8 gode fortællinger om selvværd og sammenhæng

Transkript

1 8 gode fortællinger om selvværd og sammenhæng 1

2 Indledning I udfoldelsen af Selvværd & Sammenhæng er der allerede mange gode eksempler på, hvordan en ny har skabt øget borgeroplevet kvalitet for mange borgere, samtidig med at driftsøkonomien kan forbedres. Selvværd & Sammenhæng har brudt med den tidligere, hvor vi som kommune nogle gange var for hurtige til at konkludere på borgernes vegne, og i mange tilfælde tilbyde en løsning som ikke gav mening for mange borgere. Følgende eksempler illustrerer, hvordan vi udfordrer os selv i det tværfaglige samarbejde med nye løsningsforslag, som alle har sit udgangspunkt i hvad der er vigtigt for borgeren og ikke blot er mere af det, som vi altid har gjort. De økonomiske gevinster er beregnet ud fra en konkret vurdering af de enkelte borgersager. erne baserer sig på et her og nu billede, og vi er derfor meget opmærksomme på at sikre en varig effekt af Selvværd & Sammenhæng en ved at følge borgersagerne tæt. 2

3 1. Sofie har angst, og hjælpes af mentor på social området i stedet for en støtte person. Sofie har igennem mange år været isoleret i egen bolig, hvor dagene primært er gået med at sove. Sofie bliver tilbudt at blive matchet med en mentor, hvilken hun takker ja til. Sofie matches efterfølgende med kvindelig mentor, og Sofie og mentor oplever hurtigt kemi. I Sofies forløb tilknyttes endnu en kvindelig mentor, så mentorerne kan skiftes til at mødes med Sofie. Sofie begynder løbende at udvikle sine sociale kompetencer, og får derigennem modet til at komme ud af lejligheden. I skrivende stund har Sofie udadrettede aktiviteter alle hverdage. Sofie udtrykker ofte med ord sin taknemmelighed i forhold til projektet. Det varmer mit hjerte, at en anden person viser så stor interesse for mig. Det har stor betydning for mig, at mentor ikke er en person, der får løn for at være sammen med mig. To andre eksempler fra borgere, der er tilknyttet en mentor: 1. Peter har angst og har været tilknyttet en støtteperson i 15 år. Peter har forsat vanskeligheder og kan nærmest ikke komme ud af eget hjem. Peter matches med en mentor, og over tid opbygger de tillid og begynder med ugentlige gåture. Da Peter afslutter sit mentorforløb behøver han ikke længere følgeskab til at komme ud af sit hjem, men kan nu mødes med mentor foran en cafe. Peter udtaler, Jeg har nu fået et håb. 2. Emil er under uddannelse og afslutter sit forløb med støtteperson. Emil tilbydes efterfølgende en mentor, som har det rigtige match. Ugentlig mødes Emil og mentor, hvor de går ture og har lange dialoger, og efter 6 måneder kan Emil afslutte sit forløb med mentor. Jeg formår at holde fast i mit uddannelsesvalg og klare min uddannelsespraktik. Emil 3

4 Selvværd og sammenhæng I mentorordninger er fællesskabet og involvering af civilsamfundet sat i spil. Her har udviklingen af løsningen været præget af udsyn - et vigtigt princip i levereglerne om at kommunen sjældent er hele svaret. ne oplever det positivt at blive ført sammen med en anden borger en mentor -, end det at få tilknyttet en kommunal ansat kontaktperson. For at finde det rigtige match mellem borger og mentor, sætter medarbejderne sig grundigt ind i borgerens behov og livsvilkår for netop at opnå forståelse for borgers behov og hvad der er vigtigt for borgeren. Økonomisk gevinst I forbindelse med budget 2017 blev der afsat 0,5 mio. kr. pr. år til etablering af et til tilbud med en forudsætning om, at tilbuddet efter 2 år havde tjent sig selv hjem og samtidig opnået en besparelse på 0,5 mio. kr. pr. år. Projektperioden løber fra 1. februar 2017 til 31. december borgere har, eller har haft, en mentor. Tilbuddet har medvirket til en samlet besparelse på ca kr. Det forventes fortsat at stige i åren fremover. en er udelukkende fundet ved reducering af hjemmestøtte. Endvidere har 11 nye borgere, som ikke tidligere har modtaget hjælp fra kommunen, ønsket at få en mentor igennem borger til borger frem for at blive visiteret til hjemmestøtte. Et forsigtigt skøn over de ikke realiserede udgifter udgør samlet kr. Endvidere har projektet skabt grundlag for et rigtig godt samarbejde med Jobcentret. 3 af borgerne er tilmed kommet ud på arbejdsmarkedet, enten på fuldtid eller i flexjob. 38 borgere Hjemmestøtte kr nye borgere Forventet hjemmestøtte kr Total Kr

5 2. Tina med en psykiatrisk diagnose ønsker at bo i egen bolig fremfor døgntilbud. Tina har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og ønsker efter udskrivelse at bibeholde egen lejlighed. Psykiatrien, hjemmeplejen og andre fagligheder vurderer, at når borger udskrives, så skal Tina flytte til et døgntilbud. I dette tilfælde vælger socialpsykiatrien ikke at følge psykiatriens faglige vurdering, samt andre instanser men lytter stedet til borgeren. Socialpsykiatrien imødekommer Tinas ønsker og arbejder over et par måneder for at finde den rigtige løsning til Tina, så hun kan blive boende i eget hjem. Tina kan nu forblive i eget hjem med et dagtilbud, der indeholder støtte i op til 20 timer pr. uge. Selvværd og Sammenhæng Medarbejderne er nysgerrige på, og stiller spørgsmål til Tina for herved at opnå forståelse for og indsigt i, hvad der er vigtigt for Tina. Det medfører en løsning, der gør borgeren glad og tilfreds, og som fagligt er forsvarlig. Der sker ligeledes en udvikling af den tværsektorielle indsats og samarbejdet med region omkring støtte til behandling, som er vigtig for at borgeren kan lykkedes i sit eget liv. - traditionel Selvværd & Sammenhæng Tina Døgntilbud kr Dagtilbud kr Kr Total Kr Isoleret set med Tina er der en årlig gevinst på kr. Fuldstændig i tråd med Selvværd og Sammenhæng. en får en bedre behandling og vi gør det der giver mening. Samlet set kan gevinsten kun realiseres hvis døgntilbuddet nedlægger en plads. I praksis vil pladsen blive udnyttet af en anden borger og derved ingen gevinst, men vi hjælper en borger mere. Hvis vi har en borger i døgntilbud i en anden kommunne vil der være en gevinst ved at hjemtage denne borger. Aternativt kunne pladsen sælges til andre kommuner. 5

6 3. Thomas stikker gentagne gange af fra eget hjem og efterfølgende fra sin anbringelse. Thomas på 15 år stikker gentagne gange af hjemmefra, og opholder sig rundt omkring i kolonihavehus, hos kammerater og lignende. Thomas går på specialskole og bor sammen med sin mor, der er eneforsørger. Familieafdelingen modtager underretninger på Thomas, og træffer afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. I perioden hvor undersøgelsen finder sted kommer Thomas i aflastning på døgninstitution for børn og unge, og efter endt undersøgelse anbringes Thomas fast på døgninstitutionen. Thomas s problematikker eskalerer under anbringelsen, og døgninstitutionen vurderer efter kort tid at Thomas er nødt til at skærmes en-til-en i et sommerhus. Imens Thomas er skærmet i sommerhuset træffes der afgørelse om at Thomas skal anbringes uden for byen på et opholdssted for unge med meget tunge problematikker. Men her stikker Thomas også af og lokaliseres til Kolding, hvor han opholder sig hos moderens netværk, der forsøger at hjælpe. Familieafdelingen arbejder nu på anden anbringelsesplan af borger ud fra selvværd og sammenhæng, dvs. der afholdes flere møder med Thomas s mor. Forud for møderne har Thomas skrevet på papir, hvilke ønsker han har og hvad han gerne vil med sit liv. Thomas ønsker, at blive boende hos moderens netværk, og så vil Thomas gerne arbejde i sin fritid, igen gå til kampsport og han vil på en normalskole. Det arbejder familieafdelingen videre med og efter ca. et år er Thomas ikke anbragt på døgninstitution mere, men er i netværkspleje, har fritidsjob og fritidsaktivitet og er indskrevet i normalskole. Der er godt samarbejde mellem mor og netværksplejefamilie, hvor Thomas trives og udvikler sig. I perioden fra april 2017 til april 2018 er der indgået 20 underretninger. Fra maj 2018 og frem til nu er der indgået 0. Selvværd og Sammenhæng I familieafdelingens iver for at hjælpe Thomas, så de udelukkende løsninger med et fagperspektiv. Som i sidste ende resulterede i at foranstaltningerne blev dyre - og virkningen mindre. Familieafdelingen ændrer kurs og inddrager Thomas, familien og netværk. Her stiller de spørgsmål for at forstå, hvad der giver mening for Thomas for derefter sammen at finde en løsning. - traditionel - Selvværd & Sammenhæng Aktiv weekend kr Netværkspleje kr Thomas Specialskole kr Total Kr Kr Kr

7 4. Bo vil gerne flytte hjemmefra Bo bor hjemme hos sine forældre, og vil gerne flytte hjemmefra og ud i egen bolig. Bo er tilknyttet Center for Specialundervisning for unge og voksne, der vurderer at hvis Bo vil flytte skal det være til et botilbud. Center for Specialundervisning henvender sig derfor til Handicaprådgivningen ud fra en faglig vurdering af, at Bo skal have fast personale omkring sig i hverdagen, eksempelvis på et ungdomskollegie. Handicaprådgivning vurderer ligeledes, at Bo har behov for støtte. Bo har f.eks. brug for hjælp og støtte til tilegne sig kompetencer i at skabe overblik struktur i hverdagen, overblik over hans økonomiske situation ledsagelse eller forberedelse til diverse møder med offentlige instanser støtte til indkøb, lave mad og huskes på at tage madpakke med i skole og i praktik kompetencer i at kunne opretholde sociale fællesskaber Der findes frem til den løsning, at Bo flytter i egen bolig. De opgaver som Bo har brug for hjælp og støtte til etableres og løses på værested og enkelte besøg i eget hjem. Tilbagemeldingen fra borgeren er, at han trives i boligen. Det er helt klart personalets vurdering, at han har et udviklingspotentiale. Selvværd og Sammenhæng Med udgangspunkt i, at borgeren har én plan, samles de forskellige fagligheder om borgerens centrum, og arbejder på at finde en løsning med udgangspunkt i det borgeren selv ønsker. De får blandt andet sat fokus på at få fællesskabet i spil og sikre en praktikplads, som matcher borgeres interesser. - traditionel - Selvværd & Sammenhæng Botilbud ungdomskollegiet Egen bolig kr. 0 kr Bo Støtte i hverdagen kr Værested kr. 0 Total Kr Kr Kr Isoleret set med Bo er der en årlig gevinst på kr. Fuldstændig i tråd med Selvværd og Sammenhæng. en får en bedre behandling og vi gør det der giver mening. Samlet set kan gevinsten kun realiseres hvis Botilbud - ungdomskollegiet nedlægger en plads. 7

8 I praksis vil pladsen blive udnyttet af en anden borger og derved ingen gevinst, men vi hjælper en borger mere. 8

9 5. Hans er aktiv misbruger, voldsdømt og skal flytte på plejehjem Hans er aktiv misbruger og har sin gang på et værested. Hans giver her udtryk for, at han mangler tryghed i hverdagen. Værestedet kontakter rådgivningen som anbefaler, at det rigtige sted for Hans at flytte til er på et plejehjem. Hans siger ja til tilbuddet, men er ikke bekendt med hvad et plejehjem er, og han har derfor ingen fornemmelse af hvad han siger ja til. Efter Hans er flyttet ind på plejehjemmet giver han udtryk for flere ting, f.eks. at det minder ham om et fængsel da dørene lukkes og låses. Dem, han bor sammen med, er ikke til at holde ud. Faktisk hader han den omsorg, overvågning og indblanding der er. Hans er en fri fugl, som selv har administreret den metadon han får, og medarbejderne kan ikke lave aftaler med Hans. Hans har som sådan ingen relationer på plejehjemmet og 14 dage efter indflytning vil Hans gerne flytte tilbage til den lejlighed han havde før, men lejligheden er opsagt og udlejet til anden lejer. Økonomisk er der også en udfordring, da Hans ikke har styr på økonomien. Medarbejderne på plejehjemmet arbejder på at forstå Hans s situation og behov som misbruger, og inddrager andre fagligheder. En hverdag eskalerer det med, at Hans vil flytte i telt og han får en voldsom truende adfærd, kaster med knive og truer øvrige borgere på stedet. Selvværd og Sammenhæng Der holdes flere selvværds- og sammenhængsmøder, hvor tværgående viden er bredt repræsenteret af forskellige fagligheder. Der arbejdes med at se muligheder og forstå Hans s ønsker og behov. Faglighederne prøver at forstå Hans inden der gives svar, og derved etableres en løsning og en fælles plan for Hans. Personalet drøfter muligheder for om Hans kan flytte ud fra plejehjemmet, og bliver enige om, at hans største ønske om at flytte, er hans behov og en del af den gode borgerplan. Hans fraflytter plejehjemmet til eget hjem, med minimal hjemmehjælp. - traditionel Plejehjemsplads kr Selvværd & Sammenhæng Minimal hjemmehjælp kr Hans Fast vagt døgnovervågning kr Ekstra plejepersonale ressourcer kr Total Kr Kr Kr

10 Isoleret set med Hans er der en årlig gevinst på kr. Fuldstændig i tråd med Selvværd og Sammenhæng. en får en bedre behandling og vi gør det der giver mening. en skal dog reduceres med prisen for en plejehjemsplads (12 x = kr.). Da der sandsynligvis flytter en ny borger ind på plejehjemmet. Den nye borger på plejehjemmet har tidligere fået hjemmpleje/sygepleje. Her vil bliver frigjort ressourcer til at hjælpe andre borgere. 10

11 6. Familie på 3 kan blive boende i eget hjem med relevant hjælp Familien bestå af en mor der bor med sine to voksne børn. Den ene barn er udviklingshæmmet, er immobil og har brug for fuld kompenserende pleje. Det andet barn har en psykisk lidelse og andre sundhedsmæssige problematikker og brug for pleje. Familien lever i et forhold, hvor ingen kan undvære hinanden. Hele familien har et massivt behov for hjælp, som udfordrer de rammer, der er i hjemmeplejen og sygeplejen. Familiens store ønske er at blive i eget hjem, som er deres trygge ramme. Hjemmeplejens specialteam tilknyttes for at imødekomme familiens ønsker og behov, her bliver det klart, at der er nogle udfordringer i hjemmet, hvor kommunen ikke er hele svaret. Derfor begynder specialteamet at inddrage andre fagligheder og private leverandører. Selvværd og Sammenhæng Specialteamet etablerer et bredt tværfagligt samarbejde med psykiatrien, handicap, egen læge, et vaskeri, socialpsykiatri og misbrugsorganisationen, der sammen har skabt den bedst mulige løsning. Ved at medarbejderne hele tiden arbejder med at finde løsninger og tænker at kommunen ikke er hele svaret, skaber det mulighed for, at familien kan blive boende sammen i eget hjem. Alternativt skulle familien splittes og anbringes på forskellige institutioner. Familiens og borgerens individuelle plan er ligeledes udarbejdet, så alle involverede fagligheder følger samme plan. - traditionel - Selvværd & Sammenhæng Mor Plejehjem kr Barn A Plejehjem skærmet enhed kr Hjemmehjælp kr Barn B Døgnplads kr Total Kr Kr Kr Isoleret set med familien på 3 er der en årlig gevinst på kr. Fuldstændig i tråd med Selvværd og Sammenhæng. en får en bedre behandling og vi gør det der giver mening. en skal dog reduceres med prisen for en plejehjemsplads (12 x = kr.). Da der sandsynligvis flytter en ny borger ind på plejehjemmet. Den nye borger på plejehjemmet har tidligere fået hjemmpleje/sygepleje. Her vil bliver frigjort ressourcer til at hjælpe andre borgere. 11

12 7. Preben er yngre og skal flytte fra midlertidigt ophold til en permanent bolig. Preben er svært hjerneskadet, og er på et midlertidigt ophold for genoptræning. Den faglige vurdering er, at Preben skal flytte til et specialtilbud i forhold til en permanent bolig. Prebens familie ønsker dog et fast ophold for Preben tæt på eget hjem, hvor nærmeste sted er et plejehjem. Her kan familien ofte besøge Preben og han tilbydes den rette genoptræning/vedligeholdelsestræning. Selvværd og Sammenhæng Efter medarbejderne har opnået forståelse for Preben og families ønsker, etableres der tværfaglige møder, hvor der samarbejdes om hvordan et tilbud til Preben kan lykkedes. Derved har Preben en plan, der opfylder egne og familiens behov ift. døgnrytme og træning. Ved at inddrage Prebens familie, både i forståelsen for Prebens situation og i løsningen, skabes der tryghed for familien og familiens behov afdækkes. Det giver familien udtryk for, de er glade for. - traditionel - Selvværd & Sammenhæng Ophold på special tilbud Plejehjem kr ( 104 og 108) kr Preben Ekstra udgifter i Handicap kr Total Kr Kr Kr Isoleret set med Preben er der en årlig gevinst på kr. Fuldstændig i tråd med Selvværd og Sammenhæng. en får en bedre behandling og vi gør det der giver mening. Samlet set kan gevinsten kun realiseres hvis Special tilbud ( 104 og 108 ) nedlægger en plads. I praksis vil pladsen blive udnyttet af en anden borger og derved ingen gevinst, men vi hjælper en borger mere. 12

13 8. Svend har demens, og hustru magter ikke have ham hjemme mere. Ægteparret Svend og Doris ønsker, at Svend flytter på plejehjem. Doris har et stort behov for at tingene bliver gjort på hendes måde. Doris involveres derfor i at godkende planer, komme med forslag til aktiviteter for ægtefælle, samt løbende være en del af evalueringen omkring opstartede tiltag. I samarbejde med Doris udarbejder medarbejderne en plan til Svend for at bo på plejehjemmet. Der afholdes løbende samtaler med Doris en gang om måneden, og Doris tilbydes samtaler med en palliationssygeplejerske for at forebygge ensomhed. Doris har løbende mange krav til de forhold, der er på plejehjemmet og til plejen omkring Svend. Ægteparret ønsker at bevare deres ægteskab/kærlighed, tætte relation og de ønsker kun støtte i det omfang de selv kan bestemme. Svend trives i hustrus nærvær og bliver tryg. Efter Svend har boet på plejehjemmet i en periode begynder Doris tilmed at få mere overskud og ønsker nu selv at passer ægtefælle hjemme i weekenderne. Dette afprøves med gode resultater. Efterhånden som Doris får mere overskud, besluttes det at Svend skal flytte ud fra plejehjemmet og hjem til deres fælles bolig igen. Der etableres nu en fleksibel ordning med hjemmeplejen i eget hjem, så Svend kan flytte hjem til hustru. Det aftales med rådgiver, at det er et forsøg på at imødekomme det levede liv som ægtefolk, da det ikke er en normal procedure, at en plejehjemsbeboer også bor hjemme i perioder. Selvværd og sammenhæng Forståelse for ægteparrets situation. Medarbejderne er hele tiden fleksible for de forskellige behov der opstår. Medarbejderne tænker, at kommunens fulde pakke ikke er det rigtige svar på ægteparret situation, og inddrager derfor rådgivningen og tør udfordre kollegers antagelser og sammen udvikle nye løsninger der passer til ægteparret behov. Flere gange i forløbet arbejder forskellige fagligheder i tæt dialog med udgangspunkt i Doris og Svends trivsel og behov. - traditionel Svend Plejehjem kr Selvværd & Sammenhæng Estimeret hjemmepleje kr Total Kr Kr Kr