Kvalitetsbeskrivelse for den ambulante behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsbeskrivelse for den ambulante behandling"

Transkript

1 for den ambulante behandling Center Center for Misbrugsbehandling og Pleje Rådhuspladsen 77 2.sal 1550 København V Tina Wills Antal tilbud i centeret; 13 Alkoholenhederne Specialinstitutionen Forchhammersvej Flinterupgaard E-Huset Denambulante behandling Hotellet Netværket Valmuen Familieambulatoriet Thoravej Plejekollektiverne Fristedet Kollektivet Tilbud Den ambulante behandling Oehlenschlægersgade København V adresse Nedenstående kvalitetsbeskrivelse omhandler den ambulante behandling, som et tilbud i henhold til Servicelovens 101 Stofbehandling Pleje Oplysninger om tilbuddet Den ambulante behandling indeholder tilbud om stof- og alkoholbehandling for udsatte borgere Antal borgere fordelt på afdelinger Antal medarbejdere fordelt på faggrupper I den ambulante behandling er der, i grupperne I den ambulante behandling er der ansat følgende plads til 70 indskrevne. Derudover kan enkelte faggrupper; borgere være indskrevet i individuelle forløb, i alt Socialrådgivere: 2, hvoraf den ene dog er halv tid på ca. 75 Døgninstitutionen Netværket Pædagogisk personale: 6 Sygeplejerske: 1 (16 timer ugentlig) Læge: 1 (3 timer ugentligt) Institutionsleder: 1 Samlet antal borgere indskrevet pr. 11/9-2013: 60 Samlet antal medarbejdere 10 Eventuelle ændringer på tilbuddet indenfor det seneste år af relevans for audit Dato: Underskrift centerleder Dato Underskrift tilbudsleder

2 Kriterium 1: Værdigrundlag Produkt / handling 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan Københavns Kommunes værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. 2. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan organisationens værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. Arbejdet skal være foreneligt med Københavns Kommunes værdigrundlag samt mål og værdier for Socialforvaltningen arbejde. 1. Bilag: I den ambulante behandling tilsigter vi at mødet med borgeren sker i overensstemmelse med kerneværdierne i Københavns kommunes værdigrundlag: respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Respekt: Vi har til enhver tid respekt for borgeren. Respekt for at borgeren har truffet et personligt valg om forandring, respekt for at processen ofte er vanskelig undervejs og respekt for at målsætning og behandlingsfokus kan ændres af borgeren undervejs i forløbet. Ligeværdighed: Vores møde med borgeren sker i en ligeværdig alliance, idet vi anser ligeværdighed som en forudsætning for den personlige forandringsproces som er borgerens ønske/målsætning, hvilket løbende italesættes på behandlermøder og ved supervision. Dialog: Såvel individuelt som i gruppemøder foregår behandlingen i Ambulanten i direkte dialog med borgeren. Vi anser borgeren som en vigtig medspiller for at sikre bedst mulig behandling og personlig forandring. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved at hver uge i grupperne afsluttes med en evaluering, hvor gruppemedlemmer vurderer ugens indhold/udbytte ud fra en række kriterier på et skema (Bilag 1). Desuden evalueres hver uge i fællesskab, hvor gruppemedlemmerne opfordres til at formulere deres udbytte af ugen og give feedback på indhold og afvikling. Bilag 1 Ugeevalueringsskema Bilag 2 Statusskabelon Bilag 3 Grupperegler Bilag 4 CfMPs værdigrundlag Bilag 5 udgået Vores behandlingstilgang er anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Det betyder at vi, når borgeren oplever at stå foran en vanskelig udfordring, i samarbejde fokuserer på tidligere succeser som kan pege på egne ressourcer som kan sættes i spil overfor den aktuelle udfordring. Desuden har borgeren aktindsigt i egen sag, får tilbudt at gennemlæse statusskrivelser som sendes til rådgivningscentrene og har mulighed for at komme med tilføjelser til disse, hvilket ses i punkt 8 i statusskabelonen: Brugerens egen beskrivelse af forløbet samt ønsker for fremtiden. (Bilag 2). Tillid: Tillid er en forudsætning for at kunne skabe personlig forandring i fælles forum, hvorfor vi er meget opmærksomme på at skabe et tillidsfuldt møde med borgeren såvel i det direkte møde som i mødet mellem borgerne indbyrdes i tilbuddets grupper. Det er direkte formuleret i regelsættet for gruppebehandling i Ambulanten (bilag 3), hvor der lægges vægt på konstruktiv feedback og sættes opmærksomhed på tavshedspligt. Vi repeterer regelsættet samlet hver gang nye starter i gruppen, og sætter ofte fokus på disse punkter løbende, hvis vi oplever at tilliden er dalende i gruppetilbuddene. CfMPs værdigrundlag (bilag4) er tænkt som en overordnet rettesnor for indsatserne i

3 CfMP. Det beskriver de grundlæggende holdninger og tilgange som medarbejderne i centret forventes at udvise i forhold til brugere/borgere, kollegaer og samarbejdspartnere. Værdigrundlaget er udarbejdet som en uddybelse og supplement til Københavns Kommunes værdigrundlag, og er tænkt som et afsæt for tilbuddenes videre arbejde med værdier udfra følgende 4 perspektiver: Professionalisme at optræde professionelt stiller os hver især overfor nogle krav og forventninger i dagligdagen. Kompetencer en af de grundlæggende forudsætninger for at kunne udvikle sine kompetencer er viljen til forandring. Engagement bidrager til trivsel, kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. Samarbejde betyder at alle medarbejdere oplever den handlefrihed og accept, som er en forudsætning for, at man kan yde sit bedste. I forhold til kontakten med borgeren er følgende punkter i CFMP s værdigrundlag centrale: Vi ser brugeren som en aktiv medspiller og arbejder målrettet med brugerinddragelse. Vi møder brugeren som ligeværdige og med respekt for den enkeltes forskellighed, særegenhed og udviklingsmuligheder. Udgangspunktet for vores indsatser er altid at hjælpe brugeren til bedst muligt at udnytte egne ressourcer. Vi sikrer åben adgang til information og viden om centrets og Socialforvaltningens ydelser. Vi holder løbende fokus på at vores tilgang til borgeren er i tråd med ovenstående gennem behandlermøder, supervision samt kollegial sparring. 2. Inddragelse 3. Medarbejdere, for hvem det er relevant, er inddraget i drøftelser om, hvordan områdets værdigrundlag (se krav 1 eller 2) afspejler sig i samarbejdet med borgeren. 4. Der tages i arbejdet med værdigrundlaget stilling til, om andre bør medinddrages (for eksempel borgere og/eller pårørende). 3. I vores daglige møde med de borgere vi har i behandling, tager vi selvfølgelig hver især afsæt i vores praksiserfaring og faglighed som samlet set udgør vores professionalisme. Samtidig mener vi ikke at begrebet professionalisme kan stå alene. Et autentisk ligeværdigt og respektfuldt møde med borgeren fordrer, at vi også sætter os selv i spil som de mennesker vi er, med de personlige værdier vi bærer med os på arbejde. Derfor er værdier og menneskesyn noget vi til stadighed forholder os til for at sikre en sund og konstruktiv balance mellem os selv som professionel fagperson og autentisk menneske. Dette foregår såvel formelt ved supervision som mere uformelt i den daglige kollegiale sparring.

4 4. Vi betragter de grundlæggende værdier som kommer til udtryk i såvel kommunens som CFMPs værdigrundlag som en overordnet rammesætning omkring behandlingsarbejdet og den er som sådan ikke til diskussion eller forhandling Når værdier omsættes fra abstrakte bebreber til konkret handling i hverdagen sker det i mødet med borgeren. Vi arbejder ud fra den kognitive model (herom senere) og to centrale begreber i denne tilgang er leveregler og grundlæggende antagelser som lidt forenklet sagt forsøger at afdække, hvilke værdier et menneske levet sit liv efter. Så selvom vores værdigrundlag ikke er til forhandling, sættes værdier og grundholdninger på daglig basis i spil sammen med borgeren i behandlingsarbejdet. Formidling 5. Medarbejderne, for hvem det er relevant, kender værdiggrundlaget og beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende i det daglige arbejde. 6. Værdigrundlaget og beskrivelsen er tilgængeligt for borgerne. 7. Københavns Kommunes Værdigrundlag, og eventuelt den lokale beskrivelse af hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende, er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. 8. Organisationens værdigrundlag er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. 5. Se under krav 3 Bilag: Intet 6. CFMP s værdigrundlag er tilgængeligt på hjemmesiden. 7. Staben i CFMP er ansvarlig for opdatering i forhold til Tilbudsportalen. 8. Genfindelse 9. Værdierne afspejles i det daglige arbejde - herunder i medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. 10. Der er skabt rammer for, at medarbejderne løbende kan drøfte og reflektere over værdier og etik i det daglige arbejde. 9. Se beskrivelsen under pkt 1 og Drøftelse og refleksion over værdier og etik foregår såvel formelt på behandlermøder og supervision samt mere uformelt og ad hoc-præget ved kollegial sparring. Drøftelse og refleksion over værdier og etik knytter oftest an til de centrale temaer i CFMP s værdigrundlag: professionalisme, kompetencer, engagement og borgeren i centrum.

5 Opfølgning 11. Beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde revideres ved behov, dog minimum hvert andet år. 11. Arbejdet med nærværende kvalitetsbeskrivelse har flere steder peget på behovet for et årshjul i den ambulante behandling. Det er på et nyligt behandlermøde besluttet at medarbejdergruppen afventer ansættelsen af en ny institutionsleder og at man i samarbejde med denne udarbejder et årshjul. Her vil dette og andre krav i kvalitetsbeskrivelsen blive samlet op. Reelt fastholdes forankringen i kerneværdierne respekt, ligeværdighed, dialog og tillid dog løbende gennem behandlermøder, supervision og kollegial sparring.

6 Kriterium 2: Ledelse og strategi Produkt / handling 1. Centeret har udarbejdet en strategi, der lever op til konceptet for centerstrategier, med særlig fokus på: a. De politiske pejlemærker. b. Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde. c. At ledelse og samarbejde i centeret skal baseres på tillid, og understøtter sammenhængskraft i centeret og forvaltningen. d. Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet. a) De politiske pejlemærker Arbejdet med Pejlemærkerne i CfMP relaterer sig primært til alkoholområdet, da tilgangen af borgere til centerets øvrige tilbud primært sker via visitation gennem Rådgivningscenter København. CfMP har i centrets udviklingsstrategi (Bilag 6) sat fokus på de politiske pejlemærker ved at opsætte en række SMARTmål i forhold til de for centret relevante pejlemærker: 1) at flere borgere med misbrug kommer i behandling, og 2) at flere borgere med misbrug for en tidlig indsats. Inden udgangen af 2013 skal borgere, der henvender sig i alkoholenhederne, tilbydes behandling der inddrager deres familie Der skal inden juni 2014 ske et fald på 20%, som frafalder behandlingen, inden bruger eller behandler oplever, at bruger er færdigbehandlet Alle medarbejdere i CfMP skal inden 1. juni 2014 være klædt på til naturligt at overveje om de brugere de er i kontakt med vil kunne profitere af alkoholbehandlingstilbuddene i centret. Der skal sættes fokus på samarbejdet med RCK og U-turn med henblik på at etablere attraktive behandlingstilbud til yngre misbrugere. CfMP har der ud over iværksat et samarbejde med Forebyggelsescentrene i SUF om et tættere samarbejde omkring de oplysende og opsøgende indsatser på alkoholområdet. Det har ført til et samarbejde omkring koordineringen af kampagner, etableringen af en fælles telefonisk indgang til forvaltningernes tilbud, og der arbejdes med planer om afholdelse af en konference, der skal sætte fokus på hvordan vi fremadrettet på tværs af forvaltningerne kan arbejde målrettet med oplysende og opsøgende indsatser. Bilag: Bilag 6 Centerudviklingsstrategi for CFMP Bilag 7 udgået Bilag 8 udgået b) Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde CfMPs målgruppearbejde handler om i overensstemmelse med misbrugsplanen, at sikre tidssvarende og relevante behandlingstilbud til borgerne. Med udgangspunkt i den række specialiserede behandlings- og plejetilbud som CfMP udgør, har centret sat fokus på de tre relevante områder i Københavns Kommunes misbrugsplan (tidlig indsats, borgere med langvarigt misbrug og afhængighed og familier med misbrug) (bilag 8), og iværksat en ambitiøs plan om at se på sammensætningen og sammenhængen i centerets ydelser, for derigennem at sikre en kontinuerlig tilpasning af centrets behandlings- og plejetilbud i tråd med den generelle udvikling i brugergruppens misbrugsmønstre og behandlingsbehov. Planen er under udfoldelse, men følgende konkrete tiltag skal nævnes:

7 Der er i hele organisationen et skærpet fokus på de sundhedsfaglige indsatser. Der arbejdes med synergien mellem sundhedsydelsernes tiltagende omfang og det socialfaglige arbejde. Der er etableret en Kompetencebank, der skal styrke gensidig læring og viden - og kompetenceudvikling på tværs af tilbuddene. Alkoholenhederne har iværksat et program med fokus på inddragelse af borgerens familie i behandlingen. Familieambulatoriet på Thoravej har sat fokus på Tidlig sporing af alkoholmisbrug i familie med børn i et samarbejde med Børnefamiliecenter København. c) At ledelse og samarbejde i centret skal baseres på tillid, og understøtter sammenhængskraft i centret og forvaltningen Center for Misbrugsbehandling og Plejes fokus på tillid og sammenhængskraft er tæt sammenvævet med centrets fokus på trivsel i organisationen. Det er gennem tydelig ledelse, klare målsætninger, en åben dialog og en løbende forventningsafstemning på alle niveauer, at centret arbejder med både trivsel, tillid og sammenhængskraft. Konkret vil centret iværksætte fast programsatte 1-1 samtaler mellem centerchef og lederne af centrets tilbud, mellem lederne af centrets tilbud og deres respektive afdelingsledere, og tillige mellem afdelingsledere og medarbejdere i en vekselvirkning mellem 1-1 samtaler og gruppedialog. Herigennem skal det sikres at både ledere og medarbejdere oplever at centermæssige prioriteringer, nye arbejdsopgaver mv. kommunikeres klart og tydeligt, integreres på en meningsfuld måde, og at man som medarbejder har en tæt og løbende dialog med nærmeste leder. Bilag 9 udgået Bilag 10 udgået Centrets arbejde med tillidsreformens målsætninger er tillige forankret i Afd. MED. De fremtidige tillidsdrøftelser i Afd. MED skal medvirke til at styrke dialogen horisontalt og vertikalt, og ligeledes være medvirkende til at brede budskabet om fokus på faglighed, viden om hvad der virker, god ledelse og mindre kontrol ud i organisationen. I et bredere forvaltningsmæssigt perspektiv har Center for Misbrugsbehandling og Plejes indsats fokus på at styrke samarbejdet med myndighedscentre og visitation. Dette fokus styrkes gennem jævnlige møder mellem ledelsen i CfMP og Rådgivningscenter København. Center for Misbrugsbehandling og Pleje ser muligheder i et tættere samarbejde, bl.a. i form af en løbende dialog omkring hvilke tendenser og i hvilke retninger borgernes behov bevæger sig. En dialog der skal understøtte udviklingen i centrets tilbud og skabe grobund for fremsynede og langtidsholdbare indsatser. Og en dialog der vil kunne minimere tilfælde af uhensigtsmæssige visitationer, og ligeledes imødegå flaskehalsproblematikker i forhold til indstillinger til centrets tilbud. d) Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet De målsætninger i CfMPs centerudviklingsstrategi der er udmøntet i konkrete SMARTmål, følges der op på i de løbende 1:1 samtaler mellem tilbudsledere og centerchefen. Det er centerchefen der sætter centrets målsætninger på dagsordenen ved møderne. For de langsigtede og strategiske målsætningers vedkommende, er det den samlede centerledelse der ved de fast programsatte centerledelsesmøder følger op på disse.

8 Inddragelse 2. Centerledelsen definerer hvilke dele af strategien, der er relevante for de enkelte tilbud. 3. Tilbudslederen omsætter i dialog med medarbejderne de relevante dele af centerets strategi til lokale initiativer borgerne inddrages, hvor det giver mening. 4. DU chefen inddrages i valg og godkendelse af de overordnede mål i centerets strategi. 2. Centerledelsen definerer hvilke dele af strategien, der er relevante for det enkelte tilbud Centerledelsen har udarbejdet en centerstrategi der involverer alle tilbud i centret. I forhold til centrets arbejde med pejlemærkerne er det dog i overvejende grad Alkoholenhederne der er sat fokus på. Det er tilbudslederne der i dialog med centerledelsen tilpasser de overordnede linjer i strategien til lokale initiativer. 3. Centerets strategi er relativt ny og er først blevet endeligt godkendt sommeren Desuden har vi i den ambulante behandling været uden institutionsleder siden forsommeren 2013 og forventer først at have stillingen besat 1. december Der har derfor ikke været grundlag for dialog mellem leder/medarbejdere for at oversætte centerstrategien til lokale initiativer. Det er dog oplagt, at det bliver et af de første arbejdspunkter for den nye institutionsleder. Vi vurderer desuden at opgaven i sig selv danner et godt afsæt for, at den ny leder og medarbejderne kommer på bølgelængde og skaber fælles ejerskab af afdeling/center. 4. CfMPs centerchef og DU Kontorchefen har afholdt en række møder, og DU Kontorchefen har godkendt de overordnede mål i CfMPs centerudviklingsstrategi. Formidling 5. Alle medarbejdere i centeret har kendskab til centerets strategi. 6. Medarbejdere i centeret, for hvem det er relevant, kender centerets fokus og ved, hvor centeret som helhed er på vej hen. 7. Centerstrategien er tilgængelig for borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere. 5. Lokalt i Ambulanten er medarbejderne gjort bekendt med udkastet til centerets strategi og har via repræsentant i medudvalget haft mulighed for at kommentere og bidrage. 6. Medarbejderne i orienteres løbende i takt med at centeret formulerer endelige udgaver af vision, mission og strategi. 7. Centerstrategien er tilgængelig for borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere. CfMPs centerudviklingsstrategi er tilgængelig ved henvendelse til lokal tilbudsleder eller centerchefen.

9 Genfindelse 8. Det kan ses i tilbuddenes daglige arbejde, at elementer fra centerets strategi er omsat til initiativer eller udviklingstiltag. 9. Medarbejderne oplever, at deres arbejde er en del af en større helhed, og at de bidrager til fælles faglige mål. 10. Medarbejderne oplever at have indflydelse på deres arbejde. 8. Vi henviser til besvarelsen under kriterium 2, krav For at vurdere medarbejdernes oplevelse af helhed og bidrag til fælles faglige mål tager vi udgangspunkt i den nyligt gennemførte trivselsundersøgelse (bilag 12). Her scorer Ambulantens medarbejdere forholdsvis højt (gennemsnit 5,3) på spørgsmål som henviser til job og organisering, herunder oplevelsen af at arbejdsopgaverne er meningsfulde. 10. I den seneste trivselsundersøgelse scorer medarbejderne forholdsvis højt i forhold til indflydelse. 5,4 på punktet Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? og 4,9 på punktet Har du indflydelse på beslutninger om dit arbejde?. Bilag 12 Trivselsundersøgelsen side 8. Bilag 13 Trivselsundersøgelsen side 9. Opfølgning 11. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerstrategien. 12. Centerledelsen forholder sig løbende til hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centeret og forvaltningen herunder sammenhæng mellem centerstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud. 13. Centerchefen og DU kontorchefen følger sammen op på strategien en gang årligt. 11. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerstrategien. Udviklingen af CfMPs centerstrategi tog afsæt i et to dages ledelsesseminar, hvor alle tilbudsledere forud for seminaret havde inddraget medarbejderne i deres respektive tilbud i en drøftelse af, hvilke fokusområder medarbejderne så som relevante i forhold til udviklingen af strategien. Centerudviklingsstrategien er endvidere blevet forelagt Afd. MED., hvor medarbejdernes indspark og kommentarer blev taget til indtægt inden den endelige udformning af strategien. Denne proces - med en inddragende dialog i tilbuddene og i Afd. MED - vil CfMP gentage i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerudviklingsstrategien.

10 12. Centerledelsen forholder sig løbende til hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centret og i forvaltningen herunder sammenhængen mellem centerstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud. CfMPs centerudviklingsstrategi har sat fokus på at styrke udviklingen på tværs af tilbuddene og på centerets udvikling som helhed. CfMPs plan om at se på sammensætningen og sammenhængen i centrets ydelser, peger således direkte ind i et behov for at se på hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centret. Centerledelsen har derfor valgt at arbejde med kvalitetsmodellen på alle centrets tilbud, og altså ikke kun på de bo - og døgntilbud, der er en del af den officielle akkrediteringen. Den læring og udvikling tilbagemeldingerne fra audit og den fornyede bevidsthed omkring indsatserne i alle centrets tilbud vil afføde, skal danne fundamentet for en fælleshorisont, der fremadrettet skal gøre os endnu mere bevidste om, hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling der skaber sammenhængskraft i CfMP. Disse spørgsmål vil løbende blive taget op til de fast programsatte centerledelsesmøder i CfMP, hvor også sammenhængen mellem centerudviklingsstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud løbende vil være en del af dagsordenen. 13. Centerchefen og DU kontorchefen følger sammen op på strategien en gang årligt. Centerchefen og DU kontorchefen er i løbende dialog omkring forhold i CfMP, og opfølgningen på centerstrategien vil fremover, med det forskrevne interval, være en del af denne dialog.

11 Kriterium 3: Viden og kompetence Produkt / handling 1. Centeret har udarbejdet en kompetencestrategi, der beskriver tværgående mål, visioner og planer for kompetenceudvikling i centeret. Strategien kan indgå i den samlede centerudviklingssstrategi. 2. Det er planlagt, hvordan center/tilbud holder sig opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. 3. Det er planlagt, hvordan center/tilbud deler ny faglig viden i medarbejdergruppen og hvordan kompetencer forankres i arbejdet. 4. Der er udarbejdet en procedure for introduktion af nye medarbejdere. 5. Der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der som minimum indeholder: a) En afdækning af tilbuddets behov for kompetence. b) En afdækning af de kompetencer tilbuddet aktuelt råder over. c) En plan der sikrer, at der er overensstemmelse mellem behov for kompetencer og de kompetencer, der er til stede i medarbejdergruppen. d) En beskrivelse af medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer og en skriftlig instruks for ansvars- og opgavefordeling i forhold til det sundhedsfaglige arbejde. 1. Centret har udarbejdet en kompetencestrategi (bilag 14 og 15), der beskriver tværgående mål, visioner og planer for kompetenceudvikling i centret. Strategien kan indgå i den samlede centerudviklingsstrategi. CfMP har udpeget 5 strategiske fokusområder for viden og kompetenceudvikling som centeret skal arbejde med : 1) Bedre og mere relevant dokumentation med et læringsorienteret fokus. 2) Metodeudvikling 3) Nye misbrugsproblematikker og nye stoftyper 4) Samarbejde med Psykiatrien 5) Vold og trusler De 5 fokusområder er beskrevet nærmere i Viden og kompetencer - Fokusområder for viden og kompetenceudvikling i Center for Misbrugsbehandling og Pleje (bilag 16) Ansvaret for processen omkring det strategiske arbejde med viden og kompetenceudviklingen er placeret i en Kompetencebank for tværgående indsatser Kombat. Kompetencebankens formål er, foruden at styrke vidensdeling i centret, at tilvejebringe rammerne for at de 5 fokusområder bliver omsat i konkrete tværgående og lokale tiltag. Kompetencebanken består af repræsentanter fra centrets forskellige indsatsområder samt stabsmedarbejdere og centrets vicecenterchef. Bilag 14 CFMP Kompetencepolitik Bilag 15 CFMP Vejledning til Kompetencepolitik Bilag 16 CFMP Viden og Kompetencer - fokusområder

12 2. Det er planlagt hvordan center/tilbud holder sig opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. CfMP har etableret en kompetencebank, og det er kompetencebanken der i samarbejde med centerledelsen har ansvaret for at holde centret opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. Kompetencebankens medlemmer skal løbende holde sig orienteret på relevante platforme hvor ny faglig viden er tilgængelig, og kompetencebanken har tillige i samarbejde med centerledelsen ansvaret for, at skabe gennemsigtighed i forhold til mulighederne for efteruddannelse og kompetencegivende kurser i CfMP. En væsentlig vægtning i centrets uddannelsesfokus er naturligvis, at medarbejdere der deltager i kurser og efteruddannelse bringer ny faglig viden ind i centret. 3. Det er planlagt hvordan center/tilbud deler ny faglig viden i medarbejdergruppen og hvordan kompetencer forankres i arbejdet. På centerniveau skal kompetencebanken sikre at ny faglig viden spredes og forankres i CfMP. Alle tilbud i CfMP vil fremadrettet være forpligtiget til, i en periode, at stille medarbejdere der har været på kurser eller efteruddannelse til rådighed for centrets øvrige tilbud. Det er således hensigten, at Kompetencebanken fremadrettet vil råde over en række ressourcepersoner med nye kompetencer og ny viden, som andre tilbud i centret vil kunne gøre brug af. Der er specifikt i Ambulanten aftalt, at der deles viden fra kurser mm., således at den øvrige medarbejdergruppe får del i dette. 4. Der er udarbejdet en manual og procedure/program for introduktion af nye medarbejdere (bilag 18-20). Her er det beskrevet, i hvilken rækkefølge nye medarbejdere skal introduceres til centrets afdelinger og hvilke informationer, der gives omkring de forskellige og hvem, der er ansvarlig for introduktionen. I Ambulanten er det aktuelt den daglige leder, som udarbejder introduktionsprogrammet for nye medarbejdere. Dette program udarbejdes så det specifikt dækker introduktion til de arbejdsopgaver, som den nye medarbejder skal bestride. Bilag 18 Intro for nye medarbejdere Bilag 19 Målsætnings- Proceduere Bilag 20 Manual til introduktion

13 5. (a, b, c, og d) a. Ambulantens medarbejdere råder alle over relevant uddannelse og har for behandlernes vedkommende desuden som minimum gennemført den et-årige kognitive grunduddannelse. Dette modsvarer aktuelt kompetancebehovet i Ambulanten. Hvis det fremadrettet vurderes at Ambulanten har behov for yderligere kompetencer, vil dette blive drøftet mellem leder og medarbejdere og på MUS-samtaler jævnfør pkt 2. b. (se ovenfor) c. (se ovenfor) d. Aktuelt har tre medarbejdere gennemført kursus i medicinhåndtering (maj 2013). Det forventes at de øvrige medarbejdere undervises af disse ved sidemandsoplæring. Desuden er det besluttet, at medarbejdere med behandlingsansvar skal deltage i kurset Sundhed i socialt arbejde som udbydes af Fakultetet. Inddragelse 6. Centerets strategi for kompetenceudvikling er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. 7. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. 6. Centerets strategi for kompetenceudvikling er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. Udarbejdelsen af de 5 fokusområder for viden og kompetenceudvikling i CfMP, har taget afsæt i de drøftelser centerledelsen har ført omkring udarbejdelsen af centerudviklingsstrategien og således indirekte i de drøftelser der fandt sted i tilbuddene forud for centerledelsens udarbejdelse af strategien. Det er således med afsæt i disse drøftelser og i ledelsesgruppens indgående kendskab til de behov for kompetenceudvikling centeret har, at fokusområderne er blevet udpeget. Kompetencepolitik samt tilhørende vejledning er behandlet og besluttet på MED udvalg. Jesper syntes du det her skal stå der?? 7. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. Bilag: 17 Se pkt. 5. Formidling

14 8. Medarbejderne i center og tilbud har kendskab til kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen. 9. Kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen er tilgængelig for borgerne 8. Medarbejderne har deltaget i udarbejdelsen af kompetenceudviklingsplan jf. pkt Kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen er tilgængelig for borgerne Centerets plan og strategi på kompetenceudviklingsområdet er tilgængelig på centrets hjemmeside: Genfindelse 10. Kompetencer og viden kan genfindes det daglige arbejde. 10. Samtlige medarbejdere råder over uddannelsesmæssige og personlige kompetencer som gør dem i stand til at varetage deres daglige funktion. Eksempelvis har alle medarbejdere med behandlingsansvar gennemgået den et-årige kognitive grunduddannelse og bruger denne i det daglige behandlingsarbejde i grupper og ved samtaler. Se ydereligere omkring kompetencer og funktionsbeskrivelse i kriterium 5. Opfølgning 11. Centerets kompetencestrategi revideres hvert andet år. 12. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan revideres en gang årligt. 13. Proceduren for introduktion af nye medarbejdere revideres ved behov, dog minimum en gang årligt. 11. Centerets kompetencestrategi revideres hvert andet år. CfMPs arbejde med at revidere kompetencestrategien vil tage afsæt i en drøftelse i tilbuddene, hvorefter tilbudslederne tager indholdet af disse drøftelser op på centerledelsesmøderne. Afd.MED vil blive inddraget og tillige Kompetencebankens arbejde og erfaringer. Herefter udarbejder centerledelsen en revideret kompetencestrategi. 12. Vi er ved at udarbejde et årshjul til at sikre, at vores skriftlige materiale bliver gennemgået retmæssigt efter forskrifterne. Personalets individuelle kompetenceudviklingsplan revideres hvert år ved MUS samtalerne. 13. CfMP s stab er ansvarlig for at revidere introduktionsprocedurerne ultimo 2013 i samarbejde med Kompetencebankens repræsentanter.

15 Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser Produkt / handling 1. Der er udarbejdet: a. En beskrivelse af den målgruppe, som tilbuddet retter sig imod. Beskrivelsen skal som minimum indeholde en redegørelse for målgruppens særlige problemstillinger. b. En beskrivelse af tilbuddets mål for arbejdet med målgruppen. c. En beskrivelse af de metoder og tilgange, der anvendes i arbejdet med borgerne. d. En beskrivelse af de ydelser borgerne tilbydes i tilbuddet. 2. Tilbudsportalen er opdateret i overensstemmelse med beskrivelserne. 1. (a,b) Tilbuddet er rettet mod aktive misbrugere af både stof, medicin og eller alkohol, der ønsker at ophøre med misbruget eller blot ønsker at reducere deres misbrug (Bilag 21). Tilbuddet er også til borgere som ønsker hjælp til fastholdelse i stof/alkohol og medicinfrihed. Tilbuddet er rettet mod borgere i Københavns Kommune over 18 år og visiteres direkte fra Rådgivningscenter København. Borgere fra andre kommuner kan under særlige omstændigheder også indskrives. Målgruppen består af en meget blandet skare af borgere, med forskellige misbrugsproblematikker. Hovedparten af de indskrevne i de aktive grupper har ofte også andre problemer end misbrug, det være sig psykosociale problemer som giver sig til udtryk i dysfunktionalitet på flere niveauer. Enkelte borgere er endvidere dobbeltdiagnosticerede. Netop for at rumme denne del, er der skabt grupper med differentieret intensitet og indhold, dog alle grupper med udgangspunkt i samme kognitive fundament og med en anerkendende tilgang. Bilag: Bilag 21 Information om behandlingstilbud i CfMP Differentieret intensitet, viser sig fx ved at nogle grupper møder fire dage om ugen (16 timer) mens en anden gruppe kun møder tre dage om ugen (6 timer). Endeligt er der flere grupper, som kun møder en gang om ugen i to timer, idet deres behov kan opfyldes på den afsatte tid, det er som oftest borgere, som går på uddannelse eller er på arbejdsmarkedet, hvor aftenbehandling kun, er muligt. Indholdet i de forskellige grupper er også differentieret på den måde, at omdrejningspunktet for de aktive grupper, naturligvis har fokus på udtrapning/helt stop af stofindtag/alkohol, hvorimod man i de stoffrie grupper har fokus på tilbagefaldsproblematikkerne samt de problematikker, som kan lægge til grund for et misbrug, ex lavt selvværd, stress, traumer, dysfunktionalitet, ubearbejdet sorg mm. For de aktive grupper, er det endvidere vigtigt, at der tages højde for, hvorvidt der kan arbejdes refleksivt, hvilket kan være en udfordring for dem som stadig har et aktiv misbrug og vil kunne møde påvirkede fra enten dagen før, eller fra ex hash morgenrygningen.

16 (c) Tilgangen er kognitiv(bilag 22-23), anerkendende og metodisk er forløbene strukturerede og workshopsbaserede med gennemgang af emner (bilag 31), endvidere opbygges målarbejdet ud fra SMARTE-metoden (bilag 24). Et meget enkelt eksempel på, hvorledes den kognitive metode blandt andet bruges, er ved at den uhensigtsmæssige handling at tage stoffer, gennemgås ved, at der spørges ind til de kritiske situationer, tankerne omkring og følelserne der indgår. Formålet hermed, er at bevidstgøre en kritisk situation, der så efterfølgende kan blive en arbejdsopgave at få omstruktureret, således at handlingen ændres til mere hensigtsmæssig. Målarbejdets formål er at holde borgeren op mod små, målbare, attraktive, realistiske og tidsmæssigt overkommelige mål, som kan få dem videre med at få mere hold på det kaotiske i deres liv. Et eksempel kan være at få samlet alle rudekuverter, som endnu ikke er blevet åbnet, og tage dem med til en socialrådgiver, der kan hjælpe med at få overblik over indholdet i kuverterne. Det sidste e i ordet SMARTE står for evaluering og handler om, at der når ugen er endt, kan evalueres på, hvorledes målene så har vis sig at være realistiske mm. Forhåbentligt giver det efterfølgende mening og indsigt i, at det nytter at lade sig inspirere til at lave nyt målarbejde ugen efter. Bilag 22 Den kognitive metode Bilag 23 Den kognitive misbrugsmodel Bilag 31 Oversigt over Workshops Bilag 24 SMARTE-mål (d) Der tilbydes gruppebehandling (både dag- og aftengrupper); tre Aktivgrupper (for aktive misbrugere), 4 stoffrie grupper, mulighed for midlertidigt ophold i bofællesskab og endvidere individuelle forløb, enten rene individuelle forløb eller sideløbende med gruppebehandling. Derudover tilbydes NADA (øreakupunktur), socialrådgivning, introduktion til Rådgivning Københavns gratis tilbud om motion (MOVE ON) og samtale med læge/sygeplejerske efter behov. I enkelte af grupperne tilbydes der frokost. I alle grupper serveres der kaffe og the. Bilag Velkommen til - Move on folder - Aktivgruppe 1 - Aktigruppe 3 - Aktivgruppe 4 - Stoffri daggruppe - Stoffri Aftengruppe 2. Tilbudsportalen er opdateret af studentermedhjælpen i staben i samarbejde med institutionslederen.

17 Inddragelse 3. Beskrivelserne af målgruppen, metoder, tilgange og ydelser er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant og med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. 3. Målgruppen (stof- og alkoholmisbrugere) er på den ene side defineret på baggrund af den strukturelle opbygning i Københavns kommune, der indebærer at en bestemt gruppe af udsatte borgere som anses som målgruppe for misbrugsbehandling. Endvidere er målgruppen for CfMPs ambulante tilbud differentieret ud fra en vurdering af behandlingsbehov, aktuelt misbrug og evne til at indgå i behandling. Denne differentiering er besluttet internt i CfMP og via visitationen fra Rådgivningscenter København, drøftes rammerne for målgruppeinddelingen regelmæssigt blandt institutionsleder og RCK, dvs. uden indblanding fra medarbejdere. Borgerne har i fællesskab med case manager fra RCK mulighed for at påvirke eget tilhørsforhold/målgruppeplacering, i forbindelse med forsamtalen og dermed ønske om behandling, samt via den udvikling som sker fortløbende i behandlingen. Dette er en fortløbende proces, hvor de tidligere nævnte statusskrivelser samt statusmøder skal være med til hele tiden at afklare, hvor langt borgeren er i sit behandlingsforløb, og hvor borgeren er på vej hen og endeligt, hvilke yderligere tiltag, der pludselig kan være brug for. Et eksempel herop kan være en borger, som er i behandling i en aktivgruppe, men som under forløbet ser stoffrihed som umuligt i ambulant regi, og som derfor vil have mere gavn af et forløb i døgn regi. Et andet eksempel kunne være samtidig tilknytning til en aktivering i timerne uden for behandlingen, her inddrages jobcentreret via case manager fra RCK. Og endeligt kan et tredje eksempel være en borger, med en så stor psykisk udfordring, at der må mere specialiseret personale til, hvor der eksempelvis peges på forløb på fx Skt. Hans, også i samarbejde med case manager fra RCK. Metoder, tilgange og ydelser er bestemt fra ledelsesmæssig side i CfMP- Den ambulante behandling, men er løbende til forhandling og under udvikling i en tæt dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere. Af yderligere samarbejdspartnere end hidtil nævnt, er centerets læge og sygeplejerske en stor del af tilbuddet. Det er blandt andet her nedtrapning, bekymringer om psykiske udfordringer og helbred på et mere fagligt niveau afklares. Det er også her, der kan videreformidles aftale med psykiater, blodprøvetagning mv.

18 Formidling 4. Alle medarbejdere har kendskab til de beskrivelser, der er relevante for deres arbejdsområde. 5. Beskrivelserne er tilgængelige for tilbuddets borgere, pårørende og samarbejdspartnere. 4. Alle medarbejder har adgang og kendskab til beskrivelser som er tilgængelige på I-drevet. 5. Beskrivelserne af diverse tilbud er ikke tilgængelige på CfMPs hjemmeside, men kan udleveres ved kontakt. Samarbejdspartnere (primært Rådgivningscenter København), får regelmæssigt sendt opdatering og information omkring tilbud i den ambulante behandling og socialrådgiverne tager også gerne ud og fortæller om disse (bilag 32), derudover udleveres der informationsmateriale til borgerne ved forsamtaler. Bilag 32 Powerpoint præsentation af CfMP Genfindelse 6. De beskrevne metoder, tilgange og ydelser afspejles i det daglige arbejde. 6. Indholdet i behandlingen fremgår tydeligt i af program for dagen og for hele forløbet og afspejler sig i form af opgaver i og uden for behandlingen. I samtlige grupper arbejdes der med hjemmeopgaver, fx i form af udfyldelse af diverse kognitive skemaer, eller notering af fx negative tanker mm. I forbindelse med som tidligere nævnt, afdækning af kritiske situationer. Opfølgning 7. Beskrivelserne revideres ved behov, dog minimum hvert andet år af medarbejdere, for hvem det er relevant. 7. I takt med at Centreret har fået misbrugere på medicin og alkohol, har beskrivelserne og manualer til behandling været tilrettet. Socialrådgiverne er endvidere opdaterede i henhold til lovgrundlag vedr. borgere med alkohol som primært misbrug. Der revideres, når der kommer nye lovgrundlag, og manualer tilrettes efter behov. Det er behandlere og social rådgivere, der står for redigeringer. Dette vil give god mening at det tilføjes på det kommende årshjul.

19 Kriterium 5: Planer og dokumentation Produkt / handling 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan centeret/tilbuddet lever op til gældende krav i forhold til planer, Forandringskompas og anden dokumentation. 2. Der er en udarbejdet en beskrivelse af, hvordan planer, Forandringskompas og anden dokumentation understøtter arbejdet med at opnå de ønskede resultater for borgeren. 3. Hvis der er behov for at videregive personfølsomme oplysninger om en borger, er der på forhånd indhentet et samtykke, der overholder regler om informeret samtykke. 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den ambulante behandling arbejder med dokumentation, journalisering, behandlingsplaner, Forandringskompas mv. Beskrivelsen er vedlagt som bilag. Behandlingsplaner: Når en borger indskrives i et forløb i CfMPs ambulante behandling har Rådgivningscenter København forinden udarbejdet en behandlingsplan, som forløbet skal tage udgangspunkt i. Forandringskompas: Der bliver i forbindelse med udarbejdelse af ASI, også lavet et forandringskompas (Bilag 33). Dette forandringskompas gennemgås med borgeren og indgår som en del af dokumentationen for borgerens udvikling under behandlingsforløbet. Forandringskompasset indgår endvidere, som en del af statusbeskrivelserne, hvor de forskellige punkter uddybes nærmere afhængigt af relevans. Brugerjournalen: Der skrives løbende notater i brugerjournalen og alt skriftligt materiale vedr. borgerens behandling sendt til Rådgivningscenter København (og andre relevante aktører) føres også ind i journalen. DAS: Her registreres borgerens kontaktoplysninger (navn, Cpr. nummer, telefon nummer, bevilgede behandlingsperiode, gruppetilknytning). Endvidere registreres borgerens fremmødefrekvens og udeblivelser, samt datoer for rettidig dokumentation (ASI, status mv.). Det skal tilføjes at den ambulante behandling i en længere periode også har registreret ovenstående i dertil udarbejdede Excel ark, da DAS først nu (sommer 2013) er ved at blive implementeret som arbejdsredskab. De ovennævnte metoder har alle til formål at sikre, at borgerens behandling ikke bare dokumenteres men også at der, gennem dialog med alle relevante parter, opnås enighed om behandlingens formål, forløb og udvikling og at der på denne måde er en fælles strategi. Derudover sikres borgerens mulighed for aktindsigt i egen sag og medinddragelse i eget forløb. Bilag: Bilag 33 Dokumentation i CFMP Ambulanten

20 Bilag 38 Brug af dokumentation til understøttelse af arbejdet i CfMP Den ambulante behandling Bilag: 2. Der er udarbejdet en beskrivelse af hvordan den ambulante behandling bruger dokumentationen til at opnå de ønskede resultater for borgeren (bilag 34). I CfMPs ambulante behandling lægges der stor vægt på løbende dokumentering af ikke bare indskrevne (optælling, registrering i Excel, DAS, Indskrivning i BJ mv.), men der afsættes megen tid til journalisering og sættes fokus på kvaliteten af skriftlige tilbagemeldinger, til både borgere og samarbejdspartnere. Bilag 34 Procedurer ved DAS og Excel I Den ambulante behandling bruger vi dokumentationen til at følge op på de ønskede resultater for borgeren: Forsamtale: I forbindelse med, at Rådgivningscenter København, visiterer en borger til et forløb i CfMPs ambulante behandling, er de forpligtet til at udarbejde behandlingsplan, således at arbejdspunkterne i denne kan danne grundlag for behandlingsforløbet (se bilag om samarbejde). I de tilfælde hvor en sådan ikke er udarbejdet, vil der ved forsamtalen, blive spurgt ind til arbejdspunkter og dette vil herefter blive ført ind i Brugerjournalen. Indskrivningsnotat ved opstart i gruppe. Efter en måned laves desuden et månedsnotat, hvori det beskrives om borgeren formår at deltage og profitere af indsatsen. Status efter ca. 2/3 dele af behandlingsforløbet. Status (og forandringskompas) samler op på forløbet og give en vurdering af borgerens videre behov. Centret trækker løbende statistiske data fra DAS og (midlertidigt) excel til statistik omkring behandlingens målgruppe og antal gennemførte behandlingsforløb Rådgivningscenter København, samt eventuelt andre samarbejdspartnere, informeres løbende om udviklingen i behandlingsforløbet og herunder om udviklingen i forhold til ovennævnte behandlingsplan (se bilag om samarbejde). 3. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan samtykke inddrages i behandlingen, såfremt der er behov for dette (Bilag 35). Når en borger visiteres til behandling i CfMP Den ambulante behandling, har borgeren forinden underskrevet samtykke til videregivelse af oplysninger, i Rådgivningscenter København.Dette samtykke er også gyldigt i forhold til videregivelse af oplysninger i CfMP, da begge institutioner hører under Socialforvaltningen. Dog er det praksis, at borgeren i forbindelse med indskrivning i CfMP- Den ambulante behandling, underskriver nyt samtykke og endvidere generelt bliver bedt om at give mundtligt samtykke når oplysninger indhentes fra eller videregives til eksterne aktører. Det skriftlige og mundtlige samtykke noteres i brugerjournalen. En borger kan specifik give samtykke til, at en pårørende eller ven kan indhente oplysninger om borgerens behandling mv. Samtykke er gyldigt i et år fra underskrift, men gyldigheden frafalder når en borger udskrives af behandling. Bilag 35 Brug af samtykke i CFMP- den ambulante behandling 4)* Når en borgere henvises til behandling i CfMPs ambulante tilbud, tilbydes borgeren en forsamtale med henblik på at blive informeret om behandlingskoncept og regler for det tilbud som han eller hun er visiteret til.

21 I den sammenhæng bliver borgeren informeret om ret til bisidder og orienteres endvidere om, at han eller hun skal give samtykke, såfremt det ønskes at pårørende eller venner skal kunne få oplysninger omkring behandlingsforløbet. Borgeren får ved forsamtalen mulighed for, at give sin egen beskrivelse af den aktuelle situation, herunder sociale forhold, misbrug mv. Denne beskrivelse indgår herefter i det forsamtalereferat der sættes i brugerjournalen og udleveres til behandlerne inden borgerens opstart i behandlingsforløbet. De arbejdspunkter, som fremgår af forsamtalereferater, bliver jævnligt inddraget i den videre behandling og borgeren vil på denne måde blive bedt om at reflektere over disse i egen behandling. Under behandlingsforløbet har borgeren løbende mulighed for, at kommentere på notater i egen sag og tilbydes, så vidt muligt, at læse status og heri tilføje egen beskrivelse af forløbet. Dertil skal tilføjes, at socialrådgiverne, efter behov, orienterer om muligheden for aktindsigt. Hvad angår selve behandlingen, så er denne baseret på borgernes egne oplevelser med misbrug og afhængighed, og formes dermed på baggrund af borgernes egne livshistorier. En del af behandlingen struktureret omkring workshops, der dog sætter nogle faste rammer for forløbet, som borgerne dermed ikke har konkret medbestemmelse i forhold til. Borgerne har dog altid mulighed for at takke nej til et tilbud, eller anmode om en ændring af behandlingsplanen og hermed give udtryk for et ønske om deltagelse i andre tilbud. De individuelle tilbud planlægges i høj grad på baggrund af borgerens eget ønske om og behov for hjælp til specifikke problemstillinger. CfMP den ambulante behandling orienterer løbende borgerne om muligheden for at deltage i Brugerråd og på denne måde få mere indflydelse i forhold til behandlingen. Det er dog erfaringen, at det er meget få borgere (om nogen) der ønsker dette. Hvad angår inddragelse af pårørende i behandlingsarbejdet, så tilbydes eksempelvis pårørendesamtaler i den omfang det er relevant og muligt. Disse føres til journal på den måde, at det noteres, at samtalen har været afholdt, men indholdet af samtalerne refereres ikke. Pårørendesamtaler er ikke en struktureret og fast del af ydelserne i CfMP den ambulante behandling, men når det vurderes hensigtsmæssigt og når borgeren ønsker det, kan disse afholdes som supplement til den primære behandling. Borgeren deltager altid selv i de samtaler der afholdes med pårørende. Samtalen med pårørende vil indeholde metodeindsigt og omhandle hvorledes de pårørende kan støtte op om borgerens aktuelle situation. Der vil ikke i denne samtale gås konkret ind i den enkelte borgers sag. Oftest er indsigt i behandlingens metode og opmuntring til støtte, af stor betydning for samarbejdet mellem borger og pårørende. Inddragelse 4. Mål i planerne fastlægges sammen med borgeren i det omfang, det er muligt. 5. Sammen med borgeren tages der stilling til, om der skal inddrages personer fra borgerens netværk, som kan understøtte opnåelsen af målene for borgeren.

22 4. Borgere inddrages i videst muligt omfang i planen for egen behandling og er at anse som primær aktør i forhold til denne(bilag 36). Dette sikres bl.a. ved borgerens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af status og deltagelse i statusmøder. 5. Har borgeren ønske om medinddragelse af eksempelvis pårørende, tages der hensyn til dette og der tilbydes, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt, pårørende samtaler og fælles møder mv. Borgeren informeres desuden altid om retten til bisidder. En borger har endvidere mulighed for, at give samtykke til, at CfMP- Den ambulante behandling, kan orientere en pårørende eller ven om behandlingsforløbet og udlevere oplysninger i den forbindelse. Bilag 36 Procedure for samarbejde med borgere og pårørende Formidling 6. Medarbejderne kender og følger beskrivelserne for anvendelse af planer, Forandringskompas og anden dokumentation, der er vedtaget i tilbud og/eller centre. 7. Borgerne oplyses om, at de har ret til at få aktindsigt i dokumentation vedrørende dem selv. 6. I forbindelse med ansættelse i CfMP den ambulante behandling, introduceres medarbejdere til procedure vedr. ovenstående og sidemandsoplæres i disse. Dokumentering og journalisering er daglige arbejdsopgaver, for både det pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige personale. Socialrådgivere følger desuden løbende op på netop krav til dokumentation og undersøger hvorvidt der internt leves op til disse. Se endvidere bilag 37 Bilag: Bilag 37 socialrådgiverfunktion i CfMP Den ambulante behandling

23 7. Socialrådgivere i CfMP Den ambulante informerer borgeren om gældende regler vedr. ret til indsigt i egen journal mv. Se bilag nævnt ovenfor. Som nævnt ovenfor, informerer socialrådgiverne i CFMP borgeren om gældende regler vedr. ret til indsigt i egen journal mv. Genfindelse 8. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation anvendes som handlingsanvisende i det daglige arbejde. 9. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation anvendes i dialog om borgerens mål og udvikling mellem borger, medarbejdere og relevante samarbejdspartnere. 8. Der henvises til brugerjournal, DAS, Excel mv. Dagligdagen er på sin vis meget struktureret, ved at hver behandler har ansvaret for, at der dagligt registreres i hhv. DAS og Excell, ved både grupper og individuelle forløb, der er endvidere procedurer for indskrivninger mv. som følges, se bilag. Ved at der registreres, sikres der, at deadlines bliver synlige for behandlerne og bliver derved automatisk en del af behandlingen. CFMP s socialrådgivere gennemgår jævnligt listerne og minder behandlerne om, såfremt notater/afkrydsninger skulle mangle. I både excell og DAS er der endvidere felter til afkrydsning, hvorvidt der er skrevet månedsnotater mv. Ovenstående tages konkret i brug ved eksempelvis fravær, hvor dette kan kommenteres i fx statusskrivelser samt i samtaler omkring borgerens deltagelse i forløbet. Forandringskompasser, gennemgås og er samtidigt grobund for anerkendelse af det ydede stykke arbejde borgeren har lagt i sin behandling men samtidigt også en mulighed for her at se på yderligere tiltag og progressioner i samråd med både borger, RCK og øvrige behandlere. 9. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation inddrages som både udgangspunkt for behandlingsarbejdet og til registrering og dokumentation for effekt. (Bilag 34) Dokumentationen inddrages i høj grad som udgangspunkt for dialog både internt i personalegruppen (eks. sagsdrøftelse på behandlermøder), mellem borger og personale, og mellem borger personale og ekstern aktør. Mere specifikt, er der en tæt dialog med RCK, når der allerførst aftales tid til forsamtale i tilbuddet, dernæst når denne samtale har fundet sted, og efterfølgende, når borgeren er opstartet i tilbuddet. Ved enhver væsentligt hændelse for deltagelse, tages der kontakt til RCK, såfremt dette har betydning for borgerens deltagelse i den aftalte behandling. Der afholdes statusmøder efter behov, dog mindst hver ca. 2. ½ måned inde i et tilbud. Kontakten til RCK går gennem telefon, journalnotater i brugerjournalen og ved mailkorrespondance. Bilag 38 Brug af dokumentation til understøttelse af behandlingsarbejdet i CfMP Den ambulante behandling

Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Hvorfor kommunal akkreditering Pilotprojekt Beslutning om akkreditering i Socialforvaltningen i KK Formålet med akkreditering i Socialforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse med vejledning

Kvalitetsbeskrivelse med vejledning med vejledning Indholdsfortegnelse Vejledning til... 2 i database... 2 Basisoplysninger... 2 Selve kvalitetsbeskrivelsen... 3 Udfyldning af n... 3 Bilag... 4 Bilagsliste... 4 Der er hjælp at hente... 5...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse med vejledning

Kvalitetsbeskrivelse med vejledning med vejledning Indholdsfortegnelse Vejledning til... 2 i database... 2 Basisoplysninger... 2 Selve kvalitetsbeskrivelsen... 4 Udfyldning af n... 4 Bilag... 5 Bilagsliste... 5 Der er hjælp at hente... 6...

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap Årsrapport for 2012 Voksen Handicap Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn: Organisationen Hjemmestøtte, afd. Støttecenteret for senhjerneskadede Agtrupvej 111, 6000 Kolding Lederens navn: Marianne Ries

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Akkreditering i SOF 2015

Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF 2015 Akkreditering i SOF - formål Vi arbejder med akkreditering i SOF, fordi vi har en ambition om at være en organisation, hvor vi sammen udvikler tilbud af høj kvalitet. Kvalitetsmodellen

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Aktivitetshuset Birkelund. Fyrrevej 8, 7400 Herning Jørgen Bitsch Dorit Breum Steffen. Pia Strandbygaard.

Uanmeldt tilsyn. Aktivitetshuset Birkelund. Fyrrevej 8, 7400 Herning Jørgen Bitsch Dorit Breum Steffen. Pia Strandbygaard. TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Handikap og psykiatri 104 Dato: 09.06.2015 Tilbud: Adresse: Institutionsleder: Afdelingsleder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Aktivitetshuset Birkelund Fyrrevej

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Forstander: Jeanette Perri Larsen Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

Aktivitetshuset Vildbjerg 103 og 104

Aktivitetshuset Vildbjerg 103 og 104 TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Handikap og psykiatri 103 og 104 Dato: 18.06.2015 Tilbud: Aktivitetshuset Vildbjerg 103 og 104 Adresse: Park alle 5, 7480 Vildbjerg Institutionsleder: Afdelingsleder:

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen E-mail:

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Kvalitetsstandard For Social behandling af alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard For Social behandling af alkoholmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 35 Kvalitetsstandard For Social behandling af alkoholmisbrug Sundhedslovens 141 2016 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

INDLEDNING. Hvis du vil læse mere om vores arbejde og fokusområder, kan du læse centerstrategien. Den er på vores hjemmeside:

INDLEDNING. Hvis du vil læse mere om vores arbejde og fokusområder, kan du læse centerstrategien. Den er på vores hjemmeside: OM CSP INDLEDNING Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP) er et centerfællesskab under Københavns Kommunes Socialforvaltning (SOF). Centret rummer Københavns Kommunes specialiserede tilbud til børn

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16 Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter Bøge Alle 16 1 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljø... Side 3-4. Brugerinddragelse....Side 5-6. Individuel plan... Side 7-8. Kommunikation... Side 9-10. Kompetenceudvikling.

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Himmelblaa. Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg Gitte Eriksen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 29-06-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Himmelblaa Lille Pugdalvej 1, Vildbjerg

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.0.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Eventyrhaven. Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen. Joan Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Eventyrhaven. Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen. Joan Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 15-04-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Eventyrhaven Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Tilsynsrapport juni 2010

Tilsynsrapport juni 2010 Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk J.nr. 340-2008-14937 Den 25. juni 2010 Tilsynsrapport juni 2010 Opholdsstedet Egholt Næstvedvej 74 4180

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Frist for indsendelse af ansøgning 19. september 2014 Skemaerne sendes til FOBS@sst.dk Mrk. Familieorienteret alkoholbehandling, kommunens

Læs mere