Ansøgning. Vedrørende. ASA : Applied Science Academy. Et delprojekt i det skandinaviske udviklingsprojekt SMIL(E) under KASK programmet

Transkript

1 Ansøgning Vedrørende ASA : Applied Science Academy Et delprojekt i det skandinaviske udviklingsprojekt SMIL(E) under KASK programmet 01. januar december 2013 Ansøger Ansøger: Silkeborg Tekniske Skole Afd. HTX Kejlstrupvej Silkeborg Kontaktperson: Karsten Pedersen ksp@silkets.dk Tlf CVR. Nr: Resumè Det skandinaviske EU projekt SMIL(E) som står for Scandinavien Methods of Innovative Learning, tager udgangspunkt i en fælles skandinavisk problemstilling om at der skal gøres noget ved børn og unges svigtende valg af naturfag. Delprojektet ASA : Applied Science Academy afgrænser den del af SMIL(E) der handler om udvikling af samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv og det er netop visionen med dette projekt at der kan skabes synergi mellem en lang række indsatsområder og initiativer på tværs af landegrænserne og skabe vedvarende netværk mellem ressourcecentre der skal sikre udbredelse og implementering af skandinavisk best practice for samarbejde mellem skole og erhvervsliv. Projektets målsætning er at det interregionale samarbejde skal skabe grænseoverskridende synergi og merværdi. Landende skal hver især udvikle og afprøve konkrete undervisningskoncepter og samarbejder, og undervejs skal erfaringer, viden og inspiration udveksles mellem parterne. Et netværk af nationale ressourcecentre skal efterfølgende sikre at der kontinuerlig opsamles ny viden og praksiserfaring og at der udvikles modeller for hvordan denne nye viden kan spredes og implementeres efter projektets ophør. Kort resumé af projektets indhold (max linjer). Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

2 Læsevejledning Dette er en skabelon og vejledning for ansøgninger i Regional udvikling Tekst der er skrevet med kursiv er vejledende tekst, der skal overvejes, når ansøgningskabelonen bruges. Når du bruger skabelonen, så slet tekst med kursiv. Der er forskel på indholdet i en ansøgning afhængigt af hvad det er for en type ydelse ansøgningen drejer sig om, hvor omfattende ansøgningen er mv. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at denne vejledning (dvs. det som står med kursiv) skal bruges som en tjekliste og det er op til den enkelte sagsbehandler og den, af ansøger udpegede, projektansvarlig at overveje, hvad der er relevant i den enkelte ansøgning og på om der er punkter der eventuelt helt skal slettes.. Indholdsfortegnelse Ansøgning del Indhold og baggrund for ansøgningen...3 Punkt 1. Formål og mål...3 Punkt 1 nr. 1 Formål...4 Punkt 1 nr. 2 Mål...4 Punkt 2. Effekt og resultatkrav...5 Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav...6 Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift...8 Ansøgning del Punkt 4. Beskrivelse af indhold...8 Punkt 5. Organisering og aktører Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere Punkt 6. Budget Punkt 6 nr. 1 Budget Punkt 7. Underskrift (Indholdsfortegnelsen opdateres ved at stå på feltet højreklikke og vælge opdater felt.)

3 Ansøgning del 1 Indhold og baggrund for ansøgningen Baggrund I Skandinavien har vi en del til fælles og desværre deler vi også det problem at der i både Sverige, Norge og Danmark forsat er en alt for lav søgning af unge mod de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Konsekvensen har vi hørt om i flere år, nemlig at virksomheder og forskning i stigende grad mangler veluddannet arbejdskraft for at Danmark på længere sigt skal kunne klare sig i den globale konkurrence Det skandinaviske EU projekt SMIL(E) som står for Scandinavien Methods of Innovative Learning, tager udgangspunkt i denne fælles problemstilling om at der skal gøres noget ved børn og unges svigtende valg af naturfag. De Nordiske lande har i de senere år arbejdet bilateralt med nationale strategier, der har givet anbefalinger til hvad der skal til for at vende den negative udvikling. Der er altså også en fælles politisk platform at arbejde ud fra i projekt SMIL(E) og kodeordet for dette nordiske samarbejde er at skabe udvikling gennem grænseoverskridende synergi og merværdi. (Se omverdensanalyse, bilag 1.) En af hovedanbefalingerne i de nordiske landes nationale strategier for naturfagene og de tekniske fag (i DK opsummeret ved rapporten et Fælles Løft) er at der skal fokuseres mere på at inddrage den naturvidenskab og teknologi i uddannelsessystemet man finder anvendt til nyttige formål i samfundet uden for skolen. Det er efterhånden en anerkendt opfattelse at erhvervslivet er en af de vigtigste samfundsmæssige ressourcer i fht. til kunne inspirere skolesystemet til en anderledes aktuel og virkelighedsaktuel undervisning Naturvidenskabernes hus (NVH) har siden dets opstart for godt tre år siden haft som sit hovedfokus at bygge bro og forbedre samarbejdet mellem skolerne og erhvervslivet. Både undervisningsforløb og aktiviteter sigter mod at have en praktisk og anvendelsesorienteret vinkel. Eksempler på projekter er f.eks. NatPLUS hvor 7 gymnasier skal udvikle undervisningskoncepter med regionale virksomheder. Erfaringer, viden og resultater genereret gennem disse projekter vil kunne have en afsmittende effekt på nærværende SMILE projekt, lige som lignende erfaringer med samarbejde mellem og skole og erhvervsliv i Norge og Sverige vil kunne inspirere og påvirke on going projekter i DK. Delprojektet ASA : Applied Science Academy afgrænser den del af SMIL(E) der handler om udvikling af samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv og det er netop visionen med dette projekt at der kan skabes synergi mellem en lang række indsatsområder og initiativer på tværs af landegrænserne og skabe vedvarende netværk mellem ressourcecentre der skal sikre udbredelse og implementering af skandinavisk best practice Punkt 1. Formål og mål

4 Punkt 1 nr. 1 Formål Formål Formålet med dette projekt er at udvikle en model og strategi for, hvordan man kan udbrede og implementere forskellige koncepter der har til formål skal styrke samarbejde mellem skoler og erhvervsliv. Det skal muliggøre at den naturvidenskabelige viden der findes i virksomhedernes praksis kan inspirere undervisningen i skolernes fag og at rollemodeller i form af virksomhedsmedarbejdere eller elevambassadører kan inspirere de unge i valg af studieretning på gymnasiet el. videregående uddannelser Formålet er desuden at danne grænseoverskridende og kompetenceudviklende netværk, hvor nationale ressourcecentre i fællesskab udvikler viden og best practice omkring forskellige undervisningskoncepter, læringsmiljøer og organisatoriske samspilsformer og på længere sigt påvise deres positive effekter på elevernes interesse for og lyst til at arbejde med naturvidenskab og teknik Punkt 1 nr. 2 Mål Målsætninger Projektets mål kan inddeles i mål der foregår på nationalt og regionalt niveau der har med udvikling og afprøvning af konkrete undervisningskoncepter og forløb at gøre, samt mål der foregår på internationalt niveau der skal sikre en kontinuerlig opsamling af ny viden og praksiserfaring og at der udvikles modeller for hvordan denne nye viden kan spredes og implementeres efter projektets ophør Regionale mål Etablering af regionalt akademi for anvendelsesorienteret naturvidenskab og teknologi (se bilag 2) der skal sikre følgende: At der udvikles og afprøves følgende to forskellige samspilsformer mellem skole og erhvervsliv 1. Gymnasium virksomhed 2. Gymnasium grundskole virksomhed At der udvikles konkrete eksempler på undervisningsforløb, min. ét for hvert afprøvet koncept, der skal demonstrere hvordan et samarbejde kan organiseres og naturfagsundervisning tilrettelægges At viden og erfaringer fra de afprøvede koncepter opsamles i et good practice katalog At der eksperimenteres med nye brobygningsforløb (elev elev undervisning) mellem gymnasier og grundskoler med naturvidenskab og virksomhedsteknologi som tema At anvende IT teknologi i forbindelse med kommunikation, faglig formidling samt synliggørelse af virksomhedens teknologi i forb. med gennemførelse af undervisningsforløb At der udvikles en model for hvordan samarbejdskoncepter kan udbredes og forankres i lokale netværk og miljøer Grænseoverskridende mål Etablering af et skandinavisk netværk mellem nationale ressourcecentre inden for anvendelsesorienteret naturvidenskab og teknologi, som skal sikre følgende: Der etableres et lærende netværk og afholdes årlige konferencer omkring skolevirksomhedssamarbejde i de skandinaviske lande, der skal sikre at praktiske erfaringer fra afprøv Side 4

