GULDINDIKATORPROJEKTET BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL

Transkript

1 8. JULI 2014 GULDINDIKATORPROJEKTET BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL 1 STØTTE TIL PROJEKTET Projektet er blevet præsenteret for følgegruppen på det 1. følgegruppemøde den 14. maj Her blev projektets formål og metode drøftet nærmere. Projektet har opnået stor opbakning fra alle følgegruppens deltagere, der har udtrykt et behov for et monitoreringsredskab, der på en simpel og overskuelig måde kan sige noget væsentligt om situationen for personer med handicap i Danmark. Der er enighed om, at et sæt af guldindikatorer for, hvordan det går med gennemførelsen af FN s Handicapkonvention i Danmark, er et praktisk, egnet og relevant monitoreringsredskab. 2 GULDINDIKATOR OG TRE UNDERINDIKATORER + KØN OG ETNICITET Der er i følgegruppen enighed om, at et sæt af 10 guldindikatorer vil kunne givet et relevant og sigende billede af, hvordan det går med gennemførelsen af Handicapkonventionen. Der er dog samtidig udtrykt bekymring for, at billedet ikke bliver tilstrækkeligt nuanceret og repræsentativt. På baggrund af følgegruppens bemærkninger foreslår Institut for Menneskerettigheder derfor, at der for hver guldindikator fastsættes tre underindikatorer, samt laves måling af guldindikatoren opdelt på hhv. køn og etnicitet. Følgegruppen drøftede, om guldindikatoren også fast burde opdeles på alder. Det blev besluttet, at opdeling på alder ikke bliver fast underindikator, men må vælges til af gruppen hvor det er særligt relevant, for eksempel som underindikator for guldindikatoren om diskrimination. Underindikatorerne skal sætte fokus på de særlige problemstillinger, der måtte være for bestemte grupper eller områder under de enkelte guldindikatorer. Derudover skal underindikatorerne i øvrigt være med til at nuancere billedet. De 5 underindikatorer er - ligesom guldindikatoren - ikke udtryk for en facitliste for Danmarks overholdelse af konventionen, men skal alene give et pejlemærke for status og udvikling på området. 3 PRIORITERING AF KRITERIERNE Det blev på 1. følgegruppemøde klart, at de foreslåede kriterier for udvælgelse af indikatorer ikke kan veje lige tungt, ligesom de ikke alle 1/4

2 har samme relevans for følgegruppens arbejde. For at forenkle og systematisere følgegruppens arbejde har Institut for Menneskerettigheder fastsat følgende primære kriterier: Definition af handicap: Det er afgørende, at indikatoren kan måles i forhold til personer med handicap. Da det er Handicapkonventionen, der monitoreres, er det konventionens handicapdefinition, der sigtes efter. Muligheden for international sammenlignelighed: Da projektet på sigt har som formål at opnå international konsensus, er det vigtigt allerede nu at prioritere indikatorer, som egner sig til anvendelse i andre lande. Relevans: Indikatorerne skal i videst muligt omfang afspejle den rettighed (konventionsbestemmelse), indikatoren sigter på, og den skal være relevant for målgruppen og interessenter. Derudover skal den afspejle de problemer, der måtte være på de enkelte områder. Herudover fastholdes de tidligere fastsatte kriterier, men nu som sekundære kriterier. De sekundære kriterier sigter nemlig først og fremmest på en vurdering af et allerede tilgængeligt datagrundlag. Det må imidlertid ikke være afgørende for guldindikatoren, om datagrundlaget er til stede eller ej, men det kan indgå i afvejningen i valget mellem flere indikatorer. Eksistens af data kan være tegn på, at der eksisterer en form for konsensus om en given indikator. Hvis datagrundlaget ikke er til stede, vil man i forbindelse med nærværende projekt kunne arbejde for, at det fremskaffes. De sekundære kriterier er: Muligheden for disaggregering og opdeling på individniveau: Det er en fordel, hvis indikatoren giver mulighed for at afdække, hvordan handicap spiller sammen med andre sociale forhold. Adgangen til data: Det er en fordel, hvis der jævnligt foretages indsamling af data, så indikatoren kan bruges til at belyse udvikling over tid. Robusthed: Indikatoren skal være så nøjagtig, pålidelig og valid som muligt, så den så vidt muligt måler det, den sigter på at måle. 2/4

3 4 HVILKE 10 RETTIGHEDER Det forudsættes, at slutproduktet skal være en liste over 10 guldindikatorer, som hver knytter sig til en nøglerettighed i FNs Handicapkonvention. Følgende seks rettigheder anses at være så centrale, at det anses for givet, at de skal være blandt de 10 guldindikatorer: Artikel 5 (diskrimination) Artikel 9 (tilgængelighed) Artikel 19 (independent living) Artikel 24 (uddannelse) Artikel 27 (arbejde og beskæftigelse) Artikel 29 (politisk deltagelse) Valget af de fire andre rettigheder skal foretages i samarbejde med følgegruppen efter forslag fra Institut of Menneskerettigheder og SFI. 5 INTERNATIONALT SAMARBEJDE Instituttet arbejder for, at FNs Handicapkomite anbefaler, at stater i deres gennemførelse af FNs Handicapkonvention bruger guldindikatorer som redskab for at måle konventionens gennemførelse, jf artikel 31. Instituttet er i dialog med internationale nøgleaktører om projektet, herunder medlemmer af FNs Handicapkomite, FN s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR), andre nationale menneskerettighedsorganisationer, International Disability Alliance og UN Washington Group on Disability Statistics. 6 DEADLINE Institut for Menneskerettigheder, SFI og følgegruppen er sammen blevet enige om at sigte på at kunne præsentere resultatet af projektet i oktober 2015, hvor Washington Group on Disability Statistics holder deres 15. møde, der finder sted i Danmark. 3/4

4 7 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED 1. FØLGEGRUPPEMØDE I alfabetisk orden: Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef (DCH) Hanne Stig Andersen, kontorchef (Socialministeriet) Kamilla Heurlén, specialkonsulent (Danmarks Statistik) Kasper Bergmann, sekretariatschef (DDL) Knud Kristensen, formand (Sind) Malene Damgaard, fuldmægtig (Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed) Mari Louise Bro Larsen, specialkonsulent, og Kathrine Storm Waage, specialkonsulent (Beskæftigelsesministeriet) Morten Engberg, inspektionschef (Folketingets Ombudsmand) Signe Højsteen, chefkonsulent (DH) Susanne Olsen, formand, og Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent (DHF) Sytter Kristensen, formand, og Hans Andersen, konsulent (LEV) Søren Ginnerup, civilingeniør (SBI) Thorkild Olesen, næstformand og formand (DH, DBS) Afhængig af, hvilken indikator, som diskuteres, vil der i tillæg til ovenstående også blive indbudt personer fra de andre relevante myndigheder og organisationer. 4/4

5 3. NOVEMBER 2014 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR DISKRIMINATION ARTIKEL 5 På baggrund af 3. følgegruppemøde den 1. oktober 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI udarbejdet følgende beslutningsforslag til valg af indikatorer for diskrimination. 1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver: 1. Procentandel af personer med handicap som har oplevet at blive udsat for diskrimination pga. køn, alder, etnicitet, handicap, religion eller seksualitet. Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod tilstanden for personer uden handicap. Netop muligheden for sammenligning mellem personer med og uden handicap er en væsentlig grund til at vælge at se på generel diskrimination fremfor diskrimination alene på baggrund af handicap. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP OG DATAGRUNDLAG I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. 1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s Handicapkonvention. Den tilgængelige data er dog mangelfuld i forhold til guldindikatoren, da personer uden handicap alene er blevet spurgt til diskriminationsgrunde, der ikke vedrører handicap. Dette vil blive ændret i fremtidige SHILD undersøgelser. 1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI /5

6 Det bemærkes, at SHILD undersgøelsen fokuserer på den subjektive opfattelse af, hvad der udgør diskrimination. Bl.a. undersøgelser iværksat af Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed fokuserer imidlertid på oplevelser af diskrimination på konkrete områder, såsom oplevelser af afvisninger fra restauranter, på arbejdsmarkedet eller transportmidler. Idet denne indikator omhandler diskrimination som sådan, findes det imidlertid at være mere dækkende at stille det generelle spørgsmål. Der sættes fokus på oplevelser af diskrimination på mere specifikke områder under de enkelte rettigheder. 2.2 RELEVANS Guldindikatoren måler den selvoplevede (subjektive) opfattelse af diskrimination. Baggrunden herfor er, at alternativet, objektive mål, er særdeles mangelfuldt, fordi det skal bygge på antal indklagede sager og der vil i sagens natur være et stort antal diskriminerende hændelser, som aldrig fører til klager. Det er meget svært at måle diskrimination med objektive mål. Et problem ved den selvopfattede diskrimination kan være, at den vil vise et større omfang af diskrimination end det objektivt set er tilfældet. Oplevelsen af diskrimination kan således variere meget i forhold til den pågældendes personlige/psykiske forhold såsom f.eks. selvtillid. Da det afgørende for indikatoren imidlertid er at måle forholdet mellem personer med og uden handicap, er det af mindre væsentlig betydning, om der rapporteres flere tilfælde af diskrimination end hvad der objektivt set er tilfældet. Overrapporteringen vil således gælde for såvel personer med og uden handicap. Guldindikatoren vil herudover måle generel diskrimination fremfor diskrimination på grund af handicap. Baggrunden herfor er, at det kan være vanskeligt for en person, der oplever diskrimination, at vurdere, hvad diskriminationen sker på baggrund af. Desuden viser nuværende data, at personer med handicap oftere oplever diskrimination af andre grunde udover handicap. Handicapkonventionens artikel 5 er herudover heller ikke afgrænset til diskrimination på grund af handicap, men omfatter alle diskriminationsgrunde. Følgegruppen har udtrykt et ønske om, at man også måler diskrimination alene på grund af handicap, da en måling af alle diskriminationsgrunde er omfattende og ikke kun fanger dem, der diskrimineres på grund af handicap. På baggrund heraf foreslås det, at der fastsættes følgende underindikator: 2/5

7 a) Procentandel af personer med et større handicap, som har oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af handicap ingen sammenligning for personer uden handicap. Idet diskrimination af bestemte grunde er tæt knyttet til vold, besluttes det, at den anden underindikator bliver: b) Procentandel af personer med et handicap, som har oplevet at blive udsat for vold. Datagrundlaget, der kan belyse underindikatoren, findes i SFI s SHILD undersøgelser. Her spørges der ind til hver enkelt af de forskellige voldsformer ved hjælp af adskilte indirekte spørgsmål, men til brug for underindikatoren vil det være det samlede omfang af vold, der vil fremgå. Underindikatoren vil således indeholde en bred definition af vold, der dækker alle voldens former, det vil sige både fysisk vold, seksuel vold, psykisk vold, materiel vold og økonomisk vold. 2 Med hensyn til økonomisk vold bemærkes det, at denne form for vold kan have særlig betydning for udsatte grupper. Socialstyrelsen har også rettet fokus på økonomisk vold mod personer med handicap. 3 I SHILD undersøgelsen spørges der ikke til, om man har opfattet, at den vold, som man har været udsat for har forbindelse med ens handicap, men sammenligningen mellem gruppen af personer med og uden handicap vil vise, om personer med handicap er særligt udsatte. c) Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap. Denne underindikator er valgt for at belyse holdninger til personer med handicap. Betænkeligheder ved at arbejde med personer med handicap er valgt, fordi det er nødvendigt at vælge et konkret område og fordi der findes data herom. 2 Det er blevet påpeget i litteraturen, at surveys om vold mod personer med handicap bør dække fænomenet bredt (eks. Marge, Dorothy K. "A call to action: Ending crimes of violence against children and adults with disabilities." New York: SUNY Upstate Medical University, State University of New York (2003). p. 54) /5

8 I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: c) guldindikator opdelt på køn. d) guldindikator opdelt på etnicitet. 2.3 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren giver et overordnede billede af, om personer med handicap generelt bliver mere diskrimineret end personer uden et handicap. Fokus er på den generelle diskrimination, da det vil kunne fortælle os både noget om, i hvilket omfang personer med handicap diskrimineres, men også noget helt centralt om den kumulerende effekt af flere diskriminationsgrunde. Vi er således som personer meget mere end et handicap, en etnicitet, et køn etc. og guldindikatoren anerkender denne helhed og sammenhæng mellem diskriminationsgrundene, som også FN s handicapkonvention forudsætter. Guldindikatoren danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover nærmere undersøge mere specifikke opgørelser over diskriminationsgrundene, typer af handicap mv. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 5 i FN s handicapkonvention. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Procentandel af personer med handicap som har oplevet at blive udsat for diskrimination pga. køn, alder, etnicitet, handicap, religion, seksualitet, højde eller vægt. 4/5

9 Fem underindikatorer: a) Procentandel af personer med et større handicap, som har oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af handicap. b) Procentandel af personer med et handicap, som har oplevet at blive udsat for vold. c) Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap. d) guldindikator opdelt på køn. e) guldindikator opdelt på etnicitet. 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR DISKRIMINATION I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Hanne Stig Andersen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jeppe S. Kerckhoffs, Dansk Handicapforbund Kasper Bergmann, DDL Knud Christensen, Sind Lasse Boje Nielsen, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Signe Højsteen, DH Sven Fandrup, Sjældne Diagnoser Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI Thomas Holberg, DUKH 5/5

10 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for bevidstgørelse. 1 GULDINDIKATOR Guldindikatoren for bevidstgørelse bliver: 1. Andel af personer (pct.), der inden for den sidste uges sete/hørte/læste nyhedsudsendelser (radio eller tv), debatprogrammer (radio eller tv) eller artikler (aviser) har oplevet mindst én person med handicap udtale sig eller på anden måde deltage i udsendelsen/indslaget/interviewet. Det er Institut for Menneskerettigheder vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. 1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicapbegreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande. 2 1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i /5

11 2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys. 2.3 RELEVANS Artikel 8 omhandler foranstaltninger, der dels har til formål at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap, dels har til formål at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. komme til udtryk i effektive offentlige bevidstgørende kampagner; i fremme på alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle børn fra en tidlig alder, af en holdning af respekt for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap; og i tilskyndelse til medierne om at fremstille personer med handicap i overensstemmelse med Handicapkonventionens formål. Guldindikatoren stemmer således godt overens med bestemmelsens hovedformål om at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap samt bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til sådanne personer. Indikatorens datagrundlag kan inkluderes via et særskilt spørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Da det grundlæggende handler om holdninger til personer med handicap, kan det være vanskeligt at vide, hvad der skal måles. Med henblik på at give et så nuanceret og bredt billede som muligt af befolkningens holdninger til personer med handicap, i overensstemmelse med artikel 8, har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle den generelle holdning til personer med handicap. Datagrundlaget for denne underindikator kan inkluderes via særskilte spørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. 3 Endvidere er det besluttet, at en anden indikator skal omhandle børn og deres accept af andre børn med handicap i folkeskolen. Datagrundlaget vil kunne fremskaffes årligt, såfremt Undervisningsministeriet indarbejder et spørgsmål til identifikation af handicap (fx Unicefs funktionsevne blandt børn) i den årlige Trivselsmåling i folkeskolerne. Der spørges i denne undersøgelse til, om børnene føler sig accepterede, som de er. 3 I SFI-rapporten Holdninger til handicappede. En surveyundersøgelse af generelle og specifikke holdninger i 2000 blev forskellige holdningsspørgsmål til handicap afprøvet. Undersøgelsen viser, at man generelt får anderledes svar, når man spørger specifikt end generelt. Dette taler for, at formulere et mere specifikt spørgsmål end den valgte indikator. 2/5

12 Endelig vil den af de besluttede underindikatorer vedrørende artikel 5 om diskrimination, der omhandler holdninger til personer med handicap på arbejdspladsen, også være relevant i forbindelse med artikel 8 om bevidstgørelse. 4 Der er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer: a) Andel af personer (pct.), som mener, at personer med handicap dybest set er som alle andre, med samme ønsker, lyster og behov. b) Andel af folkeskoleelever (pct.) m./u. handicap, der svarer positivt til spørgsmålet andre elever accepterer mig, som jeg er. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: c) Guldindikator opdelt på køn. d) Guldindikator opdelt på etnicitet. 2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren giver et billede af befolkningens holdninger til personer med og uden handicap. Guldindikatoren planlægges inkorporeret i fremtidige bølger af SHILD, således at der her kommer et datagrundlag hvert fjerde år. De valgte underindikatorer bidrager til et bredere og mere nuanceret billede af disse holdninger i hele samfundet, både blandt voksne og 4 Der henvises til underindikator C vedrørende artikel 5 om diskrimination, som lyder Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap. 3/5

13 børn. Derved sikres relevansen i forhold til de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 8 i FN s Handicapkonvention. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU s lande opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og to underindikatorer besluttes: Guldindikator: Andel af personer (pct.), der inden for den sidste uges sete/hørte/læste nyhedsudsendelser (radio eller tv), debatprogrammer (radio eller tv) eller artikler (aviser) har oplevet mindst én person med handicap udtale sig eller på anden måde deltage i udsendelsen/indslaget/interviewet. Fem underindikatorer: a) Andel af personer (pct.), som mener, at personer med handicap dybest set er som alle andre, med samme ønsker, lyster og behov. b) Andel af folkeskoleelever (pct.) m./u. handicap, der svarer positivt til spørgsmålet andre elever accepterer mig, som jeg er. c) Guldindikator opdelt på køn. d) Guldindikator opdelt på etnicitet. 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 15. april I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Anne-Julie B. Pedersen, Justitsministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Frode Svendsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV 4/5

14 Kasper Bergman, DDL Lasse Boje, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik 5/5

15 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for tilgængelighed. 1 GULDINDIKATOR Guldindikatoren for tilgængelighed bliver: 1. Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap, som oplever tilgængelighedsproblemer til offentlig transport som fx bus, tog, rutebil, taxi osv. (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx at stige af og på, manglende passende rute, manglende information eller personlig assistance). Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. 1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s Handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicapbegreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande. 2 1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i /5

16 2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys. 2.3 RELEVANS Artikel 9 omhandler tilgængelighed i bred forstand for personer med handicap i forhold til at sikre, at de på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Guldindikatoren omhandler transport, men måler bredt på tilgængelighed for personer med handicap, idet transport også omhandler både adgang til bygninger og informationstilgængelighed. Derudover giver tilgængelighed til transport adgang til andet end selve transporten, idet der også opnås adgang til destinationer så som byer og landsdele. Datagrundlaget findes i EHSIS, 3 men denne undersøgelse vil ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere surveyspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Med henblik på at give et nuanceret billede af problemstillingen omkring tilgængelighed og for at sikre relevansen i forhold til de mange forskellige elementer, som er omfattet af artikel 9 i Handicapkonventionen har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle byggeri. Ligesom for guldindikatoren findes datagrundlaget i EHSIS, men denne undersøgelse vil ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere surveyspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Dernæst har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at en anden underindikator skal omhandle offentlige hjemmesider. Der findes ikke på nuværende tidspunkt data vedrørende denne indikator. Da der er udstedt et EU-direktiv om tilgængelighed på offentlige hjemmesider, er det sandsynligt, at den danske stat vil begynde at rapportere herom. 4 Denne indikator skal afspejle, at tilgængelighed til hjemmesider bliver 3 EHSIS er en survey undersøgelse til belysning af tilgængelighed for mennesker med handicap, som er foretaget i et stort antal EU lande i Den danske del af undersøgelsen blev varetaget af Danmarks Statistik. EHSIS belyser mobilitet, transport, tilgængelighed af bygninger, undervisning og uddannelse, beskæftigelse, internetbrug, social kontakt og støtte, fritidsaktiviteter, økonomiske forhold, samt negative holdninger og reaktioner over for mennesker med handicap. 4 Det er WCAG 2.0 AAA standarden, der måles på - der er tre niveauer i WCAG 2.0 standarden, hvoraf AAA er det højeste niveau for tilgængelighed. 2/5

17 mere og mere vigtig for inklusionen i samfundslivet og har betydning for adgangen til offentlige tjenesteydelser. Derudover er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle public service. Data findes i DR's public serviceredegørelse og TV2's public serviceredegørelser. 5 Denne tredje indikator skal afspejle, at det er af afgørende betydning for ligebehandlingen af personer med handicap, at de sikres lige adgang til nyheder og kultur. Der kunne vælges mange forskellige indikatorer for tilgængelighed til tv-kanaler, men her vælges at se på andelen af tekstede førstegangstimer, fordi tekstning er en objektiv indikator, som i forvejen laves. Tekstning har betydning for mange forskellige grupper af personer med handicap, særligt personer med nedsat hørelse. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer: a) Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til bygninger, som alle benytter, dvs. arbejdspladser, skoler, kontorer, butikker og andre menneskers hjem (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx den fysiske udformning af indgangspartiet, manglende toiletter og elevatorer, støj, manglende personlig hjælp eller assistance). b) Andel (pct.) af offentlige hjemmesider, som opfylder WCAG 2.0 AAA standarden. c) Andel (pct.) / antal timer af førstegangssendetimer på de to public service tv-kanaler, som er tekstet. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype 5 F (pct.) 70 DR / (timer) TV2.Tallene er for Bemærk, at DR opgøre i pct. af førstegangssendetimer, mens TV2 opgør i antal timer. 3/5

18 samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren måler tilgængelighed i bred forstand for personer med handicap, idet den omhandler transport, som udover selve adgangen til transporten også anses for at give adgang til både bygninger, informationstilgængelighed og destinationer så som byer og landsdele. De valgte underindikatorer bidrager til en nuanceret måling af tilgængelighed for personer med handicap og sikre samtidig relevansen i forhold til de mange forskellige elementer, som er omfattet af artikel 9 i Handicapkonventionen. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU s lande opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til offentlig transport som fx bus, tog, rutebil, taxi osv. (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx at stige af og på, manglende passende rute, manglende information eller personlig assistance). Fem underindikatorer: a) Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til bygninger, som alle benytter, dvs. arbejdspladser, skoler, kontorer, butikker og andre menneskers hjem (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx den fysiske udformning af indgangspartiet, manglende toiletter og elevatorer, støj, manglende personlig hjælp eller assistance). b) Andel (pct.) af offentlige hjemmesider, som opfylder WCAG 2.0 AAA standarden. c) Andel (pct.) / antal timer af førstegangssendetimer på de to public service tv-kanaler, som er tekstet. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 4/5

19 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 3. juni I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Bente Rødsgaard, DHF Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik Sidsel Korsgaard, Transportministeriet Søren Ginnerup, SBI Thorkild Olesen, DH 5/5

20 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BESKYTTELSEN AF PERSONLIG INTEGRITET ARTIKEL 17 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for beskyttelsen af personlig integritet. 1 GULDINDIKATOR Guldindikatoren for personlig integritet bliver: 1. Andel af personer (pct.) hhv. med og uden handicap under 30 år, der har været frihedsberøvet enten i psykiatrien eller i fængsler/arresthuse. Det er Institut for Menneskerettigheder vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. 1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicapbegreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande. 2 1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i /4

21 2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys. 2.3 RELEVANS Artikel 17 omhandler beskyttelsen af den personlige integritet, så vel fysisk som psykisk. Guldindikatoren dækker frihedsberøvelse bredt. Den måler således på såvel frihedsberøvelse efter straffeloven herunder anvendelsen af frihedsberøvende særforanstaltninger som frihedsberøvelser efter psykiatriloven. Datagrundlaget vil kunne fremskaffes ved at koble registerdata fra kriminalitetsstatistikken og psykiatriregistrene til SHILD surveyet. Det er dog tvivlsomt, om gruppen af personer med handicap i SHILD surveyet er stort nok til, at disse tal bliver valide. Der bør arbejdes på, at antallet personer i SHILD surveyet øges, så der kan skaffes valide tal vedrørende frihedsberøvelse af personer med handicap. En anden mulighed er registeranalyser, som benytter registeroplysninger om personer i fængsel og psykiatrisk behandling. Disse vil dog være et par år gamle, før de kan findes. Med henblik på at give et så nuanceret billede som muligt af sammenspillet mellem Handicapkonventionens beskyttelse af den personlige integritet og frihedsberøvelse i bred forstand har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle psykisk sygdom blandt indsatte i fængsler og arresthuse. Datagrundlaget herfor vil kunne fremskaffes ved at koble registerdata fra kriminalitetsstatistikken med data fra psykiatriregistrene. Dernæst har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at en anden underindikator skal omhandle tvang i psykiatrien. Tallene i datagrundlaget herfor dækker over alle typer af tvang, dvs. frihedsberøvelser, medicinering, personlig skærmning, fastholden, beroligende medicin, remme og bælte. Derudover er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle afsonet tid for personer, der er idømt hhv. almindelig dom og behandlingsdom. Datagrundlaget herfor vil kunne fremskaffes i hhv. psykiatri- og kriminalitetsregistrene. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer: 2/4

22 a) Andel af personer (pct.), der modtager/har modtaget behandling for en psykisk lidelse (inden for de seneste fem år) blandt frihedsberøvede i fængsler og arresthuse. b) Andel (pct.) af voksne personer i psykiatrisk behandling berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger, i forhold til antal indlagte. c) Gennemsnitlig afsonet tid for personer, der er idømt hhv. almindelig dom og behandlingsdom. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren dækker frihedsberøvelse bredt ved at mål på såvel frihedsberøvelse efter straffeloven herunder anvendelsen af frihedsberøvende særforanstaltninger som frihedsberøvelser efter psykiatriloven. Handicapkonventionen er udtryk for et nyt syn på området og på hvor vidtgående indgreb i den personlige integritet må være. Særligt denne indikator viser, at sættet af guldindikatorer bygger på det nye syn på personer med handicap. De valgte underindikatorer bidrager til et nuanceret billede af sammenspillet mellem Handicapkonventionens beskyttelse af den personlige integritet og frihedsberøvelse i bred forstand. Det vurderes, at tilgængelighed i data opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: 3/4

23 Guldindikator: Andel af personer (pct.) hhv. med og uden handicap under 30 år, der har været frihedsberøvet enten i psykiatrien eller i fængsler/arresthuse. Fem underindikatorer: a) Andel af personer (pct.), der modtager/har modtaget behandling for en psykisk lidelse (inden for de seneste fem år) blandt frihedsberøvede i fængsler og arresthuse. b) Andel (pct.) af voksne personer i psykiatrisk behandling berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger, i forhold til antal indlagte. c) Gennemsnitlig afsonet tid for personer, der er idømt hhv. almindelig dom og behandlingsdom. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR BESKYTTELSEN AF PERSONLIG INTEGRITET Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 15. april I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Anne-Julie B. Pedersen, Justitsministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Frode Svendsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV Kasper Bergman, DDL Lasse Boje, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik 4/4

24 3. NOVEMBER 2014 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL ET SELVSTÆNDIGT LIV ARTIKEL 19 På baggrund af 3. følgegruppemøde den 1. oktober 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder, SFI følgegruppen valgt følgende indikatorer for retten til et selvstændigt liv. 1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for retten til et selvstændigt liv bliver: 1. Procentandel af personer der i høj grad eller meget høj grad føler, de har indflydelse på deres eget liv. Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod tilstanden for personer uden handicap. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen data, der kan belyse guldindikatoren. Handicapbegrebet i forhold til selvstændigt liv har bl.a. af den grund ikke været diskuteret nærmere af følgegruppen. Datagrundlaget, der skal tilvejebringes, skal tage udgangspunkt i definitionen af handicap i FN s handicapkonvention. 2.2 RELEVANS Guldindikatoren måler den subjektive opfattelse af, om man har indflydelse på sit eget liv. Institut for Menneskerettigheder og SFI havde oprindeligt foreslået, at guldindikatoren skulle vedrøre valgfriheden i forhold til boligform. I følgegruppen blev det imidlertid diskuteret, om det overhovedet er boligformen, der er afgørende for, om man lever et selvstændigt liv. Der var bred enighed om, at bolig, herunder boligform, er af væsentlig 1/5

25 betydning for ens tilværelse, men det afgørende synes imidlertid at være, om man generelt set føler, at man har valgfrihed i og kontrol over hverdagen. Det blev derfor foreslået, at man i stedet spørger generelt til, om man føler man lever et selvstændigt liv. Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår på den baggrund at man operationaliserer begrebet ved at spørge ind til, om man føler, man har indflydelse på eget liv. Om man har indflydelse vil både dække over aspekter som valgfrihed og spontanitet, da indflydelse må anses at være en forudsætning for begge. På baggrund af mødet den 1. oktober 2014 og efterfølgende overvejelser, foreslås følgende 3 underindikatorer: a) Procentandel af personer med et handicap, som ugentligt eller månedligt deltager i kulturelle byaktiviteter (går i biografen, til koncert, teater eller til sport) b) Antal borgere i botilbud. c) Guldindikatoren opdelt på alder Der lod til at være støtte til den første underindikator ved mødet. For så vidt angår den anden indikator, havde instituttet og SFI først anbefalet, at man fastsatte antallet af pladser til 50. Følgegruppen var dog delt i spørgsmålet. Ét kritikpunkt var, at antallet af pladser i et botilbud ikke har betydning for vurderingen af, om man lever et selvstændigt liv, ligesom det ikke er afgørende for, om man kan kalde botilbuddet en institution. Flertallet i følgegruppen mente imidlertid, at anvendelsen af botilbud har stor betydning for, om man lever et selvstændigt liv, herunder at antallet allerede ved 10 pladser vil have institutionspræg. På baggrund af følgegruppens bemærkninger foreslås det derfor, at man i stedet for at se på antallet af pladser i et botilbud, ser generelt på antallet af borgere i et botilbud, uanset antallet af pladser. 1 Det bemærkes, at mindre bosteder med plads til mindre end 10 personer kan have institutionspræg og være steder, som ikke understøtter den enkeltes selvbestemmelse og inklusion i samfundslivet. Det må imidlertid antages, at større bosteder, hvor mere end 10 personer med handicap er samlet, fordi de har et særligt behov for støtte, vil være i en særlig risiko for at have institutionspræg. Der var ikke enighed herom i følgegruppen. 1 Dvs. antal pladser i midlertidige og varige botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det vil i dansk kontekst sige servicelovens 107 (midlertidige botilbud), 108 (længerevarende botilbud) og almenboliglovens 105 (hvor borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse kan visiteres til en bolig i det almene boligbyggeri, som kommunen har anvisningsret til), samt evt. også /5

26 For så vidt angår den tredje underindikator, havde instituttet og SFI først anbefalet, at underindikatoren vedrørte antallet af modtagere af borgerstyret personlig assistance (BPA). Følgegruppen har givet udtryk for en række bekymringer og betænkeligheder ved den tredje underindikators relevans. Det er herunder blevet påpeget, at BPA vedrører en meget lille målgruppe og at man ved at se på antallet af personer med BPA ikke vil kunne sige, om det er udtryk for, hvor mange der lever et ikke selvstændigt liv eller lignende. Samtidig udtrykte følgegruppen et ønske om i stedet at se på valgfriheden i forhold til boligform for særlige aldersgrupper. På baggrund af følgegruppens bemærkninger foreslås derfor, at tredje underindikator i stedet bliver en måling af guldindikatoren opdelt på alder. Guldindikator opdelt på alder er valgt, fordi det anses at være sandsynligt, at der vil være en stærk overrepræsentation af personer af høj alder i institutionslignende boformer. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 2.3 ØVRIGE KRITERIER Der foreligger data, der belyser valgfriheden af bolig for personer, der bor i botilbud. 2 Imidlertid vedrører den tilgængelige data ikke personer med handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s Handicapkonvention. Det er desuden heller ikke for nuværende muligt at sammenligne valgfriheden af boligform for personer med og uden handicap. 2 Voksenhandicapundersøgelserne fra Socialpædagogernes Vidensbank: 2009 Botilbudsundersøgelsen: 2Fwww.sl.dk%2FHeaderMenu%2FUdgivelser%2FUndersoegelser%2520og%2520rapporter%2F~%2Fmedia% 2Fpjecer%2FUndersoegelser%2520og%2520rapporter%2F %2520Botilbudsundersoegelsen.ashx&ei=lUsRVInMMOhyAOopYIQ&usg=AFQjCNFVvnWWrcaKgOPLScIZpZtEQdx2HQ&sig2=KIZzujy2HeJaG9qTKO9KGw&bv m=bv ,d.bgq 2011 Tema: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem: %20mennesker%20med%20funktionsnedsaettelser/Voksenhandicapundersoegelsen% aspx 3/5

27 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren giver et subjektivt billede af, om personer med handicap selv oplever, de har indflydelse på deres liv. Det væsentlige aspekt er først og fremmest spørgsmålet om valgfrihed, som følgegruppen er enige om er afgørende for et selvstændigt liv i Handicapkonventionens forstand, og i den forbindelse er oplevelsen af, om man har valgfrihed eller ej et afgørende aspekt. Guldindikatoren danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover nærmere undersøge mere udspecificerede opgørelser over selvstændigheden for personer med handicap, herunder i forhold til valg af bolig mv. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 19 i FN s handicapkonvention. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Procentandel af personer der i høj grad eller meget høj grad føler, de har indflydelse på deres eget liv. Fem underindikatorer: a) Procentandel af personer med et handicap, som ugentligt eller månedligt deltager i kulturelle byaktiviteter (går i biografen, til koncert, teater eller til sport) b) Antal borgere i botilbud. c) Guldindikatoren opdelt på alder. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet. 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR IKKE-DISKRIMINATION I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Hanne Stig Andersen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jeppe S. Kerckhoffs, Dansk Handicapforbund Kasper Bergmann, DDL 4/5

28 Knud Christensen, Sind Lasse Boje Nielsen, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Signe Højsteen, DH Sven Fandrup, Sjældne Diagnoser Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI Thomas Holberg, DUKH 5/5

29 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI valgt følgende indikatorer for retten til uddannelse. 1 GULDINDIKATOR Guldindikatoren for retten til uddannelse bliver: 1. Procentandel (af udvalgt aldersgruppe 1 ) der forlader uddannelsessystemet tidligt (og dermed falder inden for klassifikationen "early school leavers 2 "). Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod andelen af early school leavers blandt personer uden handicap. Datagrundlaget for indikatoren er til stede i Eurostats Arbejdskraftundersøgelse, der bl.a. anvendes som datagrundlag i SFI s rapporter Handicap, uddannelse og beskæftigelse. 3 1 Der udvælges en specifik aldersgruppe med det formål, at tegne et aktuelt billede af situationen. Der kan med fordel afgrænses til årige, idet ANED (Academic Network of Disability Experts) anvender denne definition. 2 Den officielle definition af early school leavers lyder: The European Union defines early school leavers as people aged who have only lower secondary education or less and are no longer in education or training. Early school leavers are therefore those who have only achieved pre-primary, primary, lower secondary or a short upper secondary education of less than 2 years ( I en dansk kontekst svarer primary og lower secondary til klasse, mens short upper secondary på mindre end to år, eksempelvis inkluderer korte produktionsskoleuddannelser og nogle korte (basisforløb) for erhervsuddannelser. Early shcool leavers er således personer, der ikke har påbegyndt eller fuldendt nogen yderligere uddannelse end de før beskrevne. 3 Høgelund og Rohde Larsen (SFI), 2014 ( aspx?Action=1&NewsId=4484&PID=9422.). Datagrundlaget for disse undersøgelser baserer sig på Abejdskraftundersøgelsen, som er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, der indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. Arbejdskraftundersøgelsen er gennemført siden I 2011 blev der der på tværs af de europæiske lande tilføjet et tillægsmodul angående handicap til det europæiske Labpur Force Survey, som gjorde det muligt at koble informationer om handicap med informationer om uddannelse og beskæftigelse. I den danske version af undersøgelsen er tillægsmodulet angående handicap tilbagevendende (2002, 2005, , 2012 og 2014). 1/5