Dansk valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv"

Transkript

1 Dansk valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv Analyse, kritik og alternativer Af Jesper Jespersen Forord af Niels I. Meyer og Drude Dahlerup December 2008

2 Hvem er NyAgenda NyAgenda-Fonden har til formål at fremme analyser og debat omkring EU s virke og juridiske rammer ud fra et demokrati- og medborgerperspektiv. Fonden skal bidrage til at give et forbedret fundament for den danske og den internationale debat om samfundsudviklingen, set ud fra et centrum-venstre perspektiv. Herunder igangsætter og formidler Fonden kritiske analyser af det europæiske samarbejde i et globalt perspektiv. Fonden arbejder ud fra en åben og dybdeborende tilgang, der gør den i stand til at sætte spørgsmålstegn ved etablerede og fastlåste tankemønstre. Gennem udredninger og debatskabende arrangementer er Fonden med til at danne modmagt i et samfund, som i stigende grad er præget af konformitet og mangel på nytænkning. Andre rapporter fra NyAgenda Europæiske stemmer (2007:3) Om EU-traktaten og kravet om folkeafstemning Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat (2007:2) Om opbruddet i holdningen til FN og hvor vi så er på vej hen og med hvilke konsekvenser Problematisk liberalisering af elektricitetsmarkedet i EU (2007:1) En rapport om konsekvenserne af EU-direktivet, der liberaliserede el-markedet Service uden hensyn (2006:3) En analyse af servicedirektivet Does the European Union Promote Peace? (2006:2) Engelsk oversættelse af Fremmer EU freden? Vores globale handelsinteresser (2006:1) Lobbyisme og handelspolitik og EU s rolle i WTO Under bekvemmelighedsflag (2005:3) Konsekvenserne af første udkast af EU s servicedirektiv. (Alle eksemplarer er udleveret). Fremmer EU freden? (2005:2) Analyse af EU s forsvars- og sikkerhedspolitik Franske stemmer (2005:1) Om den franske debat om EU-forfatningen (Alle eksemplarer er udleveret). NyAgendas publikationer er gratis og kan så langt oplaget rækker rekvireres via på: Publikationerne kan også downloades fra NyAgendas hjemmeside: www. nyagenda.dk Dansk valutakurspolitik i et EU-økonomisk perspektiv Første oplag, december ISBN: Copyright: NyAgenda Fonden og forfatterne Udgivet med støtte fra Enkefru Plums Søttefond og Nævnet til Oplysning om EU Layout: Tobias Clausen og Susie Kimby Tryk: Informations Forlag. Oplag: 2000

3 Indholdsfortegnelse Forord: Af Drude Dahlerup og Niels I. Meyer 5 Sammenfatning: Danmark har valget mellem ØMU-medlemskab, fortsættelse af den nuværende fastkurs-politik eller en svensk/britisk flex-kurs politik 8 Boks 1: Tidslinje for ØMU ens etablering og udvikling Sammenligninger af centrale punkter i tre traktater 12 Boks 2. Makroøkonomiske krav knyttet til ØMU ens funktion Nogle samfundsøkonomiske argumenter knyttet til etableringen af den økonomisk monetære union 17 Boks 3. Makroøkonomiske teoriretninger 17 Boks 4. Makroøkonomisk fagterminologi i tilknytning til den økonomiske politik og valutakursregimer Hvordan har euro-zonen under ét og de enkelte ØMU-lande klaret sig siden 1998? Hvordan har ikke-ømu-landene klaret sig efter 1999? 35 Boks 5. Sammenligning af den økonomiske udvikling mellem Sverige og Danmark ØMUen er en usikker konstruktion, der ikke har fundet sin endelige form Et kik ud i fremtiden bør ØMU-medlemskredsen udvides? 41 Om forfatteren 42 Kortfattet ordbog 42 Noter 44 Litteraturliste 46 Appendix. Elementer af den teoretiske diskussion for og imod etablering af en valutaunion 48

4 Foto: European Central Bank

5 Forord Af Drude Dahlerup og Niels I. Meyer I kølvandet på den globale finanskrise har den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, igen rejst spørgsmålet, om Danmark skal opgive kronen til fordel for euroen. Nu kan man se, hvad det koster at stå uden for euroen, udtalte statsministeren. Desværre gentog mange danske medier ukritisk statsministerens enkle budskab. Men er det så enkelt? Et så alvorligt skridt som at opgive egen valuta kræver grundige analyser, som belyser udviklingen over længere tid, og som vurderer alternativerne. Tænketanken NyAgenda har derfor bedt professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen fra Roskilde Universitetscenter om at analysere situationen, både for de EU-lande, som er gået med i euroen og for de lande, som har valgt at beholde deres egen valuta, det vil sige Danmark, Sverige og Storbritannien. Hvis kronen skal afskaffes til fordel for euroen, kræver det flertal ved en folkeafstemning. Det er imidlertid langt fra første gang, vi i så fald stemmer om kronens afskaffelse. I alt har danske vælgere allerede stemt om afskaffelse eller bevarelse af kronen hele tre gange, først i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1992, derefter ved afstemningen i 1993 om Maastricht med de fire undtagelser og endelig ved folkeafstemningen i 2000, der alene handlede om eventuelt dansk medlemskab af ØMU en, som man udtrykte det dengang. Hver gang er euroen blevet afvist. Senest ved folkeafstemningen den 28.september 2000 stemte efter en lang og indgående debat 53,2 % af de deltagende vælger nej. Valgdeltagelsen var høj, 87,5 %. Er euroen et økonomisk eller et politisk projekt? I debatten op til folkeafstemningen i 2000 var det et hedt diskussionsemne, hvorvidt euroen var et økonomisk eller primært et politisk projekt. Hvordan lød argumenterne egentlig dengang? Mange ledende europæiske politikere fremhævede allerede ved ØMU ens etablering, at den fælles valuta måtte ses som både et økonomisk og et integrations-politisk projekt. Ja, nogle anså ligefrem euroen som en politisk integrationsmotor, som f.eks. den belgiske statsminister: It is evident that if you can have a common currency, you can have more integrated policies in other fields. I often say: If you can have a single currency, why not a single army in the future. They are two sides of national suverenity. (Udtalelse af den belgiske statsminister Guy Verhofstadt til tidsskriftet Economist 27. maj 2000). Det blev også diskuteret som ved de øvrige af denne periodes mange folkeafstemninger om et nej kunne betyde, at Danmark måtte forlade EU. Flere på ja-siden mente, at Danmark med et nej til euroen i 2000 ville risikere at sætte selve medlemskabet på spil. Som bekendt er det ikke blevet konsekvensen. Alt i alt må man sige, at nej-siden lagde størst vægt på de politiske argumenter og så euroen som en integrationsmotor, mens ja-siden fokuserede mest på de økonomiske aspekter af at stå uden for ØMU en med en forbavsende detaileringsgrad: Et nej bliver dyrt, sagde LO-formand Hans Jensen. Hvis det bliver et nej til euroen, vil reallønnen

