OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL"

Transkript

1 OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November

2 INDHOLD 1. INDLEDNING SOCIAL PROFIL, METODE Udregning af den sociale profil score Forklaring til tabellerne DISTRIKTERNES SOCIALE PROFIL FORDELING AF DEN SOCIALE PROFIL FOR DISTRIKTERNES ELEVGRUNDLAG Forældres karakteristika Næstved Kommune l November

3 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler for de seks skoledistrikter i Næstved Kommune i Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordelingen af midler til skoledistrikterne ud fra elevernes sociale baggrund. Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra Næstved Kommune og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres tre fordelingsnøgler baseret på modellen for beregning af distrikternes sociale profil. Afsnit 2 giver en kortfattet redegørelse for den bagvedliggende metode. I afsnit 3 præsenteres resultaterne i form af de udregnede fordelingsnøgler til fordeling af midler til skoledistrikterne. I afsnit 4 findes en mere detaljeret fremstilling af forældrenes baggrund i de enkelte distrikter. Næstved Kommune l November

4 2. SOCIAL PROFIL, METODE I analysen opgøres og aggregeres elevgrundlaget ud fra, hvilket skoledistrikt eleven er tilknyttet. Denne tilknytning mellem distrikter og elever er foretaget af Næstved Kommune. De seks skoledistrikter i Næstved Kommune fremgår af Tabel 1. På baggrund af dette udgøres datagrundlaget her af i alt elever. Til hver af disse elever er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. Modellen, som anvendes til vægtning af socioøkonomiske faktorer, er beskrevet nedenfor. Analyser og beregninger er foretaget af Epinion via Epinions forskeradgang til Danmarks Statistik. Tabel 1 Skoledistrikter i Næstved Kommune Distriktsnavn Distriktsnummer Lille Næstved Skoles distrikt 30 Kobberbakkeskolens distrikt 31 Fladsåskolens distrikt 32 Susåskolens distrikt 33 Holmegaardskolens distrikt 34 Ellebækskolens distrikt Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skoledistrikternes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på eventuelt behov for ekstra støtte. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Indikatorerne er vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,406) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,576; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,463) Næstved Kommune l November

5 Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,960; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,451). Moderens uddannelsesniveau 1 (*0,382) Faderens uddannelsesniveau (*0,389) Samlet disponibel indkomst 2 (*0,110) Moderens alder ved barnets fødsel (*0,018). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hvert enkelt barn, og denne indeks-score beskriver således barnets sociale udsathed. Ved manglende information om forældres socioøkonomiske forhold anvendes dataimputation. Antag, at et barns moder er gift, begge forældre er danske, begge forældre har arbejde med en samlet indkomst på kr., moderen er akademiker og faderen er håndværker, samt at moderen var 24 år ved barnets fødsel. Derved får barnet denne basisscore: 0 0, , , ,899 0, ,018 = 5, Forklaring til tabellerne I det følgende afsnit vises de udregnede fordelingsnøgler. Der er udregnet tre fordelingsnøgler baseret på henholdsvis 5 %, 10 % og 15 % af eleverne med størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte. Kolonnerne i tabellerne indeholder følgende tal: Gennemsnitlig score: Den gennemsnitlige sociale profil-score for de af eleverne med 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte i det pågældende skoledistrikt. Antal højrisikoelever: Hvor mange af eleverne med 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte, der er i det pågældende skoledistrikt. Andel af alle elever i distriktet: Hvor stor en andel skoledistriktets højrisikoelever udgør af alle skoledistriktets elever. Antal elever i distriktet: Det samlede antal elever i skoledistriktet. 1 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial-KVU, 5) MVU, 6) LVU 2 Logaritmetransformeret Næstved Kommune l November

6 Samlet score: Gennemsnitlig social profil-score for højrisikogruppen i skoledistriktet ganget med antal elever i gruppen med 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte. Angiver skoledistriktets samlede sociale profil-score. Andel af midler: Hvor stor en andel af de samlede midler det pågældende skoledistrikt skal have, hvis midlerne fordeles efter de elever med henholdsvis 5 / 10 /15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte. Fordelingsnøgle: Med henblik på at udregne, hvor stor en andel af de samlede midler, hvert skoledistrikt skal have, hvis elevtallene ændres, benyttes følgende formel: Antal elever i det pågældende skoledistrikt Samlede antal elever i alle distrikter * fordelingsnøgle Eksempelvis Distrikt 31 i tabel 2.1 på næste side: (1655/8124)*1,38 = 28,1 % 3. 3 Det kan efterfølgende være nødvendigt at justere den nye fordeling, så den summerer til 100 %, ved at dividere de udregnede andele med summen. Næstved Kommune l November

7 3. DISTRIKTERNES SOCIALE PROFIL I dette kapitel præsenteres de overordnede resultater for de seks distrikter i Næstved Kommune. Tabel 2.1 Fordeling af midler på baggrund af elever med 5 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte Distrikt Gennemsnitlig score Andel af alle elever i distriktet Antal elever i distriktet Samlet social profil score Andel af midler Antal højrisikoelever Fordelingsnøgle 30 8,0 85 4,6% ,0 20,7% 0, , ,9% ,2 28,1% 1, ,1 28 3,1% ,7 6,9% 0, ,0 46 2,8% ,7 11,2% 0, ,1 28 2,7% ,7 6,9% 0, , ,9% ,5 26,3% 2,01 Total ,8 100,0% Tabel 2.2 Fordeling af midler på baggrund af elever med 10 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte Distrikt Gennemsnitlig score Andel af alle elever i distriktet Antal elever i distriktet Samlet social profil score Andel af midler Antal højrisikoelever Fordelingsnøgle 30 7, ,6% ,6 19,3% 0, , ,5% ,6 31,4% 1, ,5 56 6,1% ,3 6,9% 0, ,5 92 5,7% ,1 11,3% 0, ,6 51 4,9% ,3 6,3% 0, , ,7% ,2 24,9% 1,90 Total ,1 100,0% Tabel 2.3 Fordeling af midler på baggrund af elever med 15 % størst sandsynlighed for at have behov for ekstra støtte Distrikt Gennemsnitlig score Andel af alle elever i distriktet Antal elever i distriktet Samlet social profil score Andel af midler Antal højrisikoelever Fordelingsnøgle 30 7, ,2% ,1 19,8% 0, , ,4% ,0 30,4% 1, , ,3% ,9 7,6% 0, , ,2% ,6 13,3% 0, ,1 88 8,5% ,8 7,1% 0, , ,2% ,2 21,7% 1,66 Total ,8 100,0% Næstved Kommune l November

8 4. FORDELING AF DEN SOCIALE PROFIL FOR DISTRIKTERNES ELEVGRUNDLAG I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på de mest udsatte elever med en samlet illustration af den sociale profil for alle distrikternes elever. For alle distrikterne viser nedenstående figur, hvor stor en andel af eleverne i distrikterne, der har en social profilscore, som placerer dem blandt de 0-5%, 6-10% % mest udsatte elever i Næstved Kommune. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i distriktets sociale profil ligger. Gruppen med de mest udsatte elever i distriktet er angivet med rød farve. Figur 1 Fordelingen af distrikternes sociale profil for det samlede elevgrundlag lav score/risiko høj score/risiko Lille Næstved Skoles distrikt Kobberbakkeskolens distrikt Fladsåskolens distrikt Susåskolens distrikt Næstved Kommune l November

9 Holmegaardskolens distrikt Ellebækskolens distrikt Næstved Kommune l November

10 4.1 Forældres karakteristika Mors civilstatus Lille Næstved Skoles distrikt (n=1817) 41% 59% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1632) 44% 56% Fladsåskolens distrikt (n=907) 33% 67% Susåskolens distrikt (n=1612) 33% 67% Holmegaardskolens distrikt (n=1034) 33% 67% Ellebækskolens distrikt (n=1033) 48% 52% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Fars civilstatus Lille Næstved Skoles distrikt (n=1742) 37% 63% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1585) 41% 59% Fladsåskolens distrikt (n=891) 34% 66% Susåskolens distrikt (n=1558) 33% 67% Holmegaardskolens distrikt (n=1015) 31% 69% Ellebækskolens distrikt (n=1014) 45% 55% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Næstved Kommune l November

11 Mors oprindelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1817) 9% 91% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1632) 19% 81% Fladsåskolens distrikt (n=907) 10% 90% Susåskolens distrikt (n=1612) 12% 88% Holmegaardskolens distrikt (n=1034) 6% 94% Ellebækskolens distrikt (n=1033) 22% 78% Anden herkomst end dansk Dansk Fars oprindelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1742) 7% 93% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1585) 18% 82% Fladsåskolens distrikt (n=891) 7% 93% Susåskolens distrikt (n=1558) 9% 91% Holmegaardskolens distrikt (n=1015) 4% 96% Ellebækskolens distrikt (n=1014) 21% 79% Anden herkomst end dansk Dansk Næstved Kommune l November

12 Mors beskæftigelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1815) 20% 80% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1625) 28% 72% Fladsåskolens distrikt (n=897) 16% 84% Susåskolens distrikt (n=1608) 17% 83% Holmegaardskolens distrikt (n=1033) 15% 85% Ellebækskolens distrikt (n=1027) 30% 70% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Fars beskæftigelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1763) 13% 87% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1591) 19% 81% Fladsåskolens distrikt (n=894) 9% 91% Susåskolens distrikt (n=1574) 9% 91% Holmegaardskolens distrikt (n=1019) 8% 92% Ellebækskolens distrikt (n=1016) 24% 76% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Næstved Kommune l November

13 Mors indkomst Lille Næstved Skoles distrikt (n=1815) 23% 49% 28% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1625) 31% 50% 19% Fladsåskolens distrikt (n=897) 24% 49% 27% Susåskolens distrikt (n=1608) 21% 49% 30% Holmegaardskolens distrikt (n=1033) 18% 57% 25% Ellebækskolens distrikt (n=1027) 34% 48% 19% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Fars indkomst Lille Næstved Skoles distrikt (n=1763) 23% 50% 27% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1591) 32% 49% 18% Fladsåskolens distrikt (n=894) 23% 50% 27% Susåskolens distrikt (n=1574) 18% 50% 31% Holmegaardskolens distrikt (n=1019) 16% 55% 29% Ellebækskolens distrikt (n=1016) 38% 45% 17% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Næstved Kommune l November

14 Mors uddannelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1796) 18% 35% 11% 29% 7% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1601) 22% 36% 9% 28% 4% Fladsåskolens distrikt (n=887) 14% 41% 11% 29% 6% Susåskolens distrikt (n=1577) 13% 43% 10% 25% 9% Holmegaardskolens distrikt (n=1022) 10% 42% 10% 33% 4% Ellebækskolens distrikt (n=991) 23% 34% 8% 30% 5% Grundskole Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Fars uddannelse Lille Næstved Skoles distrikt (n=1713) 17% 45% 13% 16% 8% Kobberbakkeskolens distrikt (n=1547) 28% 41% 11% 15% 5% Fladsåskolens distrikt (n=879) 21% 53% 11% 12% 3% Susåskolens distrikt (n=1534) 18% 48% 12% 13% 8% Holmegaardskolens distrikt (n=998) 17% 51% 13% 14% 6% Ellebækskolens distrikt (n=972) 24% 45% 11% 15% 5% Grundskole Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Næstved Kommune l November

15 Forældres alder ved barnets fødsel Lille Næstved Skoles distrikt (n=1816/1742) 30,0 32,9 Kobberbakkeskolens distrikt (n=1632/1582) 29,4 32,4 Fladsåskolens distrikt (n=907/889) Susåskolens distrikt (n=1610/1558) Holmegaardskolens distrikt (n=1034/1015) 30,0 32,4 30,2 32,6 29,7 32,0 Ellebækskolens distrikt (n=1033/1011) 29,5 32, Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel Næstved Kommune l November

16 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C T: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Skolernes sociale profil

Skolernes sociale profil Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3

Læs mere

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Tilfredshed blandt beboere i plejebolig

Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Rapport Region Lyngby-Taarbæk Hovedstaden Kommune Marts 2018 29/6/16 Kapacitetsudredning 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Metode 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 15. januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Undersøgelse af borgere og IT INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte

LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte Januar 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1. INDLEDNING Epinion har i samarbejde med Undervisningsministeriet

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier

Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier Nationalitet (tabel 4) Højt Udd niveau (tabel 5) Arbejds markedstilknytning (tabel 6) Indkomst (tabel 7) Off. Ydelser (tabel 8) Aalestrup Skole 260

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Områ de Søborg, Buddinge, Grønnemose

Områ de Søborg, Buddinge, Grønnemose Områ de Søborg, Buddinge, Grønnemose Samlet Bevilling (2018) Kr. 144.783.681,00 Bevilling pr. elev (2018) Kr. 69.541 (Kommunalt gennemsnit) Kr. 71.522 Antal årsværk (lærere) 181,5 Antal årsværk (pædagoger)

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb. Baggrundsnotat. Supplerende statistisk analyse.

Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb. Baggrundsnotat. Supplerende statistisk analyse. Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges sforløb Baggrundsnotat Supplerende statistisk analyse Oktober 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen

DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen DST Journalnummer: 2015:0538 Leveret d. 21NOV16 Kommune: 791, Viborg Kommune Område: Fjordklyngen Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 3755 95776 Personer Andel beboere mellem 18

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes. Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Unges Uddannelsesadfærd

Unges Uddannelsesadfærd Unges Uddannelsesadfærd Region Hovedstaden Mininotat Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Hvordan ser unges uddannelsesadfærd ud i dag? Region Hovedstaden har

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg

DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg DST Journalnummer: 2015:0481 Leveret d. 17OCT16 Kommune: 665, Lemvig Kommune Område: Ramme_lomborg Variabel Område Kommune Enhed Sociale Nøgletal Antal beboere 770 20399 Personer Andel beboere mellem 18

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen

Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen v/anette Nymand Rasmussen og Ole Schnor Ressourcer i kommunerne Hvem har behovet? Børn/elevers sociale baggrund Tidligere anvendte kriterier

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere