INDIKATOR- SPECIFIKATION TIL BOLIGSOCIAL MONITORERING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDIKATOR- SPECIFIKATION TIL BOLIGSOCIAL MONITORERING"

Transkript

1 BY- OG BOLIGOMRÅDER I KOMMUNERNE INDIKATORSPECIFIKATION TIL BOLIGSOCIAL MONITORERING By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 1 INDIKATORSPECIFIKATION INDIKATOR- SPECIFIKATION TIL BOLIGSOCIAL MONITORERING

2 2 By- og boligområder i i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Indholdsfortegnelse Indledning Dataspecifikation Beboersammensætningsindikatorer Antal børn og unge under 18 år Etnisk sammensætning (alternativt statsborgerskab) Familietype Alle beboere opdelt på alder Fraflytning Socioøkonomiske baggrundsforhold Indkomst Tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelsesniveau Børn af enlige forsørgere Sigtede Børn og unge Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Børn i dagtilbud Karaktergennemsnit ved afgangsprøven Fagligt svage elever Segregeret undervisning Unge i uddannelse... 17

3 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 3 Indledning Her beskrives de indikatorer, der med fordel kan inddrages i en monitoreringsindsats af udsatte boligområder i kommunerne. Data Metoden til at udvikle boligsocial monitorering og kortbaseret ledelsesinformation bygger på ressourcer, som (de fleste) kommuner allerede ligger inde med: Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) og kommunens geoinformationssystem (GIS). Der arbejdes med to forskellige typer data og to datakilder, henholdsvis FLIS 1 og Danmarks Statistiks boligsociale nøgletal 2. I FLIS findes der på nuværende tidspunkt data på områderne udsatte børn og unge, skole, ældre, voksenhandicap, økonomi, personale og borger. På sigt vil også sundhed og beskæftigelse indgå i FLIS. Fordelen ved FLIS-data er, at det er kommunens egne opdaterede individdata. Det vil derfor være muligt at trække en række boligsocialt relevante data direkte ud fra FLIS på månedlig basis. I et monitoreringsperspektiv er det afgørende, at data er aktuelle. Mange kommuner bruger i dag data fra Danmarks Statistik til boligsocial monitorering. Ulempen ved disse data er, dels at de skal tilkøbes, og dels at data ikke på samme måde som i FLIS kan opdateres løbende og derved give et tidssvarende billede af situationen i boligområderne. Nøgletallene fra Danmarks Statistik er sumtal for henholdsvis kommunen og det valgte boligområde for en række årstal, der varierer for hver enkelt indikator. I modsætning hertil kan kommunerne selv bestemme tidsperioden for indikatorerne, når data trækkes fra FLIS. På nuværende tidspunkt er brugen af begge datatyper det bedst mulige udgangspunkt for en fyldestgørende indikatorliste. I forhold til FLIS-data anbefales det at bruge de senest opdaterede tal, samt ikke at gå længere tilbage end 5 år. Oversigt over datakilder FLIS Udsatte børn og unge, skoledata På sigt: beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet Evidensbaserede indikatorer I forskningen taler man om, at socialt udsathed opstår, når en række risikofaktorer optræder i bestemte kombinationer over længere tid. Det kan være socioøkonomiske faktorer som arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesniveau og eneforsørgerstatus. Disse risikofaktorer eller baggrundskarakteristika øger fx sandsynligheden for, at et barn får sociale problemer. I monitoreringsøjemed er et stort fokus på børn og unge afgørende, da forskningen viser, at en tidlig indsats er vigtig for at bryde den sociale arv - en social arv der ANALYSEVÆRKTØJ GIS Monitorering og ledelsesinformation DATAKILDER Andre kommunale data Fx sundhedsdata fra sundhedsplejerske Elevfravær Danmarks Statistiks boligsociale nøgletal Beboersammensætning og socioøkonomiske data fordelt på boligområder desværre i udsatte boligområder oftest er negativ. For børn af kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse ud over grundskolen er sandsynligheden for, at de selv får en uddannelse og kommer i arbejde betydelig mindre end for børn af forældre med uddannelse og job. Med udgangspunkt i tilgængelige data, og inspiration fra eksisterende monitoreringssystemer, er KL i samarbejde med SFI kommet frem til en basisliste af indikatorer, som kan ses på næste side. Listen skal tjene som inspiration til iværksættelse af boligsocial monitorering

4 4 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Oversigt over boligsociale indikatorer TEMATISK DIMENSION INDIKATORER DATAKILDE Baggrundsvariable Antal børn og unge under 18 år DST/FLIS Etnisk sammensætning DST/FLIS Familietype DST Alle beboere opdelt på alder DST/FLIS Fraflytning DST/FLIS Socioøkonomiske Bruttoindkomst DST baggrundsforhold Tilknytning til arbejdsmarkedet DST Uddannelsesniveau DST Børn med enlige forsørgere DST Antal sigtede per 1000 indbyggere DST Børn og unge Anbringelser FLIS Forebyggende sociale foranstaltninger FLIS Børn i dagtilbud DST Karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve FLIS Fagligt svage elever FLIS Inklusion og segregering FLIS Unge i uddannelse DST I FLIS har kommunen adgang til beregningerne for kommunens nøgletal og kan nedbryde til laveste registreringsniveau. FLIS-data kan frit anvendes af kommunerne, fordi FLIS indgår aftaler med it-leverandørerne på kommunernes vegne. Dermed opnår kommunerne en hurtig og økonomisk fordelagtig adgang til deres egne data. 79 kommuner har på nuværende tidspunkt FLIS. Læs mere her: GIS (geografisk informationssystem) er et IT-værktøj, hvormed man kan fremstille geografiske kort og analysere geodata. Adresser bruges til at kode den geografiske placering, og CPR-data muliggør en kobling mellem adresser og relevant data på individniveau. Man kan herefter summere op i de ønskede boligområder. Forskningen peger på, at netop disse parametre er interessante i en boligsocial sammenhæng. De henviser hver især til aspekter af fænomenet socialt udsathed, og flere er blandt de risikofaktorer, der øger sandsynligheden for at et barn fx bliver anbragt. Det betyder ikke, at man kan sige noget om det enkelte barn, men at man på gruppeniveau ved, at en række faktorer medfører en oversandsynlighed for sociale problemer. Det er derfor vigtigt, at man som kommune har det fulde overblik over en bred række af indikatorer, der tilsammen tegner et samlet billede af kommunens boligområder. Rækken af indikatorer vurderes at have en høj validitet. Det vil sige, at de måler det, der er interessant at måle - i denne sammenhæng udsathed - ligesom de er underbygget i forskningslitteraturen. Samtidig vurderes indikatorerne også generelt at have en høj reliabilitet. Det vil sige, at der måles systematisk og ensartet på tværs af kommuner og tid. Indikatorsættet er udtryk for det bedst mulige på baggrund af viden fra forskningen og de data, der er relativt let tilgængelige i kommunerne. Andre relevante indikatorer Listen er ikke udtømmende for, hvilke indikatorer der kan være relevante for boligsocial monitorering i kommunerne. Der er en række af andre indikatorer, det også vil være relevant at inddrage i en monitoreringsindsats - hvis man som kommune har adgang til data. Meget data er tilgængeligt i kommunerne men kræver et lokalt samarbejde på tværs af forvaltninger. Tryghedsmålinger af oplevet tryghed (kommunens egen undersøgelse, der kan sige noget om udsatheden i et område, men ikke om den individuelle udsathed). Skolefravær: Gennemsnitlige fraværsdage og andel af elever med mere end 20 dages årligt fravær (folkeskolerne er forpligtet til at indberette data om elevers fravær fordelt på sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Den samlede mængde fravær er interessant, men det er mindre meningsfyldt at sammenligne på tværs af fraværstyper, da det registreres usystematisk). Andre data er ikke-kommunale som fx anmeldte kriminelle hændelser. Her vil det være nødvendigt at indgå i et datasamarbejde med det lokale politi. Det er op til den enkelte kommune at fastlægge, hvilke indikatorer og data der giver mening i den lokale kontekst. Der vil også komme nye relevante indikatorer, efterhånden som nye data bliver indkørt i FLIS. Eksempler på data, der er meningsfulde i en boligsocial monitoreringssammenhæng: Trivselsmåling i skolen klasse (uni-c, nu styrelsen for IT og Læring). Trivselsundersøgelser i daginstitutioner (kommunen kan lave sine egne undersøgelser). Sprogscreening i daginstitutioner (kommunens egne data). Børns BMI (sundhedsplejerske). Karries hos børn (skoletandlæge). Anmeldelsestal (Politiet).

5 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 5 Dataspecifikation Evidensbaserede indikatorer I de næste siders tabelforklaringer specificeres indikatorerne i datakilde, nøgletalstitel, antal og population (når dette er meningsfyldt), udregning, tidsmæssig opgørelse, periode for indikator samt fortolkning og tilknyttede forbehold. For hver klynge af indikatorer introduceres baggrunden for deres optræden på indikatorlisten kort. 1. Beboersammensætningsindikatorer Viden om beboersammensætningen bidrager til at give et overordnet helhedsbillede af et boligområde og dets beboere. Indikatorerne kan ikke tolkes isoleret i forhold til udsathed, men de giver en indikation af, hvad det er for udfordringer, der er i området. Familietyper er fx væsentlige at se på, fordi forskningen peger på, at børn af enlige forsørgere er mere udsatte end børn med samlevende forældre. Det betyder, at sandsynligheden for, at sociale problemer opstår øges, hvis man er barn af en enlig forsørger. Den etniske sammensætning i boligområdet er interessant, da det ofte er nødvendigt at målrette indsatser, hvis en høj andel af beboerne har anden etnisk baggrund. Og bor der mange børn og unge i boligområdet hvilket ofte er tilfældet kan det give anledning til at overveje, om de kommunale servicetilbud i området til børn og unge er dækkende. De forskellige indikatorer kan tolkes forskelligt alt afhængig af den lokale kontekst. ANTAL BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR ETNISK SAMMENSÆTNING FAMILIETYPE (ANTAL HUSSTANDE FORDELT PÅ TYPER) ALLE BEBOERE OPDELT PÅ ALDER FRAFLYTNING

6 6 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 1.1. Antal børn og unge under 18 år DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 1: Befolkningen fordelt på oprindelse og alder. FLIS: Nøgletal for antal 0-6 årige og antal 7-17 årige. Børn og unge. Antal børn under 18 år. Kan i DST s nøgletal og i FLIS opgøres som summen af personer 0-6 år og personer 7-17 år bosat i boligområdet. Personer i alt bosat i boligområdet. Tæller/nævner. Periode for indikator Etnisk sammensætning (alternativt statsborgerskab) Etnisk sammensætning: DST, Nøgletal på boligområdet Tabel 1: Befolkningen fordelt på oprindelse og alder. Statsborgskab: FLIS, borgere fordelt på statsborgskab. Etnicitet (/statsborgerskab). Etnisk sammensætning: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alt bosiddende i boligområdet. Statsborgerskab: Borgere med statsborgerskab i et ikke-vestligt land. Personer i alt bosat i boligområdet. Tæller/nævner. Periode for indikator

7 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Familietype DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 4: Husstande fordelt på husstandstyper. Familietype. Antal husstande i de respektive kategorier: Enlige uden børn, Enlige med børn, Par uden børn, Par med børn og Øvrige i boligområdet. Husstande i alt i boligområdet. Den respektive tæller/nævner. Periode for indikator Alle beboere opdelt på alder DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 1: Befolkningen fordelt på oprindelse og alder. FLIS, borgere fordelt på aldersintervaller. Aldersfordeling. Antallet af personer i de respektive aldersintervaller bosiddende i boligområdet. Personer i alt bosiddende i boligområdet. For hvert aldersinterval kan en andel udregnes; fx hvor stor en andel af beboerne, der er mellem år gamle. Overvej hvorvidt det vil give mening at gruppere data, så man har oversigt over: 0-17 årige, årige, samt 65 år og derover. Periode for indikator

8 8 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 1.5. Fraflytning DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 6: Fraflyttede personer fordelt på husstandstype Tabel 7: Tilflyttede personer fordelt på husstandstype. FLIS, Nøgletal for fraflytning, tilflytning og nettotilflytning. Flyttemønstre. DST: I tabellerne findes tal for det samlede antal personer, der er henholdsvis til og fraflyttet boligområdet og for kommunen generelt. Tallene nedbrydes både til husstandstype (enlige uden børn, enlige med børn, par uden børn, par med børn), samt på personer af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Data giver mulighed for at sammenholde antal personer, der flytter til området med antal personer, der flytter fra området. Indikatoren giver mulighed for at sammenligne til- og fraflytning mellem boligområde og kommunen generelt, men det giver mere mening at se på udviklingen i til- og fraflytning i boligområdet over tid. Forholdet mellem til- og fraflytning kan være interessant i sig selv, men det kan også give god mening lokalt at se på tilflytningen i forhold til fraflytningen fordelt på etnicitet og husstandstype. FLIS: FLIS giver mulighed for at trække data på fraflytning, tilflytning og nettotilflytning direkte, men også for at koble til statsborgerskab. Periode for indikator

9 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 9 2. Socioøkonomiske baggrundsforhold Man taler i forskningen om bestemte risikofaktorer eller baggrundskarakteristika, der øger sandsynligheden for, at et barn får sociale problemer. Disse bagvedliggende faktorer er socioøkonomiske kendetegn som civilstand, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst. Fx viser forskning, at de tre mest markante risikofaktorer for udsatte familier er: Mor ikke i kernefamilie, Mor på pension eller kontanthjælp og Mor ingen uddannelse eller kun grundskolen. Gruppen af socioøkonomiske baggrundindikatorer på denne liste indeholder indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, andel enlige forsørgere og kriminalitetsdata (antal sigtede). Det gælder for alle indikatorer, at forskningen peger på en sammenhæng mellem niveauet for disse og hvor udsat man er. Datagrundlaget for indikatorerne er Danmarks Statistiks nøgletal, der kan indkøbes for boligområder. Det gælder dog for fx kriminalitetsdata, at et samarbejde med politiet om datadeling kan åbne op for yderligere data som fx anmeldelsestal. I Aarhus Kommune har de indgået i et samarbejde om datadeling med det lokale politi. Er man interesseret i mere nuanceret viden om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og de eventuelle barrierer, som karakteriserer områdets beboere, er det kommunens Jobcenter, man skal samarbejde med. BRUTTOINDKOMST TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET UDDANNELSESNIVEAU BØRN AF ENLIGE FORSØRGERE ANTAL SIGTEDE PER 1000 INDBYGGERE

10 10 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 2.1. Bruttoindkomst Jo lavere indkomstniveau, desto højere udsathed. DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 13: Gennemsnitlig personlig indkomst i alt for flyttede personer på 15 år og derover (opgjort pr. 1. januar året efter). Indkomst. Gennemsnitlig indkomst pr. husstand. Periode for indikator Seneste tal er fra Tilknytning til arbejdsmarkedet Jo lavere andel beskæftigede, desto højere udsathed. DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 9: Personer år fordelt på socioøkonomisk status. Arbejdsmarkedstilknytning. Antal beskæftigede mellem bosat i boligområdet. Alle beboere i boligområdet mellem år. Tæller/nævner. Data giver mulighed for at undersøge andelen af beskæftigede, ledige og gruppen uden for arbejdsmarkedet i alt, samt fordelt på alder og etnicitet. Det bør vurderes lokalt, i hvilket omfang det er meningsfyldt at inddrage disse parametre i monitoreringen. Periode for indikator Seneste tal er fra Man skal være opmærksom på, at Personer uden for arbejdsmarkedet omfatter en række forskellige grupper som både studerende og førtidspensionister.

11 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Uddannelsesniveau Jo lavere andel uden anden uddannelse end grundskole, desto højere udsathed. DST, Nøgletal på boligområdet Tabel 8: Personer fordelt på højeste fuldførte uddannelse eller igangværende uddannelse. Uddannelse. Antal uden anden uddannelse end grundskole mellem bosat i boligområdet. Alle beboere i boligområdet mellem år. Tæller/nævner. Periode for indikator Børn af enlige forsørgere Jo højere andel børn af enlige forsørgere i boligområdet, desto højere grad af udsathed. DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 3: Børn fordelt på forsørgertype. Enlige forsørgere. Antal børn af enlige forsørgere bosiddende i boligområdet. Samlede antal børn bosat i boligområdet. Tæller/nævner. Periode for indikator

12 12 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 2.5. Sigtede Jo højere antal sigtede per 1000 personer, desto højere udsathed. DST, Nøgletal på boligområdet. Tabel 16: Personer på 15 år og derover fordelt på kriminalretlige afgørelser og sigtelser. Tabel 17: Personer fordelt på sigtelser. Sigtede. Tabellen opgør sigtede pr borgere i henholdsvis boligområdet og kommunen. Der er tal for antal sigtede, sigtelser og afgørelser for personer på 15 år og derover. Det er interessant både at have informationer på antal sigtede og sigtelser. Tabel 17 beskriver antal sigtelser pr personer for personer mellem år. Det vurderes meningsfuldt at bibeholde aldersdistinktionen i indsatsøjemed, men de to værdier vil også kunne slås sammen til en samlet værdi. Periode for indikator Indikatoren er i risiko for ofte at blive diskretioneret, da der tit vil være tale om relativt få tilfælde (der skal være minimum 6 personer i en kategori, hvorefter værdien omregnes til promille). Små boligområder er i større risiko end større for ikke at kunne få data på denne indikator.

13 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Børn og unge Forskningen dokumenterer, at det er de tidlige indsatser, der har effekt, når det handler om at give børn og unge mulighed for at bryde negativ social arv. Det er derfor vigtigt at have aktuel og opdateret viden om boligområdets børn og unge i et indsatsorienteret perspektiv. I hverken forskningen eller lovgivningen findes der imidlertid en fast definition af, hvad et socialt udsat barn er. Man taler om, at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. Indikatorerne på børn- og ungeområdet indeholder anbringelser, forebyggende foranstaltninger, dagtilbud, karaktergennemsnit, fagligt svage elever og segreret undervisning, samt unges uddannelsesniveau. Særligt antal anbringelser og forebyggende foranstaltninger bruges ofte til at måle udsathed hos børn og unge. Det er dog ikke nødvendigvis alle udsatte børn og unge, som fanges af denne måde at opgøre socialt udsathed. Erfaringen viser, at det ikke er alle socialt udsatte børn, som er i kommunens system, og kommunerne har forskellig praksis i forhold til, hvordan og hvor meget de bruger henholdsvis anbringelser uden for hjemmet og forebyggende sociale foranstaltninger. Karakterniveau måler børn og unges skoleperformance, og forskningen viser, at socialt udsatte børn klarer sig markant dårligere i skolen end deres kammerater. Et svagt fagligt niveau i folkeskolen har hertil indflydelse på børnenes generelle trivsel og påvirker deres mulighed for at bryde den negative sociale arv og få en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der ikke får en uddannelse ud over grundskolen er ligeledes en stærk indikator på udsathed for unge. Unge uden en ungdomsuddannelse står ringere stillet i forhold til at komme ind på og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Data på børne- og ungeområdet stammer i hovedtræk fra FLIS, hvilket muliggør månedligt opdaterede tal. Der er i FLIS mulighed for at trække en række yderligere data på anbringelses- og foranstaltningstype, samt skoleområdet, hvis det lokalt vurderes relevant. Vil man have flere data på uddannelsesområdet kan man med fordel samarbejde med det lokale UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). ANBRINGELSER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER BØRN I DAGTILBUD KARAKTERER VED AFGANGSPRØVEN FAGLIGT SVAGE ELEVER INKLUSION OG SEGREGERING UNGE I UDDANNELSE

14 14 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 3.1. Anbringelser Periode for indikator Jo højere andel anbragte børn i et boligområdet, jo højere grad af udsathed. FLIS data for anbringelser i alt. CPR-data. FLIS-data for anbringelse kobles til CPR-data for moderens adresse. Anbringelser. Antal 0-22 årige børn i boligområdet, der er anbragt uden for hjemmet (ud fra moderens CPR nummer). Alle typer af anbringelser medtages (inkl. efterværn). Antal 0-22 årige børn i boligområdet. Tæller/nævner. Årligt, men mulighed for månedlige opdateringer. Vælges lokalt (data ældre end 5 år vurderes forældet). Indikatoren er afhængig af kommunal praksis, og der kan derfor være forskel på, hvordan og hvornår man bruger anbringelse fra kommune til kommune. Der vil være en restgruppe, hvor moderen ikke kan identificeres (fx pga. dødsfald). Herudover tager indikatoren ikke højde for de tilfælde, hvor faderen har forældremyndigheden Forebyggende foranstaltninger Periode for indikator Jo flere forebyggende foranstaltninger, der gives, jo højere grad af udsathed. FLIS, data for forebyggende foranstaltninger i alt. Forebyggende foranstaltninger. Antallet af 0-22 årige i boligområdet, der modtager forebyggende foranstaltninger. Det samlede antal 0-22 årige i den geografiske enhed/boligområdet. Opgøres som unikke modtagere af forebyggende foranstaltninger (minimum en foranstaltning uanset varighed). Som udgangspunkt opgøres indikatoren samlet for forebyggende foranstaltninger. Årligt, men mulighed for månedlig opdatering. Vælges lokalt (data ældre end 5 år vurderes forældet). Indikatoren er i høj grad afhængig af kommunal praksis, idet der er forskel på, hvordan og hvornår man bruger forebyggende foranstaltninger fra kommune til kommune. Også inden for den samme kommune over tid kan praksis ændrer sig. Man skal derfor være påpasselig med at sammenligne på tværs af kommuner, men kan meningsfyldt sammenligne internt i kommunen mellem boligområdet og kommunen generelt.

15 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Børn i dagtilbud Jo lavere andel 1-5 årige, der er indmeldt i et dagtilbud, jo større udsathed. DST, Nøgletal på boligområdet, tilkøbes. Tabel 5 Dagtilbud. Fra de boligsociale nøgletal kan udtrækkes andel af 1-2 årige, samt 3-5 årige, der er i dagtilbud. Det kan overvejes, om de to grupperinger med fordel kan slås sammen, eller om det er meningsfyldt i et indsatsperspektiv at bibeholde to værdier. Periode for indikator Karaktergennemsnit ved afgangsprøven Periode for indikator Jo lavere karaktergennemsnit ved afgangsprøven, desto højere udsathed. FLIS, data for karaktergennemsnit afgangsprøve alle elever. Karaktergennemsnit. Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskole og kommunale specialskoler. Vælges lokalt (data ældre end 5 år vurderes forældet).

16 16 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering 3.5. Fagligt svage elever Jo højere andel med karakteren 02 eller derunder ved afgangsprøven, desto højere udsathed. FLIS, data for andel elever med karakteren 02 eller derunder for alle klasser (folkeskole og kommunale specialskoler) for dansk læsning, dansk retskrivning og matematik problemløsning. Fagligt svage elever. Antal afgivne karakterer i området med karakteren 02 eller derunder for alle klasser (folkeskole og kommunale specialskoler) for dansk læsning, dansk retskrivning og matematik problemløsning. Der summeres for de tre fag. Samlede antal afgivne karakterer for alle klasser (folkeskole og kommunale specialskoler) for dansk læsning, dansk retskrivning og matematik problemløsning. Der summeres for de tre fag. Tæller/nævner. Periode for indikator Segregeret undervisning Periode for indikator Jo højere andel børn i segregeret undervisning, desto højere udsathed FLIS, data for segregeringsprocent klasse. Segregeret undervisning. Antal børn bosiddende i boligområdet, som er specialklasseelever i folkeskoler, specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud og kommunale ungdomsskoler (specialklasser). Antal elever i normalklasser i folkeskoler, på specialskoler, på interne skoler i dagbehandlingstilbud og kommunale ungdomsskoler (specialklasser og almindelige klasser) bosiddende i boligområdet. Tæller/nævner. Vælges lokalt (data ældre end 5 år vurderes forældet). Indikatoren er afhængig af kommunal praksis, idet der kan være forskel på, hvordan og hvornår man bruger segregeret undervisning fra kommune til kommune eller internt i kommunen over tid i tilfælde af, at der ændres praksis.

17 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Unge i uddannelse Jo højere andel årige, der ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse ud over grundskole, desto højere grad af udsathed. DST, Nøgletal på boligområdet, tilkøbes. Tabel 8: Personer fordelt på højest fuldførte uddannelse eller igangværende uddannelse. Unge i uddannelse. Summen af antal årige og årige i boligområdet, hvis højeste fuldførte eller igangværende uddannelse er grundskole. Summen af antal årige og årige i boligområdet i alt. Tæller/nævner. Periode for indikator

18 18 By- og boligområder i kommunerne Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering Hvis du vil vide mere På findes en række redskaber til hjælp og inspiration til dit arbejde med boligsocial monitorering. Weidekampsgade 10 Postboks København S

Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering for Guldborgsund Kommune

Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering for Guldborgsund Kommune Indikatorspecifikation til boligsocial monitorering for Guldborgsund Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.1. Børn under 18 år... 7 1.2. Statsborgerskab... 8 1.3. Familietype er ikke på kortet

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015 Boligsociale data, august 2015 1. Resume...3 2. Baggrund...7 3. Demografi...8 4. Beskæftigelsesgrad...14

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder

Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Seminar om tværgående monitorering den 19. september 2014 1 Hvorfor er det vigtigt med tværfaglig monitorering

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet - Nøgletal Indhold Alderssammensætningen... 1 Indvandrere og efterkommere... 3 Børnefamilier... 6 Kontanthjælpsmodtagere... 8 SU-modtagere... 9 Fraflytning...11 Udsættelser...11 Alderssammensætningen Beboerantal

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Vollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet Indhold Introduktion til databanken... 1 Sammenlignede grupper i databanken... 1 Spørgsmål og ønsker til data... 1 Alderssammensætningen... 2 Aldersfordelingen i udvalgte områder... 2 Aldersfordelingen

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Dokumentation af særkørsel

Dokumentation af særkørsel Dokumentation af særkørsel 11. august 2016 Journalnummer G:\K15\JOURNAL\2016\0288 Statistik på karakterer Frederiksberg Kommune Kontakt hos Danmarks Statistik: KMK Kundeoplysninger Frederiksberg Kommune,

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 2015 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 0 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats Motalavej

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere

Læs mere

Områdeprofil: Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken

Områdeprofil: Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken Indhold Demografi... 2 Familier... 2 Børn per husstand... 2 Enlige forsørgere... 3 Børn- og ungesager... 3 Indvandrere og efterkommere... 4 Fraflytning... 4 Arbejdsmarked... 5 Uden for arbejdsmarkedet...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Gentænk Aarhus Vest. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Gentænk Aarhus Vest. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Gentænk Aarhus Vest Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger Som udgangspunkt præsenteres data for

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

LIFA A/S. Majkonference /05/2016

LIFA A/S. Majkonference /05/2016 LIFA A/S Majkonference 2016 18/05/2016 Jeg vil forsøge at svare på: Hvad bringer den kortsigtede fremtid i forhold til GIS og persondata FLIS data er personfølsomme, men må vi så arbejde med dem? Hvordan

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,2 1,0 1,0 2,0 1,5 1,0 0,5

8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,2 1,0 1,0 2,0 1,5 1,0 0,5 Nøgletal vedr. forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler Med henblik på at belyse hvilken effekt det har haft på de involverede dagtilbud og skoler, er der genereret en række nøgletal, der dels

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere