Revidering af Samarbejdssekretariatets SU-kurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revidering af Samarbejdssekretariatets SU-kurser"

Transkript

1 Revidering af Samarbejdssekretariatets SU-kurser Baggrund, proces, læringsmål læringsteori, designprincipper og metode/øvelser Indledning Samarbejdssekretariatet udviklede nyt kursuskoncept i 2013 og Dette dokument giver dig dybere indsigt i hvorfor og hvordan, det er blevet udviklet. Ambitionen med udviklingsprocessen var at skabe et sammenhængende materiale fra Samarbejdsaftalen (fundamentet for sekretariatets kursusvirksomhed) til den enkelte øvelse. Denne sammenhæng bliver uddybet i dette dokument. Først kan du læse om baggrunden for udviklingen af kursuskonceptet og udviklingsprocessen og en kortfattet beskrivelse af resultatet. Herefter gennemgår dokumentet de læringsmål, der er udviklet til SU-kurset. Læringsmålene beskriver, hvad en kursist skal være i stand efter et gennemført kursus. Afslutningsvis kan du læse om det teoretiske vidensgrundlag, herunder det pædagogiske grundlag for det ny kursuskoncept. Dette afsnit er inddelt i tre dele, som beskriver henholdsvis læringsteori, designprincipper og metodevalg. For hver del er der også beskrevet, hvorfor det er blevet valgt, herunder dets relation til SU-aftalen og formålet med SU-kurserne. Side 1/15

2 Indhold Indledning... 1 Baggrund Ny SU-aftale i Effektmål for SU-kursus Resultat af kvalitativ evaluering af SU-grundkursus Underviserønske Anvendeligt for freelanceundervisere... 4 Proces Udviklingsfasen (2013) Pilotfasen (første halvår af 2014) Implementeringsfasen (Fra sommer 2014 og frem)... 5 Det færdige resultat... 6 Læringsmål og figur for kursuskonceptet... 7 Vidensgrundlag læringsteori, designprincipper og metode Læringsteori Knud Illerises læringstrekant Uddybning af de tre dimensioner Uddybning af de to processer Hvorfor Illeris? De fem designprincipper Hvorfor designprincipper? Inspiration til metoder/øvelser - Cooperative learning Hvorfor Cooperative learning? Side 2/15

3 Baggrund SU-udvalget, Samarbejdssekretariatets partssammensatte bestyrelse, besluttede i 2013, at sekretariatet skulle revidere sit kursuskoncept. Den primære årsag var den ny Samarbejdsaftale fra Den bevirkede, at en række af sekretariatets opgaver i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af SU-kurserne skulle revideres. SU-udvalget mente, at det var en kærkommen anledning til at gennemføre en gennemgående revision af hele kursuskonceptet, der på daværende tidspunkt var udviklet mere eller mindre eklektisk gennem årene. Kursuskonceptet trængte til kvalificerende revitalisering, som i højere grad end tidligere satte fokus på substansen i, hvad sekretariatet egentlig tilbyder kursisterne. I oplægget til revideringsarbejdet af materialer og koncept lagde SU-udvalgets nedenstående rammer for sekretariatets udviklingsarbejde. Det falder i fem underemner: 1. Ny SU-aftale i 2013 Som før nævnt skulle Sekretariatet i forvejen revidere en række opgaver, så de blev i overensstemmelse med den ny aftale. Samtidig ønskede SU-udvalget, at processerne i det nye kursuskoncept skulle være eksemplariske i forhold den ny aftales formålsparagraf. Her defineres et SU-udvalg, som:.et dialogforum, hvor beslutninger og nye ideer kan drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere. Med eksemplarisk mentes, at et SU-kursus ikke skulle være envejskommunikation fra underviser til deltager om, hvad formålet med aftalen var, hvad den gode dialog var osv. I stedet skulle deltagerne opleve på egen krop gennem dialogbaserede og virkelighedsnære øvelser, hvordan aftalens indhold og formål kunne overføres til egen virkelighed. 2. Effektmål for SU-kursus SU-udvalget havde i 2012 opstillet en række effektmål på kort og lang sigt, som skulle kunne måles hos de deltagere, der havde gennemført et SU-kursus. Formålet med SU-kurset skulle give deltagerne en viden, et sæt af færdigheder og en holdningsafklaring, der sikrede følgende tre effekter: - For det første at de lokale samarbejdsudvalg arbejdede ud fra et fælles billede af de mål, midler og roller, der angives i Samarbejdsaftalen. - For det andet at give både ledelses- og medarbejderrepræsentanter forståelse for, at de igennem samarbejdsudvalgets arbejde kunne nå bedre resultater end hver for sig (1+1=3). - For det tredje at inspirere deltagerne til, at den konstruktive dialog var omdrejningspunktet for samarbejdsudvalgets arbejde. Effekterne blev endvidere uddybet i forhold til begreberne viden, færdighed og holdning: Viden Kursusdeltageren skulle grundlæggende lære, hvad der stod i Samarbejdsaftalen. Side 3/15

4 Færdighed På grundlag af den opnåede viden skulle kursisterne efterfølgende have færdighed til at kunne agere i forhold til to ting: o Overholde basale regler og rammer for SU s arbejde fx at SU-medlemmerne blev udpeget i forhold til aftalens bestemmelser, at der blev udarbejdet en forretningsorden for det lokale SU, at SU s samarbejde foregik indenfor arbejdsgiverens ledelsesret osv. o Sørge for overensstemmelse med aftalens formål Kurset skulle bidrage til at fremme en konstruktiv dialog mellem ledelse og medarbejdere. Kursisterne skulle understøttes til fremadrettet at kunne finde fælles løsninger på de udfordringer, som deres arbejdsplads mødte. Afslutningsvis skulle kursisterne også understøttes i at finde fælles løsninger på, hvordan de ville indrette institutionens arbejds- og personaleforhold. Holdning SU-kurset skulle bidrage til en bevidsthed hos deltagerne om, at de bedste resultater og løsninger for virksomheden fandtes, når der blev taget udgangspunkt i ledelsens og medarbejdernes fælles interesser via den konstruktive dialog i SU. 3. Resultat af kvalitativ evaluering af SU-grundkursus Samarbejdssekretariatets gennemførte i 2012 en kvalitativ evaluering af SU-grundkurset blandt tidligere deltagere. En overordnet sammenfatning af deres svar var, at den læring, som efterfølgende havde givet mest værdi i deres SU-arbejde, var sket via problem- og dialogorienterede gruppeopgaver, som inddrog deres egen virkelighed. Mere uddybende pegede respondenterne på, at underviserne i højere grad skulle være facilitatorer end egentlige undervisere. 4. Underviserønske I 2012 gennemførte Sekretariatets underviserkorps en narrativ evaluering af deres egen praksis. Gennem historiefortælling delte de positive erfaringer omkring øvelser, undervisningsteknikker o. lign. for at finde frem til best practices. En af konklusioner på denne evaluering var, at det daværende materiale og koncept havde vokset sig for stort og uklart og trængte til en revision. 5. Anvendeligt for freelanceundervisere Samarbejdssekretariatet supplerer med freelanceundervisere til at gennemføre grundkurserne. Freelanceunderviserne gennemfører mellem 6 og 12 kurser pr. år og må maksimalt være tilknyttet i 6 år. SU-udvalget ønskede, at kursuskoncept og materialer skulle understøtte denne præmis ved at være let tilgængeligt, så nye undervisere hurtigt kunne sætte sig ind i konceptet og benytte det på lige fod med resten af underviserkorpset. Side 4/15

5 Proces Processen med revidering og udvikling af nyt kursusmateriale og -koncept startede i foråret 2013 og afsluttedes i sommeren Den foregik i tre faser: 1. Udviklingsfasen (2013) En gruppe (kaldes kursusgruppen i resten af dokumentet) bestående af sekretariatets to konsulenter, fire undervisere og konsulentfirmaet LDI (Læringsdrevet Innovation) udviklede i løbet af 2013 nyt kursusmateriale og koncept. Det skete igennem en iterativ proces med resten af underviserkorpset. Først blev læringsmålene og vidensgrundlaget defineret i forhold til SU-udvalgets rammer. Herefter blev selve kursusmateriale- og koncept udviklet, hvorunder der indgik en øvelse i at vurdere og evt. genbruge eller let omskrive det daværende materiale. En væsentlig pointe omkring udviklingsfasen var, at processerne i den skulle være eksemplariske for processerne i det endelige koncept, således at undervisernes deltagelse i udviklingsfasen samtidig udgjorde kompetenceudviklingsproces for dem. Det blev bl.a. opnået gennem refleksionsøvelser, hvor underviserne blev bevidstgjort om deres tavse viden fx i forhold til hvilke øvelser, som gav mest læring o. lign. Endvidere sigtede inddragelse af underviserne i udviklingsfasen også på, at de fik medejerskab til det ny materiale og koncept, således at de kunne se dem selv benytte det, når det var endelig implementeret. 2. Pilotfasen (første halvår af 2014) Det ny kursusmateriale og koncept blev taget i brug i en pilotfase i første halvår af Det blev løbende evalueret og revideret igen gennem en iterativ proces mellem LDI, Samarbejdssekretariatets og sekretariatets undervisere. I evalueringen indgik bl.a. løbende evaluering af om kursusmateriale og koncept levede op til de opstillede læringsmål. Pilotfasen blev indført på baggrund af en erkendelse om, at man ikke kunne udvikle det ideelle kursusmateriale og koncept til alle forhold i første forsøg. Det var først igennem egentlig praksis, at man kunne se, om materiale og koncept virkede. Derfor blev den erfaringsbaseret læring gennem afholdelse af kurser og efterfølgende feedback således også en essentiel del i udviklingen af nyt materiale og koncept. 3. Implementeringsfasen (Fra sommer 2014 og frem) Kurserne blev løbende evalueret af underviserne, som afholdte dem, og i forsommeren 2014 afholdtes et underviserseminar med deltagelse af SU-udvalget, Samarbejdssekretariatet, LDI og underviserkorpset. Her blev kursusmaterialet og -konceptet gennemgået og kvalificeret i fællesskab - bl.a. på baggrund af den løbende evaluering. Denne kvalificering udgjorde grundlaget for den efterfølgende justering til konceptets endelige form, som nu er implementeret i Samarbejdssekretariatets kursusvirksomhed. Side 5/15

6 Det færdige resultat Vores nye kursuskoncept for en SU-dag i korte træk Det nye kursuskoncept indeholder læringsmål, drejebog med tilhørende PowerPoint præsentation samt en række øvelser. Drejebogen opdeler en SU-dag i seks moduler, der afvikles effektivt på 6 timer. Den uddyber hvert modul først gennem beskrivelse af titel/programpunkt. Herefter kommer formulering af formål med modulet gennem henvisning til det læringsmål, som skal opfyldes, samt hvilke paragraffer i Samarbejdsaftalen, de er knyttet op på. I sidste kolonne beskriver drejebogen det konkrete indhold af modulet bl.a. med henvisning til de øvelser, som er tilknyttet. For hvert modul kan underviseren fleksibelt vælge mellem 2-4 øvelser. Modulernes formål, rækkefølge og indhold ligger fast, men underviseren kan frit vælge mellem hvert moduls forskellige øvelser. Uddrag af drejebog for underviser Formiddag Programpunkt - overskriften for, hvad der skal ske Formål - læringsmål og de centrale i Samarbejdsaftalen Indhold - beskrivelse af processerne Velkommen og introduktion til dagens arbejde Formålet med SUarbejdet hvorfor bruger vi tid på det? Pause Fokus: Deltagernes motivation. Læringsmål 1 1 Leder/underviser siger velkommen og præsenterer, hvad deltagerne i dag får svar på samt programmet. 1a SU-dating eller 1b Forventninger sættes i gang. Vælg mellem A og B: A: Brug en af øvelserne om formål 2a Nøgleord eller 2b Ind i formålet (30 min) og afslut med at gennemgå dialog som vist på PP (20 min). B: Gennemgå formål (20 min) ud fra indhold som vist på PP og brug en af øvelserne om dialog 3a Dialog og diskussion eller 3b Samarbejdsudvalget - et dialogforum, der arbejder strategisk (30 min) Rammerne for SUarbejdet hvem gør hvad og hvordan? Læringsmål 2 og 4 Vælg mellem A og B: A: Brug 4a Tipskupon (60 min) og 4b Byt 2, 3,1, 3,2, 3,3, spørgsmål (25 min). 3, 4 6, 7 B: Gennemgå de centrale som vist på PP som (cirkulære), 14, 15 oplæg til Byt spørgsmål (50 min) og anvend Tipskupon som afsluttende tjek. Til kursuskonceptet er der udviklet en PowerPoint præsentation, som underviseren benytter til at uddybe hvert moduls væsentligste pointer. Afslutningsvis består konceptet også af en række øvelser. De er beskrevet med en underviser- og kursistvejledning, hvor sidstnævnte er til uddeling. Det fremgår tydeligt af øvelserne hvilke læringsmål, der skal opfyldes. Kursuskonceptet vil løbende blive evalueret og justeret i drøftelse mellem Samarbejdssekretariatet og underviserkorpset. Side 6/15

7 Læringsmål og figur for kursuskonceptet Kursusgruppen har udviklet en række læringsmål til et SU-kursus på baggrund af SU-udvalgets rammer. De beskriver ikke blot, hvad en kursist bliver undervist i, men også hvad vedkommende kan anvende den pågældende viden til efter et SU-kursus. Læringsmål, som element i det ny kursusmateriale- og koncept, er blevet inkorporeret efter anbefaling fra LDI. De påpegede under arbejdsprocessen, at læringsmål, som begreb, kunne bidrage til at sætte ord på og skærpe effektbegreberne færdighed og holdning gennem sit fokus på ikke bare viden, men også anvendelighed hos kursisten efter gennemført undervisning. Læringsmålene udgjorde samtidig pejlemærkerne for kursusgruppen i udarbejdelsen af de enkelte øvelser og metoder, således der blev skabt en sammenhæng mellem det valgte indhold og metoderne. Læringsmålene gav et klarere overblik over, hvad indholdet skulle være fra fx Samarbejdsaftalen for at opnå målene og endvidere, hvordan flowet skulle være mellem moduler og øvelser i løbet af kursusdagen, således at kursisterne oplever den rette progression i læringen. Læringsmålene er opstillet i nedenstående figur. De er først og fremmest kategoriseret i forhold til spørgsmålene hvorfor, hvem, hvad og hvordan med tilhørende uddybelse. Til hvert spørgsmål er der fundet to til tre indholdselementer i Samarbejdsaftalen, der skal besvare det pågældende spørgsmål. Indholdselementerne kan ses som underspørgsmål. Eksempelvis under spørgsmålet hvorfor er der tilknyttet indholdselementet formålet med SU, hvor der igen er formuleret to læringsmål. Læringsmålene er herefter kategoriseret i forhold til den viden ( har kendskab til - kolonnen), som kursisterne får på et kursus og de færdigheder og holdninger ( kan anvende/fortolke -kolonnen), som kursisterne skal kunne benytte efter kursets afslutning. Læringsmålene er opstillet i nedenstående tabel. Tabel for læringsmål på et SU-kursus Indholdselement Læringsmål - har kendskab til Læringsmål kan anvende/fortolke 1. Hvorfor? - Formålet med SUs arbejde og dialogens centrale betydning 1.a Formålet med SU Kender formålet med SU-arbejdet. Kan formulere bud på formål med SUarbejdet i forhold til egen arbejdsplads. Kan se udviklingsmuligheder i forhold til SU-arbejdet på egen arbejdsplads. Forstår mulighederne i SUs råderum i forhold til at SU arbejder strategisk på Side 7/15

8 Indholdselement Læringsmål - har kendskab til Læringsmål kan anvende/fortolke 1.b Dialog som fundament for SUs arbejde Forstår den centrale betydning, som konstruktiv dialog har i SU-arbejdet. egen arbejdsplads. Forstår betydningen af at skabe et interessefællesskab om arbejdspladsen herunder betydningen af tillid og samarbejde. Kan sætte ord på hvad konstruktiv dialog er i forhold til SU-arbejdet. Kender forskel på dialog og andre kommunikationsformer som fx forhandling/diskussion. 2. Hvem? - Rollen som medlem af Samarbejdsudvalg 2.a SUs råderum og roller Forstår muligheder og afgrænsninger i de respektive roller: ledelse, tillidsrepræsentant, medarbejderrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Kan formulere SUs snitflader til de andre områder på deres arbejdsplads fx TR/aftalesystemet og AMO/lovgivning. Kender rammerne for SUs arbejde. 2.b Oprettelse af SU Forstår betingelserne og processen for oprettelse af SU 3. Hvad - Indholdet i SUs arbejde 3.a Opgaver & særlige opgaver Kender aftalens arbejdsopgaver jf. 4 og 5 Kan forstå sammenhængen mellem SU s formål og opgaver Kan anvende SU aftalens 4 og 5 til at understøtte SUs strategiske arbejde Kan anvende og prioritere opgaver jf. aftalens 4, til at iværksætte eget SUarbejde. Endvidere plan for konkret løsning af disse opgaver. Side 8/15

9 Indholdselement 3.b SU og kommunikation til arbejdspladsen Læringsmål - har kendskab til Har kendskab til aftalens 3 stk. 5. Deltageren forstår SUs centrale rolle i forhold til kommunikation til arbejdspladsen i forbindelse med SU virksomhed og i forbindelse med omstillinger. Læringsmål kan anvende/fortolke Deltageren kan se sin rolle i forhold til at samtlige medarbejdere holdes orienteret. 4. Hvordan? - Samarbejdsudvalgets mødevirksomhed 4.a Mekanismer i SUs arbejde - Gensidig information, drøftelse og retningslinjer 4.b Dagsorden, referat, forretningsorden Forstår kravene og principperne for gensidig information og drøftelse. Forstår betingelserne for om hvad og hvordan SU kan fastlægge retningslinjer. Kender kravene til dagsorden, forretningsorden og referat for et samarbejdsudvalg. Kan iværksætte den rette gensidige information og drøftelse mellem parterne på egen arbejdsplads. Kan iværksætte drøftelser om fastlæggelse af retningslinjer om arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold. Kan se værdien i at SU udfærdiger fælles retningslinjer for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold. Forstår betydningen af at skabe et interessefællesskab om arbejdspladsen herunder betydningen af tillid og samarbejde. Side 9/15

10 Vidensgrundlag læringsteori, designprincipper og metode Som nævnt i indledningen var det ambitionen for at udvikle kursuskonceptet, at der fremadrette skal være en klar rød tråd fra Samarbejdsaftalen ned til den enkelte metode/øvelse. LDI anbefalede, at den blev skabt gennem et vidensgrundlag på tre niveauer. Tre niveauer af forskellig form for viden, der bygger oven på læringsmålene og de rammer, som SU-udvalget har defineret. De tre niveauer er læringsteori, designprincipper og valg af metode til øvelserne. Procesmæssigt blev vidensgrundlaget udviklet først, hvorefter kursusgruppen udviklede kursuskonceptet og øvelserne. Udviklingsprocessen fra rammer til den enkelte øvelse kan illustreres med nedenstående figur. Fra ny samarbejdsaftale til den enkelte øvelse Kursuskoncept & øvelser Metodevalg - Cooperative Learning De fem designprincipper Læringsteori - Knud Illeris Læringsmål Ny Samarbejdsaftale, SU-udvalgets rammer, kvalitativ evaluering, underviserønske & anvendelighed Læg mærke til, at forholdet mellem elementerne er indbyrdes rammesættende. Eksempelvis er de fem designprincippet formuleret på baggrund af Knud Illerises læringstrekant, som igen er valgt ud fra læringsmål og SU-udvalgets rammer osv. De tre niveauer i vidensgrundlaget gennemgås i nedenstående afsnit: Læringsteori Knud Illerises læringstrekant Udviklingsgruppen valgte at basere det ny kursuskoncept på baggrund af Knud Illeris læringstrekant. Den beskriver hans bud på de dimensioner og processer, der er til stede i voksnes læreprocesser. Den er blandt andet præsenteret i hans bog Contemporary Theories of Learning, der indeholder 16 forskellige teoretikeres bud på læringsteorier. Bogen anses i dag som et globalt hovedværk inden for læringsteori. Side 10/15

11 Illeris Læringstrekant er en overbygning på de mest anerkendte læringsteorier. Den gør op med et læringsbegreb, der reducerer læring til et spørgsmål om kognitive principper, som noget der er adskilt fra kroppen. Det kan udtrykkes som et opgør med tankpasserprincippet, hvor det lærende menneske anskues som en bil, der passivt skal fyldes op med benzin/indhold/viden, som det ofte sker i et klasselokale. I stedet advokerer Illeris for, at læring skal forstås med udgangspunkt i kroppen. Det argumenterer han blandt andet for gennem Antonio Damasios forskning, der dokumenterer, at kognitive processer og følelsesmæssige processer fungerer i et integreret samspil. Det betyder eksempelvis, at et menneskes evne til at lære nedsættes betydeligt, hvis vedkommende har følelsesmæssig modstand mod det, der undervises i. Derfor arbejder Illeris med to ekstra dimensioner til begrebet læring udover dimensionen viden. Han anerkender, at tilførelse af ny viden er en forudsætning for, at der kan opstå læring, men peger på dimensioner drivkraft og samspil som ligeså afgørende for resultatet. De tre dimensioner knytter Illeris sammen via to processer, tilegnelse- og samspilsprocessen. Man skal forstå alle fem dele i en helhed for at forstå voksnes læreprocesser. Knud Illerises læringstrekant Uddybning af de tre dimensioner To af de tre dimensioner i læringstrekanten knytter Illeris til individet, mens den sidste vedrører individet i samspil med sine omgivelser. Sammenhængen mellem de tre dimensioner og begrebet udtrykker Illeris således: (.) al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre Side 11/15

12 dimensioner altid må tages i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation, eller et læringsforløb skal være fyldestgørende (Illeris 2006, s. 38). Dimensionerne er: Indhold Indhold definerer Illeris som den dimension, som individet lærer. Der skal være indhold til stede, førend man kan tale om læring. Han uddyber dimensionen indhold med begreber som: viden, forståelse, færdigheder, mestring, mening etc. Drivkraft Ifølge Illeris kræver det energi og drivkraft hos individet for at tilegne sig læring. Dimensionen drivkraft uddyber han med begreber som: motivation, følelse, vilje etc. Samspil Intet individ kan ifølge Illeris lære i et vakuum. Al individuel læring skal forstås ud fra et samspil med omgivelserne. Og megen læring sker af sig selv, mens vi er dybt optaget af noget andet i samspil med vores omgivelser. Illeris uddyber dimensionen samspil med begreber som: handling, kommunikation, samarbejde og integration, etc. Uddybning af de to processer Illeris argumenterer, som før nævnt, for, at det er en forudsætning for al læring, at de to processer er i spil eller aktive. Det sker primært parallelt/samtidigt, men kan også forekomme tidsmæssigt forskudt. Tilegnelsesprocessen - Her foregår læringsprocessen alene på det individuelle niveau. Den foregår mellem de to dimensioner indhold og drivkraft. Begge dimensioner er i spil, når individet tilegner sig ny viden. jf. tidligere nævnte kommentar om, at et individ, der føler modstand mod den viden som formidles, eller situationen den formidles i, sjældent vil tilegne sig den viden, der er i spil. Omvendt påvirker et positivt ønske om at vide eller kunne noget bestemt eller oplevelsen af at være en del af en spændende læringssituation, hvor man oplever sig set og udfordret i forhold til den, man er. Samspilsprocessen Her foregår læreprocessen hos individet i samspil mellem mellem på den ene side den individuelle tilegnelsesproces og på den anden side den sociale sammenhæng. Læring sker altid i en kontekst eller sammenhæng, og denne sammenhæng vil altid influere på læreprocessen i mere eller mindre grad. Et eksempel kan være et undervisningslokale, hvor en deltagers læring altid foregår i en samspilsrelation med underviseren og de øvrige deltagere. Et andet eksempel er samspilsrelationen med de politiske rammer, som der er lagt for, hvordan undervisningen skal være.. Hvorfor Illeris? Illeris påpegninger af læringsdimensionerne er helt central i vores forståelse af hvad der foregår hos deltagerne på vores kurser. Den danner fundamentet for pædagogikken, der skal anvendes Side 12/15

13 for at optimere læringsudbyttet. Det er kursusgruppens begrundelse for at tage udgangspunkt i den. Forståelsen giver også fundamentet for at forstå de tidligere deltages ønske om, at undervisningen skal relatere sig til deres egen virkelighed for efterfølgende at kunne skabe god praksis i deres samarbejdsudvalg: Oplevelsen af relevans er afgørende for motivationen, og motivationen er afgørende for tilegnelsesprocessen. Illeris læringsteori danner den overordnede ramme for, hvordan en undervisningsøvelse skal udarbejdes. En øvelse om eksempelvis udvikling af kompetencestrategi skal ikke blot relatere sig til SU s opgaver jf. Aftalen, for at den optimale læring kan opnås, skal den samtidigt også konkret kunne inddrage de udfordringer, som det pågældende SU har med kompetenceudvikling. De fem designprincipper På fundamentet af den ny samarbejdsaftale osv. Og med direkte reference ind i Illeris udvidede læringsforståelse, udviklede kursusgruppen fem designprincipper for en kursusdag. Disse designprincipper er konkret vejledende for de enkelte metoder/øvelser, som udvikles og tages i anvendelse i gennemførelsen af SU-kurserne. Designprincipperne er følgende: 1. Facilitering Kursusdagen og de enkelte metoder/øvelser skal primært gennemføres via facilitering frem for undervisning. En helt basal fortolkning af facilitering er, at underviseren skal hjælpe deltagerne til at løse opgaverne frem for at fortælle dem svarene. Mere uddybende fortolkning er, at underviseren støtter deltagerne i at finde deres fælles interesser og mål for derefter at assistere dem til en plan for, hvordan interesser og mål indfries til alles tilfredsstillelse. 2. Korte oplæg Oplæg fra underviserne skal primært bruges til at sætte rammen for øvelserne eller give kursisterne ny inspiration og energi. De skal maksimalt vare mellem fem og ti minutter. Eksempelvis kan en opgave om at drøfte kompetenceudvikling begyndes med at underviserne kort gennemgår SU s opgaver jf. Kompetenceaftalens 8 for derefter at sætte kursisterne i gang med at udvikle deres forståelse. Hermed inddrages Illeris pointe om, at indhold skal der til men også at tilegnelsesprocessen drejer sig om mere end at få ny viden serveret og at videnstilførelsen skal doseres efter det, hvis de optimale betingelser for læring skal etableres. 3. Fortolkning af input Kursisterne skal igennem øvelserne have mulighed for at reflektere både individuelt og gruppevis over de input, de har fået. I overensstemmelse med Illeris dimension om drivkraft, så ønsker kursusgruppen, med dette princip, at inddrage kursistens holdninger til det lærte. Eksempelvis er det ikke nok blot at undervise om begrebet dialog i Samarbejdsaftalen. Den enkelte kursist skal også mødes med sine personlige holdninger til begrebet og reflektere over dem i interaktion med og udfordret af de øvrige kursister. Side 13/15

14 4. Inddragelse af egen virkelighed Øvelserne inddrager så vidt muligt kursisternes egen virkelighed. I overensstemmelse med Illeris samspilsdimension og proces, så skal deltagerne forholde sig til samarbejdsaftalen og det underviste i relation til deres eget SU og deres egen organisations udfordringer. Et konkret eksempel er, at deltagerne bliver bedt om at forholde sig til, hvordan deres samarbejdsudvalg skal løse de opgaver, som er nævnt i Samarbejdsaftalens 4 og Videndeling Kursisterne løser opgaverne i fællesskab gennem dialog. Alle deltagere skal have mulighed for at bringe deres perspektiver mest muligt i spil. Der bliver i øvelserne skabt rum til, at deltagerne også lærer af at lytte til hinanden. Princippet står i modsætning til et forum, hvor deltagerne mere bruger tiden på at overbevise hinanden om, at de hver især har ret. I stedet giver en kursusdag og de enkelte øvelser/metoder deltagerne værktøjer til, hvordan de gør hinanden gode i fællesskab gennem dialogen. Princippet om videndeling peger således også fremad for deltagerne, da det giver dem blik for de muligheder, som der er i, at ledelse og medarbejdere samarbejder om konkrete problemstillinger på arbejdspladsen. Hvorfor designprincipper? Designprincipperne er først og fremmest summen af kursusgruppens aktive reflektering over de rammebetingelser, som udviklingen af kursusmateriale og koncept er underlagt. I udviklingen af kurset hos Samarbejdssekretariatets blev principperne de gennemgående pejlemærker, fordi de gør læringsteorien jordnær. Hver øvelse blev evalueret i forhold til designprincipperne og kursusdagen blev sammensat, så den i sin helhed understøtter alle principper. Inspiration til metoder/øvelser - Cooperative learning SU-kursernes metoder/øvelser er udviklet specifikt til Samarbejdssekretariatets kurser. I formuleringen af de enkelte øvelser hentede kursusgruppen inspiration fra de øvelser og den tilgang, som er udviklet af Kagan og Stanley i bogen Cooperative Learning. Inspirationen kan ses som et metodevalg, således at de enkelte øvelser først og fremmest overholder de fire nøglebegreber, som Cooperative Learning opstiller. De er: Samtidig interaktion Målet med dette nøglebegreb er, at øvelserne designes, så alle kursister er aktive samtidig. Positiv indbyrdes afhængighed Målet er, at deltagerne oplever at have glæde af, at de andre klarer sig godt. Deltagerne skal opleve, hvordan de gensidigt kan styrke hinandens læring. Side 14/15

15 Individuel ansvarlighed - Målet er, at alle tager naturligt ansvar for egen læring. Deltagerne skal aktivt gennem øvelserne redegøre for sin egen læring gennem eksempelvis opsummering, evaluering, præsentation etc. Lige deltagelse - Målet er, at alle deltagere er lige meget med. Det er en udvidelse af nøglebegrebet samtidig interaktion, hvor den enkelte eksempelvis ikke blot deltager i en gruppe, men også får mulighed for at bidrage med egne refleksioner, tanker osv. Hvorfor Cooperative learning? Cooperative Learning blev valgt som inspiration til den konkrete udmøntning af læringsteori og designprincipper, fordi denne didaktiske tilgang bedre end nogen anden indarbejder forståelsen af, at læring ikke blot er en individuel tilegnelsesproces men i høj grad også en social proces, der sker i interaktion med andre. Endvidere indfanger tilgangen så glimrende, at læringen også sker ved, at den lærende erkender og konstruerer sig selv gennem sproglige formuleringer og i dialog med andre. Helt konkret i beskrivelsen af de enkelte metoder har kursusgruppen ladet sig inspirere af rammen, som Kagan og Stanley beskriver deres øvelser i. Blandt andet er der udviklet en øvelsesvejledning til både undervisere og deltagere, der i lighed med beskrivelserne i øvelserne fra Cooperative Learning viser, hvordan øvelserne med fordel kan gennemføres trin for trin. Der er dog også en forskel mellem Cooperative learning og de øvelser, som kursusgruppen har udviklet. Øvelserne fra Cooperative Learning synes ikke at have fokus på, at deltagerne kan have modstand mod indholdet i læringen og indeholder kun i beskedent omfang tid til deltagernes refleksion over deres egen tilstedeværelse og over hvordan det lærte har potentialer for at påvirke deres dagligdag. Årsagen kan være, at øvelserne fra Cooperative Learning primært er udviklet til undervisning af børn og unge i folkeskolealderen, hvor drivkraftdimensionen har en anden karakter end hos voksne. Deltagere i Samarbejdssekretariatets kurser har behov for eksplicit at forholde sig til, hvorfor de er dukket op til kurset og hvad de vil bruge det til for at optimere deres udbytte. Deltagernes motivation og individuelle tilegnelsesproces understøttes af disse refleksioner. Side 15/15

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA 2. UDGAVE FORHANDLINGSARENA 2011 TIL DIALOGFORUM 3. UDGAVE 2014 FOLDEREN ER UDGIVET AF: FOLDEREN ER

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læringsarkitekt og underviser

Læringsarkitekt og underviser Læringsarkitekt og underviser Undervisning målrettet organisation og deltagere På dette kursus får du indsigt og træning i at skabe meningsfulde læringsforløb med effekt, der er forankret i din organisations

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5 Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Coaching som ledelsesværktøj Coaching er en anerkendt metode med effektive værktøjer til at udvikle medarbejdere og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber WECADEMY Forpligtende fællesskaber Copyright 2015 WECADEMY Digital læring/webinar Hvad er fordelene? Fleksibilitet læring på tværs af tid og sted Erfaringsudveksling mellem personer og grupper der ikke

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Plan i eget arbejde. På kurset arbejder du med at: Bliv god til planlægning af dit arbejde. Hvem deltager på kurset? Øg din personlige effektivitet

Plan i eget arbejde. På kurset arbejder du med at: Bliv god til planlægning af dit arbejde. Hvem deltager på kurset? Øg din personlige effektivitet Plan i eget arbejde Plan i eget arbejde Øg din personlige effektivitet Bliv god til planlægning af dit arbejde Du har haft en travl arbejdsdag. Måske har du oven i købet arbejdet over igen. Alligevel føler

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Opsummering Kinesiske områdestudier kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Lederuddannelse i Ingleby Farms Lederuddannelse i Ingleby Farms Målgruppe 22 driftsledere Leder for 1-5 ansatte Uddannelsesniveau svarende til landmandsuddannelsen (trin 1 og 2) i Danmark Fra hhv. Letland, Lithavn, Rumænien og Danmark

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere