OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
|
|
- Line Petersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November
2 INDHOLD 1. INDLEDNING SOCIAL PROFIL, METODE Udregning af den sociale profil score Forklaring til tabellerne DISTRIKTERNES SOCIALE PROFIL FORDELING AF DEN SOCIALE PROFIL FOR DISTRIKTERNES ELEVGRUNDLAG Forældres karakteristika Næstved Kommune l November
3 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler for de seks skoledistrikter i Næstved Kommune i Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordelingen af midler til skoledistrikterne ud fra elevernes sociale baggrund. Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra Næstved Kommune og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres tre fordelingsnøgler baseret på modellen for beregning af distrikternes sociale profil. Afsnit 2 giver en kortfattet redegørelse for den bagvedliggende metode. I afsnit 3 præsenteres resultaterne i form af de udregnede fordelingsnøgler til fordeling af midler til skoledistrikterne. I afsnit 4 findes en mere detaljeret fremstilling af forældrenes baggrund i de enkelte distrikter. Næstved Kommune l November
4 2. SOCIAL PROFIL, METODE I analysen opgøres og aggregeres elevgrundlaget ud fra, hvilket skoledistrikt eleven er tilknyttet. Denne tilknytning mellem distrikter og elever er foretaget af Næstved Kommune. De seks skoledistrikter i Næstved Kommune fremgår af Tabel 1. På baggrund af dette udgøres datagrundlaget her af i alt elever. Til hver af disse elever er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. Modellen, som anvendes til vægtning af socioøkonomiske faktorer, er beskrevet nedenfor. Analyser og beregninger er foretaget af Epinion via Epinions forskeradgang til Danmarks Statistik. Tabel 1 Skoledistrikter i Næstved Kommune Distriktsnavn Distriktsnummer Lille Næstved Skoles distrikt 30 Kobberbakkeskolens distrikt 31 Fladsåskolens distrikt 32 Susåskolens distrikt 33 Holmegaardskolens distrikt 34 Ellebækskolens distrikt Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skoledistrikternes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på eventuelt behov for ekstra støtte. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Indikatorerne er vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,406) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,576; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,463) Næstved Kommune l November
5 Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,960; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,451). Moderens uddannelsesniveau 1 (*0,382) Faderens uddannelsesniveau (*0,389) Samlet disponibel indkomst 2 (*0,110) Moderens alder ved barnets fødsel (*0,018). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hvert enkelt barn, og denne indeks-score beskriver således barnets sociale udsathed. Ved manglende information om forældres socioøkonomiske forhold anvendes dataimputation. Antag, at et barns moder er gift, begge forældre er danske, begge forældre har arbejde med en samlet indkomst på kr., moderen er akademiker og faderen er håndværker, samt at moderen var 24 år ved barnets fødsel. Derved får barnet denne basisscore: 0 0, , , ,899 0, ,018 = 5, Forklaring til tabellerne I det følgende afsnit vises de udregnede fordelingsnøgler. Der er udregnet tre fordelingsnøgler baseret på henholdsvis 5 %, 10 % og 15 % af eleverne med størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte. Kolonnerne i tabellerne indeholder følgende tal: Gennemsnitlig score: Den gennemsnitlige sociale profil-score for de af eleverne med 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte i det pågældende skoledistrikt. Antal højrisikoelever: Hvor mange af eleverne med 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte, der er i det pågældende skoledistrikt. Andel af alle elever i distriktet: Hvor stor en andel skoledistriktets højrisikoelever udgør af alle skoledistriktets elever. Antal elever i distriktet: Det samlede antal elever i skoledistriktet. 1 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial-KVU, 5) MVU, 6) LVU 2 Logaritmetransformeret Næstved Kommune l November
6 Samlet score: Gennemsnitlig social profil-score for højrisikogruppen i skoledistriktet ganget med antal elever i gruppen med 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte. Angiver skoledistriktets samlede sociale profil-score. Andel af midler: Hvor stor en andel af de samlede midler det pågældende skoledistrikt skal have, hvis midlerne fordeles efter de elever med henholdsvis 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte. Fordelingsnøgle: Med henblik på at udregne, hvor stor en andel af de samlede midler, hvert skoledistrikt skal have, hvis elevtallene ændres, benyttes følgende formel: Antal elever i det pågældende skoledistrikt Samlede antal elever i alle distrikter * fordelingsnøgle Eksempelvis Distrikt 31 i tabel 2.1 på næste side: (1655/8124)*1,38 = 28,1 % 3. 3 Det kan efterfølgende være nødvendigt at justere den nye fordeling, så den summerer til 100 %, ved at dividere de udregnede andele med summen. Næstved Kommune l November
7 3. DISTRIKTERNES SOCIALE PROFIL I dette kapitel præsenteres de overordnede resultater for de seks distrikter i Næstved Kommune. Tabel 2.1 Fordeling af midler på baggrund af elever med 5 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte Distrikt Gennemsnitlig score Andel af alle elever i distriktet Antal elever i distriktet Samlet social profil score Andel af midler Antal højrisikoelever Fordelingsnøgle 30 8,0 85 4,6% ,0 20,7% 0, , ,9% ,2 28,1% 1, ,1 28 3,1% ,7 6,9% 0, ,0 46 2,8% ,7 11,2% 0, ,1 28 2,7% ,7 6,9% 0, , ,9% ,5 26,3% 2,01 Total ,8 100,0% Tabel 2.2 Fordeling af midler på baggrund af elever med 10 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte Distrikt Gennemsnitlig score Andel af alle elever i distriktet Antal elever i distriktet Samlet social profil score Andel af midler Antal højrisikoelever Fordelingsnøgle 30 7, ,6% ,6 19,3% 0, , ,5% ,6 31,4% 1, ,5 56 6,1% ,3 6,9% 0, ,5 92 5,7% ,1 11,3% 0, ,6 51 4,9% ,3 6,3% 0, , ,7% ,2 24,9% 1,90 Total ,1 100,0% Tabel 2.3 Fordeling af midler på baggrund af elever med 15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte Distrikt Gennemsnitlig score Andel af alle elever i distriktet Antal elever i distriktet Samlet social profil score Andel af midler Antal højrisikoelever Fordelingsnøgle 30 7, ,2% ,1 19,8% 0, , ,4% ,0 30,4% 1, , ,3% ,9 7,6% 0, , ,2% ,6 13,3% 0, ,1 88 8,5% ,8 7,1% 0, , ,2% ,2 21,7% 1,66 Total ,8 100,0% Næstved Kommune l November
8 4. FORDELING AF DEN SOCIALE PROFIL FOR DISTRIKTERNES ELEVGRUNDLAG I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på de mest udsatte elever med en samlet illustration af den sociale profil for alle distrikternes elever. For alle distrikterne viser nedenstående figur, hvor stor en andel af eleverne i distrikterne, der har en social profilscore, som placerer dem blandt de 0-5%, 6-10% % mest udsatte elever i Næstved Kommune. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i distriktets sociale profil ligger. Gruppen med de mest udsatte elever i distriktet er angivet med rød farve. Figur 1 Fordelingen af distrikternes sociale profil for det samlede elevgrundlag lav score/risiko høj score/risiko Lille Næstved Skoles distrikt Kobberbakkeskolens distrikt Fladsåskolens distrikt Susåskolens distrikt Næstved Kommune l November
9 Holmegaardskolens distrikt Ellebækskolens distrikt Næstved Kommune l November
10 4.1 Forældres karakteristika Mors civilstatus Lille Næstved Skoles distrikt (n=1817) 41% 59% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1632) 44% 56% Fladsåskolens distrikt (n=907) 33% 67% Susåskolens distrikt (n=1612) 33% 67% Holmegaardskolens distrikt (n=1034) 33% 67% Ellebækskolens distrikt (n=1033) 48% 52% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Fars civilstatus Lille Næstved Skoles distrikt (n=1742) 37% 63% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1585) 41% 59% Fladsåskolens distrikt (n=891) 34% 66% Susåskolens distrikt (n=1558) 33% 67% Holmegaardskolens distrikt (n=1015) 31% 69% Ellebækskolens distrikt (n=1014) 45% 55% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Næstved Kommune l November
11 Mors oprindelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1817) 9% 91% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1632) 19% 81% Fladsåskolens distrikt (n=907) 10% 90% Susåskolens distrikt (n=1612) 12% 88% Holmegaardskolens distrikt (n=1034) 6% 94% Ellebækskolens distrikt (n=1033) 22% 78% Anden herkomst end dansk Dansk Fars oprindelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1742) 7% 93% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1585) 18% 82% Fladsåskolens distrikt (n=891) 7% 93% Susåskolens distrikt (n=1558) 9% 91% Holmegaardskolens distrikt (n=1015) 4% 96% Ellebækskolens distrikt (n=1014) 21% 79% Anden herkomst end dansk Dansk Næstved Kommune l November
12 Mors beskæftigelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1815) 20% 80% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1625) 28% 72% Fladsåskolens distrikt (n=897) 16% 84% Susåskolens distrikt (n=1608) 17% 83% Holmegaardskolens distrikt (n=1033) 15% 85% Ellebækskolens distrikt (n=1027) 30% 70% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Fars beskæftigelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1763) 13% 87% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1591) 19% 81% Fladsåskolens distrikt (n=894) 9% 91% Susåskolens distrikt (n=1574) 9% 91% Holmegaardskolens distrikt (n=1019) 8% 92% Ellebækskolens distrikt (n=1016) 24% 76% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Næstved Kommune l November
13 Mors indkomst Lille Næstved Skoles distrikt (n=1815) 23% 49% 28% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1625) 31% 50% 19% Fladsåskolens distrikt (n=897) 24% 49% 27% Susåskolens distrikt (n=1608) 21% 49% 30% Holmegaardskolens distrikt (n=1033) 18% 57% 25% Ellebækskolens distrikt (n=1027) 34% 48% 19% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Fars indkomst Lille Næstved Skoles distrikt (n=1763) 23% 50% 27% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1591) 32% 49% 18% Fladsåskolens distrikt (n=894) 23% 50% 27% Susåskolens distrikt (n=1574) 18% 50% 31% Holmegaardskolens distrikt (n=1019) 16% 55% 29% Ellebækskolens distrikt (n=1016) 38% 45% 17% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Næstved Kommune l November
14 Mors uddannelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1796) 18% 35% 11% 29% 7% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1601) 22% 36% 9% 28% 4% Fladsåskolens distrikt (n=887) 14% 41% 11% 29% 6% Susåskolens distrikt (n=1577) 13% 43% 10% 25% 9% Holmegaardskolens distrikt (n=1022) 10% 42% 10% 33% 4% Ellebækskolens distrikt (n=991) 23% 34% 8% 30% 5% Grundskole Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Fars uddannelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1713) 17% 45% 13% 16% 8% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1547) 28% 41% 11% 15% 5% Fladsåskolens distrikt (n=879) 21% 53% 11% 12% 3% Susåskolens distrikt (n=1534) 18% 48% 12% 13% 8% Holmegaardskolens distrikt (n=998) 17% 51% 13% 14% 6% Ellebækskolens distrikt (n=972) 24% 45% 11% 15% 5% Grundskole Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Næstved Kommune l November
15 Forældres alder ved barnets fødsel Lille Næstved Skoles distrikt (n=1816/1742) 30,0 32,9 Kobberbakkeskolens distrikt (n=1632/1582) 29,4 32,4 Fladsåskolens distrikt (n=907/889) Susåskolens distrikt (n=1610/1558) Holmegaardskolens distrikt (n=1034/1015) 30,0 32,4 30,2 32,6 29,7 32,0 Ellebækskolens distrikt (n=1033/1011) 29,5 32, Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel Næstved Kommune l November
16 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C T: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG
BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL
BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereSkolernes sociale profil
Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3
Læs mereVEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil
Læs mereAALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereTilfredshed blandt beboere i plejebolig
Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Rapport Region Lyngby-Taarbæk Hovedstaden Kommune Marts 2018 29/6/16 Kapacitetsudredning 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Metode 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSkoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to
Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.
Læs mereBilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning
Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 15. januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Undersøgelse af borgere og IT INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereSOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE
SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereSøren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune
Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereBaggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde
LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder
Læs mereLÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte
LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte Januar 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1. INDLEDNING Epinion har i samarbejde med Undervisningsministeriet
Læs mereBaggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde
LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereForslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier
Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier Nationalitet (tabel 4) Højt Udd niveau (tabel 5) Arbejds markedstilknytning (tabel 6) Indkomst (tabel 7) Off. Ydelser (tabel 8) Aalestrup Skole 260
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereUddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN
Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereOmrå de Søborg, Buddinge, Grønnemose
Områ de Søborg, Buddinge, Grønnemose Samlet Bevilling (2018) Kr. 144.783.681,00 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 69.541 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 181,5 Antal årsværk (pædagoger)
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereBilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne
Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereNotat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen
Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget
Læs mereFordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune
Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereStyrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb. Baggrundsnotat. Supplerende statistisk analyse.
Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges sforløb Baggrundsnotat Supplerende statistisk analyse Oktober 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereRessourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge
Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen
DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 3755 95776 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereNotat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:
Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med
Læs mereI dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.
Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereUnges Uddannelsesadfærd
Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereDST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg
DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 770 20399 Personer Andel beboere mellem 18
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereStatistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen
Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen v/anette Nymand Rasmussen og Ole Schnor Ressourcer i kommunerne Hvem har behovet? Børn/elevers sociale baggrund Tidligere anvendte kriterier
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mere