Kvalitetsbeskrivelse med vejledning

Transkript

1 med vejledning

2 Indholdsfortegnelse Vejledning til... 2 i database... 2 Basisoplysninger... 2 Selve kvalitetsbeskrivelsen... 4 Udfyldning af n... 4 Bilag... 5 Bilagsliste... 5 Der er hjælp at hente Kriterium 1: Værdigrundlag... 9 Kriterium 2: Ledelse og strategi Kriterium 3: Viden og kompetence Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser Kriterium 5: Planer og dokumentation Kriterium 6: Sundhed Kriterium 7: Samarbejde med borgere og pårørende Kriterium 8: Ind- og udflytning Kriterium 9: Magtanvendelse, vold og forebyggelse Bilagsliste

3 Vejledning til n er centrets og tilbuddets præsentation af eget arbejde med udgangspunkt i de ni kriterier i Kvalitetsmodellen. n er bygget op på samme måde som Kvalitetsmodellen med felter til det, der skal produceres, hvem der skal inddrages osv. i database n skal skrives ind i en database, som I vil blive præsenteret for på workshoppen om kvalitetsmodellen og kvalitetsbeskrivelsen den 20. februar Denne skabelon skal således alene betragtes som et hjælperedskab til udarbejdelse af kvalitetsbeskrivelsen. I kan vælge at arbejde med denne skabelon og efterfølgende kopier jeres beskrivelser ind i databasen, da det er præcist de samme oplysninger og beskrivelser, der skal fremgå - eller I kan vælge at arbejde direkte i databasen, der er klar den 25. februar. Basisoplysninger På første side i skabelonen skal center og tilbud indføre basisoplysninger om tilbuddet og centeret. Det skal blandt andet anføres, hvilken paragraf i serviceloven (SEL) der er hjemmel for tilbuddet/de enkelte afdelinger, og er der sket væsentlige ændringer af organisatorisk art skal det også anføres. Det er også på første side, at tilbudsleder og centerchef underskriver kvalitetsbeskrivelsen. Center Centerets adresse Center for Misbrugsbehandling og Pleje Rådhuspladsen 77, København V. Eventuel hjemmesideadresse Navn på centerchef Tina Wils Antal tilbud i centeret inkl. Navne 12 Alkoholenhederne Specialinstitutionen Forchammersvej Flinterupgård E-huset Den ambulante Behandling Hotellet Netværket Valmuen Plejekollektiverne Fristedet Tilbud Tilbuddets adresse Thoravej København N.V. Eventuel hjemmesideadresse Navn på tilbudsleder Katrine Nordbjærg Thomasen Afdelinger i tilbuddet inkl. navne og juridisk grundlag (SEL 66, 85, 101, 107, 108, 109, 110) Der er to afdelinger hhv stofafdelingen og alkoholafdelingen. Vi er et tilbud iht. Servicelovens 101. Alkoholafdelingen har projektstatus med afslutning

4 Kollektivet Familieambulatoriet Thoravej Oplysninger om tilbuddet Målgruppeområde (handicap, psykiatri, udsatte eller børn med handicap) Udsatte Antal borgere fordelt på afdelinger Normering på 75 brugere i stofmisbrugsbehandling Antal medarbejdere fordelt på faggrupper Vi er 12 medarbejdere i stofafdelingen: og 20 i alkoholbehandling. 1 Stedfortræder/afdelingsleder (pædagog) 3 Socialrådgivere 2 psykologer 4 pædagoger + 17 løse pædagogtimer. 2 sygeplejersker Læge 1 dag ugentligt (torsdag) samt 1 times telefontid (mandag, tirsdag, onsdag og fredag) Vi er 4 medarbejdere i alkoholafdelingen: 1 socialrådgiver 1 psykolog 1 pædagog Lægekonsulent 3 timer ugentlig Derudover er der en deltidsansat rengøringsassistent samt en gårdmand få timer ugentligt. 3 timer om uger kommer der en pædagog, der sammen med brugerne passer akvarierne og laver div. grønne opgaver i gården. Samlet antal borgere I perioder er antallet af indskrevne brugere over normeringen. Gravide stofmisbrugere og alkoholikere indskrives uafhængigt om, vi har venteliste eller ej. Samlet antal medarbejdere 18 Eventuelle ændringer på tilbuddet indenfor det seneste år af relevans for audit (eksempelvis nyoprettede/sammenlagte afdelinger, udskiftning i ledelsen mv.) I efteråret 2012 blev vi uden leder i 2 ½ måned. Stedfortræderen blev konstitueret leder f.t. 1/ / Ny leder ansat fra d. 1/ Dato: Underskrift centerleder Dato Underskrift tilbudsleder 3

5 Selve kvalitetsbeskrivelsen For hvert kriterium er der tre rubrikker pr. kvalitetskrav: En rubrik, hvor selve kravet er formuleret, (som i kvalitetsmodellen), en tom rubrik, hvor center og/eller tilbuddet beskriver, hvordan man lever op til det pågældende kvalitetskrav og en rubrik, hvor der henvises til bilag, der skal belyse og dokumentere arbejdet i forhold til kravet. Udfyldning af n Det er vigtigt, at centeret og tilbuddet prioriterer, hvilke oplysninger og bilag der er nødvendige for at beskrive, hvordan man lever op til kvalitetsmodellen. Husk at ansøgningen skal være overskuelig og let at læse. Hvis beskrivelsen og bilagene giver et let forståeligt billede af arbejdet inden for de forskellige kriterier, får auditor et godt overblik og indtryk af kvalitetsudviklingsarbejdet og praksis i tilbuddet. Hvis der i kvalitetskravet efterspørges et produkt, (en procedure, et dokument eller en politik) forventes det, at der i skabelonen anføres hovedpointer fra det efterspurgte produkt. Det skal kort beskrives, hvordan og af hvem det er udarbejdet. Det vurderes, om det er relevant at vedlægge selve produktet eller uddrag af det som bilag. Ofte vil det være nok at skrive, at det findes. Auditor vil så muligvis anmode om at se det under audit. Hvis der i kvalitetskravet efterspørges en handling, forventes det, at der i skabelonen anføres, hvordan man har handlet for at leve op til kvalitetskravet. Her skal det ligeledes overvejes, om der er bilag, der belyser eller dokumenterer handlingen. Og om et sådant bilag skal vedlægges helt eller delvist (se afsnit om bilag), eller om det blot skal nævnes, så auditor kan anmode om at se det under audit. 4

6 Bilag Bilag kan være det produkt, der stilles krav om i kvalitetsmodellen. Det kan også være fotos, der dokumenterer en proces eller aktivitet, en pjece, der belyser hvordan der arbejdes med formidling, et mødereferat eller en dagsorden der dokumenterer, at man har diskuteret et bestemt emne. Det er ikke nødvendigt, at vedhæfte alt det materiale, der belyser arbejdet med kriteriet. Man kan vælge uddrag af dokumentation eller blot skrive, at der findes yderligere dokumentation for arbejdet. Auditor vil så kunne anmode om at få dokumentationen at se i forbindelse med audit. For at give læseren mulighed for nemt at finde frem til, hvilke bilag der understøtter hvilke dele af kvalitetsbeskrivelsen, er det vigtigt at bilagene er nummererede, og at bilagene anføres under hvert kriterium i kvalitetsbeskrivelsen med både nummer og titel. For at sikre, at man kan tilføje et bilag undervejs uden at skulle ændre nummereringen af alle andre bilag, og for at der kan henvises til et bilag flere gange uden, at det skal have flere numre forslås følgende metode til nummerering: De vedlagte bilag gives et nummer for det kriterium, hvor de første gang vedlægges. Sammen med kriterienummeret gives de et fortløbende nummer, der fortæller hvilket bilag af de måske flere vedlagte bilag indenfor det samme kriterium, der er tale om. Det første bilag, der henvises til i kriterium 1 nummereres således: K.1.1, herefter følger titlen på bilaget. Det tredje bilag, der henvises til under kriterium 2 skal nummereres: K.2.3, titel. Hvis der henvises til det samme bilag under flere kriterier, anvendes det nummer bilaget fik tildelt første gang det blev nævnt. Man skal altså ikke give det samme bilag flere numre - også selvom det måske belyser krav fra flere kriterier. Det andet bilag fra kriterium 4, K 4.2, titel, benævnes altså også K.4.2 hvis der igen henvises til det under kriterium 5 som 1. Bilagsliste Bagerst i kvalitetsbeskrivelsen findes en oversigtsliste, hvor alle bilag kan anføres. Bilagslisten er alene et redskab til jeres forberedelse. Bilagene skal uploades i databasen sammen med jeres kvalitetsbeskrivelse. I venstre kolonne skrives bilagsnummeret: K1.1., K1.2. og K2.1., K2.2., K2.3. og så videre. I midten skrives bilagets titel. I højre kolonne sættes der et kryds, hvis bilaget har et andet format end tekst (billedfil eller lignende). Auditorerne kan på den måde være forberedt på, om de skal bruge tid på at gennemgå billedfiler, film eller andet materiale i forbindelse med forberedelsen af audit. Bilagslisten fungerer som forside til den samlede bunke af bilag, som er vedhæftet til kvalitetsbeskrivelsen. 5

7 Der er hjælp at hente DU-kontoret er grundigt indført i akkrediteringsprocessen og -materialet og kan vejlede, hvis der er spørgsmål til arbejdet med kriterierne. På samme måde er det DU-kontoret, der følger op på auditrapporten og understøtter den kvalitetsudvikling, som rapporten peger på som nødvendig. Akkrediteringssekretariatet står til rådighed med vejledning i forhold til, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan arbejde med kvalitetsmodellen og kvalitetsbeskrivelsen. Vejledning i forhold til processen og forståelse af redskaberne kan således fås i akkrediteringssekretariatet. Kontaktoplysninger på medarbejdere i sekretariatet kan findes på kk.net og bagerst i kvalitetsmodellen. 6

8 Center Centerets adresse Center for Misbrugsbehandling og Pleje Rådhuspladsen 77, København V. Eventuel hjemmesideadresse Navn på centerchef Tina Wils Antal tilbud i centeret inkl. Navne 12 Alkoholenhederne Specialinstitutionen Forchammersvej Flinterupgård E-huset Den ambulante Behandling Hotellet Netværket Valmuen Plejekollektiverne Fristedet Kollektivet Familieambulatoriet Thoravej Tilbud Tilbuddets adresse Thoravej København N.V. Eventuel hjemmesideadresse Navn på tilbudsleder Katrine Nordbjærg Thomasen Afdelinger i tilbuddet inkl. navne og juridisk grundlag (SEL 66, 85, 101, 107, 108, 109, 110) Der er to afdelinger hhv stofafdelingen og alkoholafdelingen. Vi er et tilbud iht. Servicelovens 101. Alkoholafdelingen har projektstatus med afslutning Oplysninger om tilbuddet Målgruppeområde (handicap, psykiatri, udsatte eller børn med handicap) Udsatte Antal borgere fordelt på afdelinger Normering på 75 brugere i stofmisbrugsbehandling Antal medarbejdere fordelt på faggrupper Vi er 12 medarbejdere i stofafdelingen: og 20 i alkoholbehandling. 1 Stedfortræder/afdelingsleder (pædagog) 3 Socialrådgivere 2 psykologer 4 pædagoger + 17 løse pædagogtimer. 2 sygeplejersker Lægekonsulent en dag ugentligt Vi er 4 medarbejdere i alkoholafdelingen: 1 socialrådgiver 1 psykolog 1 pædagog 7

9 Lægekonsulent 3 timer ugentlig Derudover er der en deltidsansat rengøringsassistent samt en gårdmand få timer ugentligt. 3 timer om uger kommer der en pædagog, der sammen med brugerne passer akvarierne og laver div. grønne opgaver i gården. Samlet antal borgere I perioder er antallet af indskrevne brugere over normeringen. Gravide stofmisbrugere og alkoholikere indskrives uafhængigt om, vi har venteliste eller ej. Samlet antal medarbejdere 18 Eventuelle ændringer på tilbuddet indenfor det seneste år af relevans for audit (eksempelvis nyoprettede/sammenlagte afdelinger, udskiftning i ledelsen mv.) I efteråret 2012 blev vi uden leder i 2 ½ måned. Stedfortræderen blev konstitueret leder f.t. 1/ / Ny leder ansat fra d. 1/ Dato: Underskrift centerleder Dato Underskrift tilbudsleder 8