6 for en gennemsnitlig lønmodtager årligt falde med kr. Den udtalelse gav dengang genlyd. Vi ved dog nu, at de dystre forudsigelser blev gjort til skamme. Jyllands-Posten, som op til afstemningen var på ja-siden, måtte efter nogen tid med en overskrift hen over hele forsiden erkende Katastrofen udeblev. Jesper Jespersens ser på, hvorledes Danmark og en række andre lande både i og uden for ØMU en har klaret sig siden Nej-siden gav også i 2000 udtryk for en kritik af den økonomiske politik, som var og er en konsekvens af konvergenskriterierne og stabilitetspagten (se nærmere herom i rapporten), og den prioritet som inflationsbekæmpelse tildeles til en pris af højere arbejdsløshed og lavere vækst. Siden euroens indførelse har mange lande især blandt de små fået kritik fra EU- Kommissionen, hvis de ikke overholdt stabilitetspagtens snærende krav til udformningen af finanspolitikken selv i en kriselignende situation. Denne debat er særdeles aktuel i dag under indtryk af den internationale finanskrise og den efterfølgende lavkonjunktur, hvilket behandles indgående i Jesper Jespersens analyse. Under folkeafstemningskampagnen i 2000 satte de økonomiske vismænd, dvs. Det økonomiske Råds formandskab, med deres udtalelse relativt sent i forløbet hele diskussionen om ØMU en som hhv. et politisk eller økonomisk projekt i et klarere lys: ØMU en er mere politik end økonomi... Samlet set vurderer formandskabet, at de snævert økonomiske konsekvenser ved et medlemskab er små og usikre. Mister Danmark indflydelse? Betydningen af at sidde med ved bordet Det er dog mest korrekt at konkludere, at euroen både handler om økonomisk politik og om indflydelse og selvbestemmelse. Det giver sig selv, at danskerne, så længe de har deres egen valuta, ikke har grundlag for at sidde med ved bordet i gruppen af euro-medlemslande eller i den øverste styrelse for Den europæiske Centralbank. Formålet med at beholde den danske krone var jo netop at bevare det økonomiske råderum i form af en selvstændig valuta- og pengepolitik, som selv en lille nation vil have brug for, når den økonomiske udvikling varierer fra land til land. Tiltroen til fastkurspolitikken (i forhold til euroen) var udbredt i Danmark ved tidspunktet for folkeafstemningen, og euro-skeptikerne nøjedes derfor med at argumentere for, at Danmark i tilfælde af et nej til euroen herved bevarede friheden til i fremtiden at vælge den valutakurspolitik, der måtte være den bedst egnede til at overvinde nye økonomiske udfordringer af hidtil ukendt karakter, som f.eks. den internationale finanskrise har afdækket. Denne problematik er stadig højst aktuel, hvorfor Jesper Jespersen i denne rapport diskuterer, om den danske fastkurspolitik fortsat er det rigtige valg set i lyset af bl.a. de svenske erfaringer med en mere fleksibel valutakurspolitik. DIIS-rapporten om de danske forbehold På netop dette punkt kan man kritisere DIIS-rapporten om de danske forbehold, som kom i sommeren I sit metodevalg har man først og fremmest valgt at spørge embedsmænd, om de føler, Danmark mister indflydelse ved at stå uden for euroen. Men rapporten undlader

7 at undersøge de mulige fordele ved at stå uden for euroen. Vi får intet svar på, hvorvidt Danmark, det danske demokrati, de danske vælgerne og de tilsvarende svenske og britiske har fået bevaret en vigtig del af selvbestemmelsen ved at stå uden for. Euro-projektet under økonomisk lup I dag er der gået 8-9 år siden de danske vælgere afviste dansk medlemskab af ØMU en og dermed fastholdt Danmark som selvstændig valutanation. I NyAgenda har vi fundet, at der er et stort behov for en mere dybtgående og uafhængig analyse af, hvordan det siden euroens indførelse er gået for ØMU-landene og for de lande, som valgte at beholde deres egen valuta: Danmark, Sverige og Storbritannien. Ikke mindst er det vigtigt at se på ØMU-landenes forskellige udvikling og på de spændinger, det giver anledning til under en fælles valuta. Herom handler professor Jesper Jespersens analyse også. Vi håber med denne publikation at give et forbedret underlag og flere nuancer til den danske diskussion om kronen og euroen. Publikationen er støttet af Nævnet for EU-oplysning. Tobias Clausen og Susie Kimby har stået for layout. Zarah Kirketerp-Møller har arbejdet som medhjælp for Jesper Jespersen på dette projekt. December 2008, Drude Dahlerup og Niels I. Meyer Tænketanken NyAgenda

8 Sammenfatning: Danmark har valget mellem ØMU-medlemskab, fortsættelse af den nuværende fastkurs-politik eller en svensk/britisk flex-kurs politik Den økonomisk monetære union (ØMU) omfattende godt og vel halvdelen af EU-landene har nu eksisteret i 10 år. Euro en har fungeret som fælles valuta for disse oprindeligt 12 EUlande (i dag 15 lande). Uanset at Danmark, Sverige og Storbritannien opfyldte (og stadig opfylder) de formelle makroøkonomiske krav for deltagelse i ØMU-samarbejdet omfattende den fælles valuta, har disse tre lande foreløbigt valgt at beholde deres nationale valuta. Der er dog en markant forskel i den valutakurspolitik, som disse tre lande har valgt at følge: Danmark har en fast valutakurs over for euro, mens de to andre lande har valgt en fleksibel valutakurs over for euro. I dette notat bliver betydningen af de forskellige valutakurspolitikker, som landene hhv. inden for og uden for ØMU en har valgt, analyseret i lyset af den makroøkonomiske udvikling igennem de ti år, hvor ØMU en har eksisteret. Derimod vil den EU-politiske betydning af deltagelse i ØMU-samarbejdet kun indirekte blive berørt. En væsentlig hovedkonklusion er, at ØMU-landene set under ét (euro-zonen) i denne ti-års periode har haft en svagere økonomisk udvikling end både USA og de tre ikke-ømu lande. Euro-zonen er haltet bagefter på så væsentlige områder som vækst i bruttonationalproduktet og produktivitet pr. beskæftiget, samtidig med at det gennemsnitlige arbejdsløshedsniveau har været ca. 2 pct. point højere i euro-zonen. Billedet vedr. udviklingen i inflationen er derimod lidt mere splittet, idet den amerikanske inflation har ligget tæt på 3 pct., mens inflationen i euro-zonen har svinget omkring den fastsatte grænse på 2 pct., hvorimod inflationen i de tre ikke-ømu lande har været under de 2 pct. p.a., der anses for at være definitionen på prisstabilitet. Endelig giver også udviklingen på betalingsbalancerne et uens billede. USA har haft et betydeligt og voksende underskud. I euro-zonen under ét har der stort set været ligevægt, men med betydelig intern ubalance, og endelig har Sverige og Danmark har haft et anseligt og for Sverige voksende overskud. ØMU-landene under ét har således haft en forholdsvis svag økonomisk udvikling; men af langt større betydning ved vurderingen af ØMU ens manglende succes, er den meget ulige udvikling landene imellem. Som det vil fremgå af tabel 1 og figurerne 1-5 (se senere) har den økonomiske udvikling imellem ØMU-landene været meget uens. Så uens, at det ikke længere kan tages som givet, at medlemskredsen af ØMU-lande forbliver uændret i fremtiden. For det må ikke overses, at den afgørende forudsætning for ØMU ens fortsatte eksistens er en politisk vilje hertil baseret på, at de deltagende lande har en nogenlunde parallel økonomisk udvikling. Denne forudsætning er med de eksisterende institutioner helt nødvendig, da der ikke findes

9 nogen aftale, der sikrer overførsel af indkomst fra ØMU-lande med overskud til ØMU-lande med underskud. På baggrund af den økonomiske udvikling igennem den her analyserede ti-års periode, kan de deltagende lande i grove træk opdeles i to grupperinger, der har haft en markant forskellig udvikling. Dette forhold gør sig navnlig gældende vedrørende inflation og omkostningsudvikling, saldoen på betalingsbalancen og i de seneste års tid også renteudviklingen. Målt på disse parametre kan ØMU-landene opdeles i hhv. en nordeuropæisk gruppe med lav inflation, lav vækst og betydelige betalingsbalanceoverskud og en sydeuropæisk gruppe med højere vækst, højere inflation og stærkt stigende betalingsbalanceunderskud. Men uanset om landene har valgt den ene eller anden prioritering mellem vækst og inflation, så har ikke mindre end 6 af de 12 ØMU-lande med repræsentanter fra begge grupper været i konflikt med Stabilitetspagtens krav om at undgå for store offentlige budgetunderskud. Det gælder således for Tyskland, Holland og Frankrig i lavvækst gruppen og for Portugal, Italien og Grækenland fra gruppen med relativt høj inflation. Ikke mindst på denne baggrund forekommer Stabilitets- og vækstpagtens fokusering udelukkende på underskud på de offentlige budgetter og den offentlige gæld som en alvorlig fejltagelse, der burde ændres, inden der overhovedet blev optaget flere lande i ØMU en. Af hensyn til ØMU ens fremtidige stabilitet er det af afgørende betydning, at de store interne betalingsbalance-uligevægte, der er blevet opbygget imellem ØMU-landene, mindskes. I dag har Grækenland således et underskud på 15 pct. af BNP, mens Spaniens og Portugals underskud udgør 10 pct. af BNP. Underskud af den størrelsesorden er ikke holdbare i længden, idet de vil belaste samfundsøkonomien med betydelige renteudgifter. Omvendt har Tyskland og Holland gennem deres lavinflationspolitik oparbejdet betalingsbalanceoverskud, der modsvarer de sydeuropæiske. Men der er ingen formelle krav til ØMU-landene om at nedbringe, hverken under- eller overskud på betalingsbalancen, hvilket er en svaghed ved ØMU-samarbejdet. Den europæiske Centralbank (ECB) fokuserer, ved tilrettelæggelsen af sin pengepolitik, udelukkende på udviklingen i den gennemsnitlige inflation for alle ØMU-landene under ét og kan derfor ikke rette op på den stigende interne ubalance i form af voksende forskelle i landenes omkostningsniveauer. I modsætning til ØMU-landene har ikke-ømu landene i det betragtede ti-år været begunstiget ved at have en vækst over ØMU-gennemsnittet, en inflation under ØMU-gennemsnittet og samtidig for Sverige og Danmark at have et betydeligt overskud både på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen. Ved vurderingen af dansk valutakurspolitik i fremtiden er det specielt den makroøkonomiske udvikling på den ene side i euro-zonen og på den anden side Sverige/Storbritannien med den fleksible valutakurs-politik, der påkalder sig interesse. Navnlig er sammenligningen med Sverige vigtig, fordi dette land på en række strukturelle parametre minder mest om dansk økonomi. Uanset at svensk økonomi ikke har været begunstiget ved store olieindtægter, har Sverige

10 sammenlignet med Danmark alligevel trukket det længste strå både mht. vækst, produktivitet, inflation og betalingsbalance, hvilket bl.a. må kunne begrundes med den mere fleksible pengepolitik, som Sveriges Riksbank har kunnet forfølge på grund af flex-kurspolitikken og dermed bedre kunnet understøtte den realøkonomiske udvikling. Nævnes bør det dog, at på trods af et betydeligt fald i arbejdsløsheden igennem den betragtede periode, så har Sverige dog fortsat et arbejdsløshedsniveau, der ligger højere end det danske. Sammenfattende kan det konkluderes, at hvis den danske regering som en konsekvens af de ikke ganske tilfredsstillende erfaringer med fastkurspolitikken bl.a. i forbindelse med den internationale finanskrise ønsker at ændre valutakurspolitikken, er der således to mulige alternativer: eller 1. Danmark kan blive det 17. medlemsland af ØMU en, hvilket dog kræver en folkeafstemning. Dansk økonomi vil herigennem blive knyttet tættere til den økonomiske udvikling i euro-zonen, kendetegnet ved lav vækst og divergerende omkostningsniveauer, der fører til øgede spændinger mellem medlemslandene, hvilket vil fordre en betydelig omkostningsmæssig disciplin ikke kun i Danmark, men i alle de deltagende lande, 2. Den danske regering kan på eget initiativ vælge en overgang til en svensk/britisk valutakurspolitik med en mere fleksibel valutakursdannelse, der samtidig giver større frihed ved tilrettelæggelsen af penge- og finanspolitikken med henblik på at sikre økonomisk vækst og lav inflation; hvilket også vil kræve en betydelig omkostningsmæssig disciplin. 10

11 Boks 1: Tidslinje for ØMU ens etablering og udvikling 1979 European Monetary System (EMS) etableres med deltagelse af alle EF-lande undtagen Storbritannien (der først bliver medlem i 1989) Køreplanen for realisering af det indre marked frem til 1992 vedtages ( EF-pakken ) Delors-kommissionen afgiver betænkning om indførelse af en fælles valuta i EF Maastricht-traktaten, der indeholder det juridiske grundlag for og forpligtigelsen til at erstatte de nationale valutaer med den fælles europæiske valuta, underskrives af medlemslandenes regeringschefer. Storbritannien og Danmark tager forbehold over for deltagelse i ØMU ens 3. fase (den fælles valuta) Dansk folkeafstemning om Maastricht-traktaten, som forkastes med 50,7 pct. mod og 49, 3 pct. for Maastricht-traktaten, med de fire specifikke danske forbehold (herunder forbeholdet over for ØMU ens 3. fase), bekræftes ved endnu en folkeafstemning og indskrives i EU-traktaten. 1992/93 Betydelig turbulens inden for det europæiske valutasamarbejde (EMS), hvor bl.a. Storbritannien og Italien opgiver deres deltagelse Beslutning om hvilke lande, der opfylder konvergenskriterierne og kan deltage i ØMU ens 3. fase (den fælles valuta) fra starten De deltagende landes valutakurser fastlåses uigenkaldeligt ; euro benyttes herefter som afregningsvaluta mellem de deltagende lande inden for euro-zonen, ligesom euro-landenes statsgæld konverteres til euro Dansk folkeafstemning om ophævelse af ØMU-forbeholdet, hvilket er en forudsætning for dansk deltagelse i ØMU ens 3. fase (den fælles valuta). Forslaget forkastes med 53,6 pct. imod og 46,4 pct. for Eurosedler og -mønter introduceres i ØMU-landene og de nationale valutaer inddrages i løbet af 6 måneder. Priserne i de 12 lande omregnes til euro, hvilket giver anledning til mindre prisforhøjelser på nogle dagligvarer Svensk ØMU-folkeafstemning. Forslaget afvises med en betydelig overvægt af nej-stemmer (55,9 pct.). 2004/2007 EU udvides med 12 europæiske lande. De er forpligtiget til at overgå til euro, når konvergenskriterierne skønnes at være opfyldt, hvilket resulterer i, at Slovenien, Malta, Cypern og Slovakiet (i 2009) går over til euro Kravene i stabilitets- og vækstpagten blødgøres, da en række lande (herunder Tyskland og Frankrig) ikke kan overholde grænsen for den maksimale størrelse af det offentlige budgetunderskud Folkeafstemninger i Frankrig og Holland afviser forslaget til ny EU-forfatningstraktat, hvilket resulterer i en tænkepause En ny EU-traktat forhandles på plads og underskrives af regeringscheferne i Lissabon Lissabon-traktaten afvises ved en irsk folkeafstemning Hvis Lissabon-traktaten træder i kraft, vil det ikke have betydning for ØMU ens funktion, idet regelsættet for ØMU ens funktion er overført uændret fra Maastricht-traktaten. 11

12 1. Etablering af Den økonomisk monetære Union i 1990erne Intentionen med at etablere den økonomisk monetære union (ØMU) i EU i begyndelsen af 1990erne få år efter Murens fald og den efterfølgende tyske genforening - havde både en EU-politisk og en EU-økonomisk dimension. Tyskland var efter genforeningen blevet EU s folkerigeste og økonomisk største medlemsland. For at mindske den heraf følgende øgede tyske dominans på den europæiske økonomiske udvikling, blev der signaleret et ønske, navnlig fra fransk side, om en større indflydelse via et forstærket EU-samarbejde på den monetære økonomiske politik. Det hidtidige, meget løsere valutasamarbejde inden for EF i form af Det europæiske monetære samarbejde (EMS en) (den såkaldte valutaslange ) fra 1979, havde været domineret af (Vest)tyskland, idet de store tyske (og hollandske) overskud i samhandlen med de øvrige EU-lande havde skabt en finansiel ubalance navnlig i forhold til de øvrige EMS-lande. Herved var den tyske rente- og valutakurspolitik blevet normsættende for medlemmerne af Slange-samarbejdet. Hver gang der skulle ske ændringer i valutakurs-relationerne inden for EMS en, var det den tyske regering og Bundesbank, der sad tungt for bordenden, når beslutningerne skulle træffes (Hoffmeyer, 2002). Med udsigten i 1990 til, at Tyskland ville blive endnu mere dominerende, enedes en række af Tysklands nærmeste handelspartnere inden for EU om at søge den tyske dominans inddæmmet gennem etablering af en monetær union, hvor alle de deltagende lande i princippet fik indflydelse på rentefastsættelsen. Det konkrete politiske initiativ til etablering af ØMU i 1990erne var således helt overvejende motiveret af den konkrete situation, der var opstået efter den tyske genforening. Der havde dog helt tilbage i 1960erne været europæiske røster fremme om, at en fælles valuta ville understøtte den økonomiske og politiske integration i Europa; men disse ambitioner var hver gang løbet ud i sandet, fordi de deltagende lande var mere end skeptiske over for at afskrive sig så væsentlige instrumenter for den makroøkonomiske styring ikke mindst fordi landenes struktur og økonomisk politiske ambitionsniveau var stærkt divergerende. Der var således også i hele opbygningsfasen op gennem 1990erne en betydelig usikkerhed med hensyn til, hvilke EU-lande, der bortset fra Tyskland og Frankrig, havde en økonomisk struktur, der i tilstrækkelig grad kunne matche disse to lande, så landene kunne indgå i et så langsigtet og forpligtende samarbejde. For at sikre en nogenlunde ensartet økonomisk udvikling i de lande, der skulle deltage i det fremtidige ØMU-samarbejde, blev der i tilknytning til Maastricht-traktaten formuleret nogle krav om en ensartet makroøkonomisk udvikling (de såkaldte konvergenskriterier) vedr. inflation, rente og offentlig budgetsaldo, der skulle være opfyldt, for at et EU-land overhovedet kunne blive optaget. På tysk initiativ blev disse kriterier gjort så restriktive, at de fleste sydeuropæiske lande på forhånd blev anset for at være udelukkede. 2 Det blev de dog ikke, idet de havde et stærkt politisk ønske om at komme med og samtidig gjorde en betydelig indsats for 12

13 at opfylde optagelseskriterierne i netop 1997, hvor den økonomiske udvikling blev afgørende for beslutningen om hvilke lande, der kunne blive medlem af ØMU ens 3. fase, der indeholdt beslutningen om overgang til den fælles valuta. Boks 2. Makroøkonomiske krav knyttet til ØMU ens funktion Forudsætning for optagelse i ØMU ens 3. fase (den fælles valuta) er, at Det Europæiske Råd skønner, at ansøgerlandet opfylder konvergens-kriterierne. Konvergenskriterierne: Fire makroøkonomiske krav, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor et land ansøger om at blive en del af euro-zonen: 1. Prisstabilitet: stigningen i forbrugerprisindekset (inflationen) i ansøgerlandet må ikke overstige gennemsnittet af inflationen i de tre medlemslande, der har den laveste inflation, med mere end 1,5 procent point. 2. Holdbare offentlige finanser: Det årlige offentlige underskud må ikke overstige 3 pct. af BNP i det pågældende land. Ligeledes må den offentlige gæld ikke udgøre mere end 60 pct. af BNP (hvilket dog hidtil i praksis er fortolket lempeligt, da det eller ville have udelukket Italien og Belgien) 3. Valutaudviklingen: Fast valutakurs i forhold til euro og ingen ændring af den aftalte centralkurs over for euro i mindst to år. 4. Udviklingen i den lange rente: Det pågældende land må ikke inden for det seneste år have haft en langfristet og markedsbestemt rentesats, der overstiger gennemsnittet af den tilsvarende rentesats i de tre medlemsstater, der har den laveste inflation, med mere end 2 procent point Når et land er blevet medlem af euro-zonen reduceres kravene til den makroøkonomiske udvikling i forhold til konvergenskravene, idet landene nu kun skal respektere Stabilitets- og vækstpagtens krav til størrelsen af det maksimalt tilladte underskud på den offentlige sektors budget. Stabilitets- og vækstpagten: et regelsæt, der fastlægger de makroøkonomiske krav, som de enkelte eurolande skal respektere. Kravene knytter sig primært til størrelsen af underskuddet på de enkelte landes offentlige budgetter. 1. Det mest restriktive er kravet om, at budgetunderskuddet (med mindre undtagelser) ikke må overstige 3 pct. af BNP. Er der udsigt til, at et sådant uholdbart underskud vil opstå, bliver landet pålagt at fremlægge en plan for nedbringelse af underskuddet. Hvis dette pålæg ikke respekteres, vil landet få en advarsel, der kan resultere i at landet pålægges en bøde på maksimal ½ pct. af BNP. Da Tyskland og Frankrig var i konflikt med Stabilitetspagtens krav i 2005 blev de dog af Det Europæiske Råd fritaget fra bødeforlægget. Seks lande har indtil 2008 været i konflikt med 3 procents-grænsen. 2. Desuden skal medlemslandene tilstræbe, at der i et mellemfristet perspektiv, dvs. over en 3 års horisont, kan skabes ligevægt eller overskud på den offentlige sektors budget. For 2009 er der udsigt til, at en række ØMU-lande vil komme i konflikt med Stabilitetspagten. Det er allerede (november 2008) blevet signaleret fra EU-Kommissionen, at den på grund af den internationale lavkonjunktur vil se med mildere øjne end sædvanligt på (ekstraordinære) overskridelser af Stabilitetspagten. 13

14 For en række sydeuropæiske lande, var der et stærkt politiske ønske om at blive fuldgyldigt medlem af ØMU en uanset de makroøkonomiske omkostninger, der måtte være knyttet hertil. Derimod valgte Storbritannien, Danmark og Sverige at bevare deres monetære og valutariske suverænitet. Det gjorde de delvis fordi det politiske argument for at deltage i ØMU-samarbejdet ikke blev vurderet at være så tungtvejende i disse lande; men nok så vigtigt fordi deres økonomiske struktur og makroøkonomiske ambitionsniveau på en række centrale punkter afveg fra idealet bag ØMU en. Forestillingen om, at EU-landenes økonomiske struktur skulle være så ensartet, at makroøkonomisk stabilitet kan etableres med afsæt i én fælles penge- og valutakurspolitik, forekom ikke realistisk. Et forhold, som det i praksis er svært at afhjælpe, da Stabilitets- og vækstpagten i forvejen begrænser de enkelte medlemslandes mulighed for at benytte finanspolitik til styring af konjunkturudviklingen. På den baggrund blev det vurderet, at der ville være betydelige risici forbundet med i hvert fald på et så tidligt tidspunkt at deltage i ØMU-samarbejdet. Disse tre lande valgte derfor to af dem med en demokratisk forankring at beholde deres nationale valuta og dermed muligheden for at føre en selvstændig penge- og valutakurspolitik i fremtiden. 3 Den ændrede situation op til den danske folkeafstemning i 2000 Overgangen til at benytte én fælles valuta i 12 EU-lande (gennemførelsen af den 3. fase af ØMU en) i 1999 ændrede valutasamarbejdet i Europa fra at være en hypotetisk mulighed, som ingen kendte det fulde omfang af, til en konkret institution. Den fælles europæiske valuta blevet en regningsmæssig realitet i 1999 i ØMU-landene, der omfattende 11, og kort efter 12 (Grækenland blev medlem i 2002), af de 15 EU-lande. Fra 2002 blev euro introduceret som fysiske betalingsmiddel, hvilket havde betydning både EUpolitisk, men også med hensyn til den økonomiske situation i Danmark tilbage i 1992/1993, hvor de to afstemninger om Maastricht-traktaten var blevet afholdt. For det første havde dansk økonomi udviklet sig meget positivt op gennem 1990erne. Arbejdsløsheden var faldet betydeligt, budgetunderskuddet var blevet vendt til et overskud og inflationen lå nu i underkanten af ØMU-gennemsnittet. Denne gunstige udvikling blev tilskrevet dels den økonomiske politik, der var blevet ført uafhængigt af anbefalinger fra EU-Kommissionen og med afsæt i den specifikt danske fastkurs-politik. Dansk økonomi havde således ikke brug for at læne sig op af tysk økonomi for at opnå stabilitet, som det var tilfældet for en række af de sydeuropæiske lande. For det andet havde ECB klart tilkendegivet sin intention om at fokusere på prisstabilitet, der blev fortolket som en årlig prisstigningstakt for alle ØMU-landene under ét tæt på 2 procent. ECB er traktatligt forpligtet til at sikre prisstabilitet uafhængigt af den økonomiske udvikling i øvrigt. ØMU-medlemskabet ville således begrænse den pengepolitiske handlefrihed i fremtiden samtidig med, at ECB var forpligtiget til at give prisstabilitet en absolut prioritet i forhold til bekæmpelse af arbejdsløshed. For det tredje var Stabilitets- og vækstpagten, der skulle gælde efter etableringen af ØMU en, blevet konkretiseret. Heri var det blevet præciseret, at de enkelte medlemslande var forpligtede til at begrænse deres budgetunderskud, så det på intet tidspunkt oversteg 3 pct. af brutto- 14

15 nationalproduktet. Desuden er det et krav, at den offentlige udgiftspolitik skal tilrettelægges således i et mellemfristet perspektiv dvs. 3-5 år, at der skal være balance og helst et overskud på de offentlige budgetter. Det førte til en diskussion af, om disse krav var forenelige med opretholdelse af den særlige danske/skandinaviske velfærdsmodel, eller om det betød at den danske velfærd skulle tilpasses et europæisk gennemsnit. Diskussionen blev gjort meget konkret i form af spørgsmålet, om folkepensionens og arbejdsløshedsdagpengenes højde kunne bevares i en fuldt integreret økonomisk og monetær union. ØMU-medlemskabet ville ændre forpligtigelsen til at overholde Stabilitets- og vækstpagten og dermed indebære en begrænsning af de enkelte landes finanspolitiske handlefrihed. Endelig blev betydningen af valutariske kriser, i forbindelse med fast-kurspolitikken, gjort til et centralt tema i debatten. Den sydøstasiatiske finanskrise havde i 1997/98 rystet de globale finansmarkeder med mindre dønninger ind over det danske valutamarked, så Nationalbanken en kort overgang havde følt sig nødsaget til at hæve renten i dens forsvar af kronekursen. Da folkeafstemningen om et eventuelt dansk medlemskab af ØMU en blev udskrevet i begyndelsen af 2000, skabte det usikkerhed om kronekursen, og Nationalbanken hævede renten med ½ procent point. Hermed var diskussionen indledt, hvorvidt en fortsat dansk fastkurspolitik ville indebære et permanent rentespænd af en vis størrelse mellem euro-renten og den danske rente. Dette spørgsmål er i mellemtiden blevet afklaret, idet der under rolige forhold med tilstrækkelig international likviditet, som det har været tilfældet i stort set hele perioden fra 2001 til 2007, ikke har været noget rentespænd af betydning. Hele spørgsmålet om valutarisk stabilitet og den danske valutas stilling på de internationale markedet fik dog i opløbet til afstemningen en uventet drejning, idet euro en viste stor ustabilitet, da den begyndte at falde i værdi over for dollar på de internationale markeder. Ved introduktionen af euro i 1999 svarede én euro til 1,17 dollar/euro; men euro ens værdi kom hurtigt under et betydeligt nedadgående pres, der henover sommeren 2000 resulterede i et fald i euro ens internationale værdi, som gjorde det muligt at købe én euro for mindre end 0,80 dollar altså et fald på godt 30 pct., hvilket skabte tvivl om euro en internationale status og placering som reservevaluta. Efterfølgende steg euroen i værdi eller måske rettere dollar en faldt i værdi på grund af det store amerikanske betalingsbalanceunderskud. Vekselforholdet mellem euro og dollar ændrede sig, så én euro i foråret 2008 skulle betales med 1½ dollar; dog i kølvandet på den internationale finanskrise blev euro en svækket og kursen faldt til ca. 1 ¼ dollar. Der dannede sig herved et billede af en diffust og noget usammenhængende økonomisk politik inden for ØMU en i kombination med en betydelig ustabilitet i euro-kursen, hvilket var to væsentlige årsager til, at forslaget om et hurtigt medlemskab af ØMU en blev afvist ved den danske folkeafstemning i september De negative konsekvenser for dansk økonomi af at stå uden for ØMU en, som en række ligevægtsøkonomer havde forudsagt udeblev i årene efter 2000, jfr. tabel 1 og figurerne 1-5. Tværtimod fik Danmark sammen med Sverige og Storbritannien nogle af de mest gunstige udviklingsforløb blandt EU-landene i de efterfølgende 8 år. 15

16 Derimod har den aktuelle internationale likviditetskrise vist, at alle valutaer, store såvel som små, kan udsættes for spekulation i en sådan situation, navnlig hvis de har et internationalt lånebehov. Et forhold der primært knytter sig til den mere kortfristede låntagning, og som realøkonomisk har størst betydning for husejere, der har valgt at finansiere med de mere risikable, men lavere forrentede flexlån, der netop er bundet til udviklingen i den helt korte rente. Denne finansieringsform er billigere i rolige perioder, men dyrere i urolige perioder. Et forhold der burde være velkendt for alle involverede parter. 16

17 2. Nogle samfundsøkonomiske argumenter knyttet til etableringen af den økonomisk-monetære union Realøkonomiske risici Den økonomiske fremtid er usikker. De økonomiske aktører, herunder politikerne, træffer beslutninger på et usikkert grundlag, hvilket ofte resulterer i forkerte dispositioner, hvor forventningerne ikke går i opfyldelse. Etablering af en monetær union er bl.a. begrundet i ønsket om at fjerne usikkerheden til valutakursen i fremtiden og øge prisgennemsigtigheden. Det spørgsmål som stilles af Paul Davidson (1982) m.fl. er derfor, hvor flytter usikkerheden hen, hvis den nominelle valutakurs fastlåses? Hvis forskelle i omkostningsudviklingen ikke længere kan korrigeres gennem ændringer i valutakursen, så opbygges der realøkonomisk spændinger, der udmønter sig i uligevægt på betalingsbalancens løbende poster. Boks 3. Makroøkonomiske teoriretninger Som det fremgår af hovedteksten, er der en betydelig uenighed blandt teoretisk arbejdende økonomer om den rigtige makroøkonomiske teori. Der er således ikke én makroøkonomisk teori, som der er enighed om. Derfor er det nødvendigt at vurdere økonomiske ekspertudsagn i lyset af den teoriramme, som den pågældende økonom benytter sig af. Formålet med udarbejdelse af makroøkonomisk teori er at kunne rådgive om den fremtidige økonomiske udvikling. Det betyder, at de økonomiske teorier primært bør vurderes på, hvor gode de er til at kunne forklare den hidtidige udvikling og give pålidelige vurderingen af, hvilke faktorer, der vil øve indflydelse på den fremtidige udvikling. Ikke mindst det sidste krav er behæftet med stor usikkerhed i situationer, hvor der sker institutionelle ændringer, som der ikke hidtil er nogle egentlige erfaringer med. Dette var tilnærmelsesvist tilfældet med introduktionen af euroen og etablering af én fælles centralbank for hele euro-zonen. Inden for makroøkonomisk teori har der igennem årene udkrystalliseret sig to overordnede skoler til forklaring af den økonomiske udvikling. 1. Den neoklassiske/monetaristiske skole. Hovedkonklusionerne vedrørende organisering af ØMU en bygger på den økonomiske teori, som bl.a. Milton Friedman og hans elever udviklede fra slutningen af 1960 og frem til begyndelsen af 1990erne. Den har rødder tilbage til den stærkt markedsorienterede økonomiske teori, der blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede heraf navnet neoklassisk økonomi. Neoklassisk makroøkonomisk teori bygger på antagelsen om, at hvert individ ønsker at maksimere sin økonomiske velfærd gennem nytte og profitmaksimering, at markedskræfterne gennem en fleksibel pris- og løntilpasning altid kan afbalancere udbud og efterspørgsel. Inden for neoklassisk teori anses offentlig regulering af markedsøkonomien som en omkostning, der mindsker den samfundsøkonomiske effektivitet. Grundantagelsen er således, at et ureguleret markedsøkonomisk system med en helt fri pris- og løndannelse kan sikre vækst og stabilitet. Det er den frie prisdannelse i kombination med stærk (fuldkommen) konkurrence, som af sig selv sikrer fuld beskæftigelse og prisstabilitet. Heraf udspringer den dybe skepsis over for 17

18 ethvert politisk indgreb, markedet kan selv og skaber samtidig størst mulig økonomisk vækst. Derfor lægger monetaristerne stor vægt på, at den offentlige sektors budgetter er i balance (og så små som muligt), så forstyrrelsen af de markedsmæssige funktioner reduceres. Udviklingen i pengemængden har i dette stærke markedsøkonomiske perspektiv ingen realøkonomisk betydning, men øver kun indflydelse på prisniveauet, derfor kan (og bør) pengepolitikken ifølge monetaristisk teori overlades til en uafhængig centralbank. Hvis centralbanken ikke løftes ud af den politiske beslutningsproces, vil der være en permanent risiko for, at adgangen til seddelpressen kan blive misbrugt af uansvarlige politikere til gennem en kortsigtet finansiering af offentlige udgifter at opnå en vælgermæssig gevinst. Som det fremgår af appendiks har Robert Mundells teori om et optimalt valutakursområde mange træk til fælles med monetaristisk teori. Hans selvstændige bidrag ligger i diskussionen af, i hvilket omfang pris- og lønfleksibiliteten på de enkelte landes vare- og arbejdsmarkeder er tilstrækkelig i dette monetaristiske perspektiv til at overflødiggøre behovet for en valutakurstilpasning i fremtiden. Milton Friedman var dog fortsat skeptisk over for oprettelsen af ØMU en, ikke mindst hæftede han sig ved forskellen mellem de faktiske forhold på de europæiske arbejdsmarkeder og kravet om fuld lønfleksibilitet i hans markedsmæssige idealmodel. Han anså markedskræfterne for at være alt for svage til at overvinde de institutionelle barrierer, der dels bremser lønfleksibilitet og dels gør arbejdskraften tøvende over for at flytte hen over landegrænser. Friedman troede derfor ikke på holdbarheden af den monetære union inden for EU, idet han frygtede, at landenes forskellige økonomiske udvikling ville skabe spændinger i fremtiden og anbefalede i stedet en overgang til flydende valutakurser imellem de større EU-lande på grund af de store forskelle i arbejdsmarkedsinstitutioner og fastlæggelse af den politiske prioritering mellem bl.a. arbejdsløshed og inflation. 2. Den keynesianske skole. Udviklet fra midten af 1930erne med inspiration fra John Maynard Keynes og i skarp opposition til den neoklassiske/monetariske skole. Afsættet var krisen i 1930erne, der ikke kunne forklares inden for det neoklassiske paradigme. Keynes påviste, at et markedsøkonomisk system ikke ved egen kraft kan etablere en generel ligevægt, uanset hvor fleksible priser og lønninger måtte være. Det var en illusion, som kun eksisterede i de neoklassiske ideal-modeller, der ikke kunne forklare den faktiske økonomiske udvikling. Usikkerheden med hensyn til den fremtidige økonomiske udvikling er for stor til, at markedsmekanismen kan lede den makroøkonomiske udvikling mod fuld beskæftigelse. Her er der brug for en vejledende hånd, som kan leveres af det politiske system, hvis det har den rette indsigt og vilje til at stræbe mod makroøkonomisk balance. Keynes var derfor dybt skeptisk over for guldstandarden*), som Storbritannien havde tilsluttet sig i 1924 og som i praksis fungerede som en møntunion. Det var i hans analyse en medvirkende årsag til den permanent høje arbejdsløshed. Da den internationale krise skyllede ind over Europa i begyndelsen af 1930erne, gik Storbritannien fra Guldet, hvilket i praksis betød en fri valutakursdannelse, men med mulighed for intervention fra Bank of England til stabilisering af kursudviklingen. Det var også Keynes, der var den intellektuelle fader til efterkrigstidens internationale valutasystem, således som det blev fastlagt ved Bretton Woods-aftalen i Her aftaltes det, at fremtidens valutakurser skulle være faste, men justerbare. Det ville efter Keynes vurdering give den største grad af stabilitet. Han undervurderede dog skulle det vise sig to væsentlige forhold. For det første er der de politiske lederes uvilje mod at ændre på de aftalte valutakurser. Det bliver altid betragtet som en form for politisk nederlag, når regeringen på grund af uligevægt på betalingsbalancen føler sig tvunget til at op- eller nedskrive valutaens internationale værdi. En opskrivning generer de udlandskonkurrerende erhverv, medens en nedskrivning udhuler reallønnen begge forhold er derfor upopulære i store grupper af befolkningen. For det andet omfanget af den spekulationskapital, der opererer i valutamarkederne og som voksede dramatisk i takt med, at de internationale kapi- 18

19 talbevægelser blev givet fri. Keynes døde allerede i 1946, og det var først i slutningen af 1960erne, at Bretton Woods systemet kom under så stærkt pres, at det brød sammen i to omgange 1971/1973, idet USA først opgav dollarens guldindløselighed og devaluerede dollarens værdi, og da det ikke var tilstrækkeligt, blev dollarkursen gjort flydende. Keynes konklusion fra mellemkrigstiden blev herved atter bekræftet, at uden politisk vilje til at sikre en ensartet økonomisk udvikling i medlemslandene i kombination med en forpligtigelse til en vis form for gensidig økonomisk støtte herunder kapitaloverførsel fra overskuds- til underskudslande, er det både vanskeligt og omkostningsfyldt at opretholde faste valutakurser igennem en længere årrække. 3. En (overraskende) sammenfaldende konklusion. Der er noget tankevækkende ved, at både den monetaristiske og den keynesianske skole når til det resultat, at med den økonomiske struktur, som er fremherskende i EU-medlemslandene, så er det vanskeligt at anbefale dannelsen af en monetær union. Monetaristerne mener, at navnlig arbejdsmarkedsstrukturerne er alt for stive, og at de europæiske velfærdsstater er for udbyggede til, at den nødvendige lønfleksibilitet kan hindre, at der opstår endda betydelige arbejdsløshedsområder som det allerede kendes i f.eks. Syditalien og Østtyskland. Keynesianerne mener, at efterspørgsel og international konkurrenceevne udvikler sig forskelligt fra land til land afhængigt af nationale forskelle og forskellige udefra kommende økonomiske påvirkninger. F.eks. har olieprisstigninger afgørende forskellig effekt om et land er nettoeksportør eller importør af energi. Ligesom afhængigheden af det amerikanske marked varierer fra land til land. Derfor bør der inden for en monetær union være aftalt en form for automatik, hvor lande der rammes negativt bliver støttet af overskudslandene. Den eksisterende stabilitetspagt har den modsatte effekt, idet lande der rammes negativt, og derved får et for stort underskud på de offentlige finanser, selv må finde de nødvendige besparelser på det nationale budget. Lykkes det ikke at reducere underskuddet bliver landet ydermere pålagt en bøde til den fælles euro-kasse, hvilket vil destabilisere budgettet yderligere. Som uddybet i boks 3 antager ligevægtsøkonomer/monetarister, at den reale usikkerhed vil mindskes gennem øget lønfleksibilitet på arbejdsmarkedet. Hvis blot ubalance i arbejdsmarkedet omsætter sig i en tilstrækkelig tilpasning i det nationale omkostningsniveau, så er der ikke behov for valutakursændringer. En konklusion, der har størst gyldighed i små, åbne økonomier. I større økonomier vil der derimod være en risiko for, at den omkostningsmæssige fleksibilitet forplanter sig til den indenlandske efterspørgsel. En svag lønudvikling dæmper det private forbrug, ligesom den øger de reale låneomkostninger i forhold til de øvrige ØMUlande. Omvendt kan lønstigninger føre til en for optimistisk vurdering af den fremtidige økonomiske udvikling, der bl.a. udmønter sig i stigning i huspriser, skabelse af friværdier, som yderligere stimulerer det private forbrug. 19

20 Boks 4. Makroøkonomisk fagterminologi i tilknytning til den økonomiske politik og valutakursregimer 1. Økonomisk politik De i boks 3 omtalte makroøkonomiske skoler anskuer økonomisk politik ud fra hvert deres specifikke synspunkt. Udbuds- og strukturpolitik Monetaristerne er stærkt markedsorienterede; for dem er ingen politik derfor den bedste politik ofte sammenfattet under betegnelsen Laissez-faire politik, der er ærke-liberale politikeres motto. Når monetaristerne analyserer europæisk økonomi, så ser de en række strukturelle barrierer ikke mindst på arbejdsmarkedet, der hæmmer den økonomiske vækst. Deres anbefalinger er strukturpolitik eller udbudsorienteret økonomisk politik i form af f.eks. ændringer i social- og skattepolitikken, der understøtter det individuelle incitament til at øge udbud og mobilitet af arbejdskraft og kapital både inden for de enkelte lande, og navnlig henover landegrænserne. Jo større fleksibilitet, desto lettere kan produktionsfaktorerne søge derhen, hvor deres produktivitet er højest, hvilket vil øge væksten. Etableringen af det indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft inden for EU, er således et resultat af den monetaristiske skoles anbefalinger. Hvis dette ideale marked var blevet etableret, og hvis det fungerede, som de monetaristiske økonomer antager, så ville der være uafhængighed mellem realøkonomien, hvor det er de økonomiske strukturer, der bestemmer produktionens størrelse, og den monetære økonomi, hvor priserne bestemmes af udviklingen i pengemængden. I denne virkelighedsfjerne model har udviklingen i pengemængden kun betydning for prisudviklingen, og centralbanken kan derfor gøres (ene)ansvarlig for prisudviklingen. Efterspørgsels- og strukturpolitik Keynesianerne ser den økonomiske udvikling, som bestemt af både udbuds- og efterspørgselsforhold. Kapital og arbejdskraft vil kun blive fuldt udnyttet, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel efter produktionsfaktorer. Kun hvis virksomhederne ønsker at producere, bliver der skabt jobs. Virksomhederne skal have positive afsætningsforventninger, hvilket baseres på forbrugernes efterspørgsel, virksomhedernes investeringer i maskiner og bygninger og eksport til udlandet. Den efterspørgselsorienterede politik består derfor af: a) Finanspolitik, der består i statens mulighed for gennem de offentlige udgifter og indtægter at styre købekraften i samfundet. Er den private sektor tilbageholdende med at købe forbrugs- og investeringsvarer kan staten supplere med offentlige investeringer, lavere skatter eller udbetaling af sociale ydelser. En ekspansiv finanspolitik, der øger den private sektors købekraft, vil som hovedregel forringe den offentlige sektors budgetsaldo. Når der er lavkonjunktur vil der være en tilskyndelse til at føre en ekspansiv finanspolitik. Hensigten med overgrænsen på 3 pct. af BNP, der er indeholdt i Stabilitetspagten, er et ønske fra Bruxelles om at begrænse de enkelte landes brug af finanspolitik i deres økonomiske politik. Som et vigtigt element i de enkelte medlemslandes konjunkturpolitik indgår de automatiske stabilisatorer på de offentlige budgetter. Her sigtes navnlig til det forhold, at når en lavkonjunktur sætter ind, så vil de stigende udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp, samt mindskede skatteindtægter automatisk bidrage til at mindske faldet i forbrugernes købekraft og derved dæmpe faldet i produktion og beskæftigelse. Denne kompenserende konjunkturregulering er en direkte konsekvens af den måde, hvorfor de europæiske velfærdsstater er organiseret: underbudgettering i lavkonjunktur og overbudgettering i højkonjunktur, hvilket stabiliserer den makroøkonomiske udvikling - men bringer samtidig let et land med stigende arbejdsløshed i konflikt med Stabilitetspagtens krav om, at underskuddet ikke må overstige 3 pct. af BNP. 20

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Økonomisk og Monetær Union

Økonomisk og Monetær Union Kapitel 3 Økonomisk og Monetær Union 143 Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4 SOM TAGER I BETRAGTNING,

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

ØMU EN OG DEN ØKONOMISKE KRISE I EU. Af JESPER JESPERSEN med forord af Niels I. Meyer. Tænketanken. NyAgenda

ØMU EN OG DEN ØKONOMISKE KRISE I EU. Af JESPER JESPERSEN med forord af Niels I. Meyer. Tænketanken. NyAgenda ØMU EN OG DEN ØKONOMISKE KRISE I EU Af JESPER JESPERSEN med forord af Niels I. Meyer Tænketanken NyAgenda Hvad er NyAgenda? Indhold Tænketanken NyAgenda har til formål at fremme analyser og debat omkring

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Forord. Peter Stub Jørgensen Direktør

Forord. Peter Stub Jørgensen Direktør Forord For blot 2-3 år siden var der ikke mange, der for alvor troede, at Den Økonomiske og Monetære Union, og langt mindre den fælles valuta, ville blive en realitet efter planerne. I dag er der ingen

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere