kan herske tvivl om placeringen som massekrav eller konkurskrav, fordi det har været diskuteret, om kravene bedst kan karakteriseres som privilegerede (konkurs) krav af 1. klasse eller massekrav af 2. klasse (sekundære massekrav)(ørgaard, Konkursret s. 155, note 61). Kravene kan defineres som massekrav, fordi de på linie med 93-kravene vedrører omkostninger til pro- 26

34 fessionelle aktører og gæld, som er godkendt af et ansvarligt tilsyn under en evt. forudgående betalingsstandsning. 94-krav består af 1) rimelige omkostninger ved forsøg på gældsordning 2) tilsynsgodkendt gæld 3) rimelige omkostninger ved påbegyndt (men forgæves) selskabslikvidation af aktie- og anpartsselskaber 4) retsafgiften. Bestemmelserne i nr. 1-3 har det tilfælles, at de alle vedrører udgifter afholdt med henblik på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold til benefice for skyldnerens konkurskreditorer. 94 nr.2 om gæld, der er godkendt af tilsynet (under betalingsstandsning) anvender begrebet fristdagen, se afsnit under grundlæggende begreber, til at fastslå, at gæld, som skyldneren har pådraget sig efter fristdagen med samtykke fra et tilsyn udpeget af skifteretten, skal betales forud for konkurskreditorerne. (Se endvidere Ørgaard, Konkursret s ). Konkurskrav Bestemmelserne om konkurskrav fremgår af Hovedreglen er, at de kreditorer, som havde et gyldigt krav mod skyldneren ved konkursdekretets afsigelse, har ret til fyldestgørelse efter disse bestemmelser. KL 95, stk.1 nr. 1-4 og stk.2, lønprivilegiet Bestemmelsen omtales som lønprivilegiet, fordi lønkrav går forud for simple konkurskrav og omfatter tilgodehavender for arbejds- og tjenesteforhold hos skyldneren. Nærmere bestemt nævner bestemmelsen 1) løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste 2) erstatning for afbrydelse af arbejdsforhold (uden retmæssigt varsel) 3) godtgørelse for opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet (anciennitetsgodtgørelse eller usaglig opsigelse) 4) krav på feriegodtgørelse. Under lønprivilegiet falder enhver, som ved aftale har forpligtet sig til at stille sin arbejdskraft til rådighed for skyldneren. I bestemmelsen anvendes begrebet fristdagen til at fastslå at lønprivilegiet gælder i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen eller i specielle situationer 27

35 længere tilbage og indtil konkursdekretets afsigelse. Se afsnit om fristdagen under grundlæggende begreber. I henhold til 95, stk.2 kan kredsen af lønmodtagere med privilegium indsnævres, idet skifteretten kan nægte skyldnerens nærstående fortrinsret, såfremt denne under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse af henstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke findes rimeligt begrundet. Vedrørende personkredsen af nærstående henvises til afsnittet om grundlæggende begreber. I praksis er der ofte tale om at nægte indehaverens ansatte ægtefælle lønprivilegium under hensyntagen til ægtefællens økonomiske interesse i virksomheden (Ørgaard, Konkursret s. 162 jfr. Højesterets dom af 14. maj 2002), men som det fremgår af KL 2 om nærstående findes der også andre typer af relationer, som falder ind under begrebet. (Se endvidere Ørgaard, Konkursret s ). KL 96, stk.1 og stk.2, leverandørprivilegiet Bestemmelse omtales som leverandørprivilegium, fordi den tildeler de leverandører, som har krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2 nævnte love, fortrinsret for så vidt angår afgiftsbeløbet. Resten af leverandørens fordring vil med stor sandsynlighed være at finde blandt de simple konkurskrav i 97. Det vil sige, at leverandørens fulde krav mod boet opsplittes i en afgiftsdel udstyret med privilegium og en købesumsdel med status som simpelt krav. Fristerne for privilegium beregnes på grundlag af fristdagen, idet det fastslås, at varerne skal være leveret skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen. (Se endvidere Ørgaard, Konkursret s ). KL 97, simple krav Bestemmelsen er den helt centrale regel i konkursordenen og omfatter skyldnerens simple kreditorer, som er de kreditorer, typisk leverandører, der havde et krav mod skyldneren før konkursdekretets afsigelse og har anmeldt og fået anerkendt deres krav i boet. Udlodning af simple krav sker i henhold til det 28

36 beskrevne ligelighedsprincip i form af dividende, som er udtryk for, at kreditorerne fyldestgøres med en forholdsmæssig procentdel af deres krav (Ørgaard, Konkursret s. 169). Det kan forekomme mærkeligt, at 97 kan forklares med så få ord, når den er omdrejningspunktet for alle de andre bestemmelser om konkursordenen. På den anden side kan man sige, at de andre regler om konkursordenen på grund af ligelighedsprincippet kræver en grundig forklaring, fordi det ser ud som om, at nogle er mere lige end andre. KL 98, nr. 1-3, efterstillede krav Efter at de simple kreditorer er blevet fyldestgjort helt eller delvis af konkursmassen (boets aktiver realiseret til penge) kan der være andre kreditorer, som ikke kommer ind under definitionen af de krav, som er beskrevet ovenfor. Som oftest er der ikke dækning til de efterstillede krav, men da det udgør en del af skyldnerens gæld, skal der retfærdigvis være mulighed for dækning. Hvis reglen ikke havde været medtaget, ville skyldneren f.eks. på grund af en ekstra uventet indtægt, kunne få udlagt den tiloversblevne del af boet, uden at alle kreditorer var blevet fyldestgjort. Det drejer sig om 1) krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigelse 2) krav på bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation 3)krav på betaling af tillæg til skat, som følge af urigtig eller undladt selvangivelse 4)krav på konventionalbod i det omfang boden ikke er erstatning for lidt tab og 5) krav ifølge gaveløfter. Overordnet set skal placeringen i rækkefølgen ses ud fra rimelighedsbetragtninger i forhold til de øvrige grupper af kreditorer (Ørgaard, Konkursret s ). KL 99, stk.1 og stk.2 Bestemmelse er en opsamlingsregel, som vedrører overførelse af fortrinsret, og som både gælder for massekrav og for konkurskrav. I 99 stk.1 fastslås det, at fortrinsretten ved overdragelse eller anden overførelse af et fortrinsberettiget krav følger kravet, og i 99 stk.2, at fortrinsretten ved indfrielse af et fortrinsberettiget krav går over på den indfriendes eventuelle regreskrav mod 29

37 skyldneren. Overordnet set drejer bestemmelsen sig om at stille 3. mand lige så godt som overdrageren eller den indfriende, fordi de omfattede dispositioner tjener til kreditorernes fordel.(ørgaard, Konkursret s ). 2.3 Konkursret i Italien Lovregulering Konkursretten er reguleret af konkursloven, legge fallimentare og til en vis grad af den civile lovbog, codice civile. Herudover gælder aftalerettens almindelige regler, som er anført i codice civile og i codice di procedura civile samt almindeligt anerkendte læresætninger og retspraksis. Legge fallimentare er fra 1942 (regio decreto 16 marzo 1942, n.267(in Gazzetta Ufficiale, 6 aprile, n. 81 suppl.) e relazione)): Disciplina del fallimento, del concordato preventivo, dell amministrazione controllata e della liquidazione coatta amministrativa) sammen med codice civile fra 1942(codice civile, regio decreto 16 marzo 1942 n.262). I forordet til Diritto fallimentare II.2. fra 2002 skriver Prof. Francesco Vassalli, at selvom loven af 1942 er af ældre dato, er det en gennemtænkt lov, som med sine bestemmelser og principper efter hans opfattelse vil vedblive at være gældende i fremtiden, også selvom man skulle gennemføre en revision af loven. Den 9. januar 2006 vedtog det italienske parlament en ny konkurslov, som kommer til at gælde sager, der er anlagt efter den 16. juli 2006, det vil sige seks måneder efter lovens offentliggørelse i la Gazzetta Ufficiale (svarer til Statstidende) (Aldo Fiale, Diritto Fallimentare 2006). Jeg vil ikke komme nærmere ind på reformen, da lovens ikrafttrædelsesdato ligger efter aflevering af specialet. 30

38 2.3.2 Den italienske konkurslov Hvem kan erklæres konkurs? I Italien kan såvel fysiske personer som juridiske personer erklæres konkurs. Der gælder dog den begrænsning, at der skal være tale om en større privat erhvervsvirksomhed, hvilket fortolkes sådan, at små private virksomheder og landbrug, samt offentligt ejede virksomheder ikke kan erklæres konkurs, også selvom de er insolvente. Større private virksomheder kan desuden erklæres konkurs inden for et år efter, at de er ophørt, eller efter at ejeren er afgået ved døden. Reglen fremgår eksplicit af art. 1 L.F og af art c.c.. I den juridiske litteratur beskrives ovenstående afgrænsning som il presupposto soggettivo del fallimento (Bobbio, Diritto commerciale s. 408), det vil sige den subjektive betingelse for, at konkurs kan indtræde, konkurssubjektivitet Opbygning og gennemgang af loven I den følgende gennemgang vil jeg kun kommentere de dele af loven, som er relevante for specialets emneafgrænsning. Øvrige dele er opremset for helhedens skyld og vil kun blive kommenteret med få ord. Se indledningen til nærværende kapitel vedrørende fremgangsmåde. La legge fallimentare er opdelt i syv selvstændige titoli, der i nogle tilfælde er underopdelt i capi og igen i sezioni. For eksempel udgør titolo secondo om konkurs, der er det mest omfangsrige, elleve capi med underinddelinger i sezioni. Titolo primo - Disposizioni generali indeholder de indledende bestemmelser, hvor den mest centrale bestemmelse er art.1, som sammen med art.2221 c.c., fastlægger de subjektive betingelser for den personkreds, der kan erklæres konkurs. Se afsnittet ovenfor vedrørende konkurssubjektivitet. Titolo secondo Del fallimento drejer sig om konkurs, som i capo primo - Della dichiarazione del fallimento behandler indtræden af konkurs, hvor de to centrale bestemmelser er grundbetingelsen stato d insolvenza i art. 5 og dichiarazione di fallimento i art. 6. Jeg vil senere vende tilbage til begrebet stato 31

39 d insolvenza og dichiarazione di fallimento under afsnit om grundlæggende begreber. Capo secondo - Degli organi preposti al fallimento behandler boets administration vedrørende de professionelle aktørers beføjelser og forpligtelser: Sezione prima - Del tribunale fallimentare Sezione seconda - Del giudice delegato Sezione terza - Del curatore Sezione quarta - Del comitato dei creditori Capo terzo - Degli effetti del fallimento behandler konkursens virkninger: Sezione prima - Degli effetti del fallimento per il fallito: Den centrale bestemmelse i denne del er art. 42, som fastlægger reglen om, at skyldneren ved la dichiarazione di fallimento mister retten til at råde over sin formue. Jeg vil komme nærmere ind på begrebet spossessamento i afsnit under grundlæggende begreber. Sezione seconda - Degli effetti del fallimento per i creditori Sezione terza - Degli effetti del fallimento sugli atti pregiudizievoli ai creditori beskriver reglerne om revocatoria fallimentare og revocatoria ordinaria. Omstødelse er beskrevet såvel i afsnit under indledende begreber som i afsnit om revocatoria fallimentare. Reglerne omfatter inden for hvilket tidsrum og hvilke typer af dispositioner, der kan omstødes. I enkelte bestemmelser nævnes også den personkreds, der tænkes på. Sezione quarta - Degli effetti del fallimento sui rapporti giuridici preesistenti Capo quarto - Della custodia e dell amministrazione delle attivitá fallimentari Capo quinto Dell accertamento del passivo e dei diritti reali mobiliari dei terzi 32

40 Capo sesto - Della liquidazione dell attivo Sezione prima - Disposizioni generali Sezione seconda Della vendita dei beni mobiliari Sezione terza Della vendita dei beni immobiliari Capo settimo - Della ripartizione dell attivo beskriver udlodning af boets aktiver og ordine di distribuzione delle somme, der indtager en central plads i loven, da den fastlægger i hvilken rækkefølge kreditorerne skal fyldestgøres. Se afsnit om ordine di distribuzione delle somme. Capo ottavo - Della cessazione della procedura fallimentare Sezione prima Della chiusura del fallimento Sezione seconda Del concordato Capo nono - Della riabilitazione civile Capo decimo Del fallimento della società Capo undicesimo Del procedimento sommario Titolo terzo titolo settimo behandler andre emner om universalforfølgning Grundlæggende begreber De tre grundlæggende begreber dichiarazione di fallimento, stato d insolvenza og spossessamento fastlægger reglerne om henholdsvis 1) beregning af tidspunktet for konkursens virkninger, 2) den ufravigelige betingelse for indtræden af konkurs og 3) betingelsen for, at en samlet behandling af skyldnerens formue kan opfylde sit formål. Begreberne vil blive beskrevet så enkelt som muligt med brug af eksempler fra loven Dichiarazione di fallimento, art.6 L.F. Dichiarazione di fallimento er placeret i lovens indledning til konkursafsnittet og er i flere sammenhænge et centralt begreb, fordi det fastslår, at konkursbet- 33

41 ingelserne er opfyldte. Da specialet ikke behandler alle retsvirkningerne af konkurs, men kun de virkninger, som fremgår af emneafgrænsningen, er dichiarazione di fallimento blandt andet medtaget i specialet som en parallel til fristdagen, (se beskrivelsen af dette begreb under grundlæggende begreber i dansk konkursret) fordi tidspunktet for dets afsigelse blandt andet har betydning for beregningen af frister, hvilket kommer tydeligt til udtryk i lovens artt om revocatoria fallimentare f.eks. i art. 64 om atti a titolo gratuito, der her gengives i uddrag: sono privi di effetto ( ) se compiuti dal fallito nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento, gli atti a titolo gratuito( ). Se afsnit om revocatoria fallimentare. Begrebet Dichiarazione di fallimento vil blive anvendt til sammenligning med fristdagen i dansk konkursret. Definition Dichiarazione di fallimento kan i denne sammenhæng, se ovenstående, defineres som provvedimento del giudice accertante l insolvenza di un imprenditore (Dizionario giuridico s. 151), eller det kan udtrykkes således: La dichiarazione di fallimento pubblicata rende nota l insolvenza (Vassalli, forelæsning 2006). Formål Dichiarazione di fallimento har udover at fastslå l insolvenza også til formål at fastslå tidspunktet for en række retsvirkninger, som blandt andet er fastfrysning af skyldnerens formue congelamento dell intero patrimonio del debitore (Vassalli, forelæsning 2006), urådighed perde il diritto di disporre (Vassalli, forelæsning 2006), og beregning af frister Stato d insolvenza, art.5 L.F. Bestemmelsen om stato d insolvenza er ligeledes placeret i lovens indledende dele og er den objektive betingelse for indtræden af konkurs. Begrebet kan med lovens ord forklares således: lo stato d insolvenza si manifesta con inadempimenti od altri fatti esteriori, i quali dimostrino che il debitore non è più in grado di soddisfare regolarmente le proprie obbligazioni. 34

42 Definition Stato d insolvenza kan defineres som: impossibilità mai più di affrontare alle scadenze e con mezzi normali i propri debiti (Vassalli, forelæsning 2006). Insolvens fortolkes i den juridiske litteratur som illikviditet, der ikke er forbigående (Bobbio, Diritto commerciale s. 409). Illikviditet betyder, at skyldneren ikke har frigjorte midler til at betale fordringerne, efterhånden som de forfalder. Anvendelse Stato d insolvenza beskrives i den juridiske litteratur som konkursobjektivitet (begrebet forekommer ikke i dansk ret) og kan beskrives således: presupposto oggettivo per essere soggettato a tutti i provvedimenti concorsuali (Vassalli, forelæsning 2006). Vedrørende presuppposto soggettivo se afsnit , Hvem kan erklæres konkurs? Da konkurs er det mest vidtgående retsmiddel over for en skyldner, er det vigtigt at foretage en vurdering af hans økonomiske situation for at fastslå, at situationen er uoprettelig. Derfor skal der foretages en prøvelse af skyldnerens solvens/insolvens Spossessamento, art. 42 L.F. Som nævnt ovenfor fastfryses skyldnerens formue på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse. Heraf følger, at han mister retten til at disponere eller med lovens ord: la sentenza che dichiara il fallimento, priva dalla sua data il fallito dell amministrazione e della disponobilità dei suoi beni esistenti alla data di dichiarazione di fallimento. Definition Grundsætningen om spossessamento kan defineres som: perdere il diritto di disporre eller udtrykt på en anden måde: Il fallito perde l amministrazione e la disponibilità di tutti i suoi beni. (Bobbio, Diritto commerciale s. 413). 35

43 Formål Urådighed har til formål at afskære skyldneren fra at foretage dispositioner, som kan skade kreditorerne og dermed hindrer eller nedsætte dækningen af deres krav i konkursboet. Fratagelse af retten til at disponere kan også ses på baggrund af skyldnerens vanskelige økonomiske situation, som i nogle tilfælde kan skyldes manglende evne til at forvalte formuen, men også fristelsen til at foretage usædvanlige dispositioner for at beskytte, hvad der er tilbage af formuen Revocatoria fallimentare Bestemmelserne om gli effetti del fallimento sugli atti pregiudizievoli ai creditori fremgår af legge fallimentare artt.64-71, hvor artt udgør de materielle regler og art.71 behandler retsvirkningerne af revocatoria fallimentare. Vedrørende definition og formål med omstødelse henviser jeg til afsnittet om indledende begreber. I nærværende afsnit vil jeg give en overordnet beskrivelse af konkurslovens principper og forudsætninger vedrørende omstødelse, som vil blive illustreret ved nogle udvalgte eksempler fra loven. De omstødelige dispositioner kan overordnet opdeles i revocatoria fallimentare og i revocatoria ordinaria, som henholdsvis fremgår af legge fallimentare og af codice civile jfr. art.66 L.F., der henviser til artt c.c.. I nærværende fremstilling vil jeg ikke komme nærmere ind på revocatoria ordinaria, fordi reglerne i codice civile i det store hele dækker de samme dispositioner som konkurslovens regler men med den forskel, at de kan anvendes både inden for og uden for konkurs (Vassalli, Diritto fallimentare II.1., s. 3-4 og s. 11). Det skal blot nævnes, at den materielle forskel mellem revocatoria ordinaria og revocatoria fallimentare hovedsagelig består i den tidsmæssige begrænsning, hvor førstnævnte ikke stiller krav om, at en disposition skal være foretaget i et vidst tidsrum før konkursen, mens revocatoria fallimentare som hovedregel kræver, at tidspunktet for dispositionens fuldbyrdelse er sket senere end et eller to år før konkursen. Den tidsmæssige ramme på et eller to 36

44 år omtales i juridisk faglitteratur som periodo sospetto (Bobbio, Diritto commerciale s. 418). Årsagen til betegnelsen vil fremgå af det følgende. Konkurslovens bestemmelser kan opdeles i presunzione assoluta dell azione revocatoria fallimentare og presunzione relativa dell azione revocatoria fallimentare (Dizionario giuridico s. 374). De objektive regler er karakteriseret ved kun at indeholde en tidsmæssig betingelse for dispositioner, der kan omstødes, hvilket blandt andet fremgår af art.64 om atti a titolo gratuito, som i uddrag lyder: Sono privi di effetto rispetto ai creditori, se compiuti dal fallito nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento, gli atti a titolo gratuito ( ) og art.65 om pagamenti anticipati, som lyder: Sono privi di effetto rispetto ai creditori i pagamenti di crediti che scadono nel giorno della dichiarazione di fallimento o posteriormente, se tali pagamenti sono stati eseguiti dal fallito nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento. De nævnte artikler er udtryk for en antagelse af eller mistanke om, at dispositionerne er foretaget på et tidspunkt, hvor skyldnerens konkurs var nært forestående og fordringshaveren må have været bekendt med hans økonomiske situation. Derfor kalder man den periode, som går forud for konkursen periodo sospetto. De subjektive regler, som indeholder betingelser om utilbørlighed og ond tro i relation til skyldnerens insolvens, fremgår for eksempel af art. 67, som i 1 co., n.1-4 behandler usædvanlige dispositioner med hensyn til betaling og sikkerhedsstillelse, og som i n. 1 udtrykkes således: Sono revocati, salvo che l altra parte provi che non conosceva lo stato d insolvenza del debitore: 1) Gli atti a titolo oneroso compiuti nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento, in cui le prestazioni eseguite o le obbligazioni assunte dal fallito sorpassano notevolmente ciò che a lui è stato dato o promesso;. Det er således ikke blot en betingelse for omstødelse, at dispositionen er foretaget inden for et bestemt tidsrum men også, at fordringshaveren var vidende om skyldnerens insolvens, det vil sige, at der stilles krav til modpartens viden om skyldnerens situation på dispositionstidspunktet. 37

45 Den mest markante omstødelsesregel er beskrevet i art.69 om atti compiuti tra coniugi, som i 1 co. lyder: Gli atti previsti dall art.67, compiuti tra coniugi nel tempo in cui il fallito esercitava una impresa commerciale, sono revocati se il coniuge non prova che ignorava lo stato d insolvenza del coniuge fallito. Det vil sige, at bestemmelsen henviser til samme dispositioner, som er omstødelige i henhold til art.67 n.1-4., se eksemplet ovenfor. Reglen angiver ikke nogen tidsmæssig begrænsning for omstødelse og giver desuden ægtefællen en kun meget lille mulighed for at løfte bevisbyrden for den anden ægtefælles solvens på dispositionstidspunktet. Man kan sige, at bestemmelsen bevæger sig på kanten til objektivitet ved at pålægge skyldnerens ægtefælle en meget svær bevisbyrde. Den italienske konkurslov skelner mellem atti che pregiudicano la massa dei creditori og atti che pregiudicano la parità di trattamento tra creditori (Bobbio, Diritto commerciale s. 417), hvor de forringende dispositioner defineres som handlinger, der formindsker skyldnerens formue, og hvor de forrykkende defineres som en begunstigelse af en kreditor på bekostning af de andre i strid med princippet om ligelig fyldestgørelse af kreditorerne. Se afsnit om ligelighedsprincippet under indledende begreber. Eksempler på atti che pregiudicano la massa dei creditori forekommer i art.64 om gaver, som er citeret i uddrag ovenfor, og i art.67 1 co., n.1 om misforhold mellem ydelse og vederlag, der i uddrag lyder: Gli atti a titolo oneroso (che)( )sorpassano notevolmente ciò che a lui è stato dato o promesso. De to nævnte typer af dispositioner formindsker skyldnerens formue til skade for kreditorerne. Eksempler på atti che pregiudicano la parità di trattamento dei creditori forekommer i art.65 om skyldnerens betaling af crediti anticipati. Se citat af bestemmelsen ovenfor. Herudover kan nævnes art.67 1 co., n.2, hvorefter betalinger, som er foretaget med usædvanlige betalingsmidler, kan omstødes, og som i uddrag lyder: ( ) debiti pecuniari scaduti ( )non effettuati con danaro o con altri mezzi normali di pagamento ( ). De to citerede bestem- 38

46 melser har til fælles, at de begunstiger en enkelt kreditor til skade for de øvrige kreditorer Ordine di distribuzione delle somme De centrale bestemmelser om ripartizione og ordine di distribuzione delle somme fremgår af legge fallimentare artt della ripartizione dell attivo. Vedrørende definition og formål med konkursordenen henviser jeg til afsnit under indledende begreber. Bestemmelserne beskriver foruden den rækkefølge, som fordringerne skal fyldestgøres i, kurators og skifterettens forpligtelser og beføjelser ved opgørelse af konkursmassen. Selve konkursordenen fremgår af art.111,1 co.,n.1-3 og art.112. Beskrivelsen af konkursordenen i art.111 er ikke særlig detaljeret fra lovgivers side, og derfor er det under de enkelte punkter nødvendigt at fremføre nogle af de fortolkninger, som man er nået frem til i den juridiske litteratur. Bestemmelsen kan opdeles i to hovedgrupper af fordinger, nemlig crediti verso la massa fallimentare og crediti verso il fallito (Bobbio, Diritto commerciale s. 416) eller crediti privilegiati og crediti chirografari (Bobbio, Diritto commerciale s. 415). Massekrav kan defineres som krav mod boet, i modsætning til andre krav, der kan defineres som kreditorernes krav mod skyldneren. I italiensk ret findes ikke et specifikt fagudtryk for konkurskrav. Art.111,1 co.,n.1 Bestemmelsen omfatter crediti verso la massa fallimentare, som skal dækkes fuldt ud og forud for alle andre fordringer, fordi det drejer sig om omkostninger, som er afgørende for, at konkursprocessen kan finde sted. I den italienske faglitteratur betegnes disse krav som crediti prededucibili. Følgende poster dækkes i den nævnte rækkefølge: a Omkostninger ved boets behandling for eksempel omkostninger ved forsegling af skyldnerens aktiver, udfærdigelse af boopgørelse, porto og øvrige omkostninger i forbindelse med kurators administration. 39

47 b Omkostninger ved boets administration som for eksempel omkostninger ved salg og opbevaring af skyldnerens aktiver, vederlag til kreditor og hans medhjælpere og tinglysningsafgifter. c Omkostninger ved retssager, som er anlagt af eller føres mod boet for eksempel retsafgifter og advokatsalærer og omkostninger ved udfærdigelse af regnskaber. d Gæld, som kurator har påtaget sig i forbindelse med bobehandlingen for eksempel erstatningsbeløb og gæld ved forgæves forsøg på en gældsordning. (Vassalli, Diritto fallimentare II.2., s. 232) Betaling af ovennævnte typer af fordringer sikrer, at skyldnerens bo kan tages under konkursbehandling med bistand fra retsinstanser, advokater og andre professionelle aktører. Art.111,1 co.,n.2 Bestemmelsen beskriver i crediti con prelazione (sulle cose vendute secondo l ordine assegnato dalla legge), hvilket har givet anledning til megen fortolkning i faglitteraturen, fordi loven ikke giver klar vejledning, og beskrivelsen af kravene er meget kortfattet. Der er dels nogen uenighed om, hvilke krav der er omfattet, og derudover er der uenighed om prioriteringen af kravene(vassalli, Diritto fallimentare II.2., s. 235). Overordnet kan crediti con prelazione opdeles i to kategorier, nemlig 1) fordringer med pantesikkerhed og 2) fordringer uden pantesikkerhed men med privilegium, f.eks. lønkrav, som er privilegerede i.h.t. art.2751-bis c.c.. I den nye konkurslov, der blev vedtaget i januar 2006, er reglerne blevet udbygget og gjort klarere (Fiale, Diritto fallimentare s. 256). Se afsnit om lovregulering. Art.111,1 co.,n.3 Bestemmelsen omfatter i crediti chirografari, som er de kreditorer, som havde et krav mod skyldneren ved la dichiarazione di fallimento. Disse krav er hovedårsagen til, at skyldneren er blevet erklæret konkurs, og bestemmelsen 40

48 betegnes derfor som omdrejningspunktet for hele konkursinstituttet. Der findes tre typer af simple kreditorer, som alle er nævnt i loven: 1) De kreditorer, som har anmeldt deres krav i konkursboet inden anmeldelsesfristens udløb, 2) de kreditorer, som ikke er blevet fyldestgjort for hele deres fordring i henhold til art.111,1 co.,n.2, se ovenfor, og 3) de kreditorer, som har anmeldt deres krav efter anmeldelsesfristens udløb, creditori ammessi tardivamente jfr. art.112 L.F.. De to første kategorier fyldestgøres på lige fod ud fra ligelighedsprincippet, se definition afsnit under indledende begreber, mens den sidste kategori ofte må nøjes med at få dækket en mindre del af deres fordring end de øvrige simple kreditorer, fordi beregningen af dividende almindeligvis først kan foretages på det tidspunkt, hvor kravet er blevet godkendt, og hvor boets aktiver derfor kan være helt eller delvist udloddet. Udlodningen af crediti chirografari sker i form af moneta fallimentare (Bobbio, Diritto commerciale s. 415), det vil sige, at kreditorerne kun kan forvente at få dækket en forholdsmæssig andel af deres tilgodehavende. 41

49 Kapitel 3: Sammenligning mellem dansk og italiensk konkursret I det følgende vil jeg komme ind på den historiske baggrund for det danske og det italienske retssystem, hvorefter jeg vil drage nogle paralleller og påpege nogle forskelle inden for konkursretten. Afsnittet er grundlag for beskrivelsen af de specifikke forskelle i begrebsanvendelse og termer, som giver anledning til ækvivalensforskelle. Se afsnit om ækvivalens under terminologidelen. 3.1 Baggrund for det danske og det italienske retssystem Dansk og italiensk ret er udviklet på grundlag af to forskellige retssystemer. De første nedskrevne retskilder i dansk ret er landskabslovene (Jyske, Skånske og Sjællandske lov), hvor Jyske Lov fra 1241 fik størst betydning og er den mest kendte. Disse love gengav den retspraksis, der havde udviklet sig på nogle udvalgte retsområder, men det var først med Danske Lov fra 1683, at der forelå en egentlig kodificering af alle de væsentligste dele af dansk ret. Italiensk ret bygger på romerretten, som går tilbage til kejser Augustus (63 f.kr. 14 e.kr.) og kejser Justians ( e.kr.)lovværk i fire bøger. Omkring år 1100 opstod det juridiske studium i Norditalien, hvormed kendskabet til romerretten bredte sig over hele Europa, og efterhånden fik romersk ret også indflydelse på det danske retssystem, specielt i tilfælde, hvor der ikke fandtes en tilsvarende regulering i dansk lovgivning. Desuden har både franske og germanske retsprincipper haft indflydelse på det danske og det italienske retssystem (Tamm, Dansk retshistorie i hovedpunkter II, 1975, s

50 143). Den i korte træk præsenterede retsudvikling betyder, at de to retssystemer på visse punkter ligner hinanden men også, at der er markante forskelle. Terminologisk er det af væsentlig betydning at holde sig for øje, at sprogstrukturen i det romanske sprog, italiensk, og i det germanske sprog, dansk, er forskellig. Hertil kommer, at juridisk sprog er meget traditionsbundet og ikke udvikler sig i samme takt som det almindeligt talte og skrevne sprog. Det vil sige, at man på begge sprog finder termer og vendinger fra tidligere tider. 3.2 Konkursretten Selvom der, som nævnt, er forskelle mellem retssystemerne fremgår det tydeligt af konkursretten i Danmark og i Italien, at grundtankerne og hensigten med reglerne i de to systemer i overvejende grad er de samme, hvorimod lovgivers udmøntning af lovene på flere områder er forskellig. For eksempel kan man se, at bestemmelserne om omstødelse og konkursordenen søger at tilgodese samme resultat, nemlig henholdsvis at tilbageføre aktiver til boet og at fyldestgøre kreditorerne i en retfærdig rækkefølge, men at udformning af reglerne er forskellig. Den italienske konkurslov er fra 1942 mens den danske er fra 1977, det vil sige, at der er en generationsforskel på 35 år. Forskellen afspejler sig specielt i opbygningen af lovene og i detaljeringsgraden. Som det fremgår af oversigterne 1 og 2 i det foregående kapitel er den danske konkurslov opbygget omkring emnet konkurs, som beskrives i størstedelen af loven. Den italienske konkurslov er langt mere detaljeret beskrevet og opbygget, specielt de processuelle bestemmelser, således, at emnet konkurs har en selvstændig lovbog. I Italien tager behandlingen af et konkursbo typisk mellem 7 og 10 år (Vassalli, forelæsning, 2006), mens behandlingen af et dansk konkursbo gennemsnitligt tager 2 til 2,5 år (Advokatfirmaet Jonas Bruun, 2006 ), hvilket også siger noget om forskellene i de to landes struktur og kompleksitet, som måske også kan henføres til den store forskel i indbyggertal og størrelse mellem de to lande. 43

51 3.2.1 Specifikke forskelle I den danske konkurslov forekommer begreberne fristdagen og nærstående, der som nævnt under afsnit 2.1 om grundlæggende begreber, er indsat i loven af lovtekniske grunde. De ækvivalente begreber forekommer ikke i den italienske konkurslov, og jeg har derfor udarbejdet nogle oversættelsesforslag, som fremgår af databasens artikelvisninger. Det er i denne sammenhæng interessant at undersøge, hvordan de italienske lovgivere har valgt at beskrive situationer, hvor der er brug for tilsvarende begreber. Jeg er nået frem til, at det begreb, som ligger begrebet fristdagen nærmest er dichiarazione di fallimento, fordi de italienske bestemmelser om omstødelse, se afsnit om revocatoria fallimentare, anvender konkursdekretets afsigelse som skæringspunkt for beregning af frister på samme måde som de danske bestemmelser anvender fristdagen. Begrebet nærstående har ikke nogen specifik parallel på italiensk. Det nærmeste man kan komme det udgør kun en delmængde af begrebet, som er atti compiuti tra coniugi (art.69 L.F.) mens der ikke forekommer særlige bestemmelser om de andre persongrupper, som er omfattet af det danske begreb nærstående. Paralleller og forskelle er illustreret i begrebssystemerne 5 og 6. Begrebet konkurssubjektivitet, presupposto soggettivo del fallimento forekommer på såvel dansk som italiensk, hvorimod begrebet presupposto oggettivo del fallimento, konkursobjektitet kun anvendes på italiensk. Den danske konkurslov beskriver ikke konkurssubjektivitet, det vil sige hvem der kan erklæres konkurs, da alle med retsevne kan erklæres konkurs, og derfor har begrebet ikke så stor betydning i dansk konkursret. I modsætning hertil beskriver den italienske konkurslov begrebet presupposto soggettivo del fallimento, som udtrykkeligt fremgår af art. 1 L.F. Presupposto oggettivo del fallimento anvendes på italiensk som overbegreb til stato d insolvenza. I dansk konkursret ville beskrivelsen af insolvens som den objektive betingelse for konkurs blive forstået, men der svarer ikke en term til begrebet. 44

52 Se begrebssystemerne 1,2 og 5,6. Begrebet ligelighedsprincip forekommer og anvendes på begge sprog. Der er ingen tvivl om, at romerrettens indflydelse på dansk ret kommer til udtryk i begrebet, fordi den latinske betegnelse par condicio creditorum anvendes i begge retssystemer. Der er dog en nuanceforskel i forståelsen af begrebet, som består i, at dansk ret definerer ligelighedsprincippet som ligelig fyldestgørelse af kreditorerne (Juridisk ordbog, 2004, s.220), mens italiensk ret i nogle fortolkninger af principio della parità dei creditori udstrækker begrebet til at gælde ligelighed i flere faser af konkursbehandlingen (Dizionario dei termini giuridici, 2005, s.192 samt Vassalli, forelæsning, 2006). Det er dog usikkert, om der er en egentlig forskel. Se afsnit 2.1 under indledende begreber og begrebssystemerne 1 og 2. Begrebet massekrav, crediti verso la massa fallimentare, som er en del af konkursordenen, består både i dansk og italiensk konkursret af nogle underbegreber, som giver anledning til fortolkningsvanskeligheder i begge retssystemer. De primære massekrav, på dansk kaldet 93-krav, og på italiensk crediti prededucibili giver ikke vanskeligheder, da de består af krav, som er opstået i forbindelse med eller efter konkursdekretets afsigelse og derfor skal betales forud for andre krav. Blandt danske jurister diskuteres det derimod, om 94-krav skal have privilegium som massekrav af 1. klasse eller som privilegerede konkurskrav af 1. klasse (Ørgaard, Konkursret, 2002, s.155 note 61). Forskellen kan tænkes at have betydning i konkursboer, hvor aktiverne viser sig ikke at være tilstrækkelige til at dække konkurskravene. Blandt italienske jurister diskuteres det, i hvilken rækkefølge de krav, som er beskrevet i art. 111, 1 co., n.2, skal dækkes. Det drejer sig om crediti con prelazione, der enten har privilegium, fordi de er sikret ved pant, eller fordi de har privilegium ifølge anden lovgivning. Også her kan prioriteringen tænkes at få betydning for, hvilke kreditorer, der opnår dækning (Vassalli, Diritto fallimentare II.2., 2002, s ). Selvom problemstillingerne ikke er helt ens, må man dog 45

53 sige, at der overordnet set er en høj grad af lighed mellem forståelsen af massekrav og konkurskrav. Se afsnittene og om konkursordenen og begrebssystemerne 9 og 10. Der er andre krav i den danske konkursorden, som ikke optræder i den italienske konkurslov, nemlig 1)lønprivilegium, 2)leverandørprivilegium, 3)efterstillet krav. I den italienske forekommer en særlig regel om 4)credito tardivamente ammesso, som ikke forekommer i den danske lov. Ad 1)Begrebet lønprivilegiet er i dansk ret et velerhvervet konkursprivilegium, som danske lønmodtagere i en konkursramt virksomhed nyder godt af via institutionen Lønmodtagernes Garantifond, som er retligt reguleret. I tilfælde af konkurs kan en lønmodtager anmelde sit ikke udbetalte lønkrav og få hele fordringen betalt af fonden. I italiensk ret eksisterer en tilsvarende ordning, som i en mere begrænset form beskytter lønmodtageres krav mod en konkursramt arbejdsgiver. Bestemmelserne fremgår af særlovgivning (Fiale, Diritto fallimentare, 2006, s.181) og af bestemmelserne i codice civile artt. 2119, 2 co., 2221 og 2751-bis. Privilegiet er således ikke direkte nævnt i den italienske konkurslov men må forudsættes at være en del af crediti con prelazione, som er omtalt ovenfor. Se oversættelsesforslag i artiklerne i databasen samt begrebssystemerne 9 og 10. Ad 2)Begrebet leverandørprivilegiet, som omfatter afgiften til staten på varer, der er solgt til skyldneren, og som fremgår af den danske konkurslov, forekommer ikke i italiensk ret. Se oversættelsesforslag i artikelvisningen og begrebssystemerne 9 og 10. Ad 3)Begrebet efterstillede krav, som er fordringer, der betales efter de simple fordringer, og som fremgår af den danske konkurslov, udgør ikke en selvstændig del af den italienske konkurslov. Vassalli (Diritto fallimentare, 46

54 2002, s.242) nævner dog, at visse krav kan efterstilles i henhold til art. 111, 1 co., n.3 som crediti postergati. Se begrebssystemerne 9 og 10. Ad 4)I den italienske konkurslov er medtaget en selvstændig bestemmelse i art. 112 om crediti tardivamente ammessi, som giver krav, der er anmeldt efter fristens udløb, ret til at deltage i fordelingen af den resterende del af boets midler sammen med simple krav. I dansk ret findes ikke en tilsvarende bestemmelse, men i praksis ekskluderer udløb af fristen for anmeldelse af fordringer ikke efteranmeldte krav. Se afsnit om den italienske konkursorden og begrebssystemerne 9 og 10. I kapitlerne om begrebssystemer og terminologi har jeg medtaget begrebet konkursdekret afsagt på begæring af (h.h.v. skyldneren, kreditor eller en offentlig myndighed), der i dansk ret er én term, som knytter sig til et begreb og anvendes uafhængigt af, hvem der anmoder. I italiensk ret anvender man tre forskellige termer til at udtrykke samme begreb, dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore, dischiarazione di fallimento su ricorso del creditore og dichiarazione di fallimento su istanza delle autorità. Se om anvendelsen i begrebssystemerne 3 og 4. 47

55 Kapitel 4: Oversigter over konkursret i Danmark og i Italien 4.1 Kommentarer til oversigterne Efter at have beskrevet konkursretten i Danmark og i Italien har jeg udarbejdet fire oversigter. Jeg håber at oversigterne kan være en hjælp for læseren til at forstå grundstrukturerne i henholdsvis den danske og den italienske konkursret. Oversigterne viser: 1. Den danske konkurslovs dele vedrørende konkurs 2. Den italienske konkurslovs dele vedrørende konkurs 3. Vigtige begreber i dansk og italiensk konkursret 4. Omstødelse og konkursordenen i dansk og italiensk konkursret Sådan læses oversigterne Oversigterne består af cirkler, ovaler og firkanter. Herudover har jeg anvendt farver og pile til at angive sammenhæng og fokusering, som skal forstås således: Den danske og den italienske Konkurslovs dele vedrørende konkurs, oversigt nr. 1 og 2 Som overskrifterne indikerer, fokuserer oversigterne på de dele af konkurslovene, som vedrører konkurs, da lovene også indeholder andre elementer, som ikke er genstand for behandling i dette speciale. Udgangspunktet er de største turkise cirkler, som repræsenterer lovene. 48

56 Ud for cirklerne har jeg tegnet ovaler, hvor de turkise ovaler repræsenterer områder af lovene, som indeholder de centrale emner og begreber, som specialet beskæftiger sig med. Lyseblå ovaler behandles ikke men hører med til lovenes dele om konkurs. Hvide ovaler symboliserer, at lovene indeholder andre emner, som ikke er en del af specialet. Røde firkanter udgør de centrale emner og begreber, som behandles i specialet. Ved sammenligning af de to konkurslove er det interessant at bemærke, at den grafiske fremstilling illustrerer den markante forskel i lovenes omfang og detaljeringsgrad. Mens ca. 2/3 af den danske konkurslov behandler emnet konkurs, beskriver den italienske konkurslov, ud af i alt syv titoli, området konkurs i en særskilt og omfattende del, som udgøres af titolo II, del fallimento. Jeg henviser i øvrigt til min gennemgang af de to love nedenfor Vigtige begreber i dansk og italiensk konkursret, oversigt 3 I oversigten har jeg samlet nogle konkursretlige begreber, som har betydning for forståelsen af konkurs. Nogle af begreberne er relaterede til paragraffer og artikler, mens andre er fagudtryk, som dækker almindeligt anvendte begreber inden for konkursretten. Udgangspunktet er den turkise cirkel, som symboliserer konkursinstituttet i de to lande, og for overskuelighedens skyld har jeg i den turkise oval medtaget overbegrebet universalforfølgning, som også indgår i det senere beskrevne begrebssystem konkurs. Røde firkanter repræsenterer begreber, som indgår i specialet, og som alle kan findes i terminologidatabasen, som jeg vil vende tilbage til senere. 49

57 Mørkegrønne firkanter er udtryk for inddelingskriterier i den juridiske faglitteratur og er i nogen grad tillempet, fordi der ikke er absolut ækvivalens, og fordi litteraturen ikke giver nogen udtømmende fortolkning af begreberne. Lysegrønne firkanter repræsenterer eksempler, der knytter sig til hvert af områderne, og som indgår i såvel realiadelen, begrebssystemerne og den terminologiske behandling Læseren vil blandt andet kunne se, at jeg har medtaget begreber, som findes på det ene sprog men ikke på det andet, og at jeg derfor har måttet udarbejde oversættelsesforslag til begreberne, fordi der mangler ækvivalens. Se afsnittet om ækvivalens i kapitel 6 om terminologi Omstødelse og konkursordenen i dansk og italiensk konkursret, oversigt 4 Inden for emneafgrænsningen, se denne, har jeg medtaget to konkursretlige hovedområder, nemlig omstødelse og konkursordenen. Begge områder er beskrevet i særskilte afsnit nedenfor i dette kapitel og er ligeledes beskrevet i begrebssystemer og terminologidel. Udgangspunktet er den turkise cirkel, som symboliserer konkursinstituttet i de to lande, og for overskuelighedens skyld har jeg i den turkise oval medtaget overbegrebet universalforfølgning, der som nævnt ovenfor også indgår i begrebssystemet konkurs. Røde firkanter viser, hvor bestemmelserne findes i de to konkurslove. Mørkegrønne firkanter er udtryk for inddelingskriterier i den juridiske faglitteratur og er i nogen grad tillempet, fordi der ikke er absolut ækvivalens, og fordi litteraturen ikke giver nogen udtømmende fortolkning af begreberne. Lysegrønne firkanter repræsenterer eksempler, der knytter sig til hvert af områderne, og som indgår i såvel realiadelen, begrebssystemerne og den terminologiske behandling. 50

58 4.2 Oversigterne i grafisk form De følgende begrebssystemer er opbygget på basis af oversigterne. Oversigt 1 Den danske konkurslovs dele vedrørende konkurs Andet 1 Fristdagen 2 Nærstående Slutning og udlodning Indledende bestemmelser Betalingsstandsning Retssager ved de almindelige domstole 17, stk. 2 Insolvens Prøvelse af fordringer Indtræden af konkurs Kreditorinformation og tilsyn 29 Urådighed Skiftesamlinger Konkursloven 1977 Konkursens virkninger Valg og afsættelse af bostyre konkursmassen Boets administration Krav mod boet Skyldnerens stilling Gensidigt bebyrdende aftaler Konkursordenen Fyldestgørelse af særlige rettigheder Omstødelse 51

59 Oversigt 2 Den italienske konkurslovs dele vedrørende konkurs Art. 1 Presupposto soggettivo del fallimento Art. 5 Stato d insolvenza, Presupposto oggettivo del fallimento Art.16 Sentenza dichiarativa di fallimento Art. 42 Spossessamento, perdere il diritto di disporre Artt Revocatoria fallimentare Disposizioni generali Della dichiarazione del fallimento Degli organi preposti al fallimento Degli effetti del fallimento Della custodia e dell amministrazion e delle attività fallimentari La legge fallimentare 1942 Del fallimento Dell accertamento del passivo e dei diritti reali mobiliari dei terzi Della liquidazione dell attivo Dell amministrazione controllata Della ripartizione dell attivo Artt. 111 & 112 Ordine di distribuzione delle somme Del procedimento sommario Della cessazione della procedura fallimentare Andet Del fallimento della società Della riabilitazione civile 52

60 Oversigt 3 Vigtige begreber i dansk og italiensk konkursret Universalforfølgning Procedura concorsuale konkurssubjektivitet, presupposto soggettivo del fallimento art. 1 fristdagen 1, giorno registrato dello stato di insolvenza fristdagsfundament, titolo esecutivo di fallimento nærstående 2, persona fisica o personalità giuridica a lui prossima insolvens 17 stk. 2, stato di insolvenza art. 5, 2 co., presupposto oggettivo del fallimento Konkurs Fallimento urådighed 29, spossessamento art. 42 konkursbegæring, chiedere il fallimento konkursdekretets afsigelse, dichiarazione di fallimento art 6 konkursdekret, sentenza dichiarativa di fallimento art. 16 ligelighedsprincippet, principio della parità di trattamento dei creditori konkursbo, massa fallimentare udlodning, ripartizione dividende, moneta fallimentare fyldestgørelse, soddisfazione 53

61 Oversigt 4 Omstødelse og konkursordenen i dansk og italiensk konkursret Universalforfølgning Procedura concorsuale objektiv omstødelse, presunzione assoluta subjektiv omstødelse, presunzione relativa Gavedispositioner 64 stk. 1, atti a titolo gratuito art. 64 Konkurs Fallimento omstødelse 64 81, revocatoria fallimentare artt forringende dispositioner, atti che pregiudicano la massa dei creditori forrykkende dispositioner, (kreditorbegunstigelser) atti che pregiudicano la parità di trattamento tra creditori Dispositioner mellem ægtefæller, Atti compiuti tra coniugi art.69 uforfalden gæld 67 stk. 1, pagamenti non scaduti art. 65 privilegerede krav 93-96, crediti privilegiati art. 111, 1 co.,n. 1 & n. 2 konkursordenen 93 99, ordine di distribuzione delle somme, artt. 111 & 112 massekrav, crediti verso la massa fallimentare konkurskrav, crediti verso il fallito simple krav 97, crediti chirografari art. 111, 1 co., n. 3 crediti ammessi tardivamente art. 112, krav, der er kommet til efter anmeldelsesfristens udløb efterstillede krav 98, crediti postergati De følgende begrebssystemer er opbygget på basis af oversigterne. 54

62 Kapitel 5: Kapitel 5: Begrebssystemer 5.1 Term? begreb, definitioner og kommentarer I det følgende behandles termer og begreber, og jeg vil derfor begynde med at forklare, hvad en term og et begreb betyder. Definition (Madsen, Terminologi 1, principper og metoder, s ): Term: en term er et sprogligt tegn, som har en specifik betydning i et fagsprog og udgør en enhed af udtryk og indhold Begreb: et begreb er indholdet af en term og udgøres af en mængde af karakteristiske træk, som beskriver egenskaber, der er fælles for en mængde entiteter En term er altså et fagudtryk, der kan bestå af et eller flere ord, og som dækker over et specifikt begreb. Der kan knytte sig flere begreber til termen. Et begreb kan være knyttet til en term eller flere termer (synonymer) og dækker en bestemt betydning, som angives ved karakteristiske træk, der adskiller begrebet fra andre begreber. I det terminologiske arbejde har jeg valgt at anvende den deskriptive metode (Madsen, Terminologi 1, principper og metoder, s. 98), som består i, at alle registrerede fagudtryk medtages i de terminologiske artikler med mine kommentarer og anbefalinger. 55

63 5.2 Begrebssystemer Begrebssystemerne er udarbejdet i i-model, som er tilknyttet databasen i- Term. Se afsnit 1.4 om metode og metodekritik. Begrebssystemer er med til at skabe klarhed over termers anvendelsesområde, fordi brugeren hurtigt vil kunne danne sig et overblik ved hjælp af den grafiske udformning. Et begrebssystem kan knytte en flerhed af begreber sammen og har til formål at vise relationerne mellem begreberne og give forståelse for begrebernes indhold Teori De viste begrebssystemer indeholder forskellige relationer, der blandt andet er generiske relationer (typerelationer), del-helheds-relationer (bestanddelsrelationer), temporale relationer og andre typer relationer (Madsen, Terminologi 1, principper og metoder, s ). Ved en generisk relation mellem to begreber forstås, at det ene begreb er et overbegreb af det andet, det vil sige, at underbegrebet arver et træk af overbegrebet men derudover har sine egne træk, som adskiller det fra andre sideordnede begreber. Grafisk vises generiske relationer ved at anvende strukturer, som ser således ud (vises med grøn farve i i-model): Ved en del-helheds-relation forstås relationer mellem begreber, der refererer til en helhed og dens bestanddele. Grafisk vises del-helheds-relationer ved at anvende strukturer, der ser således ud (vises med rød farve i i-model): 56

64 Ved en temporal relation forstås en proces eller et tidsforløb, det vil sige, at en fase i forløbet ligger før eller efter en anden fase. Grafisk vises temporale relationer således (vises med blå farve i i-model): Databasen giver også mulighed for at vise andre typer af relationer, hvor der kan være tilføjet tekst og pile. Grafisk vises disse relationer således (vises med sort farve i i-model): Derudover vil der i nogle af begrebssystemerne være tegnet hvide bokse med tekst i små bogstaver. Boksene repræsenterer områder, som ikke behandles i specialet, med som udgør en del af begrebssystemet og derfor er med for at vise sammenhæng og give overblik Inddelingskriterier og karakteristiske træk Inddelingen af begreber i begrebssystemer kan foretages ud fra flere forskellige kriterier, hvorved forståelsen for begrebernes indhold og sammenhæng bliver større. Ved generiske relationer, som består imellem over- og underbegreber, kan inddelingskriterierne markeres ved en tværgående bjælke over underbegreberne. Se f.eks. begrebssystem nr.3, hvor det fælles inddelingskriterium er INITIATIVTAGER. Inddelingskriterier er som udgangspunkt ikke anvendelige ved del-helheds-relationer, fordi begreberne ikke relaterer 57

65 sig til hinanden som over- underbegreber, men som helheds- og delbegreber. Det kan dog i nogle tilfælde være svært at skelne de to relationstyper fra hinanden, hvilket specielt kan være tilfældet, når man beskæftiger sig med et abstrakt emneområde som det juridiske. Da relationsvalget vil kunne diskuteres i nogle af mine begrebssystemer, anvender jeg kun inddelingskriterier ved generiske relationer for ikke at skabe yderligere usikkerhed om begrebernes indbyrdes sammenhæng. Under hvert underbegreb er i alle relationer anført et karakteristisk træk, som adskiller det ene begreb fra det andet, hvor f.eks. trækkene i begrebssystem nr.3 INITIATIVTAGER: skyldner og INITIATIVTAGER: kreditor adskiller begreberne fra hinanden Notationer I de viste begrebssystemer vil der til hvert begreb være knyttet en eller flere notationer, det vil sige et eller flere numre, som henviser til begreberne i listeform, som er vedlagt bagved hvert begrebssystem. Notationer, der er adskilt med punktum betyder generiske relationer, mens notationer, der er adskilt med bindestreg betyder del-helheds-relationer. Begreber, der indgår i andre relationer, er anført med det relaterede begrebs positionsnummer og et ekstra nummer med bindestreg foran som f.eks. i begrebssystem nr. 1, KONKURS, hvor notationen for konkursdekret er Derudover har det i nogle tilfælde været nødvendigt at tilføje andre notationer, som skal forstås således: Notationer, der er anført i små hvide bokse med dk/it + et nummer f.eks. dk 7 betyder, at begrebet har et selvstændigt begrebssystem. Notationerne i begrebssystemerne nr. 3,4 og 9,10, der er anført i små hvide bokse med dk/it + et flercifret nummer, henviser til det tilsvarende begreb i det danske eller italienske begrebssystem, det vil sige, at begreber uden ekstra notationsbokse ikke er ækvivalente dog undtaget overbegrebet. 58

66 Notationerne i de øvrige begrebssystemer svarer til begreberne på det modsatte sprog, f.eks. er alle begreber i begrebssystem nr. 1 ækvivalente. Det har desværre været nødvendigt at udfærdige ovenstående notationssystem, som kan forekomme kompliceret, men en konsekvent anvendelse af notationer i alle begrebssystemer ville være blevet uoverskuelig. Det skal bemærkes, at jeg har byttet om på rækkefølgen af begrebssystemerne nr. 3,4 og nr. 5,6 uden at ændre på notationerne, fordi det forekommer mere logisk at behandle de grundlæggende begreber i nr. 3,4 først og derefter gå over til det mere specielle om terminologien vedrørende konkursdekretets afsigelse i nr. 5, Kommentarer til begrebssystemerne Jeg har udarbejdet ti begrebssystemer, som relaterer sig til de fire oversigter, der beskrives i kapitel 4. Systemerne følger hinanden parvis. Efter hvert begrebssystem følger systemet i listeform. Følgende begrebssystemer vil blive uddybet: 1 KONKURS 2. FALLIMENTO 3. KONKURSLOV 4. LEGGE FALLIMENTARE 5. KONKURSDEKRETS AFSIGELSE 6. DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO 7. OMSTØDELSE 8. REVOCATORIA FALLIMENTARE 9. KONKURSORDEN 10. ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME Som det fremgår af teoriafsnittet ovenfor, vil jeg anvende de fire relationer: Generisk relation, del-helheds-relation, temporal relation samt andre typer relationer. Inden for juridisk terminologi kan det nogle gange være svært at skelne mellem de forskellige relationer, fordi begrebsverdenen til tider er meget abstrakt. Jeg har således måttet foretage nogle valg, som vil blive uddybet i de følgende forklaringer til hvert begrebssystem. 59

67 Udgangspunktet for beskrivelserne er de danske begrebssystemer, således at forskelle mellem dansk og italiensk ret beskrives i de italienske begrebssystemer KONKURS, BEGREBSSYSTEM 1 Konkurs er et underbegreb af universalforfølgning, som også består af andre underbegreber, hvilket fremgår af den hvide boks andre former. Derfor er relationen vist som en generisk relation. Herudover består konkurs af en række elementer, hvoraf begrebssystemet viser seks bestanddele, som er valgt på baggrund af emneafgrænsningen, se denne. Grafisk er relationerne vist som del-helheds-relationer. Konkurs er endvidere karakteriseret ved et tidsforløb, hvor hovedelementerne er angivet med temporale relationer, som igen kan indgå i andre relationer. De adskillende træk er omfang, metode og virkning, hvorunder begrebernes karakteristiske træk er beskrevet FALLIMENTO, BEGREBSSYSTEM 2 Begreberne kan anvendes som ækvivalenter til begrebssystem nr KONKURSLOV, BEGREBSSYSTEM 3 Begrebssystemet viser nogle centrale elementer i den danske konkurslov, og deres indbyrdes forhold er derfor angivet med bestanddelsrelationer, hvor hvert begreb har en bestemt funktion som adskillende træk. Herudover vises to relationer af en anden karakter, hvor fristdagsfundament betyder det dokument, som bestemmer fristdagen, og senere end seks måneder før fristdagen er et eksempel fra omstødelsesreglerne på begrebets anvendelse LEGGE FALLIMENTARE, BEGREBSSYSTEM 4 Begrebssystemet illustrerer nogle centrale elementer i den italienske konkurslov, som i flere tilfælde ikke er ækvivalente med den danske konkurslov. Dichiarazione di fallimento har samme notation som fristdag i det danske begrebssystem, fordi begge begreber anvendes som skæringsdag for beregning af tidsfrister i relation til omstødelse, men begreberne kan ikke anvendes 60

68 som ækvivalenter. Heraf følger, at fristdagsfundament og sentenza dichiarativa di fallimento heller ikke er ækvivalente, selvom de har samme notation, men de er begge dokumenter, som bestemmer skæringsdagen for beregning af tidsfrister i relation til omstødelse. Det samme gælder senere end seks måneder før fristdagen og nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento, som er eksempler på begrebernes anvendelse. Se i øvrigt artikelvisningerne i terminologidelen. Presupposto oggettivo del fallimento er overbegreb til stato d insolvenza, som er ækvivalent med insolvens KONKURSDEKRETS AFSIGELSE, BEGREBSSYSTEM 5 Konkursdekret kan afsiges på begæring af forskellige persongrupper, og jeg har derfor vist begreberne som underbegreber til konkursdekrets afsigelse med generiske relationer. Det adskillende træk er initiativtager. KL 17 stk. 1 anfører, at skyldneren selv eller hans kreditorer kan begære konkurs. Som det ses er en offentlig myndighed i dansk ret et underbegreb af kreditorer. Terminologisk anvendes på begæring af i alle tre relationer DICHIARAZIONE DI FALLIMNETO, BEGREBSSYSTEM 6 La dichiarazione di fallimento kan afsiges på begæring af samme personkreds som i dansk ret. Art. 6 L.F. nævner alle tre typer initiativtagere, hvilket i den grafiske fremstilling fremgår af de generiske relationer. Det er terminologisk interessant at bemærke, at der anvendes su richiesta di, su ricorso di og su istanza di, det vil sige tre forskellige begreber alt efter hvem, der begærer konkurs OMSTØDELSE, BEGREBSSYSTEM 7 Begrebssystemet består af to generiske relationer med det adskillende træk, behandling, hvor begreberne beskriver bevisbyrdereglerne ved en retslig behandling af omstødelige dispositioner. Derudover består det af to relationer, som beskriver årsagen til omstødelsessager, både overordnet og med eksempler. 61

69 disposition mellem ægtefæller udgør en del af det danske begreb nærstående. Se artikelvisningen i den terminologiske del REVOCATORIA FALLIMENTARE, BEGREBSSYSTEM 8 Begrebssystemet svarer til begrebssystem nr. 7 med undtagelse af den hvide boks, som viser, at der i italiensk ret også findes et andet sæt omstødelsesregler, revocatoria ordinaria, som ikke behandles i specialet KONKURSORDEN, BEGREBSSYSTEM 9 Begrebssystemet er opbygget som konkurslovens bestanddele, af de to generiske begreber massekrav og konkurskrav med det adskillende træk, placering. Derudover vises temporale relationer, som illustrerer lovens prioritering af kravene. privilegeret krav er opdelt i to typer af krav. Begrebet primære massekrav anvendes ikke i dansk ret, hvorimod begrebet sekundære massekrav anvendes. I øvrigt er det, som nævnt i afsnittet om konkursordenen, omdiskuteret, om 94-krav hører til massekrav eller konkurskrav, og jeg har derfor valgt at relatere sekundære massekrav til begge begreber ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME, BEGREBSSYSTEM 10 Begrebssystemet er opbygget på samme måde som begrebssystem nr. 9. En sammenligning af systemerne viser dog, at reglerne ikke er helt ens. Den italienske konkurslov har ikke specielle regler om lønkrav, da de behandles i codice civile, og leverandørprivilegium findes ikke i italiensk ret. credito privilegiato kan, som det fremgår, opdeles i to typer krav, hvor det dog skal bemærkes, at italiensk ikke altid er konsekvent ved anvendelsen af begreberne. Som nævnt i afsnittet om konkurordenen diskuteres det, om nogle af kravene under credito con prelazione hører til under credito verso la massa fallimentare eller til credito verso il fallito og derfor relateres der til begge begreber Begrebssystemerne i grafisk form med systematisk begrebsliste vedhæftet 62

70 Kapitel 6: Terminologisk del 6.1 Kommentarer til de terminologiske artikler Ækvivalens, definitioner og kommentarer For en oversætter er det af afgørende betydning at kunne indhente oplysninger om en terms ækvivalens, det vil sige, om termen kan oversættes direkte, eller om det evt. er nødvendigt med en omskrivning for at nå frem til den rette betydning. Juridisk sprogbrug er ofte kendetegnet ved at være af abstrakt karakter, hvilket udmønter sig i anvendelsen af termer, som ikke altid er entydige. Derfor har der under opbygningen af databasen ofte vist sig at være vanskeligheder i relation til selve ækvivalensbegrebet, og jeg har således måtte udfærdige et system for anvendelsen, som jeg vil beskrive i dette afsnit. Ifølge Gyldendals fremmedordbog betyder ækvivalens det at være af samme værdi som noget andet. Den gængse opfattelse er altså, at ækvivalens knytter sig til begrebet (værdien). Men selvom begreberne på to forskellige sprog ikke er umiddelbart ækvivalente, kan man på trods af betydningsforskellene alligevel anvende nogle af termerne som ækvivalenter (Madsen, samtale den 25. april 2006). Tanken synes logisk, fordi det i nogle sammenhænge ellers ville være umuligt at gengive en tekst på et andet sprog. Jeg har i artikeldatabasen valgt at forstå ækvivalens på følgende måde: Kommentar til termens ækvivalens: Termen kan anvendes som ækvivalent: Det sproglige udtryk giver samme betydning på begge sprog. 63

71 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent: Målsproget kender ikke begrebet. Termen er et oversættelsesforslag: Det sproglige udtryk findes ikke på det pågældende sprog, men oversættelsesforslaget kan muligvis anvendes som ækvivalent på det andet sprog. Kommentar til begrebets ækvivalens: Begrebet er ækvivalent: Indhold og definition har samme betydning på begge sprog. Begrebet er ikke ækvivalent: Målsproget kender ikke begrebet. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens: Definitionen er tilpasset til begrebets formål i en bestemt sammenhæng, men hvis man skulle se på begrebets fulde betydning, ville der fremstå forskelle. Begrebet anvendes som ækvivalent på trods af forskellene. I nogle af artiklerne har det været nødvendigt at give en mere indgående forklaring af begrebets betydning, se f.eks. ligelighedsprincippet Indhold og opbygning af de terminologiske enheder med kommentarer Databasen er bygget op efter følgende retningslinier: Emne: Karakteriserer den overordnede emneklassifikation: konkurs Sprog: Dansk eller italiensk Termen Term: Feltet indeholder det sproglige udtryk og eventuelle synonymer 64

72 Kilde: Kilde til termen angives med de tre første bogstaver i forfatterens efternavn, det første i titlen og udgivelsesår f.eks. ØrgK02. Love angives med de to første bogstaver i titlen og årstal for vedtagelsen f.eks. KL77 eller LF42. Ordbøger angives med de tre første bogstaver i titlen, undtagen Dizionario giuridico romano, som angives med tilføjelse af R og Nuovo dizionario giuridico angives med N foran, og udgivelsesår f.eks. Jur04. I de tilfælde, hvor jeg har udarbejdet egne oversættelsesforslag, fremgår oprindelseskilden af feltet og selve definitionen efterfølges af mine egne initialer med -/ES, eller oprindelseskilden er Eva Sinding. Side: Sidetal, paragraf eller lign. til kilde. Kilde: Side: Her nævnes eksempler på kollokationer, d.v.s. typisk brug af termen fra tekster som: loven, ordbøger, juridiske tekster, mundtlige udsagn. Kilde til eksempler angivet som ovenfor Sidetal, paragraf eller lign. til kilde Feltet kan indeholde kommentarer og anbefalinger vedrørende termen og dens anvendelse. Det gælder f.eks. i forbindelse med ækvivalens, se afsnittet om ækvivalens ovenfor. Begrebet Definition: Begreberne er defineret som indholdsdefinitioner på grundlag af analysemetoden, det vil sige nærmeste overbegreb og derefter det karakteristiske træk som adskiller begrebet fra sideordnede begreber (Madsen, Terminologi 1, principper og metoder, s.76). 65

73 Kilde: Side: Kommentar: Kilde til definition. Udover at anvende loven, juridiske ordbøger og tekster, har det ofte været nødvendigt at tilpasse og forkorte definitioner, fordi de ikke lever op til den valgte metode at udfærdige definitioner på, og definitionerne ville derfor fremstå uklare eller upræcise. Se kilde til termen vedrørende forkortelser. Sidetal, paragraf eller lign. til kilde Feltet dækker kommentarer til hele begrebet, som f.eks. kan være supplerende oplysninger til definitionen. Kommentar til ækvivalens: Jeg vil her knytte en kommentar eller anbefaling til begrebets ækvivalens, da oversætteren herved hurtigt kan se, om begrebet kan anvendes direkte eller ej. Se afsnit ovenfor om ækvivalens. Krydshenvisninger: Henvisninger til andre artikler i databasen er angivet som hyperlinks, men i udskrifterne af artiklerne er disse links ikke synlige. Alle termer er anført i ubestemt ental, også selvom termen som oftest ses i en anden bøjningsform. Jeg har valgt denne fremgangsmåde, fordi det giver et ensartet og mere overskueligt billede. I eksempler til termen vil man derfor ofte kunne se en anden grammatisk form af ordet, som viser, hvordan det anvendes. 6.2 Terminologiske artikler i alfabetisk orden Dansk til italiensk Italiensk til dansk 66

74 Kapitel 7: Afslutning I det foregående har jeg forsøgt at beskrive og give et billede af konkursretten i Danmark og i Italien ved at udvælge nogle områder, der er typiske for konkursretten. Undersøgelsen af retsområdet har vist, at selvom juridisk sprogbrug i Danmark og i Italien er meget forskellig, er der, når man analyserer områdets indhold, større ligheder, end der er forskelle. Oversættelse fra et sprog til et andet forudsætter, at oversætteren forstår teksten, det vil sige, at vedkommende har sat sig ind i det faglige område på begge sprog. Det kan i den forbindelse være en fordel som udgangspunkt at fokusere på lighederne for derefter at uddrage forskellene, som værende de områder, der skal undersøges nærmere for at afdække begrebernes betydning. Det er mit håb, at jeg med specialet har lagt kimen til udarbejdelsen af en dansk/italiensk, italiensk/dansk juridisk ordbog. Tilegnelsen af viden om stoffet og af de redskaber, som er nødvendige for at udarbejde begrebssystemer og terminologiske artikler, er hele fundamentet for at kunne gå videre med andre juridiske emner. Det har været meget positivt at arbejde med problemstillinger, hvor jeg mener at være kommet nærmere en løsning, fordi det vil lette det fremtidige arbejde med ordbogen, som eventuelt kunne fortsættes i samarbejde med kollegaer. Hermed er rammerne for en juridisk ordbog lagt. 67

75 Forkortelser art. articolo c.c. codice civile co. comma kap. kapitel KL konkursloven L.F. legge fallimentare n. numero nr. nummer stk. stykke Bilag: Alfabetisk liste over termer, dansk-italiensk Alfabetisk liste over termer, italiensk-dansk Uddrag af den danske konkurslov Uddrag af den italienske konkurslov Litteratur og kilder 68

76 Litteratur og kilder Bobbio, L., Gliozzi, E., Lenti, L. (1996). Diritto commerciale. Elemond Scuola & Azienda. Brüel, Sven & Nielsen, Niels Åge ved Lilian Plon (1960, 1993). Fremmedordbog, 8. udg. Gyldendal. Eyben, Bo von (2004). Juridisk ordbog, 12. udg. Forlaget Thomson, Gad Jura. Favata, Angelo ved Francesco Bartolini (2005). Dizionario dei termini giuridici, 24. udg.. Casa Editrice La Tribuna. Fiale, Aldo(2006).Diritto fallimentare, 14. udg. Edizioni Giuridiche Simone. Giudice, Federico del(2001). Nuovo dizionario giuridico, 4. udg. Edizioni Simone. I quattro codici ved Massimo Drago (settembre 2005). Edizioni Alpha Test. Konkursloven, Lovbekendtgørelse nr. 118, Konkurslov med senere ændringer (2005). Legge fallimentare, Regio decreto 16 marzo 1942, n. 267, Disciplina del fallimento, del concordato preventivo, dell amministrazione controllata e della liquidazione coatta amministrativa (2005). Madsen, Bodil Nistrup (1999). Terminologi, principper & metoder 1. København: Gads Forlag. Munch, Mogens ved Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard (2005). Konkursloven med kommentarer, 10. udg. Forlaget Thomson. Ørgaard, Anders (2002). Konkursret, 8. udg. Jurist- og Økonomforbundets forlag. Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2005). Den gode opgave, 3. udg. Forlaget Samfundslitteratur. 69

77 Salvo, Settimio di (2003). Dizionario giuridico romano, 3. udg. Edizioni Simone. Tamm, Ditlev & Jørgensen, Jens Ulf (1973). Dansk retshistorie i hovedpunkter, I, fra landskabslovene til Ørsted, Kilder til Dansk Retshistorie, Universitetsforlaget i København Tamm, Ditlev & Jørgensen, Jens Ulf (1975). Dansk retshistorie i hovedpunkter, II, fra landskabslovene til Ørsted, Oversigt over retsudviklingen, Akademisk forlag København Vassalli, Francesco (1997). Diritto fallimentare, II.1. Torino: G. Giappichelli Editore. Vassalli, Francesco (2002). Diritto fallimentare, II.2. Torino: G. Giappichelli Editore. 70

78 Systematisk liste for 1-KONKURS Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner universalforfølgning 1 OMFANG: hele formuen tvangsfuldbyrdelse, der er rettet mod hele skyldnerens formue -/ES konkurs 1.1 METODE: konkursbehandling konkurssubjektivitet VIRKNING: konkurs omstødelse VIRKNING: generhvervelse af boets aktiver konkursorden VIRKNING: prioritering af fordringer ligelighedsprincip VIRKNING: ligelig fyldestgørelse af kreditorerne konkursbegæring VIRKNING: skifteretten behandler konkursdekrets afsigelse VIRKNING: konkursbehandling konkursdekret VIRKNING: konkursbehandling konkursbo VIRKNING: etablering af selvstændigt retssubjekt udlodning VIRKNING: deling af boet boets midler dividende VIRKNING: forholdsmæssig fyldestgørelse ligelighedsgrundsætning; universalforfølgning mod en insolvent skyldner -/ES det subjekt, som kan erklæres konkurs retshandling, der tilsidesætter dispositioner, der forringer boets aktiver eller forrykker forholdet mellem kreditorerne -/ES rækkefølge, der er prioriteret i konkursbo, og som kreditorerne fyldestgøres i henhold til princip om, at alle kreditorer i et konkursbo, som ikke har særlig fortrinsret, skal have ligelig fyldestgørelse -/ES anmodning om, at skyldnerens formue tages under konkursbehandling afgørelse om, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling -/ES afgørelse om, at konkurs indtræder juridisk person, der etableres af skifteretten på grundlag af et konkursdekret og omfatter skyldnerens formue -/ES udbetaling af de i et bo værende midler til de berettigede forholdsmæssig andel, som en kreditor får udbetalt af et konkursbo efter realisering af boets aktiver

79

80 Systematisk liste for 2-FALLIMENTO Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner procedura concorsuale 1 ESTENSIONE: l'intero patrimonio processo di esecuzione collettiva; esecuzione coattiva che sottopone l'intero patrimonio del debitore ad esecuzione -/ES fallimento 1.1 PROCEDIMENTO: procedura fallimentare procedura concorsuale verso un debitore in stato d'insolvenza presupposto soggettivo del fallimento EFFETTO: fallimento dell'impreditore commerciale non piccolo soggetto che può essere assoggettato al fallimento -/ES revocatoria fallimentare EFFETTO: recupero di attività a favore del patrimonio del debitore azione per far dichiarare inefficaci gli atti pregiudizievoli alla massa dei creditori o alla parità di trattamento tra creditori -/ES ordine di distribuzione delle somme EFFETTO: graduazione dei crediti graduazione dei crediti; operazione attraverso la quale i crediti che partecipano al riparto vengono collocati secondo la gerarchia delle prelazioni che li assistono principio della parità di trattamento dei creditori EFFETTO: trattamento paritaria par condìcio creditòrum; principio della pari condizione dei creditori -/ES chiedere la dichiarazione di fallimento EFFETTO: procedimento del tribunale fallimentare richiesta, ricorso o istanza per la dichiarazione di fallimento -/ES dichiarazione di fallimento EFFETTO: procedura fallimentare provvedimento del tribunale fallimentare accertante l'insolvenza di un imprenditoreper assoggettare il debitore alla procedura fallimentare -/ ES sentenza dichiarativa di fallimento EFFETTO: procedura fallimentare provvedimento dell'autorità giudiziaria che sottopone il patrimonio del debitore al fallimento -/ES massa fallimentare EFFETTO: acquisizione di personalità giuridica ripartizione EFFETTO: riparto dell'attivo moneta fallimentare EFFETTO: soddisfazione parziale patrimonio del fallito che costituisce le attività fallimentari -/ES suddivisione, tra i creditori, dell'attivo fallimentare pagamento di una percentuale del credito ai creditori -/ES

81

82 Systematisk liste for 3-KONKURSLOV Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner konkurslov 3 INDHOLD: regler om konkurs fristdag 3-1 FUNKTION: skæringsdag for insolvens fristdagsfundament VIRKNING: fastlæggelse af skæringsdag lov, der regulerer det retlige område inden for konkurs dag, hvor skifteretten modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling eller konkurs... dokument, som etablerer fristdagen -/ES senere end seks måneder før fristdagen ANVENDELSE: fastlæggelse af skæringsdag for omstødelse tidsrum, der ligger seks måneder forud for registrering af skyldnerens insolvens hos en offentlig myndighed nærstående 3-2 FUNKTION: afgrænsning af personkreds insolvens 3-3 FUNKTION: konstatering af betalingsudygtighed urådighed 3-4 FUNKTION: fastfrysning af skyldnerens formue insolvent; rådighedsfratag else; person, der er nærtbeslægtet til skyldneren eller en nærtbeslægtet person, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af et selskabs kapital i forening med skyldneren -/ES økonomisk vanskelig situation, hvor en skyldner ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder -/ES fratagelse af retten til at råde over sin formue -/ES

83

84 Systematisk liste for 4-LEGGE FALLIMENTARE Begreb Notation: Karakteristiske træk legge fallimentare 3 CONTENUTO: regole applicate sul fallimento dichiarazione di fallimento 3-1 FUNZIONE: accertamento dello stato d'insolvenza Synonymer Definitioner legge che disciplina il diritto fallimentare provvedimento del tribunale fallimentare accertante l'insolvenza di un imprenditoreper assoggettare il debitore alla procedura fallimentare -/ ES sentenza dichiarativa di fallimento nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento EFFETTO: procedura fallimentare APPLICAZIONE: fissaggio di un termine revocatorio provvedimento dell'autorità giudiziaria che sottopone il patrimonio del debitore al fallimento -/ES periodo sospetto che predispone il remedio della azione revocatoria fallimentare -/ES periodo sospetto FUNZIONE: nominazione del periodo revocatorio anteriore al fallimento periodo anteriore al fallimento presupposto oggettivo del fallimento 3-2 FUNZIONE: condizione per il fallimento condizione inderogabile per essere assoggettato al fallimento -/ES stato d'insolvenza EFFETTO: manifestazione dello stato d'insolvenza spossessamento 3-3 FUNZIONE: congelamento del patrimonio del debitore insolvente; perdere il diritto di disporre; incapacità oggettiva di far fronte regolarmente alle passività esistenti provvedimento che priva il fallito dell'amministrazione e della disponibilità dei suoi beni -/ES

85

86 Systematisk liste for 5-KONKURSDEKRET Begreb Notation: Karakteristiske træk konkursdekrets afsigelse 2 VIRKNING: konkursbehandling Synonymer Definitioner afgørelse om, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling -/ES konkursdekret afsagt på begæring af skyldneren konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer konkursdekret afsagt på begæring af en offentlig myndighed 2.1 INITIATIVTAGER: skyldner 2.2 INITIATIVTAGER: kreditor INITIATIVTAGER: offentlig myndighed anmodning fra skyldneren om at hans bo tages under konkursbehandling anmodning fra kreditor om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling anmodning fra offentlig myndighed om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling

87

88 Systematisk liste for 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner dichiarazione di fallimento dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore dichiarazione di fallimento su ricorso di uno o più creditori dichiarazione di fallimento su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio 2 EFFETTO: procedura fallimentare 2.1 INIZIATORE: debitore 2.2 INIZIATORE: creditore 2.3 INIZIATORE: autorità pubblica provvedimento del tribunale fallimentare accertante l'insolvenza di un imprenditore per assoggettare il debitore alla procedura fallimentare -/ ES provvedimento di fallimento sull'iniziativa del debitore -/ES provvedimento di fallimento sull'iniziativa del creditore -/ES provvedimento di fallimento sull'iniziativa delle autorità pubbliche -/ ES

89

90 Systematisk liste for 7-OMSTØDELSE Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner omstødelse 4 VIRKNING: tilbageførelse af aktiver til konkursboet objektiv omstødelse 4.1 BEHANDLING: uden insolvensbevis subjektiv omstødelse 4.2 BEHANDLING: med insolvensbevis forringende disposition 4.3 VIRKNING: forringelse af boets aktiver gave OPRINDELSE: overdragelse af vederlagsfri formuefordel til modtager forrykkende disposition 4.4 VIRKNING: forrykkelse af forholdet mellem konkurskreditorerne gavedisposition; kreditorbegunsti gelse; retshandling, der tilsidesætter dispositioner, der forringer boets aktiver eller forrykker forholdet mellem kreditorerne -/ES retsskridt mod disposition, som kan fordres omstødt uafhængigt af om fordringshaveren kendte til skyldnerens insolvens -/ES retsskridt mod disposition, som kan fordres omstødt, hvis fordringshaveren kendte eller burde kende skyldnerens insolvens -/ ES disposition, som forrringer boets aktiver -/ES disposition, der indebærer en formuefordel for modtageren, og som fremtræder som en gavmildhedsakt -/ES disposition, som forrykker forholdet mellem kreditorerne -/ES disposition mellem ægtefæller OPRINDELSE: overdragelse af formuefordel til ægtefælle viljeserklæring vedrørende overdragelse af et formuegode fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle uforfalden gæld OPRINDELSE: betaling af kreditor før forfaldstid betaling af gæld før normal betalingstid

91

92 Systematisk liste for 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner revocatoria fallimentare presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare atto che pregiudica la massa dei creditori 4 EFFETTO: recupero di attività a favore del patrimonio 4.1 TRATTAMENTO: senza la prova dello stato d'insolvenza 4.2 TRATTAMENTO: con la prova dello stato d'insolvenza 4.3 EFFETTO: deterioramento delle attività fallimentari azione per far dichiarare inefficaci gli atti pregiudizievoli alla massa dei creditori o alla parità di trattamento tra creditori -/ES presunzione per cui non è ammessa la prova dello stato d'insolvenza presunzione per cui è ammessa la prova dello stato d'insolvenza atto che ha diminuito la garanzia patrimoniale - /ES atto a titolo gratuito SORGENTE: donazione compiuta a beneficio del ricevente regalo; atto unilaterale a favore della gratuità -/ES atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori atto compiuto tra coniugi 4.4 EFFETTO: spostamento dei raporti tra creditori SORGENTE: attribuzione patrimoniale a beneficio del coniuge atto che ha favorito un creditore atto patrimoniale tra marito e moglie -/ES pagamento anticipato SORGENTE: pagamento di un credito non scaduto pagamento di credito che scade nel giorno della dichiarazione di fallimento o posteriore

93

94 Systematisk liste for 9-KONKURSORDEN Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner konkursorden 5 VIRKNING: prioritering af fordringer rækkefølge, der er prioriteret i konkursbo, og som kreditorerne fyldestgøres i henhold til massekrav 5.1 PLACERING: boets gæld krav, som vedrører boets kreditorer og skal opfyldes forud for konkurskreditorerne -/ES priviligeret krav RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før konkurskrav konkursprivilegium; fortrinsberettiget krav; krav mod et konkursbo, som dækkes forud for anden gæld -/ES sekundært massekrav RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse efter "primære massekrav" massekrav af 2. klasse; krav, der vedrører omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold -/ES konkurskrav 5.2 PLACERING: skyldnerens gæld krav, som vedrører skyldnerens kreditorer og skal fyldestgøres efter massekreditorerne -/ ES sekundært massekrav RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse efter "primære massekrav" massekrav af 2. klasse; krav, der vedrører omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold -/ES lønprivilegium RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før andre konkurskrav krav, der omfatter arbejds- og tjenesteforhold i skyldnerens virksomhed -/ ES leverandørprivileg ium RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før simple krav krav, der omfatter leverandørers afgifter til staten -/ES simpelt krav RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse af konkurskrav (leverandører) simpel fordring; krav, som omfatter konkurskreditorernes fordringer og dækkes i henhold til ligelighedsprincippet -/ES efterstillet krav RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse af andre krav efterstillet fordring; krav, der betales efter alle andre fordringer -/ ES

95

96 Systematisk liste for 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME Begreb Notation: Karakteristiske træk Synonymer Definitioner ordine di distribuzione delle somme 5 EFFETTO: graduazione dei crediti graduazione dei crediti; operazione attraverso la quale i crediti che partecipano al riparto vengono collocati secondo la gerarchia delle prelazioni che li assistono credito verso la massa fallimentare 5.1 COLLOCAZIONE: debiti della massa credito di massa; credito che viene pagato prima dei crediti verso ilfallito -/ES credito privilegiato ORDINE: soddisfazione prima dei crediti chirografari credito prededucibile ORDINE: soddisfazione integrale dei crediti della massa credito che gode di uno dei privilegi previsti dalla legge -/ES credito della massa fallimentare che viene pagato in prededuzione -/ES credito con prelazione ORDINE: soddisfazione dei crediti generali e dei crediti assistiti da garanzia reale credito della massa fallimentare che viene pagato a preferenza di crediti posteriori -/ES credito verso il fallito 5.2 COLLOCAZIONE: debiti del fallito credito sorto anteriormente alla dichiarazione di fallimento che viene pagato dopo i crediti privilegati -/ES credito con prelazione ORDINE: soddisfazione dei crediti generali e dei crediti assistiti da garanzia reale credito della massa fallimentare che viene pagato a preferenza di crediti posteriori -/ES credito chirografario ORDINE: soddisfazione dei crediti verso il fallito (fornitori) credito che non gode di alcun privilegio e che viene pagato secondo il principio della parità di trattamento dei creditori credito ammesso tardivamente ORDINE: soddisfazione dei crediti posteriori alla loro ammissione credito che concorre alle ripartizioni posteriori alla loro ammissione in proporzione del respettivo credito -/ES

97

98 6.2Terminologiske artikler i alfabetisk orden 6.2.1Dansk til italiensk

99 Dansk disposition mellem ægtefæller Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen findes ikke i konkursloven, fordi dispositioner mellem ægte fæller er omfattet af begrebet nærstående, se dette. Af samme grund bruges termen ikke i faglitteratur om konkurs. At "de nævnte personers ægtefæller" ubetinget er skyldnerens nærstående og dermed falder ind under de skærpede omstødelsesregler, er næppe ubetænkeligt. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 11 Kilde til definition: viljeserklæring vedrørende overdragelse af et formuegode fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.4.1; OPRINDELSE: overdragelse af formuefordel til ægtefælle ER ASSOCIERET MED: subjektiv omstødelse ER EN TYPE AF: forrykkende disposition Italiensk atto compiuto tra coniugi Kilde til term: LF42: - art. 69 Gli atti previsti dall'art. 67, compiuti tra coniugi nel tempo in cui il fallito esercitava una impresa, sono revocati se il coniuge non prova che ignorava lo stato d'insolvenza del coniuge fallito. Kilde til eksempel: LF42: - art. 69, co. 1 atto patrimoniale tra marito e moglie -/ES Kilde til definition: VasD97: - s. 76 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.4.1; SORGENTE: attribuzione patrimoniale a beneficio del coniuge ER ASSOCIERET MED: presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare ER EN TYPE AF: atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori

100 Dansk dividende Kilde til term: ØrgK02: - s. 186 Kilde til term: KL77: Afdrag fra en medskyldner nedsætter ikke fordringshaverens ret til dividende af hele sin fordring i skyldnerens bo. -/ES Kilde til eksempel: ØrgK02: - s forholdsmæssig andel, som en kreditor får udbetalt af et konkursbo efter realisering af boets aktiver Kilde til definition: Jur04: - s. 96 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; ; VIRKNING: forholdsmæssig fyldestgørelse ER ASSOCIERET MED: udlodning Italiensk moneta fallimentare Kilde til term: BobD96: - s. 415 Termen anvendes som ækvivalent. Essi ricevono soltanto il pagamento di una percentuale del loro credito (si usa dire che essi sono pagati in moneta fallimentare). Kilde til eksempel: BobD96: - s. 415 pagamento di una percentuale del credito ai creditori -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 415 Kommentar: Det danske begreb 'dividende' kan ikke bruges i konkurssammenhæng på italiensk. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; ; EFFETTO: soddisfazione parziale ER ASSOCIERET MED: ripartizione

101 Dansk efteranmeldt krav Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra BobD96 s krav, der er kommet til efter anmeldelsesfristens udløb -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 422 Kommentar: Begrebet anvendes meget sjældent i dansk konkursret, men det eksisterer, forstået på den måde, at anmeldelsesfristens udløb ikke prækluderer nye krav. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Italiensk credito ammesso tardivamente Kilde til term: LF42: - art. 112 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Partecipazione dei creditori ammessi tardivamente. Kilde til eksempel: LF42: - art. 112 credito che concorre alle ripartizioni posteriori alla loro ammissione in proporzione del respettivo credito -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 112 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.2-3; ORDINE: soddisfazione dei crediti posteriori alla loro ammissione EFTERFØLGER: credito chirografario ER EN DEL AF: credito verso il fallito

102 Dansk efterstillet krav Kilde til term: ØrgK02: - s. 169 Om modregning med efterstillede krav se Kilde til eksempel: MunK05: - s. 582 Dansk efterstillet fordring Kilde til term: ØrgK02: - s. 169 Efter alle andre fordringer betales ifølge 98 i rækkefølge... Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 169 krav, der betales efter alle andre fordringer -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 169 Kommentar: Begrebet omfatter de krav, som er nævnt i KL 98. Begrebet er ækvivalent, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-5; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse af andre krav EFTERFØLGER: simpelt krav ER EN DEL AF: konkurskrav Italiensk credito postergato Kilde til term: VasD02: - s. 242 A questa regola può, pero, derogarsi ove in sede di verificazione dello stato passivo, il credito ammesso in chirografo venga specificamente connotato come postergato. Kilde til eksempel: VasD02: - s. 242 credito che viene pagati dopo che tutti i creditori chirografari siano stati completamente soddisfatti -/ES Kilde til definition: VasD02: - s. 242 Kommentar: Begrebet forekommer ikke i L.F., men i faglitteraturen forstås det som et simpelt krav, der betales sidst. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

103 Dansk forringende disposition Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 Omstødelsesinstituttet bygger på en skillelinie mellem forringende dispositioner og kreditorbegunstigelser,forrykkende dispositioner. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 disposition, som forrringer boets aktiver -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 257 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.3; VIRKNING: forringelse af boets aktiver HAR UNDERTYPE: gave ER ASSOCIERET MED: omstødelse Italiensk atto che pregiudica la massa dei creditori Kilde til term: BobD96: - s. 417 Un imprenditore che versa in cattive acque, e si dibatte per evitare o allontanare il fallimento, compie comunemente atti che pregiudicano la massa dei creditori o la parità di trattamento tra creditori. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 417 atto che ha diminuito la garanzia patrimoniale -/ES Kilde til definition: VasD97: - s. 13 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.3; EFFETTO: deterioramento delle attività fallimentari ER ASSOCIERET MED: revocatoria fallimentare HAR UNDERTYPE: atto a titolo gratuito

104 Dansk forrykkende disposition Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 Omstødelsesinstituttet bygger på en skillelinie mellem forringende dispositioner og kreditorbegunstigelser (forrykkende dispositioner). Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 Dansk kreditorbegunstigelse Kilde til term: ØrgK02: - s. 114 Betaling af gæld er en kreditorbegunstigelse, hvad enten der er tale om forfalden eller uforfalden gæld. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 114 disposition, som forrykker forholdet mellem kreditorerne -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 114 Kommentar: Forrykkende dispositioner er i strid med ligelighedsprincippet. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.4; VIRKNING: forrykkelse af forholdet mellem konkurskreditorerne HAR UNDERTYPE: uforfalden gæld ER ASSOCIERET MED: omstødelse HAR UNDERTYPE: disposition mellem ægtefæller Italiensk atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori Kilde til term: BobD96: - s. 417 Un imprenditore che versa in cattive acque, e si dibatte per evitare o allontanare il fallimento, compie comunemente atti che pregiudicano la massa dei creditori o la parità di trattamento tra creditori. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 417 Kilde til definition: atto che ha favorito un creditore ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.4; EFFETTO: spostamento dei raporti tra creditori HAR UNDERTYPE: pagamento anticipato HAR UNDERTYPE: atto compiuto tra coniugi ER ASSOCIERET MED: revocatoria fallimentare

105 Dansk priviligeret krav Kilde til term: MunK05: - s. 545 Efter massekravene følger andre fortrinsrettigheder, priviligerede krav. Kilde til eksempel: MunK05: - s. 545 Dansk konkursprivilegium Kilde til term: ØrgK02: - s. 161 En virksomhedsleder har ikke konkursprivilegium for sit lønkrav. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 161 Dansk fortrinsberettiget krav Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen kan anvendes som ækvivalent men er ikke så hyppigt forekommende i dansk konkursret som de to ovenævnte termer. krav mod et konkursbo, som dækkes forud for anden gæld -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 275 Kommentar: Begrebet krav er synonymt med begrebet fordring, se dette. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.1-1; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før konkurskrav HAR UNDERTYPE: sekundært massekrav ER EN DEL AF: massekrav GÅR FORUD FOR: lønprivilegium Italiensk credito privilegiato Kilde til term: Diz05: - s. 131 Termen anvendes som overbegreb til credito prededucibile og credito con prelazione. Occorre tuttavia fare una distinzione tra creditori privilegati, che sono i creditori muniti di pegno, ipoteca o privilegio sui beni del fallito, e creditori chirografari, che sono i creditori semplici, privi di una causa di prelazione. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 415 credito che gode di uno dei privilegi previsti dalla legge -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 131 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

106 Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.1-1; ORDINE: soddisfazione prima dei crediti chirografari HAR UNDERTYPE: credito con prelazione HAR UNDERTYPE: credito prededucibile GÅR FORUD FOR: credito chirografario ER EN DEL AF: credito verso la massa fallimentare

107 Dansk fristdag Kilde til term: KL77: - 1 Kilde til term: ØrgK02: - s. 3-9 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. 'Dagen for begæringen bliver kun fristdag, hvis der ikke forinden er indgivet anmeldelse om betalingstandsning...' Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 5 dag, hvor skifteretten modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling eller konkurs... Kilde til definition: Jur04: - s. 143 Kommentar: Fristdagen er et lovteknisk begreb, som anvendes i forbindelse med omstødelse og konkursordenen. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-1; FUNKTION: skæringsdag for insolvens ER ASSOCIERET MED: fristdagsfundament ER EN DEL AF: konkurslov ER ASSOCIERET MED: senere end seks måneder før fristdagen Italiensk giorno registrato dello stato d'insolvenza Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra ØrgK02 s. 4 Kilde til definition: giorno in cui il tribunale fallimentare ha registrato lo stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

108 Dansk fristdagsfundament Kilde til term: ØrgK02: - s. 5 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. I praksis er anmeldelse om betalingsstandsning og begæring om konkurs langt de vigtigste fristdagsfundamenter. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 5 dokument, som etablerer fristdagen -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 4-6 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-1-1; VIRKNING: fastlæggelse af skæringsdag ER ASSOCIERET MED: fristdag Italiensk titolo preliminare dello stato d'insolvenza Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag, som er inspireret af begrebet fristdag. Kilde til definition: Kommentar: atto che fissa il giorno registrato dello stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet er en parallel til 'la dichiarazione di fallimento' i de tilfælde, hvor konkursdekretets afsigelse er skæringstidspunkt for beregning af frister. Begrebet er ikke ækvivalent.

109 Dansk fyldestgørelse Kilde til term: KL77: - kapitel 9 Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant eller tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af pantsætters konkurs. Kilde til eksempel: KL77: - 91 opfyldelse af den ydelse, som en fordring indebærer -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 258 Begrebet er ækvivalent. Italiensk soddisfazione Kilde til term: VasD02: - s. 231 Ordine di soddisfazione dei crediti Kilde til eksempel: VasD02: - s. 231 Segue il principio di soddisfazione per contributo proporzionale. Kilde til eksempel: VasD97: Italiensk soddisfacimento Kilde til term: Diz05: - s. 192 il patrimonio del debitore deve rappresentare la garanzia comune dei creditori, e questi ultimi debbono trovarvi tutti lo strummento di un pari soddisfacimento. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 192 Kilde til definition: adempimento di un credito ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent.

110 Dansk gave Kilde til term: KL77: - 64 Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Kilde til eksempel: KL77: - 64 stk. 1 Dansk gavedisposition Kilde til term: ØrgK02: - s. 83 Ud over dispositioner som rene gaver, rammer denne regel altså kun camouflerede og partielle gaver. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 83 disposition, der indebærer en formuefordel for modtageren, og som fremtræder som en gavmildhedsakt -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 83 Kommentar: En gave er typisk en forringende disposition. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.3.1; OPRINDELSE: overdragelse af vederlagsfri formuefordel til modtager ER ASSOCIERET MED: objektiv omstødelse ER EN TYPE AF: forringende disposition Italiensk atto a titolo gratuito Kilde til term: LF42: - art. 64 Højere stillag. Atti a titolo gratuito sono privi di effetto rispetto ai creditori, se compiuti dal fallito nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento. Kilde til eksempel: LF42: - art. 64 Italiensk regalo Kilde til term: LF42: - art. 64 Den mest almindeligt term i daglig tale. A meno che si tratti di regali d'uso o di atti compiuti in adempimento di un dovere morale o a scopo di pubblica utilità. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 atto unilaterale a favore della gratuità -/ES Kilde til definition: VasD97: - s. 22

111 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.3.1; SORGENTE: donazione compiuta a beneficio del ricevente ER ASSOCIERET MED: presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare ER EN TYPE AF: atto che pregiudica la massa dei creditori

112 Dansk insolvens substantiv Kilde til term: ØrgK02: - s. 21 Bevisbyrden for skyldnerens insolvens påhviler efter 17 stk. 2 fordringshaveren. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 23 Dansk insolvent adjektiv Kilde til term: KL77: - 17 stk. 2 En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages at være forbigående. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 2 økonomisk vanskelig situation, hvor en skyldner ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder -/ES Kilde til definition: KL77: - 17 stk. 2 Kilde til definition: Kommentar: ØrgK02: - s Begrebet forstås som illikviditet, der betyder, at skyldneren ikke har frigjorte midler til at betale sine kreditorer til forfaldstid. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-3; FUNKTION: konstatering af betalingsudygtighed ER EN DEL AF: konkurslov Italiensk stato d'insolvenza substantiv Kilde til term: LF42: - art. 5 L'insolvenza è il presupposto oggettivo del falimento Kilde til eksempel: BobD96: - s. 409 Lo stato di insolvenza è incapacità oggettiva dell'impresa di far fronte regolarmente alle passività esistenti, cioè alle scadenze fissate e con i mezzi normali di pagamento. Non basta addurre, in contrario, l'intrinseca solidità dell'impresa Kilde til eksempel: Diz05: - s. 251 Italiensk insolvente adjektiv Kilde til term: BobD96: - s. 408 Il presupposto soggettivo del fallimento è la qualità di imprenditore commerciale privato o non piccolo del debitore insolvente. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 408

113 incapacità oggettiva di far fronte regolarmente alle passività esistenti Kilde til definition: Diz05: - s. 251 Kilde til definition: LF42: - art. 5 Kommentar: Begrebet forstås som illikviditet, der betyder, at skyldneren ikke har frigjorte midler til at betale sine kreditorer. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-2-1; EFFETTO: manifestazione dello stato d'insolvenza ER EN DEL AF: presupposto oggettivo del fallimento

114 Dansk konkurs Kilde til term: Jur04: - s. 200 Konkurs er retsforfølgning mod en insolvent skyldner, hvorved hele hans formue inddrages til fyldestgørelse for samtlige hans kreditorer, således at rådigheden berøves skyldneren, kreditorerne stilles lige og individualforfølgning udelukkes. -/ES Kilde til eksempel: Jur04: - s. 200 Konkurs er fordringshavernes ultimative retsmiddel mod en insolvent skyldner. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 25 universalforfølgning mod en insolvent skyldner -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 200 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1; METODE: konkursbehandling HAR DEL: konkurssubjektivitet HAR DEL: konkursdekrets afsigelse HAR DEL: konkursbegæring HAR DEL: omstødelse HAR DEL: udlodning HAR DEL: konkursorden HAR DEL: ligelighedsprincip ER EN TYPE AF: universalforfølgning Italiensk fallimento Kilde til term: Diz05: - s. 192 Kilde til term: DizR03: - s. 380 presupposto soggettivo del fallimento Fissando questo presupposto soggettivo, il nostro ordinamento - fedele, come quello francese, alla tradizione napoleonica - si differenza da altri ordinamenti che assoggettano al fallimento tutti i debitori insolventi. Kilde til eksempel: BobD96: - s.408 Kilde til definition: procedura concorsuale verso un debitore in stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1; PROCEDIMENTO: procedura fallimentare HAR DEL: ordine di distribuzione delle somme HAR DEL: revocatoria fallimentare HAR DEL: ripartizione HAR DEL: principio della parità di trattamento dei creditori HAR DEL: dichiarazione di fallimento HAR DEL: presupposto soggettivo del fallimento HAR DEL: chiedere la dichiarazione di fallimento ER EN TYPE AF: procedura concorsuale

115 Dansk konkursbegæring Kilde til term: KL77: - 23 En fordringshavers konkursbegæring skal angive de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Kilde til eksempel: KL77: - 23 Kilde til definition: anmodning om, at skyldnerens formue tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-5; VIRKNING: skifteretten behandler GÅR FORUD FOR: konkursdekrets afsigelse ER EN DEL AF: konkurs Italiensk chiedere la dichiarazione di fallimento Kilde til term: BobD96: - s. 410 italiensk ret er ikke konsekvent i anvendelse af termen. deve chiedere al tribunale competente di dichiararne il fallimento: la dichiarazione di fallimento... Kilde til eksempel: BobD96: - s. 410 richiesta, ricorso o istanza per la dichiarazione di fallimento -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Kommentar: De tre substantiver i definitionen er de korrekte termer i henhold til art. 6 L.F. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-5; EFFETTO: procedimento del tribunale fallimentare ER EN DEL AF: fallimento GÅR FORUD FOR: dichiarazione di fallimento

116 Dansk konkursbo Kilde til term: KL77: - 35 stk. 1 Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet med konkursboets tiltrædelse skiftes privat. Kilde til eksempel: KL77: - 35 stk. 1 juridisk person, der etableres af skifteretten på grundlag af et konkursdekret og omfatter skyldnerens formue -/ES Kilde til definition: KL77: - 32 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; ; VIRKNING: etablering af selvstændigt retssubjekt ER ASSOCIERET MED: konkursdekrets afsigelse Italiensk massa fallimentare Kilde til term: BobD96: - s. 416 Occorre distinguere i crediti verso la massa fallimentare, che sono quelli sorti successivamente alla dichiarazione di fallimento in relazione all'attività degli organi fallimentari. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 416 Kilde til definition: patrimonio del fallito che costituisce le attività fallimentari -/ES LF42: - titolo secondo, capo quarto Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; ; EFFETTO: acquisizione di personalità giuridica ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento

117 Dansk konkursdekret Kilde til term: KL77: - 27 stk. 2 afsigelse af konkursdekret er betinget af sikkerhedsstillelse... Kilde til eksempel: KL77: - 27 stk. 2 afgørelse om, at konkurs indtræder Kilde til definition: Jur04: - s. 200 Kommentar: Begrebet forstås ofte som selve dokumentet, hvori afgørelsen står. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; ; VIRKNING: konkursbehandling ER ASSOCIERET MED: konkursdekrets afsigelse Italiensk sentenza dichiarativa di fallimento Kilde til term: LF42: - art. 17 comunicazione e pubblicazione della sentenza dichiarativa di fallimento. La sentenza che dichiara il fallimento è comunicata per estratto... Kilde til eksempel: LF42: - art. 17 provvedimento dell'autorità giudiziaria che sottopone il patrimonio del debitore al fallimento -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 151 Kommentar: Begrebet forstås som selve dokumentet. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-1-1; EFFETTO: procedura fallimentare ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; ; EFFETTO: procedura fallimentare ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento

118 Dansk konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til term: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til definition: anmodning fra kreditor om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2.2; INITIATIVTAGER: kreditor HAR UNDERTYPE: konkursdekret afsagt på begæring af en offentlig myndighed ER EN TYPE AF: konkursdekrets afsigelse Italiensk dichiarazione di fallimento su ricorso di uno o più creditori Kilde til term: Ndiz01: - s. 591 Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er terminologisk interessant, fordi italiensk i sammenhæng med kreditors konkursbegæring bruger termen 'su ricorso di' med konnotationen 'at klage over noget'. Il fallimento è dichiarato su ricorso di uno o più creditori. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 provvedimento di fallimento sull'iniziativa del creditore -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2.2; INIZIATORE: creditore ER EN TYPE AF: dichiarazione di fallimento

119 Dansk konkursdekret afsagt på begæring af en offentlig myndighed Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til term: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s. 29 Offentlige kreditorer kan naturligvis på samme måde som private fordringshavere fremkalde konkurs. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 29 Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til definition: Kommentar: anmodning fra offentlig myndighed om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding I praksis er det ofte Told- og Skat, som indgiver konkursbegæring.begrebet er et underbegreb af kreditorer i KL 17 stk. 1 og nævnes ikke særskilt i loven. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2.2.1; INITIATIVTAGER: offentlig myndighed ER EN TYPE AF: konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer Italiensk dichiarazione di fallimento su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio Kilde til term: Ndiz01: - s. 591 Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er terminologisk interessant, fordi italiensk i sammenhæng med en offentlig myndigheds (en instans) konkursbegæring bruger termen 'su istanza di'. Il fallimento è dichiarato su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 provvedimento di fallimento sull'iniziativa delle autorità pubbliche -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2.3; INIZIATORE: autorità pubblica ER EN TYPE AF: dichiarazione di fallimento

120 Dansk konkursdekret afsagt på begæring af skyldneren Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til term: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til definition: anmodning fra skyldneren om at hans bo tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2.1; INITIATIVTAGER: skyldner ER EN TYPE AF: konkursdekrets afsigelse Italiensk dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore Kilde til term: Ndiz01: - s. 591 Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er terminologisk interessant, fordi italiensk i sammenhæng med skyldnerens egen konkursbegæring bruger termen 'su richiesta di' med konnotationen 'anmodning om'. Il fallimento è dichiarato su richiesta del debitore. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 provvedimento di fallimento sull'iniziativa del debitore -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2.1; INIZIATORE: debitore ER EN TYPE AF: dichiarazione di fallimento

121 Dansk konkursdekrets afsigelse Kilde til term: KL77: - 31 stk. 1 Efter konkursdekretets afsigelse kan udlæg eller arrest ikke foretages i den konkurs en omfattede formue. Kilde til eksempel: KL77: - 31 stk. 1 afgørelse om, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 200 Kommentar: Begrebet forstås som selve handlingen. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-6; VIRKNING: konkursbehandling EFTERFØLGER: konkursbegæring ER EN DEL AF: konkurs ER ASSOCIERET MED: konkursdekret GÅR FORUD FOR: udlodning ER ASSOCIERET MED: konkursbo Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2; VIRKNING: konkursbehandling HAR UNDERTYPE: konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer HAR UNDERTYPE: konkursdekret afsagt på begæring af skyldneren Italiensk dichiarazione di fallimento Kilde til term: LF42: - art. 6 Kilde til term: Diz05: - s. 151 Iniziativa per la dichiarazione di fallimento. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 La dichiarazione di fallimento è una condizione di punibilità dei reati fallimentari. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 410 provvedimento del tribunale fallimentare accertante l'insolvenza di un imprenditoreper assoggettare il debitore alla procedura fallimentare -/ES Kilde til definition: Diz05: - s.150 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-1; FUNZIONE: accertamento dello stato d'insolvenza ER ASSOCIERET MED: nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento ER ASSOCIERET MED: sentenza dichiarativa di fallimento ER EN DEL AF: legge fallimentare

122 Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-6; EFFETTO: procedura fallimentare EFTERFØLGER: chiedere la dichiarazione di fallimento ER ASSOCIERET MED: massa fallimentare ER EN DEL AF: fallimento ER ASSOCIERET MED: sentenza dichiarativa di fallimento GÅR FORUD FOR: ripartizione Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2; EFFETTO: procedura fallimentare HAR UNDERTYPE: dichiarazione di fallimento su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio HAR UNDERTYPE: dichiarazione di fallimento su ricorso di uno o più creditori HAR UNDERTYPE: dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore

123 Dansk konkurskrav Kilde til term: ØrgK02: - s. 147 Alle fordringer mod skyldneren kan gøres gældende som konkurskrav. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 147 krav, som vedrører skyldnerens kreditorer og skal fyldestgøres efter massekreditorerne -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 147 Kommentar: Begrebet dækker de kreditorer, som havde et gyldigt krav mod skyldneren ved konkursdekretets afsigelse jfr. KL 38. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2; PLACERING: skyldnerens gæld HAR DEL: leverandørprivilegium HAR DEL: simpelt krav HAR DEL: lønprivilegium HAR DEL: sekundært massekrav HAR DEL: efterstillet krav ER EN TYPE AF: konkursorden Italiensk credito verso il fallito Kilde til term: BobD96: - s. 416 Termen anvendes ikke i loven men er et juridisk fagudtryk. Dai crediti verso il fallito, che sono quelli sorti anteriormente alla dichiarazione di fallimento occorre distinguere i crediti verso la massa fallimentare. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 416 credito sorto anteriormente alla dichiarazione di fallimento che viene pagato dopo i crediti privilegati -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 416 Kommentar: credito verso la massa fallimentare Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.2; COLLOCAZIONE: debiti del fallito HAR DEL: credito con prelazione HAR DEL: credito ammesso tardivamente HAR DEL: credito chirografario ER EN TYPE AF: ordine di distribuzione delle somme

124 Dansk konkurslov Kilde til term: KL77: - overskrift til loven Loven fjernede definitivt den oprindelige konkurslov (lov nr. 51 af 25. marts 1872) fra den juridiske scene. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 1 Kilde til definition: lov, der regulerer det retlige område inden for konkurs ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i hehold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3; INDHOLD: regler om konkurs HAR DEL: urådighed HAR DEL: nærstående HAR DEL: insolvens HAR DEL: fristdag Italiensk legge fallimentare Kilde til term: Kilde til eksempel: VasD02: - forordet til bogen Termen anvendes som ækvivalent. Il presente volume completa l'esame della disciplina della procedura di fallimento esaminando e commentando le disposizioni che vanno dall'art. 92 all'art. 117 della legge fallimentare. VasD02: - forordet til bogen Kilde til definition: legge che disciplina il diritto fallimentare ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er i nogle tilfælde forskellige. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3; CONTENUTO: regole applicate sul fallimento HAR DEL: dichiarazione di fallimento HAR DEL: presupposto oggettivo del fallimento HAR DEL: spossessamento

125 Dansk konkursobjektivitet Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: Kommentar: objektiv betingelse for, at en person kan erklæres konkurs ES: : Eva Sinding Begrebet anvendes ikke i dansk ret, men det dækker over den ufravigelige betingelse, at en debitor kun kan erklæres konkurs, hvis han er insolvent. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen men anvendes ikke. Italiensk presupposto oggettivo del fallimento Kilde til term: BobD96: - s. 409 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Si dice perciò che l'insolvenza è il presupposto oggettivo del fallimento. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 409 Il presupposto oggettivo per essere soggettato a tutti i provvedimenti concorsuali. Kilde til eksempel: Vas: : Francesco Vassalli - forelæsning 2006 condizione inderogabile per essere assoggettato al fallimento -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 192 Kommentar: Begrebet modsvarer il presupposto soggettivo del fallimento og angiver den objektive betingelse for, at skyldneren kan erklæres konkurs, som er insolvens. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-2; FUNZIONE: condizione per il fallimento HAR DEL: stato d'insolvenza ER EN DEL AF: legge fallimentare

126 Dansk konkursorden Kilde til term: KL77: - kapitel 10 Termen nævnes i overskriften til konkurslovens kapitel 10 men forkommer ellers ikke i loven. Dette princip er dog i nogen grad modificeret med reglerne om konkursordenen. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 141 Sådanne krav fyldestgøres på samme plads i konkursordenen som fordringen. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 154 Kilde til definition: Kommentar: rækkefølge, der er prioriteret i konkursbo, og som kreditorerne fyldestgøres i henhold til ES: : Eva Sinding I juridisk ordbog s. 200 gives en forklaring på begrebet, men den lever ikke op til reglerne for udformning af definitioner. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-3; VIRKNING: prioritering af fordringer ER EN DEL AF: konkurs Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5; VIRKNING: prioritering af fordringer HAR UNDERTYPE: konkurskrav HAR UNDERTYPE: massekrav Italiensk ordine di distribuzione delle somme Kilde til term: LF42: - art. 111, co. 1 In questo quadro, le principali concernenti l'ordine di distribuzione delle somme ricavate riguardano: Kilde til eksempel: VasD02: - s. 231 Italiensk graduazione dei crediti Kilde til term: VasD02: - s. 230 Quando si predispone la graduazione dei crediti occorre anche conteggiare gli interessi maturati in costanza di fallimento sui... Kilde til eksempel: VasD02: - s. 231 operazione attraverso la quale i crediti che partecipano al riparto vengono collocati secondo la gerarchia delle prelazioni che li assistono Kilde til definition: VasD02: - s. 230 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

127 Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-3; EFFETTO: graduazione dei crediti ER EN DEL AF: fallimento Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5; EFFETTO: graduazione dei crediti HAR UNDERTYPE: credito verso il fallito HAR UNDERTYPE: credito verso la massa fallimentare

128 Dansk konkurssubjektivitet Kilde til term: ØrgK02: - s. 12 Denne løsning ville være i overensstemmelse med sædvanlige betragtninger om konkurssubjektivitet. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 19 det subjekt, som kan erklæres konkurs Kilde til definition: ES: : Eva Sinding - s. 192 Kommentar: Begrebet anvendes ikke ofte, da dansk ret ikke har begænset den kreds, som kan erklæres konkurs. Den eneste betingelse i dansk konkursret er, at den fysiske eller juridiske person skal have retsevne. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-1; VIRKNING: konkurs ER EN DEL AF: konkurs Italiensk presupposto soggettivo del fallimento Kilde til term: BobD96: - s. 408 Il presupposto soggettivo del fallimento è la qualità di imprenditore commerciale privato e non piccolo del debitore insolvente. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 408 soggetto che può essere assoggettato al fallimento -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 192 Kommentar: Begrebet er centralt i italiensk konkursret, fordi det kun er en begrænset kreds, som kan erklæres konkurs. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-1; EFFETTO: fallimento dell'impreditore commerciale non piccolo ER EN DEL AF: fallimento

129 Dansk krav med fortrinsret Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til definition: Kommentar: krav, der fyldestgøres før øvrige kreditorer ES: : Eva Sinding Begrebet er ikke særlig præcist i sin betydning. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Italiensk credito con prelazione Kilde til term: LF42: - art. 111, co. 1, n. 2 Per il pagamento dei crediti ammessi con prelazione sulle cose vendute secondo l'ordine assegnato dalla legge. Kilde til eksempel: LF42: - art. 111, co. 1, n. 2 credito della massa fallimentare che viene pagato a preferenza di crediti posteriori -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 370 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; ; ORDINE: soddisfazione dei crediti generali e dei crediti assistiti da garanzia reale EFTERFØLGER: credito prededucibile ER EN TYPE AF: credito privilegiato ER EN DEL AF: credito verso il fallito

130 Dansk leverandørprivilegium Kilde til term: ØrgK02: - s. 167 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Efter 96 stk. 1, omfatter privilegiet leverandørers krav på afgiften af varer. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 167 krav, der omfatter leverandørers afgifter til staten -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 167 Kommentar: Begrebet er omfattet af konkursordenen. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-3; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før simple krav EFTERFØLGER: lønprivilegium ER EN DEL AF: konkurskrav GÅR FORUD FOR: simpelt krav Italiensk privilegio generale dei crediti delle imprese fornitrici Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra art bis co. 1, n. 5-ter, c.c. Kilde til definition: Kommentar: credito che ha privilegio per le imposte dei fornitori ES: : Eva Sinding Reglen forekommer ikke i italiensk konkursret. Begrebet er ikke ækvivalent.

131 Dansk ligelighedsprincip Kilde til term: ØrgK02: - s. 169 Under denne regel, som er centrum i konkursordenen, og som er eksponent for konkursrettens ligeligehedsprincip... -/ES Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 169 Dansk ligelighedsgrundsætning Kilde til term: Jur04: - s. 220 Den latinske term par condicio creditorum kendes også i dansk juridisk sprog men anvendes sjældent. princip om, at alle kreditorer i et konkursbo, som ikke har særlig fortrinsret, skal have ligelig fyldestgørelse -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 220 Kommentar: Begrebet er ikke fuldt ud ækvivalent, fordi begrebet i dansk konkursret opfattes som ligelighed ved deling af boets midler, hvorimod italiensk konkursret opfatter begrebet som ligelighed behandling af kreditorerne, det vil sige også i andre faser af konkursbehandlingen. Begrebet må betragtes som ækvivalent uanset de nævnte nuanceforskelle. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-4; VIRKNING: ligelig fyldestgørelse af kreditorerne ER EN DEL AF: konkurs Italiensk principio della parità di trattamento dei creditori Kilde til term: DizR03: - s. 380 La parità di trattamento dei creditori vale anche in altre fasi del fallimento. Kilde til eksempel: Vas: : Francesco Vassalli - forelæsning 2006 Italiensk par condìcio creditòrum Kilde til term: DizR03: - s ma anche altri interessi concorrenti ed essenzialmente l'interesse dello Stato alla par condicio creditorum vale a dire... la pari condizione dei creditori. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 192 principio della pari condizione dei creditori -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 192

132 Kommentar: Begrebet er ikke fuldt ud ækvivalent, fordi begrebet i dansk konkursret opfattes som ligelighed ved deling af boets midler, hvorimod italiensk konkursret opfatter begrebet som ligelighed behandling af kreditorerne, det vil sige også i andre faser af konkursbehandlingen. Begrebet må betragtes som ækvivalent uanset de nævnte nuanceforskelle. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-4; EFFETTO: trattamento paritaria ER EN DEL AF: fallimento

133 Dansk lønprivilegium Kilde til term: ØrgK02: - s. 160 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. En virksomhedsleder har ikke konkursprivilegium for sit lønkrav. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 161 krav, der omfatter arbejds- og tjenesteforhold i skyldnerens virksomhed -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 160 Kommentar: Begrebet er omfattet af konkursordenen. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-2; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før andre konkurskrav EFTERFØLGER: priviligeret krav GÅR FORUD FOR: leverandørprivilegium ER EN DEL AF: konkurskrav Italiensk privilegio generale dei crediti per retribuzioni ai prestatori di lavoro Kilde til term: Kilde til definition: Kommentar: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag, som er inspireret af art bis, co. 1, n. 1 c.c.. credito sorto dai rapporti di lavoro subordinati ES: : Eva Sinding Begrebet forekommer i art bis, co. 1, n. 1 codice civile men behandles ikke i fremstillinger af konkursretten. Begrebet er ikke ækvivalent.

134 Dansk massekrav Kilde til term: ØrgK02: - s. 142 Termen nævnes i konkurslovens kapitel 9, 84 stk. 2. Et massekrav skal opfyldes til forfaldstid og efter sit eget indhold. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 142 De egentlige massekrav omfatter omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling samt gæld opstået under konkursbehandlingen. Kilde til eksempel: Jur04: - s. 231 krav, som vedrører boets kreditorer og skal opfyldes forud for konkurskreditorerne -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 142 Kommentar: Uddybende forklaring fremgår også af jur.ord.04 s Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men både i dansk og italiensk faglitteratur er der diskussion om afgrænsning af kravene. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.1; PLACERING: boets gæld HAR DEL: priviligeret krav ER EN TYPE AF: konkursorden Italiensk credito verso la massa fallimentare Kilde til term: BobD96: - s. 416 Dai crediti verso il fallito, che sono quelli sorti anteriormente alla dichiarazione di fallimento, occorre distinguere i crediti verso la massa fallimentare, che sono quelli sorti successivamente alle dischiarazione di fallimento. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 416 Italiensk credito di massa Kilde til term: VasD02: - s. 116 A questo punto conviene considerare brevemente la questione relativa all'accertamento dei crediti di massa. Kilde til eksempel: VasD02: - s. 116 credito che viene pagato prima dei crediti verso ilfallito -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 416 Kommentar: credito verso il fallito Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke helt ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.1; COLLOCAZIONE: debiti della massa HAR DEL: credito privilegiato ER EN TYPE AF: ordine di distribuzione delle somme

135 Dansk sekundært massekrav Kilde til term: ØrgK02: - s. 155, note 61 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Det har været diskuteret, om disse krav mest træffende karakteriseres som massekrav af 2. klasse (sekundære massekrav) eller som priviligerede krav af 1. klasse. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 155, note 61 Dansk massekrav af 2. klasse Kilde til term: ØrgK02: - s. 155, note 61 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Det har været diskuteret, om disse krav mest træffende karakteriseres som massekrav af 2. klasse (sekundære massekrav) eller som priviligerede krav af 1. klasse. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 155 krav, der vedrører omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 155 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; ; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse efter "primære massekrav" ER EN TYPE AF: priviligeret krav ER EN DEL AF: konkurskrav Italiensk credito di secondo grado verso la massa fallimentare Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: credito della massa fallimentare che viene soddisfatto dopo i crediti prededucibili ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

136 Dansk mistænkelig periode Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra ØrgK02 s. 92, hvor han skriver om mistænkelige betalinger. periode før konkursdekretets afsigelse, i hvilken omstødelse kan finde sted -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 418 Begrebet er ikke ækvivalent. Italiensk periodo sospetto Kilde til term: BobD96: - s. 418 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Per ottenere la condanna dei terzi a restituire quanto ricevuto, dovrà pur sempre iniziare nei loro confronti una causa volta a far accertare dal tribunale che gli atti in questione sono stati compiuti dal fallito nel periodo sospetto. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 periodo anteriore al fallimento Kilde til definition: BobD96: - s. 418 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; ; FUNZIONE: nominazione del periodo revocatorio anteriore al fallimento ER ASSOCIERET MED: nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento

137 Dansk nærstående Kilde til term: KL77: - 2 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Termen er et lovteknisk dansk fagudtryk, som ikke findes tilsvarende på italiensk. Anvendes i forbindelse med omstødelse og konkursordenen. Begrebet nærstående blev, ligesom begrebet fristdagen, introduceret i dansk retssprog med konkursudvalgets betænkning. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 9 person, der er nærtbeslægtet til skyldneren eller en nærtbeslægtet person, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af et selskabs kapital i forening med skyldneren -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 251 Kommentar: Lovens definition er ikke udtømmende og temmelig uklar jfr. ØrgK02 s. 10 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-2; FUNKTION: afgrænsning af personkreds ER EN DEL AF: konkurslov Italiensk persona fisica o personalità giuridica a lui prossima Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra ØrgK02 s persone imparentate con il fallito e situazioni in cui il fallito o imparentati direttamente o indirettamente possiedono una grande quota di una società Kilde til definition: Jur04: - s. 251 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

138 Dansk objektiv omstødelse Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 Reglerne om objektiv omstødelse af kreditorbegunstigelser findes i Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 retsskridt mod disposition, som kan fordres omstødt uafhængigt af om fordringshaveren kendte til skyldnerens insolvens -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 81 Kommentar: Begrebet står i modsætning til subjektiv omstødelse. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.1; BEHANDLING: uden insolvensbevis ER ASSOCIERET MED: gave ER EN TYPE AF: omstødelse Italiensk presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare Kilde til term: Diz05: - s. 374 Dispositionerne bliver 'automaticamente inefficaci', Bob. s. 418 Le presunzioni legali inoltre possono essere assolute (dette anche iuris et de iurie) e relative (...). La distinzione è rilevante giacchè per le prime non è ammassa la prova contraria. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 374 Kilde til definition: Kommentar: presunzione per cui non è ammessa la prova dello stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet bygger på omfanget af bevisførelse.presunzione relativa periodo sospetto Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.1; TRATTAMENTO: senza la prova dello stato d'insolvenza ER ASSOCIERET MED: atto a titolo gratuito ER EN TYPE AF: revocatoria fallimentare

139 Dansk omstødelse Kilde til term: KL77: - kapitel 8 Omstødelse vil altså kunne ske, selv om det kan bevises, at skyldneren var solvent... Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 91 retshandling, der tilsidesætter dispositioner, der forringer boets aktiver eller forrykker forholdet mellem kreditorerne -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 257 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-2; VIRKNING: generhvervelse af boets aktiver ER EN DEL AF: konkurs Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4; VIRKNING: tilbageførelse af aktiver til konkursboet HAR UNDERTYPE: subjektiv omstødelse HAR UNDERTYPE: objektiv omstødelse ER ASSOCIERET MED: forringende disposition ER ASSOCIERET MED: forrykkende disposition Italiensk revocatoria fallimentare sg ubestemt Kilde til term: Diz05: - s. 59 La legge fallimentare predispone anzitutto il rimedio della azione revocatoria fallimentare. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 azione per far dichiarare inefficaci gli atti pregiudizievoli alla massa dei creditori o alla parità di trattamento tra creditori -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 417 Kommentar: revocatoria opdeles i revocatoria fallimentare og revocatoria ordinaria. Sidstnævnte fremgår af codice civile artt og kan anvendes såvel inden for som uden for konkurs men behandles ikke her. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-2; EFFETTO: recupero di attività a favore del patrimonio del debitore ER EN DEL AF: fallimento Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4; EFFETTO: recupero di attività a favore del patrimonio HAR UNDERTYPE: presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare HAR UNDERTYPE: presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare ER ASSOCIERET MED: atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori ER ASSOCIERET MED: atto che pregiudica la massa dei creditori

140 Dansk primært massekrav Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: Kommentar: krav, som betales fuldt ud og før alle andre krav ES: : Eva Sinding Står i modsætning til sekundært massekrav Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Kommentar (redaktør): Se begrebssystem nr. 9 Italiensk credito prededucibile Kilde til term: VasD02: - s. 232 La graduazione tra crediti prededucibili e crediti assistiti da garanzia reale Kilde til eksempel: VasD02: - s. 232 credito della massa fallimentare che viene pagato in prededuzione -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 416 Kommentar: Begrebet svarer nogenlunde til KL 93-krav ("primært massekrav") Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; ; ORDINE: soddisfazione integrale dei crediti della massa GÅR FORUD FOR: credito con prelazione ER EN TYPE AF: credito privilegiato

141 Dansk urådighed Kilde til term: KL77: - 30 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s Termen anvendes i konkurslovens kap. 4 om konkursens virkninger og er den hyppigst forekommende. Efter udløb af det døgn, hvori bekendtgørelse i statstidende om konkursen har fundet sted, har skyldnerens urådighed virkning overfor enhver. Kilde til eksempel: KL77: - 30 stk 2 hermed er princippet om skyldnerens urådighed knæsat så udtrykkeligt, som det lovteknisk er muligt. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 33 Dansk rådighedsfratagelse Kilde til term: KL77: - 26 stk. 4 Termen anvendes i konkurslovens 26 om anticiperet urådighed. Rådighedsfratagelsen ophører, hvis konkursbegæringen tilbagekaldes... Kilde til eksempel: KL77: - 26 stk. 4 fratagelse af retten til at råde over sin formue -/ES Kilde til definition: KL77: - 29 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-4; FUNKTION: fastfrysning af skyldnerens formue ER EN DEL AF: konkurslov Italiensk spossessamento Kilde til term: BobD96: - s. 413 È questo il cosiddetto spossessamento sancito dall'art. 42 L.F. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 413 Italiensk perdere il diritto di disporre Kilde til term: Vas: : Francesco Vassalli - forelæsning 2006 provvedimento che priva il fallito dell'amministrazione e della disponibilità dei suoi beni -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 42

142 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-3; FUNZIONE: congelamento del patrimonio del debitore ER EN DEL AF: legge fallimentare

143 Dansk senere end seks måneder før fristdagen Kilde til term: KL77: - 64 stk. 1 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent.fristdagen anvendes som oftest i sin bestemte form som i loven men ses også i sin ubestemte form jfr. jur.ord.04 s. 143 og ØrgK02 s. 4: Etablering af fristdag... Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Kilde til eksempel: KL77: - 64 stk. 1 Kilde til definition: Kommentar: tidsrum, der ligger seks måneder forud for registrering af skyldnerens insolvens hos en offentlig myndighed ES: : Eva Sinding Begrebet er et eksempel på, hvordan begrebet fristdagen bruges. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-1-2; ANVENDELSE: fastlæggelse af skæringsdag for omstødelse ER ASSOCIERET MED: fristdag Italiensk nei sei mesi anteriori al giorno registrato dello stato d'insolvenza Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag af omstødelsesreglen i KL 64 stk. 1. Inspiration er hentet fra art. 64 L.F. Kilde til definition: periodo che predispone il remedio della azione revocatoria fallimentare -/ES ES: : Eva Sinding Begrebet er ikke ækvivalent.

144 Dansk senere end to år før konkursdekretets afsigelse Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: Kommentar: tidsrum, der ligger indtil to år forud for registrering af skyldnerens insolvens hos en offentlig myndighed ES: : Eva Sinding Begrebet er konstrueret for at forklare, hvordan fristregler beregnes i italiensk konkursret og skal ses i sammenhæng med senere end seks måneder før fristdagen. Begrebet er ikke ækvivalent. Italiensk nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento Kilde til term: LF42: - art. 64 Termen er ikke ækvivalent. Sono privi di effetto rispetto ai creditori, se compiuti dal fallito nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento, gli atti a titolo gratuito.. Kilde til eksempel: LF42: - art. 64 periodo sospetto che predispone il remedio della azione revocatoria fallimentare -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 418 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-1-2; APPLICAZIONE: fissaggio di un termine revocatorio ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento ER ASSOCIERET MED: periodo sospetto

145 Dansk simpelt krav Kilde til term: KLkom97: - nr. 295 Termen anvendes ikke i konkursloven og forekommer kun få steder i juridisk faglitteratur (se ØrgK02 s. 169: De simple krav). Ikke desto mindre er det et gængs fagudtryk i den praktiske juridiske verden. Ovenstående eksempel er taget fra en dom. skattepligtig del af dagpenge/diæter anset for arbejdsvederlag, mens en skattefri godtgørelse, modsvarende faktiske udgifter var simpelt krav Kilde til eksempel: KLkom97: - nr. 295 Dansk simpel fordring Kilde til term: KLkom97: - nr. 295 I KL 97 anvendes termen : de øvrige fordringer. Skattevæsenets krav var simpel fordring. Kilde til eksempel: KLkom97: - nr. 295 krav, som omfatter konkurskreditorernes fordringer og dækkes i henhold til ligelighedsprincippet -/ ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 169 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-4; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse af konkurskrav (leverandører) EFTERFØLGER: leverandørprivilegium GÅR FORUD FOR: efterstillet krav ER EN DEL AF: konkurskrav Italiensk credito chirografario Kilde til term: Diz05: - s. 131 Per il pagamento dei creditori chirografari, in proporzione dell'ammontare del credito per cui ciascuno di essi fu ammesso. Kilde til eksempel: LF42: - art. 111, co. 1, n. 3 credito che non gode di alcun privilegio e che viene pagato secondo il principio della parità di trattamento dei creditori Kilde til definition: Diz05: - s. 131 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke helt ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.2-2; ORDINE: soddisfazione dei crediti verso il fallito (fornitori) EFTERFØLGER: credito privilegiato GÅR FORUD FOR: credito ammesso tardivamente ER EN DEL AF: credito verso il fallito

146 Dansk subjektiv omstødelse Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 De subjektive regler om omstødelse findes i generalklaususlen i Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 retsskridt mod disposition, som kan fordres omstødt, hvis fordringshaveren kendte eller burde kende skyldnerens insolvens -/ ES Kilde til definition: KL77: - 74 Kommentar: Begrebet står i modsætning til objektiv omstødelse. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.2; BEHANDLING: med insolvensbevis ER EN TYPE AF: omstødelse ER ASSOCIERET MED: disposition mellem ægtefæller ER ASSOCIERET MED: uforfalden gæld Italiensk presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare Kilde til term: Diz05: - s. 374 Le presunzioni legali inoltre possono essere assolute (...) e relative (dette anche iuris tantum). Kilde til eksempel: Diz05: - s. 374 Kilde til definition: Kommentar: presunzione per cui è ammessa la prova dello stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet bygger omfanget af bevisførelse.presunzione assoluta periodo sospetto Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.2; TRATTAMENTO: con la prova dello stato d'insolvenza ER EN TYPE AF: revocatoria fallimentare ER ASSOCIERET MED: atto compiuto tra coniugi ER ASSOCIERET MED: pagamento anticipato

147 Dansk udlodning Kilde til term: KL77: - kapitel 18 Udlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid. Kilde til eksempel: KL77: udbetaling af de i et bo værende midler til de berettigede Kilde til definition: Jur04: - s. 350 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-7; VIRKNING: deling af boet boets midler EFTERFØLGER: konkursdekrets afsigelse ER EN DEL AF: konkurs ER ASSOCIERET MED: dividende Italiensk ripartizione Kilde til term: LF42: - art. 110 Il curatore, ogni due mesi a partire dalla data del decreto previsto dall'art. 97, salvo che il giudice delegato stablisca un termine diverso, deve presentare un prospetto delle somme disponibili ed un progetto di ripartizione delle medesime, riservate quelle occorrenti per la procedura. Kilde til eksempel: LF42: - art. 110, co. 1 suddivisione, tra i creditori, dell'attivo fallimentare Kilde til definition: Ndiz01: - s Kommentar: Termen 'dividendo' kan ikke bruges i denne sammenhæng, da den dækker et andet begreb, sei stedet moneta fallimentare Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-7; EFFETTO: riparto dell'attivo EFTERFØLGER: dichiarazione di fallimento ER ASSOCIERET MED: moneta fallimentare ER EN DEL AF: fallimento

148 Dansk uforfalden gæld Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen 'uforfalden gæld' er et almindeligt anvendt fagudtryk. Det anvendes ikke direkte i faglitteraturen men fremgår tydeligt i forskellige sammenhænge på internettet. betaling af gæld før normal betalingstid Kilde til definition: KL77: - 67 stk. 1 Kommentar: Betaling af uforfalden gæld er en typisk forrykkende disposition. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.4.2; OPRINDELSE: betaling af kreditor før forfaldstid ER ASSOCIERET MED: subjektiv omstødelse ER EN TYPE AF: forrykkende disposition Italiensk pagamento anticipato Kilde til term: BobD96: - s. 418 Termen 'pagamento non scaduto' anvendes også men fremgår ikke af den valgte faglitteratur.... i pagamenti anticipati si presumano fatti per favorire alcuni creditori con danno degli altri. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 pagamento di credito che scade nel giorno della dichiarazione di fallimento o posteriore Kilde til definition: LF42: - art. 65 Kommentar: Se også om begrebet i Vassalli II.1 s. 47 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.4.2; SORGENTE: pagamento di un credito non scaduto ER ASSOCIERET MED: presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare ER EN TYPE AF: atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori

149 Dansk universalforfølgning Kilde til term: Jur04: - s. 356 tvangsfuldbyrdelse, der er rettet mod hele skyldnerens formue -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 356 Kommentar: Begrebet 'tvangsfuldbyrdelse' er synonymt med begrebet 'kreditorforfølgning', fordi de begge betyder retsforfølgning af en skyldner. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1; OMFANG: hele formuen HAR UNDERTYPE: konkurs Italiensk procedura concorsuale Kilde til term: Ndiz01: - s. 590 Term (1) er den mest anvendte. Il fallimento è una procedura concorsuale rivolta, attraverso la liquidazione delle attività esistenti nel patrimonio del debitore, alla realizzazione coattiva e paritaria dei diritti dei creditori. Kilde til eksempel: Ndiz01: - s. 590 Italiensk processo di esecuzione collettiva Kilde til term: Diz05: - s. 192 Term (2) ses også anvendt men ikke ofte, da den nok snarere fremstår som en forklaring til term (1). Il fallimento è uno speciale processo di esecuzione collettiva di natura pubblicistica. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 192 esecuzione coattiva che sottopone l'intero patrimonio del debitore ad esecuzione -/ES Kilde til definition: Ndiz01: - s Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1; ESTENSIONE: l'intero patrimonio HAR UNDERTYPE: fallimento

150 6.2.2Italiensk til dansk

151 Italiensk atto a titolo gratuito Kilde til term: LF42: - art. 64 Højere stillag. Atti a titolo gratuito sono privi di effetto rispetto ai creditori, se compiuti dal fallito nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento. Kilde til eksempel: LF42: - art. 64 Italiensk regalo Kilde til term: LF42: - art. 64 Den mest almindeligt term i daglig tale. A meno che si tratti di regali d'uso o di atti compiuti in adempimento di un dovere morale o a scopo di pubblica utilità. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 atto unilaterale a favore della gratuità -/ES Kilde til definition: VasD97: - s. 22 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.3.1; SORGENTE: donazione compiuta a beneficio del ricevente ER ASSOCIERET MED: presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare ER EN TYPE AF: atto che pregiudica la massa dei creditori Dansk gave Kilde til term: KL77: - 64 Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Kilde til eksempel: KL77: - 64 stk. 1 Dansk gavedisposition Kilde til term: ØrgK02: - s. 83 Ud over dispositioner som rene gaver, rammer denne regel altså kun camouflerede og partielle gaver. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 83 disposition, der indebærer en formuefordel for modtageren, og som fremtræder som en gavmildhedsakt -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 83 Kommentar: En gave er typisk en forringende disposition.

152 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.3.1; OPRINDELSE: overdragelse af vederlagsfri formuefordel til modtager ER ASSOCIERET MED: objektiv omstødelse ER EN TYPE AF: forringende disposition

153 Italiensk atto che pregiudica la massa dei creditori Kilde til term: BobD96: - s. 417 Un imprenditore che versa in cattive acque, e si dibatte per evitare o allontanare il fallimento, compie comunemente atti che pregiudicano la massa dei creditori o la parità di trattamento tra creditori. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 417 atto che ha diminuito la garanzia patrimoniale -/ES Kilde til definition: VasD97: - s. 13 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.3; EFFETTO: deterioramento delle attività fallimentari ER ASSOCIERET MED: revocatoria fallimentare HAR UNDERTYPE: atto a titolo gratuito Dansk forringende disposition Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 Omstødelsesinstituttet bygger på en skillelinie mellem forringende dispositioner og kreditorbegunstigelser,forrykkende dispositioner. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 disposition, som forrringer boets aktiver -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 257 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.3; VIRKNING: forringelse af boets aktiver HAR UNDERTYPE: gave ER ASSOCIERET MED: omstødelse

154 Italiensk atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori Kilde til term: BobD96: - s. 417 Un imprenditore che versa in cattive acque, e si dibatte per evitare o allontanare il fallimento, compie comunemente atti che pregiudicano la massa dei creditori o la parità di trattamento tra creditori. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 417 Kilde til definition: atto che ha favorito un creditore ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.4; EFFETTO: spostamento dei raporti tra creditori HAR UNDERTYPE: pagamento anticipato ER ASSOCIERET MED: revocatoria fallimentare HAR UNDERTYPE: atto compiuto tra coniugi Dansk forrykkende disposition Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 Omstødelsesinstituttet bygger på en skillelinie mellem forringende dispositioner og kreditorbegunstigelser (forrykkende dispositioner). Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 Dansk kreditorbegunstigelse Kilde til term: ØrgK02: - s. 114 Betaling af gæld er en kreditorbegunstigelse, hvad enten der er tale om forfalden eller uforfalden gæld. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 114 disposition, som forrykker forholdet mellem kreditorerne -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 114 Kommentar: Forrykkende dispositioner er i strid med ligelighedsprincippet. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.4; VIRKNING: forrykkelse af forholdet mellem konkurskreditorerne ER ASSOCIERET MED: omstødelse HAR UNDERTYPE: uforfalden gæld HAR UNDERTYPE: disposition mellem ægtefæller

155 Italiensk atto compiuto tra coniugi Kilde til term: LF42: - art. 69 Gli atti previsti dall'art. 67, compiuti tra coniugi nel tempo in cui il fallito esercitava una impresa, sono revocati se il coniuge non prova che ignorava lo stato d'insolvenza del coniuge fallito. Kilde til eksempel: LF42: - art. 69, co. 1 atto patrimoniale tra marito e moglie -/ES Kilde til definition: VasD97: - s. 76 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.4.1; SORGENTE: attribuzione patrimoniale a beneficio del coniuge ER ASSOCIERET MED: presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare ER EN TYPE AF: atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori Dansk disposition mellem ægtefæller Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen findes ikke i konkursloven, fordi dispositioner mellem ægte fæller er omfattet af begrebet nærstående, se dette. Af samme grund bruges termen ikke i faglitteratur om konkurs. At "de nævnte personers ægtefæller" ubetinget er skyldnerens nærstående og dermed falder ind under de skærpede omstødelsesregler, er næppe ubetænkeligt. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 11 Kilde til definition: viljeserklæring vedrørende overdragelse af et formuegode fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.4.1; OPRINDELSE: overdragelse af formuefordel til ægtefælle ER ASSOCIERET MED: subjektiv omstødelse ER EN TYPE AF: forrykkende disposition

156 Italiensk chiedere la dichiarazione di fallimento Kilde til term: BobD96: - s. 410 italiensk ret er ikke konsekvent i anvendelse af termen. deve chiedere al tribunale competente di dichiararne il fallimento: la dichiarazione di fallimento... Kilde til eksempel: BobD96: - s. 410 richiesta, ricorso o istanza per la dichiarazione di fallimento -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Kommentar: De tre substantiver i definitionen er de korrekte termer i henhold til art. 6 L.F. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-5; EFFETTO: procedimento del tribunale fallimentare GÅR FORUD FOR: dichiarazione di fallimento ER EN DEL AF: fallimento Dansk konkursbegæring Kilde til term: KL77: - 23 En fordringshavers konkursbegæring skal angive de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Kilde til eksempel: KL77: - 23 Kilde til definition: anmodning om, at skyldnerens formue tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-5; VIRKNING: skifteretten behandler GÅR FORUD FOR: konkursdekrets afsigelse ER EN DEL AF: konkurs

157 Italiensk credito ammesso tardivamente Kilde til term: LF42: - art. 112 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Partecipazione dei creditori ammessi tardivamente. Kilde til eksempel: LF42: - art. 112 credito che concorre alle ripartizioni posteriori alla loro ammissione in proporzione del respettivo credito -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 112 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.2-3; ORDINE: soddisfazione dei crediti posteriori alla loro ammissione EFTERFØLGER: credito chirografario ER EN DEL AF: credito verso il fallito Dansk efteranmeldt krav Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra BobD96 s krav, der er kommet til efter anmeldelsesfristens udløb -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 422 Kommentar: Begrebet anvendes meget sjældent i dansk konkursret, men det eksisterer, forstået på den måde, at anmeldelsesfristens udløb ikke prækluderer nye krav. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

158 Italiensk credito chirografario Kilde til term: Diz05: - s. 131 Per il pagamento dei creditori chirografari, in proporzione dell'ammontare del credito per cui ciascuno di essi fu ammesso. Kilde til eksempel: LF42: - art. 111, co. 1, n. 3 credito che non gode di alcun privilegio e che viene pagato secondo il principio della parità di trattamento dei creditori Kilde til definition: Diz05: - s. 131 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke helt ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.2-2; ORDINE: soddisfazione dei crediti verso il fallito (fornitori) EFTERFØLGER: credito privilegiato ER EN DEL AF: credito verso il fallito GÅR FORUD FOR: credito ammesso tardivamente Dansk simpelt krav Kilde til term: KLkom97: - nr. 295 Termen anvendes ikke i konkursloven og forekommer kun få steder i juridisk faglitteratur (se ØrgK02 s. 169: De simple krav). Ikke desto mindre er det et gængs fagudtryk i den praktiske juridiske verden. Ovenstående eksempel er taget fra en dom. skattepligtig del af dagpenge/diæter anset for arbejdsvederlag, mens en skattefri godtgørelse, modsvarende faktiske udgifter var simpelt krav Kilde til eksempel: KLkom97: - nr. 295 Dansk simpel fordring Kilde til term: KLkom97: - nr. 295 I KL 97 anvendes termen : de øvrige fordringer. Skattevæsenets krav var simpel fordring. Kilde til eksempel: KLkom97: - nr. 295 krav, som omfatter konkurskreditorernes fordringer og dækkes i henhold til ligelighedsprincippet -/ ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 169 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-4; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse af konkurskrav (leverandører) EFTERFØLGER: leverandørprivilegium GÅR FORUD FOR: efterstillet krav ER EN DEL AF: konkurskrav

159 Italiensk credito con prelazione Kilde til term: LF42: - art. 111, co. 1, n. 2 Per il pagamento dei crediti ammessi con prelazione sulle cose vendute secondo l'ordine assegnato dalla legge. Kilde til eksempel: LF42: - art. 111, co. 1, n. 2 credito della massa fallimentare che viene pagato a preferenza di crediti posteriori -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 370 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; ; ORDINE: soddisfazione dei crediti generali e dei crediti assistiti da garanzia reale EFTERFØLGER: credito prededucibile ER EN DEL AF: credito verso il fallito ER EN TYPE AF: credito privilegiato Dansk krav med fortrinsret Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til definition: Kommentar: krav, der fyldestgøres før øvrige kreditorer ES: : Eva Sinding Begrebet er ikke særlig præcist i sin betydning. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

160 Italiensk credito verso la massa fallimentare Kilde til term: BobD96: - s. 416 Dai crediti verso il fallito, che sono quelli sorti anteriormente alla dichiarazione di fallimento, occorre distinguere i crediti verso la massa fallimentare, che sono quelli sorti successivamente alle dischiarazione di fallimento. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 416 Italiensk credito di massa Kilde til term: VasD02: - s. 116 A questo punto conviene considerare brevemente la questione relativa all'accertamento dei crediti di massa. Kilde til eksempel: VasD02: - s. 116 credito che viene pagato prima dei crediti verso ilfallito -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 416 Kommentar: credito verso il fallito Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke helt ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.1; COLLOCAZIONE: debiti della massa HAR DEL: credito privilegiato ER EN TYPE AF: ordine di distribuzione delle somme Dansk massekrav Kilde til term: ØrgK02: - s. 142 Termen nævnes i konkurslovens kapitel 9, 84 stk. 2. Et massekrav skal opfyldes til forfaldstid og efter sit eget indhold. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 142 De egentlige massekrav omfatter omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling samt gæld opstået under konkursbehandlingen. Kilde til eksempel: Jur04: - s. 231 krav, som vedrører boets kreditorer og skal opfyldes forud for konkurskreditorerne -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 142 Kommentar: Uddybende forklaring fremgår også af jur.ord.04 s Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men både i dansk og italiensk faglitteratur er der diskussion om afgrænsning af kravene. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.1; PLACERING: boets gæld HAR DEL: priviligeret krav ER EN TYPE AF: konkursorden

161 Italiensk credito di secondo grado verso la massa fallimentare Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: credito della massa fallimentare che viene soddisfatto dopo i crediti prededucibili ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Dansk sekundært massekrav Kilde til term: ØrgK02: - s. 155, note 61 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Det har været diskuteret, om disse krav mest træffende karakteriseres som massekrav af 2. klasse (sekundære massekrav) eller som priviligerede krav af 1. klasse. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 155, note 61 Dansk massekrav af 2. klasse Kilde til term: ØrgK02: - s. 155, note 61 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Det har været diskuteret, om disse krav mest træffende karakteriseres som massekrav af 2. klasse (sekundære massekrav) eller som priviligerede krav af 1. klasse. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 155 krav, der vedrører omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 155 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; ; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse efter "primære massekrav" ER EN TYPE AF: priviligeret krav ER EN DEL AF: konkurskrav

162

163 Italiensk credito postergato Kilde til term: VasD02: - s. 242 A questa regola può, pero, derogarsi ove in sede di verificazione dello stato passivo, il credito ammesso in chirografo venga specificamente connotato come postergato. Kilde til eksempel: VasD02: - s. 242 credito che viene pagati dopo che tutti i creditori chirografari siano stati completamente soddisfatti - /ES Kilde til definition: VasD02: - s. 242 Kommentar: Begrebet forekommer ikke i L.F., men i faglitteraturen forstås det som et simpelt krav, der betales sidst. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Dansk efterstillet krav Kilde til term: ØrgK02: - s. 169 Om modregning med efterstillede krav se Kilde til eksempel: MunK05: - s. 582 Dansk efterstillet fordring Kilde til term: ØrgK02: - s. 169 Efter alle andre fordringer betales ifølge 98 i rækkefølge... Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 169 krav, der betales efter alle andre fordringer -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 169 Kommentar: Begrebet omfatter de krav, som er nævnt i KL 98. Begrebet er ækvivalent, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-5; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse af andre krav EFTERFØLGER: simpelt krav ER EN DEL AF: konkurskrav

164 Italiensk credito prededucibile Kilde til term: VasD02: - s. 232 La graduazione tra crediti prededucibili e crediti assistiti da garanzia reale Kilde til eksempel: VasD02: - s. 232 credito della massa fallimentare che viene pagato in prededuzione -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 416 Kommentar: Begrebet svarer nogenlunde til KL 93-krav ("primært massekrav") Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; ; ORDINE: soddisfazione integrale dei crediti della massa GÅR FORUD FOR: credito con prelazione ER EN TYPE AF: credito privilegiato Dansk primært massekrav Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: Kommentar: krav, som betales fuldt ud og før alle andre krav ES: : Eva Sinding Står i modsætning til sekundært massekrav Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Kommentar (redaktør): Se begrebssystem nr. 9

165 Italiensk credito privilegiato Kilde til term: Diz05: - s. 131 Termen anvendes som overbegreb til credito prededucibile og credito con prelazione. Occorre tuttavia fare una distinzione tra creditori privilegati, che sono i creditori muniti di pegno, ipoteca o privilegio sui beni del fallito, e creditori chirografari, che sono i creditori semplici, privi di una causa di prelazione. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 415 credito che gode di uno dei privilegi previsti dalla legge -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 131 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.1-1; ORDINE: soddisfazione prima dei crediti chirografari HAR UNDERTYPE: credito con prelazione HAR UNDERTYPE: credito prededucibile ER EN DEL AF: credito verso la massa fallimentare GÅR FORUD FOR: credito chirografario Dansk priviligeret krav Kilde til term: MunK05: - s. 545 Efter massekravene følger andre fortrinsrettigheder, priviligerede krav. Kilde til eksempel: MunK05: - s. 545 Dansk konkursprivilegium Kilde til term: ØrgK02: - s. 161 En virksomhedsleder har ikke konkursprivilegium for sit lønkrav. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 161 Dansk fortrinsberettiget krav Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen kan anvendes som ækvivalent men er ikke så hyppigt forekommende i dansk konkursret som de to ovenævnte termer. krav mod et konkursbo, som dækkes forud for anden gæld -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 275 Kommentar: Begrebet krav er synonymt med begrebet fordring, se dette. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens.

166 Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.1-1; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før konkurskrav HAR UNDERTYPE: sekundært massekrav ER EN DEL AF: massekrav GÅR FORUD FOR: lønprivilegium

167 Italiensk credito verso il fallito Kilde til term: BobD96: - s. 416 Termen anvendes ikke i loven men er et juridisk fagudtryk. Dai crediti verso il fallito, che sono quelli sorti anteriormente alla dichiarazione di fallimento occorre distinguere i crediti verso la massa fallimentare. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 416 credito sorto anteriormente alla dichiarazione di fallimento che viene pagato dopo i crediti privilegati -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 416 Kommentar: credito verso la massa fallimentare Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5.2; COLLOCAZIONE: debiti del fallito HAR DEL: credito chirografario HAR DEL: credito con prelazione HAR DEL: credito ammesso tardivamente ER EN TYPE AF: ordine di distribuzione delle somme Dansk konkurskrav Kilde til term: ØrgK02: - s. 147 Alle fordringer mod skyldneren kan gøres gældende som konkurskrav. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 147 krav, som vedrører skyldnerens kreditorer og skal fyldestgøres efter massekreditorerne -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 147 Kommentar: Begrebet dækker de kreditorer, som havde et gyldigt krav mod skyldneren ved konkursdekretets afsigelse jfr. KL 38. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2; PLACERING: skyldnerens gæld HAR DEL: leverandørprivilegium HAR DEL: simpelt krav HAR DEL: lønprivilegium HAR DEL: efterstillet krav HAR DEL: sekundært massekrav ER EN TYPE AF: konkursorden

168 Italiensk dichiarazione di fallimento Kilde til term: LF42: - art. 6 Kilde til term: Diz05: - s. 151 Iniziativa per la dichiarazione di fallimento. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 La dichiarazione di fallimento è una condizione di punibilità dei reati fallimentari. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 410 provvedimento del tribunale fallimentare accertante l'insolvenza di un imprenditoreper assoggettare il debitore alla procedura fallimentare -/ES Kilde til definition: Diz05: - s.150 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-1; FUNZIONE: accertamento dello stato d'insolvenza ER ASSOCIERET MED: sentenza dichiarativa di fallimento ER EN DEL AF: legge fallimentare ER ASSOCIERET MED: nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-6; EFFETTO: procedura fallimentare EFTERFØLGER: chiedere la dichiarazione di fallimento GÅR FORUD FOR: ripartizione ER ASSOCIERET MED: massa fallimentare ER EN DEL AF: fallimento ER ASSOCIERET MED: sentenza dichiarativa di fallimento Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2; EFFETTO: procedura fallimentare HAR UNDERTYPE: dichiarazione di fallimento su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio HAR UNDERTYPE: dichiarazione di fallimento su ricorso di uno o più creditori HAR UNDERTYPE: dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore Dansk konkursdekrets afsigelse Kilde til term: KL77: - 31 stk. 1 Efter konkursdekretets afsigelse kan udlæg eller arrest ikke foretages i den konkurs en omfattede formue. Kilde til eksempel: KL77: - 31 stk. 1 afgørelse om, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 200 Kommentar: Begrebet forstås som selve handlingen. Begrebet er ækvivalent.

169 Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-6; VIRKNING: konkursbehandling EFTERFØLGER: konkursbegæring ER EN DEL AF: konkurs ER ASSOCIERET MED: konkursbo ER ASSOCIERET MED: konkursdekret GÅR FORUD FOR: udlodning Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2; VIRKNING: konkursbehandling HAR UNDERTYPE: konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer HAR UNDERTYPE: konkursdekret afsagt på begæring af skyldneren

170 Italiensk dichiarazione di fallimento su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio Kilde til term: Ndiz01: - s. 591 Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er terminologisk interessant, fordi italiensk i sammenhæng med en offentlig myndigheds (en instans) konkursbegæring bruger termen 'su istanza di'. Il fallimento è dichiarato su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 provvedimento di fallimento sull'iniziativa delle autorità pubbliche -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2.3; INIZIATORE: autorità pubblica ER EN TYPE AF: dichiarazione di fallimento Dansk konkursdekret afsagt på begæring af en offentlig myndighed Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til term: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s. 29 Offentlige kreditorer kan naturligvis på samme måde som private fordringshavere fremkalde konkurs. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 29 Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til definition: Kommentar: anmodning fra offentlig myndighed om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding I praksis er det ofte Told- og Skat, som indgiver konkursbegæring.begrebet er et underbegreb af kreditorer i KL 17 stk. 1 og nævnes ikke særskilt i loven. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2.2.1; INITIATIVTAGER: offentlig myndighed ER EN TYPE AF: konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer

171 Italiensk dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore Kilde til term: Ndiz01: - s. 591 Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er terminologisk interessant, fordi italiensk i sammenhæng med skyldnerens egen konkursbegæring bruger termen 'su richiesta di' med konnotationen 'anmodning om'. Il fallimento è dichiarato su richiesta del debitore. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 provvedimento di fallimento sull'iniziativa del debitore -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2.1; INIZIATORE: debitore ER EN TYPE AF: dichiarazione di fallimento Dansk konkursdekret afsagt på begæring af skyldneren Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til term: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til definition: anmodning fra skyldneren om at hans bo tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2.1; INITIATIVTAGER: skyldner ER EN TYPE AF: konkursdekrets afsigelse

172 Italiensk dichiarazione di fallimento su ricorso di uno o più creditori Kilde til term: Ndiz01: - s. 591 Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er terminologisk interessant, fordi italiensk i sammenhæng med kreditors konkursbegæring bruger termen 'su ricorso di' med konnotationen 'at klage over noget'. Il fallimento è dichiarato su ricorso di uno o più creditori. Kilde til eksempel: LF42: - art. 6 provvedimento di fallimento sull'iniziativa del creditore -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 6 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 2.2; INIZIATORE: creditore ER EN TYPE AF: dichiarazione di fallimento Dansk konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer Kilde til term: ES: : Eva Sinding Kilde til term: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 1 Kilde til definition: anmodning fra kreditor om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 5-KONKURSDEKRET; 2.2; INITIATIVTAGER: kreditor HAR UNDERTYPE: konkursdekret afsagt på begæring af en offentlig myndighed ER EN TYPE AF: konkursdekrets afsigelse

173

174 Italiensk fallimento Kilde til term: Diz05: - s. 192 Kilde til term: DizR03: - s. 380 presupposto soggettivo del fallimento Fissando questo presupposto soggettivo, il nostro ordinamento - fedele, come quello francese, alla tradizione napoleonica - si differenza da altri ordinamenti che assoggettano al fallimento tutti i debitori insolventi. Kilde til eksempel: BobD96: - s.408 Kilde til definition: procedura concorsuale verso un debitore in stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1; PROCEDIMENTO: procedura fallimentare HAR DEL: presupposto soggettivo del fallimento HAR DEL: chiedere la dichiarazione di fallimento HAR DEL: ordine di distribuzione delle somme HAR DEL: revocatoria fallimentare HAR DEL: ripartizione HAR DEL: principio della parità di trattamento dei creditori HAR DEL: dichiarazione di fallimento ER EN TYPE AF: procedura concorsuale Dansk konkurs Kilde til term: Jur04: - s. 200 Konkurs er retsforfølgning mod en insolvent skyldner, hvorved hele hans formue inddrages til fyldestgørelse for samtlige hans kreditorer, således at rådigheden berøves skyldneren, kreditorerne stilles lige og individualforfølgning udelukkes. -/ES Kilde til eksempel: Jur04: - s. 200 Konkurs er fordringshavernes ultimative retsmiddel mod en insolvent skyldner. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 25 universalforfølgning mod en insolvent skyldner -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 200 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1; METODE: konkursbehandling HAR DEL: udlodning HAR DEL: ligelighedsprincip HAR DEL: konkursdekrets afsigelse HAR DEL: konkurssubjektivitet HAR DEL: omstødelse HAR DEL: konkursbegæring HAR DEL: konkursorden ER EN TYPE AF: universalforfølgning

175 Italiensk giorno registrato dello stato d'insolvenza Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra ØrgK02 s. 4 Kilde til definition: giorno in cui il tribunale fallimentare ha registrato lo stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Dansk fristdag Kilde til term: KL77: - 1 Kilde til term: ØrgK02: - s. 3-9 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. 'Dagen for begæringen bliver kun fristdag, hvis der ikke forinden er indgivet anmeldelse om betalingstandsning...' Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 5 dag, hvor skifteretten modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling eller konkurs... Kilde til definition: Jur04: - s. 143 Kommentar: Fristdagen er et lovteknisk begreb, som anvendes i forbindelse med omstødelse og konkursordenen. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-1; FUNKTION: skæringsdag for insolvens ER ASSOCIERET MED: fristdagsfundament ER EN DEL AF: konkurslov ER ASSOCIERET MED: senere end seks måneder før fristdagen

176 Italiensk ordine di distribuzione delle somme Kilde til term: LF42: - art. 111, co. 1 In questo quadro, le principali concernenti l'ordine di distribuzione delle somme ricavate riguardano: Kilde til eksempel: VasD02: - s. 231 Italiensk graduazione dei crediti Kilde til term: VasD02: - s. 230 Quando si predispone la graduazione dei crediti occorre anche conteggiare gli interessi maturati in costanza di fallimento sui... Kilde til eksempel: VasD02: - s. 231 operazione attraverso la quale i crediti che partecipano al riparto vengono collocati secondo la gerarchia delle prelazioni che li assistono Kilde til definition: VasD02: - s. 230 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-3; EFFETTO: graduazione dei crediti ER EN DEL AF: fallimento Begrebssystem: 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; 5; EFFETTO: graduazione dei crediti HAR UNDERTYPE: credito verso il fallito HAR UNDERTYPE: credito verso la massa fallimentare Dansk konkursorden Kilde til term: KL77: - kapitel 10 Termen nævnes i overskriften til konkurslovens kapitel 10 men forkommer ellers ikke i loven. Dette princip er dog i nogen grad modificeret med reglerne om konkursordenen. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 141 Sådanne krav fyldestgøres på samme plads i konkursordenen som fordringen. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 154 Kilde til definition: Kommentar: rækkefølge, der er prioriteret i konkursbo, og som kreditorerne fyldestgøres i henhold til ES: : Eva Sinding I juridisk ordbog s. 200 gives en forklaring på begrebet, men den lever ikke op til reglerne for udformning af definitioner.

177 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-3; VIRKNING: prioritering af fordringer ER EN DEL AF: konkurs Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5; VIRKNING: prioritering af fordringer HAR UNDERTYPE: konkurskrav HAR UNDERTYPE: massekrav

178 Italiensk stato d'insolvenza substantiv Kilde til term: LF42: - art. 5 L'insolvenza è il presupposto oggettivo del falimento Kilde til eksempel: BobD96: - s. 409 Lo stato di insolvenza è incapacità oggettiva dell'impresa di far fronte regolarmente alle passività esistenti, cioè alle scadenze fissate e con i mezzi normali di pagamento. Non basta addurre, in contrario, l'intrinseca solidità dell'impresa Kilde til eksempel: Diz05: - s. 251 Italiensk insolvente adjektiv Kilde til term: BobD96: - s. 408 Il presupposto soggettivo del fallimento è la qualità di imprenditore commerciale privato o non piccolo del debitore insolvente. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 408 incapacità oggettiva di far fronte regolarmente alle passività esistenti Kilde til definition: Diz05: - s. 251 Kommentar: Begrebet forstås som illikviditet, der betyder, at skyldneren ikke har frigjorte midler til at betale sine kreditorer. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-2-1; EFFETTO: manifestazione dello stato d'insolvenza ER EN DEL AF: presupposto oggettivo del fallimento Dansk insolvens substantiv Kilde til term: ØrgK02: - s. 21 Bevisbyrden for skyldnerens insolvens påhviler efter 17 stk. 2 fordringshaveren. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 23 Dansk insolvent adjektiv Kilde til term: KL77: - 17 stk. 2 En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages at være forbigående. Kilde til eksempel: KL77: - 17 stk. 2

179 økonomisk vanskelig situation, hvor en skyldner ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder -/ES Kilde til definition: KL77: - 17 stk. 2 Kommentar: Begrebet forstås som illikviditet, der betyder, at skyldneren ikke har frigjorte midler til at betale sine kreditorer til forfaldstid. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-3; FUNKTION: konstatering af betalingsudygtighed ER EN DEL AF: konkurslov

180 Italiensk legge fallimentare Kilde til term: Kilde til eksempel: VasD02: - forordet til bogen Termen anvendes som ækvivalent. Il presente volume completa l'esame della disciplina della procedura di fallimento esaminando e commentando le disposizioni che vanno dall'art. 92 all'art. 117 della legge fallimentare. VasD02: - forordet til bogen Kilde til definition: legge che disciplina il diritto fallimentare ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er i nogle tilfælde forskellige. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3; CONTENUTO: regole applicate sul fallimento HAR DEL: dichiarazione di fallimento HAR DEL: presupposto oggettivo del fallimento HAR DEL: spossessamento Dansk konkurslov Kilde til term: KL77: - overskrift til loven Loven fjernede definitivt den oprindelige konkurslov (lov nr. 51 af 25. marts 1872) fra den juridiske scene. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 1 Kilde til definition: lov, der regulerer det retlige område inden for konkurs ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent i hehold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3; INDHOLD: regler om konkurs HAR DEL: urådighed HAR DEL: nærstående HAR DEL: insolvens HAR DEL: fristdag

181 Italiensk massa fallimentare Kilde til term: BobD96: - s. 416 Occorre distinguere i crediti verso la massa fallimentare, che sono quelli sorti successivamente alla dichiarazione di fallimento in relazione all'attività degli organi fallimentari. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 416 Kilde til definition: patrimonio del fallito che costituisce le attività fallimentari -/ES LF42: - titolo secondo, capo quarto Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; ; EFFETTO: acquisizione di personalità giuridica ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento Dansk konkursbo Kilde til term: KL77: - 35 stk. 1 Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet med konkursboets tiltrædelse skiftes privat. Kilde til eksempel: KL77: - 35 stk. 1 juridisk person, der etableres af skifteretten på grundlag af et konkursdekret og omfatter skyldnerens formue -/ES Kilde til definition: KL77: - 32 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; ; VIRKNING: etablering af selvstændigt retssubjekt ER ASSOCIERET MED: konkursdekrets afsigelse

182 Italiensk moneta fallimentare Kilde til term: BobD96: - s. 415 Termen anvendes som ækvivalent. Essi ricevono soltanto il pagamento di una percentuale del loro credito (si usa dire che essi sono pagati in moneta fallimentare). Kilde til eksempel: BobD96: - s. 415 pagamento di una percentuale del credito ai creditori -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 415 Kommentar: Det danske begreb 'dividende' kan ikke bruges i konkurssammenhæng på italiensk. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; ; EFFETTO: soddisfazione parziale ER ASSOCIERET MED: ripartizione Dansk dividende Kilde til term: ØrgK02: - s. 186 Kilde til term: KL77: Afdrag fra en medskyldner nedsætter ikke fordringshaverens ret til dividende af hele sin fordring i skyldnerens bo. -/ES Kilde til eksempel: ØrgK02: - s forholdsmæssig andel, som en kreditor får udbetalt af et konkursbo efter realisering af boets aktiver Kilde til definition: Jur04: - s. 96 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; ; VIRKNING: forholdsmæssig fyldestgørelse ER ASSOCIERET MED: udlodning

183 Italiensk nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento Kilde til term: LF42: - art. 64 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Sono privi di effetto rispetto ai creditori, se compiuti dal fallito nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento, gli atti a titolo gratuito.. Kilde til eksempel: LF42: - art. 64 periodo sospetto che predispone il remedio della azione revocatoria fallimentare -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 418 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-1-2; APPLICAZIONE: fissaggio di un termine revocatorio ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento ER ASSOCIERET MED: periodo sospetto Dansk senere end to år før konkursdekretets afsigelse Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: Kommentar: tidsrum, der ligger indtil to år forud for registrering af skyldnerens insolvens hos en offentlig myndighed ES: : Eva Sinding Begrebet er konstrueret for at forklare, hvordan fristregler beregnes i italiensk konkursret og skal ses i sammenhæng med senere end seks måneder før fristdagen. Begrebet er ikke ækvivalent.

184 Italiensk nei sei mesi anteriori al giorno registrato dello stato d'insolvenza Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag af omstødelsesreglen i KL 64 stk. 1. Inspiration er hentet fra art. 64 L.F. Kilde til definition: periodo che predispone il remedio della azione revocatoria fallimentare -/ES ES: : Eva Sinding Begrebet er ikke ækvivalent. Dansk senere end seks måneder før fristdagen Kilde til term: KL77: - 64 stk. 1 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent.fristdagen anvendes som oftest i sin bestemte form som i loven men ses også i sin ubestemte form jfr. jur.ord.04 s. 143 og ØrgK02 s. 4: Etablering af fristdag... Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Kilde til eksempel: KL77: - 64 stk. 1 Kilde til definition: Kommentar: tidsrum, der ligger seks måneder forud for registrering af skyldnerens insolvens hos en offentlig myndighed ES: : Eva Sinding Begrebet er et eksempel på, hvordan begrebet fristdagen bruges. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-1-2; ANVENDELSE: fastlæggelse af skæringsdag for omstødelse ER ASSOCIERET MED: fristdag

185 Italiensk pagamento anticipato Kilde til term: BobD96: - s. 418 Termen 'pagamento non scaduto' anvendes også men fremgår ikke af den valgte faglitteratur.... i pagamenti anticipati si presumano fatti per favorire alcuni creditori con danno degli altri. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 pagamento di credito che scade nel giorno della dichiarazione di fallimento o posteriore Kilde til definition: LF42: - art. 65 Kommentar: Se også om begrebet i Vassalli II.1 s. 47 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.4.2; SORGENTE: pagamento di un credito non scaduto ER ASSOCIERET MED: presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare ER EN TYPE AF: atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori Dansk uforfalden gæld Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen 'uforfalden gæld' er et almindeligt anvendt fagudtryk. Det anvendes ikke direkte i faglitteraturen men fremgår tydeligt i forskellige sammenhænge på internettet. betaling af gæld før normal betalingstid Kilde til definition: KL77: - 67 stk. 1 Kommentar: Betaling af uforfalden gæld er en typisk forrykkende disposition. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.4.2; OPRINDELSE: betaling af kreditor før forfaldstid ER ASSOCIERET MED: subjektiv omstødelse ER EN TYPE AF: forrykkende disposition

186 Italiensk principio della parità di trattamento dei creditori Kilde til term: DizR03: - s. 380 La parità di trattamento dei creditori vale anche in altre fasi del fallimento. Kilde til eksempel: Vas: : Francesco Vassalli - forelæsning 2006 Italiensk par condìcio creditòrum Kilde til term: DizR03: - s ma anche altri interessi concorrenti ed essenzialmente l'interesse dello Stato alla par condicio creditorum vale a dire... la pari condizione dei creditori. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 192 principio della pari condizione dei creditori -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 192 Kommentar: Begrebet er ikke fuldt ud ækvivalent, fordi begrebet i dansk konkursret opfattes som ligelighed ved deling af boets midler, hvorimod italiensk konkursret opfatter begrebet som ligelighed behandling af kreditorerne, det vil sige også i andre faser af konkursbehandlingen. Begrebet må betragtes som ækvivalent uanset de nævnte nuanceforskelle. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-4; EFFETTO: trattamento paritaria ER EN DEL AF: fallimento Dansk ligelighedsprincip Kilde til term: ØrgK02: - s. 169 Under denne regel, som er centrum i konkursordenen, og som er eksponent for konkursrettens ligeligehedsprincip... -/ES Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 169 Dansk ligelighedsgrundsætning Kilde til term: Jur04: - s. 220 Den latinske term par condicio creditorum kendes også i dansk juridisk sprog men anvendes sjældent. princip om, at alle kreditorer i et konkursbo, som ikke har særlig fortrinsret, skal have ligelig fyldestgørelse -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 220 Kommentar: Begrebet er ikke fuldt ud ækvivalent, fordi begrebet i dansk konkursret opfattes som ligelighed ved deling af boets midler, hvorimod italiensk konkursret opfatter begrebet som ligelighed behandling af kreditorerne, det vil sige også i andre faser af konkursbehandlingen. Begrebet må betragtes som ækvivalent uanset de nævnte nuanceforskelle.

187 Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-4; VIRKNING: ligelig fyldestgørelse af kreditorerne ER EN DEL AF: konkurs

188 Italiensk spossessamento Kilde til term: BobD96: - s. 413 È questo il cosiddetto spossessamento sancito dall'art. 42 L.F. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 413 Italiensk perdere il diritto di disporre Kilde til term: Vas: : Francesco Vassalli - forelæsning 2006 provvedimento che priva il fallito dell'amministrazione e della disponibilità dei suoi beni -/ES Kilde til definition: LF42: - art. 42 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-3; FUNZIONE: congelamento del patrimonio del debitore ER EN DEL AF: legge fallimentare Dansk urådighed Kilde til term: KL77: - 30 stk. 1 Kilde til term: ØrgK02: - s Termen anvendes i konkurslovens kap. 4 om konkursens virkninger og er den hyppigst forekommende. Efter udløb af det døgn, hvori bekendtgørelse i statstidende om konkursen har fundet sted, har skyldnerens urådighed virkning overfor enhver. Kilde til eksempel: KL77: - 30 stk 2 hermed er princippet om skyldnerens urådighed knæsat så udtrykkeligt, som det lovteknisk er muligt. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 33 Dansk rådighedsfratagelse Kilde til term: KL77: - 26 stk. 4 Termen anvendes i konkurslovens 26 om anticiperet urådighed. Rådighedsfratagelsen ophører, hvis konkursbegæringen tilbagekaldes... Kilde til eksempel: KL77: - 26 stk. 4 fratagelse af retten til at råde over sin formue -/ES Kilde til definition: KL77: - 29

189 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-4; FUNKTION: fastfrysning af skyldnerens formue ER EN DEL AF: konkurslov

190 Italiensk periodo sospetto Kilde til term: BobD96: - s. 418 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Per ottenere la condanna dei terzi a restituire quanto ricevuto, dovrà pur sempre iniziare nei loro confronti una causa volta a far accertare dal tribunale che gli atti in questione sono stati compiuti dal fallito nel periodo sospetto. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 periodo anteriore al fallimento Kilde til definition: BobD96: - s. 418 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; ; FUNZIONE: nominazione del periodo revocatorio anteriore al fallimento ER ASSOCIERET MED: nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento Dansk mistænkelig periode Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra ØrgK02 s. 92, hvor han skriver om mistænkelige betalinger. periode før konkursdekretets afsigelse, i hvilken omstødelse kan finde sted -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 418 Begrebet er ikke ækvivalent.

191 Italiensk persona fisica o personalità giuridica a lui prossima Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra ØrgK02 s persone imparentate con il fallito e situazioni in cui il fallito o imparentati direttamente o indirettamente possiedono una grande quota di una società Kilde til definition: Jur04: - s. 251 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Dansk nærstående Kilde til term: KL77: - 2 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Termen er et lovteknisk dansk fagudtryk, som ikke findes tilsvarende på italiensk. Anvendes i forbindelse med omstødelse og konkursordenen. Begrebet nærstående blev, ligesom begrebet fristdagen, introduceret i dansk retssprog med konkursudvalgets betænkning. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 9 person, der er nærtbeslægtet til skyldneren eller en nærtbeslægtet person, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af et selskabs kapital i forening med skyldneren -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 251 Kommentar: Lovens definition er ikke udtømmende og temmelig uklar jfr. ØrgK02 s. 10 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-2; FUNKTION: afgrænsning af personkreds ER EN DEL AF: konkurslov

192 Italiensk presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare Kilde til term: Diz05: - s. 374 Dispositionerne bliver 'automaticamente inefficaci', Bob. s. 418 Le presunzioni legali inoltre possono essere assolute (dette anche iuris et de iurie) e relative (...). La distinzione è rilevante giacchè per le prime non è ammassa la prova contraria. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 374 Kilde til definition: Kommentar: presunzione per cui non è ammessa la prova dello stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet bygger på omfanget af bevisførelse.presunzione relativa periodo sospetto Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.1; TRATTAMENTO: senza la prova dello stato d'insolvenza ER ASSOCIERET MED: atto a titolo gratuito ER EN TYPE AF: revocatoria fallimentare Dansk objektiv omstødelse Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 Reglerne om objektiv omstødelse af kreditorbegunstigelser findes i Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 retsskridt mod disposition, som kan fordres omstødt uafhængigt af om fordringshaveren kendte til skyldnerens insolvens -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 81 Kommentar: Begrebet står i modsætning til subjektiv omstødelse. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.1; BEHANDLING: uden insolvensbevis ER ASSOCIERET MED: gave ER EN TYPE AF: omstødelse

193 Italiensk presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare Kilde til term: Diz05: - s. 374 Le presunzioni legali inoltre possono essere assolute (...) e relative (dette anche iuris tantum). Kilde til eksempel: Diz05: - s. 374 Kilde til definition: Kommentar: presunzione per cui è ammessa la prova dello stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet bygger omfanget af bevisførelse.presunzione assoluta periodo sospetto Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4.2; TRATTAMENTO: con la prova dello stato d'insolvenza ER EN TYPE AF: revocatoria fallimentare ER ASSOCIERET MED: atto compiuto tra coniugi ER ASSOCIERET MED: pagamento anticipato Dansk subjektiv omstødelse Kilde til term: ØrgK02: - s. 81 De subjektive regler om omstødelse findes i generalklaususlen i Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 81 retsskridt mod disposition, som kan fordres omstødt, hvis fordringshaveren kendte eller burde kende skyldnerens insolvens -/ ES Kilde til definition: KL77: - 74 Kommentar: Begrebet står i modsætning til objektiv omstødelse. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4.2; BEHANDLING: med insolvensbevis ER EN TYPE AF: omstødelse ER ASSOCIERET MED: disposition mellem ægtefæller ER ASSOCIERET MED: uforfalden gæld

194 Italiensk presupposto oggettivo del fallimento Kilde til term: BobD96: - s. 409 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Si dice perciò che l'insolvenza è il presupposto oggettivo del fallimento. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 409 Il presupposto oggettivo per essere soggettato a tutti i provvedimenti concorsuali. Kilde til eksempel: Vas: : Francesco Vassalli - forelæsning 2006 condizione inderogabile per essere assoggettato al fallimento -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 192 Kommentar: Begrebet modsvarer il presupposto soggettivo del fallimento og angiver den objektive betingelse for, at skyldneren kan erklæres konkurs, som er insolvens. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-2; FUNZIONE: condizione per il fallimento HAR DEL: stato d'insolvenza ER EN DEL AF: legge fallimentare Dansk konkursobjektivitet Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag. Kilde til definition: Kommentar: objektiv betingelse for, at en person kan erklæres konkurs ES: : Eva Sinding Begrebet anvendes ikke i dansk ret, men det dækker over den ufravigelige betingelse, at en debitor kun kan erklæres konkurs, hvis han er insolvent. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen men anvendes ikke.

195 Italiensk presupposto soggettivo del fallimento Kilde til term: BobD96: - s. 408 Il presupposto soggettivo del fallimento è la qualità di imprenditore commerciale privato e non piccolo del debitore insolvente. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 408 soggetto che può essere assoggettato al fallimento -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 192 Kommentar: Begrebet er centralt i italiensk konkursret, fordi det kun er en begrænset kreds, som kan erklæres konkurs. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-1; EFFETTO: fallimento dell'impreditore commerciale non piccolo ER EN DEL AF: fallimento Dansk konkurssubjektivitet Kilde til term: ØrgK02: - s. 12 Denne løsning ville være i overensstemmelse med sædvanlige betragtninger om konkurssubjektivitet. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 19 det subjekt, som kan erklæres konkurs Kilde til definition: ES: : Eva Sinding - s. 192 Kommentar: Begrebet anvendes ikke ofte, da dansk ret ikke har begænset den kreds, som kan erklæres konkurs. Den eneste betingelse i dansk konkursret er, at den fysiske eller juridiske person skal have retsevne. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-1; VIRKNING: konkurs ER EN DEL AF: konkurs

196 Italiensk privilegio generale dei crediti delle imprese fornitrici Termen er et oversættelsesforslag. Inspiration er hentet fra art bis co. 1, n. 5-ter, c.c. Kilde til definition: Kommentar: credito che ha privilegio per le imposte dei fornitori ES: : Eva Sinding Reglen forekommer ikke i italiensk konkursret. Begrebet er ikke ækvivalent. Dansk leverandørprivilegium Kilde til term: ØrgK02: - s. 167 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. Efter 96 stk. 1, omfatter privilegiet leverandørers krav på afgiften af varer. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 167 krav, der omfatter leverandørers afgifter til staten -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 167 Kommentar: Begrebet er omfattet af konkursordenen. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-3; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før simple krav EFTERFØLGER: lønprivilegium ER EN DEL AF: konkurskrav GÅR FORUD FOR: simpelt krav

197 Italiensk privilegio generale dei crediti per retribuzioni ai prestatori di lavoro Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag, som er inspireret af art bis, co. 1, n. 1 c.c.. Kilde til definition: Kommentar: credito sorto dai rapporti di lavoro subordinati ES: : Eva Sinding Begrebet forekommer i art bis, co. 1, n. 1 codice civile men behandles ikke i fremstillinger af konkursretten. Begrebet er ikke ækvivalent. Dansk lønprivilegium Kilde til term: ØrgK02: - s. 160 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. En virksomhedsleder har ikke konkursprivilegium for sit lønkrav. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 161 krav, der omfatter arbejds- og tjenesteforhold i skyldnerens virksomhed -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 160 Kommentar: Begrebet er omfattet af konkursordenen. Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 9-KONKURSORDEN; 5.2-2; RÆKKEFØLGE: fyldestgørelse før andre konkurskrav EFTERFØLGER: priviligeret krav GÅR FORUD FOR: leverandørprivilegium ER EN DEL AF: konkurskrav

198 Italiensk procedura concorsuale Kilde til term: Ndiz01: - s. 590 Term (1) er den mest anvendte. Il fallimento è una procedura concorsuale rivolta, attraverso la liquidazione delle attività esistenti nel patrimonio del debitore, alla realizzazione coattiva e paritaria dei diritti dei creditori. Kilde til eksempel: Ndiz01: - s. 590 Italiensk processo di esecuzione collettiva Kilde til term: Diz05: - s. 192 Term (2) ses også anvendt men ikke ofte, da den nok snarere fremstår som en forklaring til term (1). Il fallimento è uno speciale processo di esecuzione collettiva di natura pubblicistica. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 192 esecuzione coattiva che sottopone l'intero patrimonio del debitore ad esecuzione -/ES Kilde til definition: Ndiz01: - s Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1; ESTENSIONE: l'intero patrimonio HAR UNDERTYPE: fallimento Dansk universalforfølgning Kilde til term: Jur04: - s. 356 tvangsfuldbyrdelse, der er rettet mod hele skyldnerens formue -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 356 Kommentar: Begrebet 'tvangsfuldbyrdelse' er synonymt med begrebet 'kreditorforfølgning', fordi de begge betyder retsforfølgning af en skyldner. Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1; OMFANG: hele formuen HAR UNDERTYPE: konkurs

199 Italiensk revocatoria fallimentare sg ubestemt Kilde til term: Diz05: - s. 59 La legge fallimentare predispone anzitutto il rimedio della azione revocatoria fallimentare. Kilde til eksempel: BobD96: - s. 418 azione per far dichiarare inefficaci gli atti pregiudizievoli alla massa dei creditori o alla parità di trattamento tra creditori -/ES Kilde til definition: BobD96: - s. 417 Kommentar: revocatoria opdeles i revocatoria fallimentare og revocatoria ordinaria. Sidstnævnte fremgår af codice civile artt og kan anvendes såvel inden for som uden for konkurs men behandles ikke her. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-2; EFFETTO: recupero di attività a favore del patrimonio del debitore ER EN DEL AF: fallimento Begrebssystem: 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; 4; EFFETTO: recupero di attività a favore del patrimonio HAR UNDERTYPE: presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare HAR UNDERTYPE: presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare ER ASSOCIERET MED: atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori ER ASSOCIERET MED: atto che pregiudica la massa dei creditori Dansk omstødelse sg ubestemt Kilde til term: KL77: - kapitel 8 Omstødelse vil altså kunne ske, selv om det kan bevises, at skyldneren var solvent... Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 91 retshandling, der tilsidesætter dispositioner, der forringer boets aktiver eller forrykker forholdet mellem kreditorerne -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 257 Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-2; VIRKNING: generhvervelse af boets aktiver ER EN DEL AF: konkurs Begrebssystem: 7-OMSTØDELSE; 4; VIRKNING: tilbageførelse af aktiver til konkursboet HAR UNDERTYPE: objektiv omstødelse HAR UNDERTYPE: subjektiv omstødelse ER ASSOCIERET MED: forringende disposition ER ASSOCIERET MED: forrykkende disposition

200 Italiensk ripartizione Kilde til term: LF42: - art. 110 Il curatore, ogni due mesi a partire dalla data del decreto previsto dall'art. 97, salvo che il giudice delegato stablisca un termine diverso, deve presentare un prospetto delle somme disponibili ed un progetto di ripartizione delle medesime, riservate quelle occorrenti per la procedura. Kilde til eksempel: LF42: - art. 110, co. 1 suddivisione, tra i creditori, dell'attivo fallimentare Kilde til definition: Ndiz01: - s Kommentar: Termen 'dividendo' kan ikke bruges i denne sammenhæng, da den dækker et andet begreb, sei stedet moneta fallimentare Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; 1.1-7; EFFETTO: riparto dell'attivo EFTERFØLGER: dichiarazione di fallimento ER ASSOCIERET MED: moneta fallimentare ER EN DEL AF: fallimento Dansk udlodning Kilde til term: KL77: - kapitel 18 Udlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid. Kilde til eksempel: KL77: udbetaling af de i et bo værende midler til de berettigede Kilde til definition: Jur04: - s. 350 Begrebet er ækvivalent i henhold til definitionen, men reglerne er ikke ens. Begrebssystem: 1-KONKURS; 1.1-7; VIRKNING: deling af boet boets midler EFTERFØLGER: konkursdekrets afsigelse ER ASSOCIERET MED: dividende ER EN DEL AF: konkurs

201 Italiensk sentenza dichiarativa di fallimento Kilde til term: LF42: - art. 17 comunicazione e pubblicazione della sentenza dichiarativa di fallimento. La sentenza che dichiara il fallimento è comunicata per estratto... Kilde til eksempel: LF42: - art. 17 provvedimento dell'autorità giudiziaria che sottopone il patrimonio del debitore al fallimento -/ES Kilde til definition: Diz05: - s. 151 Kommentar: Begrebet forstås som selve dokumentet. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 4-LEGGE FALLIMENTARE; 3-1-1; EFFETTO: procedura fallimentare ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento Begrebssystem: 2-FALLIMENTO; ; EFFETTO: procedura fallimentare ER ASSOCIERET MED: dichiarazione di fallimento Dansk konkursdekret Kilde til term: KL77: - 27 stk. 2 afsigelse af konkursdekret er betinget af sikkerhedsstillelse... Kilde til eksempel: KL77: - 27 stk. 2 afgørelse om, at konkurs indtræder Kilde til definition: Jur04: - s. 200 Kommentar: Begrebet forstås ofte som selve dokumentet, hvori afgørelsen står. Begrebet er ækvivalent. Begrebssystem: 1-KONKURS; ; VIRKNING: konkursbehandling ER ASSOCIERET MED: konkursdekrets afsigelse

202 Italiensk soddisfazione Kilde til term: VasD02: - s. 231 Ordine di soddisfazione dei crediti Kilde til eksempel: VasD02: - s. 231 Segue il principio di soddisfazione per contributo proporzionale. Kilde til eksempel: VasD97: Italiensk soddisfacimento Kilde til term: Diz05: - s. 192 il patrimonio del debitore deve rappresentare la garanzia comune dei creditori, e questi ultimi debbono trovarvi tutti lo strummento di un pari soddisfacimento. Kilde til eksempel: Diz05: - s. 192 Kilde til definition: adempimento di un credito ES: : Eva Sinding Begrebet er ækvivalent. Dansk fyldestgørelse Kilde til term: KL77: - kapitel 9 Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant eller tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af pantsætters konkurs. Kilde til eksempel: KL77: - 91 opfyldelse af den ydelse, som en fordring indebærer -/ES Kilde til definition: Jur04: - s. 258 Begrebet er ækvivalent.

203 Italiensk titolo preliminare dello stato d'insolvenza Kilde til term: ES: : Eva Sinding Termen er et oversættelsesforslag, som er inspireret af begrebet fristdag. Kilde til definition: Kommentar: atto che fissa il giorno registrato dello stato d'insolvenza ES: : Eva Sinding Begrebet er en parallel til 'la dichiarazione di fallimento' i de tilfælde, hvor konkursdekretets afsigelse er skæringstidspunkt for beregning af frister. Begrebet er ikke ækvivalent. Dansk fristdagsfundament Kilde til term: ØrgK02: - s. 5 Termen kan ikke anvendes som ækvivalent. I praksis er anmeldelse om betalingsstandsning og begæring om konkurs langt de vigtigste fristdagsfundamenter. Kilde til eksempel: ØrgK02: - s. 5 dokument, som etablerer fristdagen -/ES Kilde til definition: ØrgK02: - s. 4-6 Begrebet er ikke ækvivalent. Begrebssystem: 3-KONKURSLOV; 3-1-1; VIRKNING: fastlæggelse af skæringsdag ER ASSOCIERET MED: fristdag

204 Alfabetisk liste: dansk-italiensk Dansk Synonymer Begrebssystemer Italiensk disposition mellem ægtefæller 7-OMSTØDELSE; atto compiuto tra coniugi; dividende 1-KONKURS; moneta fallimentare; efteranmeldt krav credito ammesso tardivamente; efterstillet fordring efterstillet krav; 9-KONKURSORDEN; credito postergato; efterstillet krav efterstillet fordring; 9-KONKURSORDEN; credito postergato; forringende disposition 7-OMSTØDELSE; atto che pregiudica la massa dei creditori; forrykkende disposition kreditorbegunstigelse ; 7-OMSTØDELSE; atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori; fortrinsberettiget krav priviligeret krav; konkursprivilegium; 9-KONKURSORDEN; credito privilegiato; fristdag 3-KONKURSLOV; giorno registrato dello stato d'insolvenza; fristdagsfundament 3-KONKURSLOV; titolo preliminare dello stato d'insolvenza; fyldestgørelse soddisfazione; soddisfacimento; gave gavedisposition; 7-OMSTØDELSE; atto a titolo gratuito; regalo; gavedisposition gave; 7-OMSTØDELSE; atto a titolo gratuito; regalo; insolvens insolvent; 3-KONKURSLOV; stato d'insolvenza; insolvente; insolvent insolvens; 3-KONKURSLOV; stato d'insolvenza; insolvente; konkurs 1-KONKURS; fallimento; konkursbegæring 1-KONKURS; chiedere la dichiarazione di fallimento; konkursbo 1-KONKURS; massa fallimentare; konkursdekret 1-KONKURS; sentenza dichiarativa di fallimento;

205 konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer konkursdekret afsagt på begæring af en offentlig myndighed konkursdekret afsagt på begæring af skyldneren 5-KONKURSDEKRET; 5-KONKURSDEKRET; 5-KONKURSDEKRET; dichiarazione di fallimento su ricorso di uno o più creditori; dichiarazione di fallimento su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio; dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore; konkursdekrets afsigelse 1-KONKURS; 5-KONKURSDEKRET; dichiarazione di fallimento; konkurskrav 9-KONKURSORDEN; credito verso il fallito; konkurslov 3-KONKURSLOV; legge fallimentare; konkursobjektivitet presupposto oggettivo del fallimento; konkursorden 1-KONKURS; 9-KONKURSORDEN; ordine di distribuzione delle somme; graduazione dei crediti; konkursprivilegium priviligeret krav; fortrinsberettiget krav; 9-KONKURSORDEN; credito privilegiato; konkurssubjektivitet 1-KONKURS; presupposto soggettivo del fallimento; krav med fortrinsret credito con prelazione; kreditorbegunstigelse forrykkende disposition; 7-OMSTØDELSE; atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori; leverandørprivilegium 9-KONKURSORDEN; privilegio generale dei crediti delle imprese fornitrici; ligelighedsgrundsætning ligelighedsprincip; 1-KONKURS; principio della parità di trattamento dei creditori; par condìcio creditòrum; ligelighedsprincip ligelighedsgrundsætn ing; 1-KONKURS; principio della parità di trattamento dei creditori; par condìcio creditòrum; lønprivilegium 9-KONKURSORDEN; privilegio generale dei crediti per retribuzioni ai prestatori di lavoro; massekrav 9-KONKURSORDEN; credito verso la massa fallimentare; credito di massa; massekrav af 2. klasse sekundært massekrav; 9-KONKURSORDEN; credito di secondo grado verso la massa fallimentare; mistænkelig periode periodo sospetto;

206 nærstående 3-KONKURSLOV; persona fisica o personalità giuridica a lui prossima; objektiv omstødelse 7-OMSTØDELSE; presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare; omstødelse 1-KONKURS; 7-OMSTØDELSE; revocatoria fallimentare; primært massekrav credito prededucibile; priviligeret krav konkursprivilegium; fortrinsberettiget krav; 9-KONKURSORDEN; credito privilegiato; rådighedsfratagelse urådighed; 3-KONKURSLOV; spossessamento; perdere il diritto di disporre; sekundært massekrav massekrav af 2. klasse; 9-KONKURSORDEN; credito di secondo grado verso la massa fallimentare; senere end seks måneder før fristdagen 3-KONKURSLOV; nei sei mesi anteriori al giorno registrato dello stato d'insolvenza; senere end to år før konkursdekretets afsigelse nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento; simpel fordring simpelt krav; 9-KONKURSORDEN; credito chirografario; simpelt krav simpel fordring; 9-KONKURSORDEN; credito chirografario; subjektiv omstødelse 7-OMSTØDELSE; presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare; udlodning 1-KONKURS; ripartizione; uforfalden gæld 7-OMSTØDELSE; pagamento anticipato; universalforfølgning 1-KONKURS; procedura concorsuale; processo di esecuzione collettiva; urådighed rådighedsfratagelse; 3-KONKURSLOV; spossessamento; perdere il diritto di disporre;

207 Alfabetisk liste: italiensk-dansk Italiensk Synonymer Begrebssystemer Dansk atto a titolo gratuito regalo; 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; gave; gavedisposition; atto che pregiudica la massa dei creditori 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; forringende disposition; atto che pregiudica la parità di trattamento tra creditori 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; forrykkende disposition; kreditorbegunstigelse; atto compiuto tra coniugi 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; disposition mellem ægtefæller; chiedere la dichiarazione di fallimento 2-FALLIMENTO; konkursbegæring; credito ammesso tardivamente 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; efteranmeldt krav; credito chirografario 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; simpelt krav; simpel fordring; credito con prelazione 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; krav med fortrinsret; credito di massa credito verso la massa fallimentare; 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; massekrav; credito di secondo grado verso la massa fallimentare sekundært massekrav; massekrav af 2. klasse; credito postergato efterstillet krav; efterstillet fordring; credito prededucibile 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; primært massekrav; credito privilegiato 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; priviligeret krav; konkursprivilegium; fortrinsberettiget krav; credito verso il fallito 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; konkurskrav;

208 credito verso la massa fallimentare credito di massa; 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; massekrav; dichiarazione di fallimento 4-LEGGE FALLIMENTARE; 2-FALLIMENTO; 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; konkursdekrets afsigelse; dichiarazione di fallimento su istanza del pubblico ministero oppure d'ufficio dichiarazione di fallimento su richiesta del debitore 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; konkursdekret afsagt på begæring af en offentlig myndighed; konkursdekret afsagt på begæring af skyldneren; dichiarazione di fallimento su ricorso di uno o più creditori 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO; konkursdekret afsagt på begæring af en eller flere kreditorer; fallimento 2-FALLIMENTO; konkurs; giorno registrato dello stato d'insolvenza fristdag; graduazione dei crediti ordine di distribuzione delle somme; 2-FALLIMENTO; 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; konkursorden; insolvente stato d'insolvenza; 4-LEGGE FALLIMENTARE; insolvens; insolvent; legge fallimentare 4-LEGGE FALLIMENTARE; konkurslov; massa fallimentare 2-FALLIMENTO; konkursbo; moneta fallimentare 2-FALLIMENTO; dividende; nei due anni anteriori alla dichiarazione di fallimento 4-LEGGE FALLIMENTARE; senere end to år før konkursdekretets afsigelse; nei sei mesi anteriori al giorno registrato dello stato d'insolvenza senere end seks måneder før fristdagen; ordine di distribuzione delle somme graduazione dei crediti; 2-FALLIMENTO; 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME; konkursorden; pagamento anticipato 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; uforfalden gæld; par condìcio creditòrum principio della parità di trattamento dei creditori; 2-FALLIMENTO; ligelighedsprincip; ligelighedsgrundsætning;

209 perdere il diritto di disporre spossessamento; 4-LEGGE FALLIMENTARE; urådighed; rådighedsfratagelse; periodo sospetto 4-LEGGE FALLIMENTARE; mistænkelig periode; persona fisica o personalità giuridica a lui prossima nærstående; presunzione assoluta dell'azione revocatoria fallimentare 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; objektiv omstødelse; presunzione relativa dell'azione revocatoria fallimentare 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; subjektiv omstødelse; presupposto oggettivo del fallimento 4-LEGGE FALLIMENTARE; konkursobjektivitet; presupposto soggettivo del fallimento 2-FALLIMENTO; konkurssubjektivitet; principio della parità di trattamento dei creditori par condìcio creditòrum; 2-FALLIMENTO; ligelighedsprincip; ligelighedsgrundsætning; privilegio generale dei crediti delle imprese fornitrici leverandørprivilegium; privilegio generale dei crediti per retribuzioni ai prestatori di lavoro lønprivilegium; procedura concorsuale processo di esecuzione collettiva; 2-FALLIMENTO; universalforfølgning; processo di esecuzione collettiva procedura concorsuale; 2-FALLIMENTO; universalforfølgning; regalo atto a titolo gratuito; 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; gave; gavedisposition; revocatoria fallimentare 2-FALLIMENTO; 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE; omstødelse; ripartizione 2-FALLIMENTO; udlodning; sentenza dichiarativa di fallimento 4-LEGGE FALLIMENTARE; 2-FALLIMENTO; konkursdekret; soddisfacimento soddisfazione; fyldestgørelse; soddisfazione soddisfacimento; fyldestgørelse; spossessamento perdere il diritto di disporre; 4-LEGGE FALLIMENTARE; urådighed; rådighedsfratagelse;

210 stato d'insolvenza insolvente; 4-LEGGE FALLIMENTARE; insolvens; insolvent; titolo preliminare dello stato d'insolvenza fristdagsfundament;