Skovby Nygaard. Strukturplan for udviklingen af område mellem Galten og Skovby.

Transkript

1 Skovby Nygaard Skovby Nygaard Strukturplan for udviklingen af område mellem Galten og Skovby Silkeborgvej 41, baghuset 8000 Århus C

2 Indholdsfortegnelse Bilag FORSIDE... INDHOLDSFORTEGNELSE... STRUKTURPLAN SKOVBY NYGAARD... OMRÅDET... TRAFIKSTRUKTUR GALTEN-SKOVBY... VEJ OG STISYSTEM... PRINCIP FOR SNIT GENNEM STAMVEJE.. FOTO AF OMRÅDET... BEBYGGELSES STRUKTUR... VAND & REKREATION... BEBYGGELSES RAMMER... NY BEBYGGELSE I SKOVBY... SNIT GENNEM BEBYGGELSE... BYGGEFELT 3 - Rækkehuse... BYGGEFELT 3 - Parceller... BYGGEFELT 7 - Atriumhuse... BYGGEFELT 7 - Pleje/seniorboliger... side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 16 side 17 - Kvalitetsmanual for Skovby Nygaard 2

3 Strukturplan Skovby Nygaard Området blev allerede i Kommuneplan 2005 og Regionplan 2005 udpeget som byvækstområde, og i Kommuneplan 2009 udlagt til boligområde. Området vil binde Galten og Skovby yderligere sammen og dermed bidrage til oplevelsen af en sammenhængende by, men også med en grøn landskabskile gennem området sikre en adskillelse og forbindelse fra Klankområdet mod naturområdet Lyngbygårds Ådal. Lyngbygård Ådal Skov Strukturplanen laves nu for at sikre, at områdets indretning bliver hensigtsmæssig i forhold til terræn, veje, stier, fortætning, etapeopdeling, grønne områder, klima og bæredygtighed. Strukturplanen, samt Kvalitetsmanualen for Skovby Nygaard, danner grundlaget for den efterfølgende lokalplanlægning. Området er 50 ha. og afgrænses mod hhv. øst og vest af de eksisterende boligområdet i Galten og Skovby, mod nord af Smedeskovvej og mod syd af Klankskoven og fritidsområde ved Klank hallen Torvet Galten Skole Industri Institution Nyt Byområde Boligområde Cykelsti Boldbaner Skov Institution Boligområde Skole Institution Skovby Midt på området ligger den oprindelige landbrugsejendom Skovby Nygaard der har givet navn til området, og i dag rummer en svineproduktion, der indgår som en del af en større landbrugsejendom. Mod Smedeskovvej ligger en mindre lystejendom, der fleksibelt kan indpasses i den fremtidige udviklingsplan. Områdets terrænforhold med et højdedrag på midten, som skråner mod syd og mere stejlt mod nord, har hidtil virket som en stærk barriere mellem de eksisterende bebyggelser. Nu kan det istedet blive et grønt samlingspunkt for området. Den grønne kile bliver 70 og op til 250 meter bred og får et areal på ca kvm. Derudover etableres ca kvm. grønt areal rundt om området. Motorvej Skovby Nygaard vil fuldt udviklet rumme op mod 500 boliger, tæt på skoler, daginstitutioner fritidsaktiviteter og grønne arealer, forbundet af et integreret stisystem. Signaturer: Områdeafgrænsning Der lægges op til, at Skovby Nygaard får en blanding af parcelhuse, rækkehuse i 2 etager, seniorboliger og atriumhuse i form af sammenhængende boligrækker med fælles grønne opholdsarealer. 3

4 Åen Området 3 Udsigten 1 4 Plateauet Galten 5 Skovby Boldbaner Skråningen 2 Skoven Fredet dige Område afgrænsninger Landskabsafgrænsninger Fotovinkel Området, der i dag er landbrugsareal, opleves stort og som en stærk adskillelse mellem Galten og Skovby, samt mellem de to nuværende færdselsårer Smedeskovvej og Østergårdsstien. Dette skyldes i høj grad topografien, idet hele midterområdet danner et højtbeliggende plateau. Ved at friholde en grøn kile fra nord til syd skabes et rekreativt areal, som vil koble de to bydele tættere sammen. 3. Landbrugsejendommen der i dag ligger på grunden nedlægges i forbindelse med at produktionen flyttes til andre ejendomme. 4

5 Trafikstruktur Galten-Skovby Trafikstruktur Galten-Skovby Vejnet: Vejnet: De De primære adgangsveje til området til fra fra det det regionale regionale vil vejnet være vil via være Smedeskovvej via Smedeskovvej og og vejnet Østergårdsvej. Begge Begge veje veje fungerer i dag i dag som som adgangs- og og fordelingsveje til lingsveje både boligområder til både boligområder og industri og og industri erhvervsområder og forde- samt erhvervsområder landsbyerne nord samt for landsbyerne nord for Lyngbygaard Å. Å. Området vejbetjenes fra Smedeskovvej ad via 2 seperate stamveje, der åbne, udformes korte med og overskuelige, en række hastighedsdæmpende etableres foranstaltninger fredelige, mere og i øvrigt slyngede får et boligveje sådant udtryk, i de at hvorfra der trafikanter enkelte enklaver. foranlediges til at nedbringe hastigheden til maks. 40 km/t. Smedeskovvej vil i forbindelse med udbygningen af I forbindelse området kunne med udbygningen skifte til 50 km. af Skovby Byzone, Nygaard hvilket vil byzonetavlerne sammen med etableringen på Smedeskovvej af rundkørsler blive fjernet ved og Smedeskovvej stamvejene, vil vil i skabe hele sin en udstrækning markant hastighedsdæmpning på bliver den den i dag tilladte korte men hastighed også på uoverskuelige vejen maks. 50 blive byzonevej. Dermed km/t. strækning mellem Skovby og Galten. Galten Lyngbygaard Å Busrute Smedeskovvej Nyt Byområde Boldbaner Busrute Skovby Stinet: Stinet: Området kobler kobler sig sig direkte direkte på på hovedstiforbindelsen mellem mellem Galten Galten og og Skovby, Skovby, og og kan kan på på sigt sigt blive blive bindeleddeleddet mellem mellem stiforbindelser fra fra Lyngbygaards Ådal Ådal og binde- stiforbindelser og stiforbindelser til Storring/Stjær, til Storring/Stjær, med Fritidsområdet med Fritidsområdet som Klank centralt som knudepunkt. centralt Klank knudepunkt. Skole Østergårdsvej Klank Busrute De De mange mange arbejdspladser i de i eksisterende er-hverv- erhvervsområder, ligger sammen ligger med sammen de fremtidige med de fremtidige i vækstområdet i vækstområdet mod motorvejen, mod indenfor motorvejen, få minutters indenfor cykelafstandters få minut- cykelafstand. Fremtidig Erhvervsområde Kollektiv trafik: trafik: Den Den eksisterende hovedbusrute betjener betjener området fra området alle 4 sider fra med alle 4 forbindelse sider med til forbindelse Århus og Silkeborg, til Århus og og afgange Silkeborg, flere og gange afgange i timen. flere gange i timen. Signaturer: Herning Motorvejen Område afgrænsning Regionale veje Trafikveje, gennemfartsveje Trafikveje, fordelingsveje Stamvej Stiforbindelse Galten/Skovby 5

6 Vej og stisystem De to stamveje skal etableres med forskellige hastighedsdæmpende foranstaltninger, som sikrer at hastigheden på vejene nedbringes til under 40 km/t. Dette dels for at mindske støjgener for de omkringliggende bebyggelser og dels for at sikre at der kan etableres en række krydsningspunkter, hvor der skabes stiforbindelser fra de eksisterende bebyggelser mod øst eller vest til den grønne kile. I forbindelse med disse krydsningspunkter kan etableres forskellige grønne samlingssteder, som skaber et socialt liv mellem bebyggelserne og sikrer den ønskede sammenhæng mellem eksisterende beboelsesområder i Galten og Skovby og nye beboelsesområder i Skovby Nygaard. Langs vejene udlægges tilstrækkeligt areal til, at der kan skabes spændende krydsningspunkter og afskærmende beplantning samt evt. støjvold. Ved udformningen af de grønne arealer mellem stamveje og eksisterende boligområder vil der blive indgået dialog med de tilstødende grundejerforeninger med henblik på afklaring af ønsker til indretning af disse. Den konkrete udformning af vejen vil ske i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Fra de to stamveje etableres en række lukkede boligveje som tilsvarende indrettes så hastigheden nedbringes til 20 km/t. Stiforbindelserne fra de eksisterende boligområder mod øst og vest føres altså mellem de nye bebyggelser og ud i den grønne kile. Fra de nye boligområder vil der naturligt også blive etableret en række stier til det grønne område. I selve den grønne kile etableres, udover en gennemgående sti fra nord mod syd, også flere stier på tværs. Ved stierne vil der blive etableret forskellige aktivitetsmuligheder som motiverer til motion og bevægelse, hyggelige beplantninger og opholdssteder med læ og skygge. Stisystemet sikrer gode forbindelser fra området til byens institutioner, skoler og arbejdspladser. Samtidig vil stisystemet indgå i byens øvrige stisystem og bl.a. sikre forbindelse fra idrætsområdet på Klank mod naturarealerne ved Lyngbygård Ådal. Den eksisterende vejadgang til Skovby Nygaard bibeholdes som central arbejdsvej i forbindelse med udbygningen, med henblik på at minimere gener for både nye og eksisterende boligkvarterer i udbygningsperioden. Naturstien (markeret med gul på illustrationen) er allerede etableret midlertidigt og vil i udviklingsperioden fungere som en stiforbindelse igennem området. I takt med at Skovby Nygaard udbygges og den grønne kile etableres vil også det endelig stisystem tage sin form. Signaturer: Signaturer: Midlertidig natursti (er etableret) Midlertidig natursti (er etableret) Stisystem Stisystem Veje i bebyggelsen Veje i bebyggelsen Hoved/ankomstveje Princip for overgange ved stamveje Hoved/ankomstveje Rundkørsel Rundkørsel 6

7 Princip for snit gennem stamveje Snit gennem stamvej AA Skel/ Eksist. levende hegn Skel til nyt boligområde BB Skovby Nygaard Skel til boliggrunde Eksist. boliger (Sti) Evt. støjvold 2 m 1,5 m 1 m AA CC Min. afstand mellem stamvej og eksist. bebyggelse 23,5 m Afstand mellem boliger min 35 m Snit gennem stamvej BB Skel til nyt boligområde Skel Skovby Nygaard Skel til eksist. boligområde Evt. støjvold Eksist. boliger 2 m 1,5 m 1 m Ny stamvej Min. afstand mellem stamvej og eksist. bebyggelse 35,5 m Min. afstand mellem nye og eksist. boliger 46,3 m Snit gennem stamvej CC Skel Skel Skovby Nygaard Skel til eksist. boligområde Eksist. boliger Ny stamvej Ellehammers Allé Min. afstand mellem stamvej og eksist. bebyggelse 29,5 m Min. afstand mellem nye og eksist. boliger 40,3 m 7

8 Fotos af området A. Lyngbygaard Å D. Boldbaner B. Cykelsti mellem Galten og Skovby D. Skoven 8

9 Bebyggelses Struktur Bebyggelsen placeres på hver side af den grønne kile, som mindre boligøer i landskabet. Bebyggelsesfelterne afrundes i bløde kurver mod den grønne kile, således at den i dag meget skarpe overgang mellem by og landskab ændres i landskabelig retning. Kilen prioriteres arealmæssigt for at skabe størst muligt sammenhængende område, og placeres overvejende vest for jordiget, der friholdes for bebyggelse. Mellem boligøerne etableres grønne adgangsforbindelser til kilen. Disse stisluser åbner sig i trompetfacon mod den grønne kile. Eksisterende driftsbygninger på området fjernes, for at sikre en åben visuel forbindelse for hele kilen. Kilen er breddest mod Klankområdet og smallest på den stejle nordside, hvor terrænforholdene skaber fri udsigt. Det vil være naturligt at indplacere aktiviteter med høj puls nærmest idrætsområdet på Klank, mens området mod nord bliver mere naturmæssigt i takt med at man nærmer sig det åbne land og arealerne mod Lyngbygaard Ådal. Signaturer: Grøn kile Bebyggelse 9

10 Vand og Rekreation Regnvandssystemet indgår som et vigtigt element i at skabe et bæredygtigt og klimasikret område. Der arbejdes i det omfang, der kan skabes naturligt flow, med åbne vandløb i den grønne kile, naturligt anlagte søer og bassiner eller wadier der kan oversvømmes. Lyngbygaard Ådal Smedeskoven Den deraf kommende naturlige forsinkelse og rensning sikrer en optimal afledning af regnvand til de respektive bække og åer, sammen med en markant øget naturmæssig kvalitet af den grønne korridor. Regnvandssøerne ved Smedeskovvej, Østergårdstien og den store centrale sø mod boldbanerne, bidrager markant til de rekreative kvaliteter og muligheder for aktiviteter i området Det største søbassin etableres i overgangen mellem de friserede boldbaner og den grønne kile. Det store grønne område vil naturligt kunne rumme mange aktiviteter og oplevelser, hvor interessenter og brugere ikke alene er beboere i det nye Skovby Nygaard område, men hele byens befolkning, herunder foreninger mv. Boldbaner Der må derfor påregnes etableret etablerings- og driftsaftaler vedr. forhold der ikke naturligt vil henhøre under en normal fælles grundejerforening. Idrætsanlæg Klankskoven Skovby Mosegård 10

11 Bebyggelses rammer Bebyggelsesenklaverne er vist med varierende boligtyper, men tænkes realiseret fleksibelt i forhold til dette. Dog tænkes de udformet efter et hovedprincip om fortætning indenfor felterne, til fordel for det store rekreative område i den grønne kile. Der påregnes derfor kun udlagt mindre, begrænsede lokale fællesarealer med småbørnslegepladser mv. indenfor byggefelterne. Bebyggelserne og landskabskilen fletter sig sammen i bløde former med landskabelige overgange hvor boligområder og landskab/park glider sammen i varierende grad. Byggeprocenten vil kunne variere indenfor en gennemsnitlig ramme på 40 %. for området som helhed. Det vil være oplagt at udnytte terrænforholdende, så der evt. bygges tættere rækkehuse på skråninger mv. Men der kan med de forholdsvist store enklaver forventes en blandet typologi også indenfor felterne, således at udbygningen kan tilpasses udviklings- og markedsforhold. Området tænkes udbygget i etaper, først mod Skovbysiden fra Nord mod Syd (område 8 6) og derefter mod Galtensiden, fra Syd mod nord (område 1 5). Da der inden for hvert af de 8 områder er mulighed for etablering af forskellige boligtyper, kan yderligere etapeopdeling forekomme. I forbindelse med første etape mod Skovbysiden sikres der ved udarbejdelse af første lokalplan vejudlæg til stamvej, således at der kan sikres stiadgang til skolerne fra områdets begyndelse.tilsvarende vil ske mod Galtensiden, hvis udbygningsrækkefølgen her ændres til fra nord mod syd. De funktionelle og sociale bæredygtighedsforhold er i høj grad sikret med bebyggelsesstrukturens basisforhold, i forhold til beliggenhed, bevægelse, kollekttiv trafik, arealforbrug, vandafledning, sociale kontaktmuligheder mv. De kommende bebyggelser skal opføres som lavenergibebyggelser og områdets indretning og tekniske forsyning skal i øvrigt ske med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling. 11

12 Ny bebyggelse i Skovby - Eksempler A Grøn Kile Byggefelt 1 81 seniorboliger af ca 110 m² i et plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Samlet bebyggelsesprocent: 37 % Byggefelt 2 57 parcelhusgrunde af m² Bebyggelsesprocent: 30 % Byggefelt 3 70 Rækkehuse af 150 m² fordelt på 1,5 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: kvm Bebyggelsesprocent: 40 % Byggefelt 4 55 Atriumhuse af ca 220 m² fordelt på 2 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Bebyggelsesprocent: 35 % Byggefelt 5 28 parcelhusgrunde af m² Bebyggelsesprocent: 30 % B VSP 1200 Vandskille linie B Byggefelt 6 46 rækkehuse af 160 m² i 1 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Bebyggelsesprocent: 32 % Byggefelt 7 78 Atriumhuse af 220 m² fordelt på 1,5 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Bebyggelsesprocent: 40 % 2 1 VSP 2400 Eksist. Boldbaner Idrætsforening VSP 260 Byggefelt 8 50 Parcelhusgrunde af m² Bebyggelsesprocent: 30 % m A Småbørnslegeplads/Lokalt samlingssted Eksisterende dige 12

13 Snit gennem bebyggelse Vej K K k Snit A-A 1:5000 Evt. støjvold Evt. støjvold K K K Snit B-B 1: Dato: Sag: Ref.: AN Dato: Maj 2011 Sag: Ref.: AN Silkeborgvej Århus C

14 Byggefelt Rækkehuse Opførelsen af rækkehuse vil give området en energirigtig boligtype, Opførelsen der vil af imødekomme rækkehuse vil mange give området børnefamiliers en energirigtig Rækkehusene boligtype, kunne der vil opføres imødekomme i 2 etager mange og fremstå børnefa- behov. skarptskårne miliers behov. med Rækkehusene enkeltsidet eller kunne ingen opføres taghældning. i 2 etager og fremstå skarptskårne med enkeltsidet eller ingen taghældning. Cykel/gangsti Trafikdæmpet område Eksist. villa kvarter Zone til beplantning/ støjdæmpning. evt. fælles service Dato: Maj 2011 Sag: Ref.: AN

15 Byggefelt Byggefelt 3 (alt.) 3 - Parceller Den formodet mest populære boligtype for området vil Den være formodet den traditionelle mest populære parcelhusudstykning. boligtype for området Området vil være kunne den dog traditionelle indeholde rammer parcelhusudstykning. for en mere modernistisk Området bebyggelse kunne dog indeholde med flade rammer tage og facader for en mere i varierende moder-materinistisaler. bebyggelse med flade tage og facader i varierende materialer. Cykel/gangsti Trafikdæmpet område Eksist. villa kvarter Zone til beplantning/ støjdæmpning. evt. fælles service Dato: Sag: Ref.: AN

16 Byggefelt Atriumhuse - En mulig boligtype for området kunne være atriumhuse, bestående En mulig boligtype af sammenhængende for området kunne boligerækker, være atriumhuse, bestående udeophold af omkring sammenhængende gårdhave boligerækker, og med afgrænset fælles grønt med opholdsareal afgrænset udeophold udenfor husafgrænsningen. omkring gårdhave og Denne boligtype fælles grønt er ideel opholdsareal til både børnefamilier udenfor husafgrænsningen. og ældre, og Denne har et boligtype let vedligehold. er ideel til både børnefamilier og ældre, og har et let vedligehold. Trafikdæmpet område Eksist. villakvarter Cykel/gangsti Zone til beplantning støjdæmpning og evt. fælles service Cykel/gangsti Dato: Sag: Ref.: AN Silkeborgvej Silkeborgvej Århus Århus C C

17 Byggefelt Byggefelt 7 - Pleje/Seniorboliger 7 (alt.) - Pleje/Seniorboliger Opdelingen i byggefelter gør det muligt at integrere forskelligartede Opdelingen bebyggelser i byggefelter efter gør behov. det muligt Derfor at kan integrere der i bebyggelsen forskelligartede også bygges bebyggelser pleje og efter seniorboliger behov. Derfor kan med dertilhørende i bebyggelsen fællesfacliteter. også bygges I det pleje viste og eksempel er boligerne med dertilhørende fordelt omkring fællesfacliteter. et gårdrum, I det viste eksem- seniorboliger der vil give pel et er trygt boligerne nærmiljø fordelt og gode omkring sociale et fælles rammer. gårdrum, Fællesfaciliteterne der vil give er et placeret trygt nærmiljø ved ankomsten og gode sociale til om-rammerrådet. Fællesfaciliteterne er placeret ved ankomsten til området. Cykel/gangsti Eksist. villakvarter Trafikdæmpet område Cykel/gangsti Zone til beplantning støjdæmpning og evt. fælles service Cykel/gangsti Dato: Sag: Ref.: AN