Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport Gladsaxe Kommune Side 1 af 46

2 Forord Dette er den tredje kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen og folkeskoler. Udformningen af kvalitetsrapporterne er blevet ændret. Ændringerne kommer på baggrund af respons fra læserne og brugerne i bestræbelserne på, at vi stadig får udviklet et godt og brugbart redskab. Kvalitetsrapporten giver Gladsaxe Byråd indsigt i det faglige niveau både i skolevæsenet og på den enkelte skole samt i behovet for forandringer, herunder udvikling af skolevæsnet i overensstemmelse med kommunens skolepolitik. Derved kan byrådet sikre, at vores skolevæsen giver de unge gode muligheder - både med hensyn til uddannelse og til dannelse. Rapporten består af en rapport for skolevæsenet, som indeholder overordnede beskrivelser og opsummeringer af skolernes resultater, samt en rapport for hver skole, hvor skolens indsats og resultater er beskrevet. Gladsaxe Skolevæsen er kendetegnet ved, at der stilles krav til eleverne og deres faglige udbytte af undervisningen, hvilket også medfører store forventninger til skolerne og deres pædagogiske arbejde. Dette arbejde synliggøres og beskrives nøje i dette års kvalitetsrapport, hvor den enkelte skole beskriver formål og handlinger, men også opnåede og forventede resultater af den pædagogiske indsats. Skolerne har samlet set arbejdet meget intensivt i det forgangne skoleår med at udvikle lokale planer for rummelighed, således at man fremover vil være parat til at modtage elever, der tidligere af forskellige årsager var udskilt fra folkeskolen. Dette rummer en stor udfordring for alle skolens parter, men også store muligheder, og der skal fra mig lyde en stor tak til alle gode kræfter, der har arbejdet grundigt og engageret med dette store projekt. Det skal blive spændende at følge udviklingen med dette projekt gennem de kommende års rapporter. Skolerapporterne skal derudover give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den enkelte rapport skal være et værdifuldt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. Kvalitetsrapporten 2009 besvarer ikke alle spørgsmål, men den giver et godt billede af Gladsaxe Kommunes skolevæsen. God læselyst Karin Søjberg Holst Borgmester Side 2 af 46

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING METODE OM ÅRETS RAPPORT VALG AF INDIKATORER VED VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU VURDERING AF DE TILGÆNGELIGE DATA OPFØLGNING PÅ SENESTE KVALITETSRAPPORT DET FAGLIGE NIVEAU SKOLELEDERENS VURDERING KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING OG AF DE ENKELTE SKOLER OVERORDNEDE MÅL OG RAMMER KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Pædagogisk Kontinuitet/overgange Sundhed LØBENDE EVALUERING AF ELEVENS UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE SKOLE- HJEMSAMARBEJDET ELEVPLANER DANNELSE OG UDDANNELSE INDSATS PÅ OMRÅDET TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG (DSA) Sprogvurdering af tosprogede skolestartere LÆRERNES UDDANNELSE MIDLER ANVENDT PÅ KOMPETENCEUDVIKLING TRINMÅLSEVALUERING RESULTATER AF NATIONALE TEST RUMMELIGHED INDSATS PÅ OMRÅDET STATUS INDSATSOMRÅDER DE KOMMENDE ÅR FORVENTEDE RESULTATER TRIVSEL OG SAMARBEJDE INDSATS PÅ OMRÅDET UMV-UNDERSØGELSE OG -HANDLEPLAN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TAL OG FAKTA T1 ELEV- OG KLASSETAL T2 ANTAL ELEVER I KOMMUNEN I SPECIALKLASSER, SPECIALSKOLER MM KLAGER OVER KOMMUNENS AFGØRELSER, SOM ER INDBRAGT FOR KLAGENÆVNET FOR VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING T3 ANTAL ELEVER PR. LÆRER Side 3 af 46

4 9.5. T4 ANDEL AF ELEVER, DER GÅR I SFO T5 UDGIFTER PR. ELEV T6 UDGIFTER TIL UNDERVISNINGSMIDLER PR. ELEV T7 ANTAL ELEVER PR. NYERE COMPUTER T8 PERSONALEOMSÆTNING T 9 ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID, DER ANVENDES TIL UNDERVISNING T10 PLANLAGTE TIMER OG OMFANG AF GENNEMFØRTE TIMER T11 LÆRERNES UDDANNELSE T12 MIDLER ANVENDT PÅ KOMPETENCEUDVIKLING T13 DANSK SOM ANDETSPROG T14 KARAKTERGIVNING I FOLKESKOLENS AFGANGSKLASSER T15 UDVIKLING I BRUG AF PERSONALE-, ELEV- OG FORÆLDREINTRA T16 ELEVERS FRAVÆR T17 OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSE Side 4 af 46

5 1. Indledning Hermed foreligger Gladsaxe Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Kvalitetsrapporten har til formål at forbedre byrådets grundlag for at træffe beslutninger om kvalitetsudvikling i folkeskolen. Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten indfører en række indholdskrav til den årlige obligatoriske kvalitetsrapport, der skal dokumentere status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Det drejer sig om en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau, en beskrivelse af skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Byrådet skal drøfte kvalitetsrapporten og tage stilling til rapporten samt opfølgning herpå. Rapporten behandles af Gladsaxe Byråd januar Byrådet skal vurdere, om det faglige niveau på kommunens skoler er tilfredsstillende ud fra en helhedsvurdering. Hvis niveauet på en skole viser sig ikke at være som forventet, skal byrådet sikre at der udarbejdes en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i byrådet inden udgangen af Forinden drøftelsen skal der indhentes en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Rapporten består også i år af en hovedrapport over kommunens skolevæsen og 17 delrapporter en for hver af kommunens folkeskoler, men er ændret på en række områder i forhold til sidste års rapport. Ændringerne er lavet på baggrund af skolebestyrelsernes udtalelser, dialog med skolerne samt et ønske om at understrege sammenhængen med kommunens skolepolitik. Der er færre gentagelser i år, hvilket betyder, at der i de enkelte skolerapporter visse steder henvises til generelle tekster i hovedrapporten. Dette har mindsket rapporternes samlede omfang. Der er fokuseret på, at skolerne beskriver deres arbejde med indsatsområder, med fokus på både processer og resultater. Alle skoler har fået hovedrapporten og skolens egen kvalitetsrapport til gennemsyn og har dermed fået mulighed for at komme med udtalelser til egen rapport. Disse udtalelser bliver vedlagt ved den politiske behandling af rapporterne. Skolerapporter og skolebestyrelsernes udtalelser kan endvidere findes på skolernes hjemmesider via Kvalitetsrapporten indeholder også rapporter fra de tre kommunale skoler med særlige målgrupper af elever: Bakkeskolen, Bøgestrøm og Lundevang. Disse tre institutioner har i samarbejde med forvaltningen udpeget afsnit og områder i Gladsaxe Kommunes udgave af kvalitetsrapporten, som institutionerne hensigtsmæssigt kunne bidrage med oplysninger og status til. Disse skolers rapporter vil således adskille sig fra de øvrige folkeskolers rapporter. Skolepolitikken er båret af tre visioner: 1) uddannelse og dannelse, 2) rummelighed og 3) trivsel og samarbejde. For at illustrere sammenhængen mellem Skolepolitikken og Kvalitetsrapporterne er rapporterne også inddelt efter disse visioner, og i rapporterne beskrives skolernes arbejde med at udfolde skolepolitikken. Kvalitetsrapporten indeholder imidlertid ikke samtlige resultater og opfølgningsmetoder fra skolepolitikken, men det tilstræbes, at kvalitetsrapporterne beskriver alle væsentlige resultater, som er opnået i løbet af skoleåret. 2. Metode 2.1. Om årets rapport Skoleledelserne og skoleafdelingen har løbende drøftet kvalitetsrapporternes form og indhold, samt hvordan de kan indgå som et centralt element i arbejdet med at udføre skolepolitikken. Det Side 5 af 46

6 har været vigtigt, at arbejdet med rapporterne skal være et naturligt element i samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Med denne baggrund er der udarbejdet forslag om, at der udarbejdes kvalitetsrapporter hvert andet år, idet der dog indsamles talmateriale hvert år. Dette giver mulighed for at udarbejde længerevarende handleplaner, og give skolerne ro til at arbejde med planerne, inden der skal evalueres og udarbejdes ny plan. Forslaget er godkendt i Økonomiudvalget, og der sendes i løbet af efteråret ansøgning til Indenrigsministeriet for at få tilladelse til at fravige de gældende regler. Kvalitetsrapporten vil dermed blive et mere centralt dokument i arbejdet med kommunens skolepolitik og omdrejningspunkt for arbejdet med skolekontrakter. Der vil således i år blive udarbejdet skolekontrakter med den enkelte skole med baggrund i denne kvalitetsrapport. Disse kontrakter vil være gældende for skoleårene 2009/10 og 2010/11 og blive evalueret i kvalitetsrapporten, som udarbejdes i I år er der også blevet ændret i selve opbygningen af rapporten, idet tekst og tal er adskilt. Dette er gjort for at gøre rapporterne mere sammenhængende og læsevenlige. Rapporterne lever fortsat op til de indholdskrav, som stilles i bekendtgørelse nr. 162/2007 om udarbejdelse af kvalitetsrapporter. Ministeriet har ikke i det forløbne år præciseret opgørelsesmetoder og beskrivelse af indikatorer. I årets hovedrapport beskrives derfor for hvert talsæt, hvor oplysningerne stammer fra, samt hvordan de er opgjort og afgrænset. Der er i år fremstillet et IT-baseret værktøj, hvor al tekst udarbejdes. Der har i den forbindelse været små indkøringsvanskeligheder, men disse er løst undervejs. IT-værktøjet vil gøre det lettere at udarbejde fremtidige rapporter og lave opfølgning på disse Valg af indikatorer ved vurdering af det faglige niveau Vurderingen af det faglige niveau tager også i årets kvalitetsrapport udgangspunkt i: - Karakterer ved afgangsprøver - Den indsendte trinmåls-evaluering - Skolens indsats og resultater inden for kommunale indsatsområder (afsnit 5) - Skolens indsats og resultater inden for skolepolitikkens områder (afsnit 6-7-8) - Den løbende dialog mellem BKF og skolen. Der er ikke afholdt nationale test i år, hvorfor disse ikke indgår. Med udgangspunkt i disse punkter foretages en samlet vurdering af det faglige niveau i Gladsaxe Kommunes skolevæsen under ét samt en individuel vurdering af hver enkelt skoles faglige niveau Vurdering af de tilgængelige data Der er tre hovedkilder til de indsamlede data: - Børne- og Kulturforvaltningen (centralt) - De enkelte skoler - UNI-C, Tabulex. Børne- og Kulturforvaltningen har igen i år i videst muligt omfang brugt tilgængelige data, således at disse på forhånd er indsat i den enkelte skoles rapport. Skolernes input er derfor begrænset til de områder, hvor tallene ikke tidligere er indberettet. Dataindsamlingen på de enkelte skoler er foregået ved, at Børne- og Kulturforvaltningen har lavet et regneark til hver skole indeholdende dels de kendte tal og dels de ark, som skolerne har skullet Side 6 af 46

7 udfylde. Der er ligeledes lavet samlede ark for hele skolevæsenet, idet der er sikret en sammenhæng, så data kun indtastes ét sted, men kan ses i både skole- og kommunerapporterne. UNI-C og Tabulex har udelukkende leveret talmateriale, som består af bearbejdede data fra de systemer, som bl.a. Gladsaxe Kommunes skolevæsen leverer rådata til. Alle opgørelser i kvalitetsrapporten omhandler skoleåret 2008/09. Datoen 5. september 2008 er Undervisningsministeriets leveringsdato for en stor del af de oplysninger, der indgår i rapporten. Det betyder konkret, at eksempelvis skolernes elevtal er opgjort på baggrund af et udtræk på netop denne dato, og efterfølgende verificeret af økonomiafdelingen. Andre indikatorer er opgjort på andre tidspunkter i løbet af skoleåret, og der kan derfor være mindre udsving i de konkrete elevtal. Sammenfattende kan det konkluderes, at såvel de indkomne tekstbidrag og taldata er fyldestgørende både i forhold til de krav, som Undervisningsministeriet stiller og de mere præcise krav, som Børne- og Kulturforvaltningen selv har opstillet. 1) Læs mere her: B8D?opendocument og her 4fa69dc12575d300000b8d/$FILE/Sag%2069%20-%20bilag%20a.pdf 3. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport En gennemlæsning af samtlige skolers bidrag til opfølgning på sidste års kvalitetsrapport afdækker et stort og grundigt arbejde med udgangspunkt i enten den enkelte skoles udviklingsplan eller som direkte opfølgning på sidste års rapport. Spændvidden er stor, gående fra arbejdet med en skoles interne struktur og ledelse, over arbejde med rammesætning i forhold til eleverne og til den generelle faglighed - set i helikopterperspektiv. Elevplaner, faglig læsning, øget fokus på naturfag og matematik i ældste klasser samt fysisk aktivitet og kost er blot nogle af de enkelte dele af skolernes tilbagemeldinger. Et gennemgående træk for langt de fleste skoler er dog arbejdet med rummelighed - eller planlægning af nye tider - vejlederkulturer og udvikling af kompetencecentre. Alle har med udgangspunkt i seneste rapport arbejdet for at løfte kvaliteten på skolens kerneydelser. 4. Det faglige niveau I de følgende afsnit (4.1, 4.2) beskrives henholdsvis skolelederens og skolechefens vurdering af det faglige niveau på skolen. I vurderingen af det faglige niveau indgår de indikatorer, som er angivet i afsnit Skolelederens vurdering I de enkelte skolers kvalitetsrapporter har skolens leder skrevet en vurdering af skolens faglige niveau, ligesom Gladsaxe Kommune har skrevet sin vurdering af den enkelte skole. I denne rapport skrives vurderingen af det samlede skolevæsens faglige niveau Kommunens samlede vurdering og af de enkelte skoler Antallet af elever i Gladsaxe Kommunes skolevæsen er svagt stigende. Det kan konstateres, at forholdet mellem elever, som vælger at gå i henholdsvis folkeskole og privatskole er nogenlunde stabilt. Det kan som noget nyt konstateres, at ca. 80 % af eleverne i folkeskolen vælger at gå i den lokale distriktsskole, og at op mod 20 % af eleverne vælger at gå i en anden folkeskole i kommunen. Det friere skolevalg er derfor blevet taget godt imod af forældrene. Side 7 af 46

8 Elever, personale og forældre nyder godt af et skolevæsen med en solid udbygning af itfunktionerne, såvel hvad angår antallet af elever pr. computer (3,9 elev pr. nyere computer), og hvad angår anvendelse af SkoleIntra til kommunikation. Skolerne har i det indeværende år generelt investeret i mange nye PC-ere eller bærbare computere. Der er derfor et stigende antal både nyere og ældre funktionsdygtige computere til rådighed på skolerne. Skolernes lærere og ledelse har alle fået en ADSL-opkobling stillet til rådighed, som en del af den kommuale ITsatsning. Det betyder, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, mellem kolleger, og kommunikationen med og mellem elever og forældre kan udføres såvel fra skolen som hjemmefra. Anvendelsen af IT som kommunikationsmedie mellem skole og hjem er blevet mere udbredt, og på hovedparten af kommunens skoler kan forældre og elever på Forældre- og ElevIntra finde årsplaner for klassens undervisning og elevplaner. Vurdering af det faglige niveau: Gladsaxe Kommune gennemførte i skoleåret 2008/09 skriftlig og mundtlig eksamination med eksterne censorer for 171 klasser/hold fordelt over de obligatoriske og de udtrukne fag. 128 af eksaminationerne blev gennemført med et samlet gennemsnit for alle elever på 6 eller derover efter 7-skalaen. 53 af eksaminationerne blev gennemført med et samlet gennemsnit for alle elever på under 6 efter skalaen. Det er samlet set et solidt men svagere resultat end i skoleåret 2007/ % af de gennemførte prøver blev gennemført med 6 eller derover som gennemsnit på den enkelte skole. 31 % blev gennemført med 5,9 eller derunder som gennemsnit på den enkelte skole. Resultatet viser, at skolevæsenet skal fortsætte det igangværende arbejde med at styrke fagligheden inden for naturfagene. Ved læseprøven har eleverne generelt scoret dårligere end forventet, når Gladsaxe Kommunes læsetestresultater tages i betragtning. På dette felt ligger eleverne typisk højere end landsgennemsnittet. Der har ved gennemførelsen af læseprøven i 2009 været en del faglige drøftelser omkring længden og sværhedsgraden af prøven. Resultaterne i Gladsaxe Kommune, hvor eleverne almindeligvis er gode læsere kan indikere, at læseprøven ved dette års prøver har været vanskelig. Det samme gælder for elevernes retskrivning. Der er i hvert enkelt fag og fra skole til skole variationer fra den tilstrækkelige præstation til den næsten fortrinlige, når man ser det samlede resultat for et helt hold/en hel klasse. De kommunale prøveresultater drøftes med skolelederne, og resultaterne for hver enkelt skole vil derfor blive drøftet med den enkelte skoleledelse. Samlet set må resultaterne ved afgangsprøverne betegnes som tilfredsstillende Nationale test: De nationale test er blevet suspenderet i skoleåret 2008/09 grundet tekniske udfordringer og krav. Trinmål skolernes vurdering af elevernes faglige udbytte af undervisningen: På baggrund af skolernes rapportering kan det konstateres, at skolelederne på baggrund af indberetning fra lærerne vurderer, at eleverne inden for de forskellige faglige områder - herunder elevens alsidige og personlige udvikling - kan leve op til den kommunale målsætning om, at 90 % af eleverne er sikre eller på vej. For et mindre antal vurderes det, at % af eleverne er sikre eller på vej. Inden for tysk og fransk kan det konstateres, at flere elever skal bringes op på et niveau med en mere sikker sprogforståelse og sproghåndtering. Læse- og stavefærdigheder: Side 8 af 46

9 På baggrund af årets resultater ved læseprøven ved folkeskolens afgangsprøve vil der blive gennemført en evaluering af prøven og af resultaterne. Evalueringen vil blive drøftet med skolelederne. Konklusion for det faglige niveau: På baggrund af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver, skolernes vurdering af elevernes faglige niveau, ved indberetningen af trinmålene for fagene og af skolernes test, herunder læse-, stave- og matematiktest, kan det konkluderes, at skolerne i Gladsaxe har et tilfredsstillende fagligt niveau. Den videre indsats: Prøvekaraktererne ved folkeskolens afgangsprøve i henholdsvis dansk læsning og i fysik/kemi praktisk/mundtlig giver anledning til en drøftelse med skolelederne, om eleverne - såvel fagligt som metodisk - er forberedt i tilstrækkelig grad på afgangsprøvens faglige indhold og form. Drøftelsen vil blive gennemført tidligt i skoleåret 2009/10, så skolelederne på den enkelte skole kan inddrage lærerne med ansvaret for afgangsprøverne i skoleåret 2009/10. For Børne- og Kulturforvaltningen er det meget væsentligt, at målsætningen for de kommende års arbejde med at styrke fagligheden i folkeskolen har klare mål. Det vil betyde, at kommunens elever gennem bedre faglig læring og resultater i folkeskolen - både i det daglige arbejde og ved folkeskolens afgangsprøver - får bedre vilkår for at vælge og gennemføre den rette ungdomsuddannelse. Vi har et skolevæsen med rigelige resurser, og vi skal sende vore elever videre i deres uddannelsesforløb med rigelige muligheder. Vi skal derfor hæve overliggeren for alle elever og fortsat udfordre dem i deres faglige og personlige udvikling. Kommunens vurdering af de enkelte skoler: Bagsværd Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Bagsværd Skole er meget tilfredsstillende. I en del fag ved afgangsprøverne klarer eleverne sig pænt over middel. Skolens målsætning for de kommende år er at opbygge et kompetencecenter, som skal være koordinerende for de indsatser skolen har på forskellige faglige områder. Derudover vil skolen opbygge en vejlederkultur for faglig vejledning inden for de faglige områder, hvor der er lærere/pædagoger med pædagogisk diplomuddannelse. Skolen dækker stort set alle fagområder med linjefagsuddannede lærere. Alle lærere deltager i fagudvalgsarbejde, og skolens ledelse indgår i alle fagudvalgenes drøftelser i relation til skolens fokuspunkter. Dette års fokuspunkt har været undervisningsdifferentiering. Skolens kantine som samlingspunkt for Det sunde barn er blevet indført og gennemført. Eleverne på 6. klassetrin er på skift inddraget i kantinens drift. Skolens elevråd deltager i skolens kostudvalg sammen med kantinelederen og skolens administration. I skolefritidsordningen motiveres eleverne løbende til fysisk aktivitet og månedlige bevægelsesdage er faste aktiviteter. Skolen har en meget positiv tilbagemelding fra forældrene i den gennemførte Kompasundersøgelse. På alle væsentlige pædagogiske og relationelle områder ligger skolen placeret i toppen af skalaen. Skolen er udover det faglige arbejde part i en sammenlægningsproces med Søndergård Skole. Skolens personale, bestyrelse og skolens ledelse lægger stort engagement i dette arbejde ved siden af det faglige arbejde. Konklusion Side 9 af 46

10 Bagsværd Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau og for nogle fags vedkommende på et meget tilfredsstillende niveau. Skolen deltager aktivt og konstruktivt i sammenlægningsprocessen med Søndergård Skoles personale, bestyrelse og ledelse. Buddinge Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Buddinge Skole er tilfredsstillende. Der har dog i skoleåret 2008/09 været nogle udsving i elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i nogle fag. Skolen bør evaluere prøveresultaterne med lærerne og have fokus på, om der skulle være behov for videreuddannelse. Lærerpersonalet på Buddinge skole arbejder målrettet og systematisk med det faglige niveau inden for samtlige fag. Skolen prioriterer efter/videreuddannelse af lærere inden for flere fag højt, og fagteamenes arbejde er udbygget. Lærerne prioriterer at arbejde med elever inden for aldersgrupper. Trinmålsevalueringerne er et udtryk for et grundig og indsigtsfuldt arbejde fra personalegruppens side. Skolen har beskrevet sin indsats for at styrke rummeligheden og inklusionen, og projektet er gået i gang, Skolen har som en del af rummelighedsplanen iværksat en kursusrækken med fælles viden for alle ansatte er igangsat med et foredrag og en debataften. Skolen har i MEDudvalget færdiggjort en stresspolitik, som var en udløber af en psykisk arbejdspladsvurdering. Skolen fremtræder med et godt arbejdsmiljø med en positiv samarbejdsånd og -vilje. Skolens SFO har nu efter nogle omskiftelige forhold nået et godt funktionsniveau Skolen arbejder målrettet på at være en skole præget af lærelyst for eleverne, ambition og arbejdsglæde for både lærere og pædagoger, - og opmærksomheden på trivsel er en vigtig forudsætning at skabe en succes. Konklusion Buddinge Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Skolen arbejder målrettet på at udvikle nye organisationsformer som understøtter det inkluderende arbejde med elever med behov for særlig tilrettelagt undervisning og læring. Egegård Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Egegård Skole er blevet forbedret, og at skolen systematisk har iværksat en udvikling, som skal styrke elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen. Skolen bør evaluere elevernes prøveresultater i fagene dansk, fysik/kemi og kristendomskundskab. Egegård Skoles har i de sidste par år drøftet og iværksat en udviklingsplan for at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Det faglige niveau er i positiv udvikling. Skolens gennemsnit ved afgangsprøven ligger lige over middelkarakteren 6. Det professionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger har haft en positiv indvirkning på elevernes udbytte af undervisningen, hvilket også afspejles i skolens trinmålsevaluering. Der er nu iværksat en sammenhængende udviklingsplan for skolen, som bl.a. omfatter en afdelingsopdeling, som skal styrke det faglige samarbejde omkring den enkelte klasse og omkring afdelingen. Der er etableret en ny afdelingsstruktur. Skolen rummer således i dag kun to afdelinger og et lærings- og udviklingscenter. Lærings- og udviklingscentret er bygget op således at skolens rummelighed udnyttes bedst muligt. Der arbejdes nu med dynamiske elevplaner, som altid er tilgængelige via skolens Intranet. Elevplanerne udarbejdes i fællesskab med forældrene og Side 10 af 46

11 eleverne og rummer desuden en vejledning fra skolen til forældrene i, hvordan de kan bidrage til en positiv faglig og alsidig personlig udvikling. Konklusion Egegård Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er inde i en god udvikling. Skolen præges i dag af en højere grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Skolen deltager i det tværkommunale Partnerskab for Folkeskolen, som er med til at systematisere viden og indsigt i skolens kultur og udvikling. Med det som en del af baggrunden fortsætter skolen sin faglige og organisatoriske udvikling. Enghavegård Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Enghavegård Skole er tilfredsstillende. I nogle fag præsterer eleverne pænt over middel. Skolen arbejder målrettet med udviklingen inden for de forskellige fag gennem arbejdet i fagteam og gennem at indføre den røde tråd i alle fag det vil sige en fælles forståelse af de faglige forudsætninger i forhold til Fælles Mål. I skoleåret 2009/10 vil skolen udarbejde en plan for fælles vejledning og kompetenceudvikling i alle afdelingerne. Der er på skolen næsten fuld linjefagsdækning i alle fag. Skolen anvender i alle samarbejdsrelationer IT, og der er derfor et meget stor anvendelse af Forældre- og Lærerintra. Skolen opretter i det kommende skoleår et kompetencecenter vejledere med baggrund i matematik, naturfag og læsning stil rådighed for kolleger med faglig sparring. Skolens indsats i forhold til at styrke og udvikle den enkelte elevs læselyst er systematisk tilrettelagt i hele skoleforløbet. De gode resultater ved de kommunale læsetest understøtter dette. Skolens Kompasundersøgelse viser generelt en stor tilfredshed med skolens indsats på næsten alle områder. Der er et ønske om, at skolen udvikler informationer om elevernes udbytte af undervisningen. Dette hænger fint sammen med skolens ønske om at finde en mere kvalificeret måde at arbejde med elevplaner på. Enghavegård Skole har i Kompas-undersøgelsen bemærkninger til trafiksikkerheden på skolevejen. Det er dog uden for skolens handlerum at håndtere. Der er fra forvaltning og politisk side fokus på udbygningen af området, det stigende elevtal og de trafikale forhold omkring boligområderne og det nærliggende seminarium. Konklusion Enghavegård Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Gladsaxe Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Gladsaxe Skole er tilfredsstillende, men at det generelle niveau kan forbedres. For så vidt angår test i matematik og læsning på 2., 5. og 8. klassetrin lå resultatet på begge områder og i alle klasser over niveauet året før. Resultatet for 9. klassetrin ved afgangsprøven var for nogle fag (engelsk mundtlig, historie, afgangsprojektet og skriftlig fremstilling) pænt over resultatet året før, mens de øvrige fag lå lidt under. Gladsaxe skole har i det forløbne år fortsat haft fokus på fagligheden. Der er i de seneste par år iværksat initiativer både med hensyn til at styrke elevernes udbytte af undervisningen og med hensyn til at styrke skolens organisation. Opbygningen af et kompetencecenter, som også omfatter specialområdet skal dels understøtte arbejdet med at øge rummeligheden og dels sikre, at det enkelte team bedre bliver i stand til at løfte den samlede undervisningsopgave mange facetter. Der Side 11 af 46

12 er blevet etableret læse- og lektiecafe. Desuden er der indført en årlig læsemåned med fokus på læsning af skøn- og faglitteratur. Skolen har arbejdet med de kommunale indsatsområder, især rummelighedsprojektet har været i fokus. Skolen har valgt at benytte LP modellen, som sammen med skolens kompetencecenter er særdeles nyttige tilgange til styrkelse af det faglige niveau, fortsat sikring af arbejdet med øget rummelighed og understøttelse af skolens teamorganisering. Arbejdet med overgange har ligeledes været i fokus, specielt har overgangen fra indskoling til mellemtrin ofte givet vanskeligheder. Sammen med andre initiativer, har skolen i skoleåret 2009/2010 ansat en undervisningsassistent 25 timer om ugen, hvis arbejde udelukkende er på mellemtrinet. Vi vil løbende evaluere dette tiltags effekt på det samlede undervisningsmiljø på mellemtrinet. Skolens ledelse har på baggrund af Kompasundersøgelsen, behovet for en udvikling af skolens organisation og faglige miljø og med henblik på at styrke elevernes udbytte af undervisningen udarbejdet et samlet forslag til en udviklingsplan for skolen i de kommende år. Planen skal i indeværende skoleår drøftes og prioriteres i samarbejde med skolens bestyrelse og medarbejdere. Konklusion Gladsaxe Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er på et tilfredsstillende niveau men med forbedringsmuligheder. Skolen er præget af en højere grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Høje Gladsaxe Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Høje Gladsaxe Skole er tilfredsstillende. Skolen prioriterer styrkelsen af det faglige niveau og teamsamarbejdet højt, og der vil i 2009/10 blive evalueret på anvendelsen af elevplaner. Samarbejdet mellem skolens forskellige faggrupper er blevet styrket. bl.a. deltager udvalgte klassetrin i kantinens drift, og lærer og pædagogsamarbejdet i skolens indskoling er under stadig udvikling. Eleverne undervises generelt af lærere med linjefagsuddannelse, og der arbejdes på at opbygge et fagligt videnscenter som udgangspunkt for en faglig vejlederkultur. Derudover styrker skolen også gennem det tværfaglige samarbejde i skolens specialteam arbejdet med at skabe inkluderende lære- og undervisningsmiljøer. Skolen har et omfattende samarbejde med områdets daginstitutioner og klubber, som sikrer eleverne en glidende overgang fra det ene tilbud til det andet. Skolen har i der forgangne år skullet gennemføre an akut asbestsanering af store dele af skolens lokaler. Det har bundet en del af skolens tid i drøftelse af og organisering af skolens indeklima. De planlagte udviklingstiltag er fastholdt, men det har været nødvendigt at tilpasse udviklingstempoet, så de væsentlige indeklimaproblemer blev håndteret rettidigt og ordentligt. Skolens ledelse vil på baggrund af forældretilbagemeldingen om kommunikation i den seneste Kompasundersøgelse styrke kommunikationen mellem skolens ledelse og forældregruppen bl.a. gennem månedlige nyhedsbreve. Konklusion Høje Gladsaxe Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er under forbedring og tilfredsstillende. Skolen arbejder generelt på målrettet at styrke det faglige niveau og sikre den meget anerkendte sociale rummelighed. Side 12 af 46

13 Lundevang Skole Skolen arbejder med elever i mindre grupper men med hver sin elevplan. Det faglige niveau er meget individuelt baseret og kan ikke gøres op fælles i forhold til Fælles mål. Det skal dog bemærkes, at skolens elever generelt oftere end i de andre folkeskoler kan placeres i kategorierne "begyndt" og "på vej". Skolen har meget fokus på elevernes socio-emotionelle målsætninger. Skolens elever har derfor store læringsflader inden for dette område. Skolens personale arbejder målrettet på at skabe et velorganiseret og genkendeligt miljø med kendte regler og kendte voksenrelationer, så konflikter mellem skolens elever undgås eller begrænses. Skolen indgår i et tæt samspil med Familie og Rådgivning og de øvrige folkeskoler i kommunen med henblik på løbende at vurdere, om den enkelte elev er skolemæssigt korrekt placeret, eller om han kan komme tilbage i den almindelige folkeskole. Konklusion Lundevang Skole yder en stor og kvalificeret indsats overfor vore elever med særlige behov. Marielyst Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Marielyst Skole er tilfredsstillende. I nogle fag præsterer eleverne pænt over middel. Skolen har udover sin sædvanlige strukturerede læseindsats i skoleåret 2008/09 haft fokus på faglig læsning i alle fag. Elevernes læsestandpunkter og udvikling inddrages i alle teamsamtaler. Skolens indsatsområde Mere bevægelse i hverdagen har medført etableringen af legepatruljer, hvor større elever igangsætter bevægelseslege med de mindre i frikvartererne. Eleverne i skole fritidsordning deltager i alle kommunale idrætsarrangementer og afholder løbende egne. Bl.a. Olympiske SFO-lege i skolesommerferien. Skolens kantine har ændret sortiment, og den sunde mad i form af salatbar og varme retter har givet øget efterspørgsel og omsætning. Skolen prioriterer sundhedsarbejdet højt og har afsat to medarbejdere med særligt fokus på dette. Skolen har gennem mange år systematisk opbygget kompetencer inden for arbejdet med børn indenfor autismespektret. Samarbejdet mellem gruppeordningerne og den øvrige skole foregår meget velovervejet og struktureret. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens værdigrundlag og samarbejdsformer. Der er således sikret en faglig og personalemæssig kontinuitet i skolens dagligdag præget af høj grad af uddelegering. Konklusion. Marielyst Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Mørkhøj Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål, tilbagemelding på klassekonferencer og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Mørkhøj Skole er tilfredsstillende. Skolen har vægtet en særlig indsats omkring dansk, matematik og naturfag. Parallelt med klassekonferencer gennemføres fagkonferencer i dansk og matematik, hvor den enkelte elevs faglige udvikling drøftes med udgangspunkt i bl.a. gennemførte test og resultaterne deraf. Skolens arbejde med pædagogisk kontinuitet er lagt faste rammer og overgangene fra skolefritidsordning til klub fungerer ligeledes fint. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen sker dels ved fastlagte test i udvalgte fag men også ved elevernes arbejde med logbøger, evaluering af projektfremlæggelser, Side 13 af 46

14 udstillinger, ferniseringer og meget mere. Der udarbejdes elevplan for alle skolens elever i efteråret. Der er nu efter tre års arbejde fundet en mere ensartet form indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen. Personalet har i indeværende år fokus på - gennem et anerkendende sprog - at skabe en anerkendende dialog i skole-hjemsamtalerne. Der er ved skolens Kompasundersøgelse givet en meget positiv tilbagemelding fra forældrene på dette arbejde. Skolens undervisere har enten linjefagsbaggrund eller mange års erfaring inden for fagområdet. Skolen skal dog have ansat kvindelige idrætslærere. Skolen arbejder udover med det faglige fokus også med en klar målsætning om at styrke og forbedre elevernes trivsel. De enkelte team arbejder med at styrke rummeligheden og inklusionen af eleverne. Der oprettes et kompetencecenter, hvor teamet kan søge vejledning efter forudgående drøftelse i teamet. Eleverne har været inddraget i arbejdet, bl.a. ved at skolen en hel uge har sat fokus på trivsel. Elever fra 6. og 7.klassetrin har meldt sig som elevmæglere for yngre elever i konflikter. Skolen giver de pågældende et kursustilbud. Ligeledes har skolen introduceret legepladspatruljer og venskabsklasser, så det er trygt at færdes på skolen gennem udbygningen af relationer til andre elever Konklusion Mørkhøj Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Der er blandt skolens forældre stor tilfredshed med skolens indsats for at skabe en god og tryg skolegang for eleverne og med informationen fra skolen til elever og forældre om elevernes faglige og sociale udvikling. Stengård Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Stengård Skole er tilfredsstillende, og at skolens elever i nogle fag præsterer pænt over middel. Stengård Skole har gennem de senere år planlagt og gennemført en målrettet indsats for at styrke skolens faglige niveau. Skolens egne evalueringer og resultater ved afgangsprøverne, samt ved fastholdelse af elever i sprogundervisningen kan ses som et resultat af en planlagt og målrettet indsats. Skolen har en god balance mellem fagligheden og skolens indsatser i forhold til rummelighed og trivsel. Konklusion Stengård Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne.søborg Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Søborg Skole er tilfredsstillende. Dette skyldes blandt andet, at næsten samtlige undervisningslektioner gennemføres af linjefagsuddannede lærere, samt at på baggrund af forrige års prøveresultater har evalueret undervisningen og prøverne i fysik/kemi, og justeret undervisningen på denne baggrund. For at forbedre resultaterne i fremmedsprog, har skolen indført tysk og fransk fra 6. klasse. Søborg Skole har i flere år haft fokus på elevernes læsekundskaber og blandt andet afholdt lærerkurser i faglig læsning. Side 14 af 46

15 Søborg Skole er i gang med at opbygge et kompetencecenter, som skal sikre, at flere elever kan inkluderes Skolens indsats følger det kommunale Satspuljeprojekt, og medfører, at der uddannes vejledere, der skal sikre kollegial sparring inden for området.. Konklusion Søborg Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Søndergård Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Søndergård Skole er tilfredsstillende. I nogle fag præsterer eleverne pænt over middel. Skolens faglige niveau vurderes til at være stabilt og pænt over middel. Prøvekaraktererne fra 9. klasse har nogle udsving til begge retninger - både i forhold til årskarakterer og til trinmålsindberetningerne for 9. kl. Skolen bør evaluere sammenhængen mellem undervisningen og prøveresultaterne. Dansk retskrivning, læsning og skriftlig fremstilling scorer lavere end forventet. I læsning og retskrivning kan noget af resultatet tilskrives prøven generelt - en tendens der også har gjort sig gældende på landsplan. Til den positive side er der meget flotte resultater i fransk, dansk mundtlig, engelsk mundtlig, matematik og kristendom. Som helhed vurderes det som et rigtig godt prøveresultat, som afspejler en god indsats fra lærere og elever. Ud over de nævnte forhold forekommer der ikke at være presserende behov for ændringer og indsatser. Der er i forbindelse med trinmålsindberetningerne ingen væsentlige udsving, som indikerer faglige problemer. Skolen opbygger et nyt kompetencecenter med undervisningsvejledere. Med det som udgangspunkt forventer skolen, at der hurtigere vil kunne sættes hjælp og vejledning ind overfor det enkelte team/klasse/elev. Søndergård Skole indgår i en fælles proces med Bagsværd Skole med henblik på sammenlægning fra august 2010 og bygning af en ny skole, der skal indvies august Skolens planer afstemmes derfor nøje, så de er i overensstemmelse med ideerne for den fremtidige skole. Skolens ledelse og personale indgår positivt og udviklingsorienteret i den fremadskridende proces, hvor to virksomhedskulturer skal blive til én. Søndergård Skole og Bagsværd Skole tilrettelæger således fælles udviklingsinitiativer for medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Der lægges megen energi i arbejdet, som lægger gode skinner ud for den fremtidige udvikling. Konklusion Søndergård Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en god fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Vadgård Skole Vurdering af det faglige niveau Det kan konstateres, at Vadgård Skoles faglige niveau på baggrund af folkeskolens afgangsprøver, på baggrund af vurderingen af trinmålene for fagene samt på baggrund af resultaterne i de gennemførte læsetest er tilfredsstillende. Der er dog nogle resultater ved folkeskolens afgangsprøve, som skolen skal rette opmærksomheden mod. Her tænkes på dansk læsning og skriftlig fremstilling. Side 15 af 46

16 Alle elevplaner forefindes i LærerIntra. Alle elever modtager skriftlig respons på opgaver og produkter. Eleverne bliver aktivt inddraget i evaluering og selvevaluering. Resultaterne inddrages i skole/hjemsamarbejdet. Rummelighed Vadgård Skole har oprettet et specialundervisningsteam, som er blevet en integreret del af skolens arbejde med rummelighed. Skolens procedurer er blevet gennemarbejdet, således at indsatsen følger principperne for forebyggende, foregribende og indgribende indsats med hensyn til specialundervisning. Elever med særlige behov modtager udelukkende undervisning af lærere med faglig uddannelse og erfaring. Skolen har gennemført flere kurser med eksterne oplægsholdere ud fra emnet rummelighed. Skolen har på baggrund af de forberedende drøftelser omkring rummelighed besluttet at arbejde ud fra den norsk inspirerede LP-model. Trivsel og samarbejde Vadgård Skole arbejder målrettet på at skabe en god tradition for, at skolens kantine bliver et samlingssted for skolens elever, og at der kan købes god, sund og varieret mad. Vadgård Skole har indarbejdet trinmålene for elevens alsidige, sociale og personlige udvikling i alle drøftelser omkring skolens elever. Skolen har gennemført Kompasundersøgelsen. På forhold omkring de fysiske rammer og udendørs faciliteter opnåede skolen en relativ lav tilfredshed. Skolens ledelse og bestyrelse har derfor besluttet at iværksætte en handleplan for at udbedre disse forhold. Planen gennemføres sammen med kommunens ejendomsafdeling. Konklusion Vadgård Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er tilfredsstillende. Skolen har på baggrund af undervisningsmiljøundersøgelse og Kompasundersøgelse prioriteret en række områder som indsatsområder for de kommende år. Skolen har iværksat en solid indsats for at sikre, at skolens personale efter- og videreuddannes. Skolen har derved skabt et godt grundlag for den fortsatte styrkelse det faglige niveau i fleksible læringsmiljøer. Værebro Skole På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Værebro Skole er tilfredsstillende. Skolen bør evaluere sammenhængen mellem den gennemførte undervisning og elevernes prøveresultater i udvalgte fag f.eks. dansk læsning, skriftlig fremstilling og retskrivning. Skolens indsats har betydet øget interesse for læsning og styrkelse af elevernes læseevner, hvilket viser sig mange steder. Det vurderes som positivt, at skolen vil benyttet læseindsatsen som model for at forbedre også elevernes skriftlige udtryksevner. Det vurderes også positivt, at skolen har indsatser på mange områder indenfor sundhed, klima og miljø. Dette har styrket elevernes samarbejde og deres evner til at arbejde projektrelateret, og har afspejlet sig i resultaterne ved årets afgangsprøver i vidensfag som bl.a. samfundsfag, geografi, biologi. Skolen oplever også, at fællesskabet og dermed elevernes personlige og sociale kompetencer styrkes. Resultaterne ved afgangsprøverne i 2009 er som forventet ikke på samme niveau som året før. Vi har analyseret og drøftet årsagerne hertil og er nået frem til at den afgørende forudsætning for de bedre resultater i 2008 formentlig var klassens sociale sammensætning. På baggrund heraf vurderer jeg alt i alt, at det faglige niveau og de sociale kompetencer på Værebro skole er forbedret. Konklusion Side 16 af 46

17 Værebro Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et tilfredsstillende niveau. Skolen er præget af en høj grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. Skolen har med sin placering en række særlige udfordringer, som skolens ledelse, personale og bestyrelse har fokus på at løfte. Skolen iværksætter en række gennemarbejdede faglige og sociale udviklingstiltag, som skal sikre elevernes faglige og sociale udvikling. Bøgestrøm Skole Det faglige niveau på Bøgestrøm Skole vurderes i forhold den enkelte elev, og i forhold til de udfordringer som han kan arbejde med. Der er derfor ikke tale om et egentligt fælles fagligt niveau for skolens elever. Skolen søger gennem test og udredninger at fastlægge elevernes nærmeste faglige udviklingszoner og tage udgangspunkt der. Samtidig opstilles lærings- og udviklingsplaner for elevernes socio-emotionelleudvikling. Skolen arbejder dels med traditionelle boglige forløb og indlæring, men tilrettelægger også flere praktisk/musiske forløb i skolens værksteder. Skolens målsætning er, at den enkelte elev skal kunne vende tilbage til det skoletilbud, som han var i før placeringen på Bøgestrøm. Det er derfor en bred fagrække, som forholdsvis få lærere skal dække. Konklusion Bøgestrøm Skole udfører et fagligt velkvalificeret arbejde med at skabe indlæring og læring for at elever, som har behov at fungere i andre en de sædvanlige hjemlige rammer. Skolens tilbud omfatter både undervisning og ophold, som regel mindst for et halvt år ad gangen, med tæt kontakt til elevens forældre. Skolens tilbud har en meget stor brugertilfredshed. Gladsaxe kommune finder, at Bøgestrøm Skole leverer en velkvalificeret indsats overfor de elever, som har behov for undervisning og social læring i et skole- og opholdssted. Bakkeskolen På Bakkeskolen udarbejder personalet individuelle handleplaner for hovedparten af eleverne. Skolens fokusering på udvikling af handleplanskonceptet betyder, at skolen i stigende grad tilpasser undervisningsniveau i forhold til den enkelte elev, hvilket igen betyder mere velfungerende elever. Det betyder blandt andet at skolen havde i skoleåret 2008/09 for første gang havde tre elever, der gik til afgangsprøve i enkelte fag og fik Karakterer, som fordelte sig på 7- og 10-taller Det er med stor tilfredshed, at det konstateres, at eleverne nu kan få en formel bekræftelse på deres skolefaglige udbytte af undervisningen. Konklusion Bakkeskolen er et specialtilbud til elever med autisme eller svære autistiske træk. Skolen dækker aldersmæssigt hele folkeskoleforløbet. Det vil sige, at der i personalegruppen skal være en meget bred faglig og social fundering. Skolen har en meget tæt dialog med sine elever og med deres forældre, og der er en meget høj grad af brugertilfredshed i forhold til undervisnings- og pasningstilbuddet og til samarbejdet med elevernes forældre. Bakkeskolen arbejder meget fleksibelt og med høj kvalitet. 5. Overordnede mål og rammer Organisationsstruktur Tilsynet med folkeskolen varetages af skolechefen. Børne- og Undervisningsudvalget har det politiske ansvar for området. Byrådet har vedtaget en kommunestrategi ( ), der udtrykker en række overordnede mål både tværsektorielt og inden for kommunens hovedaktivitetsområder. Disse strategier udmøntes i en række målsætninger, der omhandler borgernes valgfrihed, sundhedsstrategier, tryghed, sikkerhed samt Gladsaxe som en digital kommune. Side 17 af 46

18 På skoleområdet formuleres resultatmål, der omhandler elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen. Der er endvidere mål for at rekruttere og fastholde kompetente lærere. Disse resultatmål indgår i kontraktstyringen mellem den enkelte skoleleder og forvaltningen. Stigningen i driftsudgifterne og indtægterne skyldes dels den generelle prisudvikling, og dels at Bøgestrøm Skole nu er opført under skoleområdet. Stigningen i anlægsudgifter skyldes primært etablering af skolefond til bygning af ny skole i Bagsværd samt renovering af Ungdomsskolens lokaler. Folkeskoleområdet indeholder et centralt og decentralt budget. Den samlede ramme omfatter alle udgifter og indtægter til personale, undervisning, administration og bygninger med videre. Området og de enkelte decentrale enheder er lønsumsstyrede. Skolepolitik Gladsaxe Byråd vedtog i 2006 en skolepolitik gældende for perioden Med skolepolitikken fulgte en række målsætninger, som Børne- og Kulturforvaltningen sammen med skolernes ledelser, personale og bestyrelser er i gang med at realisere. Mange af målsætningerne omhandler styrkelsen af elevernes faglige udbytte af undervisningen og arbejdet med udviklingen af elevens alsidige og personlige udvikling. Skolekontrakter Kontraktens indhold udmønter budgettets mål - og rammestyring i konkrete og målbare resultatkrav. Kontraktstyringen skal medvirke til at informere om forventninger, krav samt rammer og handlefrihed for de enkelte enheder. Skolekontrakterne indeholder udover en række fælles krav (de kommunalt vedtagne) også skolens egne opstillede mål. Desuden angives opfølgningsmetoder på de enkelte mål. Der er udarbejdet en kontrakt mellem Børne- og Kulturforvaltningen og skolelederen omkring udviklingen af den enkelte skole. Alle skolekontrakter tager afsæt i den vedtagne skolepolitik og i skolens udviklingsplan for de kommende år. Der indgås aftale mellem Børne- og Kulturforvaltningen og skolens leder og viceskoleinspektør om resultatløn som en del af skolekontrakten. (Skolekontrakten dækker flere år og er offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside.) 5.1. Kommunale indsatsområder Skolepolitikkens overordnede mål samt øvrige kommunale indsatsområder danner sammen med skolernes egne indsatsområder rammerne for skolernes arbejde. Udover skolernes egne indsatser er den kommunale læseindsats, Pædagogisk Kontinuitet, sundhed og elvernes faglige udvikling vigtige overskrifter for det daglige arbejde samt den overordnede udvikling. Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Målene for den kommunale læseindsats er: - flere gode læsere - færre dårlige læsere - større læselyst hos alle børn. Fra skoleåret 2009/10 påbegyndes uddannelse af læsevejledere på alle skoler den nye diplomuddannelse i læsevejledning, som er etableret som del af regeringens indsats for styrkelse af folkeskolen. Fra december 2011 vil alle kommunens skoler således have diplomuddannede læsevejledere. Læsevejlederne indgår i det interne samarbejde om almene og særlige indsatser vedrørende dansk- og læseundervisning på den enkelte skole. Flere skoler har valgt at dele læsevejlederfunktionen på flere lærere, så trin eller afdelinger har en særligt tilknyttet læsevejleder. Side 18 af 46

19 Muligheden for samarbejde og sparring om opgaverne med andre læsevejledere på tværs af skoler og internt på den enkelte skole medvirker til at styrke den enkelte læsevejleders indsats. På alle kommunens skoler er arbejdet med forbedring af elevernes læsefærdigheder fortsat højt prioriteret, og skolernes beskrivelser af indsatsen viser, hvordan læseområdet hele tiden udvikles og tilføjes nye, spændende og kreative tiltag på baggrund af erfaringerne fra tidligere år samt ny viden fra forskning med videre. I indskolingen arbejdes især med forebyggende og foregribende læseindsats. Fra børnehaveklassen sættes fokus på børnenes sproglige forudsætninger for læseindlæring. I børnehaveklassen starter også tidlige læse-/skriveaktiviteter som f.eks. legeskrivning, børnestavning, lydtræning og anvendelse af håndfonemer til understøttelse af indlæringen af bogstavernes lyde. Børnenes forældre er vigtige samarbejdspartnere, som skal inddrages og informeres. En skole beskriver, at der afholdes et særligt forældremøde i 1. klasserne om læsning. En anden skole har udarbejdet en folder om læsning til forældre og lærere. På de ældre klassetrin er fokus fra skoleåret 2008/09 rettet på at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer i alle fag - den faglige læsning. Der er etableret obligatoriske kommunale kursusforløb for dansk-, matematik-, naturfagslærere på 4. og 7. klassetrin samt læsevejledere. Over skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11, vil lærerteam fra hhv. 4. og 7. klassetrin fra hver skole gennemføre dette kursus. God læseforståelse i alle typer tekster bliver særlig vigtigt for alle elever på mellemtrinnet og de ældste klassetrin, hvor flere fag med faglige tekster øger kravene til læsefærdighed. Det øgede fokus på læseforståelse er desuden en god støtte for elever med dansk som andetsprog, hvis læseudvikling af sproglige årsager kan være særligt truet ved overgangen fra indskoling til mellemtrin på grund af de øgede læsekrav. I netværket af læsevejledere har der været afholdt temamøder om læsning i fagene og tosprogede elevers læsning, og her udveksles løbende ideer og erfaringer med forskellige tiltag inden for arbejdet med den faglige læsning. Flere skoler beskriver nye indsatser på dette område: kurser ved læsevejlederen for elever og lærere om faglig læsning, arbejde med faglig læsning allerede i indskolingen, en hel læseuge med faglig læsning på hele skolen. Flere skoler fremhæver, at lektiecaféen giver gode muligheder for at støtte alle elevers læseudvikling - både elever, der har brug for lidt hjælp til lektierne, og elever, der har decideret brug for ekstra læsetræning. En skole har etableret såkaldt lektieskub, hvor skolens læsecafé er et tilbud til elever i indskolingen i SFO-tiden, mens lektiecaféen retter sig mod elever på mellemtrin og i udskolingen. Begge tilbud gælder også elever, der ønsker større udfordringer i det faglige arbejde. Skolen har gode erfaringer med, at der indgås skriftlige aftaler med elev og forældre om at benytte tilbuddet. Elevernes læselyst er central og der arbejdes på alle skoler og på alle klassetrin løbende med at finde måder at øge børnenes glæde ved læsning. Skolebiblioteket og læsevejlederen beskrives som centrale omdrejningspunkter for dette arbejde. Flere skoler har med stor succes afholdt hele læsedage, læseuger og læsemåned eller indlagt fast læsetid på minutter i skoledagen, hvor hele skolen eller bestemte klassetrin læser. Eleverne motiveres, falder til ro og nyder den såkaldte Marathonlæsning, Stjernestund og Læsebåndet i en sådan grad og med mærkbar effekt på læseudviklingen, at disse aktiviteter flere steder er blevet indført som en fast tilbagevendende tradition på skolen i perioder eller løbende over hele skoleåret. Børnestavning, hvor barnet skriver, som det lyder, nævnes også som motivationsfaktor i forhold til at komme godt i gang med skrivning og øge skrivelyst. Brug af interaktive whiteboards breder sig i øjeblikket på skolerne, og erfaringen fra én skole er, at dette medie forstærker elevernes legelyst i forhold til læsning og skrivning. Flere skoler har øget indsatsen for at inddrage nye, spændende materialer såvel boglige som elektroniske - i læse-skriveundervisningen. Side 19 af 46

20 To skoler har sat arbejdet med børnenes læse-skriveudvikling i system ved at udarbejde en læsepolitik. På den ene skole er læsepolitikken introduceret for resten af skolen gennem en tværsuge med læsning som tema og i en læsefolder til lærere og forældre. På den anden skole har man gennemført tre faglige læseprojekter på 1., 2. og 3. klassetrin. Projekterne med tilhørende læsemål skal blive en fast del af skolens læsepolitik og indgå som obligatoriske projekter i indskolingen. Pædagogisk Kontinuitet/overgange Sammenhæng og helhed i barnets overgang fra daginstitution til SFO og skole er væsentlige mål, som indgår i Gladsaxe Kommunes målsætninger på børneområdet. I den kommunale ramme for indskolingen Fælles børn - fælles ansvar indgår Pædagogisk Kontinuitet som en dimension, der beskriver samarbejdet mellem pædagoger fra daginstitution, SFO, børnehaveklasseledere og lærere. Samarbejdet tager afsæt i konkrete elementer - en kuffert og en skattekiste og andre elementer, som indgår i de pædagogiske aktiviteter. Materialerne her i skal hjælpe og støtte barnet i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. Siden foråret 2006 er der foregået et udviklingsarbejde, hvor pædagoger fra daginstitutioner, SFO samt børnehaveklasseledere og lærere har inddraget de omtalte elementer i det pædagogiske arbejde, så der etableres en rød tråd i pædagogikken i børnenes overgang fra daginstitution til skole. Desuden har de involverede medarbejdere deltaget i et kompetenceforløb bestående af studiekreds og kurser. Fra januar 2009 er udviklingsarbejdet integreret i daginstitutionernes, SFO ernes og skolernes drift. Der er udarbejdet en vejledningsmappe Pædagogisk kontinuitet - kom godt i gang til medarbejdere i daginstitution, SFO, og børnehaveklasse og distriktets tovholder for Pædagogisk Kontinuitet. I starten af 2009 er der gennemført en evaluering af udviklingsprojektet i samarbejde med Gladsaxe Kommunes udviklingsafdeling. Resultatet af evalueringen vil blive brugt som input til projektets udvikling fremover, idet koordinationsgruppen for daginstitution og skole vil drøfte resultatet og fremlægge anbefalinger for cheferne for dagtilbud og skole. a) Evaluering af udviklingsarbejdet Pædagogisk Kontinuitet august 2006 december Børneog kulturforvaltningen juni 2009 b) Notat. Evaluering af tovholderfunktionen i udviklingsarbejdet Pædagogisk Kontinuitet. Børne og kulturforvaltningen juni I efteråret 2009 foretages en rundspørge blandt forældrene vedrørende deres oplevelse af helhed og sammenhæng i børnenes overgang fra daginstitution til SFO og skole. For at fastholde og videreudvikle den pædagogiske sammenhæng i børnenes overgang via forbindelseselementerne fortsætter distrikterne med at afholde samarbejdsmøder mellem medarbejdere fra daginstitutioner, SFO og børnehaveklasse. Tovholderen fra hvert distrikt har fremover møder med de ansvarlige konsulenter. Der er planlagt kurser i Pædagogisk Kontinuitet i efteråret 2009 for nye medarbejdere, der skal varetage denne opgave. Der foreligger nu en aftale vedrørende Pædagogisk Kontinuitet og Børn og Særlig Støtte, som medarbejdere i daginstitutionernes specialgrupper og i skolernes udskilte foranstaltninger skal tage afsæt i, i forbindelse med børns overgange. I 2009 følges op på institutionernes praksis. I Skolepolitikkens afsnit 5 om uddannelse og dannelse fremgår det, at Børn og unge og deres familier skal oplever helhed og kontinuitet i forbindelse med overgange. Skolerne har på deres hjemmeside beskrevet deres praksis vedrørende børnenes overgang fra daginstitution til SFO og skole og fra SFO til klub og overgange i selve skoleforløbet fra indskoling til mellemtrin og Side 20 af 46