10 Kriterium 1: Værdigrundlag Produkt / handling 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan Københavns Kommunes værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. 2. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan organisationens værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. Arbejdet skal være foreneligt med Københavns Kommunes værdigrundlag samt mål og værdier for Socialforvaltningen arbejde. 1. Værdierne respekt, ligeværdighed, tillid og dialog er grundlæggende for samarbejdet med brugerne på Thoravej. Vi bestræber os på at værdierne er allestedsnærværende i al behandling. Vi kvalificerer løbende vores tilgange, metoder og dokumentation med det formål at sikre, at brugernes oplevelser af behandlingen på Thoravej er i overensstemmelse med Københavns Kommunes værdigrundlag. Respekt for det enkelte menneske er essentielt for at kunne indgå i en behandlingsrelation, hvor brugeren oplever behandlingen som meningsfuld. Københavns Kommunes værdigrundlag CfMPs værdigrundlag Alle brugere tilbydes og inddrages i udarbejdelsen af deres individuelle behandlingsplan og i dialogen om deres individuelle Forandringskompas. Der sendes ikke en skriftlig information om brugeren ud af huset, eksempelvis en underretning til Børnefamiliecenter København (BFCK), uden brugeren er orienteret herom og har haft mulighed for at læse, kommentere og forholde sig til årsagen til skrivelsen. Har underretningen en særlig bekymrende karakter og er det ikke muligt, at tale med brugeren herom inden for en kort frist, vil relevant information videregives til BFCK. Alle brugere er informeret om denne praksis ved indskrivningsmødet, Thoravejs brochure (under udarbejdelse) og løbende i deres behandling på Thoravej. Alle brugere bliver informeret ved indskrivningsmødet om deres mulighed for at søge aktindsigt og om betingelserne og rammerne for at være indskrevet på Thoravej. Vi er i gang med at udarbejder en brochure som alle brugere vil få til deres indskrivningssamtale og den vil ligeledes være tilgængelig i stuen. Ligeværdighed i mødet med et andet menneske er fundamentet for, at en bæredygtig forandring i behandlingen kan finde sted. De aftaler der indgås mellem bruger og behandlere er i overensstemmelse med brugerens ønsker i forhold til individuelle mål med at være på Thoravej. Aftaler og målsætninger vil fremgå af brugerens behandlingsplan og de kan løbende ændres i dialog med brugeren. Det er brugeren, som er ansvarlig for de aftaler, der indgås mellem bruger og behandler. Hvis en bruger handler modstridende i forhold til indgåede aftaler, vil brugeren blive oplyst herom, og om de konsekvenser brugerens handlinger måtte have. Det kan eksempelvis medføre underretning til BCFK, dagligt fremmøde eller kontakt til den sociale døgnvagt, hvis handlingerne har bekymrende 9

11 konsekvenser for brugerens barn/børn. Tillid til at livets glæder og sorger kan rummes og respekteres i relationen mellem bruger og behandlere er essentielt for at det enkelte menneske kan lykkedes med det hele liv. Det kræver et dybere kendskab, gennem tillidsfulde samtaler, til den enkelte brugers motivation for behandling og forudsætninger for at kunne lykkedes med sin behandling på Thoravej. Det er ikke alle brugere der kan profitere af den psykosociale behandling, eksempelvis grundet psykiske lidelser og stort sidemisbrug. Det er vigtigt, at brugeren og behandlere løbende er i dialog og forventningsafstemmer behandlingens progression og relevans. Dialogen mellem bruger og medarbejder skal være respektfuld og ligeværdig for begge parter. Den professionelle relation mellem bruger og behandler skal bygge på respektfuld og ligeværdig dialog for at sikre, at behandlingen er meningsfuld for brugeren. Det er behandlernes ansvar at dialogen med brugeren er meningsfuld for brugeren og at brugeren oplever sig inddraget og respekteret for sine meninger og følelser. Alle brugere bliver mødt individuelt og har en individuel behandlingsplan. Det er brugeren, i dialog med sin behandler, der træffer beslutninger i eget liv. 2. Ikke relevant. Inddragelse 3. Medarbejdere, for hvem det er relevant, er inddraget i drøftelser om, hvordan områdets værdigrundlag (se krav 1 eller 2) afspejler sig i samarbejdet med borgeren. 4. Der tages i arbejdet med værdigrundlaget stilling til, om andre bør medinddrages (for eksempel borgere og/eller pårørende). 10

12 3. Medarbejderne og ledelsen drøfter løbende de værdibaserede dilemmaer og overvejelser, der opstår i relationsarbejdet med brugerne. På personalemøder bliver en særlig vanskelig sag eller situation diskuteret og heraf uddrages læring af hvordan vi fremadrettet kan og skal håndtere lignende situationer. Det kan eksempelvis være en bruger, hvis misbrug og adfærd har en sådan karakter, at vi ikke finder det ansvarligt at brugeren opholder sig på Thoravej. Det er vores ansvar, at denne formidling sker i respekt overfor brugeren også selvom brugerens reaktion ikke er respektfuld over for vores arbejde. I sådan en situation har vi erfaring for, at den medarbejder, som brugeren har en særlig tillidsfuld relation til, vil deltage i samtalen. På vores temadag den 22. oktober drøftede den samlede personalegruppe etiske dilemmaer, som typisk optræder i det daglige arbejde. Punktet særligt vanskelige sager er altid på dagsordenen til personalemøder. Der kan fremvises referater samt dagsorden og cases fra temadagen. 4. På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at inddrage brugerne i processen om udarbejdelsen af værdigrundlaget. På personalemødet den vil vi drøfte hvordan Værdigrundlaget skal være tilgængeligt for brugerne, eksempelvis på opslagstavlen i stuen eller i vores brochure(under udarbejdelse). På formaliseret vis afholder vi fællesmøde med brugerne hver 2. uge. Formålet med fællesmøderne er, at brugerne og medarbejdere kan drøfte hvordan det går og hvad der skal gøres anderledes. Brugerne har mulighed for at komme med forslag til forbedringer både behandlingsmæssigt, indretning af huset og brugen af de fysiske rammer. Referater fra fællesmøderne er tilgængelige i mappen i stuen. Formidling 5. Medarbejderne, for hvem det er relevant, kender værdiggrundlaget og beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende i det daglige arbejde. 6. Værdigrundlaget og beskrivelsen er tilgængeligt for borgerne. 7. Københavns Kommunes Værdigrundlag, og eventuelt den lokale beskrivelse af hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende, er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. 8. Organisationens værdigrundlag er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. 11

13 5. Alle medarbejdere deltog i temadagen den 22. oktober. Værdigrundlaget drøftes på personalemøde den 6. november Vi påtænker at revidere for introduktion for nye medarbejdere og dermed også heri referere til vores værdigrundlag. Der kan fremvises dagsorden for temadag den 22. oktober og dagsorden for personalemøde den 6. november Se besvarelse K Vi refererer til Københavns Kommunes værdigrundlag på Tilbudsportalen. 8. Ikke relevant. 12

14 Genfindelse 9. Værdierne afspejles i det daglige arbejde - herunder i medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. 10. Der er skabt rammer for, at medarbejderne løbende kan drøfte og reflektere over værdier og etik i det daglige arbejde. 9. Københavns Kommunes værdigrundlag kan genfindes i samarbejdet med brugere og deres familie/pårørende. Se beskrivelsen af hvordan værdierne er handlingsanvisende for samarbejdet med den enkelte bruger. Se K Vi holder personalemøde for den samlede medarbejdergruppe hver 14. dag, her er der blandt andet to faste punkter på dagsorden særlige vanskelige sager og kaos tilbage til orden. Her drøftes de dilemmaer, som løbende optræder i samarbejdet med brugeren, eksempelvis når en bruger handler i modstrid med indgåede aftaler og brugeren ikke ønsker at indgå i behandlingen på de præmisser, der er til rådighed på Thoravej uagtet de konsekvenser det måtte have. Hvordan kan vi som medarbejdere rumme en bruger, der ikke vil imødekomme rammerne for behandling hvad skal konsekvenserne være? Medarbejderne arbejder i tværfaglige team og på deres teammøder kan de enkelte faggrupper byde ind med netop deres viden om og erfaringer med at håndtere en problemstilling. Referater og dagsordner fra personalemøder kan fremvises. Opfølgning 11. Beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde revideres ved behov, dog minimum hvert andet år. 11. Værdigrundlaget vil blive revideret ultimo 2014 på enten temadag eller personalemøde. Dette vil fremgå af årshjulet for 2014 der udarbejdes december 2013 af ledelsen. 13

15 Kriterium 2: Ledelse og strategi Produkt / handling 1. Centeret har udarbejdet en strategi, der lever op til konceptet for centerstrategier, med særlig fokus på: a. De politiske pejlemærker. b. Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde. c. At ledelse og samarbejde i centeret skal baseres på tillid, og understøtter sammenhængskraft i centeret og forvaltningen. d. Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet. 1. (a, b, c og d) Bilag Der er udarbejdet en centerstrategi. Se bilag K.2. 1 a b c d denne wordmodel kan ikke rumme hele teksten, derfor i bilag. Centerudviklingsstrategi Bilag K.1. 2 a b c d Inddragelse 2. Centerledelsen definerer hvilke dele af strategien, der er relevante for de enkelte tilbud. 3. Tilbudslederen omsætter i dialog med medarbejderne de relevante dele af centerets strategi til lokale initiativer borgerne inddrages, hvor det giver mening. 4. DU chefen inddrages i valg og godkendelse af de overordnede mål i centerets strategi. 2. Centerledelsen har udarbejdet en centerstrategi der involverer alle tilbud i centret. I forhold til centrets arbejde med pejlemærkerne er det dog i overvejende grad Alkoholenhederne der er sat fokus på. Det er tilbudslederne der i dialog med centerchefen tilpasser de overordnede linjer i strategien til lokale initiativer. 14

16 3. Det er en ny strategi, derfor er nedenstående initiativer taget på baggrund af udkastet til strategien, som blandt andet AfdelingsMED og tilbuddene, herunder også Thoravej, har været mulighed for at bidrage til. Det er særligt Thoravejs AfdelingsMEDs repræsentant, der har inddraget og formidlet strategien til medarbejdergruppen på mail og på personalemøder. Strategien tager blandt andet udgangspunkt i implementeringen af forvaltningens styrings- dokumentationsredskaber og hvorledes alle medarbejdere, hvor det er relevant, bliver bekendt hermed, så brugeren vil opleve redskaberne, som en styrkelse af deres behandling. Planlægningen af implementering af særligt CSC blev påbegyndt sommeren 2013, hvor to medarbejdere fra Thoravej (Marianne Raun og Katrine Østrup), deltog i arbejdsgruppen vedr. udarbejdelsen af arbejdsgangene i CSC. CSC der er udpeget 2 medarbejdere, som skal være CSC superbrugere. Den ene med fokus på den socialfaglige del, socialrådgiver Katrine Østrup, og den anden er Heidi Frederiksen, sygeplejerske, med fokus på den sundhedsfaglige modul. Der har været udarbejdet en implementeringsplan af CSC på Thoravej for den samlede medarbejdergruppe, desværre udskød CSC implementeringen på ubestemt tid, da særligt medicinmodulet ikke fungere. Forandringskompas undervisning af den nye misbrugskompas ved udviklingskonsulent Lene Lauter Bay den kl for den samlede medarbejdergruppe. 1. oktober blev der etableret ny teamstruktur, hvilket betyder at nogle brugere og medarbejdere skal i gang med at etablere nye samarbejdsrelationer. Det kan være med til at forsinke målsætningen om at alle brugere med årets udgang har et forandringskompas. På personalemødet den 23. oktober blev blåt og gult team bedt om at lave en status og en plan for hvornår alle brugere har et forandringskompas og en behandlingsplan. Akkreditering hvad er akkreditering? Den proces gik i gang efter sommerferien På personalemødet den 25. september deltog centrets akkrediteringskoordinator Jesper Langkjær og han fortalte om formålet og baggrunden for akkrediteringen. Den 1. oktober afholdte vi temadag med udgangspunkt i akkrediteringens kriterium 4 sammen med konsulent Andreas Østergaard Poulsen. Gruppearbejdet fra den temadag forsætter i arbejdsgrupper december 2013, og januar 2014, dagsorden fra personalemøde den kan fremvises. Det sundhedsfaglige tilsyn sygeplejerske Heidi Frederiksen, DUs sundhedsfaglige koordinator Jakob Bro og leder Katrine Nordbjærg drøftede hvordan processen op til tilsynet skulle forløbe og vi blev enige om at vente på at Thoravejs anden sygeplejerske Jakob Joost kom tilbage fra barsel, midt september Planlægning heraf og det forberedende arbejde vil blive påbegyndt november Det sundhedsfaglige tilsyn vil finde sted i foråret

17 4. CfMPs centerchef og DU Kontorchefen har afholdt en række møder, og DU Kontorchefen har godkendt de overordnede mål i CfMPs centerudviklingsstrategi. Formidling 5. Alle medarbejdere i centeret har kendskab til centerets strategi. 6. Medarbejdere i centeret, for hvem det er relevant, kender centerets fokus og ved, hvor centeret som helhed er på vej hen. 7. Centerstrategien er tilgængelig for borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere. 5. Centerstrategiudkastet er blevet præsenteret for medarbejderne på personalemødet den samt sendt på mail til alle med mulighed for at komme med en skriftlig tilbagemelding. Det var Thoravejs afdelingsmedsrepræsentant, Thomas Farlov, der har stået for denne formidling og inddragelse af den samlede medarbejdergruppe og som har videreformidlet medarbejdernes kommentarer. Den endelige version blev sendt til alle medarbejdere forud for temadagen den 1. oktober. Se svar K Referater kan fremvises. 6. Alle medarbejdere på Thoravej kender til centerets fokus og de væsentlige indsatser og ændringer, der besluttes i centerledelsen. På personalemøder orienterer leder Katrine Nordbjærg om relevante centerledelses drøftelser og beslutninger, dertil er alle centerledelsesreferater tilgængelige på i-drevet. Alle medarbejdere modtager centerchefens nyhedsbrev. Thoravejs afdelingsmedrepræsentant har særlig indsigt i centerstrategien. 7. Centerstrategien er tilgængelig for alle medarbejdere, idet den er mailet til alle. Den er tilgængelig for brugere, pårørende og samarbejdspartnere på CfMP`s på hjemmeside Genfindelse 16

18 8. Det kan ses i tilbuddenes daglige arbejde, at elementer fra centerets strategi er omsat til initiativer eller udviklingstiltag. 9. Medarbejderne oplever, at deres arbejde er en del af en større helhed, og at de bidrager til fælles faglige mål. 10. Medarbejderne oplever at have indflydelse på deres arbejde. 8. Se besvarelse 3. Vi skal på alle personalemøder året ud drøfte kvalitetsmodellen og med afsæt i centerstrategien skal der laves en udviklingsplan for foråret 2014 i samarbejde med medarbejdergruppen, særlig med fokus på hvordan vi i samarbejde med RCK og BFCK får flere misbrugere med børn og gravide med misbrug i behandling. Vi skal evaluere og forankre brugen af Forandringskompasset, implementere brugen af CSC og etablere de nye arbejdsgange det medføre og ikke mindst det forberede og tydelige kravene i det sundhedsfaglige tilsyn På temadagen den 1. oktober beskæftigede vi os blandt andet med den kommunalpolitiske beslutningsproces og socialforvaltningens organisering og beslutningsprocesser. Det var en øjenåbner for dele af medarbejdergruppen og på den baggrund vil vi benytte os af centers introduktion til nye medarbejdere på to dage i december Introduktionen til nye medarbejdere fortæller blandt andet hvordan SOF er organiseret og hvordan niveauerne / kontorerne samarbejder. Det er et opmærksomhedspunkt for ledelsen på Thoravej, at bidrage til sammenhængskraften i centret og i forvaltningen som helhed. Når samarbejdet på tværs af tilbud bidrager direkte til kerneydelser oplever medarbejderne det som en berigelse af centrets ressourcer går på tværs af tilbud. Eksempelvis er vores lægedækning et resultat af denne ressourcefordeling, hvilket betyder at vi på Thoravej får en yderst kvalificeret lægedækning, da lægen er ansat på Specialinstitutionen Forchhammersvej og dermed har særligt kendskab til målgruppen på Thoravej, dertil har vi flere brugere der indskrives på plejeafdelingen på Forchhammersvej. Vi oplevede ligeledes i sommerferieperioden 2013, at Plejeafdelingen på Forchhammersvej, efter henvendelse fra os, kunne bidrage til, at en af vores en bruger kunne henvende sig til dem i weekend for at puste i alkoholmeter. Vi har i sommerferien weekendlukket grundet feriebemanding, hvilket i dette behandlingsforløb betød at vi måtte tænke ud over tilbuddets egne rammer for at imødekomme behovet hos bruger og samarbejdspartneren Familieambulatoriet Hvidovre. Brugerens kontaktperson udtrykte det således det er første gang, at jeg har oplevet centret give mening. Faglige netværk på tværs af centres tilbud giver styrker kendskabet til centres tilbud, målgrupper og ydelser. Det opleves som meningsfuldt og en styrkelse af fagligheden gennem erfaringsudveksling. På nærværende tidspunkt er der etableret netværk for socialrådgivere, psykologer og arbejdsmiljørepræsentanter. 17

19 10 I Trivselsundersøgelsen 2013 scorer Thoravej godt i forhold til medarbejderens oplevelse af at have indflydelse på deres arbejde. På personalemøderne er medarbejderne engagerede i de faglige drøftelser. Trivselsundersøgelsen fra 2013 kan fremvises. Opfølgning 11. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerstrategien. 12. Centerledelsen forholder sig løbende til hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centeret og forvaltningen herunder sammenhæng mellem centerstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud. 13. Centerchefen og DU kontorchefen følger sammen op på strategien en gang årligt Center: Udviklingen af CfMPs centerstrategi tog afsæt i et to dages ledelsesseminar, hvor alle tilbudsledere forud for seminaret havde inddraget medarbejderne i deres respektive tilbud i en drøftelse af, hvilke fokusområder medarbejderne så som relevante i forhold til udviklingen af strategien. Centerudviklingsstrategien er endvidere blevet forelagt Afd. MED., hvor medarbejdernes indspark og kommentarer blev taget til indtægt inden den endelige udformning af strategien. Denne proces - med en inddragende dialog i tilbuddene og i Afd. MED - vil CfMP gentage i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerudviklingsstrategien. Tilbud: Dertil er der en forventning til at evalueringen og fornyelsen vil opleveres yderligt vedkommende i forlængelse af implementeringen af akkreditering, hvor sammenhængene mellem kriterierne bidraget til en øget helhedsforståelse. Det var ovenstående proces der lå til grund for udarbejdelsen af nærværende centerstrategi og det er op til centerledelsen hvordan der skal evalueres og hvem der skal inddrages i dette. 18

20 12. 0 CfMPs centerudviklingsstrategi har sat fokus på at styrke udviklingen på tværs af tilbuddene og på centerets udvikling som helhed. CfMPs plan om at se på sammensætningen og sammenhængen i centrets ydelser, peger således direkte ind i et behov for at se på hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centret. Centerledelsen har derfor valgt at arbejde med kvalitetsmodellen på alle centrets tilbud, og altså ikke kun på de bo - og døgntilbud, der er en del af den officielle akkrediteringen. Den læring og udvikling tilbagemeldingerne fra audit og den fornyede bevidsthed omkring indsatserne i alle centrets tilbud vil afføde, skal danne fundamentet for en fælleshorisont, der fremadrettet skal gøre os endnu mere bevidste om, hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling der skaber sammenhængskraft i CfMP. Disse spørgsmål vil løbende blive taget op til de fast programsatte centerledelsesmøder i CfMP, hvor også sammenhængen mellem centerudviklingsstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud løbende vil være en del af dagsordenen Centerchefen og DU kontorchefen er i løbende dialog omkring forhold i CfMP, og opfølgningen på centerstrategien vil fremover, med det forskrevne interval, være en del af denne dialog. 19

21 9. Kriterium 3: Viden og kompetence Produkt / handling 1. Centeret har udarbejdet en kompetencestrategi, der beskriver tværgående mål, visioner og planer for kompetenceudvikling i centeret. Strategien kan indgå i den samlede centerudviklingsstrategi. 2. Det er planlagt, hvordan center/tilbud holder sig opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. 3. Det er planlagt, hvordan center/tilbud deler ny faglig viden i medarbejdergruppen og hvordan kompetencer forankres i arbejdet. 4. Der er udarbejdet en procedure for introduktion af nye medarbejdere. 5. Der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der som minimum indeholder: a) En afdækning af tilbuddets behov for kompetence. b) En afdækning af de kompetencer tilbuddet aktuelt råder over. c) En plan der sikrer, at der er overensstemmelse mellem behov for kompetencer og de kompetencer, der er til stede i medarbejdergruppen. d) En beskrivelse af medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer og en skriftlig instruks for ansvars- og opgavefordeling i forhold til det sundhedsfaglige arbejde. 1. CfMP har udpeget 5 strategiske fokusområder for viden og kompetenceudvikling som centeret skal arbejde med: K Viden og kompetencer 1) Bedre og mere relevant dokumentation med et læringsorienteret fokus. 2) Metodeudvikling 3) Nye misbrugsproblematikker og nye stoftyper 4) Samarbejde med Psykiatrien 5) Vold og trusler De 5 fokusområder er beskrevet nærmere i Viden og kompetencer - Fokusområder for viden og kompetenceudvikling i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Ansvaret for processen omkring det strategiske arbejde med viden og kompetenceudviklingen er placeret i en Kompetencebank for tværgående indsatser Kombat. Kompetencebankens formål er, foruden at styrke vidensdeling i centret, at tilvejebringe rammerne for at de 5 fokusområder bliver omsat i konkrete tværgående og lokale tiltag. Kompetencebanken består af repræsentanter fra centrets forskellige indsatsområder samt stabsmedarbejdere og centrets vicecenterchef. 20

22 2. 0 CfMP har etableret en kompetencebank, og det er kompetencebanken der i samarbejde med centerledelsen har ansvaret for at holde centret opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. Kompetencebankens medlemmer skal løbende holde sig orienteret på relevante platforme hvor ny faglig viden er tilgængelig, og kompetencebanken har tillige i samarbejde med centerledelsen ansvaret for, at skabe gennemsigtighed i forhold til mulighederne for efteruddannelse og kompetencegivende kurser i CfMP. En væsentlig vægtning i centrets uddannelsesfokus er naturligvis, at medarbejdere der deltager i kurser og efteruddannelse bringer ny faglig viden ind i centret. Vi afholder MUSamtaler hvert efterår, de er planlagte og afholdes ultimo oktober, november og primo december, og her har medarbejderne mulighed for at involvere lederen i hvilke kompetencer og ny viden, der har relevans for deres arbejde. Ligeledes har alle medarbejdere mulighed for at søge kurser Fakultetet, hvor der udbydes kurser 2 gange årligt. Særligt har ledelsen ansvar for at medarbejderne har adgang til relevant viden og mulighed for at erhverve sig ny viden, for at kunne imødekomme brugernes behov og de lovgivningsmæssige rammer, hvilket blandt andet sker i tæt overensstemmelse med centrets viden og kompetencestrategi. 3. På centerniveau skal kompetencebanken sikre at ny faglig viden spredes og forankres i CfMP. Alle tilbud i CfMP vil fremadrettet være forpligtiget til, i en periode, at stille medarbejdere der har været på kurser eller efteruddannelse til rådighed for centrets øvrige tilbud. Det er således hensigten, at Kompetencebanken fremadrettet vil råde over en række ressourcepersoner med nye kompetencer og ny viden, som andre tilbud i centret vil kunne gøre brug af. Alle nye medarbejdere i centret og på Thoravej vil få 2 fælles introduktionsdage på centerniveau, med fokus på den samlede centers viden, kompetencer og dokumentationsredskaber. Lokalt på Thoravej har vi besluttet at lave en skabelon til videreformidling til den samlede medarbejdergruppe af ny relevant viden fra kurser, foredrag, temadage og uddannelser pr. mail samt på personalemøde og faggruppemøder. Formålet er at informere alle om at pågældende/pågældende medarbejder/e har været på kursus og hvilken viden/erfaringer de kan bidrage med i forhold til løft af ydelserne på Thoravej. ansvarlig for udvikling af skabelon er Marianne Raun. 21

23 4. Ja, vi har en procedure for introduktion af nye medarbejdere og den vil vi opdatere næste gang vi skal introducere ny medarbejder. Der er særligt væsentlig, at nye medarbejdere bliver introduceret til vores tværfaglige tilgang og organisering af arbejdet. Hver faggruppe har sine ydelser og dertil flettes ydelserne sammen i teamet for at sikre det bedste helhedsorienterede behandling for brugerne. Det handler om at sikre hvem gør hvad og have forståelse for når opgaver flettes sammen. Det er derfor vigtigt, at nye medarbejdere kender alle faggruppers opgaver og tilgange. K Nyansat introduktionsplan Introduktionen til brugerne skal ske løbende og i et tempo, der giver mening for den nye medarbejder, så brugerne vil opleve en troværdig og tillidsfuld medarbejder. Alle nye medarbejdere vil deltage på de først kommende fællesmøder, hvor brugerne har mulighed for at hilse på og stille spørgsmål til vedkommende. Alle nye medarbejdere skal deltage på centrets fælles introduktionsdage. 22

24 5. Vi har ikke en kompetenceudviklingsplan, men vi er i gang og derfor er besvarelser a, b, c, d dækkende for den proces der er sat i gang. a) Vi er i gang med at definere og drøfte tilbuddets målgruppe, blandt på temadagen den 1. oktober og der vil i december 13 og januar 14 blive arbejder yderligt hermed i en arbejdsgruppe med både medarbejdere og ledelsen. På baggrund af de drøftelser og beskrivelser vil vi arbejder videre en afdækning af tilbuddets behov for kompetencer. Dette vil være en fortløbende proces, da det er væsentlig, at kompetencer følger med målgruppens udvikling over tid. Jf. K Der kan fremvises dagsorden fra personalemøde den b) Vi har grundlæggende de kompetencer, der skal til, for at kunne imødekomme brugernes behandlings behov på et 101 tilbud med det særlige familiefokus, som er grundlæggende for ydelserne og medarbejdernes kompetencer. Vi oplever, jf. K at målgruppen ændre sig og hvilket særligt sætter krav til tilbuddet mulighed og plan for kompetenceudvikle medarbejderne og ledelsen. Alle medarbejdere er pr. mail bedt om at sende en liste over gennemførte og beståede relevante kurser og uddannelse til leder Katrine Nordbjærg. Den viden skal være med til at danne et overblik over de kompetencer tilbuddet råder over. c) LokalMED har modtaget et oplæg fra ledelsen vedr. en uddannelsespolitik for Thoravej. Punktet blev dog skudt til næste planlagte møde. Formålet med uddannelsespolitikken er at sikre at medarbejdernes kompetenceudvikling er i overensstemmelse med d faglige målsætninger og direkte relaterer sig til løft f kerneydelsen på Thoravej. overensstemmelsen mellem behov for kompetencer og de kompetencer, der er til stede i medarbejdergruppen drøftes løbende og. Eksempelvis har forvaltningen og centret fokus på Buprenophin som første valg af substitutionsmedicin frem for Metadon, i den forbindelse er sygeplejerske Jakob Joost en del af forvaltningens projekt, der skal arbejde målrettet med at få flere at vores brugere over på Buprenophin. Foråret 2014 vil Thoravej have en plan for hvordan vi vil arbejde målrettet hermed. d) Vi har en skriftlig instruks for ansvars- og opgavefordeling i forhold til det sundhedsfaglige arbejde. På de kommende faggruppemøder skal sygeplejerskerne lave en beskrivelse af deres sundhedsfaglige kompetencer samt en funktionsbeskrivelse. Alle medarbejdere der udleverer medicin har været på medicinhåndteringskursus. Inddragelse 23

25 6. Centerets strategi for kompetenceudvikling er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. 7. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. 6. Udarbejdelsen af de 5 fokusområder for viden og kompetenceudvikling i CfMP, har taget afsæt i de drøftelser centerledelsen har ført omkring udarbejdelsen af centerudviklingsstrategien og således indirekte i de drøftelser der fandt sted i tilbuddene forud for centerledelsens udarbejdelse af strategien. Det er således med afsæt i disse drøftelser og i ledelsesgruppens indgående kendskab til de behov for kompetenceudvikling centeret har, at fokusområderne er blevet udpeget. 7. Vi er i gang med processen vedr. vores kommende kompetenceudviklingsplan i LokalMED, dernæst vil faggrupper drøfte status på nærværende kompetencer og ledelsen vil sammen med den samlede medarbejdergruppe drøfte målgruppe og ydelser og dertil hvilken kompetenceplan Thoravej skal arbejde med fremadrettet. Målet er at vi medio 2014 er en kompetenceplan. Formidling 8. Medarbejderne i center og tilbud har kendskab til kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen. 9. Kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen er tilgængelig for borgerne 8. Alle medarbejderne kendskab til hertil og fået dem tilsendt per mail. AfdelingsMEDrepræsentant har særligt kendskab centrets kompetencestrategi og har på mail og personalemøde informeret herom samt opfordret medarbejderne til at komme med kommentar til udarbejdelsen og til resultatet. Vi har ikke vores kompetenceplan, jf. K

26 9. Centerets plan og strategi på kompetenceudviklingsområdet er tilgængelig på centrets hjemmeside: Tilbuddets kommende kompetenceplan vil ikke blive tilgængelig for brugerne, den vil udelukkende fungere som en lokal strategi for at imødekomme målgruppens behov samt fastholde Thoravej som et ambitiøs behandlingstilbud og som en attraktiv arbejdsplads. Det er en ledelsesvurdering at det ikke ville give mening, at inddrage brugerne i hvilke kurser og uddannelser, som medarbejderne har og fremadrettet skal have. Genfindelse 10. Kompetencer og viden kan genfindes det daglige arbejde Medarbejdernes kompetencer er at finde i de ydelser, jf, K. 4c, som Thoravej tilbyder i forhold til at kunne imødekomme brugernes behov og i den organisering vi har i kraft af vores tværfaglige teamstruktur. Opfølgning 11. Centerets kompetencestrategi revideres hvert andet år. 12. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan revideres en gang årligt. 13. Proceduren for introduktion af nye medarbejdere revideres ved behov, dog minimum en gang årligt. 11. CfMPs arbejde med at revidere kompetencestrategien vil tage afsæt i en drøftelse i tilbuddene, hvorefter tilbudslederne tager indholdet af disse drøftelser op på centerledelsesmøderne. Afd.MED vil blive inddraget og tillige Kompetencebankens arbejde og erfaringer. Herefter udarbejder centerledelsen en revideret kompetencestrategi. 12. Vi påtænker at arbejde hermed i LokalMED foråret 2014, jf. besvarelsen i K i december 2013 vil vi påbegynde arbejdet med årshjul for LokalMED

27 13. Vi vil revidere introduktionen af nye medarbejdere løbende, dette vil også være et årligt fokuspunkt for LokalMED. Vi vil endvidere udpege en ansvarlig herfor. 26

28 Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser Produkt / handling 1. Der er udarbejdet: a. En beskrivelse af den målgruppe, som tilbuddet retter sig imod. Beskrivelsen skal som minimum indeholde en redegørelse for målgruppens særlige problemstillinger. b. En beskrivelse af tilbuddets mål for arbejdet med målgruppen. c. En beskrivelse af de metoder og tilgange, der anvendes i arbejdet med borgerne. d. En beskrivelse af de ydelser borgerne tilbydes i tilbuddet. 2. Tilbudsportalen er opdateret i overensstemmelse med beskrivelserne. 1. (a, b, c og d) a) Målgruppen er stof- og alkoholmisbrugere fra det 18. år, der er forældre og som har hjemmeboende børn, samvær med deres børn eller er samboende med samlevers børn og gravide. Der gøres dog undtagelser for gravide under 18 år, da der ikke eksisterende lignende tilbud til gravide under 18 år. Målgruppen er brugere, der har behov for substitutions-, stabiliserings- eller tilbagefaldsforebyggende behandling. Misbrugsproblematikken er typisk kompleks og et misbrug af flere rusmidler. Derudover har vi afklaringsforløb også kaldet kontrolsager, hvor brugerens eventuelle stof- eller alkoholafhængighed afdækkes ved brug af urinprøvekontrol og alkoholtest (puste i alkometer). Den primære målgruppe er forældre med misbrug, der har hjemmeboende børn og de gravide. Den sekundære målgruppe er forældre med misbrug og som har samvær med deres anbragte børn eller har børn, som bor sammen med den anden forælder. Det er væsentligt, at den enkelte bruger har motivation for at have et stabilt samvær med sine børn eller har motivation for, at få etableret et samvær. Udgangspunktet for at arbejde med en primær og en sekundær målgruppe er, at vi skal være særligt opmærksomme på de brugere, som har deres børn hjemme. Vi skal observere dem og handle på den adfærd vi oplever. Målgruppen på Thoravej skal være motiveret for misbrugsbehandling med fokus på deres forældrekompetence. Målgrupper afspejles i den nærværende samfundsmæssige misbrugskultur og tilgængeligheden af stoffer, det betyder, at vi gennem de seneste 5-10 år har et øget antal af misbrugere, som ikke er i substitutionsbehandling for deres afhængig af 27

29 opioider. Det stiller andre krav til den psykosociale behandling, da brugere med kokain og hash ikke kan modtage medicin for deres stoftrang. Vi har en stigning af brugere med dobbelt diagnose, hvilket komplicerer behandlingen, da ikke alle brugere kan profitere af den psykosociale behandling, særligt når de ikke på forhånd er udredt psykiatrisk og har modtaget / modtager relevant psykiatrisk behandling. Udover ovennævnte beskrivelser er målgruppen karakteriseret ved, at de typisk har et dårligt fysisk helbred, er sårbare, lever et risikofyldt liv og kan have svært ved at tage ansvar for beslutninger og ønsker, der rækker ud i nær fremtid. De har ofte dårlig økonomi, dårlige boligforhold, manglende eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet eller samfundet som helhed. Der kan være spinkle og ofte dysfunktionelle familierelationer og netværk. Derudover belastes mange af ensomhed, kriminalitet og kulturel fattigdom. B) Det overordnede mål er, at hindre og mindske skadesvirkningerne på børnene forårsaget af forældrenes misbrug. Målet i forhold til de gravide er, at barnet fødes uden abstinenser og at forberede den gravide på det kommende moderskab. Målet i forhold til forældre med hjemmeboende børn er, at forældrene stabiliseres i en sådan grad, at de kan varetage omsorgen for barnet og dermed forhindre en anbringelse af barnet. Målet i forhold til forældre med samvær er, at samværet fastholdes gennem stabilisering eller at der arbejdes hen imod et samvær. Målet i forhold til afklaringsforløb (kontrolsager) er, at kunne be- eller afkræfte et stofeller alkoholforbrug ved hjælp af overvågede urinprøver og puste i alkometer over en 2 måneders periode. K. 4. 1b Beskrivelse af Sweeper-funktion K. 4. 1b Beskrivelse af husregler. K. 4. 1c Beskrivelse af front desk c) Vi arbejder i teams bestående af pædagoger, socialrådgiver(e), psykolog og sygeplejerske. Det vurderes individuelt og i samarbejde med bruger hvordan behandlingsplanen skal tilrettelægges og dermed hvilken tilgang, der skal understøtte målene i behandlingen. Alle brugere har en kontaktperson med det formål at give brugeren en medarbejder at gå til, hvorefter kontaktpersonen vil inddrage teamet. Typisk vil brugeren efter kort tid kende til teamets samarbejde og selv tage kontakte til eksempelvis socialrådgiver. Pædagogen har de samtaler, der vedrører selve misbruget og motivationen for at skabe forandring, er kontaktperson og varetager Sweeperfunktionen, se bilag. S Socialrådgiveren bidrager til at sikre stabiliteten i familien som helhed i forhold til økonomi, bolig, job og sikre brugens retssikkerhed gennem aktindsigt mm. Der er altid en socialrådgiver tilstede i stuen i formiddagstimerne, se bilag om frontdesk. Psykologerne arbejder terapeutisk med brugeren, særligt med fokus på forældreskabet og brugerens motivation for at lykkes med et stabilt og omsorgsfuldt forældreskab. Sygeplejerskerne arbejder med den medicinske og sundhedsfaglige behandling af 28

30 brugerne. Vores tilgange tager typisk udgangspunkt i motiverende og løsningsfokuseret samtaler, hvilket understøtter vores arbejde med forandringskompasset. Behandlingen skal give mening for brugeren og tilpasses brugerens ressourcer og formåen, jf, K. 1, hvor stabilisering af brugerens misbrug og livsvilkår generelt er essentielt for at skabe en forandring. Det er de behandlingsmæssige vurderinger og tilgange altid skal begrundes overfor brugeren. Eksempelvis er det ikke alle brugere, der kan sidde i en stol og være fokuseret i et samtaleforløb, i stedet løber brugeren sammen med sin behandler og taler før, under og efter løbeturen. Formålet er, at imødekomme brugerens forudsætninger for at indgå i et meningsfuldt behandlingsforløb, hvor formålet er klart Hvad kan jeg gøre når stoftrangen melder sig? Løbe en tur! Vores tilgang er i tråd med Københavns Kommunes værdigrundlag nemlig: respekt, ligeværd, tillid og dialog. Det er vigtigt, at brugeren føler sig set og imødekommet på Thoravej. Brugerens visitation til Thoravej er ofte en aktiv børnesag i BFCK, hvilket kan betyde, at brugeren ikke er motiveret for behandling og ikke har en erkendelse af, at eget misbrug har skadende karakter i forhold til barnets trivsel. Vi arbejder på den baggrund med at imødekomme brugerens holdninger og følelser og de krav som BFCK stiller i forhold til overvågede urinprøver, løbende statusskrivelser om brugerens urinprøvesvar, motivation for at gå i behandling og skabe en positiv forandring. Det kan være et vanskeligt dilemma, at medarbejderne både skal etablere en tillidsfuld behandlingsrelation til brugeren og have en kontrolfunktion i forhold til at reagere på urinprøvesvar, som ikke er rene. Det stiller store krav til den professionelle relation. Vi arbejder med et særligt fokus på brugernes forældrekompetence, hvilket er centralt i den psykosociale behandling. I den sammenhæng bruger vi betegnelser misbrugsidentiteten over for forældreidentiteten. Den opdeling er med at skabe forståelse for, at en overvægt af den ene har konsekvenser for den anden. Typisk fylder misbrugsidentiteten, og det har den konsekvens, at forælderen i perioder ikke magter, at varetage omsorgen for barnet på tilfredsstillende vis. Vi arbejder med skærpet underretningspligt og dermed i tæt samarbejde med BFCK om vores bekymringer for barnets sikkerhed, trivsel og udvikling, derfor er al kommunikation og samvær med brugeren en faglig vurdering af deres forældrekompetence, også når vi er på udflugt og laver observationer i stuen. d) Vi er et ambulant misbrugsbehandlings tilbud og udleverer substitutions- og anden relevant medicin ordineret af vores læge. Vi tilbyder samtaler, der vedrører konsekvenserne af stofmisbruget, forældrekompetence, familiefokus, helbred og støttende samtaler og samvær. Alle brugere får et eller flere hjemmebesøg efter behov, typisk vil det første hjemmebesøg finde sted indenfor de første par måneder. Brugerne har mulighed for morgenmad og samvær med andre brugere og medarbejdere om formiddagen. Periodevis tilbydes der gruppebehandling, eksempelvis for de gravide og hashgrupper. Vi har faste aktiviteter, som pasning af og ansvar for husets akvarier sammen med akvariepædagogen, havearbejde og udflugter med og uden børn. Hver tirsdag og torsdag er der motionshold. Der tilbydes NADA, div. vacciner og prævention. Vi er i gang med at planlægge og implementere sundhedssamtaler for alle brugere. Der 29