5 ninger af forskellige didaktiske koncepter og undervisningsaktiviteter fortløbende bliver opsamlet og formidlet, med henblik på at udvikle en skandinavisk best practice. Elever og lærere fra de skandinaviske lande får mulighed for at besøge hinanden og blive inspireret af de samarbejder man lokalt har etableret og forløb man har gennemført At forskellige modeller og strategier for udbredelse og implementering af samarbejdskoncepter udveksles på tværs af landegrænser. At der opstilles langsigtede kvantitative mål og forpligtigende samarbejder med det formål at projektets initiativer og resultater har et drive efter projektets ophør og dermed en vedvarende påvirkning af elevernes valg Punkt 2. Effekt og resultatkrav Her skal formålet med projektet omsættes til resultatkrav, så det er synligt for omverdenen hvilke resultater projektet har givet. Det kan f.eks. være i form af effektmål, produkt/aktivitetsmål, kvalitetsmål, procesmål eller lignende. Resultatkrav skal være konkrete og målbare. Hvorvidt et resultatkrav er tilstrækkelig konkret kan bestemmes ved at vurdere, om det er SMART, det vil sige specifikt, målbart, attainable (opnåeligt), realistisk og tidsbestemt. Der skal være en klar beskrevet tidsangivelse af milepæle for hvornår resultatkravene forventes opfyldt. Resultatkrav kan både have karakter af resultatmål og indsatsmål og kan således vedrøre både resultater og indsats. Det kan f.eks. være resultatkrav, der beskriver aktiviteter, effekter, produkter, kvalitet, proces eller lignende. Antallet af resultatkrav afhænger af projektet det kan både være flere eller færre end fire. Det er bedre med få præcise resultatkrav end mange luftige resultatkrav. Resultatkravene skal formuleres så det er muligt at vurdere om og i hvilken grad de er opfyldt. Resultatkravene skal med andre ord være målbare. Det er derfor afgørende at forholde sig til målemetode samtidig med at der træffes beslutning om resultatkravenes formulering. Det er vigtigt at vælge en målemetode, der er forholdsvis enkel og let tilgængelig, og sikre sig det nødvendige datagrundlag / kilder Side 5

6 . Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav Mål 1 At forankre en organisation der kan formulere et fælles mål for det nationale og skandinaviske samarbejde, samt sikre at deltagerne har viden om best practice på området og de nødvendige kompetencer inde for bl.a. IT Resultatkrav Resultatkrav 1.1 Kortlægning af best practice Målemetode Omverdensanalyse udarbejdet Resultatkrav 1.2 Projektformering og opstart Opstartsmøder Virksomhedsbesøg Temaer for faglige problemstillinger udarbejdet Fælles regional projektopstart Grænseregional Camp I i Sverige Resultatkrav 1.3 Kompetenceudvikling Kursus i web 2.0 teknologi Kursus i viden om kønsroller Mål 2 At udvikle egnede koncepter og samspilsformer mellem skoler og virksomheder Resultatkrav Målemetode Resultatkrav 2.1 Planlægningsworkshop afholdt Koncepter udviklet Koncepter formuleret Resultatkrav 2.2 Mål 3 At afprøve koncepter og eksperimentelle læringsmiljøer og udvikling af undervisningsforløb Resultatkrav Målemetode Resultatkrav Læringsmiljøer indrettet Koncepter afprøvet Virtuelt kommunikationsforum udviklet og etableret Min. 2 Virksomhedsbesøg foretaget 3 Undervisningsevents /temadage i NVH inden for produktudvikling Elevpræsentationer for virksomheder Side 6

7 Workshop m. fremlægning af koncepter Resultatkrav 3.2 Evaluering af koncepter og læringsmiljøer Evaluering og justering af Koncepter samt udvikling af undervisningsforløb Planlægningsworkshop Møde m. virksomhed Grænseregional CAMP II i DK Udvikling af undervisningsforløb Resultatkrav Læringsmiljøer indrettet på Justerede koncepter med regional virksomhed, afprøves lokalt Virtuelle kommunikationsfora skolerne på gymnasierne etableret Virksomhedsbesøg foretaget Undervisningsevents /temadage inden for produktudvikling og Bioteknologi afholdt Elevpræsentationer for virksomheder afviklet Workshop m. fremlægning af koncepter afholdt Mål 4 At hente inspiration i det grænseoverskridende samarbejde og på baggrund af afprøvninger opsamle og beskrive skandinavisk Best Practice, herunder modeller for samarbejde og eksemplariske undervisningsforløb. Desuden er det målet at udarbejde en model for et tværregionalt skandinavisk samarbejde mellem ressourcecentre der skal sikre at denne best practice spredes og forankres i skolernes hverdag Resultatkrav 4.1 Lærer og elever besøger hinanden i forb. med forløb skiftevis i Udveksling af viden, erfaringer og inspiration gennem besøgsordninger Grænseregional Camp i Norge N, S og DK Resultatkrav 4.2 Opsamling og bearbejdning af Resultatbehandling resultater 2 x workshops med udvikling af eksemplarisk undervisningsmateriale Resultatkrav 4.3 Formidling af Best Practice og samarbejdsmodeller Udvikling af metoder for anvendelsesorienteret undervisning Udarbejdelse af best practicekatalog Resultatkrav 4.4 Udvikling af model for skandinavisk samarbejde Udvikling af model og strategi for skandinavisk samarbejde og forankring af koncepter Konference for de nationale vi- Side 7

8 dencentre Etablering af netværksorganisation Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift Her angives i ansøgningen hvornår ansøgeren løbende forventer at afrapportere på projektet. Som udgangspunkt skal der afrapporteres efter de tidsfrister der er angivet i resultatkravene. En afrapportering skal som udgangspunkt holdes kort og præcist, men samtidig give en fornemmelse af om resultatkravet er opfyldt. Ansøgning del 2 Punkt 4. Beskrivelse af indhold Feltet vil blive udfyldt efter en evt. bevilling og ske i samarbejde med administrationen i Region Midtjylland. Hvad er det nye i projektet? Det nye i projektet er en inddragelse af nordiske partnere i udviklingen, afprøvningen og evalueringen af udbyttet af skole-virksomhedssamarbejde, hvilket tilfører projektet ressourcer og viden i hele projektforløbet. Det nye i projektet er også, at der udover et fokus på de medvirkende skolers egen udvikling skal udvikles koncepter for skole-virksomhedssamarbejder, som er specifikt møntet på udbredelse til andre gymnasier/ungdomsuddannelser i regionen. Projektet har dermed fokus på udvikling af konkrete redskaber, der gør det muligt at sprede projektets viden og sætte flere gymnasier i stand til at initiere frugtbare samarbejder med virksomheder til gavn for elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag. Projektets resultater og udviklingen baseres på inddragelse af IKT værktøjer, hvilket også giver projektet nyhedsværdi. Konkret skal gymnasieelever i to af koncepterne udvikle et undervisningsforløb inden for bioteknologi for en grundskoleklasse i udskolingen. De skal være ambassadører for anvendt bioteknologi og formidle over for elever i grundskolen hvad biologisk, kemisk og procesteknisk viden anvendes til i samfundet og samtidig vil de demonstrere hvor spændende fagene i gymnasiet kan være. Gymnasieleverne vil på den måde være rollemodeller for grundskoleleverne og effekten skulle gerne være at flere af børnene senere fik interesse for at vælge en studieretning med et naturvidenskabeligt og teknisk indhold. Side 8

9 I forbindelse med udarbejdelse af undervisningsdagen for børnene, skal gymnasieeleverne arbejde virtuelt sammen med virksomheden omkring løsning og formidling af problemstillinger og ligeledes kan der eksperimenteres med hvordan virkeligheden i form af enten produkter, teknologi og eksperter, kan inddrages i undervisningen uden at skolen nødvendigvis skal besøge virksomheden. I det hele taget vil vi i dette projekt gerne udnytte elevernes vante måde at håndtere IKT værktøjer og forsøge at bruge dem aktivt i en konkret undervisningssituation og formidlingsopgave. For at læreren kan føle sig kompetente og være med i denne proces er der i projektet søgt om midler til et lærerkursus i web 2.0 teknologi. De virtuelle arbejdsformer skal også benyttes på tværs af landegrænser til at skabe relationer og netværk, så danske elever kan kommunikere med svenske og norske elever der ligeledes arbejder med eksterne parter i skolen. Der er i projektet planlagt at lærere besøger hinanden og får indblik i de konkrete forløb man har udviklet nationalt. Der er to formål med dette. For det første vil det kunne inspirere både skolerne og lærerne at lignende skolesystemer på trods af ligheden, kan gøre det på helt andre måder. For det andet vil de personlige relationer der udvikles styrke de fremtidige virtuelle samarbejder Projektet er primært et udviklingsprojekt som samtidig har til formål at udvikle et konkret produkt, der sikrer en spredning af effekten. Projektets effekter er kort summeret op nedenfor: 1. Ved projektets afslutning vil de medvirkende skoler have fået indarbejdet nye og underbyggede metoder til skole-virksomhedssamarbejder, som kan danne grundlag for skolens videre arbejde med anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag. Metoderne er forankret på skolen både på ledelsesplan og hos en kritisk masse af medarbejdere, hvilket sikrer, at viden lever videre efter projektets afslutning. Skolerne skal som en del af projektet lave en implementeringsplan der sikrer, at arbejdet videreføres efter projektets ophør. 2. Naturvidenskabernes Hus vil gennem projektet konceptualisere viden om skolevirksomhedssamarbejde således at huset målrettet kan arbejde med en udbredelse til regionens øvrige gymnasier også efter projektets afslutning. Konceptualiseringen indeholder en beskrivelse af et mindre antal best-practise eksempler på fx projektsamarbejde med en virksomhed, som beskrives samlet i skriftligt materialer henvendt både til skoler, lærere, rektorer og virksomhedsrepræsentanter. Materialet gøres desuden tilgængeligt på web-portal. 3. Vi forventer at projektets effekter vil være bedre funderede på baggrund af den fælles koordinering og det grænseoverskridende samarbejde med de nordiske partnere og de deraf følgende flere ressourcer i projektet i alle faser (analyse, udvikling og implementering). Derudover vil projektet have den effekt, at de medvirkende skoler samt Naturvidenskabernes Hus har en nordisk netværksplatform, som kan støtte det videre arbejde efter projektets ophør og som kan sikre, at den videre udvikling og implementering bliver tilført viden og inspiration fra de nordiske partnere. Vidensbase for projektet Naturvidenskabernes Hus arbejder allerede med problemstillingen skole-virksomhedssamarbejde fx i NatPLUS projektet. Nærværende projekt bygger videre på de allerede opnåede erfaringer, men har konkret fokus på at omsætte udviklede og afprøvede forløb til koncepter, som nemt kan kommunikeres til nye skoler og virksomheder og på den måde fungere som platform for, at flere kan gå i gang. Side 9

10 Punkt 5. Organisering og aktører Organisering ASA delprojekt Danske Partnere i ASA delprojekt under SMILE 1. Rønde Gymnasium. Kontaktperson: Per Knudsen 2. Bjerringbro Gymnasium: Kontaktperson: Finn Rasmussen 3. Silkeborg Tekniske Gymnasium: Kontaktperson: Karsten Pedersen 4. Naturvidenskabernes Hus: Kontaktperson: Jeppe Hust Diagram over ASA partnerorganisering i DK: bilag 2 Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe Organisering i SMILE projekt Liste over samtlige partnere i SMILE projektet: Bilag 3 SMILE styregruppe og Leadpartnerfunktion: Bilag 4 Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse Projektledelsen varetages af Naturvidenskabernes Hus P.E. Eriksensvej Bjerringbro v. Jeppe Hust jhust@nvhus.dk mobil: Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere Operatørens eventuelle samarbejde med andre aktører om ansøgningopfyldelsen og ansvarsfordelingen imellem dem skal være klart. Ansvarsfordelingen vil typisk være præciseret i tilbuddet/ansøgningen. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. Punkt 6. Budget Side 10

11 Ansøgningen har følgende godkendte udgiftsbudget i forhold til de opgaver, der er beskrevet tidligere i ansøgningen (udgiftskategorierne nedenfor tjener alene som eksempel, idet udgiftsposterne vil være projektspecifikke). Nogle gange vil det være mere hensigtsmæssigt at henvise til et bilag med budget og finansiering. Budgetmæssige ændringer vil efterfølgende kun blive godkendt, hvis Region Midtjylland har godkendt disse. Der henvises til standardvilkårene for så vidt angår dokumentationskrav, opfølgning mv. Punkt 6 nr. 1 Budget E tdetaljeret budget kan findes i Bilag 5: aktivitetsbudget Medfinansieringserklæring fra Region Midt: Bilag 5b og fra Gymnasier bilag 2b Udgiftsposter Udgiftsbudget Udgiftsbudget (i 1000 kr) 1. år 2. år 3. år SUM (2011) (2012) (2013) Timer kr kr kr. Projektadministration, herunder styregruppe og international koordinering Regionale Workshops Kurser kompetenceudviking Løn kursusholdere Mødeudgifter Konsulenter til udvikling af virtuelle IT fora Konsulenter til indretning af læringsmiljøer Investering i web 2.0 software Indretning af demonstrationsmiljøer 3 forløb Produktudviklingscamp Biotek Exciters 2 dage Planlægningsworkshop Filmdokumentation af forløb Planlægningsworkshop Grænseregional CAMP i NVH Indretning af eksperimentelle kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Side 11

12 miljøer på skolen x Investering i software web 2.0 lokalt Produktudviklingscamp Biotek exciters dag Udgifter i forb. med værtskab for skandinaviske gæster Workshop kr kr kr kr kr. 2 x udviklingsworkshops kr. Konsulenter til workshop Rejseudgifter til studie besøg Konference SMILE kr kr kr. Administration kr. Revision af regnskab kr kr kr. Total kr kr kr kr. Finansieringsbudget Ansøgningen er baseret på følgende finansiering: Finansiering (i 1000 kr.) SUM Selvfinansiering (3 x gym) kr kr kr kr. Stat Region kr kr kr kr. Kommune Private KASK Program kr kr kr kr. Total kr kr kr kr. Punkt 7. Underskrift Sted, dato Ansøgers underskrift Side 12