Revidering af Samarbejdssekretariatets SU-kurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revidering af Samarbejdssekretariatets SU-kurser"

Transkript

1 Revidering af Samarbejdssekretariatets SU-kurser Baggrund, proces, læringsmål læringsteori, designprincipper og metode/øvelser Indledning Samarbejdssekretariatet udviklede nyt kursuskoncept i 2013 og Dette dokument giver dig dybere indsigt i hvorfor og hvordan, det er blevet udviklet. Ambitionen med udviklingsprocessen var at skabe et sammenhængende materiale fra Samarbejdsaftalen (fundamentet for sekretariatets kursusvirksomhed) til den enkelte øvelse. Denne sammenhæng bliver uddybet i dette dokument. Først kan du læse om baggrunden for udviklingen af kursuskonceptet og udviklingsprocessen og en kortfattet beskrivelse af resultatet. Herefter gennemgår dokumentet de læringsmål, der er udviklet til SU-kurset. Læringsmålene beskriver, hvad en kursist skal være i stand efter et gennemført kursus. Afslutningsvis kan du læse om det teoretiske vidensgrundlag, herunder det pædagogiske grundlag for det ny kursuskoncept. Dette afsnit er inddelt i tre dele, som beskriver henholdsvis læringsteori, designprincipper og metodevalg. For hver del er der også beskrevet, hvorfor det er blevet valgt, herunder dets relation til SU-aftalen og formålet med SU-kurserne. Side 1/15

2 Indhold Indledning... 1 Baggrund Ny SU-aftale i Effektmål for SU-kursus Resultat af kvalitativ evaluering af SU-grundkursus Underviserønske Anvendeligt for freelanceundervisere... 4 Proces Udviklingsfasen (2013) Pilotfasen (første halvår af 2014) Implementeringsfasen (Fra sommer 2014 og frem)... 5 Det færdige resultat... 6 Læringsmål og figur for kursuskonceptet... 7 Vidensgrundlag læringsteori, designprincipper og metode Læringsteori Knud Illerises læringstrekant Uddybning af de tre dimensioner Uddybning af de to processer Hvorfor Illeris? De fem designprincipper Hvorfor designprincipper? Inspiration til metoder/øvelser - Cooperative learning Hvorfor Cooperative learning? Side 2/15

3 Baggrund SU-udvalget, Samarbejdssekretariatets partssammensatte bestyrelse, besluttede i 2013, at sekretariatet skulle revidere sit kursuskoncept. Den primære årsag var den ny Samarbejdsaftale fra Den bevirkede, at en række af sekretariatets opgaver i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af SU-kurserne skulle revideres. SU-udvalget mente, at det var en kærkommen anledning til at gennemføre en gennemgående revision af hele kursuskonceptet, der på daværende tidspunkt var udviklet mere eller mindre eklektisk gennem årene. Kursuskonceptet trængte til kvalificerende revitalisering, som i højere grad end tidligere satte fokus på substansen i, hvad sekretariatet egentlig tilbyder kursisterne. I oplægget til revideringsarbejdet af materialer og koncept lagde SU-udvalgets nedenstående rammer for sekretariatets udviklingsarbejde. Det falder i fem underemner: 1. Ny SU-aftale i 2013 Som før nævnt skulle Sekretariatet i forvejen revidere en række opgaver, så de blev i overensstemmelse med den ny aftale. Samtidig ønskede SU-udvalget, at processerne i det nye kursuskoncept skulle være eksemplariske i forhold den ny aftales formålsparagraf. Her defineres et SU-udvalg, som:.et dialogforum, hvor beslutninger og nye ideer kan drøftes og udvikles mellem ledelse og medarbejdere. Med eksemplarisk mentes, at et SU-kursus ikke skulle være envejskommunikation fra underviser til deltager om, hvad formålet med aftalen var, hvad den gode dialog var osv. I stedet skulle deltagerne opleve på egen krop gennem dialogbaserede og virkelighedsnære øvelser, hvordan aftalens indhold og formål kunne overføres til egen virkelighed. 2. Effektmål for SU-kursus SU-udvalget havde i 2012 opstillet en række effektmål på kort og lang sigt, som skulle kunne måles hos de deltagere, der havde gennemført et SU-kursus. Formålet med SU-kurset skulle give deltagerne en viden, et sæt af færdigheder og en holdningsafklaring, der sikrede følgende tre effekter: - For det første at de lokale samarbejdsudvalg arbejdede ud fra et fælles billede af de mål, midler og roller, der angives i Samarbejdsaftalen. - For det andet at give både ledelses- og medarbejderrepræsentanter forståelse for, at de igennem samarbejdsudvalgets arbejde kunne nå bedre resultater end hver for sig (1+1=3). - For det tredje at inspirere deltagerne til, at den konstruktive dialog var omdrejningspunktet for samarbejdsudvalgets arbejde. Effekterne blev endvidere uddybet i forhold til begreberne viden, færdighed og holdning: Viden Kursusdeltageren skulle grundlæggende lære, hvad der stod i Samarbejdsaftalen. Side 3/15

4 Færdighed På grundlag af den opnåede viden skulle kursisterne efterfølgende have færdighed til at kunne agere i forhold til to ting: o Overholde basale regler og rammer for SU s arbejde fx at SU-medlemmerne blev udpeget i forhold til aftalens bestemmelser, at der blev udarbejdet en forretningsorden for det lokale SU, at SU s samarbejde foregik indenfor arbejdsgiverens ledelsesret osv. o Sørge for overensstemmelse med aftalens formål Kurset skulle bidrage til at fremme en konstruktiv dialog mellem ledelse og medarbejdere. Kursisterne skulle understøttes til fremadrettet at kunne finde fælles løsninger på de udfordringer, som deres arbejdsplads mødte. Afslutningsvis skulle kursisterne også understøttes i at finde fælles løsninger på, hvordan de ville indrette institutionens arbejds- og personaleforhold. Holdning SU-kurset skulle bidrage til en bevidsthed hos deltagerne om, at de bedste resultater og løsninger for virksomheden fandtes, når der blev taget udgangspunkt i ledelsens og medarbejdernes fælles interesser via den konstruktive dialog i SU. 3. Resultat af kvalitativ evaluering af SU-grundkursus Samarbejdssekretariatets gennemførte i 2012 en kvalitativ evaluering af SU-grundkurset blandt tidligere deltagere. En overordnet sammenfatning af deres svar var, at den læring, som efterfølgende havde givet mest værdi i deres SU-arbejde, var sket via problem- og dialogorienterede gruppeopgaver, som inddrog deres egen virkelighed. Mere uddybende pegede respondenterne på, at underviserne i højere grad skulle være facilitatorer end egentlige undervisere. 4. Underviserønske I 2012 gennemførte Sekretariatets underviserkorps en narrativ evaluering af deres egen praksis. Gennem historiefortælling delte de positive erfaringer omkring øvelser, undervisningsteknikker o. lign. for at finde frem til best practices. En af konklusioner på denne evaluering var, at det daværende materiale og koncept havde vokset sig for stort og uklart og trængte til en revision. 5. Anvendeligt for freelanceundervisere Samarbejdssekretariatet supplerer med freelanceundervisere til at gennemføre grundkurserne. Freelanceunderviserne gennemfører mellem 6 og 12 kurser pr. år og må maksimalt være tilknyttet i 6 år. SU-udvalget ønskede, at kursuskoncept og materialer skulle understøtte denne præmis ved at være let tilgængeligt, så nye undervisere hurtigt kunne sætte sig ind i konceptet og benytte det på lige fod med resten af underviserkorpset. Side 4/15

5 Proces Processen med revidering og udvikling af nyt kursusmateriale og -koncept startede i foråret 2013 og afsluttedes i sommeren Den foregik i tre faser: 1. Udviklingsfasen (2013) En gruppe (kaldes kursusgruppen i resten af dokumentet) bestående af sekretariatets to konsulenter, fire undervisere og konsulentfirmaet LDI (Læringsdrevet Innovation) udviklede i løbet af 2013 nyt kursusmateriale og koncept. Det skete igennem en iterativ proces med resten af underviserkorpset. Først blev læringsmålene og vidensgrundlaget defineret i forhold til SU-udvalgets rammer. Herefter blev selve kursusmateriale- og koncept udviklet, hvorunder der indgik en øvelse i at vurdere og evt. genbruge eller let omskrive det daværende materiale. En væsentlig pointe omkring udviklingsfasen var, at processerne i den skulle være eksemplariske for processerne i det endelige koncept, således at undervisernes deltagelse i udviklingsfasen samtidig udgjorde kompetenceudviklingsproces for dem. Det blev bl.a. opnået gennem refleksionsøvelser, hvor underviserne blev bevidstgjort om deres tavse viden fx i forhold til hvilke øvelser, som gav mest læring o. lign. Endvidere sigtede inddragelse af underviserne i udviklingsfasen også på, at de fik medejerskab til det ny materiale og koncept, således at de kunne se dem selv benytte det, når det var endelig implementeret. 2. Pilotfasen (første halvår af 2014) Det ny kursusmateriale og koncept blev taget i brug i en pilotfase i første halvår af Det blev løbende evalueret og revideret igen gennem en iterativ proces mellem LDI, Samarbejdssekretariatets og sekretariatets undervisere. I evalueringen indgik bl.a. løbende evaluering af om kursusmateriale og koncept levede op til de opstillede læringsmål. Pilotfasen blev indført på baggrund af en erkendelse om, at man ikke kunne udvikle det ideelle kursusmateriale og koncept til alle forhold i første forsøg. Det var først igennem egentlig praksis, at man kunne se, om materiale og koncept virkede. Derfor blev den erfaringsbaseret læring gennem afholdelse af kurser og efterfølgende feedback således også en essentiel del i udviklingen af nyt materiale og koncept. 3. Implementeringsfasen (Fra sommer 2014 og frem) Kurserne blev løbende evalueret af underviserne, som afholdte dem, og i forsommeren 2014 afholdtes et underviserseminar med deltagelse af SU-udvalget, Samarbejdssekretariatet, LDI og underviserkorpset. Her blev kursusmaterialet og -konceptet gennemgået og kvalificeret i fællesskab - bl.a. på baggrund af den løbende evaluering. Denne kvalificering udgjorde grundlaget for den efterfølgende justering til konceptets endelige form, som nu er implementeret i Samarbejdssekretariatets kursusvirksomhed. Side 5/15

6 Det færdige resultat Vores nye kursuskoncept for en SU-dag i korte træk Det nye kursuskoncept indeholder læringsmål, drejebog med tilhørende PowerPoint præsentation samt en række øvelser. Drejebogen opdeler en SU-dag i seks moduler, der afvikles effektivt på 6 timer. Den uddyber hvert modul først gennem beskrivelse af titel/programpunkt. Herefter kommer formulering af formål med modulet gennem henvisning til det læringsmål, som skal opfyldes, samt hvilke paragraffer i Samarbejdsaftalen, de er knyttet op på. I sidste kolonne beskriver drejebogen det konkrete indhold af modulet bl.a. med henvisning til de øvelser, som er tilknyttet. For hvert modul kan underviseren fleksibelt vælge mellem 2-4 øvelser. Modulernes formål, rækkefølge og indhold ligger fast, men underviseren kan frit vælge mellem hvert moduls forskellige øvelser. Uddrag af drejebog for underviser Formiddag Programpunkt - overskriften for, hvad der skal ske Formål - læringsmål og de centrale i Samarbejdsaftalen Indhold - beskrivelse af processerne Velkommen og introduktion til dagens arbejde Formålet med SUarbejdet hvorfor bruger vi tid på det? Pause Fokus: Deltagernes motivation. Læringsmål 1 1 Leder/underviser siger velkommen og præsenterer, hvad deltagerne i dag får svar på samt programmet. 1a SU-dating eller 1b Forventninger sættes i gang. Vælg mellem A og B: A: Brug en af øvelserne om formål 2a Nøgleord eller 2b Ind i formålet (30 min) og afslut med at gennemgå dialog som vist på PP (20 min). B: Gennemgå formål (20 min) ud fra indhold som vist på PP og brug en af øvelserne om dialog 3a Dialog og diskussion eller 3b Samarbejdsudvalget - et dialogforum, der arbejder strategisk (30 min) Rammerne for SUarbejdet hvem gør hvad og hvordan? Læringsmål 2 og 4 Vælg mellem A og B: A: Brug 4a Tipskupon (60 min) og 4b Byt 2, 3,1, 3,2, 3,3, spørgsmål (25 min). 3, 4 6, 7 B: Gennemgå de centrale som vist på PP som (cirkulære), 14, 15 oplæg til Byt spørgsmål (50 min) og anvend Tipskupon som afsluttende tjek. Til kursuskonceptet er der udviklet en PowerPoint præsentation, som underviseren benytter til at uddybe hvert moduls væsentligste pointer. Afslutningsvis består konceptet også af en række øvelser. De er beskrevet med en underviser- og kursistvejledning, hvor sidstnævnte er til uddeling. Det fremgår tydeligt af øvelserne hvilke læringsmål, der skal opfyldes. Kursuskonceptet vil løbende blive evalueret og justeret i drøftelse mellem Samarbejdssekretariatet og underviserkorpset. Side 6/15

7 Læringsmål og figur for kursuskonceptet Kursusgruppen har udviklet en række læringsmål til et SU-kursus på baggrund af SU-udvalgets rammer. De beskriver ikke blot, hvad en kursist bliver undervist i, men også hvad vedkommende kan anvende den pågældende viden til efter et SU-kursus. Læringsmål, som element i det ny kursusmateriale- og koncept, er blevet inkorporeret efter anbefaling fra LDI. De påpegede under arbejdsprocessen, at læringsmål, som begreb, kunne bidrage til at sætte ord på og skærpe effektbegreberne færdighed og holdning gennem sit fokus på ikke bare viden, men også anvendelighed hos kursisten efter gennemført undervisning. Læringsmålene udgjorde samtidig pejlemærkerne for kursusgruppen i udarbejdelsen af de enkelte øvelser og metoder, således der blev skabt en sammenhæng mellem det valgte indhold og metoderne. Læringsmålene gav et klarere overblik over, hvad indholdet skulle være fra fx Samarbejdsaftalen for at opnå målene og endvidere, hvordan flowet skulle være mellem moduler og øvelser i løbet af kursusdagen, således at kursisterne oplever den rette progression i læringen. Læringsmålene er opstillet i nedenstående figur. De er først og fremmest kategoriseret i forhold til spørgsmålene hvorfor, hvem, hvad og hvordan med tilhørende uddybelse. Til hvert spørgsmål er der fundet to til tre indholdselementer i Samarbejdsaftalen, der skal besvare det pågældende spørgsmål. Indholdselementerne kan ses som underspørgsmål. Eksempelvis under spørgsmålet hvorfor er der tilknyttet indholdselementet formålet med SU, hvor der igen er formuleret to læringsmål. Læringsmålene er herefter kategoriseret i forhold til den viden ( har kendskab til - kolonnen), som kursisterne får på et kursus og de færdigheder og holdninger ( kan anvende/fortolke -kolonnen), som kursisterne skal kunne benytte efter kursets afslutning. Læringsmålene er opstillet i nedenstående tabel. Tabel for læringsmål på et SU-kursus Indholdselement Læringsmål - har kendskab til Læringsmål kan anvende/fortolke 1. Hvorfor? - Formålet med SUs arbejde og dialogens centrale betydning 1.a Formålet med SU Kender formålet med SU-arbejdet. Kan formulere bud på formål med SUarbejdet i forhold til egen arbejdsplads. Kan se udviklingsmuligheder i forhold til SU-arbejdet på egen arbejdsplads. Forstår mulighederne i SUs råderum i forhold til at SU arbejder strategisk på Side 7/15

8 Indholdselement Læringsmål - har kendskab til Læringsmål kan anvende/fortolke 1.b Dialog som fundament for SUs arbejde Forstår den centrale betydning, som konstruktiv dialog har i SU-arbejdet. egen arbejdsplads. Forstår betydningen af at skabe et interessefællesskab om arbejdspladsen herunder betydningen af tillid og samarbejde. Kan sætte ord på hvad konstruktiv dialog er i forhold til SU-arbejdet. Kender forskel på dialog og andre kommunikationsformer som fx forhandling/diskussion. 2. Hvem? - Rollen som medlem af Samarbejdsudvalg 2.a SUs råderum og roller Forstår muligheder og afgrænsninger i de respektive roller: ledelse, tillidsrepræsentant, medarbejderrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Kan formulere SUs snitflader til de andre områder på deres arbejdsplads fx TR/aftalesystemet og AMO/lovgivning. Kender rammerne for SUs arbejde. 2.b Oprettelse af SU Forstår betingelserne og processen for oprettelse af SU 3. Hvad - Indholdet i SUs arbejde 3.a Opgaver & særlige opgaver Kender aftalens arbejdsopgaver jf. 4 og 5 Kan forstå sammenhængen mellem SU s formål og opgaver Kan anvende SU aftalens 4 og 5 til at understøtte SUs strategiske arbejde Kan anvende og prioritere opgaver jf. aftalens 4, til at iværksætte eget SUarbejde. Endvidere plan for konkret løsning af disse opgaver. Side 8/15

9 Indholdselement 3.b SU og kommunikation til arbejdspladsen Læringsmål - har kendskab til Har kendskab til aftalens 3 stk. 5. Deltageren forstår SUs centrale rolle i forhold til kommunikation til arbejdspladsen i forbindelse med SU virksomhed og i forbindelse med omstillinger. Læringsmål kan anvende/fortolke Deltageren kan se sin rolle i forhold til at samtlige medarbejdere holdes orienteret. 4. Hvordan? - Samarbejdsudvalgets mødevirksomhed 4.a Mekanismer i SUs arbejde - Gensidig information, drøftelse og retningslinjer 4.b Dagsorden, referat, forretningsorden Forstår kravene og principperne for gensidig information og drøftelse. Forstår betingelserne for om hvad og hvordan SU kan fastlægge retningslinjer. Kender kravene til dagsorden, forretningsorden og referat for et samarbejdsudvalg. Kan iværksætte den rette gensidige information og drøftelse mellem parterne på egen arbejdsplads. Kan iværksætte drøftelser om fastlæggelse af retningslinjer om arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold. Kan se værdien i at SU udfærdiger fælles retningslinjer for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold. Forstår betydningen af at skabe et interessefællesskab om arbejdspladsen herunder betydningen af tillid og samarbejde. Side 9/15

10 Vidensgrundlag læringsteori, designprincipper og metode Som nævnt i indledningen var det ambitionen for at udvikle kursuskonceptet, at der fremadrette skal være en klar rød tråd fra Samarbejdsaftalen ned til den enkelte metode/øvelse. LDI anbefalede, at den blev skabt gennem et vidensgrundlag på tre niveauer. Tre niveauer af forskellig form for viden, der bygger oven på læringsmålene og de rammer, som SU-udvalget har defineret. De tre niveauer er læringsteori, designprincipper og valg af metode til øvelserne. Procesmæssigt blev vidensgrundlaget udviklet først, hvorefter kursusgruppen udviklede kursuskonceptet og øvelserne. Udviklingsprocessen fra rammer til den enkelte øvelse kan illustreres med nedenstående figur. Fra ny samarbejdsaftale til den enkelte øvelse Kursuskoncept & øvelser Metodevalg - Cooperative Learning De fem designprincipper Læringsteori - Knud Illeris Læringsmål Ny Samarbejdsaftale, SU-udvalgets rammer, kvalitativ evaluering, underviserønske & anvendelighed Læg mærke til, at forholdet mellem elementerne er indbyrdes rammesættende. Eksempelvis er de fem designprincippet formuleret på baggrund af Knud Illerises læringstrekant, som igen er valgt ud fra læringsmål og SU-udvalgets rammer osv. De tre niveauer i vidensgrundlaget gennemgås i nedenstående afsnit: Læringsteori Knud Illerises læringstrekant Udviklingsgruppen valgte at basere det ny kursuskoncept på baggrund af Knud Illeris læringstrekant. Den beskriver hans bud på de dimensioner og processer, der er til stede i voksnes læreprocesser. Den er blandt andet præsenteret i hans bog Contemporary Theories of Learning, der indeholder 16 forskellige teoretikeres bud på læringsteorier. Bogen anses i dag som et globalt hovedværk inden for læringsteori. Side 10/15

11 Illeris Læringstrekant er en overbygning på de mest anerkendte læringsteorier. Den gør op med et læringsbegreb, der reducerer læring til et spørgsmål om kognitive principper, som noget der er adskilt fra kroppen. Det kan udtrykkes som et opgør med tankpasserprincippet, hvor det lærende menneske anskues som en bil, der passivt skal fyldes op med benzin/indhold/viden, som det ofte sker i et klasselokale. I stedet advokerer Illeris for, at læring skal forstås med udgangspunkt i kroppen. Det argumenterer han blandt andet for gennem Antonio Damasios forskning, der dokumenterer, at kognitive processer og følelsesmæssige processer fungerer i et integreret samspil. Det betyder eksempelvis, at et menneskes evne til at lære nedsættes betydeligt, hvis vedkommende har følelsesmæssig modstand mod det, der undervises i. Derfor arbejder Illeris med to ekstra dimensioner til begrebet læring udover dimensionen viden. Han anerkender, at tilførelse af ny viden er en forudsætning for, at der kan opstå læring, men peger på dimensioner drivkraft og samspil som ligeså afgørende for resultatet. De tre dimensioner knytter Illeris sammen via to processer, tilegnelse- og samspilsprocessen. Man skal forstå alle fem dele i en helhed for at forstå voksnes læreprocesser. Knud Illerises læringstrekant Uddybning af de tre dimensioner To af de tre dimensioner i læringstrekanten knytter Illeris til individet, mens den sidste vedrører individet i samspil med sine omgivelser. Sammenhængen mellem de tre dimensioner og begrebet udtrykker Illeris således: (.) al læring involverer disse tre dimensioner, og at alle tre Side 11/15

12 dimensioner altid må tages i betragtning, hvis en forståelse eller analyse af en læringssituation, eller et læringsforløb skal være fyldestgørende (Illeris 2006, s. 38). Dimensionerne er: Indhold Indhold definerer Illeris som den dimension, som individet lærer. Der skal være indhold til stede, førend man kan tale om læring. Han uddyber dimensionen indhold med begreber som: viden, forståelse, færdigheder, mestring, mening etc. Drivkraft Ifølge Illeris kræver det energi og drivkraft hos individet for at tilegne sig læring. Dimensionen drivkraft uddyber han med begreber som: motivation, følelse, vilje etc. Samspil Intet individ kan ifølge Illeris lære i et vakuum. Al individuel læring skal forstås ud fra et samspil med omgivelserne. Og megen læring sker af sig selv, mens vi er dybt optaget af noget andet i samspil med vores omgivelser. Illeris uddyber dimensionen samspil med begreber som: handling, kommunikation, samarbejde og integration, etc. Uddybning af de to processer Illeris argumenterer, som før nævnt, for, at det er en forudsætning for al læring, at de to processer er i spil eller aktive. Det sker primært parallelt/samtidigt, men kan også forekomme tidsmæssigt forskudt. Tilegnelsesprocessen - Her foregår læringsprocessen alene på det individuelle niveau. Den foregår mellem de to dimensioner indhold og drivkraft. Begge dimensioner er i spil, når individet tilegner sig ny viden. jf. tidligere nævnte kommentar om, at et individ, der føler modstand mod den viden som formidles, eller situationen den formidles i, sjældent vil tilegne sig den viden, der er i spil. Omvendt påvirker et positivt ønske om at vide eller kunne noget bestemt eller oplevelsen af at være en del af en spændende læringssituation, hvor man oplever sig set og udfordret i forhold til den, man er. Samspilsprocessen Her foregår læreprocessen hos individet i samspil mellem mellem på den ene side den individuelle tilegnelsesproces og på den anden side den sociale sammenhæng. Læring sker altid i en kontekst eller sammenhæng, og denne sammenhæng vil altid influere på læreprocessen i mere eller mindre grad. Et eksempel kan være et undervisningslokale, hvor en deltagers læring altid foregår i en samspilsrelation med underviseren og de øvrige deltagere. Et andet eksempel er samspilsrelationen med de politiske rammer, som der er lagt for, hvordan undervisningen skal være.. Hvorfor Illeris? Illeris påpegninger af læringsdimensionerne er helt central i vores forståelse af hvad der foregår hos deltagerne på vores kurser. Den danner fundamentet for pædagogikken, der skal anvendes Side 12/15

13 for at optimere læringsudbyttet. Det er kursusgruppens begrundelse for at tage udgangspunkt i den. Forståelsen giver også fundamentet for at forstå de tidligere deltages ønske om, at undervisningen skal relatere sig til deres egen virkelighed for efterfølgende at kunne skabe god praksis i deres samarbejdsudvalg: Oplevelsen af relevans er afgørende for motivationen, og motivationen er afgørende for tilegnelsesprocessen. Illeris læringsteori danner den overordnede ramme for, hvordan en undervisningsøvelse skal udarbejdes. En øvelse om eksempelvis udvikling af kompetencestrategi skal ikke blot relatere sig til SU s opgaver jf. Aftalen, for at den optimale læring kan opnås, skal den samtidigt også konkret kunne inddrage de udfordringer, som det pågældende SU har med kompetenceudvikling. De fem designprincipper På fundamentet af den ny samarbejdsaftale osv. Og med direkte reference ind i Illeris udvidede læringsforståelse, udviklede kursusgruppen fem designprincipper for en kursusdag. Disse designprincipper er konkret vejledende for de enkelte metoder/øvelser, som udvikles og tages i anvendelse i gennemførelsen af SU-kurserne. Designprincipperne er følgende: 1. Facilitering Kursusdagen og de enkelte metoder/øvelser skal primært gennemføres via facilitering frem for undervisning. En helt basal fortolkning af facilitering er, at underviseren skal hjælpe deltagerne til at løse opgaverne frem for at fortælle dem svarene. Mere uddybende fortolkning er, at underviseren støtter deltagerne i at finde deres fælles interesser og mål for derefter at assistere dem til en plan for, hvordan interesser og mål indfries til alles tilfredsstillelse. 2. Korte oplæg Oplæg fra underviserne skal primært bruges til at sætte rammen for øvelserne eller give kursisterne ny inspiration og energi. De skal maksimalt vare mellem fem og ti minutter. Eksempelvis kan en opgave om at drøfte kompetenceudvikling begyndes med at underviserne kort gennemgår SU s opgaver jf. Kompetenceaftalens 8 for derefter at sætte kursisterne i gang med at udvikle deres forståelse. Hermed inddrages Illeris pointe om, at indhold skal der til men også at tilegnelsesprocessen drejer sig om mere end at få ny viden serveret og at videnstilførelsen skal doseres efter det, hvis de optimale betingelser for læring skal etableres. 3. Fortolkning af input Kursisterne skal igennem øvelserne have mulighed for at reflektere både individuelt og gruppevis over de input, de har fået. I overensstemmelse med Illeris dimension om drivkraft, så ønsker kursusgruppen, med dette princip, at inddrage kursistens holdninger til det lærte. Eksempelvis er det ikke nok blot at undervise om begrebet dialog i Samarbejdsaftalen. Den enkelte kursist skal også mødes med sine personlige holdninger til begrebet og reflektere over dem i interaktion med og udfordret af de øvrige kursister. Side 13/15

14 4. Inddragelse af egen virkelighed Øvelserne inddrager så vidt muligt kursisternes egen virkelighed. I overensstemmelse med Illeris samspilsdimension og proces, så skal deltagerne forholde sig til samarbejdsaftalen og det underviste i relation til deres eget SU og deres egen organisations udfordringer. Et konkret eksempel er, at deltagerne bliver bedt om at forholde sig til, hvordan deres samarbejdsudvalg skal løse de opgaver, som er nævnt i Samarbejdsaftalens 4 og Videndeling Kursisterne løser opgaverne i fællesskab gennem dialog. Alle deltagere skal have mulighed for at bringe deres perspektiver mest muligt i spil. Der bliver i øvelserne skabt rum til, at deltagerne også lærer af at lytte til hinanden. Princippet står i modsætning til et forum, hvor deltagerne mere bruger tiden på at overbevise hinanden om, at de hver især har ret. I stedet giver en kursusdag og de enkelte øvelser/metoder deltagerne værktøjer til, hvordan de gør hinanden gode i fællesskab gennem dialogen. Princippet om videndeling peger således også fremad for deltagerne, da det giver dem blik for de muligheder, som der er i, at ledelse og medarbejdere samarbejder om konkrete problemstillinger på arbejdspladsen. Hvorfor designprincipper? Designprincipperne er først og fremmest summen af kursusgruppens aktive reflektering over de rammebetingelser, som udviklingen af kursusmateriale og koncept er underlagt. I udviklingen af kurset hos Samarbejdssekretariatets blev principperne de gennemgående pejlemærker, fordi de gør læringsteorien jordnær. Hver øvelse blev evalueret i forhold til designprincipperne og kursusdagen blev sammensat, så den i sin helhed understøtter alle principper. Inspiration til metoder/øvelser - Cooperative learning SU-kursernes metoder/øvelser er udviklet specifikt til Samarbejdssekretariatets kurser. I formuleringen af de enkelte øvelser hentede kursusgruppen inspiration fra de øvelser og den tilgang, som er udviklet af Kagan og Stanley i bogen Cooperative Learning. Inspirationen kan ses som et metodevalg, således at de enkelte øvelser først og fremmest overholder de fire nøglebegreber, som Cooperative Learning opstiller. De er: Samtidig interaktion Målet med dette nøglebegreb er, at øvelserne designes, så alle kursister er aktive samtidig. Positiv indbyrdes afhængighed Målet er, at deltagerne oplever at have glæde af, at de andre klarer sig godt. Deltagerne skal opleve, hvordan de gensidigt kan styrke hinandens læring. Side 14/15

15 Individuel ansvarlighed - Målet er, at alle tager naturligt ansvar for egen læring. Deltagerne skal aktivt gennem øvelserne redegøre for sin egen læring gennem eksempelvis opsummering, evaluering, præsentation etc. Lige deltagelse - Målet er, at alle deltagere er lige meget med. Det er en udvidelse af nøglebegrebet samtidig interaktion, hvor den enkelte eksempelvis ikke blot deltager i en gruppe, men også får mulighed for at bidrage med egne refleksioner, tanker osv. Hvorfor Cooperative learning? Cooperative Learning blev valgt som inspiration til den konkrete udmøntning af læringsteori og designprincipper, fordi denne didaktiske tilgang bedre end nogen anden indarbejder forståelsen af, at læring ikke blot er en individuel tilegnelsesproces men i høj grad også en social proces, der sker i interaktion med andre. Endvidere indfanger tilgangen så glimrende, at læringen også sker ved, at den lærende erkender og konstruerer sig selv gennem sproglige formuleringer og i dialog med andre. Helt konkret i beskrivelsen af de enkelte metoder har kursusgruppen ladet sig inspirere af rammen, som Kagan og Stanley beskriver deres øvelser i. Blandt andet er der udviklet en øvelsesvejledning til både undervisere og deltagere, der i lighed med beskrivelserne i øvelserne fra Cooperative Learning viser, hvordan øvelserne med fordel kan gennemføres trin for trin. Der er dog også en forskel mellem Cooperative learning og de øvelser, som kursusgruppen har udviklet. Øvelserne fra Cooperative Learning synes ikke at have fokus på, at deltagerne kan have modstand mod indholdet i læringen og indeholder kun i beskedent omfang tid til deltagernes refleksion over deres egen tilstedeværelse og over hvordan det lærte har potentialer for at påvirke deres dagligdag. Årsagen kan være, at øvelserne fra Cooperative Learning primært er udviklet til undervisning af børn og unge i folkeskolealderen, hvor drivkraftdimensionen har en anden karakter end hos voksne. Deltagere i Samarbejdssekretariatets kurser har behov for eksplicit at forholde sig til, hvorfor de er dukket op til kurset og hvad de vil bruge det til for at optimere deres udbytte. Deltagernes motivation og individuelle tilegnelsesproces understøttes af disse refleksioner. Side 15/15

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber

WECADEMY. Forpligtende fællesskaber WECADEMY Forpligtende fællesskaber Copyright 2015 WECADEMY Digital læring/webinar Hvad er fordelene? Fleksibilitet læring på tværs af tid og sted Erfaringsudveksling mellem personer og grupper der ikke

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Samarbejdsudvalgets arbejdsform

Samarbejdsudvalgets arbejdsform Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING WORKINGPAPER IN PROGRESS

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING WORKINGPAPER IN PROGRESS INTRODUKTION TIL IT-UNDERSTØTTET PROCESFACILITERING I STRATEGISK AKTIONSLÆRING I dette workingpaper sætter vi fokus på it-understøttet procesfacilitering som et kernebegreb i Strategisk Aktionslæring.

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Personlig Udvikling & Kommunikation

Personlig Udvikling & Kommunikation Personlig Udvikling & Kommunikation Giv dig selv flere muligheder igennem større forståelse af dig selv og andre. Deltag på dette kursus, der giver dig seks dage med fokus på dig og din personlige udvikling.

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

Full Circle. stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Full Circle. stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Udvikling... der sætter spor Full Circle Et stæ stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Udbyder: Samarbejde mellem Preben Werther, Wolfway ApS og VINGSTED hotel & konferencecenter Hvorfor

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Helhedsorienteret Projektledelse

Helhedsorienteret Projektledelse Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere