Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Den interne organisering Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Den interne organisering Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle"

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Den interne organisering Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Opdateret maj 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 4 2. Mission for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side 5 3. Visioner for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side 5 4. Lokale værdier for god ledelse og ledelsesprocessen side Syn på- og samarbejde med studerende side 6 5. Teamforståelse og teamorganisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle side 7 5.1Teamets kompetencer side En kollektiv etik og et kollegialt ansvar side 7 6. Organisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle side Undervisernes teamorganisering side Uddannelsesteam side Faglærerteam side Projektteam side Projektorganiseret opgaveløsning side Tværgående funktionsteams 8.1 Studievejlederteamet side Det internationale team side IKT vejlederteamet side Studiesekretariatets teamorganisering side Principper for organisering af Det studieadministrative Team side Målsætninger for Det Studieadministrative Team side Organisering af - og opgavefordeling i Det Studieadministrative Team side Generelle opgaver i forhold til uddannelsen side Funktionsområder side Kontorelev i Det Studieadministrative Team side Teamleder i Det Studieadministrative Team side Ledelse af team side Teamudviklingssamtaler evaluering og udvikling side De Studerendes Råd side Rådgivende udvalgstruktur 12.1 Uddannelsesudvalget ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side LSU ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side Lederrådet ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side Tværgående projektteam ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL side Det lokale uddannelsesforum side FOKUS-råd ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle side Pædagogisk forum side Personalemøder side Dialogforum mellem TR og ledelsen side Funktionsbeskrivelser 14.1 Studierektor side Studierektors funktioner ved Sygeplejerskeuddannelsen ivejle Uddannelseschef side Oversigt over studierektor og uddannelseschefens ansvarsområder 14.5 Faglig og pædagogisk teamleder side 3 2

3 14.6 Klinisk koordinator 14.7 Semesterkoordinator 14.8 IKT koordinator side Udviklingskonsulent side modul 5 og modul 13 koordinatorer 15. Referencer side 45 3

4 1. Indledning I 1997 blev der implementeret en samarbejds- og udvalgsstruktur for underviserne, der byggede på tanken om teambuilding. Undervisernes samarbejds- og udvalgsstruktur blev yderligere kvalificeret i 1999 og på baggrund af overvejelserne i Peder Plys rapporten. I 2004 blev der igen sat fokus på videreudvikling af institutionens teamorganisering herunder på samarbejdet mellem team og ledelsen, samarbejdet i teams og samarbejdet mellem teams. Der ud over blev teamorganiseringen udbredt til også at omfatte funktionsområderne, studieadministrationen og projektgrupper. Teamorganiseringen er indført for at blive. I forbindelse med reformulering af et nyt arbejdsgrundlag ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (2007), er der formuleret følgende vision: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle skal være kendt for at være teamorganiseret samt at denne teamorganisering gør en forskel i forhold til at fremme et udviklende arbejdsmiljø, højnelse af kvaliteten i uddannelsen og undervisningen og personalets kompetenceudvikling. Det væsentligste argument for at Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er teamorganiseret er, at opgaveløsning, læring og kompetenceudvikling finder sted i fællesskab, og det er en nødvendighed for videndeling, organisatorisk og faglig fornyelse samt kvalitetsudvikling. Behovet for teamorganisering understøttes desuden af, at hovedparten af undervisernes arbejdstid anvendes til individuelle undervisnings- og vejledningsopgaver med begrænsede muligheder for kollegial feedback. I 2012 blev der foretaget endnu en justering af organiseringen mhp at skabe klarhed omkring ansvar og kompetence i organisationen, etablere korte beslutningsprocesser og veje, smidige og effektive interne arbejdsprocesser samt for at styrke den tværgående interne koordinering mellem ledelsen, funktionsområder og teams. Og sidst men ikke mindst for at skabe grobund for nye udviklingsinitiativer og forsøg i uddannelsen som initieres af den enkelte medarbejder og de enkelte teams. 4

5 2. Mission for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Gennem målrettet satsning på demokratiske samværsformer i uddannelsen, samt anvendt forskning 1 og udviklingsarbejde bidrager Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt til, at kvalificere og udvikle fremtidens sygepleje og sundhedsvæsen. Sygeplejerskeuddannelsen skal være brobygger i viden udfordringerne mellem professionsfeltet og professionshøjskolen, og skal understøtte realiseringen af UC Lillebælts målsætninger og strategiske satsningsområder. Det er hovedmissionen der begrunder at Sygeplejerskeuddannelsen: Skal medvirke til sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelles kompetenceudvikling herunder: 1. Efteruddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. 2. Videreuddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på diplomniveau. 3. Videreuddannelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på Professionsmasterniveau (professionsmaster i vidensbaseret praksis og/eller klinisk sygepleje). Skal bidrage til udvikling af en særlig professionsdidaktik.. Skal bidrage til sygeplejens og sundhedsvæsenets udvikling gennem selvstændig udførelse eller deltagelse i forsknings- eller udviklingsprojekter indenfor sygeplejens forsknings- og udviklingsfelt (herunder klinisk sygepleje og sygeplejeintervention, patientologi og professionsfaglig didaktik). Skal varetage formidlingsopgaver. Sygeplejerskeuddannelsen har desuden som mål, at der inden 2015 er opbygget et bæredygtigt fagligt miljø, med henblik på etablering af et regionalt videncenter, der i samspil med private og offentlige aktører, skal understøtte udviklingen af en videnbaseret professionspraksis i sygeplejen og sundhedsvæsenet. 3. Visioner for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Grundpillerne i Sygeplejerskeuddannelsens virksomhed er relationer mellem mennesker, viden 1 og udvikling. Ambitionen er, at Sygeplejerskeuddannelsens uddannelsesydelser og aktiviteter er baseret på den bedste viden - og læring gennem udvikling. I 2015 er Sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt kendt for, at være en anerkendt og attraktiv samarbejdspartner, såvel internt i UC Lillebælt som ekstern. Patienterne og sundhedsvæsenet giver udtryk for, at Sygeplejerskeuddannelsens dimittender er i topklasse og blandt de bedste såvel nationalt som internationalt. 4. Lokale værdier for god ledelse og ledelsesprocessen Ledelsen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle varetages i henhold til UCL`s ledelsesgrundlag hvor de grundlæggende værdier er: 1 Ved anvendt forskning refereres til den internationale betegnelse applied research. Anvendt forskning og udvikling sigter mod at identificere, udforske og løse de problemstillinger, som karakteriserer et moderne velfærdssamfund 5

6 Faglighed og kvalitet Udvikling og nytænkning Respekt og ansvar Involvering, samarbejde og åbenhed. Organisering af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle bygger desuden på, at der dannes et samarbejdende FOKUS-Råd, der bygger på værdierne i teamorganisering og en moderne dialogbaseret lederstil og samværsform. En lederstil og samværsform der ligeledes skal kendetegne det øvrige samspil i organisationen. Den ledelsesmæssige organisering skal understøtte og bygge på et gensidigt og dynamisk samspil mellem: Den enkelte medarbejder og fællesskabet Det enkelte uddannelsesteam, funktionsområde og organisationen som helhed Ensartethed og forskellighed i de tre uddannelsesteam. Det er i dette samspil, at der skabes dynamik og potentiale til videreudvikling af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Organiseringen skal opfattes som en dynamisk størrelse, der kan ændres på baggrund af de indhøstede erfaringer, specifikt i forhold til ledelsen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og generelt i forhold til udviklingen i UCL. 4.1 Syn på og samarbejde med studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle De studerende og deres uddannelse er kerneområdet for sygeplejerskeuddannelsens virksomhed, og sygeplejerskeuddannelsens aktiviteter retter sig direkte og indirekte mod at tilbyde de studerende den bedste og mest tidssvarende sygeplejerskeuddannelse. Denne hensigt imødekommes gennem faglige aktiviteter af høj kvalitet men også ved, at alle ansatte i sygeplejerskeuddannelsen medvirker til demokratiske samværsformer, der involverer de studerende. De overordnede kulturbetingede værdier for sygeplejerskeuddannelsen og synet på de studerende bygger på demokratiske værdier som deltagerdemokrati, solidaritet, lighed, personlig frihed og ansvar. De studerende inddrages i beslutningsprocesser, har medbestemmelse og medindflydelse og er en ressource i udvikling af fag og profession. De demokratiske værdier udfolder sig ud fra en overbevisning om, at studerende ønsker at være en del af fællesskabet på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. De studerende er forpligtet til at påtage sig både individuelt og kollektivt ansvar og indflydelse. De skal tage del i læringen og læringsmiljøet, og forventes at ville indgå i de demokratiske spilleregler, som f nærvær, tillid og omsorg i relationelle forhold. Samværsformerne mellem ledelse, administrativt personale, undervisere og studerende på uddannelsen er demokratiske, og er præget af dialog, respekt, etisk holdning, autencitet og ansvarlighed. Synet på de studerende præciseres ligeledes gennem Sygeplejerskeuddannelsens sociale mandat, der f omfatter særlig opmærksomhed på, samt støtte og vejledning til studerende med særlige behov i uddannelsesforløbet. Det demokratiske samspil forudsætter og stiller krav til de studerende om at undre sig og forholde sig kritisk reflekterende og erkende at alt kan være anderledes. Vi tror på, at studerende, der vælger at indgå i demokratiske arbejdsfora og udvalgsarbejder i særlig grad har mulighed for at udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 6

7 6. Teamforståelse og teamorganisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Organiseringen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle bygger på værdierne i teamorganisering. Et team er en integreret del af hele organisationen, der har ansvaret for at være orienteret mod helheden. Teamorganisering er karakteriseret af indrestyring og autonomi, forstået som selvigangsættelse og selvledelse. Ved teamorganisering foregår opgaveløsning, læring og kompetenceudvikling i fællesskab, hvilket er en nødvendighed for organisatorisk og faglig fornyelse samt kvalitetsudvikling. Det ideelle team er en samling af mennesker, der gennem teamarbejde udvikler kompetencer til brug for opgaveløsning i teamet og i organisationen. Teamet etablerer intern læringskultur, og udvikler selv en væsentlig del af de nye kompetencer, som teamet har brug for. Et team arbejder engageret, målrettet og professionelt forpligtende, og teammedlemmerne kompletterer hinandens ressourcer i forbindelse med opgaveløsning og udvikling. Et team giver rum for den enkeltes personlige præstationer og vækst, og det er teammedlemmernes forskelligheder der skaber den faglige dynamik. Den gode teamadfærd er præget af det enkelte medlems selvstændighed og orientering mod teamet (Sten Clod Poulsen: Ledelse af selvstyrende lærerteam. Metaconsult Forlag, Teamets kompetencer Teamet skal påtage sig både et menneskeligt og professionelt ansvar, for det der arbejdes med og de resultater, der opnås. Teamet skal magte at fastholde det nødvendige overblik i større udstrækning, end det er muligt for den enkelte. Teamet skal besidde professionelle teamkompetencer til brug ved opgaveløsninger. Disse omfatter Viden og refleksion kommunikative relationelle og procesorienterede kompetencer. Eksempler på vidensprægede kompetencer er faglige kundskaber, administrative og pædagogisk kompetencer, evne til professionel selvledelse og refleksion. Kommunikative, relationelle og procesorienterede kompetencer skal sikre teamets indre liv og udvikling. Eksempler herpå er kommunikative kompetencer, der sikrer fri meningsudveksling og relationelle forhold der er præget af åbenhed, fleksibilitet, vidensdeling, samarbejdslyst og respekt. De procesorienterede kompetencer er f selvigangsættelse og evne til at organisere egne læreprocesser og iværksætte selvevaluering af teamets funktion. En nødvendig proces kompetence er en vi-mentalitet og en tro på, at en opgave løses bedst af flere personer. I vi- kulturen fastholder man egne grænser samtidig med, at man udfolder sig modtagende og givende. 5.2 En kollektiv etik og et kollegialt ansvar En forudsætning for, at et team kan fungere og udvikle sig til et professionelt team, er, at teamet prioriterer udviklingen af en kollektiv etik og et fælles kollegialt ansvar, der prioriterer et fremmøde, hvor flest muligt af teamets medlemmer er til stede. Teamet skal bestræbe sig på at udvikle kollegasyn der ikke nødvendigvis er et udtryk for enighed, men snarere angiver en positiv samværs- og samtaleform. Der skal være plads til uenighed og kritik og det skal være legalt at forholde sig kritisk til hinanden, men kritikken skal være konstruktiv. Det er samtidig vigtigt, at man i den kollegiale debat holder sig til sagen, og at det er det fælles mål, der forfølges. Det er vigtigt 7

8 at være åben for, hvad andre positioner har at byde på, hvilket stiller krav til alle om at kunne lytte og til at kunne bære uenighed. Det skal respekteres, at det ikke er alle, der har behov for at sige lige meget og at dette ikke må tolkes som mangel på engagement. Alle har et ansvar for, at der anvendes en god tone og at vi omgår hinanden med respekt og som ligeværdige samarbejdspartnere. Det skal samtidig være legalt at tilkendegive, såfremt man oplever manglende respekt fra kolleger, og alle i organisationen har et ansvar for, at tage situationen op med den/de personer, det vedrører. Ledelsen har en særlig rolle i denne sammenhæng og bør intervenere, såfremt spillereglerne ikke overholdes. 8

9 6.0 Organisering ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Organiseringen af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle omfatter følgende elementer: Teamorganisering: Uddannelsesteam Funktionsteam Internationale team IKT vejlederteamet Projektteam Linieledelsen Studierektor Uddannelseschef Faglige og pædagogiske teamledere Funktionsområder: Klinisk koordinator Semesterkoordinator International koordinator IKT koordinator Udviklingskonsulent Rådgivende udvalg Det Lokale Uddannelsesforum FOKUS-Råd Pædagogisk forum Personaleforum De Studerendes Råd Dialogforum mellem TR og Ledelsen Organisationsstrukturen kan illustreres som følgende: 9

10 Organiseringen skal desuden ses i sammenhæng med samarbejds- og udvalgsstrukturen ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL der omfatter følgende: Uddannelsesudvalget ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL TR struktur i Sygeplejerskeuddannelsen i UCL LSU for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL samt Tværgående projektteams i Sygeplejerskeuddannelsen i UCL 10

11 7. Undervisernes teamorganisering - Uddannelsesteam Et uddannelsesteam består af 9-12 undervisere, som har fokus på udvalgte moduler i sygeplejerskeuddannelsen Formål Formålet med uddannelsesteamet er: at skabe en organisatorisk enhed der sætter fokus på innovation 2 i og kvalitetsudvikling af uddannelsen og undervisningen, læringsmiljøet, de studerendes kompetenceudvikling samt teamets og teammedlemmernes arbejdsmiljø og udvikling. Formålet er desuden, at understøtte implementeringen af Sygeplejerskeuddannelsens grundlagstænkning, herunder hvordan professionsbaserede læreprocesser, kan udmøntes i uddannelsen og undervisningen Teamet skal skabe kontinuitet, integration og progression i undervisningen på de enkelte moduler, og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de undervisningsressourcer, der er tildelt de moduler som teamet er ansvarlig for. Uddannelsesteamet skal samtidig bidrage til, at understøtte realiseringen af de faglige strategier for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt samt UC Lillebælt udviklingskontrakt. Uddannelsesteamet er det naturlige forum for: Videnudvikling og videndeling indenfor uddannelsesteamets fokus. Refleksioner over og kritisk vurdering af den sundhedspolitiske- og sygeplejefaglige udvikling og de mulige konsekvenser for uddannelsen. Refleksion over og kritisk vurdering og udvikling af pædagogiske og fagdidaktiske begreber om læring. Kreative eksperimenter mhp udvikling og implementering af ny undervisning og pædagogisk praksis. Initiering af forsøgs- og udviklingsarbejde Organisatorisk læring og udvikling af nye lærerkompetencer herunder o teamkompetencer, herunder forhandlings-, beslutnings-, lærings- og formidlingskompetencer o kompetence til at balancere mellem opgaver knyttet til teamets mål, udvikling og synergi under hensyntagen til individuel opgaveløsning o nytilkomne lærere, kollegavejledning o selvledelse, mødestrukturering o diskutere hinandens undervisningspraksis, kollegial supervision Varetagelse af teamets og det enkelte teammedlems trivsel og arbejdsglæde Udvikling af en mødekultur der er præget af kvalitetsbevidst diskussion og refleksion. Teamsupervision og kollegial sparring. Initiering af tværgående initiativer som led i implementeringen af organisationens udviklingsmål og planer samt de faglige strategier for UCL Sygeplejerskeuddannelsen m.m. I maj måned prioriterer teamet det kommende års indsats og aktiviteter, og fastlægger udviklingsmål og udviklingsplaner for det kommende undervisningsår (dog ikke i 2012). Udviklingsmålene aftales med ledelsen og de indgår i den faglige strategiplan for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. 2 Innovation defineres som processen med at bringe enhver ny problemløsende ide i brug. Innovation er skabelsen, accepteringen og implementeringen af nye ideer, processer, produkter, og serviceydelser. Dette kan udfolde sig i ale dele af en organisation og det indebærer både kreativ udnyttelse og original ny opfindelse. Anvendelse og implementering er centralt for definitionen (Nielsen Innovation, new Organisation Forms and Competence Building in a Learning Perspektiv, Aalborg Universitetscenter). 11

12 Uddannelsesteamets opgaver: Et uddannelsesteam løser blandt andet følgende opgaver: Undervisningsopgaver og undervisningsrelaterede opgaver Koordinering af undervisningsaktiviteterne på udvalgte moduler Samarbejde med undervisere fra andre Uddannelsesteam der underviser på de pågældende moduler Planlægning og medvirken i gennemførelsen af de teoretiske undervisningsforløb på modulerne Planlægning og medvirken i gennemførelsen af interne og eksterne prøver på modulerne. Evaluering, dokumentation og udvikling af den faglige og pædagogiske praksis på modulerne Varetage studiestart (team 1), semesterstart på modulerne (alle teams), morgensamlinger (team 2), og dimission (team 3) Fagdidaktiske opgaver Monitorere prøveresultaterne på modulerne, og iværksætte initiativer der kan fremme de studerendes gennemførelse Ajourføre og revidere modulbeskrivelserne i henhold til standarderne ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og FOKUS-rådets anvisninger Ajourføre, udvikle og koordinere de faglige og pædagogiske indholdskomponenter i undervisningen på modulerne Udvikling og ajourføring af de kliniske undervisningsforløb der er tilknyttet de teoretiske undervisningsforløb på modulerne i samarbejde med repræsentanter fra de kliniske uddannelsessteder og den kliniske koordinator Udvikle faglige, pædagogiske og digitale læringsressourcer Samarbejde mellem undervisere og studerende Identifikation og analyse af uddannelses- og undervisningsrelevante problemstillinger. Udvikle samarbejdsformer med holdene og medvirke til udvikling af et konstruktivt samvær og læringsmiljø på holdene. Indgå aktivt i løsningen af evt. læringsproblemer på holdene og sikre fælles handlen overfor særlige udfordringer på holdene. Bidrage til og varetage tværgående holdarrangementer og tværinstitutionelle faglige og/eller sociale arrangementer for studerende Samarbejde i teamet Samarbejde om hensigtsmæssig opgaveløsning og ressourceanvendelse Foretage en hensigtsmæssig fordeling og samordning af teamets arbejdsopgaver med anvendelse af og under hensyntagen til teammedlemmernes forskellige kompetencer og den tid som teamet har til rådighed Have fokus på organisatoriske læreprocesser i forbindelse med varetagelse af opgaverne med henblik på teammedlemmernes kompetenceudvikling herunder adjunkternes lektorkvalificering Iværksætte og varetage teamsupervision og kollegial supervision med fokus på undervisning, vejledning og prøvevirksomhed Organisatoriske opgaver Dokumentation af, samt information og kommunikation om teamets virksomhed. Samarbejde med semesterplanlæggeren om udarbejdelse af modul- og semesterplaner der kan danne grundlag for skemalægningen. Samarbejde på tværs af organisationen med øvrige teams, udvalg og ledelsen, og indgå i løsningen af uløste og komplekse opgaver med stor spændvidde. Organisering 12

13 Det enkelte team fungerer i vid udstrækning som et selvstyrende team, og har dermed ansvar for at være fagligt og pædagogisk selvledende. Uddannelsesteamene organiseres i forhold til følgende moduler i grunduddannelsen: Uddannelsesteam 1 der har fokus på modul 1, 2, 3 og 4 Uddannelsesteam 2 der har fokus på modul 5, 6, 7 og 8 Uddannelsesteam 3 der har fokus på modul 9, 10, 11, 12, 13 og 14. Teamet har en faglig og pædagogisk teamleder, som understøtter såvel teamets faglige og pædagogiske selvledelse som procesledelsen i teamet. Teamlederen repræsenterer teamet i FOKUS-rådet, og varetager opgaver vedrørende teamets funktion på tværs i organisationen i samarbejde med de andre teamledere, funktionskoordinatorer og linjeledelsen. Teamlederen varetager ikke personaleledelse, og er ikke en del af linje ledelsen Teamlederens funktioner er beskrevet selvstændigt (se XXXXXXXXXXXX) Der holdes ét teammøde om måneden. Teamet tilrettelægger derudover den øvrige mødevirksomhed under hensyntagen til øvrige møder og aktiviteter i organisationen. Dagsorden og referat fra møderne offentliggøres på intranettet Teamenes sammensætning Sammensætningen skal tilgodese det bredest mulige kompetencegrundlag i teamet, således at det samlede team kan løse en væsentlig del af undervisningsopgaverne på de pågældende moduler. Teamet sammensættes ud fra følgende kriterier: At den enkelte underviser indgår i det uddannelsesteam hvor vedkommende har hovedparten af sine undervisningsopgaver. At alle undervisere med en sygeplejefaglig baggrund som udgangspunkt kan varetage undervisning, vejledning og eksamination på alle niveauer i uddannelsen. At der er et bredt kompetencegrundlag i teamet herunder en hensigtsmæssig sammensætning af teamets faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til de opgaver der skal løses. At der tilstræbes en hensigtsmæssig tværfaglig sammensætning og en hensigtsmæssig sammensætning i forhold til alder og køn. Teamenes sammensætning kan justeres. Justeringen kan både være begrundet i organisatoriske forhold som den enkelte medarbejders ønsker til egen opgaveløsning og trivsel. Det vil være hensigtsmæssigt, at denne justering sker en gang om året og i forbindelse med tildelingen af arbejdsopgaver. Justeringen skal ske under hensyntagen til de øvrige aktiviteter i organisationen. Ressourcetildeling Der tildeles tid til teamets medlemmer i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år. 7.2 Faglærerteam Formålet med faglærerteams er: At skabe en organisatorisk enhed der sætter fokus på innovation, kvalitetsudvikling af faget og undervisningen i faget, læringsmiljøet samt de studerendes kompetenceudvikling. At de enkelte faglærere samarbejder med kolleger om planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen indenfor et fag eller fagområde. 13

14 Faglærerteamet skal desuden understøtte hvordan Sygeplejerskeuddannelsens grundlagstænkning, herunder professionsbaserede læreprocesser, kan udmøntes i undervisningen. Faglærerteamet skal samtidig bidrage til, at understøtte realiseringen af de faglige strategier for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt samt UC Lillebælt udviklingskontrakt. Faglærergruppen er det naturlige forum for: Afholdelse af fagdidaktiske drøftelser. Udveksling af erfaringer fra undervisningen i faget. Videnudvikling og videndeling indenfor fagområdet. Initiering af forsøgs- og udviklingsarbejde i faget. Teamsupervision og kollegial supervision. Udvikling af tværgående initiativer som led i implementeringen af organisationens udviklingsstrategier, UC Lillebælts udviklingsmål og videncenterstrategier m.m. I maj måned fastlægger faglærerteamet udviklingsmål og udviklingsplaner for det kommende undervisningsår. Udviklingsmålene indgår som en del af de Uddannelsesteamets samlede udviklingsmål. Faglærerteamenes opgaver Faglærerteamene har blandt andet følgende opgaver: Fastlægger undervisningens mål, indhold og form i fagbeskrivelser. Evaluering, dokumentation og udvikling kvaliteten af undervisningen i faget. Udvikler undervisning, læringsaktiviteter og undervisningsmateriale. Udvikle fælles netressourcer til undervisningen i faget. Følge de studerendes gennemførelse i faget (gennemførelsesstatistik) og iværksætte initiativer der kan fremme de studerendes gennemførelse. Skaber overensstemmelse mellem kravene til studenteraktivitet i faget (omfattende undervisningslektioner, vejledning, læringsaktiviteter, opgaveløsning, studiekredsarbejde, litteraturstudier og eksamensforberedelse etc) og fagets omfang i ECTS point Samarbejder med eksterne undervisere i faget og med kliniske vejledere med henblik på koordinering af det samlede undervisningstilbud Varetager kommunikation om og formidling af faglærerteamets arbejde til den øvrige organisation Organisering Faglærerteamene organiseres i princippet i forhold til fag, fagområder (små eller nærbeslægtede fag kan eventuelt slås sammen til fagområder) og kurser (7.semester). Hver underviser indgår i 2-3 faglærerteams afhængig af antallet af undervisningsopgaver. Faglærerteamet vælger en faglærerkoordinator for et år ad gangen og under hensyntagen til den samlede opgavefordeling. Faglærerkoordinatoren har til opgave: at styre og koordinere faglærerteamets arbejdsprocesser at fungere som kontaktperson mellem faglærerteamet og ledelsen at fungere som teamets kontaktperson til udvalg, projektgrupper og funktionsområder i organisationen. Faglærerteamet fastlægger selv en forretningsorden og aftaler selv møder efter behov. Referat fra møderne offentliggøres på opslagstavlen. Ressourcetildeling 14

15 Der tildeles tid til opgaven i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år. Faglærerteamet kan efter aftale med eller på foranledning af ledelsen blive etableret som midlertidigt projektteam, hvis der er behov for en særlig indsats, og derved få tilført flere ressourcer, herunder timer eller økonomiske midler til projektarbejdet. 7.3 Projektteam Udviklingsarbejde skal projektorganiseres og løses af projektteam. Det handler om team, som midlertidigt løser større opgaver for internt ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle organisationen eller ved UC Lillebælt, og som opløses efter endt opgaveløsning. Projektteams kan bestå af eksisterende teams i organisationen der får uddelegeret en specifik projektopgave eller projektteamet kan sammensættes på tværs af de eksisterende teams og funktionsområder. Projektteamets arbejde vil fremgå af et konkret kommissorium. 7.4 Projektorganiseret udviklingsarbejde Projektarbejder er sammensatte udviklings- og forandringsopgaver, der skal levere resultater og nytænkning på flere forskellige områder i Sygeplejerskeuddannelsen. Det kan være forandringer af organisationen, samt nye tiltag i forhold til undervisningsforhold eller til eksterne interessenter f de studerende, patienterne og klinisk praksis. Projektarbejder kan også føre til nye processer og kan forandre de holdninger, som personerne i organisationen har til et projekts opgaver og resultater. Ideen er at få organisationen og mennesker til at tænke nyt om f sygeplejerskeuddannelsen eller de studerendes studieforhold og få det nye implementeret i organisationen og i klinisk undervisning. Gennem implementering af projekters resultater lærer organisationens medlemmer nyt og er motiveret for at implementere det nye i deres daglige arbejdsliv. Projektarbejder skal centreres om problemstillinger og muligheder, der er vigtige i organisationen og uddannelsen. Et projekts berettigelse ligger i, at det på en eller anden måde sætter organisationen i stand til at realisere formålet i projektbeskrivelsen og udføre de opgaver, der udspringer af projektarbejdet. Der kan indgå studerende i projekter som projektmedarbejdere, når det vurderes at være udbytterigt for et projekt og de studerende. Ledelsen har følgende opgaver Fastlægge de overordnede rammer indenfor hvilke, der gennemføres projektarbejder Samordne organisationens igangværende og implementerede projekter samt påtænkte projekter Udstikke ideer og opgaver, der skal projektorganiseres Godkende eller afvise projekter, som enkeltpersoner, teams eller udvalg ønsker at gennemføre Beslutte et projekts interne forankring i sygeplejerskeuddannelsen samt evt. forankring i en udviklingsklynge Udarbejde kommissorier for de enkelte projekter i samarbejde med det interne udvalg, der er nedsat som styregruppe for et projekt 15

16 Nedsætte og udpege en styregruppe Tildele ressourcer til projekter Frigøre personer til projektarbejder, fordele opgaver og udpege projektleder Fastsætte tidsperioden for projektet og beslutte dato for afslutning Holde sig orienteret om projekters forløb gennem information fra interne udvalg og teams Godkende projektbeskrivelser i samarbejde med interne udvalg og projektlederen Drøfte og beslutte om der skal tilknyttes ekstern vejledning og eller forskningstilknytning til et projekt. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen udarbejdes ifølge skabelon til projektbeskrivelse fra UCL og i overensstemmelse med det udleverede kommissorium. Projektbeskrivelsen skal afleveres ifølge den aftalte tidsplan til den styregruppe, hvor projektet er forankret. Styregruppe Ved større projekter kan der etableres en styregruppe. En styregruppe kan eksempelvis sammensættes af interne og eksterne ressourcepersoner, eller udgøres af Det lokale uddannelsesforum for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, FOKUS-Rådet eller et uddannelses-/ funktionsteams. Styregruppen varetager opgaverne med reference til ledelsen. Formålet med at forankre et projekt i en styregruppe er at medvirke til, at projektet lever og kan bidrage til de ønskede forandringer i organisationen eller uddannelsen. I samarbejde mellem projektleder og styregruppe skal et projekts konsekvenser og muligheder for organisationen og uddannelsen diskuteres både inden projektstart, og mens projektet gennemføres. Styregruppen skal ligeledes påtage sig opgaven med at udbrede kendskabet i hele organisationen til et projekts fremdrift og resultater ved f at sikre, at projekter og dele af projekter præsenteres og drøftes på møder f på Pædagogisk forum, og er kendt i UCL. Styregruppen har følgende opgaver Ansvaret for projektet på det overordnede plan Medvirker til og beslutter i samarbejde med projektlederen eventuelle ændringer ud fra projektbeskrivelsen undervejs i projektforløbet Tilstræber at være diskussionspartner undervejs for projektlederen gennem projektperioden Arrangerer møder med projektleder evt. projektmedarbejderne og drøfter: de overordnede ideer og kommissoriet for projektet projektets fremdrift og problemer afslutning af projektet og implementering opfølgning f hvordan projektet kan /har bidraget til vedvarende forandringer inden for projektets formål Godkender projektbeskrivelsen, arbejdsfordelingen og ressourceanvendelse i samarbejde med ledelsen Medvirker til, at alle i organisationen får kendskab til projektets forløb Følger med i projektets fremdrift i samarbejde med projektlederen Bidrager til at finde løsninger, hvis der opstår store problemer undervejs Sikrer at der sker afrapportering på f Pædagogisk forum og i andre relevante fora Ansvaret for at medvirke til, at nye resultater, opnået gennem projektarbejder implementeres i uddannelsen eller i organisationen. 16

17 Projektlederen Projektlederen for et projekt udpeges af ledelsen ofte i et samarbejde med styregruppen. Projektlederen er den daglige leder af projektet. Projektlederen organiserer arbejdet internt i projektet. Det tilstræbes, at projektlederen har kendskab til projektledelse og organisering eller tilbydes kompetenceudvikling i dette. Projektlederen har følgende opgaver Drøfter ideen til et projekt med ledelsen Udarbejder projektbeskrivelse Arrangerer møder i projektet Planlægger, organiserer, koordinerer og gennemfører projektet samt følger op på opgaver i projektet Sikrer projektets fremdrift og overholder tidsrammer for projektets faser Aftaler møder med styregruppen og giver realistisk billede af her og nu-situationen i projektet succeser og problemer fremstilles Tager hånd om både sagen og projektmedarbejderne Motiverer, delegerer og følger op samt giver tilbagemelding til projektmedarbejdere Skaber person- og sagsfællesskab i projektgruppen Skaber synlighed og interesse for projektet i hele organisationen i samarbejde med styregruppen - taler projektets sag Implementerer projektet i samarbejde med projektgruppen Informerer styregruppen, når faser i projektet afsluttes og en ny fase går i gang Formidler projektets fund og resultater i samarbejde med styregruppen Afrapporterer projektets fund i organisationen og i andre relevante fora i samarbejde med styregruppen Fremtidssikrer projektet. Projektgruppen Projektgruppen består af projektmedarbejderne, der arbejder i tæt tilknytning til projektlederen. Projektmedarbejderne udpeges af ledelsen. Gruppen refererer til projektlederen. Projektgruppen har følgende opgaver Forestår det daglige arbejde i projektets faser Skal kunne vurdere og informere projektlederen og organisationen om dele af projektet og projektets muligheder for at lykkes Deltager i fremlæggelser på Pædagogisk forum og andre relevante fora Skal tale projektets sag i organisationen Skal arbejde engageret for implementering og skal medvirke til, at projektet realiseres i organisationens daglige praksis. Projektvejledning Der kan indgå både intern og ekstern vejledning i et projektforløb. Mulighederne og omfang drøftes mellem projektleder og styregruppe, der inddrager ledelsen i beslutningstagen. Vejledningen kan være fagspecifik eller omfatte metodisk vejledning i projektet. Der er mulighed for at inddrage vejledning fra forskningsmiljøer. 17

18 Der indgives kort skriftlig ansøgning om vejledningens form, omfang og der fremsendes gerne ønske om, hvem projektet kunne foreslå som vejleder. Ansøgning sendes til styregruppen, der beslutter dette sammen med ledelsen. Referencegruppe Ledelsen og styregruppen beslutter, om der er behov for en referencegruppe, og hvordan denne skal sammensættes. Styregruppen og ledelsen har kontakten til referencegruppen. Referencegruppen har følgende opgaver Giver accept af projektets proces og resultat Bidrager med faglig viden og sparring Synliggør vigtige interessenter i projektet Fungerer som ambassadører for projektet i egen organisation og i andre relevante fora. 18

19 8. Tværgående funktionsteam 8.1 Studievejlederteamet Formål Det overordnede formål for studievejlederteamet er, at de studerende gennemfører studiet på den normerede studietid og kvalificerer sig til at deltage i samfundslivet og varetage professionen sygepleje. Formålet er ligeledes at hjælpe de studerende til at håndtere uddannelsesproblemer og udvikle nye handlemuligheder i relation til studieforløbet. Teamet skal samtidig bidrage til at understøtte realiseringen af de faglige strategier for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt samt UC Lillebælts udviklingskontrakt. I maj måned fastlægger teamet udviklingsmål og udviklingsplaner for det kommende undervisningsår.. Udviklingsmålene aftales med ledelsen og de indgår i den faglige strategiplan for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Ansvars- og kompetenceområder Studievejlederkompetencer udvikles gennem uddannelse, erfaringsdannelse og gennem samspillet med de vejledningssøgende. Kompetencerne opbygges desuden gennem samspillet i teamet. Ansvarsområderne omfatter etisk og juridisk ansvar som: Indsigt i den gældende lovgivning, viden om tavshedspligt og oplysningspligt Uddannelse og deltagelse i udviklingen af studievejledningen gennem kursus- og mødeaktiviteter Bevidsthed om studievejledningens muligheder og grænser Samtale med de studerende om rettigheder og forpligtelser, når de opsøger studievejledning At tilstræbe, at de vejledningssøgende lærer at arbejde hen imod autonomi til at forvalte egen studiesituation At der skabes fortrolighed i vejledningen, når samtalen lægger op til dette. Studievejledningen omfatter vejledningskompetencer som f: at være nærværende, åben, omsorgsfuld og støttende i vejledningen, og derved indbyde den vejledningssøgende til at fremlægge sit problem. at skabe relation mellem den vejledningssøgende og studievejlederen, og at relationen ophører, når vejledningsforløbet er afsluttet at gennemskue de studerendes studieproblemer og medvirke til at fremstille de bedst egnede beslutningsgrundlag baseret på viden og forståelse for den vejledningssøgendes muligheder og ressourcer at vurdere ud fra en bevidsthed om, at der er mange virkeligheder og derfor mange handlemåder at kunne kommunikere, som det vigtigste værktøj i mødet med de vejledningssøgende at skabe rammer, evne til at være nytænkende og bringe relevante, præcise og realistiske udsagn ind i vejledningen. at iværksætte nye uddannelsesplaner. Studievejlederteamet er det naturlige forum for: Videnudvikling om studievejledning Teamsupervision og kollegial supervision Udarbejdelse af undersøgelser om f gennemførelse, fastholdelse og frafald, og at reagere på resultater Nytænkning om profilering af sygeplejerskeuddannelsen Udvikling af studievejledningen i samarbejde med øvrige studievejledere i UCL. 19

20 Udvikling af tværgående initiativer som led i implementeringen af organisationens udviklingsstrategier, UC Lillebælts udviklingsmål og videncenterstrategier m.m.-. Studievejlederteamets opgaver Kontakt til studerende, hold og undervisere Individuelle vejledningsforløb, internt og eksternt Sagsbehandling Eksamensplanlægning Vejledning til studerende med særlige behov eller uddannelsesforløb Rekruttering til sygeplejestudiet, herunder optagelse PR arbejde og rekruttering Ekstern samarbejde, f erhvervspraktik og brobygning Dokumentationsmaterialer og undersøgelser vedr. gennemførelse m.m. Organisering Der afholdes 11 ordinære møder i teamet. Studievejlederne deltager i alle møder. Teamet er sammensat af studievejledere og studieadministrativt personale Det studieadministrative personale deltager, når dagsordenspunkterne vedrører deres arbejdsområder. Dagsorden udsendes til studievejlederne, det studieadministrative personale og til ledelsen. Alle Studentermedarbejderne indkaldes til møderne efter behov. Pr er der ansat en studentervejleder med ansættelsesnorm på 20 timer pr måned og i 9 måneder pr. år. Ved behov kan studentervejlederen varetage timer ud over de 20. Disse aflønnes efter alm takst til studerende. Der udarbejdes funktionsbeskrivelse mv til dette. Der kan afholdes to årlige heldagsmøder, hvor studievejlederne og det studieadministrative personale deltager. På disse møder arbejdes der fortrinsvis med udviklingen af studievejledningen. Studievejlederteamet refererer til studierektor. Ressourcetildeling Der tildeles tid til funktionen i henhold til gældende lokalaftale, som også giver mulighed for tilførsel af ressourcer til specielle opgaver, særlige indsatser eller projekter. Akkorden justeres en gang årligt i forbindelse med fastlæggelse af den faglige strategiplan for det kommende år. Der ydes funktionstillæg i henhold til gældende forhåndsaftale. 8.2 Det internationale team Formål Det internationale team har til formål at varetage et funktionsområde med fokus på at initiere, planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, som kan fremme internationalisering af sygeplejerskeuddannelsen ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, herunder både studenter- og lærerudveksling, internationalt netværksarbejde og Internationalization at Home. Det internationale team er det naturlige forum for Videnudvikling og videndeling inden for teamets fokus Refleksioner over den internationale udvikling inden for sundheds- og uddannelsesområdet og de mulige konsekvenser for sygeplejerskeuddannelsen Initiering af internationalt innovations- og udviklingsarbejde 20

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Virksomhedsaftale 2010

Virksomhedsaftale 2010 Virksomhedsaftale 2010 indgået mellem og Byrådet Virksomhed: Adresse: Leder: Område: Brederødvej 40, 3300 Frederiksværk Christina Helverskov Langhoff Skole og Undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Aftalens dækningsområde: Lokal aftalen omfatter medarbejdere ansat på LC- og AC-overenskomst i Videncentre, Enheder og Programmer ved CVU København & Nordsjælland,

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere