De mange prøveformer
|
|
- Ella Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 88 Kommentarer De mange prøveformer Anders V. Thomsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik Didaktik, AU Kommentar til Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen, MONA, 2012(2) Redaktionen har bedt mig om en kommentar til artiklen Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen af Pernille Ulla Andersen og Ulla Hjøllund Linderoth (MONA, 2012(2)). Det vil jeg bl.a. gøre ud fra egne erfaringer og synspunkter vedr. den mundtlige afgangsprøve i en 9.-klasse i 2006 samt ud fra de diskussioner vi havde i Biologforbundet fra vedr. afgangsprøver. Centralt stillet prøve I Biologforbundets bestyrelse var diskussionerne mange og der blev både argumenteret med følelser, erfaringer, baggrund i litteratur samt medbragte argumenter fra de mange biologilærere bestyrelsesmedlemmerne havde kontakt til. De fleste i bestyrelsen mente dengang at evaluering af undervisningen helst skulle ske af læreren selv og burde afspejle så mange indholdsområder og metoder som muligt. Det ville i de fleste konkrete tilfælde sige at afgangsprøven skulle afspejle den undervisning eleverne havde modtaget, og ikke være en centralt stillet test fra ministeriet. Men der var også bestyrelsesmedlemmer som mente at en centralt stillet prøve havde sin berettigelse. Dette var bl.a. begrundet i at forståelsen af centrale biologiske begreber stadig havde trange kår i mange elevers univers selv efter tre års biologiundervisning. Det kunne fx være problemer med forståelsen af centrale evolutionære, fysiologiske og økologiske begreber. Argumentet var at centralt stillede prøver der år efter år systematisk evaluerede kernefaglige begreber, ville have en (også i artiklen omtalt) wash-back-effekt på undervisningen. Dette argument var i øvrigt i tråd med ministeriets mundtlige udmelding på et møde vi faglige foreninger i naturfag havde med ministeriet i Her blev det direkte udmeldt at en af hensigterne med prøverne netop var at de skulle have en wash-back-effekt på den daglige naturfagsundervisning.
2 Kommentarer De mange prøveformer 89 Man ville primært evaluere den såkaldte kernefaglighed, som bl.a. blev beskrevet i den læsværdige undervisningsredegørelse fra UVM i år Tilbage til tavlen Fra samtaler med mange biologilærere på bl.a. kurser er det min overbevisning at ministeriet fik hvad de ønskede: fokus på kernefaglige begreber. Men der var dog lærere der udtalte at det nu var slut med den sjove og fængende biologiundervisning. Ikke mere udrugning af hønseæg i klasserne eller besøg hos den lokale biavler. Argumentet var at skulle de mange begreber læres, var det tilbage til tavlen, selvom flere mente det var en trist udvikling. Om denne reaktion har været med til at forstærke den omtalte mangel på interesse i naturfagene, tør jeg ikke sige. Den tidsrøvende faktor ses også i nogle af de mange lærerudtalelser fra nærværende artikel, hvor det lader til at bl.a. laboratoriearbejde nedprioriteres til fordel for begrebsindlæring i klassisk forstand. Dette kan også relateres til den i artiklen nævnte kvantitative kategori. Synd, da forfatterne henviser til en analyse der viser at to tredjedele af fagmålene er i den kvalitative kategori som er meget vanskelig at teste med en multiple-choise-test. Udvikling af centralt stillet afgangsprøve Med tiden har mange lærere taget afgangsprøven til sig. Artiklen peger på at fokus for mange lærere nu drejer sig om den status faget har fået ved at være afgangsprøvefag. En status faget ifølge lærerne i undersøgelsen manglede tidligere, og som også pointeres i Breiting og Mogensens biologiundersøgelse fra I denne undersøgelse spørges der også til forældrenes interesse for faget biologi. Konklusionen er at forældrene interesserer sig meget lidt for biologifaget, men bl.a. sætter pris på at eleverne tages med på ture ud af skolen. Derfor er det glædeligt at lærere også i Andersens og Linderoths undersøgelse stadig vægter feltbiologien højt. Men at det er lidt af et lotteri hvad afgangsprøven indeholder, synes flere lærere i undersøgelsen stadig er et uheldigt element. Men deres mere positive syn på den skriftlige afgangsprøve kan også skyldes at prøven har udviklet sig meget siden 2005, som er den Larsen (2006) kritiserer og forfatterne refererer til. Prøven er i dag ikke så organismecentreret ligesom den kommer bredere rundt i de mål der er beskrevet i faghæftet. Desuden er det min vurdering at prøverne i dag har bedre sammenhæng mellem opgaverne og en tydeligere rød tråd gennem opgavesættet. At det er et lotteri, er jeg ikke helt enig i. Har eleverne opnået viden om de overordnede kernefaglige begreber, vil de fleste kunne klare sig godt i afgangsprøven.
3 90 Anders V. Thomsen Kommentarer De nationale test Lotterielementet er derimod stadigvæk til stede ved de nationale adaptive test. Lærerne i undersøgelsen fremstår også skeptiske over for dette nye tiltag. Lotterieffekten kunne muligvis reduceres hvis opgavebanken som opgaverne vælges fra, blev endnu større og kategoriseret nøje. Herved kunne lærerne angive at de fx primært havde allokeret tid til undervisning i fysiologi, landbrug, genetik og økologi, når eleverne skulle testes, hvorefter opgaverne hovedsagelig ville være inden for disse områder. En idé der hermed er luftet og måske kan vinde gehør. Ændrede krav i Fælles Mål 2009 Larsen (2006), som der refereres til i artiklen, stiller en lang række spørgsmål i sin artikel bl.a. om det er relevant at teste i ufuldstændig forvandling hos insekter. Dette må nok ses lidt i den tid artiklen blev skrevet. Dengang var det muligvis relevant, men i dag er det et krav. Insekters forvandling samt flere andre konkrete begreber og fænomener er siden skrevet ind i faghæftet. Insekters forvandling kom med i en af de mange målformuleringer der indeholder begrebet herunder, og hvor alt det (ofte begreber) der står efter, er gældende krav der skal undervises i. Da vi lavede Fælles Mål 2009 (vi var fire personer i biologigruppen), var det et krav fra ministeriet at begrebet herunder kom ind i mange af målene. Hvad der skulle stå efter, var i højere grad op til os. De mange konkrete formuleringer er blevet lidt af et tveægget sværd. På den ene side har det udvidet antallet af begreber i målene. På den anden side var målene før så relativt bredt formuleret at endnu flere begreber end de nævnte kunne ses som relevante. Derfor blev vurderingen fra gruppen at de nyuddannede eller ikkelinjefagsuddannede biologilærere ville have gavn af mere konkrete begreber, mens de erfarne biologilærere kunne opfatte begreberne efter herunder som en begrænsning af deres muligheder for at skabe egen sammenhæng mellem de overordnede slutmål i faghæftet. Således står der fx i dag i et af trinmålene for 9. klasse: redegøre for udvalgte gruppers livscyklus, herunder insekter og deres udvikling fra æg til voksen. Hvis en biologilærer før havde undervist i levende gruppers livscyklus ud fra gopler eller frøplanter, skal disse nu suppleres med insekters. Er der ikke tid til at arbejde med flere gruppers livscyklus, er det goplernes og frøplanternes der i denne prioritering må trække det korteste strå. Sådan er loven formuleret i dag. Da mange lærere har erfaring for at elevernes transfer fra en gruppe af organismer til en anden er begrænset, giver det mening at grupperne nu er formuleret i faghæftet. Derved bliver det nu også disse grupper der spørges til i de centralt stillede prøver. Som det var før revisionen af faghæftet, forstår man at lærerne ønskede en afgangsprøve der evaluerede deres egen undervisning med de eksempler deres elever havde arbej-
4 Kommentarer De mange prøveformer 91 det med. Omvendt burde lærte livsytringer knyttet til bestemte organismegrupper også kunne benyttes på andre grupper. Endnu et tveægget sværd som lærere, elever og skolesystem skal balancere på og hvor den endelige form måske aldrig findes, men hvor man finder former der passer til tidens aktuelle dannelsesideal. De mange prøveformer Sidst vi havde elever til praktisk/mundtlig afgangsprøve i biologi, var i Der var fire prøveformer: to fælles mellem biologi og fysik/kemi og to monofaglige da skolerne kunne vælge at lade eleverne gå til prøve i fagene hver for sig. Ca. halvdelen af skolerne valgte den tværfaglige prøve, og resten den fagopdelte. Uanset skolernes valg var den ene prøveform (A) en 20-minutters-prøve med 24 timers forberedelse, og den anden (B) en form hvor op til 6 elever var til prøve samtidig i 2 timer, men arbejdede og blev vurderet individuelt. Ovenstående fremstår ikke helt tydeligt i artiklen, som refererer til prøven fra 2006 selvom der altså var tale om 4 forskellige prøveformer. De digitale prøver blev indført som et supplement til de mundtlig/praktiske prøver og blev gennemført i december 2005 og maj Men allerede i skoleåret 2006/2007 blev fysik/kemi igen et selvstændigt prøvefag med praktisk/mundtlig prøve, og biologi og geografi blev multiple-choice-prøver i udtræk, som de har været lige siden. Jeg var lærer/eksaminator på B-formen, men hvor de kun var oppe i biologi, og havde vældig gode erfaringer med en praktisk/mundtlig prøve i den form, uden dog at have præference for netop den prøveform. Hvad så nu? Politikerne skal efter sommerferien tage stilling til et lovforslag der indfører en praktisk/mundtlig prøve mellem f/k, biologi og geografi. Men der er i nuværende forsøgsordning ikke tale om en genindførelse af afgangsprøven fra 2006, som skrives i artiklen, da geografi nu også er med. Didaktisk set er jeg større tilhænger af den monofaglige prøveform Andersen og Linderoth foreslår i artiklen, hvor alle naturfagene kommer i lodtrækning hvert år, og hvor den skriftlige prøve ikke forsvinder. Både som skriftlig og praktisk/mundtlig prøve. Men med det tillægsforslag at der bliver trukket komplementært således at eleverne ikke kan trække samme fag både praktisk/ mundtligt og skriftligt. Havde vi et fælles naturfag i overbygningen, ville man også bedre kunne argumentere for en fælles naturfagsprøve. Hvis ovennævnte lovforslag vedtages, har vi fælles naturfag i klasse, opsplitning af naturfagene i 7.-9.klasse og en fælles praktisk/mundtlig afgangsprøve. Det virker som om vi stadig lapper på gamle strukturer i skolens naturfag, og at lapperierne ikke giver eleverne optimale betingelser for at se sammenhænge mellem undervisning, test og afgangsprøver.
5 92 Anders V. Thomsen Kommentarer Om de nationale test skal fortsætte, afhænger bl.a. af hvordan de bliver brugt pædagogisk, samt om lærerne tager dem til sig. Jeg synes de er et godt tiltag der ikke tager lang tid, men som dog bør udvikles og forbedres opgavemæssigt samt med tidligere nævnte valg hvor lærerne kan vælge overordnede emner eleverne så primært testes i. Slutteligt kunne man ønske sig, når nu forfatterne havde fat i biologilærerne, at de så også havde spurgt om hvad de mente om samarbejdsflader med geografi, eller om man kun burde have fælles prøve i den halvdel af fysik/kemi-opgivelserne der berører kemidelen. Man kunne også ønske sig tilkendegivelser vedrørende lærernes egne evalueringer i forhold til kernefaglige begreber eller om lærerne mente at fagets slut- og trinmål generelt var gode som evalueringsmål. Mange flere spørgsmål trænger sig på, men forfatterne har måske gjort sig den overvejelse at et mere omfattende spørgeskema ville kunne reducere antallet af respondenter yderligere. Forståeligt, hvis dette er tilfældet. Visse steder i artiklen kan det være lidt svært at vurdere hvordan forfatterne skelner mellem begreberne test, prøve og eksamen. Men meningen burde ikke være til at tage fejl af i denne læsværdige artikel der kaster nyt lys over biologilærernes holdninger til undervisning, test og afgangsprøver samt kommer med gode analyser og forslag. Nu mangler vi bare at vide hvad eleverne tænker.
Prøver Evaluering Undervisning
Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet
Læs mereUndervisning og centralt stillede test i folkeskolen
Artikler 23 Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen Pernille Ulla Andersen, VIA University College Læreruddannelsen i Århus Ulla Hjøllund Linderoth, VIA University College Læreruddannelsen
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009
Biologi og geografi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING... 3
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og Geografi Maj-juni 2007 Indledning Med årets udgave af Prøver, Evaluering og Undervisning er det første gang i en længere årrække, at afgangsprøver i fagene Biologi
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereTest og kompetenceudvikling
94 MONA 2006 2 Test og kompetenceudvikling hvordan evaluerer man om eleverne har nået målet for en god biologiundervisning? Opgave 2 / 21 (Opgaven tæller 5 %) Der kan være mange forskelige fødekæder i
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard 1 Indhold Indledning 1 Formålet med de digitale afgangsprøver i geografi og i biologi 1 Det testpædagogiske
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereI skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk
I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs merePraktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang
Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11
Læs mereLærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereTilsynserklæring 2015/2016
Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereKursusevaluering SIV engelsk forår 2015
Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereUndervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereNATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
Læs mereFagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012
Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereSkolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål
Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold
Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2016... 1 Modul 8: Verdenspolitik... 2 Modul 10: Pædagogik og samf.
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereElever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.
Folkeskolens prøver FP9 Orientering til Peterskolens elever/forældre om regler ved Folkeskolens prøver 9. klasse, kaldet FP9 på Peterskolen maj/juni 2018 Obligatoriske prøver Elever, der går på Peterskolen,
Læs mereNaturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereKære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.
Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mereBilag til fritagelse/ fravigelse ved folkeskolens afgangsprøver
Bilag til fritagelse/ fravigelse ved folkeskolens afgangsprøver Elevens navn: Cpr. nr.: Klasse: Skole: Bilaget opbevares i elevens sagsmappe på skolen. Fag FP9 Prøve Ekstra forberedelse Forlænget tid under
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07
Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3
Læs mereEvaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten
Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever Rapporten Juni 2002 1 Indledning... 1 1.1 Formål med undersøgelsen... 1 1.2 Målgrupper for undersøgelsen... 2 1.3 Undersøgelsens gennemførelse og
Læs mereLAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk
LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.
Læs mereFællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve
Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve Kursusbeskrivelse Hvordan tilrettelægges en inspirerende fællesfaglig undervisning, som leder frem til den fælles naturfagsprøve? På kurset bliver du
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs merePrøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever
Læs mereTal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Tal med handling SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole 15 MINUTTER OM. På Birkerød Gymnasium skal alle lærere udarbejde særlige
Læs mere