Skolebestyrelsen har med interesse læst årets kvalitetsrapport og kommunens vurdering af skolen.

Transkript

1 Udtalelse til kvalitetsrapport fra Enghavegård skole Skolebestyrelsen har med interesse læst årets kvalitetsrapport og kommunens vurdering af skolen. Det er dejligt at læse at skolen både af dem, der er tæt på og længere væk bliver vurderet som en velfungerende skole. Det oplever vi også som bestyrelsen, at den er. Det er med tilfredshed, at bestyrelsen læser, at der fra forvaltning og politisk side er fokus på trafiksikkerheden på skolen. Det er et område, hvor skolebestyrelsen i mange år har søgt indflydelse uden at se væsentlige forandringer. Vi ser frem til resultaterne af det øgede fokus. På bestyrelsens vegne Formand Annette Aaskov skoleleder Annette Smidt Jørgensen

2 GLADSAXE SKOLE Tobaksvejen Søborg gladsaxe_skole@gladsaxe.dk Høringssvar vedr. kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen glæder sig over, at læse og matematik kundskaberne på 2., 5. og 8. klassetrin har forbedret sig i forhold til året før. Det tyder på, at de aktiviteter skolen har iværksat med henblik på at styrke fagligheden har båret frugt. Imidlertid ønsker skolebestyrelsen at udtrykke skepsis med hensyn til kvalitetsrapportens stærke fokus på afgangsklassernes prøveresultat. Gladsaxe Skole ligger dette år lidt lavere i det samlede resultat end året før. Det er ikke nødvendigvis udtryk for en undervisningsmæssig kvalitetsnedgang. Resultatet er tværtimod ganske fint i forhold til de faglige resultater, klassen tidligere har opnået. Det kunne derfor være ønskeligt, hvis kvalitetsrapporterne fremover retter større fokus på resultater opnået af samme klassetrin over længere forløb. Skolebestyrelsen er tilfreds med, at antallet af aflyste timer er helt i bund. Det er blandt andet udtryk for, at teamsamarbejdet og fleksibel planlægning er blevet stadig bedre indarbejdet i lærernes arbejdstilrettelæggelse. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at der fortsat er fokus på at forbedre elevernes faglige standpunkt og at dette går hånd i hånd med god og udviklende pædagogik. Vi finder, at skolens positive udvikling med hensyn til organisation og pædagogiske/didaktiske arbejde, som nævnt i rapportens punkt 4.2, skal hæve skolens faglige og trivselsmæssige niveau. Skolebestyrelsen håber, at kunne aflæse denne udvikling i næste brugertilfredsundersøgelse. Der skal og bør ligeledes være meget fokus på, at arbejdet med det kommunale rummelighedsprojekt sikrer, at elever med såvel god som mindre god faglig ballast tilgodeses bedst muligt. Skolebestyrelsen bekymres ved, at skolens positive arbejde med trivsel og rummelighed vanskeliggøres som følge af de senere års besparelser på specialområdet. Skolebestyrelsen ser frem til, at samarbejde omkring udviklingsplan/handleplan samt yderligere definering af indsatsområderne. I den forbindelse stiller ledelsen store forventninger til LP-modellen, som er gennemgående løsningsmodel i hele kvalitetsrapporten. Vi håber at LP-modellen som beskrevet, vil kunne løfte skolens kvalitet både fagligt og konfliktløsende. Skolebestyrelsen på Gladsaxe Skole. 30.september 2009

3 Høje Gladsaxe Skole 22. september 2009 Til Byrådet Skolebestyrelsen for Høje Gladsaxe Skole udtalelse til kvalitetsrapporten: Bestyrelsen er enig med skolens leder i, at det faglige niveau er tilfredsstillende. Høje Gladsaxe Skole, der er kommunens største skole, er i dag på mange måder en velfungerende folkeskole. Høje Gladsaxe Skole har formået, hvad man inden for uddannelsesforskningen anser for det optimale i forhold til integration og brud med den sociale arv nemlig at være en skole for børn med meget forskellige familiebaggrund og ressourcer både etnisk, uddannelsesmæssigt og socialt. Bestyrelsen finder det bekymrende, at nogle af de tiltag som kommunen nævner i sin vurdering af skolen og andre nøgleområder f.eks. skolens lektiecafé, har været udsat for en ganske betydelig reduktion af ressourcer i forbindelse med den budgetomlægning, der fandt sted i foråret. Disse reduktioner skal implementeres allerede i skoleåret 2009/2010, og det vil sige, at den udviklingsplan, skolen blev bedt om at udarbejde for perioden 2008 til 2011 i forbindelse med forrige kvalitetsrapport ikke kan gennemføres på flere nøgleområder. Det finder vi ikke tilfredsstillende. Som vi har forstået det, gennemførte man ændringerne i budgetmodellen med baggrund i nogle af kommunens små skoler og deres økonomiske udfordringer. Set med vore øjne fik man måske løst noget for de små, men Høje Gladsaxe Skole lider under den forandring, man har lavet omkring grundtilskuddet. Vi var glade for Udvalgsformand Trine Græse (MB) og Skolechef Per Udesens udstrakte hånd i foråret, men det var en nødløsning. Vi ser frem til, at man genopretter den vedtagne budgetmodel. Vi er enige med den kommunale vurdering i, at det har været forbundet med omkostninger, at skolen har gennemgået en så betydelig sanering i forbindelse med asbestsagen samt ventilationsanlæg. Det har trukket mange ressourcer ud hos det samlede personale. Vi er glade for at Gladsaxe Kommune valgt at fremskynde saneringen, og vi er meget glade for den positive bivirkning saneringen har haft på skolens indeklima og udseende. På bestyrelsens vegne Vibeke Gadegaard Formand

4 Marielyst Skole, Marielyst Skoles udtalelse vedrørende kvalitetsrapport Skolebestyrelsen på Marielyst Skole har på sit møde d grundigt behandlet kvalitetsrapporten for skoleåret Udtalelsen tager afsæt i delrapporten, da vi endnu ikke har modtaget hovedrapporten fra forvaltningen. På baggrund af bestyrelsens drøftelse har vi følgende bemærkninger: Vi har noteret os forvaltningens vurdering på delrapportens s. 4, og vi er enige i dennes konklusion. Vi havde derimod gerne set, at forvaltningens vurdering af skolens kvalitet også havde omfattet en evaluering af følgende områder: - Det gode miljø for lærerne med kontinuitet og faglighed i de selvstyrende teams og udarbejdelsen af katalog over initiativer, der sætter det gode arbejdsmiljø i fokus. - Den særligt tilrettelagte ungdomsundervisning med både valgfag og mulighed for at aflægge afgangsprøve i tre sprog. Endelig så skolebestyrelsen gerne, at talmaterialet i tabellerne tydeligt adskilte hovedskolen og specialskolen (gruppeordninger). Det vil gøre det nemmere at sammenligne gennemsnitstal. Kirsten G. Christensen Formand for Skolebestyrelsen Lis Bigum Konst. Skoleleder

5 MØRKHØJ SKOLE Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune Skole- og kulturforvaltningen Att.: Lissi Anderson 25. september 2009 Udtalelse vedr. kvalitetsrapport 2009 Skolebestyrelsen på Mørkhøj skole har på møde den 24. september drøftet kvalitetsrapporten 2009, for Mørkhøj skole. Vi ser med tilfredshed at skolens beskrivelser og vurderinger af skoleåret 2008/09 er blevet taget vel imod af Børne- og Kulturforvaltningen. Vi er enige i at Mørkhøj skole er godt på vej i den rigtige retning. Vi kan se at skolens handleplan er i fuld gang med at blive implementeret, og indsatsen kan allerede ses og mærkes på elevernes præstationer og handlinger. Hermed tager skolebestyrelsen kvalitetsrapporten til efterretning. På skolebestyrelsens vegne Dorte Agerbeck Næstformand for skolebestyrelsen

6

7 Til Børne- og Undervisningsudvalget Udtalelse vedr. Kvalitetsrapport Søborg skole er tilfreds med rapportens vurdering af skolen. I dette års kvalitetsrapport er der lagt mindre vægt på gennemsnitskaraktererne; mens andre områder er blevet opprioriteret. Dette mener Søborg skole er en væsentlig forbedring af rapporten set i forhold til sidste år. Vi forventer dog, at kommunens store rummelighedsprojekt vil komme til at præge den kommende kvalitetsrapport væsentligt. Peter Senbergs Lene Nielsen Skolebestyrelsesformand Viceskoleleder

8 Søndergård skole Skolebestyrelsen Bagsværd Hovedgade 62, 2880 Bagsværd Tlf Fax Onsdag den 30. september 2009 Udtalelse: Kvalitetsrapport o --- Skolebestyrelsen på Søndergård Skole har på sit møde den 8. september drøftet resultaterne og konklusionerne i kvalitetsrapporten Vi finder, at kvalitetsrapporten giver et genkendeligt og dækkende billede af skolens nuværende situation. Vi kan tilslutte os skoleleder Jens Barrit Laursens vurdering af skolens niveau, og er generelt meget tilfreds med, at de mange ressourcer der har skullet anvendes i forbindelse med den snarlige sammenlægning med Bagsværd Skole ikke synes at gå ud over eleverne; Søndergård Skole er fortsat en veldrevet skole med et meget tilfredsstillende fagligt og pædagogiske niveau. Skolens trivsel er et udtryk for en målrettet indsats fra alle, bestyrelse, ledelse, medarbejdere, forældre og elever, og vi noterer os, at forældresamarbejdet i stort set alle klasser er særdeles velfungerende. Vi noterer os endvidere, at selv om skolens nærmeste fremtid kommer til at betyde en del forandringer i dagligdagen, så har det ikke haft nogen indflydelse på søgningen til skolen - men vi ser naturligvis frem til, at den nye skole står færdig medio Skolebestyrelsen anerkender, at kvalitetsrapporter kan bidrage til at forbedre byrådets grundlag for at træffe beslutninger om kvalitetsudvikling i kommunens skoler, men vi ønsker at gøre opmærksom på, at der i kommende kvalitetsrapporter kan forekomme faldende karaktergennemsnit for berørte klasser/årgang som følge af den nye rummelighedsplan. Dette bør forvaltningen og BUU bør gøre sig klart, og medtage i den generelle kommunikation for at undgå uro blandt forældre over skolernes formåen samt fejltolkninger af statistikker og kvalitetsmål. På vegne af skolebestyrelsen på Søndergård Skole Lars Junker Sørensen Formand

9 Vadgård skole 24. september 2009 Til Gladsaxe Byråd Udtalelse til kvalitetsrapporten Det er skolebestyrelsens opfattelse, at vi savner en definition af kvalitetsbegrebet og en viden om hvilke parametre der måles på. Vi synes, at hensigten med rapporten er god, men at det er vanskeligt at danne sig et realistisk billede af Vadgård skoles kvaliteter ud fra de udvalgte områder af rapporten. Kvalitetsrapporten giver kun et øjebliksbillede. Vi savner en beskrivelse af udviklingen over en årrække. Desuden savnes en effektundersøgelse af de forskellige tiltag, der er sat i værk på baggrund af tidligere Kvalitetsrapporter og Kompasundersøgelser. Vi kunne ønske os, at skolens fysiske rammer indgik i Kvalitetsrapporten. Det ville vise fysiske rammer, der ikke understøtter en tidssvarende undervisning af høj kvalitet og ikke lever op til Gladsaxe kommunes målsætningen om at danne rammer om vekslende organisationsformer og funktioner. Som eksempel på utidssvarende rammer kan nævnes skolens idræts- og badeforhold, der for både børn og voksne trænger til et gevaldigt løft. Realiteterne er fælles bade for eleverne og intet adskilt voksen bad for lærerne badefaciliteterne er fra 50 erne. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at der på skolen tages mange initiativer til højnelse af undervisningens kvalitet på trods af, at der til stadighed fjernes midler fra skolens budget. Skal kvaliteten løftes yderligere, bør der efter skolebestyrelsens opfattelse tilføres flere ressourcer til (forskningsbaseret) efteruddannelse af lærerne og udvikling af læringsmiljøet, incl. det fysiske læringsmiljø. Venlig hilsen Jesper Kiel Rasmussen Formand Mogens Steenbuch

10 Den Udtalelse fra skolebestyrelsen til Kvalitetsrapport for Værebro skole : Vi tager kvalitetsrapporten til efterretning med generel tilfredshed med Værebro skoles indsatser og resultater. Vi har følgende bemærkninger og ønsker ifm. rapporten: 1. Skolebestyrelsen vil gerne fortsat holdes løbende orienteret om og inddrages i drøftelser vedr. konsekvenser og resultater af den kommunale og lokale indsats for øget rummelighed. Det har skolebestyrelsens bevågenhed, at Værebro har en social og etnisk elev- og forældre-sammensætning, der i forvejen giver store udfordringer til undervisningsdifferentiering og rummelighed. I særdeleshed har vi opmærksomhed på at antallet af to-sprogede elever de seneste 6 år er steget fra ca. 33% til i dag ca. 44%. Og det interesserer os derfor meget, hvordan Gladsaxe kommune og skolen vil imødegå denne udvikling. Vi ønsker i den forbindelse undersøgt (f.eks. i samarbejde med UU-nord), hvordan det går skolens elever i ungdoms-uddannelserne på sigt? 2. Skolebestyrelsen ønsker en uddybning af kommunens vurdering i pkt (1. Afsnit, 2. Sætning). Hvordan tænker man en sådan undersøgelse gennemført? Bør der ikke inddrages andre faktorer end undervisningen i undersøgelsen? 3. Skolebestyrelsen ønsker og har aftalt med skoleledelsen, at der udarbejdes et forslag til fælles retningslinier for kommunikation og informationsniveau fra skole til hjem. Med venlig hilsen På skolebestyrelsen vegne Sanne Thorn Jensen, Skolebestyrelsesformand

11 Udtalelse til Kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har på sit møde d drøftet Kvalitetsrapport 2009 og har på baggrund af nedenstående kommentarer taget rapportens konklusioner til efterretning. Bestyrelsen har glædet sig over, at det af kommunens vurdering fremgår at 10. Klassecentret fremstår som en veldrevet skole med faglige udfordringer, og med meget høj grad af elevinddragelse og elevtilfredshed. Dette ikke mindst sammenholdt med den seneste KOMPAS-undersøgelse, hvor 10. Klasse-centret generelt kom ud med en rigtig flot score. I kommunens vurdering opfordres ledelse og personale til at fokusere på elevernes skriftlige resultater. Denne opfordring er taget til efterretning, bl.a. ved fokusering på inddragelse af Cooperativ Learning, opsætning af Interaktive whiteboards i samtlige klasseværelser og tilførsel af ekstra resurser til skolens 2- lærerbånd og lektiecafé. Vi vil i de kommende år have yderligere fokus på dette område. Det skal fremhæves, at vi som et led i bestræbelserne på at sikre at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, arbejder målrettet mod at få flest mulige elever til at aflægge de afsluttende prøver. Et par tal til at illustrere dette: I skriftlig dansk aflagde 246 elever ud af 251 prøven. I skriftlig engelsk var tallet 234 ud af 251. I skriftlig matematik var tallet 244 ud af 251. Et kommunalt indsatsområde er øget rummelighed. På 10. Klasse-centret tager vi arbejdet med øget rummelighed meget seriøst og forsøger at rumme flest mulige unge. Samtidig spænder elevgruppen meget bredt, og hvert år er der en gruppe unge i problemer. Vi ser i øjeblikket en stigning i antallet af unge i denne gruppe, hvad der kan mærkes på skolen. Ud over ekstra fokus på disse unges indlæring, er det nødvendigt med en øget vejledningsindsats for at sikre, at de også kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Carsten Bott Skoleleder Martin K. Mouritsen Bestyrelsesformand