Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget"

Transkript

1 Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik af de unge, som vælger henholdsvis de ordinære 10. klasser, 10. klasse på efterskole, erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Side 1 af 17 Analysens hovedkonklusioner Det er i højere grad drengene der vælger erhvervsskolerne, sammenlignet med pigerne. Unge med indvandrer-/ efterkommerbaggrund vælger 10. klasse i samme grad som etnisk danske unge, men heraf vælger langt færre efterskolerne. Unge i landdistrikterne vælger i højere grad 10. klasse end unge i byområderne. Forskellen skyldes i særlig grad, en større tilbøjelighed til at tage 10. klasse på en efterskole. Jo mindre urbaniseret et område den unge vokser op i, jo større tilbøjelighed er der til at vælge en erhvervsuddannelse. Børn af faglærte og ufaglærte vælger i højere grad en erhvervsuddannelse, sammenlignet med øvrige unge. Børn af forældre med en videregående uddannelse vælger i højere grad en gymnasial uddannelse, sammenlignet med øvrige unge. Unge som vælger de gymnasiale uddannelser efter 9. klasse er de bogligt stærkeste, målt på karaktergennemsnit. Derefter kommer eleverne i 10. klasse på efterskolerne. Laveste karakterer har eleverne i de ordinære 10. klasser og på erhvervsskolerne. Udsatte unge vælger i langt højere grad 10. klasse, og langt mindre de gymnasiale uddannelser, sammenlignet med øvrige unge.

2 Indhold 1 Resumé Baggrund og indledning Metode og data Fokus på uddannelsesvalg efter 9. klasse Karakteristika for de unge Uddannelsesvalg efter 9. klasse Kønsfordeling Etnicitet Bymæssighed Moderens uddannelsesniveau Karakterniveau Udsatte unge Bilag 1 Afgrænsning af analysepopulation Bilag 2 Definition af analysevariable Etnisk herkomst Karaktergennemsnit Bymæssighed Forældrenes uddannelsesmæssig baggrund Definition af udsatte unge Bilag 3: Overordnede elevtal for 10. klasse Side 2 af 17 1 Resumé Det er forskellige typer af unge, som vælger de forskellige uddannelsesveje efter 9. klasse. Erhvervsskolerne vælges i højere grad af drengene, af børn af faglærte og ufaglærte og af de unge fra landdistrikterne. Derudover vælger unge i landdistrikterne i højere grad 10. klasse end unge i byområderne, hvilket især gælder 10. klasse på en efterskole. Børn af forældre med en videregående uddannelse vælger i højere grad en gymnasial uddannelse, sammenlignet med øvrige unge. Unge som vælger de gymnasiale uddannelser efter 9. klasse, er de bogligt stærkeste, målt på karaktergennemsnit. Derefter kommer eleverne i 10. klasse på efterskolerne. Laveste karakterer har eleverne i de ordinære 10. klasser og på erhvervsskolerne.

3 Unge med indvandrer-/ efterkommerbaggrund vælger 10. klasse i samme grad som etnisk danske unge, men heraf vælger langt færre efterskolerne. Udsatte unge vælger i langt højere grad 10. klasse, og langt mindre de gymnasiale uddannelser, sammenlignet med øvrige unge. 2 Baggrund og indledning En gruppe unge har særligt vanskeligt ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse og fuldføre den. Der findes en række forberedende tilbud, som for forskellige målgrupper og med forskellige tilgange, søger at hjælpe de unge på vej til enten en uddannelse eller et arbejde. Side 3 af 17 Projektet Flere unge i ungdomsuddannelse og job er igangsat, for at skabe klarhed på området og for at søge nye effektive veje, for at hjælpe de unge i gang. Projektet skal understøttes af faktuel viden. Dette analysenotat karakteriserer de unge, som går ud af 9. klasse. Der er lavet opgørelser over, hvilke unge der vælger forskellige uddannelsesveje efter 9. klasse. Der fokuseres på årgangen, som gik ud af 9. klasse efter skoleåret 2013/2014. I 2011 lavede EVA en tilsvarende analyse af de elever, som afsluttede 9. klasse i skoleåret 2009/2010. Analysenotatet kan ses som dels en opdatering af EVA s afdækning og dels en udbygning, med andre opgørelsesmåder og andre analysevinkler. 3 Metode og data Analyserne beskriver overgangen fra 9. klasseårgangen 2013/2014 til anden uddannelse i det efterfølgende skoleår. Der er lavet opdeling på ordinære 10. klasser og 10. klasser på efterskole. En mere detaljeret oversigt findes i bilag 3. Derudover er der lavet sammenligninger med de unge som går direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse. 3.1 Fokus på uddannelsesvalg efter 9. klasse Analyserne er lavet på registerdata. Der indgår de unge, som afsluttede 9. klasse i skoleåret 2013/2014, jf. figur 2.1. Figur 3.1: Analysen fokuserer på skoleåret 2014/2015 umiddelbart efter afsluttet 9. klasse (har ikke skraveringerne med) Kilde: Egen tilvirkning Tilgangen er valgt, da der herved tegnes et billede af de ligheder og forskelle, der er mellem de grupper af unge, som vælger forskellige veje i ud-

4 dannelsessystemet. Det skal her bemærkes, at analysen fokuserer på overgangen fra 9. klasse, og dermed dækker analysen kun de unge som gik ud af 9. klasse ved skoleåret 2013/2014. Derved indgår ikke de øvrige elever på pågældende videre uddannelse, som ikke kommer direkte fra 9. klasse, som indikeret med skravering i figur 2.1. Det drejer sig eksempelvis om ca. 10 pct. af eleverne i 10. klasse. Der er en uddybende beskrivelse af afgrænsningerne i bilag Karakteristika for de unge Side 4 af 17 For hver af uddannelsesretningerne er der lavet opgørelser på 1. Kønsfordelingen 2. Etnicitet 3. Urbaniseringsgrad 4. Moderens uddannelsesmæssige baggrund 5. Karakterniveau i 9. klasse 6. Udsatte unge Definitioner og afgrænsninger findes i bilag 2.

5 4 Uddannelsesvalg efter 9. klasse Det er forskellige typer af unge, som vælger forskellige uddannelsesveje efter 9. klasse. I opgørelserne skelnes der mellem følgende uddannelsesvalg efter 9. klasse: 10. klasse, bortset fra efterskolerne 10. klasse på efterskole Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Gymnasiale ungdomsuddannelser Side 5 af 17 Der findes forskellige undertyper af 10. klasser, jf. bilag 1. Her samles dog til de to overordnede grupper, både af overskuelighedshensyn og fordi der ellers opstår problemer med diskretionering, idet indholdet af nogle af tabellerne vil indeholde så få personer, at det ikke er tilladt at bruge pågældende oplysninger. Eleverne fra 9.klasse årgangen 2013/2014 fordeler sig på uddannelsesvalgene, som gengivet i tabel 4.1. Tabel 4.1: Uddannelsesvalg for skoleåret 2014/2015 blandt dem der gik i 9. klasse 2013/2014, i pct. 10. klasse 10. klasse i Gymnasiale uddan- Ordinær Erhvervsuddannelse på efterskolnelser alt 10. klasse Andet I alt Antal Andel, i pct. 26,5 24,5 51,0 7,1 35,2 6,8 100,0 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. Der er 51,0 pct. af en 9. klasses årgang, svarende til elever, som går direkte videre i 10. klasse, jf. tabel 4.1. Heraf går lidt mere end halvdelen i en ordinær 10. klasse, mens knap halvdelen tager 10. klasse på en efterskole. Over de seneste 10 år er der sket en forskydning, hvor flere vælger gymnasiet og færre de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2: Uddannelsesvalg for skoleåret blandt dem der gik i 9. klasse i det umiddelbart foregående skoleår, i pct. Efterskole Gymnasiale Ordinær Skoleår på 10. Erhvervsuddannelser uddannelser Andet 10. klasse klasse 2004/ ,1 21,7 10,5 26,7 8,0 100,0 2006/ ,9 19,6 11,0 29,0 10,6 100,0 2008/ ,5 20,9 12,3 30,2 9,0 100,0 2010/ ,3 22,6 9,6 33,4 7,1 100,0 2012/ ,3 22,2 7,5 34,1 6,8 100,0 2014/ ,5 24,5 7,1 35,2 6,8 100,0 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. I alt

6 4.1 Kønsfordeling Af en 9. klasses årgang vælger 51,0 pct. at fortsætte i 10. klasse, jf. tabel 4.3. Tilbøjeligheden til at vælge 10. klasse var lidt højere for pigerne end for drengene. Tabel 4.3: Kønsfordeling og uddannelsesvalg for skoleåret 2014/2015 blandt dem der gik i 9. klasse 2013/2014, i pct. 10. klasse uden efterskole 10. klasse på 10. klasse i alt Erhvervsuddannelse Antal elever efterskole Gymnasiale uddannelser Andet Side 6 af 17 I alt Drenge ,6 24,0 50,6 10,3 32,2 6,9 100,0 Piger ,4 24,9 51,3 3,7 38,4 6,6 100,0 I alt ,5 24,5 51,0 7,1 35,2 6,8 100,0 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. Blandt drengene er det 10,3 pct., svarende til mere end hver tiende, som efter 9. klasse fortsætter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. tabel 4.3, mens det kun gælder for 3,7 pct. af pigerne. Omvendt ser det ud for gymnasieuddannelserne, som vælges af 38,4 pct. af pigerne, mens det kun er 32,2 pct. blandt drengene.

7 4.2 Etnicitet Indvandrere og efterkommere søger i højere grad de ordinære 10. klasser, sammenlignet med etnisk danske unge, hvor det gælder for 24,8 pct., jf. tabel 4.4. Blandt unge 9. klasses elever med indvandrerbaggrund vælger 41,2 pct. en ordinær 10. klasse, mens andelen for efterkommere er 40,5 pct. Tabel 4.4: Etnicitet og uddannelsesvalg for skoleåret 2014/2015 blandt dem der gik i 9. klasse 2013/2014, i pct. Etnisk baggrund Antal Ordinær 10. klasse Efterskole 10. klasse i alt Dansk ,8 26,9 51,6 7,3 34,4 6,6 100,0 Indvandrere ,2 7,2 48,5 5,7 32,8 13,1 100,0 Efterkommere ,5 3,2 43,8 4,7 45,8 5,8 100,0 I alt ,5 24,5 51,0 7,1 35,2 6,8 100,0 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. Unge med indvandrer- og efterkommerbaggrund vælger i langt mindre grad 10. klasse på en efterskole, sammenlignet med etnisk danske unge. For indvandrerne er andelen 7,2 pct., mens det for efterkommerne kun er 3,2 pct., jf. tabel 4.4. Indvandrere og efterkommere vælger i mindre grad erhvervsuddannelserne end etnisk danske 9. klasses elever, jf. tabel 4.4. Tilbøjeligheden for unge med indvandrerbaggrund til at vælge gymnasieuddannelserne, 32,8 pct., er næsten på højde med de etnisk danske unges, hvor det gælder for 34,4 pct. For efterkommerne er andelen betydeligt højere, nemlig 45,8 pct. Erhvervsuddannelse Gymnasiale uddannelser An- Side 7 af 17 det I alt

8 4.3 Bymæssighed Unge 9. klasses elever i landdistrikterne vælger i højere grad 10. klasse end unge i byområderne, jf. tabel 4.5. Det gælder især i forhold til unge i eller omkring de største byer. Forskellen skyldes i særlig grad, at unge i landdistrikterne har en større tilbøjelighed til at tage 10. klasse på en efterskole. Jo mindre urbaniseret et område den unge vokser op i, jo større tilbøjelighed er der til at fortsætte på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Det gælder for 11,7 pct. for unge i landdistrikterne længere væk fra de største byer, mens det kun er 5,8 pct. blandt unge i byområder i eller tæt på de største byer, jf. tabel 4.5. Omvendt ser det ud for de gymnasiale uddannelser, som unge i byerne i højere grad søger, sammenlignet med unge på landet. Side 8 af 17 Tabel 4.5: Bymæssighed og uddannelsesvalg for skoleåret 2014/2015 blandt dem der gik i 9. klasse 2013/2014, i pct. Ordinær Antal elever 10. klasse på klasse i klasse efterskole alt Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Erhvervsuddannelse Gymnasiale uddannelser Andet ,6 20,6 47,2 5,3 40,3 7,1 100, ,4 26,6 52,0 7,9 34,4 5,7 100, ,6 30,4 57,1 8,9 27,9 6,1 100, ,4 31,0 57,5 10,9 25,5 6,1 100,0 I alt ,5 24,5 51,0 7,1 35,2 6,6 100,0 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. I alt

9 4.4 Moderens uddannelsesniveau De unges valg af uddannelse efter 9. klasse hænger i høj grad sammen med forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. For unge med en mor, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, fortsætter hele 40,5 pct. i en ordinær 10. klasse, jf. tabel 4.6. For unge med en akademikermor gælder det kun for 10,4 pct. Samtidig har unge med en akademikermor i langt højere grad en langt højere tilbøjelighed til at søge gymnasiet. Det gælder for 54,6 pct., hvor andelen for unge med mødre med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse til sammenligning kun er 22,9 pct. Tabel 4.6: Mors uddannelsesmæssige baggrund og uddannelsesvalg for skoleåret 2014/2015 blandt dem der gik i 9. klasse 2013/2014, i pct. Efterskolhvervssiale Er- Gymna- Ordinær 10. Antal 10. klasse i unge 10. uddan- nelse nelser uddan- klasse alt klasse Andet I alt Grundskole ,5 15,3 55,7 12,1 22,9 9,3 100,0 Gymnasiale uddannelser ,7 21,3 46,0 5,1 43,4 5,5 100,0 Erhvervsfaglige uddannelser ,5 23,9 53,4 9,3 31,5 5,7 100,0 KVU ,4 26,7 48,1 5,1 40,9 5,9 100,0 MVU og Bachelor ,1 32,6 50,6 3,6 40,5 5,3 100,0 LVU, Ph.d. og Forsker ,4 26,2 36,6 1,1 54,6 7,6 100,0 I alt ,5 24,5 51,0 7,1 35,2 6,8 100,0 Bem.: Der kan ikke i registrene identificeres mødre for alle de unge, og derfor summerer kolonnerne ikke helt til i alt -rækken. Der findes forskellige undertyper af 10. klasser for såvel de ordinære 10. klasser som 10. klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. Side 9 af 17

10 Den måde de unge fordeler sig på forskellige uddannelsesvalg efter 9. klasse, giver sig udslag i klassesammensætningen, opgjort på mødrenes uddannelsesmæssige baggrund. Eksempelvis, er der blandt unge som påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse, 49,5 pct. som har en mor med en erhvervsfaglig uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens det blandt alle de unge er 37,8 pct. jf. figur 4.1. Unge med en mor, der har en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, udgør mellem 4,3 pct. (på erhvervsuddannelserne) og 7,3 pct. (på de gymnasiale uddannelser) af en årgang. Side 10 af 17 Figur 4.1: Sammensætningen af klasserne for dem der kommer direkte fra 9. klasse, opgjort på moderens uddannelsesniveau, i pct. klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. På erhvervsuddannelserne er det kun 16,8 pct., som har en mor med en videregående uddannelse, mens det blandt alle de unge er 37,5 pct., jf. figur 4.1. For en årgang unge, som påbegynder en erhvervsuddannelse lige efter 9. klasse er der dermed en underrepræsentation af akademikerbørn på 20,7 procentpoint, jf. figur 4.2. Samtidig er der en overrepræsentation af unge, hvis mødre har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og en mindre underrepræsentation af unge med en mor med en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte. For unge som påbegynder en gymnasial uddannelse umiddelbart efter 9. klasse, forholder det sig modsat, set i forhold til over- og underrepræsentation målt på moderens uddannelsesmæssige baggrund, sammenlignet med de unge som starter på en erhvervsfaglig uddannelse.

11 Figur 4.2: Sammensætningen af klasserne, opgjort på moderens uddannelsesniveau, afvigelser fra gennemsnittet, i procentpoint Side 11 af 17 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. I en gennemsnitlig ordinær 10. klasse er der en underrepræsentation af unge med akademikermødre, mens der til gengæld er en overrepræsentation af unge hvis mødre har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur 4.2. For unge som påbegynder en 10. klasse på en efterskole umiddelbart efter 9. klasse forholder det sig modsat, set i forhold til over- og underrepræsentation målt på moderens baggrund, sammenlignet med de unge som starter i en ordinær 10. klasse. Dog gælder for begge typer af 10. klasse, at der er en mindre underrepræsentation af unge, hvis mødre har en gymnasial uddannelse som den højeste fuldførte.

12 4.5 Karakterniveau Der er tydelige forskelle i det gennemsnitlige karakterniveau imellem unge, som vælger de forskellige uddannelsesveje efter 9. klasse. De unge, som vælger en 10. klasse på efterskole ligger karaktermæssigt ca. på landsgennemsnittet, jf. tabel 4.7. Gruppen som vælger gymnasieuddannelserne ligger betydeligt over landsgennemsnittet, mens dem der vælger den ordinære 10. klasse og dem der vælger en erhvervsuddannelse gennemsnitligt ligger betydeligt under. Tabel 4.7: Karaktergennemsnit fra 9. klasse 2013/2014 fordelt på valg af uddannelse året efter Karaktergennemsnit matematik Karaktergennemsnit dansk Ordinær 10. klasse 4,6 5,1 10. klasse på efterskole 6,7 6,7 Erhvervsuddannelse 4,7 4,4 Gymnasiale uddannelser 8,2 8,2 Andet 6,0 6,2 I alt 6,6 6,7 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. Side 12 af 17

13 4.6 Udsatte unge Udsatte unge i 9. klasse vælger i langt højere grad 10. klasse, end andre unge. Det gælder for hele 64,7 pct. af de udsatte unge, mod 50,2 pct. blandt øvrige 9. klasses elever, jf. tabel 4.8. De udsatte unge som vælger 10. klasse, vælger i høj grad de ordinære 10. klasser i modsætning til 10. klasse på efterskole. Det sker i særlig grad på bekostning af de gymnasiale uddannelser, som kun tilvælges efter 9. klasse af 6,2 pct. blandt de udsatte unge. Tabel 4.8: Gruppen af udsatte unge og uddannelsesvalg for skoleåret 2014/2015 blandt dem der gik i 9. klasse 2013/2014, i pct. 10. Erhvervs- Antal Ordinær Efterskole klasse i uddan- nelse unge 10. klasse 10. klasse alt Gymnasiale uddannelser Side 13 af 17 Andet I alt Ikke udsatte unge ,4 24,8 50,2 7,0 36,9 6,0 100,0 Udsatte unge ,7 19,0 64,7 9,4 6,2 19,7 100,0 I alt ,5 24,5 51,0 7,1 35,2 6,8 100,0 klasse på efterskolerne, jf. bilag 1. De udsatte unge defineres som dem der i løbet af de seneste fem år enten har fået en forebyggende foranstaltning eller været anbragt.

14 Bilag 1 Afgrænsning af analysepopulation Analysen er afgrænset til elever, som i 2014 dimitterede fra 9.klasse i overensstemmelse med Undervisningsministeriets definition 1 og i samme år fortsatte på en anden uddannelsesinstitution. Kun elever der afslutter 9. klasse er medtaget, og pauser i 9. klasse medtages derfor ikke. Dette resulterer i en analysepopulation på personer, der ligger meget op ad Undervisningsministeriets egen optælling på personer. De unge grupperes herefter i forhold til den uddannelsesaktivitet de påbegynder ved starten af skoleåret 2014/2015. Der afgrænses til følgende hovedgrupper med undergrupper: Side 14 af klasse på en ordinær folkeskole (ikke en efterskole) klasse på en efterskole 3. Erhvervsuddannelserne 4. De gymnasiale uddannelser Underinddelingen af de forskellige uddannelser er som skitseret i tabel B.1. Tabel B.1: Klassificering af hhv. efterskole og folkeskole 10.klasse Ordinær 10. klasse - Folkeskoler - Friskoler og private grundskoler - Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler - Specialskoler for børn - Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem - Husholdnings- og håndarbejdsskoler - Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov - Specialskoler for voksne - Erhvervsskoler m.v. Efterskole 10. klasse - Efterskoler med samlet særligt tilbud - Efterskoler Erhvervsuddannelse - EUD indgangsforløb - EUD hovedforløb Gymnasiale uddannelser - Stx - Htx - Hhx - HF - 1.g, pre-ib - Dansk-tysk studentereksamen - IB I forbindelse med geografisk afgrænsning af specifikt efterskoleelever, er der foretaget en kontrol af hvorvidt disse elever bopælsadresse og kommune opgøres efter efterskolens placering eller af elevens bopæl udenfor efterskolen. I 2014 boede 93% af efterskoleeleverne i sammenligningspopulationen på samme adresse som deres mor, og det vurderes derfor at den geografiske opgørelse er retvisende for efterskoleelevers bopæl udenfor efterskolen. 1 Uddannelse afsluttet imellem 1/10/2013 og 30/9/2014.

15 Bilag 2 Definition af analysevariable Etnisk herkomst Klassificering af etnisk herkomst følger direkte af Danmarks Statistiks inddeling 2. Indvandrere er født i udlandet, og ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Findes der ingen oplysninger om forældrene, og er personen født i udlandet betragtes vedkommende som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark, og ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. De resterende karakteriseres som personer med dansk oprindelse. Side 15 af 17 Karaktergennemsnit Matematik og dansk karaktergennemsnit er opgjort som et gennemsnit af fuldførte 9.klasses afgangsprøver indenfor fagene. Dette inkluderer læsning, mundtligt, retskrivning og skriftligt for dansk og for matematik matematisk problemløsning og matematiske færdigheder. Bymæssighed Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse anvendte en kategorisering af sogne i følgende fire typer, som også ligger til grund for analyserne i dette notat: 1. Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2. Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 3. Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4. Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Forældrenes uddannelsesmæssig baggrund Forældrenes højeste fuldførte uddannelse er opgjort efter Danmarks Statistiks klassificering af uddannelsesniveau med højeste rangorden 3. Denne fastlægges ud fra hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur, DISCED, og den heriliggende rangorden. Der eksisterer i datasættet individer for hvem det ikke er muligt at koble vedkommendes forældre, hvorfor det ikke er muligt at opgøre dennes højeste fuldførte uddannelse. Det drejer sig om henholdsvis 1597 personer, hvor faderen ikke kan kobles på, og 262 personer, hvor moderen ikke kan kobles på. At forældrene ikke kan kobles med individet kan være udtryk for at det ikke vides hvem eksempelvis faderen er, eller at vedkommende er indvandret og en eller begge forældre ikke er eller har været bosat i Danmark. Det kan også være fordi forælderen er død

16 Definition af udsatte unge De udsatte unge defineres som dem der i løbet af de seneste fem år enten har fået en forebyggende foranstaltning eller været anbragt. Side 16 af 17

17 Bilag 3: Overordnede elevtal for 10. klasse Antal 10. klasses elever steg fra skoleåret 2010/2011 til skoleåret 2011/2012, men har været faldende de seneste år, jf. tabel 3.1. Udviklingen har været forskellig, for de forskellige former for 10. klasse. Herunder har efterskolerne haft stigende elevtal de seneste år jf. tabel 3.1, på trods af faldet i det overordnede elevtal for 10. klasserne set under et. Tabel 3.1: Elevtal i grundskolen for 10. klasse, fordelt på skoletype og år, 2010/ /15 Side 17 af / / / / /2015 Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Efterskoler Efterskoler med samlet særligt tilbud Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Specialskoler for børn Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Erhvervsskoler m.v Frie fagskoler Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov Total Kilde: Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling En måde at vurdere udviklingen i tilgangen til 10. klasse, kan være, at sammenholde antal elever med størrelsen af en årgang i den typiske aldersgruppe. Størstedelen af dem der går i 10. klasse er 15 år, ved indgangen af det år de starter, og derfor sammenlignes de med antal 15-årige, jf. tabel 3.2. Set i forhold til størrelsen af ungdomsårgangene, så har andelen som går i 10. klasse ligget nogenlunde konstant på 55 pct. i årene 2011 til Andelen var lidt lavere i Tabel 3.2: Antal 15-årige, opgjort primo året Antal unge Set i forhold til antal elever i 10. klasse, i pct. 51,2 54,6 55,0 55,0 54,5 Kilde: Statistikbanken FOLK1A, sammenholdt med tabel 3.1

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord

UU Odder Skanderborg. Kvartalsrapport. Skanderborg Kommune. Andelen af unge i gang med en uddannelse. Forord Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Skanderborg Kommune Forord Nærværende rapport er tænkt som et redskab til at følge den uddannelsesmæssige udvikling blandt kommunens unge. Rapporten udarbejdes fire

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere